Kendelse af 21-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren efter kildeskattelovens § 4 skal sambeskattes med sin ægtefælle fra den 1. januar 2005 til og med 2011.

SKAT har endvidere truffet afgørelse om, at der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I SKATs afgørelse er følgende anført:

”1. Partshøring - sambeskatning

1.1. De faktiske forhold

Du er fuldt skattepligtig til Danmark. Du er gift med [person1], og I har tidligere været separeret. Du er således ikke sambeskattet med [person1].

Du har i 2003 meddelt [by1] Kommune, at du er flyttet sammen med din eks-mand og derfor ikke længere er berettiget til børnebidrag. Vi har anset [person1] for fuldt skattepligtig til Danmark, og hermed indtræder sambeskatning.

Dette forhold skal du høres om i henhold til forvaltningslovens § 19.

Dine bemærkninger er modtaget den 10.12.12:

” Jeg skal for god ordens skyld bemærke, at jeg aldrig har meddelt [by1] Kommune, at jeg på ny er flyttet sammen med [person1]. Grunden til min meddelelse til [by1] Kommune i 2003 var, at jeg dengang modtog forhøjet børnebidrag. I forbindelse med vores separation, var det min forventning at modtage underhold fra [person1], hvilket imidlertid ikke skete. Vi drøftede disse spørgsmål, og jeg fik den tro, at [person1] i 2003 ville begynde at låne mig penge, hvilket imidlertid ikke skete.

Jeg var derfor af den opfattelse, at jeg ikke var berettiget til forhøjet børnebidrag. Når alt kommer til alt er reglerne vel ment for at man skal kunne brødføde sine børn, og det ville jeg jo være i stand til, når jeg modtog lån fra [person1]. Så jeg gik ud fra, at jeg skulle oplyse til kommunen, at jeg ikke længere skulle have forhøjet børnebidrag, hvilket jeg så gjorde.

Det er forkert, når SKAT skriver, at jeg har oplyst, at jeg i 2003 flyttede sammen med [person1] igen. Så jeg må protestere mod det, SKAT skriver.”

...

Ordinær ændring af en skatteansættelse foretages efter skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.

Du er normalt omfattet af den korte ligningsfrist. Kort ligningsfrist er en forkortet frist for SKAT´s forhøjelser af indkomst- og ejendomsværdiskat. Se BEK. 1095 af 15. november 2005. (ændret ved BEK. nr. 1243 af 23. oktober 2007).

Den forkortede frist er således en undtagelse til den ordinære frist for skatteansættelser.

Når [person1] anses for fuldt skattepligtig til Danmark, er det en følge heraf, at I er sambeskattede. Han er omfattet af den ordinære og den ekstraordinære ligningsfrist, og det medfører, at du også er omfattet af den.

Dine bemærkninger er modtaget den 10.12.12.

”Jeg har fået hjælp til at se på de regler, som der henvises til, og [person1] har fortalt mig om den påtænkte ændring af hans skatteansættelse. Som jeg ser det, taler § 27 om, at ændringen af min skatteansættelse skal være en følge af ændringen af [person1]’ skatteansættelse, men eftersom der slet ikke sker nogen ændring af min skatteansættelse (jeg kommer jo ikke til at betale hverken mere eller mindre i skat som følge af det, SKAT har skrevet) er der ikke grundlag for at anvende § 27 på mig.

I skriver også om, at grundlaget for at ændre mine forhold er § 27 stk. 1 nr. 5, men den bestemmelse omhandler den situation, hvor jeg groft uagtsomt har bevirket, at skat har foretaget en forkert skatteansættelse af mig. Jeg har ikke bevirket, at SKAT har foretaget en forkert skatteansættelse af mig, for jeg har jo altid betalt den skat, jeg skal...!

