Kendelse af 28-05-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Klagen vedrører gyldighedsspørgsmål, herunder om SKAT uberettiget har indhentet bankoplysninger og efterfølgende pålagt oplysningspligt overfor tredjemand, om indkomsten i perioden efter 31. juli 2011 rettelig skal medregnes i selskabet [virksomhed1] ApS og SKATs skønsmæssige ansættelse af omsætningen og fradragsberettigede udgifter til bildrift, lønomkostninger og øvrige udgifter.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Din opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2009:

Skønsmæssig ansat omsætning

558.121

558.000

558.121

Fradrag for eget indskud på kassekredit

0

165.000

0

Skønsmæssigt fradrag for biludgifter

55.000

150.000

55.000

Skønsmæssigt fradrag for øvrige udgifter

40.000

350.000

40.000

Indkomstår 2010:

Skønsmæssig ansat omsætning

701.596

700.000

701.596

Skønsmæssigt fradrag for biludgifter

75.000

150.000

75.000

Skønsmæssigt fradrag for øvrige udgifter

60.000

350.000

60.000

Køb af ydelser fra 3. mand

0

100.000

0

Indkomstår 2011:

Skønsmæssig ansat omsætning

1.199.205

300.000

1.199.205

Skønsmæssigt fradrag for lønudgifter

190.521

-

190.521

Skønsmæssigt fradrag for biludgifter

100.000

100.000

100.000

Skønsmæssigt fradrag for øvrige udgifter

80.000

100.000

80.000

Faktiske oplysninger

Du er registreret som ejer af virksomheden [virksomhed1] v/[person1] (tidl. [virksomhed2]), [adresse1], [by1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med startdato 01.11.2008 og afmeldt den 31.07.2011.

Virksomheden beskæftiger sig med rengøring og oprydning efter håndværkere. Virksomhedens største kunde er [virksomhed3], hvor virksomheden dels udfører almindeligt rengøringsarbejde og rengøring efter håndværkere. Derudover udfører firmaet rengøring af erhvervslokaler, herunder oprydning og rengøring af skurvogne på byggepladser. Kunderne er eksempelvis [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS, [virksomhed6] og [virksomhed7] ApS.

Den 16.08.2011 stifter du selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2] (selskabet). Selskabet har en kapital på 80.000 kr., som er indbetalt kontant den 16.08.2011. Selskabets regnskabsår er kalenderåret. Selskabet er registreret indenfor hovedbranchen ”Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”. Selskabet har adresse på din private adresse og du er registreret som direktør i selskabet. Der er ikke udarbejdet overdragelsesdokumenter i forbindelse med stiftelsen.

I forbindelse med en genoptagelsessag for din ægtefælle, har SKAT konstateret, at familiens selvangivne indkomst og formueforskydninger for 2009 viser et negativt privatforbrug på ca. 100.000 kr., at din ægtefælle ikke har indkomst udover resultatet af en ejendom med 3 lejligheder og at din lønindkomst falder meget fra 2008 til 2009 for herefter helt at bortfalde, så du er registreret uden indkomst i 2011.

På det grundlag har SKAT i brev af 22.03.2011 bedt dig om at indsende kommentarer til det negative privatforbrug, kopi af bankkontoudtog, virksomhedens regnskab, bogføring og samtlige bilag for 2009. SKAT har efterfølgende sendt rykkerskrivelser ligesom du i telefonsamtale er opfordret til at besvare henvendelserne.

Da materialet ikke modtages indhenter SKAT bankkontoudskrifterne for 2009 fra pengeinstitutterne. Ved gennemgang af kontoudskrifterne konstaterer SKAT, at der er indsat væsentlige beløb i [finans1], som ikke kan henføres til selvangivne indtægter eller identificeres som skattefrie beløb.

Du indkaldes herefter til møde med SKAT den 2. september 2011, hvor du anmodes om at medbringe virksomhedens fakturaer og dokumentation for udgifter i perioden 01.01.2009 til dags dato, og kontoudskrifter for konti i [finans1] for perioden 01.01.2010 til dags dato.

