Kendelse af 25-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Klagen vedrører udbyttebeskatning, for en række fakturaer som senere er søgt rettet ved kreditnota, fra klagerens ophørte selskab.

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, som fortrinsvis handlede med skrot.

Selskabet bogførte i perioden 19/6—31/12 2009 på konto 1100 Varesalg en omsætning på 625.397,13 kr. ekskl. moms, og har skattemæssigt medregnet dette beløb.

SKAT har ved gennemgang af konto 1100 Varesalg konstateret, at selskabet har bogført følgende rettelser/kreditnotaer ekskl. moms på kontoen:

Kreditnotaerne vedrørende ovennævnte opgørelse foreligger med undtagelse af bilag 999.

SKAT anmodede om de bilag, der ligger til grund for udstedelse af kreditnotaerne, og selskabet fremsendte et kontoudtog pr. 31. december 2009, dateret samme dato, vedrørende [virksomhed2], Polen:

Beløbene på kontoudtoget er inkl. moms.

SKAT anmodede videre om de fakturaer, som ligger til grund for udstedelse af kreditnotaerne vedrørende [virksomhed2], Polen. Det fremgår af fakturaerne, at beløbene ikke er identiske med de på varesalgskontoen bogførte beløb.

Følgende fremgår af de modtagne fakturaer:

Beløbene på fakturaerne er i danske kroner.

SKAT indhentede, i forbindelse med sagens behandling, erklæring fra de polske skattemyndigheder. Det blev i den forbindelse oplyst, at den polske kunde, [virksomhed2], har betalt faktura nr. 2020 og 2021 kontant på kundens adresse.

Forespørgslen fra SKAT lød således:

“...

My taxable person claims that he has sent a credit note (2034) to your taxable person the 3, November 2009, that almost reverses invoices number 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2017, 2018, 2019 2020, 2021 but is that correct? There are enclosed account statement and the credit note number 2034. We don't have the invoices. Please sent them. Has your taxable person other invoices and credit notes than shown in the account statement in year 2009? If so please sent them together with payments.

...”

Svaret i erklæringen fra de polske skattemyndigheder lød således:

”...

Invoice No. 2020 of 21-11-2009, amount 29,400 DKK, I.e. 16.390, SO PLN, invoice No. 2021 of 06-11-20011, amount 30.800 DKK, i.e. 17.663,80 PLN. Payment for the above mentioned services – in cash at the cash desk of Polish company, proofs: KW No. 11/2010 of 23-08-2010, amount 16.419,48 PLN, KW No. 12/2010 of 23-08-2010, amount 15-673,14 PLN. KW proofs are issued to the recipient [virksomhed1] ApS, [by1]. Signature of the person who received the cash is illegible.

...”

Som led i erklæringen fremlagde de polske skattemyndigheder fakturaer, kontospecifikation og kvitteringer for kontantudbetaling hos [virksomhed2]. Det fremgår af det polske selskabs konto, 204-1-96 [virksomhed1] ApS, at samhandlen med [virksomhed1] ApS alene omfattede fakturaerne nr. 2020 og 2021 i indkomståret 2009. Det fremgik af svaret fra de polske skattemyndigheder, at underskriften fra den person, som modtog betalingen, er ulæselig.

Kvitteringerne for den kontante betaling af fakturaerne nr. 2020 og 2021 er dateret 23. august 2010.

Klageren har, i forbindelse med klagesagens behandling, fremlagt eksempler på klagerens underskrift i form af årsregnskaber fra perioden 2009-2011.

Ved afgørelse af den 20. marts 2012, fandt SKAT, at en række fakturaer i klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, ikke kunne afstemmes med selskabets regnskabsmateriale. SKATs gennemgang viste, foruden uoverensstemmelse med kredit nota 2034 samt tilhørende rettelse for moms bilag 999, også problemer vedrørende kreditnota 2032 og 2029.

Der blev ved SKATs gennemgang foretaget rettelser for 1.898.108,20 kr. ekskl. moms i selskabets skattepligtige indkomst. Hertil kom et momstilsvar på 474.527 kr., i alt 2.372.635 kr.

Da beløbet ikke var at finde i selskabet, lagde SKAT til grund, at der var tale om maskeret udlodning til klageren, som var hovedanpartshaver. SKAT forhøjede derfor klagerens indkomst med 2.372.635 kr. som udbytte.