Yderligere ændres [person1]’ skatteansættelse til at være fuldt skattepligtig til Danmark, mens ændringen af mine forhold sker som følge af, at SKAT anser mig for samboende med [person1]. Der er tale om to forskellige ting, og min ændring er ikke en følge af ændringen for [person1], idet spørgsmålet om skattepligt ikke er éns betydende med, at [person1] bor sammen med mig (hvilket han jo ikke har gjort)..

Så jeg har fået at vide, at jeg skal gøre SKAT opmærksom på, at der ikke er grundlag for at ændre min skatteansættelse. ””

SKATs afgørelse

Af SKATs afgørelse fremgår følgende:

”Sambeskatning indtræder med virkning for 01.01.2005.

...

Forvaltningslovens § 19:

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

Stk. 3. Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angivne sagsområder, hvor bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed vil finde anvendelse, ikke skal være omfattet bestemmelsen i stk. 1.

Skat anser ikke separationen fra 2000 for at være en realitet efter 2003, hvor du har meddelt [by1] Kommune, at du er flyttet sammen med din eks-mand og derfor ikke længere er berettiget til børnebidrag.

Når et frasepareret par flytter sammen igen, ophæves separationen og ægtefællerne sambeskattes.

Det betyder, at du herefter er sambeskattet med [person1].

Af procesøkonomiske årsager sætter Skat tidspunktet til 01.01.2005. Se nedenfor under punkt 2 om frister.

Skats bemærkninger til dine indsigelser:

Skat lægger fortsat vægt på de oplysninger, som du har meddelt [by1] Kommune om, at du pr. 01.05.03 flytter sammen med din eks-mand og derfor ikke længere er enlig forsørger. Børnetilskuddet slettes fra juli kvartal 2003. (kopi vedlægges)

Dine børn har aldrig modtaget børnebidrag fra [person1], og du har aldrig modtaget hustrubidrag fra ham.

Du har i brev dateret 24.04.12 oplyst, at du har modtaget penge fra [person1] til børnenes og eget underhold. Da pengene var et lån, har du forhørt dig hos en advokat, som oplyste dig om, at du ikke skulle betale skat, når der var tale om lån og ikke hustrubidrag. Du har endvidere oplyst, at der aldrig er lavet lånepapir, men at jeres indbyrdes aftale var, at når huset en dag blev solgt, skulle han have pengene. Du forsøgte at sælge huset for 4 år siden, men det lykkedes ikke, og huset er sat til salg igen.

Skat anser jer for at have fælles økonomi i et eller andet omfang. Der kan i øvrigt henvises til www.sm.dk. Det fremgår her, at man betragtes kun som samlevende, hvis der er tale om et egentligt samlivsforhold, som svarer til et ægteskabslignende forhold, hvor parterne bidrager til den fælles husførelse, har fælles økonomi m.v.

Skat fastholder, at du fra 2003 hav været samboende med [person1].

...

§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

Stk. 1 nr. 5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skat vil foretage ændring i [person1]s skattepligtsforhold, således at han er fuldt skattepligtig til Danmark fra 01.01.05. Det betyder, at I fra det tidspunkt er sambeskattede.

Skat har foretaget denne ændring af [person1]s skattepligt med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr.5. Din skatteansættelse anses derfor også at kunne ændres for årene 2005 – 2008, mens de efterfølgende indkomstår kan ændres med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.

Skats bemærkninger til dine indsigelser: Som følge af, at du har oplyst, at du er flyttet sammen med din eks-mand i 2003, anses I for samboende og skal dermed sambeskattes. Skat sætter dog først sambeskatningen til 01.01.2005 af procesøkonomiske årsager.

Det kan medføre en ændring af din skatteberegning for årene 2005 og frem, selvom der ikke sker ændring i din skatteansættelse. Det kan også påvirke fremførsel af underskud.

Skat fastholder, at I er samboende, og derfor er skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5 også relevant for dig, da skat vurderer, at det er mindst groft uagtsomt, at du ikke har oplyst, at I er samboende og dermed skal sambeskattes.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt følgende påstande:

” Principalt

[Skattecentret] kendelse af 20. december 2012 kendes ugyldig

Subsidiært

Klager anses for ikke at være sambeskattet med [person1] i perioden 1. januar 2005 og frem.”