Din revisor melder afbud til mødet. Da du ikke vender tilbage med forslag til ny mødedato og ikke indsender materialet, indhenter SKAT yderligere oplysninger hos [finans1] til identifikation af, hvem der indsætter pengene på kontoen. Disse oplysninger modtages den 23.03.2012.

På baggrund af materialet identificeres en af kunderne til [virksomhed3]. SKAT har herefter tilskrevet [virksomhed3] og anmodet om fakturaer fra [virksomhed1] v/[person1] for 2009-2011. [virksomhed3] svarer den 12. april 2012 ved at indsende udskrift af deres bogføring af fakturaer fra firmaet for perioden 2009-2011.

SKAT har herefter ved politiets hjælp indhentet bankkontoudtog for 2010-2011 i [finans1] og kopi af alle fakturaer, som du har sendt til [virksomhed3]. Dokumenterne er udleveret til SKAT den 29. august 2012.

Virksomhedens salgsfakturaer er udskrevet fra Word eller et andet tekstbehandlingsprogram. Indtil udgangen af september 2011 er der i brevhovedet anført ”[virksomhed2]” og i sidefod ”[virksomhed2] v/[person1], [adresse1], [by1]. Telefon: +45 ...”. Fra og med oktober 2011 ændres brevhoved og sidefod til henholdsvis ”[virksomhed1]” og ”[virksomhed1] v/[person1], [adresse1], [by1]. Telefon: +45 ...”. Fakturaen indeholder ikke oplysning om CVR-nr. Fakturanummer påføres manuelt.

I løbet af 2011 flyttes virksomhedens bankkonto regnr. ... og kontonr. [...19] fra dit navn til [virksomhed1] ApS. Datoen for ændringen kendes ikke.

Der er ikke indberettet lønudgifter for 2009 og 2010. For 2011 er der indberettet 3 lønsedler for april, maj og juni på CVR-nr. [...1][virksomhed1] v/[person1]. Indberettet bruttoløn udgør 30.001 kr. Registreringspligten for A-skat, AM-bidrag og ATP er afmeldt pr. 31.07.11.

For perioden august - december 2011 er der indberettet 7 lønsedler på CVR-nr. [...2][virksomhed1] ApS. Indberettet bruttoløn udgør 160.520 kr.

Virksomhedens udgifter er herudover ikke dokumenteret, da du ikke har ønsket at indsende materialet.

Du og din ægtefælle har stået registreret som ejer/bruger af følgende biler:

Personbil – [reg.nr.1]

BMW 318

Fra 06.02.2008

Til 27.07.2010

Personbil – [reg.nr.2]

Toyota Carina 1.6I

Fra 27.08.2007

Varebil – [reg.nr.3]

Volkswagen Sharan

Fra 14.06.2011

Til 22.08.2011

Selskabet er registreret som ejer/bruger af følgende biler:

Varebil – [reg.nr.3]

Volkswagen Sharan

Fra 22.08.2011

Under SKATs behandling af sagen har din repræsentant/indsendt følgende forslag til skatteansættelse:

2009

2010

2011

01.01-31.07

(t.kr.)

Omsætning

558

700

300

Eget indskud på k/k

-165

Autodrift, skøn

-150

-150

-100

Øvrige omkostninger, herunder varekøb

-350

-350

-100

Køb af ydelser fra 3. mand

-100

Beregnet resultat

-107

100

100

I mangel af en talmæssig påstand i klagen, er tallene indarbejdet i foranstående tabel som din påstand.

Du har den 16. marts 2012 anlagt sag ved Byretten mod Skatteministeriet med påstand om, at SKAT uberettiget har indhentet oplysninger fra din bank for 2009 og fra din samarbejdspartner [virksomhed3] for 2009-2011.

Byretten har den 24. januar 2014 sag nr. BS 3-352/2012 afsagt dom over, at SKAT har haft hjemmel i skattekontrollovens § 8 D til at indhente oplysningerne fra banken, da oplysningerne har været af væsentlig betydning for at få skønnet en så korrekt skatteansættelse som muligt. Og da oplysningerne ikke var tilvejebragt med henblik på en straffesag, var tilvejebringelsen af oplysningerne fra tredjemand ikke i strid med reglerne i retssikkerhedslovens § 10.