SKAT lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke kunne afstemmes mellem beløbene på de fremlagte fakturaer og de beløb, som var indtægtsført på selskabets varesalgskonto.

Skatteankenævnet fandt ved 11. februar 2013 det for sandsynliggjort, at fakturaerne med nummer 2010-2014 og 2017-2019, var udtryk for prøvefakturaer udført i euro, som ikke havde været afsendt til [virksomhed2].

Nævnet fandt det ligeledes sandsynliggjort, at kreditnota nr. 2032 reelt vedrørte faktura nr. 2016, idet den omhandlede hest ikke havde nogen tilknytning til selskabets drift. Nævnet lagde således til grund, at kreditnota nr. 2032 og faktura nr. 2026 modsvarede hinanden, trods en difference på 1,25 kr.

For så vidt angår kreditnota nr. 2029 vedrørende et beløb på 1.672 kr., foreligger der hverken faktura på beløbet eller bogføring af et identisk beløb, som en indtægt på varesalgskontoen.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ændret klagerens indkomst i form af udbytte fra selskabet [virksomhed1] ApS fra 2.372.635 kr. til 268.950 kr.

Skatteankenævnet har som begrundelse for sin afgørelse, i sagsfremstillingen anført følgende:

”...

Aktionærer/anpartshavere beskattes af maskeret udbytte/udlodning efter reglerne i ligningslovens § 16A, stk. 1. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne, bortset fra friaktier (fondsaktier) samt likvidationsprovenu i opløsningsåret. Det gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.

Det lægges til grund som ubestridt, at selskabet [virksomhed1] ApS, hvor [person1] er hovedanpartshaver, i 2009 har bogført kreditnotaer på i alt 1.913.581,21 kr. ekskl. moms på konto 1100 Varesalg.

SKAT har ikke godkendt fradrag for 1.898.108,20 kr. for kreditnotaer i selskabets omsætning.

SKAT har endvidere anset det fratrukkede beløb i omsætningen inkl. moms, dvs. 2.372.635 kr., for udloddet til [person1].

Nævnet finder på baggrund af de oplysninger/forklaringer, der er fremlagt af [person1]s repræsentant, at der på konto 1100 Varesalg vedrørende kunden i Polen, [virksomhed2], er debiteret/udgiftsført følgende beløb: 1.566.488,50 kr. "Kreditnota nr. 2034/597170" og 391.622,13 kr. inkl. moms "Rettelse moms", i alt 1.958.110,63 kr.

Endvidere er på konto 1100 Varesalg vedrørende kunden i Polen, [virksomhed2], er krediteret/indtægtsført beløb vedrørende fakturaerne 2010-2014 og 2017 -2021, i alt 1.588.720 kr., samt "Rettelse moms" 162.312,50 kr. inkl. moms, dvs. i alt 1.751.032,50 kr.

Der er således debiteret/udgiftsført kontoen mere, end der er krediteret/indtægtsført, nemlig

1.958.110,63 kr. - 1.751.032,50 kr. = 207.078,13 kr. inkl. moms, som nævnet finder at være tilgået [person1] som udbytte.

Nævnet finder det for sandsynliggjort, at fakturaerne 2010-2014 og 2017-2019 er prøvefakturaer udarbejdet i euro, -selvom det ikke fremgår af fakturaerne-, som ikke har været sendt til [virksomhed2], og som der dermed ikke har været en reel indtægt forbundet med.

Nævnet finder dog ikke grundlag for at nedsætte SKATs forhøjelse for så vidt angår den del af det debiterede beløb på konto 1100 Varesalg vedrørende "Kreditnota nr. 2034/597170", der angår fakturaerne 2020 og 2021, i alt 60.200 kr. som faktisk er sendt til [virksomhed2]. Nævnet har herved henset til, at fakturaerne ifølge de polske myndigheder er betalt kontant den 23. august 2010. I og med beløbet bogføringsmæssigt ikke er tilgået selskabet, finder nævnet det for tilgået [person1] som udbytte.

For så vidt angår udstedelsen af kreditnota nr. 2032 til udligning af faktura nr. 2026 finder nævnet det for sandsynliggjort, at hesten som omhandlet i faktura nr. 2026 intet havde at gøre med driften i [virksomhed1] ApS, og at der derfor var grundlag for at udstede kreditnota nr. 2032, samt at der er tale om samme forhold trods differencen på 1,25 kr.