Til støtte for sine påstande har klageren gjort følgende gældende:

”SKAT har udstedt den som bilag 1 fremlagte kendelse med henvisning til SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5, idet SKAT anser det for groft uagtsomt, at [person2] ikke har oplyst til skattemyndighederne, at hun skulle være samboende med [person1] i 2005 og fremefter.

Klager bestrider helt overordnet at være sambeskattet med [person1] fra 2005 og fremefter, idet klager ikke har været samboende med denne i den omhandlede periode.

Yderligere er det klagers opfattelse, at der ikke er grundlag for at anvende SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5 i en situation som den foreliggende.

ANBRINGENDER

Vedrørende den principale påstand

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at SKAT har været uberettiget til at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2005 til 2008 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det gøres således gældende, at klager på ingen måde har handlet hverken groft uagtsomt eller forsætligt, hvorefter der ikke er adgang til at foretage en ændret skatteansættelse udover de almindelige frister, som disse følger af skatteforvaltningslovens § 26.

Indkomstårene 2005 til 2008 er “lukkede år”, der kun kan genoptages, hvis der er særskilt hjemmel til det. SKAT har lagt til grund, at en genoptagelse skal ske med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet klager — efter SKATs opfattelse — har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have oplyst SKAT om, at hun fra 2005 og fremefter var samboende med [person1].

Det er først ved SKATs egen kendelse af 20. december 2012, at der er truffet afgørelse om, at [person1] er fuldt skattepligtig til Danmark fra 2005 og fremefter.

Klager kan således på ingen måde siges at handlet groft uagtsomt eller forsætligt, idet det først er flere år efter de omhandlede år 2005 til 2008, at SKAT træf afgørelse om, at [person1] er fuldt skattepligtig til Danmark.

På daværende tidspunkt i forbindelse med ligningen og skatteansættelserne for 2005 til 2008, der måtte være afsluttet senest året efter det pågældende indkomstår, kunne klager simpelthen ikke have ageret anderledes, end hun gjorde. Hun kunne således ikke have afgivet andre oplysninger, end dem hun rent faktisk oplyste.

I sagens natur kan klager derfor ikke siges at have handlet mindst groft uagtsomt, da dette begreb forudsætter, at klager kan klandres for en handling eller undladelse.

Idet klager således hverken vidste eller kunne vide, at [person1] efterfølgende ville blive anset for fuldt skattepligtig, kunne klager selvsagt ikke på daværende tidspunkt i perioden fra 2005 til 2008 have selvangivet på en anden måde.

På denne baggrund er der heller ikke mulighed for at anvende bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I forlængelse heraf skal det kort bemærkes, at § 27 er en undtagelse til den sædvanlige fristregel i § 26, hvorfor bestemmelsen også må fortolkes indskrænkende. Heraf følger ligeledes, at betingelserne i § 27, stk. 1, nr. 5, utvivlsomt skal være opfyldt, førend bestemmelsen finder anvendelse, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

Såfremt det derfor skulle være korrekt, at klager har handlet mindst groft uagtsomt, sker dette med tilbagevirkende kraft for årene 2005 til 2008 på baggrund af en ændret vurdering foretaget flere år efter. Dette er ikke en sædvanlig fortolkning af anvendelsesområdet for bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vurderingen af klagers subjektive hensigt, in casu hvorvidt der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, må således foretages på baggrund af de faktiske omstændigheder, som var tilgængelige for klager i indkomstårene 2005 til 2008. Det er helt afgørende, at netop klagers egne handlinger og undladelse ikke er ændret — men at det alene er SKATs vurdering af dem, der har ændret sig.

Såfremt det modsatte måtte være tilfældet, afhænger vurderingen af klagers subjektive hensigter således af den konkrete retlige vurdering af de faktiske forhold vedrørende [person1].