SKATs afgørelse

Personlig indkomst eller selskabsindkomst

SKAT anerkender, at der er registreret et gyldigt selskab, som du er ejer af og direktør i.

Forudsætningen for at den hidtidige - private - virksomhed i fremtiden kan ske i selskabsregi er, at virksomheden overdrages til selskabet.

Endelig er det i praksis en forudsætning, at selskabet også overfor kunderne tilkendegiver, at det er selskabet der driver virksomheden.

I det konkrete tilfælde er det fortsat ikke dokumenteret, at din private virksomhed er overdraget til selskabet.

Der kan ikke være tale om en skattefri virksomhedsomdannelse, da selskabets startdato i så fald skulle være dagen efter statusdatoen for den personlige virksomhed, i dette tilfælde vil det sige 01.01. jf. § 3, stk. 1 i virksomhedsomdannelsesloven.

Overdragelsen kan heller ikke være sket med tilbagevirkende kraft til 01.01.2011, da stiftelsesdatoen er efter 30.06.2011, jf. § 2 stk. 1. nr. 6 i virksomhedsomdannelsesloven.

Den private virksomhed kan heller ikke være indskudt i selskabet som et apportindskud, da hele selskabskapitalen er indbetalt kontant.

Den private virksomhed kan derfor kun lægges ind i selskabet ved, at der sker et egentligt salg af virksomheden til selskabet, med den konsekvens, at der skal ske en ophørsbeskatning i den personlige virksomhed.

SKAT erkender, at der er momenter der indikerer, at det har været hensigten, at den private virksomhed skulle overdrages til selskabet.

Men du har ikke indsendt dokumenter der viser, at den private virksomhed er overdraget til selskabet, ligesom du ikke har selvangivet en ophørsbeskatning vedr. den private virksomhed.

Endelig er det fortsat den private virksomheds navn m.m., der fremgår af fakturaerne. Kunderne er derfor ikke bekendt med selskabets eksistens.

Det forhold, at der er ansatte i selskabet, beviser ikke, at den private virksomhed er overdraget til selskabet. De ansatte kan nemlig være lejet ud til den private virksomhed.

Det forhold, at der - efter udsendelse af SKATs første forslag - indsendes en momsangivelse på selskabet beviser heller ikke, at den private virksomhed er overdraget til selskabet.

I SKATs ansættelse af indkomst for 2011 lægger SKAT derfor fortsat til grund, at du ikke har dokumenteret, at den private virksomhed er overdraget til selskabet, hvorfor indkomst henføres til dig privat for hele perioden.

Med hensyn til de ansatte lægges til grund, at den private virksomhed har refunderet selskabets udgifter “krone for krone”.

Omsætningen

Du er skattepligtig af de indtægter, som du har som led i din virksomhed. Dette følger af statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a. Du har pligt til at selvangive din indkomst, jf. skattekontrolloven § 1. Du er også pligtigt til at indsende regnskabsmateriale m.m. til SKAT, jf. skattekontrolloven § 6 stk. 1. Hvis du ikke selvangiver din indkomst, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse, jf. skattekontrolloven § 5, stk. 3. Det samme gælder, hvis du ikke indsender de ønskede oplysninger, jf. skattekontrolloven § 6, stk. 6.

Da du ikke har selvangivet eller indsendt din bogføring og dokumentation for dine indtægter, har SKAT opgjort disse skønsmæssigt. Ved skønnet er der taget udgangspunkt i kopierne af virksomhedens fakturaer til [virksomhed3] og indsætningerne på bankkonti.

Med hensyn til indsætninger på bankkontiene bemærkes, at alle indsætninger er behandlet som skattepligtig indkomst (omsætning) i din virksomhed, medmindre SKAT kan se, at der er tale om:

Overførsler mellem egne konti
Huslejeindtægter, der skal medregnes i ægtefællens virksomhed
Lønindkomst
Andre indsætninger, som kan identificeres som skattefrie

Ud fra disse principper har SKAT opgjort følgende beløb:

Indkomståret 2009:558.121 kr. ekskl. moms

Indkomståret 2010: 701.596 kr. ekskl. moms

Indkomståret 2011: 1.199.205 kr. ekskl. moms

Da der er bevis for flere indtægter, end din søn medregner i sin skønsmæssige opgørelser kan disse ikke godkendes.

