Kendelse af 06-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 28-11-2014

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har opgjort klagerens overskud af virksomhed

til 326.561 kr., svarende til det selvangivne. Klageren gør gældende,

at overskuddet skal nedsættes til 126.570 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har opgjort klagerens overskud af virksomhed

til 473.964 kr., svarende til det selvangivne. Klageren gør gældende,

at overskuddet skal nedsættes 322.007 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren og hendes tidligere ægtefælle, [person1], ejer i lige sameje 7 udlejningsejendomme. Klageren og [person1] var gift i de påklagede indkomstår.

Klageren har selvangivet overskud ved udlejningsvirksomhed med 326.561 kr. i 2007 og med 473.964 kr. i 2008. [person1] har selvangivet overskud ved udlejningsvirksomhed 280.566 kr. i 2007 og med 366.521 kr. i 2008.

Resultat af udlejningsvirksomheden er opgjort således:

I forbindelse med byfornyelse er der bl.a. ydet rentetilskud på lån i ejendommene. Af ejendomsregnskab for 2008 fremgår følgende:

Årets resultat er i ejendomsregnskabet opgjort til 947.928 kr.

Ifølge klagerens R75 udgjorde klagerens renteudgifter følgende:

Ifølge klagerens årsopgørelser udgjorde renteudgifterne følgende:

Den 7. januar 2011 anmodede klagerens revisor om genoptagelse af skatteansættelserne for 2007 og 2008 hos SKAT, idet virksomhedsregnskabet ikke var korrekt. SKAT nægtede at genoptage skatteansættelserne med henvisning til, at der ikke var indsendt dokumentation og redegørelse for de reguleringer, der var foretaget i de indsendte regnskaber for 2007 og 2008. SKATs afgørelse blev påklaget til skatteankenævnet.

Skatteankenævnet anmodede i forbindelse med sagen om dokumentation for de nedlagte påstande. Klagerens revisor oplyste først til skatteankenævnet den 23. marts 2012, at det var svært at fremskaffe dokumentation, og den 12. juni 2012 meddelte revisoren til skatteankenævnet, at det ikke var muligt at fremskaffe den ønskede dokumentation.

Der er vedrørende de ydede tilskud indsendt følgende til Landsskatteretten:

Årsopgørelse 2007 for [adresse1]/[adresse2], [by1]

Specifikation realkreditlån

Årsopgørelse 2008 for [adresse1]/[adresse2], [by1]

Specifikation realkreditlån

Derudover fremgår der følgende af brev af september 2006 fra Økonomistyrelsen til klageren:

”

Tilskud efter lov om byfornyelse

Ejendommens adresse: [adresse4]/[adresse5]

Vi har nu beregnet Deres forbedringstilskud for 2007.

Dette sker efter reglerne i byfornyelsesloven og bekendtgørelserne nr. 88 af 7. februar 2001 og 260 af 7. april 2003 om grundlaget for beregning af støtte til værdiforøgende forbedringsudgifter. Aftrapning af forbedringstilskuddet skal ske hvert år den 1. januar, første gang den 1. januar, der følger mindst 6 måneder efter støttedagen. Aftrapningsfaktoren for 2007 er 1,7.

Deres kvartalsvise forbedringstilskud for året 2007 bliver 12.645,00 kr...”

Af brev af september 2007 fra Økonomistyrelsen til klageren fremgår det, at aftrapningsfaktoren for 2008 er 1,2, samt at det kvartalsvise forbedringstilskud for 2008 bliver 12.147 kr.

Statens Administration har ved brev af 25. januar 2013 til klagerens repræsentant vedrørende tilskud efter lov om privat byfornyelse/aftalt boligforbedring til ejendommene [adresse6], [by2], [adresse3], [by2], [adresse4]/[adresse5], [by2], henvist til, at lov om byfornyelse, jf. LBK 897 af 19. september 2000, om aftalt boligforbedring indeholder oplysning om udbetaling af tilskud i § 106.

I et andet brev til klagerens repræsentant, ligeledes af 25. januar 2013, vedrørende forbedringstilskud til ejendommen [adresse4]/[adresse5], har Statens Administration henvist til, at lov om byfornyelse, jf. LBK 897 af 19. september 2000, om støtte til offentlig byfornyelse indeholder oplysning om udbetaling af tilskud i § 64.

Brevene er fremsendt efter, at klagerens repræsentant har anmodet om at få oplyst, efter hvilke bestemmelser der er ydet tilskud.

Klageren har den 14. januar 2013 indsendt en anmodning til skatteankenævnet om genoptagelse af skatteankenævnets afgørelse af 12. oktober 2012. Skatteankenævnet afviste ved afgørelse af 5. juli 2013 at genoptage nævnets afgørelse for 2007 og 2008. Skatteankenævnet anså ikke de modtagne tilskud for omfattet af ligningslovens § 7 F, stk. 1, nr. 2.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har opgjort klagerens andel af overskud af virksomhed til 326.561 kr. i 2007 og 473.964 kr. i 2008, svarende til de selvangivne overskud.

Klageren har overfor skatteankenævnet gjort gældende, at tilskud fra Økonomistyrelsen i forbindelse med byfornyelse af klagerens udlejningsejendomme er medregnet i ejendomsregnskabet og tillige modregnet i renteudgifterne. De skulle således være dobbeltbogført.