For så vidt angår kreditnota nr. 2029, på 1.672 kr. foreligger der hverken en faktura på beløbet eller bogføring af et identisk beløb som en indtægt på varesalgskontoen.

På det foreliggende finder nævnet således, at der på konto 1100 Varesalg er foretaget fradrag i omsætningen for ovennævnte beløb på 207.078,13 kr. (differencen mellem krediterede og debiterede beløb vedr. [virksomhed2]), for kreditnota nr. 2029, 1.672 kr., samt for en del af kreditnota nr. 2034, nemlig den del der vedrører faktura nr. 2020 og nr. 2021, 60.200 kr., i alt 268.950 kr., som ikke modsvarer en tilsvarende udgift eller manglende indtægt.

De samlede indtægtsførte beløb på konto 1100 Varesalg (omsætningen) er mindsket ved debiteringen af i alt 268.950 kr. på kontoen. Da beløbet reelt må antages at være tilgået selskabet ved varesalg, men som følge af bogføringen ikke længere er i selskabet, kan det alene anses for tilgået [person1] som hovedanpartshaver.

Skatteretligt er denne indtægt at betragte som udbytte fra selskabet til [person1], hvilket udbytte han er skattepligtig af, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1.

Som følge af ovennævnte finder skatteankenævnet, at [person1] er skattepligtig af i alt 268.950 kr. Beløbet beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1.

Nævnet ændrer hermed SKATs afgørelse.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at ansættelsen af klagerens indkomst i form af udbytte fra selskabet [virksomhed1] ApS i indkomståret 2009 skal nedsættes med 267.278 kr.

Klageren har anført følgende:

”...

Baggrunden for nærværende påklage af skatteankenævnets afgørelse af den 11. februar 2013 er følgende:

Bortset fra disse to forhold er [person1] enig i skatteankenævnets afgørelse.

PÅSTAND:

Der nedlægges påstand om, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2009 nedsættes med kr. 267.278.

Påstanden fremkommer nærmere derved, at [person1] accepterer beskatning af et beløb på kr. 1.672 i henhold til kreditnota nr. 2029. Skatteankenævnets opretholdte forhøjelse på kr. 268.950 er således fratrukket beløbet på kr. 1.672, hvorved påstandsbeløbet på kr. 267.278 fremkommer.

SAGSFREMSTILLING :

Aktiviteten i selskabet [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1] består fortrinsvist i handel med skrot. Selskabets hovedanpartshaver er [person1].

På konto 1100 Varesalg har selskabet [virksomhed1] ApS i perioden 19. juni 2009 til 31. december 2009 bogført en omsætning på kr. 625.397,13 eksklusiv moms. Samme beløb har selskabet skattemæssigt medregnet. Udskrift af konto 1100 Varesalg fremlægges som bilag 3.

Der kan konstateres bogføring af følgende rettelser/kreditnotaer ekskl. moms på konto 1100 Varesalg:

Kreditnota nummer 2034 fremlægges som bilag 4.

Baggrunden for udstedelse af kreditnota nummer 2034 er en række fakturaer vedrørende virksomheden [virksomhed2] i Polen. Et kontoudtog fra [virksomhed1] ApS vedrørende [virksomhed2] fremlægges som bilag 5.

Som det fremgår af kontoudtoget i bilag 5, sammenholdt med kreditnota nr. 2034 i bilag 4, så vedrører kreditnotaen de fakturaer, der fremgår af kontoudtoget vedrørende [virksomhed2]. Beløbene på kontoudtoget er inklusiv moms.

Fakturaerne, der fremgår af kontoudtoget vedrørende [virksomhed2] i bilag 5, fremlægges som bilag 6. Af fakturaerne i bilag 6 fremgår følgende:

Fakturabeløbene er ikke identiske med de bogførte beløb på konto 1100 Varesalg, jf. bilag 3.

Baggrunden for, at beløbene på fakturaerne ikke er identiske med de på varesalgskontoen bogførte beløb, er, at en række fakturabeløb er anført i euro. Det drejer sig nærmere om følgende fakturanumre:

En talmæssig oversigt over de fakturanumre, der indgår i kreditnota nr. 2034, fremlægges som bilag 7.