Din revisor har tilkendegivet, at en del af SKATs opgjorte resultat er genereret i selskabet, hvorfor SKATs opgørelse af det skattepligtige overskud i 2011 skal nedsættes med 270.464 kr.

Det er SKAT ikke enig i, da SKAT ikke mener, at den personlige virksomhed er overdraget til selskabet.

Men SKAT er enig i, at den personlige virksomhed kan overdrages til selskabet. Overdragelsen skal blot gennemføres, de nødvendige dokumenter skal udfærdiges og underskrives og fakturaer m.m. skal ændres så kunder m.m. også ved, at der er tale om et selskab. SKAT bemærker, at overdragelsen kun kan ske med fremtidig virkning.

SKAT bemærker, at der ikke er sikkerhed for at SKATs opgørelser er komplette.

På grund af opbygningen af fakturanumrene, hvor hver dag har sin egen nummerrækkefølge, er det nemlig umuligt at foretage en nummerkontrol af de udskrevne fakturaer indenfor et indkomstår. Da der kun faktureres få dage om måneden, er det umuligt at finde evt. udskrevne fakturaer på andre datoer, som er betalt kontant. Fakturaerne indeholder nemlig ingen betalingsanvisning, så der er ikke sikkerhed for at alle fakturaer er betalt til konto.

Sikkerheden svækkes også af, at der ikke er anvendt et faktureringsprogram, der automatisk påfører

fortløbende numre.

Af bevismæssige årsager ansættes omsætningen dog til de beløb, der er opgjort på bilag 1-3. Det vil sige, at der kun er medregnet beløb, hvor SKAT har kopi af en faktura, eller hvor SKAT kan se at der er indsat penge på virksomhedens konto.

Indkomsten er medregnet i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3.

Fradrag for lønudgifter

Det er SKATs opfattelse, at der kun er fradrag for lønudgifter i det omfang, de kan dokumenteres ved lønbilag, og selve pengeoverførslen kan følges til en identificerbar modtager. Dog betragtes lønninger som dokumenteret, når de er indberettet til indkomstregistret, uanset om udbetalingen er sket kontant eller ved kontooverførsel.

Du har ikke indsendt dokumentation for virksomhedens udgifter, herunder lønudgifterne. Disse må derfor fastsættes efter et skøn. Ved skønnet er der lagt vægt på følgende:

Der er ingen indberetninger for 2009 og 2010, mens der for 2011 er indberettet lønudgifter på 190.521 kr.

Der er hævninger på bankkontoen, som har benævnelser vedr. løn, men disse beløb overstiger nettolønnen for de indberettede lønudgifter. Det er derfor ikke sandsynliggjort, at det har været lønudgifter ud over de indberettede lønninger.

Endelig bemærker SKAT også, at virksomheden i 2009 og 2010 har en så begrænset aktivitet, at arbejdet kan være udført af dig og din ægtefælle.

Med hensyn til lønninger, der er indberettet på selskabets SE-nr., er det SKATs opfattelse, at udgifterne er afholdt på vegne af den personlige virksomhed og refunderet af denne, hvorfor fradraget skal ske i den personlige virksomhed.

Med hensyn til det skønsmæssige fradrag, som fremgår af din søns opgørelse for køb af ydelse fra 3. mand i 2010, bemærkes, at der er tale om et udokumenteret skøn. Dette kan derfor ikke godkendes.

Der indrømmes derfor ingen fradrag for lønudgifter i 2009 og 2010, men fradrag for 190.521 kr. i

2011, som er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. og personskattelovens § 3

stk. 2, litra 1.

I det omfang virksomheden kan fremlægge fyldestgørende dokumentation for yderligere lønudgifter, vil der være fradrag for disse. Men det er SKATs opfattelse, at virksomheden i disse tilfælde ikke har overholdt sine pligter efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og dermed er erstatningspligtig efter kildeskattelovens 69, stk. 1 og 2. Erstatningspligten opgøres i så fald med de procenter der er angivet i kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Fradrag for kørselsudgifter

I mangel af kørselsregnskab og faktisk dokumenterede kørselsudgifter, har SKAT ansat udgifterne efter et skøn, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 og § 6, stk. 6.