Dette er ikke en korrekt anvendelse af det retlige grundlag for klager.

Idet SKAT således har lagt en efterfølgende retlig vurdering af [person1]s faktiske forhold til grund til grund ved vurdering af klagers subjektive adfærd, er SKATs kendelse af 20. december 2012 ugyldig

...

Som et selvstændigt anbringende til støtte for den principale påstand skal det tillige gøres gældende, at nærværende klagesag udelukkende er afledt af SKATs kendelse af 20. december 2012, hvorved [person1] blev anset fuldt skattepligtig til Danmark fra 2005 og fremefter.

Denne kendelse vedrørende [person1] er påklaget til Landsskatteretten.

I det omfang behandlingen af den klagesag måtte føre til, at [person1] ikke skal anses som fuldt skattepligtig til Danmark, vil SKATs kendelse vedrørende klager i nærværende tillige skulle erklæres ugyldig.

Vedrørende den subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at klager aldrig til [by1] Kommune har oplyst, at hun i 2003 skulle være flyttet sammen med [person1].

I forbindelse med separation mellem [person1] og [person2] blev bodelingen foretaget som en frivillig aftale og som et led i denne aftale blev de enige om, at klager kunne låne penge til den daglige husførelse af [person1], i det omfang, det konkret var nødvendigt.

Det første stykke tid havde klager mulighed for at betale de daglige fornødenheder selv, men i starten af 2003 måtte klager erfare, at hun var nødsaget til at holde [person1] fast på den tidligere aftale. Efter klagers opfattelse havde [person1] lovet hende at hjælpe med løbende underhold fra maj 2003.

På daværende tidspunkt i 2003 modtog klager efter det oplyste dobbelt børnebidrag. Da hun nu ville få penge fra [person1], troede hun, at hun ikke længere var berettiget til dobbelt børnebidrag.

Som følge heraf ringede klager til kommunen og oplyste, at hun ikke længere var berettiget til dobbelt børnebidrag, idet hun ikke længere var, hvad hun opfattede som “enlig forsørger” for børnene. Klager oplyste ikke, at hun skulle flytte sammen med sin eksmand, men alene, at hun ikke anså sig for enlig forsøger længere, og derfor heller ikke mente sig berettiget til dobbelt børnebidrag.

Det kan således lægges til grund, at SKAT har foretaget en ulovhjemlet og forkert fortolkning af klagers henvendelse til kommunen.

SKAT har heller ikke på anden måde kunne godtgøre det påståede om, at klager i 2003 er flyttet sammen med [person1].

De sædvanlige bevisbyrderegler tilsiger, at i det omfang SKAT ønsker at lægge en række faktiske forhold til grund, der kan ligge den pågældende skatteborger til last, så påhviler det SKAT som forvaltningsmyndighede at dokumentere, at det objektivt konstaterbart forholder sig, som det påstås.

Det har SKAT ikke kunnet i nærværende sag, hvilket medfører, at klager ikke kan anses for at have været flyttet sammen med [person1] i 2003.

Det skal på dette grundlag gøres gældende, at klager ikke kan anses for at være sambeskattet med [person1] fra 2005 og fremefter.”

SKATs høringssvar i forbindelse med klagesagens behandling i Skatteankestyrelsen

SKAT har anført følgende:

”Det er en naturlig følge af, at [person1] bliver gjort skattepligtig til Danmark med virkning fra 01.01.2005, at der sker sambeskatning. Det lægges til grund, at de er samboende.

Forholdet anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5. Der er tale om, at [person2] har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke sammen med oplysningen til [by1] Kommune at have fortalt SKAT, at hun er samboende med [person1], hvorved hun ville blive sambeskattet med ham. Hertil kommer at hun må være vidende om, at [person1] har været i Danmark i et ikke uvæsentligt omfang, ligesom de har kørt virksomheden sammen, jf. artikler fra årene 2002 og 2009.