Af bilag 7 fremgår en oversigt over fakturabeløbene samt bogføringen af fakturaerne. Det fremgår ved en angivelse af valutakurs, hvordan fakturabeløbene svarer til de bogførte beløb. Videre fremgår værdien af en beregnet kreditnota for hver faktura.

Som det fremgår af kreditnota nr. 2034, jf. bilag 4, lyder denne på kr. 1.566.488,50. Som det fremgår af bilag 7, skulle denne imidlertid have lydt på kr. 1.567.034. Differencen udgør således kr. 545,50, hvilket med tillæg af moms på kr. 136,37 i alt giver kr. 681,87, svarende til saldoen på kontoudtoget vedrørende [virksomhed2], jf. bilag 5.

Det forholder sig nærmere sådan, at [virksomhed1] ApS har anvendt bogholderisystemet "[...]" og foretaget bogføring i dette program. I 2009, hvor fakturaerne i relation til kreditnota nr. 2034 er udstedt, var dette bogføringsprogram nyt for [person1].

Fakturaerne i relation til kreditnota nr. 2034 er lavet i de første måneder, hvor [person1] anvendte bogholderisystemet "[...]", og hvor han fortsat ikke var fuldt fortrolig med dette system.

Som ovenfor anført, og som det fremgår af bilag 7, er en længere række af fakturaerne i relation til kreditnota nr. 2034 blevet påført et beløb i euro. Bogføringssystemet har her anvendt systemets standardkurs på 7,42 DKK/EUR. Fakturaerne, hvor beløbene er anført i euro, er lavet af [person1] som øve-/prøvefakturaer vedrørende fakturering i anden valuta end danske kroner, og ikke fremsendt til [virksomhed2] i Polen.

Hvad angår fakturaerne, hvor beløbet er påført i euro, er disse beløb eksklusiv moms, og omregnet med kurs 7,42 DKK/EUR, blevet bogført på konto 1100 Varesalg. Dette er således forklaringen på, at de bogførte beløb på konto 1100 Varesalg ikke er identiske med en række fakturabeløb.

Alene fakturaerne med numrene 2020 og 2021, som blev korrekt udstedt i DKK, er blevet fremsendt til [virksomhed2]. At det alene er fakturaerne med numrene 2020 og 2021, der blev fremsendt til [virksomhed2], er bekræftet ved oplysningerne indhentet af SKAT via de polske skattemyndigheder, der fremlægges som bilag 8.

Som det fremgår af oplysningerne indhentet via de polske skattemyndigheder, har [virksomhed2] modtaget fakturaerne med numrene 2020 og 2021. Angiveligt skulle disse fakturaer begge være blevet betalt kontant af og hos [virksomhed2] den 23. august 2010 og altså 9-10 måneder efter fakturaernes udstedelse, jf. to kvitteringsbilag indhentet af de polske skattemyndigheder hos [virksomhed2]. [person1] har imidlertid ikke modtaget betaling i henhold til faktura nummer 2020 og 2021 og kan ikke genkende de to kvitteringsbilag dateret den 23. august 2010. Som anført af de polske myndigheder er modtagers underskrift på kvitteringsbilagene ulæselig.

[person1] har tidligere fået oplyst, at [virksomhed2] var gået konkurs. Dette var baggrunden for, at han i den samlede kreditnota nummer 2034 tillige udlignede faktura nummer 2020 og 2021.

De øvrige fakturaer, der ligger til grund for den samlede kreditnota med nummer 2034, var som ovenfor anført øve-/prøvefakturaer udarbejdet af [person1]. I henhold til fakturanummerrækkefølgen er øve-/prøvefakturaerne oprettet med numrene 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2017, 2018 og 2019 mens de faktisk fremsendte fakturaer har numrene 2020 og 2021.

Ved oprettelsen af den samlede kreditnota nr. 2034 fik [person1] ved en fejl lavet den med afsæt i, at der var moms på alle fakturaer omfattet af kreditnotaen uanset, at dette alene var til­ fældet for fakturaerne med numrene 2010, 2012 og 2013. Derved blev der på konto 14262 Salgs­ moms debiteret et momsbeløb på kr. 391.622,13, svarende til 25 % af beløbet i kreditnota nummer 2034 på kr. 1.566.488,50 ekskl. moms. En udskrift af konto 14262 Salgsmoms fremlægges som bilag

2.