Ved skønnet er der taget udgangspunkt i, at

det ser ud til, at du sender en regning til [virksomhed3], hver gang du har udført et arbejde, og
det ser ud til, at de enkelte arbejder normalt er så små, at der kun er en gang kørsel mellem firmaets adresse og arbejdsstedet, og
afstanden mellem firmaets adresse og arbejdsstederne er ca. 15 km, hvorfor SKAT skønner, at der gennemsnitligt er kørt 35 km pr. job (dvs. pr. faktura til [virksomhed3]), og
der er i de tre år udskrevet følgende fakturaer: 2009 - 276 stk., 2010 - 333 stk. og 349 stk. i 2011.

Ud fra disse forudsætninger skønner SKAT følgende kørsel i forbindelse med arbejde for [virksomhed3]: Ca. 9.700 km i 2009, ca. 11.700 km i 2010 og ca. 12.300 km i 2011.

Hertil skal lægges anden kørsel i firmaet, såsom kørsel til andre kunder, afhentning af rengøringsmidler m.m. Denne kørsel må ansættes ud fra et umiddelbart skøn. Ved skønnet er der tages hensyn til, at der i 2009 har været begrænset aktivitet udover arbejde for [virksomhed3], mens

den anden aktivitet er stigende i 2010 og i 2011. Anden kørsel i virksomheden er derfor skønnet til ca. 5000 km i 2009, ca. 10.000 km i 2010 og ca. 20.000 km i 2011.

Virksomhedens samlede kørsel er derfor skønnet til 15.000 km i 2009, 22.000 km i 2010 og 33.000 km i 2011.

Selvom statens takster ikke direkte kan bruges, er disse takster dog fastsat ud fra de gennemsnitlige omkostninger ved at køre i bil. Det betyder, at de kan være vejledende for skønnet over udgifterne til kørsel i firmaet.

Firmaets kørselsudgifter er derfor skønnet således:

2009: 15.000 km a 3,56 kr. pr. km = 53.400 kr., som afrundes til 55.000 kr.

2010: 20.000 km a 3,56 kr. pr. km + 2.000 km a 1,90 kr. pr. km., i alt 75.000 kr.

2011: 20.000 km a 3,67 kr. pr. km + 13.000 km a 2,00 kr. pr. km, i alt 99.400 kr., som afrundes til 100.000 kr.

Indkomsterne nedsættes med de skønnede autoudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

og personskattelovens § 3, stk. 1, 1. punkt.

Fradrag for øvrige udgifter

Da udgifterne ikke er dokumenteret, og da der ikke er konkret viden om, hvilke øvrige udgifter der har været i firmaet, må udgifterne ansættes efter et skøn, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. og § 6, stk. 6.

Under hensyn til firmaets karakter er det SKATs opfattelse, at der er begrænsede udgifter udover biludgifter og lønudgifter.

De øvrige udgifter kan derfor være udgifter til rengøringsmidler, redskaber i forbindelse med rengøring, arbejdstøj, evt. lossepladsafgifter, personaleomkostninger, revisor- og advokatudgifter, annonceudgifter osv.

Ved skønnet er der lagt vægt på, at de væsentligste udgifter i virksomheden er lønudgifter og biludgifter, at der er tale om en relativ lille virksomhed, at aktiviteten har været stigende fra 2009 til 2011, og at der næsten ingen udgifter fremgår af kontoudtogene, da de fleste hævninger sker i pengeautomater. Det er derfor ikke muligt at se, om hævninger dækker erhvervsmæssige udgifter eller er private hævninger.

Med hensyn til din søns opgørelse bemærkes, at indskud på en kassekredit ikke er en udgiftspost, der er fradragsberettiget efter statsskatteloven § 6a, idet det ikke er dokumenteret, at der er tale em udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

SKAT godkender derfor skattemæssigt fradrag for 40.000 kr. i 2009, 60.000 kr. i 2010 og 80.000 kr. i 2011.

Din opfattelse

Din repræsentant fremfører, at SKATs fremgangsmåde til uberettiget at indhente bankoplysninger og efterfølgende at pålægge oplysningspligt overfor tredjemand er anfægtet ved domstolene.

