Kendelse af 24-04-2014 - indlagt i TaxCons database den 25-05-2014

Emne

Skatteankenævnet har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af tidligere afgørelser og skatteansættelser for indkomstårene 1994-2003.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

I 1988 har klagerens ægtefælle erhvervet ejendommen [adresse1], [by1], som er et tofamiliehus. Klageren og hans ægtefælle har siden overtagelsen boet i ejendommens stueetage. Ejendommens 1. sal har været udlejet til forskellige lejere. Klageren har ikke været ejer af en ejendom i de indkomstår, der er begæret genoptaget.

Klageren har været selvstændigt erhvervsdrivende med tøjforretningerne [virksomhed1], [virksomhed2] og [virksomhed3].

I indkomståret 1994 er klagerens skattepligtige overskud af virksomhed skønsmæssigt ansat til 200.000 kr., idet klageren ikke indleverede selvangivelse.

Klagerens skattepligtige indkomst i indkomståret 1995 er også blevet skønsmæssigt ansat, da klageren heller ikke indleverede selvangivelse for dette indkomstår. Klageren er blevet beskattet af en lejeindtægt på 25.000 kr. Han er også blevet beskattet af honorarer med 4.050 kr. Herudover er han beskattet af dagpenge med 130.993 kr. Efter anmodningen fra klageren er hans skattepligtige indkomst vedrørende A-kasse blevet nedsat til 76.675 kr. den 3. marts 2006.

Klagerens ægtefælle er i indkomståret 1995 blevet skønsmæssigt ansat af lejeindtægter ved udlejning af ejendom med 25.000 kr.

I indkomståret 1996 er klageren blevet beskattet af lønindkomst med 180.000 kr. Klagerens repræsentant har anført, at klageren i 2006 har afholdt fradragsberettigede udgifter i sit arbejde som forsikringskonsulent, som han ikke har fået fradrag for.

Ifølge regnskabet for klagerens virksomhed for 1996 har virksomheden haft et underskud på 421.093 kr. i perioden. Det fremgår af revisorerklæringen, at revisoren har ydet assistance med udarbejdelsen af regnskabet, men der er ikke foretaget revision. Der er taget forbehold for, at bogføringen ikke overholder reglerne i bogføringsloven. Underskuddet er ikke medtaget i klagerens årsopgørelse for 1996. Klageren er ikke blevet beskattet af overskud af virksomhed i 1996.

For indkomståret 1997 er klageren blevet beskattet af overskud af virksomhed med 25.000 kr. Han er ikke blevet beskattet af lønindkomst. Det fremgår af klagerens årsopgørelse, at indkomsten er skønsmæssigt ansat, da der ikke er indgivet selvangivelse. Klageren har anført, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter som forsikringskonsulent i 1997.

Klagerens ægtefælle er på baggrund af manglende selvangivelse blevet skønsmæssigt ansat af en skattepligtig indtægt i indkomståret 1997 vedrørende overskud af udlejningsejendom med 25.000 kr.

Der er den 2. maj 2001 udarbejdet regnskab for klagerens virksomhed for 1997. Ifølge regnskabet har der været et underskud på 316.866 kr. Det fremgår af revisorerklæringen, at regnskabet ikke er revideret, og at virksomhedens bogføring ikke overholder bogføringsloven.

I 1998 er klageren blevet beskattet af lønindkomst med 88.736 kr. Han er også blevet beskattet af lejeindtægter med 36.000 kr.

Klageren har anført, at han i 1998 har afholdt fradragsberettigede udgifter i sit arbejde som forsikringsagent, som der ikke er givet fradrag for, og at han derudover skal have fradrag for renteudgifter af leverandørgæld og omkostninger til leverandører.

Der er den 2. maj 2001 udarbejdet regnskab for klagerens virksomhed for 1998. Ifølge regnskabet har virksomheden haft underskud med 825.860 kr. Ifølge revisorerklæringen er regnskabet ikke revideret, og bogføringen overholder ikke bogføringsloven.

I indkomståret 1999 er klageren blevet beskattet af lønindkomst med 216.972 kr., og af lejeindtægter med 36.000 kr.