Endvidere gøres opmærksom på skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 2, 2. pkt.:

§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

2) Ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse vedrørende den skattepligtige for et andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4, eller vedrørende et selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bemærkninger til den subsidiære påstand:

Bilag 7 som indgår i sagen om [person1]s skattepligt omhandler journal udarbejdet af [person3], [by1] kommune den 23.04.2003. Bilaget er sendt af [person4]. Det formodes, at ansatte ved kommunen har notatpligt, og SKAT ser ingen grund til ikke at tro på den fremsendte journal.

Sagen indstilles fastholdt.”

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar i klagesagen

Klageren har anført følgende:

”Det bestrides blot for god ordens skyld, at [person2] skulle have handlet groft uagtsomt jf. SKFVL § 27, stk. 1 nr. 5. Der er absolut intet belæg for en sådan påstand.

Vedrørende SKAT’s nye henvisning til SKFVL § 27, stk. 1 nr. 2 bemærkes det, at anvendelsen af denne bestemmelse forudsætter, at ægtefællerne har været samlevende ved det pågældende indkomstårs udløb. Anvendelsen af bestemmelsen er således cirkulær, idet dette spørgsmål skal afgøres ved en bedømmelse af det forhold, der ligger til grund i sagen vedrørende [person1].”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontormødereferat

Klageren har anført følgende:

”Der er foretaget en ændring af [person1]’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2005. Denne ændring er ligeledes foretaget med henvisning til SKFVL § 27 stk. 1 nr. 5 og er baseret på at [person1] i skattemæssig henseende er anset for at have tilflyttet Danmark, jf. KSL § 7.

SKAT’s kendelse er 27 sider lang og indeholder en lang række og indeholder en lang gennemgang af de juridiske forhold, der skal være opfyldt, for at man kan anses for at have tilflyttet Danmark i skattemæssig henseende. I sagen vedrørende [person1] er det spørgsmålet om i hvilket omfang han har opholdt sig i Danmark og hvilket omfang han har arbejdet, mens han måtte have opholdt sig i Danmark.

Disse forhold er naturligvis Skatteankestyrelsen vel bekendt. Jeg fremdrager disse forhold for at betone, at hvis man skal anse [person2] for at have handlet groft uagtsomt i hendes sag, så forudsætter dette følgende;

at [person2] har haft fuld indsigt i, hvor mange dage SKAT ville anse [person1] for at have opholdt sig i Danmark

at [person2] har haft fuld indsigt i, hvad [person1] har foretaget sig i Danmark – herunder have haft fuld indsigt i, hvor meget [person1] har arbejdet erhvervsmæssigt,

have haft fuld indsigt i skatteretlig praksis vedrørende KSL § 7 med henblik på at hun kunne konkludere, at praksis ville statuere fuld skattepligt for [person1]

at [person2] (under forudsætning af at hun havde haft fuld indsigt i samtlige ovenstående forhold) burde have indset, at hun skulle informere SKAt herom

at hun på trods af fuld indsigt i samtlige ovenstående forhold faktisk har undladt at oplyse offentlige myndigheder omkring disse forhold

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at anse [person2] for at have handlet groft uagtsomt.

Ad 1)

[person1] bestrider at have været i Danmark i det omfang, SKAT har opgjort. Der er således uenighed om, i hvilket omfang [person1] har været i Danmark.

[person2] kan i sagens natur maksimalt have haft kendskab til de dage, som [person1] faktisk har opholdt sig i Danmark.

Det bemærkes, at SKAT ikke har dokumenteret omfanget af [person1]’s ophold i Danmark (hvilket er SKAT " s bevisbyrde), og at mange af de dage, hvor SKAT påstår, at [person1] har opholdt sig i Danmark er dage, hvor SKAT finder det "sandsynligt”, at han har opholdt sig i Danmark.