Du kan derfor ikke erklære dig enig i de beløb, som SKAT forsøger at indkræve, da SKAT har overtrådt grundlæggende fundamentale borgerrettigheder for at skaffe adgang til de oplysninger, som SKAT efterfølgende lægger til grund for skatteansættelse samt strafferetlig sigtelse.

Det er din repræsentants opfattelse, at du under ingen omstændigheder skal betale personlig indkomstskat for perioden efter 31. juli 2011, idet du der er stoppet med din enkeltmandsvirksomhed.

SKAT har fejlagtigt forsøgt at anse dig og selskabet for at være identiske og ikke som selvstændige skattesubjekter, hvilket på det kraftigste bestrides, jf. Erik Werlauff, Selskabsskatteret 2012/2013, s. 86-87. Et uddrag fra denne kilde lyder som følgende:

”Der kan foreligge tilfælde, hvor et selskab ganske vist er selskabsretligt kommet til eksistens, og hvor det ligeledes selskabsretligt - naturligvis - må anerkendes som et selvstændigt skatteretssubjekt, men hvor SKAT ikke desto mindre nægter at anerkende, at selskabets indtægter er selskabsindkomst, men insisterer på at beskatte indtægterne hos den person, som står bag selskabet. Denne situation har særlig foreligget for sportsfolk, kunstnere, forfattere, tekstforfattere og visse konsulenter, og et fællestræk har været, at forholdet begrundes i en meget nær tilknytning mellem virksomheden og en persons specielle, personlige færdigheder. Tankegangen er, at selskabet simpelthen ikke kan eksistere uden den pågældende. Hvis han eller hun afgik ved døden, ville selskabets virksomhed straks ophøre, og et salg af virksomheden/selskabet ville være umuligt, hvis ikke personen fortsat kunne arbejde for virksomheden/selskabet. SKAT har herom lanceret et substitutionsprincip, hvis hovedindhold skulle være, at hvis personen bag selskabet ikke kan erstattes (substitueres), kan indkomsten ikke være selskabsindkomst, kun personindkomst. Med Højesterets dom i sagen om operasangeren [...], jf. UfR.1998.1314.H(TfS 1998.485.H), er substitutionsprincippet og dermed blokeringen for kunstselskaber m.v. manet effektivt i jorden, jf. om dommen Paul Bostrup i SpO 1998 s. 193 ff og Malene Kerszel: Hovedaktionærdispositioner i skatteretlig belysning s. 91 ff, anmeldt af Erik Werlauff i UfR 2000 B s. 338 f.”

I henhold til ovenstående er det din opfattelse, at du og selskabet under ingen omstændigheder kan betragtes som identiske skattesubjekter, men tværtimod, de skal betragtes som selvstændige skattesubjekter. Dermed er årsopgørelsen beregnet på et fejlagtigt grundlag, idet SKAT har lagt de uberettigede indhentede oplysninger om selskabet til grund for beregning af din indkomst for 2011.

Endvidere er du uenig i SKATs opgørelse af kravet med hensyn til fremgangsmåden ved beregningen af indkomstskatten, idet tallene - udover at være uberettiget indhentet - ikke er korrekte også for så vidt angår udgifterne.

Slutteligt bemærkes, at du i januar 2013 har overdraget dine anparter til din søn (repræsentanten), som en del af et familiemæssigt generationsskifte, hvor din søn indtræder i selskabet som eneanpartshaver.

Din repræsentant har efterfølgende fremført kommentarer til SKATs udtalelse til sagen, herunder at når det er et retsfaktum, at selskab og person skal holdes adskilt, kan det aldrig være muligt, at en person hæfter for selskabets gæld og omvendt.

Det er aldrig fra din side påstået, at enkeltmandsvirksomheden er overdraget eller at det har været hensigten at drive virksomheden i selskabsform.

Enkeltmandsvirksomheden er ophørt uden nogle nævneværdige værdier eller aktiver, og selskabet er startet selvstændigt.

De momenter som SKAT lægger til grund for, at det har været hensigten at fortsætte virksomheden i selskabsform er illusoriske i forhold til deres påstand.