Klageren har anført, at han mangler fradrag for revisor- og advokatudgifter, samt renteudgifter og omkostninger til leverandører.

Den 3. maj 2001 er der udarbejdet regnskab for klagerens virksomhed for 1999. Regnskabet er ikke revideret. Resultatet er opgjort til et underskud på 463.703 kr. Det fremgår af revisorerklæringen, at bogføringen ikke overholder lovgivningen, og at regnskabet ikke er revideret.

I indkomståret 2000 er klageren blevet beskattet af lønindkomst med 295.720 kr. og af lejeindtægter med 36.000 kr. Han er ikke blevet beskattet af overskud af virksomhed. Klageren har anført, at han mangler fradrag for renteudgifter af leverandørgæld og omkostninger til leverandører.

Den 25. august 2004 har klageren indleveret selvangivelser for indkomstårene 2001 og 2002. På disse selvangivelser har han for hvert af indkomstårene selvangivet en indtægt på 36.000 kr. i rubrik 37, som vedrører lejeindtægter.

I brev af 31. august 2004 er klageren blevet anmodet om at specificere lejeindtægterne. Der er sendt en rykker den 15. oktober 2004. Klageren har imidlertid ikke besvaret henvendelserne.

Klageren er herefter blevet beskattet af lejeindtægter med 36.000 kr. i hvert af indkomstårene 2001 og 2002. Det er han også blevet i 2003. Derudover er han blevet beskattet af lønindkomst i disse indkomstår.

Ved agterskrivelse af 11. november 2004 har Fælles Ligningscenter for [...] Kommuner varslet en skønsmæssig ansættelse af klagerens ægtefælles skattepligtige indkomst vedrørende overskud af udlejning for indkomståret 2002 med 67.761 kr. Ansættelsesændringen er gennemført ved årsopgørelse af 7. februar 2005. Det fremgår af årsopgørelsen, at ægtefællen ikke havde indleveret selvangivelse.

Den 24. januar 2005 har Fælles Ligningscenter for [...] Kommuner sendt en agterskrivelse til klagerens ægtefælle, hvori det er foreslået at ansætte hendes skattepligtige indkomst vedrørende lejeindtægter for indkomståret 2003 skønsmæssigt til 67.761 kr. Ansættelsesændringen er gennemført ved årsopgørelse af 7. marts 2005.

Den 5. maj 2001 har den kommunale skattemyndighed modtaget regnskaberne for klagerens virksomhed for 1996-1999. Klageren er i brev af 27. juni 2001 blevet vejledt om, at han skulle anmode om genoptagelse af indkomstårene 1996 og 1997 hos en Told- og Skatteregion.

Klagerens repræsentant har den 1. februar 2012 anmodet om genoptagelse af indkomstårene 1994-1997. Den 7. februar 2012 har klagerens repræsentant anmodet om genoptagelse af indkomstårene 1998, 1999, 2001, 2002 og 2003. SKAT har den 11. juni 2012 truffet afgørelse om ikke at imødekomme anmodningerne. SKATs afgørelse er den 7. august 2012 påklaget til skatteankenævnet. I klagen til skatteankenævnet er der også anmodet om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2000 ændres.

Skatteankenævnet har ved tidligere afgørelser taget stilling til følgende klagepunkter vedrørende klagerens skatteansættelser:

Indkomståret 1995

Skattepligt af dagpenge
Honorarer
Overskud af virksomhed/udlejningsejendom
Renter
Omkostninger til leverandører
Omkostninger som forsikringskonsulent
Skattetillæg og renteberegning

Indkomståret 1996

Lønmodtagerudgifter
Skattetillæg og renteberegning
Renter og omkostninger til leverandører

Indkomståret 1997

Overskud af virksomhed/udlejningsejendom
Skattetillæg og renteberegning
Omkostninger som forsikringskonsulent
Renter og omkostninger til leverandører

Indkomståret 1998

Renteberegning
Renter og omkostninger til leverandører

Indkomståret 1999

Renter og omkostninger til leverandører

Indkomståret 2000

Renter og omkostninger til leverandører

Indkomståret 2001

Renter og omkostninger til leverandører

Indkomståret 2002

Renteudgifter og omkostninger til leverandører
Revisor- og advokatudgifter

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke imødekommet klagerens anmodning om at genoptage nævnets tidligere afgørelser vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1995-2002, ligesom skatteankenævnet heller ikke har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1994-2003.