At kreditnota nummer 2034 blev oprettet inkl. moms medførte en række korrektioner:

-En korrektion af momsen på kr. 391.622,13 på kreditnota 2034 blev forsøgt foretaget ved en rettelse på konto 1100 Varesalg. Der henvises herved til bilag 999, posteret på varesalgskontoen den 3. november 2009 med teksten "Rettelse moms", jf. bilag 3. På varesalgskontoen blev således debiteret et beløb på kr. 313.297,70 ekskl. moms, svarende til et beløb på kr. 391.622,13 inkl. moms.

-Rettelsen på varesalgskontoen indebar tillige en postering på konto 14262 Salgsmoms den 3. november 2009, jf. bilag 9, hvor der, under henvisning til bilagsnummer 999 og teksten "Rettelse moms", blev debiteret kr. 78.324,43.

Oprettelsen af øve-/prøvefakturaeme med numrene 2010, 2012 og 2013 medførte tillige en række korrektioner:

-En af momsen på fakturanumrene 2010, 2012 og 2013 blev forsøgt foretaget ved en rettelse på konto 1100 Varesalg. Der henvises herved til bilag 999, posteret på varesalgskontoen den 11. december 2009 med teksten "Rettelse moms", jf. bilag 3. På varesalgskontoen blev således debiteret et beløb på kr. 129.850 ekskl. moms, svarende til et beløb på kr. 162.312,50 inkl. moms. Beløbet på kr. 162.312,50 svarer til 25 % af det samlede momsbeløb på fakturanumrene 2010, 2012 og 2013 omregnet til danske kroner med kurs 7,42 DDK/EUR Gf. herved også den talmæssige oversigt i bilag 7).

-Rettelsen på konto 1100 Varesalg den 11. december 2009 på kr. 129.850 ekskl. moms indebar tillige en postering på konto 14262 Salgsmoms, hvor der samme dato blev krediteret et beløb på kr. 32.462,50.

En talmæssig oversigt over krediteringer og debiteringer på konto 1100 Varesalg og konto 14262 Salgsmoms vedrørende den polske kunde, [virksomhed2], fremlægges som bilag 10.Oversigten er baseret på konto 1100 Varesalg, jf. bilag 3, og konto 14262 Salgsmoms, jf. bilag 9.

Som det fremgår af bilag 10, er der vedrørende [virksomhed2] på konto 1100 Varesalg krediteret (indtægtsført) kr. 46.543,80 mere, end der er debiteret (udgiftsført).

Som det videre fremgår af bilag 10, er der vedrørende [virksomhed2] på konto 14262 Salgsmoms debiteret kr. 45.861,93 mere, end der er krediteret.

Endelig fremgår det af bilag 10, at der er talmæssig overensstemmelse i forhold til saldoen på konto udtoget vedrørende [virksomhed2] i bilag 5.

--0--

Som bilag 11 fremlægges faktura nr. 2026.

Som bilag 12 fremlægges kreditnota nr. 2032.

Faktura nr. 2026 og kreditnota nr. 2032 udligner hinanden, og er lavet samme dag. Kreditnota nr. 2032 blev lavet som følge af, at hesten omhandlet i faktura nr. 2026 ikke havde noget at gøre med selskabet [virksomhed1] ApS. Der var således tale om et rent privat anliggende.

Forskelsbeløbet på kr. 1 mellem faktura nr. 2026 og kreditnota nr. 2032 skyldes, at [person1] ved udarbejdelsen af fakturaen anførte en tekstbesked i denne. For at få adgang til at skrive denne tekstbesked, åbnede [person1], i bogføringssystemet på computeren, adgangen til at skrive denne tekstlinje ved at anføre et beløb på kr. 1 eksklusiv moms, det vil sige kr. 1,25 inklusiv moms. Dette forskelsbeløb er baggrunden for, at der på kontoudtoget vedrørende [person2], [by2], jf. bilag 13, fremgår en difference mellem debet og kredit på kr. 1,25. Faktura nr. 2026 udlignes således af kreditnota nr. 2032 på nær differencen på kr. 1,25 inklusiv moms.