[person2] kan i sagens natur ikke have haft viden om, hvor mange dage SKAT 8 år senere ville skønne, at [person1] kunne have opholdt sig i Danmark.

Ad 2)

[person2] har ikke haft viden om, hvad [person1] har foretaget sig af erhvervsmæssig aktivitet i Danmark i det omfang, han har opholdt sig her.

Ad 3)

Der er bred enighed om, at den skatteretlige praksis for, hvornår man i medfør af KSL § 7 kan anses for at have tilflyttet Danmark i tilfælde, hvor der eventuelt også foreligger erhvervsmæssig aktivitet ved opholdet i Danmark, er særdeles uklar.

[person2] har ikke haft nogen viden omkring denne praksis.

[person2] har derfor ikke haft nogen indsigt i, hvornår skatteretlig praksis måtte medføre, at [person1] blev skattepligtig til Danmark (under forudsætning af, at hun i øvrigt havde viden omkring opholdsdage og erhvervsmæssig aktivitet).

[person2] har heller ikke haft nogen anledning til at undersøge denne praksis. [person2] havde på daværende tidspunkt ikke fraflyttet Danmark og har derfor heller ikke haft nogen anledning til at undersøge betingelserne for tilflytning til Danmark. Dette var slet ikke en relevant situation for hende - herunder for opgørelsen af hendes skattepligtige indkomst -, hvorfor det var ganske naturligt, at hun ikke havde kendskab til disse regler og den bagvedliggende praksis - en praksis, som i øvrigt må siges at være særdeles uklar.

Ad 4)

Det bestrides, at [person2] burde have indset, at hun burde have informeret skattemyndighederne om [person1] 's påståede tilflytning.

For det første var der efter hendes opfattelse ingen "tilflytning".

For det andet ville [person1] 's tilflytning være skatterelevant for [person1] - og ikke for [person2].

[person1]’s skattepligtsforhold er således ganske irrelevante for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for [person2], og der har da heller ikke været nogen materiel ændring af [person2]s skattepligtige indkomst som følge af, at SKAT har anset [person1] for skattepligtig til Danmark.

Der har heller ikke været nogen ændring af selve skatteberegningen for [person2] som følge af den påklagede kendelse.

Eftersom der hverken er sket en ændring af størrelsen af den skattepligtige indkomst eller sket nogen ændring af skatteberegningen, kan det konstateres, at den påklagede afgørelse har været fuldstændig uden betydning for størrelsen af den betalbare skat for klager.

Der har således ikke været nogen som helst grundlag for at udstede den pågældende kendelse.

Ad 5)

Som følge af ovenstående omstændigheder har der ikke været noget grundlag for [person2] til at overveje nogen som helst form for reaktion overfor de danske skattemyndigheder.

Når spørgsmålet om grov uagtsomhed skal vurderes, må det endelig tillægges vægt, at [person2] faktisk har opført sig loyalt overfor de danske myndigheder.

[person2] har således loyalt rettet henvendelse til myndighederne og oplyst, at hun ikke længere var enlig forsøger for sine børn. Baggrunden for henvendelsen var, at [person2] modtog penge fra [person1] til dækning af sit og børnenes underhold, og at hun derfor var af den (godt nok forkerte) opfattelse af, at hun ikke var berettiget til forhøjet børnebidrag.

Det er muligt, at dette ikke var en korrekt juridisk vurdering, da børnebidragets størrelse ikke fastlægges efter, om man måtte have lånt/modtaget penge fra tidligere samlever, men [person2]s henvendelse til myndighederne viser, at hun forsøgte at gøre det "rigtige" og loyalt informere omkring omstændigheder, som hun troede var relevante for myndighederne.

Dette må tillægges betydeligt vægt ved vurderingen af, om der måtte foreligge groft uagtsomme forhold fra [person2]s side.

...

SKAT har i høringssvaret introduceret en ny hjemmel til at afsige den påklagede kendelse. Således er det nu SKAT's opfattelse, at kendelsen kan afsiges med henvisning til SKFVL § 27 stk. 1 nr. 2.