Nævnet har den 12. september 2007 og den 13. december 2007 truffet afgørelser om nogle af de forhold, der nu danner grundlag for klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstårene 1994-2003.

For så vidt angår de forhold, som nævnet tidligere har truffet afgørelse om, har SKAT ikke kompetence til at behandle anmodningen om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, hvorfor genoptagelsesanmodningen skal behandles af nævnet.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 37 kan nævnet efter anmodning genoptage en sag, der er påkendt af nævnet, når der forelægges nævnet nye oplysninger, og det skønnes, at disse nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Nævnet har truffet afgørelse den 12. september 2007 og den 13. december 2007. Afgørelserne kunne inden 3 måneder påklages til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1. Anmodningen om genoptagelse henholdsvis den 1. februar 2012 og den 7. februar 2012 er således sket efter fristen for indgivelse af klage til Landsskatteretten. Sagen kan herefter alene genoptages efter fristreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, jf. skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, nr. 1.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om ordinær genoptagelse fremsættes senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. For indkomstårene 1995, 1997, 2001 og 2002 er anmodningen om genoptagelse af 7. februar 2012 således sket efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Nævnet kan herefter alene genoptage sin afgørelse af 12. september 2007 og den 13. december 2007 efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, såfremt klageren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

For så vidt angår de forhold i klagen som nævnet ikke tidligere har truffet afgørelse om, gælder de almindelige regler i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. En skatteyder har mulighed for at få genoptaget sin skatteansættelse efter årsopgørelsen er modtaget. Reglerne om genoptagelse fremgår af skatteforvaltningsloven.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin indkomst, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb anmode om ændringen. Klagerens genoptagelsesanmodning er modtaget af SKAT den 7. februar 2012.

Fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er derfor overskredet, hvorfor genoptagelse efter denne bestemmelse ikke kan finde sted.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 - 8, kan en indkomst, i en række nærmere angivne tilfælde, ændres ekstraordinært uanset fristerne i § 26. De opregnede tilfælde er således undtagelser til hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26.

På baggrund af genoptagelsesanmodningen har nævnet ment, at klagerens anmodning om genoptagelse ikke er omfattet af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 -7, anførte grunde for ekstraordinær genoptagelse.

Repræsentanten har anmodet om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som f.eks. myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde.

Muligheden for at gennemføre ekstraordinære ansættelsesændringer er grundlæggende betinget af, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Hvis disse betingelser er opfyldt, skal der være opfyldt den yderligere betingelse, at det afledte krav, der opstår som følge af ansættelsesændringen, ikke er forældet efter 10-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

Genoptagelsesanmodningerne er modtaget hos SKAT henholdsvis den 1. februar 2012 og den 7. februar 2012. Den 10 år lange forældelsesfrist for indkomståret 2000 udløb den 1. oktober 2011.

Muligheden for at gennemføre ekstraordinære ansættelsesændringer er derfor under alle omstændigheder udelukket for indkomståret 2000 og tidligere år.

Genoptagelse af indkomstårene 1994-2000 kan derfor ikke imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4.

Skatteankenævnet har henvist til SKATs juridiske vejledning 2012 afsnit A.A.8.2.3.2.

Det er anført i klagen, at klageren er blevet beskattet af lejeindtægter, som hans ægtefælle også er blevet beskattet af. SKAT har aldrig taget stilling til, om begge beskattes af samme indkomst.

Det fremgår af klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2001-2003, at klageren er blevet beskattet af en lejeindtægt på 36.000 kr. i hvert indkomstår.

Det fremgår af ægtefællens årsopgørelser for 2001-2003, at skattemyndigheden har beskattet hende af en lejeindtægt på henholdsvis 68.860 kr. for 2001, 67.761 kr. for 2002 og 67.761 kr. for 2003.