--0--

Hvad angår kreditnota nummer 2029 er det ikke umiddelbart muligt at redegøre nærmere herfor.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [person1] ikke, som lagt til grund af skatteankenævnet, i indkomståret 2009 har modtaget udbytte fra selskabets [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], på i alt kr. 267.278. Det gøres videre gældende, at [virksomhed1] ApS ikke i indkomståret 2009 har haft en yderligere omsætning, der kan danne grundlag for at anse et sådant beløb for udloddet til [person1].

Til støtte herfor gøres det nærmere overordnet gældende, at skatteankenævnets talmæssige opgørelse af den opretholdte indkomstforhøjelse ikke er korrekt, og at skatteankenævnet rent beregningsmæssigt når frem til et for højt beløb. Videre gøres det nærmere overordnet gældende, at der ikke er modtaget betaling på kr. 60.200 i henhold til to fakturaer (nr. 2020 og 2021), hvorfor der ikke er grundlag for udbyttebeskatning af dette beløb.

Nedenfor vil de overordnede anbringender blive nærmere uddybet.

--0--

Som det fremgår ovenfor i sagsfremstillingen, er der redegjort for de talmæssige forhold bortset fra kreditnota nummer 2029, der alene omhandler kr. 1.672. Som det fremgår af redegørelsen for de faktuelle forhold i sagsfremstillingen, er det på det foreliggende grundlag åbenbart, at der ikke er grundlag for at anse [virksomhed1] ApS for at have haft en yderligere omsætning på kr. 1.898.108 ekskl. moms i indkomståret 2009, som oprindeligt lagt til grund af SKAT, jf. bilag 2. De nu oplyste faktuelle forhold udgør således ikke et behørigt grundlag for at opretholde SKATs foretagne forhøjelser, men tilsiger derimod en nedsættelse af SKATs forhøjelser.

Skatteankenævnet er enigt, i at der skal ske en nedsættelse af SKATs forhøjelser, jf. skatteankenævnets afgørelse på side 9-10, jf. bilag 1. Skatteankenævnet har alene fundet grundlag for opretholdelse af forhøjelse af omsætningen vedrørende faktura nr. 2020 og 2021 samt kreditnota nr. 2029

Det gøres imidlertid gældende, at der er grundlag for en større nedsættelse, end den af skatteanke­ nævnet beregnede. Videre gøres det gældende, at der ikke er grundlag for opretholdelse af SKATs forhøjelse vedrørende faktura nr. 2020 og 2021 på i alt kr. 60.200. Forhøjelsen vedrørende kreditnota nr. 2029 på kr. 1.672 kan accepteres.

Som det fremgår af skatteankenævnets afgørelse på side 9, sidste afsnit, til side 10, 2. afsnit, jf. bilag 1, har skatteankenævnet angiveligt ikke lavet en talmæssig opstilling til overblik over kreditering og debitering på henholdsvis konto 1100 Varesalg og konto 14262 Salgsmoms, hvad angår posteringer vedrørende den polske kunde, [virksomhed2]. En sådan oversigt fremgår imidlertid af bilag 10.

Som ovenfor anført stemmer resultatet af den talmæssige oversigt i bilag 10 talmæssigt med saldoen på kontoudtoget vedrørende [virksomhed2] i bilag 5.

Som det fremgår af bilag 10, er der vedrørende [virksomhed2] på konto 1100 Varesalg krediteret (indtægtsført) kr. 46.543,80 mere, end der er debiteret (udgiftsført). Det er således ikke korrekt, når skatteankenævnet har lagt til grund, at der på konto 1100 Varesalg - vedrørende [virksomhed2] - er debiteret/udgiftsført mere, end der er krediteret/indtægtsført.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for en beskatning på baggrund af posteringerne vedrørende [virksomhed2] på konto 1100 Varesalg. I den forbindelse gøres det videre gældende, at der ikke er grundlag for at fastholde SKATs forhøjelse af omsætning vedrørende faktura 2020 og 2021, idet hverken selskabet eller hovedaktionær [person1] har modtaget disse fakturabeløb. Såfremt Landsskatteretten i nærværende sag mod forventning måtte være enig med skatteankenævnet i opretholdelse af forhøjelsen vedrørende faktura nr. 2020 og 2021 på i alt kr. 60.200, skal dette beløb fratrækkes beløbet på kr. 46.543,80, som konto 1100 Varesalg er krediteret mere, end debiteret, hvad angår [virksomhed2], jf. bilag 10.