Det vides ikke, hvorfor SKAT først nu fremkommer med denne nye begrundelse - en naturlig tanke kan være den, at SKAT selv ikke finder, at den første begrundelse vedrørende grov uagtsomhed er tilstrækkelig sikker...

Reglen giver mulighed for at lave konsekvensændringer hos en samlevende (der er således ingen hjemmel til at foretage ændringen for klager, såfremt Landsskatteretten måtte komme frem til, at ægtefællerne ikke var samlevende ultimo 2005, hvilket som bekendt bestrides) ægtefælle, hvilket dog efter reglens forarbejder dog alene bør finde sted i undtagelsestilfælde. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning A.A.8.2.2. 1.2.2:

"Betingelse nr. 2 indebærer, at der alene kan blive tale om konsekvensændringer for den pågældende selv, dennes ægtefælle eller et sambeskattet selskab. Hvad angår konsekvensændringer for en ægtefælle er baggrunden herfor den fælles skatteberegning for samlevende ægtefæller efter PSL § 7. Bestemmelsen omfatter også reglerne om beskatning af ægtefæller, der sammen driver virksomhed efter KSL § 25A. Bestemmelsen kan derimod ikke anvendes på privatretlige dispositioner mellem samlevende ægtefæller, når dispositionen ikke er særligt skattemæssigt reguleret for ægtefæller".

Som det fremgår af citatet, er det en betingelse for anvendelsen af bestemmelsen, at klager og [person1] var samboende ultimo skatteåret, hvilket bestrides.

Yderligere er det en betingelse, at der faktisk skal være en konsekvensændring af ægtefællens skattepligtige indkomst eller skatteberegning.

Nærværende sag er der - som allerede anført - ikke sket nogen ændring i opgørelse n af klagers skattepligtige indkomst, og der er heller ikke sket nogen ændring i beregningen af klagers skattetilsvar for de omhandlede år.

Eftersom den ændring, der er foretaget af [person1], således ikke har fået nogen virkning for klager på nogen måde, kan bestemmelsen ikke anvendes (og der er heller ikke grund til at anvende bestemmelsen).

SKAT' s nye begrundelse kan således ikke anføres til støtte for den afsagte kendelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for et indkomstår efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, såfremt den skattepligtige eller tredjemand forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren er fuld skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klagerens ægtefælle er i sagen [...] anset for at have haft bolig til rådighed i Danmark i hvert fald fra 2005, idet klageren og hendes ægtefælle f.eks. har fået to børn sammen i henholdsvis 2005 og 2006. Det lægges derfor til grund, at klageren og hendes ægtefælle fra 2005 har genoptaget samlivet.

Endvidere er klagerens ægtefælle i sagen [...] anset for at være fuld skattepligtig til Danmark senest fra den 1. januar 2005. Det følger endvidere af [...], at klagerens ægtefælles skatteansættelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan genoptages ekstraordinært fra indkomståret 2005.

Klageren og hendes ægtefælle anses således for efter kildeskattelovens § 4, stk. 5, og § 4, stk. 6, modsætningsvist, at være omfattet af ægtefællebeskatning fra den 1. januar 2005.

Landsskatteretten finder, at klageren burde have oplyst til SKAT, at hun havde genoptaget samlivet med ægtefællen, hvorfor der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser fra 2005.

Der kan endvidere ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for et indkomstår efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, når ansættelsen er en direkte følge af en ansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den skattepligtiges ægtefælle, med hvilken den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. kildeskattelovens § 4.

Henset til, at klagerens ægtefælle i sagen [...] anses for at være fuld skattepligtig fra 1. januar 2005, og at klageren og hendes ægtefælle anses for at have genoptaget samlivet fra den pågældende dato, finder Landsskatteretten, at der tillige kan ske ekstraordinær genoptagelse fra indkomståret 2005 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.