Klagerens ægtefælle er eneejer af ejendommen [adresse1]. I 2003 og 2004 foreslog skattemyndigheden, at klagerens ægtefælle skulle beskattes af udlejningen i indkomstårene 2001 og

2002. Hun reagerede ikke på forslagene, hvorfor skatteansættelserne for 2001 og 2002 blev ændret i overensstemmelse med forslagene. Skattemyndigheden har også efterfølgende beskattet klagerens ægtefælle af lejeindtægten i indkomståret 2003.

Klageren har i 2004 selvangivet lejeindtægter med 36.000 kr. i hvert af indkomstårene 2001 og 2002. Skattemyndigheden har i brev af 3l. august 2004 bedt klageren om at specificere lejeindtægterne. I brev af 15. oktober 2004 rykkede skattemyndigheden for svar. Klageren svarede ikke på brevene. Klageren har også selvangivet en lejeindtægt på 36.000 kr. for 2003.

SKAT har således forsøgt at foretage en ligningsmæssig vurdering af klagerens selvangivne lejeindtægter, men klageren har ikke besvaret SKATs henvendelser.

Klagerens søns død i slutningen af 1995 og den efterfølgende sorg og de økonomiske vanskeligheder kan ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Nævnet har henset til, at den ordinære forældelsesfrist udløb den 1. maj 2005 for indkomståret 2001, den 1. maj 2006 for indkomståret 2002 og den 1. maj 2007 for indkomståret 2003.

Det oplyste om klagerens tidligere revisor kan heller ikke begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Det fremgår af de fremsendte oplysninger, at revisoren forsvandt i oktober 2009 og i september 2010 blev fundet død.

Klagerens forhold er ikke sammenlignelige med forholdene i SKM2006.412.LSR. Nævnet har henset til, at klagerens søn er død mange år før udløbet af den ordinære genoptagelsesfrist. I SKM2006.412 var der endvidere tale om en genoptagelsesanmodning, der kun lå nogle måneder ud over den ordinære genoptagelsesperiode.

Klagerens genoptagelsesanmodning drejer sig om indkomstår, der er mellem 8 og 10 år gamle.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning 2012 afsnit A.A.8.2.3.10., at det påhviler klageren, at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan en ekstraordinær skatteansættelse kun foretages, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelserne af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra skatteyderen dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Klageren opfylder ikke denne betingelse for de påklagede indkomstår.

Genoptagelsesanmodningen drejer sig om meget gamle år. Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at reaktionsfristen på 6 måneder er overholdt, da der ikke foreligger oplysninger om, hvornår klageren er kommet til kundskab om de forhold, der eventuelt ville kunne begrunde en genoptagelse af skatteansættelserne.

Der er heller ikke fremlagt oplysninger om særlige omstændigheder, som kan medføre dispensation fra 6-månedersfristen.

På baggrund heraf har nævnet samlet set vurderet, at klageren ikke opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, for at få ekstraordinær genoptagelse.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hans skatteansættelser for indkomstårene 1994-2003 skal genoptages ekstraordinært. Der er henvist til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der skal foretages følgende ændringer vedrørende klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 1995-2003:

Indkomstår

Ansat lejeindtægt og overskud af virksomhed

Resultat skal nedsættes til

Manglende fradrag

1994

200.000 kr.

0 kr.

45.000 kr.

1995

25.000 kr.

0 kr.

45.000 kr.

1996

-421.093 kr.

1997

25.000 kr.

-316.866 kr.

8.412 kr. + 6.510 kr.

1998

36.000 kr.

-825.860 kr.

13.398 kr. + 25.022 kr.

1999

30.000 kr.

-463.703 kr.

38.824 kr. + 53.456 kr.

2000

64.651 kr. + 57.727 kr.

2001

36.000 kr.

0 kr.

11.162 kr.+17.060 kr.

2002

36.000 kr.

0 kr.

7.454kr. + 10.120 kr.

2003

36.000 kr.

0 kr.