Der er heller ikke påstået købt noget selskab.

Det er din opfattelse, at de nævnte momenter er fuldstændig basale og formelle i forbindelse med opstarten af selskabet, nemlig at man får nyt CVR-nr., at man bruger selskabets CVR-nr. til lønsedler og at der indsendes momsangivelser for selskabet.

Disse momenter kan aldrig lægges til grund for, at virksomheden er overdraget til selskabet.

Det er din påstand, at virksomheden ikke er overdraget.

Landsskatterettens afgørelse

Gyldighedsspørgsmål

Landsskatteretten bemærker, at du den 16. marts 2012 har anlagt sag ved byretten med påstand om, at SKAT uberettiget har indhentet kontoudtog fra [finans1] og oplysninger fra din samarbejdspartner [virksomhed3].

Byretten har den 24. januar 2014 afsagt dom i sagen og frifundet SKAT.

Retten lægger herefter til grund, at SKATs afgørelse må anses for gyldig.

Personlig indkomst eller selskabsindkomst

Retten lægger til grund, at du har drevet rengøringsvirksomhed som enkeltmandsvirksomhed. Den 16. august 2011 stifter du selskabet [virksomhed1] ApS kontant. Der er ikke overfor SKAT fremlagt overdragelsesdokumenter der dokumenterer, at enkeltmandsvirksomheden er overdraget til selskabet, ligesom der heller ikke er gennemført ophørsbeskatning. Virksomhedens fakturaer er udskrevet fra et tekstbehandlingsprogram og indtil udgangen af september 2011 er der i brevhovedet anført ”[virksomhed2]” og i sidefod ”[virksomhed2] v/[person1], [adresse1], [by1]. Fra oktober ændres brevhoved og sidefod til henholdsvis ”[virksomhed1]” og ”[virksomhed1] v/[person1], [adresse1], [by1]. Selskabets navn fremgår ikke af fakturaerne og der fremgår ingen oplysninger om CVR-nr.

På det grundlag finder retten, at SKAT med rette har anset dig for skattepligtig af omsætningen efter 31. juli 2011, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Det i klagen fremførte citat fra Erik Werlauff, Selskabsskatteret 2012/2013, s. 86-87 er ikke relevant for sagen, da det omhandler situationen, hvor der er nær tilknytning mellem virksomheden og en persons specielle, personlige færdigheder. I omhandlede sag skyldes beskatningen hos dig ikke dine personlige færdigheder, men det forhold, at du ikke overfor omverdenen har tilkendegivet, at virksomheden er drevet i selskabsform. Beskatningen er således ikke begrundet i, at du og selskabet anses som identiske skattesubjekter, og retten anerkender derfor selskabet som et selvstændigt skattesubjekt.

Skønsmæssig ansættelse

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder BEK nr. 594 af 12. juni 2006, bogføringsloven LBK nr. 648 af 15. juni 2006 og årsregnskabsloven LBK nr. 395 af 25. maj 2009.

Foreligger et sådant skattemæssigt årsregnskab ikke, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3.

Efter skattekontrollovens § 6, stk. 1 er erhvervsdrivende endvidere pligtig til at indsende sit regnskabsmateriale med bilag til SKAT efter anmodning. Efterkommes en sådan anmodning ikke kan ansættelsen ligeledes foretages skønsmæssigt, jf. lovens § 6, stk. 6 (dagældende).

Du har ikke udarbejdet et skattemæssigt årsregnskab og du har ikke efterkommet en anmodning fra SKAT om at indsende dit regnskabsmateriale. SKAT har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

SKAT har opgjort den skattepligtige omsætning på grundlag af fakturakopier og bankindsætninger. Skønnet over omsætningens størrelse er således underbygget af objektive kendsgerninger. Der er ikke påvist konkrete fejl i SKATs opgørelse.

SKAT har i mangel af dokumentation af de faktiske driftsudgifter ansat udgifterne efter et skøn.

På det foreliggende grundlag finder retten ikke anledning til at tilsidesætte de af SKAT foretagne skøn over virksomhedens omsætning og fradragsberettigede driftsudgifter.

SKATs ansættelse stadfæstes herefter.