Som det videre fremgår af bilag 10, er der vedrørende [virksomhed2] på konto 14262 Salgsmoms debiteret kr. 45.861,93 mere, end krediteret. Det gøres gældende, at dette ikke giver grundlag for nogen forhøjelse af momstilsvaret, idet det anførte differencebeløb på kr. 45.861,93 knytter sig an til de fakturaer, som ikke har været sendt til [virksomhed2], og som der ikke har været nogen reel indtægt forbundet med.

Såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte finde behørigt grundlag for at beskatte [person1] af noget beløb, gøres det på baggrund af det ovenstående gældende, at der i det højeste kan blive tale om en beskatning af følgende beløb:

-Kr. 1.672 vedrørende kreditnota nummer 2029.

-Kr. 60.200 vedrørende faktura nr. 2020 og 2021 fratrukket beløbet på kr. 46.543,80, som konto 1100 Varesalg er krediteret mere, end debiteret, hvad angår [virksomhed2], jf. bilag 10, det vil sige (kr. 60.200 - kr. 46.543,80 =) kr. 13.656,20.

Det gøres således gældende, at såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte finde behørigt grundlag for at beskatte [virksomhed1] ApS af noget beløb, så kan der i det højeste kan blive tale om beskatning af et beløb på i alt (kr.1.672 + kr. 13.656,20 =) kr. 15.328,20.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Skatteankenævnet har ved sin afgørelse fundet det for sandsynliggjort, at fakturaerne 2010-2014 og 2017-2019 er prøvefakturaer, som ikke har været afsendt til kunden, samt at disse utilsigtet var udarbejdet i euro. Skatteankenævnet fandt i den forbindelse, at der ikke havde været reel indtægt forbundet med disse fakturaer.

Skatteankenævnet lagde ved afgørelsen til grund, at der var en difference mellem de samlede debiteringer og krediteringer på konto 1100 varelager i indkomståret 2009.

Nævnet lagde til grund, at differencen på 207.078,13 kr. inkl. moms, måtte være tilgået klageren som udbytte, idet beløbene ikke bogføringsmæssigt kunne findes ved afstemning af klagerens selskabs konti.

Landsskatteretten finder, at skatteankenævnets opgørelse af debet og kredit i fakturaerne indeholdt i kreditnota nr. 2034, ud fra en konkret vurdering må anses for at bero på en fejl.

Under henvisning til klagerens fremlagte oversigt over de enkelte posteringer i kreditnota nr. 2034 (klagens bilag 7) samt oversigten over bogføringen af klagerens samhandel med [virksomhed2] på konto 1100 ”Varesalg” og konto 14262 ”Salgsmoms” (klagens bilag 10), finder retten, at saldoen på kontoudtoget i stedet udgør 681,87 kr.

For så vidt angår fakturaerne nr. 2020 og 2021 på i alt 60.200 kr., finder retten, at disse blev afsendt til [virksomhed2]. På erklæring fra de polske skattemyndigheder, fandt skatteankenævnet på samme måde som SKAT, at disse må anses for betalt kontant på kundens forretningssted i Polen den 23. august 2010.

Da erklæringen fra de polske myndigheder viser en klar stillingtagen til, at beløbene er udbetalt kontant på det polske selskabsadresse, samt at det må lægges til grund, at de pågældende fakturaer er afsendt fra selskabet [virksomhed1] ApS, tiltræder retten, at beløbene anses for udeholdt omsætning i selskabet.

Det påhviler klageren som hovedanpartshaver at godtgøre, at den udeholdte omsætning ikke er tilgået ham. Der kan henvises til Højesterets dom af 15. januar 2008, offentliggjort i SKM2008.85.H og Østre Landsrets dom af 4. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.350.ØLR.

De af klageren fremlagte oplysninger, ses ikke at kunne godtgøre, at betalingen for faktura nr. 2020 og 2021, ikke skulle være tilgået selskabet.

Klageren har ikke ønsket at anfægte ansættelsen, for så vidt angår kreditnota nr. 2029 på 1.672 kr.

Landsskatteretten ændrer skatteankenævnets ansættelse af klagerens skattepligtige udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS. Udlodningen nedsættes med 207.078,13 kr. fra 268.950 kr. til 61.872 kr.