Den 2. april 2006 har klageren anmodet SKAT om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 1995-2002. Baggrunden for genoptagelsesanmodningen var, at klageren ikke havde haft lejeindtægter, og at hans regnskabsresultater viste underskud. Herudover havde han konstateret manglende fradrag.

I genoptagelsesanmodningen af 2. april 2006 har klageren oplyst om, at han ikke har modtaget et honorar på 4.050 kr. eller skattepligtige dagpenge med 76.675 kr. i indkomståret 1995. Han har også redegjort for de udgifter, han ønskede fradrag for i indkomstårene 1996-2002.

I indkomståret 1996 ønsker klageren endvidere fradrag for underskud af virksomhed med 421.093 kr.

I indkomståret 1997 har klageren haft et underskud i sin virksomhed på 316.866 kr., som han skal have fradrag for. Han skal endvidere ikke beskattes af lejeindtægter, idet han ikke har haft sådanne indtægter. Det har han skrevet i skrivelse af 2. april 2006 til SKAT.

Klageren har tidligere indsendt regnskaber for sin virksomhed for indkomståret 1998. Regnskaberne viser et underskud på 825.860 kr. Derudover vil klageren have fradrag for revisor- og advokatudgifter, renteudgifter og udgifter til leverandører i indkomståret 1998.

Det samme gør sig gældende for indkomståret 1999, hvor klagerens virksomhed ifølge regnskaberne har haft et underskud på 463.703 kr. Klageren er berettiget til at fremføre underskuddet.

I indkomståret 2000 mangler klageren fradrag for renteudgifter af leverandørgæld og omkostninger til leverandører.

I indkomstårene 2001, 2002 og 2003 er klageren blevet beskattet af lejeindtægter, som hans ægtefælle også er beskattet af. Det er ikke rimeligt at beskatte to personer af samme lejeindtægt. Skattemyndigheden har redegjort for deres taksation af lejeindtægter for klageren, men myndigheden har aldrig taget stilling til, om begge parter beskattes af samme indkomst. De har aldrig haft indkomsten. Derudover mangler klageren fradrag for lønmodtagerudgifter ved arbejde som forsikringskonsulent.

Der er ikke er tale om en overskridelse af skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, idet fristen skal regnes fra indkomståret 2006. Dette skyldes, at der i indkomståret 2006 er sket en afbrydelse af forældelsesfristen.

Forældelseslovens § 16, stk. 1, har følgende ordlyd:

“§ 16. Forældelsen afbrydes, når fordringshaveren foretager retslige skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten, voldgiftskendelse eller anden bindende afgørelse, der fastslår fordringens eksistens og størrelse, og forfølger disse skridt inden for rimelig tid.”

Klageren har den 2. april 2006 anmodet SKAT om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1995-2000. Dette må betragtes som et retsligt skridt med henblik på at erhverve anden bindende afgørelse fra skattemyndigheden. Der er således tale om en afbrydelse af forældelsen efter forældelseslovens § 16, stk. 1, hvilket medfører, at 10-årsfristen i skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4, skal regnes fra indkomståret 2006. Fristen udløber derfor først i indkomståret 2016.

På baggrund af ovenstående kan det sluttes, at der ikke er tale om en fristoverskridelse efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 4. Indkomstårene 1996-2000 kan derfor genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger særlige omstændigheder.

Ekstraordinær genoptagelse kan tillades efter en konkret vurdering af diverse forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som er en sikkerhedsventil. Bestemmelsens anvendelsesområde er tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter bestemmelsens øvrige punkter, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Bestemmelsen har til formål at opsamle de tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at skatteansættelsen kan ændres.

Skattemyndigheden har begået en fejl i forbindelse med, at klageren i 2001 indleverede regnskaber for 1996-1999. Myndigheden burde have informeret om, at klageren skulle anmode om genoptagelse.