Skatteankenævnet har henvist til, at det fremgår af oplysningerne om renteudgifter fra R 75 samt klagerens årsoplysninger, at der ikke er modregnet tilskud, der er skattepligtige i medfør af statsskattelovens § 4, i klagerens renteudgifter.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af de modtagne tilskud i indkomstårene 2007 og 2008.

Klagerens repræsentant har tilkendegivet, at de ydede tilskud ikke er omfattet af ligningslovens § 7 F.

Tilskuddene er dog skattefri, da der er erhvervet endelig ret til tilskuddene på tidspunktet for tildelingen, der er sket forud for 2007.

Statens Administration har ved mail af 22. august 2014 tilkendegivet, at klageren har modtaget tilskud i henhold til lov om byfornyelse § 106. Det fremgår endvidere af mailen fra Statens Administration, at tilskuddet følger ejendommen. Hvis der sker ejerskifte, vil den nye ejer modtage tilskuddet til ejendommen, såfremt den nye ejer fortsætter på samme vilkår som tidligere, dvs. fortsætter med at anvende ejendommen som udlejningsejendom. Tilskuddene modtages over 60 – 61 terminer afhængig af ejendommens status.

Repræsentanten har henvist til mailen fra Statens Administration og anført, at klageren ved imødekommelse af ansøgningen om ydelse af tilskud som altovervejende udgangspunkt erhvervede et retskrav på udbetaling af fremtidige tilskud.

Klagerens modtagelse af de fremtidige tilskud var alene betinget af, at klageren forblev ejer af ejendommene, at de forblev udlejningsejendomme, og at klageren ikke bosatte sig i en af lejlighederne.

Skatteretligt skal beskatningen af tilskuddene ske på retserhvervelsestidspunktet, hvilket er tidspunktet for Statens Administrations imødekommelse af klagerens ansøgning om tilskud. På det tidspunkt erhvervede klageren ret til tilskuddene, der kunne gøres op til et samlet beløb, der ville blive betalt over 60-61 terminer. Det forhold, at udbetalingen af tilskuddene var betinget af de ovennævnte forhold, medfører ikke udskydelse af beskatningstidspunktet, idet klageren selv har haft kontrol over, hvorvidt betingelserne opfyldes. De udbetalte tilskud er således ikke skattepligtige for klageren i indkomstårene 2007 og 2008.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 er al indtægt som udgangspunkt skattepligtigt.

Klageren har ud fra det oplyste modtaget forbedringstilskud samt tilskud i forbindelse med privat byfornyelse. Hjemlen hertil er af Statens Administration oplyst at være byfornyelsesloven, lovbkg. nr. 897 af 19. september 2000, § 64 og § 106.

Af byfornyelseslovens § 64 fremgår:

”Ydelsesbidrag til det lån, der finansierer de værdiforøgende forbedringsudgifter, udgør et beløb, der svarer til den del af ydelsen på det optagne lån, der overstiger en grundydelse på 5 pct. pr. år af det kontante låneprovenu.

Stk. 2. Ydelsesbidrag, jf. stk. 1, aftrappes ved, at grundydelsen med virkning fra lånets udbetaling reguleres en gang årligt med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Reguleringen foretages første gang i den første termin i lånets andet år. Ved reguleringen med nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder lønindekset, nedsættes grundydelsen med hele det helårlige procentvise fald. Er nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er uændret eller stigende, reguleres grundydelsen ikke.

Stk. 3. Ydelsesbidraget, jf. stk. 1, ydes med virkning fra optagelsen af nominallånet, der skal optages snarest muligt efter ombygningsarbejdernes afslutning, og udbetales bagud i tilknytning til de fastsatte terminer. Udbetalingen sker til det långivende realkreditinstitut på grundlag af en specificeret opgørelse fra instituttet.”

Af byfornyelseslovens § 106 fremgår:

”

Kommunalbestyrelsen kan på by- og boligministerens vegne yde tilskud til nedsættelse af lejeforhøjelsen.

Stk. 2. Tilskuddet udgør i 8 år 50 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud for de gennemførte forbedringsarbejder. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de efterfølgende 8 år med 6,25 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud.

Stk. 3. Tilskuddet kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Tilskud, der udgør mindre end 250 kr. pr. aftale pr. betalingstermin, udbetales ikke.”

Klagerens repræsentant har anerkendt, at tilskuddene ikke er skattefri i henhold til ligningslovens § 7 F.

Tilskuddene er fastsat til et samlet beløb, der udbetales løbende over en længere årrække. Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren først anses at have erhvervet ret til tilskuddene ved udbetalingen heraf, henset til at udbetalingerne er betinget af klagerens ejerskab af ejendommen samt af ejendommens status som udlejningsejendom. Klageren har således ikke erhvervet ret til det samlede beløb ved Statens Administrations imødekommelse af klagerens anmodning om tilskud.

Klageren anses derfor at være skattepligtig af de modtagne tilskud og skal beskattes i de indkomstår, hvor tilskuddene er udbetalt. jf. statsskattelovens § 4. Klageren skal således beskattes i 2007 og 2008 af de beløb, som klageren har modtaget i tilskud i de to indkomstår.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.