Indkomstårene 1996-2003 kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger særlige omstændigheder. De særlige omstændigheder udgør følgende:

Dødsfald og langvarig sorg
Depression
Revisors forsvinden
Økonomisk stress
Åbenbart urimeligt

Klageren har haft en søn, der var født med et svært handicap. Dette krævede særlig og konstant omsorg og pleje. Klageren og hans ægtefælle skiftedes til at passe ham, idet han var utrolig plejekrævende. Endvidere skulle han konstant være under opsyn. Klagerens søn blev passet i hjemmet, indtil han døde i slutningen af 1995. I den lange sygdomsperiode var klageren og hans ægtefælle udsat for psykisk pres, samtidig med at de praktiske foranstaltninger omkring pasningen af deres søn skulle opretholdes. I årene efter sønnens død var klageren og hans ægtefælle ramt af en sorg, hvorfor de ikke har været i stand til at varetage driften af deres tøjbutikker og indberette deres skattebetalinger. Sorgen krævede bearbejdning og professionel hjælp.

Klagerens ægtefælle har imens hun passede sønnen modtaget plejetillæg fra det offentlige. Plejetillægget ophørte naturligvis straks efter dødsfaldet. Klagerens ægtefælle har derfor været nødsaget til at søge ud på arbejdsmarkedet igen, samtidig med at klagerens tøjforretninger gav større og større underskud. Situationen blev uoverskuelig, hvilket betød at klageren aldrig har fået lov til at komme ovenpå det tragiske dødsfald og tabet af sin søn.

Klageren var tæt knyttet til sin søn, fordi han konstant havde kontakt til sønnen. Tabet har været stort, og det har forandret klagerens liv.

Efter dødsfaldet har klageren været træt og gået i dvale.

Klageren har også været ramt af depression efter tabet af sin søn. I denne periode har klageren ikke haft overskud til at tage sig af korrespondancen med skattemyndigheden. Derfor foregik alt gennem klagerens revisor, der i forvejen havde et samarbejde med ægteparret.

Trods alle disse omstændigheder har klageren forsøgt at komme i dialog med skattemyndigheden, men han har opgivet, idet det virkede alt for uoverkommeligt. Gentagne gange har han forsøgt at ændre sine skatteansættelser, men uden held.

SKAT har henvist til, at klageren efter SKATs opfattelse ikke opfylder betingelserne for en ekstraordinær genoptagelse. Klageren har ikke haft rumlighed til at forklare hele sit livsforløb. I 2010 har han hyret en advokatfuldmægtig til at hjælpe ham med hans skatteproblematik, men heller ikke dette samarbejde løste konflikten med SKAT.

Klageren har til trods for omstændighederne forsøgt at få styr på sine skattesager. De har anvendt revisor [person1] fra [by2]. Han skulle føre genoptagelsessagerne og få styr på skatteansættelserne. Dette skete dog aldrig.

[person1] har været sigtet for økonomisk kriminalitet. Han var forsvundet i en lang periode og blev til sidst fundet efter at have begået selvmord. Selvmordet gjorde det umuligt for klageren at gennemskue, hvor langt revisoren var kommet med hans skattebehandlinger.

Klageren havde ikke haft tid til at bearbejde sorgen over sønnens død, usikkerheden vedrørende hans forretninger og manglende kontakt til revisoren før hans økonomi ramlede sammen. Klageren har dog forsøgt at indgå en korrespondance med SKAT. Yderligere har konsekvenserne af SKATs nægtelse af genoptagelse slået klageren fuldstændig ud.

På denne baggrund kan det konkluderes, at der foreligger særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes klageren. Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 1996-2003 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, bør derfor imødekommes.

Ifølge forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal der ved vurderingen af, om der kan ske ekstraordinær genoptagelse lægges vægt på, om en ændring af skatteansættelserne vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige. En ændring af skattegrundlaget på mere end 5.000 kr. vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige.

Klagerens skatteansættelser skal nedsættes med sammenlagt 403.796 kr. Derfor er ændringen betydelig for klageren.

Der er ikke tvivl om, at såfremt skattemyndigheden ikke genoptager skatteansættelserne for indkomstårene 1996-2003, vil det medføre materielt urigtige skatteansættelser for den pågældende årrække. En rimelighedsvurdering af sagens forhold bør herefter medføre, at indkomstårene 1996- 2003 genoptages ekstraordinært.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme i sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 37. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for en af fristerne i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, nr. 1-4. Efter skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, nr. 1, kan oplysningerne fremlægges inden udløbet af fristen for en anmodning om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der kan foretages ekstraordinær skatteansættelse, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Bestemmelsen finder anvendelse i situationer, hvor SKAT har begået ansvarspådragende fejl, og i situationer, hvor SKAT har begået en fejl, der ikke er af ansvarspådragende karakter, men som har været årsag til en materielt urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen er, at den skattepligtige fejlagtigt har glemt eller overset et fradrag. Det samme gælder, hvis den skattepligtige fejlagtigt har selvangivet et for stort beløb.

Det er den skattepligtige, der skal løfte bevisbyrden for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt.

Indkomstårene 1995-2002 ønskes blandt andet genoptaget med henblik på, at klageren skal have fradrag for omkostninger som lønmodtager, omkostninger til leverandører og renter samt for underskud af virksomhed.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, giver ikke mulighed for genoptagelse med henblik på foretagelse af glemte fradrag. Derfor foreligger der ikke særlige omstændigheder i forhold til disse indkomstår, der kan begrunde genoptagelse med henblik på de ønskede fradrag.

Det er heller ikke dokumenteret, at SKAT har begået fejl i forbindelse med, at klageren har indleveret årsregnskaber til SKAT for indkomstårene 1996-1999.

Indkomstårene 1994 -1999 er endvidere begæret genoptaget med henblik på at nedsætte klagerens skattepligtige overskud af virksomhed og lejeindtægter.

I indkomståret 1994 er klagerens skattepligtige overskud af virksomhed skønsmæssigt ansat til 200.000 kr. I indkomstårene 1995 og 1997 er de skattepligtige overskud skønsmæssigt ansat til 25.000 kr. Det er ikke dokumenteret, at ansættelserne er urimelige eller fastsat på åbenbart forkert grundlag.

Det er endvidere ikke dokumenteret, at SKAT har begået fejl i forbindelse med, at klageren er blevet beskattet af honorar og dagpenge i 1995.

I indkomstårene 1998 og 1999 er klageren blevet beskattet af skattepligtige lejeindtægter med henholdsvis 36.000 kr. og 30.000 kr.

Det er ikke dokumenteret, at SKAT har begået fejl i forbindelse med disse ansættelser.

Det forhold, at klagerens ægtefælle også er blevet beskattet af lejeindtægter i indkomstårene 1995 og 1997, godtgør ikke i sig selv, at både klageren og hans ægtefælle er blevet beskattet af den samme indtægt.

Klageren har selvangivet lejeindtægter med 36.000 kr. i hvert af indkomstårene 2001 og 2002. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, nr. 8, giver ikke adgang til genoptagelse af et indkomstår med henblik på nedsættelse af et beløb, der er selvangivet for højt.

SKAT har anmodet klageren om at specificere de selvangivne lejeindtægter, men klageren har ikke svaret på SKATs henvendelser. Til trods for, at klageren ikke har ejet en ejendom i indkomstårene 2001-2003, og at klagerens ægtefælle er blevet skønsmæssigt ansat af lejeindtægter i disse indkomstår, kan SKAT på denne baggrund ikke anses for at have begået en fejl ved at beskatte klageren af lejeindtægter med 36.000 kr. i hvert af indkomstårene 2001-2003.

Oplysningerne om forholdene omkring klageren søns og de konsekvenser, sønnens tilstand og død har haft for klageren, kan ikke i sig selv begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det samme gælder de øvrige oplysninger om klagerens personlige forhold og forholdene vedrørende klagerens revisor.

Skatteankenævnet har den 12. september 2007 og den 13. december 2007 truffet afgørelse vedrørende nogle af de forhold, der ønskes behandlet.

For disse forhold er anmodning om genoptagelse fremsat efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 37, stk. 1, idet anmodningerne er fremsat efter udløbet af fristen for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, og da anmodningerne ikke er fremsat inden for nogen af fristerne i § 37, stk. 1, nr. 2-3.

For så vidt angår de øvrige forhold er der ikke grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteankenævnets afgørelse.