Kendelse af 13-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Journalnr. 13-0078688

Klagepunkt

[Skatteankenævnets] afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for tab på finansiel kontrakt

-56.610 kr.

-378.631 kr.

-56.610 kr.

Tab til fremførsel vedr. finansiel kontrakt

-322.021 kr.

0 kr.

-322.021 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver en landbrugsvirksomhed med planteproduktion. I 2008 har klageren indgået og afsluttet 4 valutaoptioner, indgået og afsluttet 2 valutaterminsforretninger og indgået 3 valutaterminsforretninger, der afsluttes i et senere indkomstår. I 2009 er de 3 valutaterminsforretninger forlænget, så de afsluttes i et senere indkomstår.

I 2008 er der indtægtsført 27.837 kr. vedrørende valutaoptioner og 28.772 kr. vedrørende valutaterminsforretninger. Der er ikke medregnet en værdi af de åbne valutaterminsforretninger ultimo 2008.

De indgåede valutaterminsforretninger er indgået i DKK mod CHF.

I 2009 er der skattemæssigt fratrukket et kurstab ultimo på 378.631 kr.

Ifølge skatteankenævnets afgørelse fremgår det af virksomhedens skatteregnskab for 2009, at gælden udgør 12.103.116 kr., som er specificeret således:

Virksomhed

DLR 62 H. 202.500 euro 50 %

1.506.904

DLR kon.lån euro H. 349.000

2.485.140

DLR Euribor3* H. 577.000

4.293.746

DLR Euribor3* H. 373.000 50 %

1.320.234

9.606.024

Regulering til kontant

-268.311

9.337.713

Privat

DLR 62 H. 202.500 euro 50 %

1.506.904

DLR Euribor3* H. 373.000 50 %

1.320.234

2.827.138

Regulering til kontant

-61.735

2.765.403

Lån i alt

12.103.116

*) DLR Euribor3 lån er optaget i euro

SKAT har fundet, at ikke hele kurstabet på 378.631 kr. kan fratrækkes i indkomståret 2009. SKAT har alene godkendt fradrag for tab svarende til tidligere års gevinster på finansielle kontrakter på 56.610 kr. Det resterende kurstab kan fremføres til modregning i senere års gevinster.

[Skatteankenævnets] afgørelse

Skatteankenævnet har den 3. december 2012 stadfæstet SKATs afgørelse. Ankenævnet har anført følgende:

”lht. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, kan tab på valutaterminsaftaler ikke fradrages direkte, men alene anvendes til modregning i tilsvarende gevinster efter reglerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3.

Dette gælder dog ikke tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1.

Klager har bevisbyrden for den erhvervsmæssige tilknytning.

Det må lægges til grund, at ingen af de omhandlede valutaterminsforretninger har direkte tilknytning til virksomhedens gæld.

Ingen af forretningerne har beløbsmæssig sammenhæng med virksomhedens lån m.v.

Nævnet anser således forretningerne for ikke at være indgået med henblik på afdækning af risikoen på disse lån for så vidt angår pris, valuta eller rente.

Nævnet finder, ud fra en samlet konkret vurdering, at klager ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de enkelte kontrakter har erhvervsmæssig tilknytning.

Med henvisning til Landsskatteretskendelse af 15. december 2011 og Landsskatteretten kendelse af 7. april 2010, har nævnet bl.a. lagt vægt på, at der ikke er erhvervsmæssig tilknytning,når valutaterminsforretninger er indgået i andre valutaer, end den virksomhedens gæld er optaget i - her EUR.

EUR anses for en anden valuta end DKK.

Forretningerne anses herefter ikke for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, hvorfor der ikke vil være fradrag for tabet i det påklagede indkomstår, jf. kursgevinstlovens § 32.

I Skatterådets bindende svar, SKM2011.20, er der bl.a. lagt vægt på, at alle kontrakter tager udgangspunkt i det bagvedliggende låns valuta og at deltagelse i låneplejen højst kan ske med et beløb svarende til restgælden på den skattepligtiges erhvervsmæssige lån.

I Vestre Landsrets dom SKM2003.309, er de det bl.a. lagt til grund, at den mængde svin, som kontrakterne angik, på intet tidspunkt oversteg sagsøgerens egen svineproduktion.

Sagen stadfæstes.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har ved klage af 28. februar 2013 nedlagt påstand om, at de indgåede valutaterminskontrakter har erhvervsmæssig tilknytning, hvormed klageren skal godkendes fradrag for tab på valutaterminskontrakter med 378.631 kr. Repræsentanten har anført følgende:

”Vi påklager hermed skatteankenævnets afgørelse d. 3.12.2012, hvor skatteankenævnet stadfæster Skat’s afgørelse i sagen mod skatteyder [person1] for indkomståret 2009.

Skat nægter fradrag for tab på valutaterminskontrakter og ændrer det oprindelige selvangivne tab på kr. 378.631 til et fradragsberettiget tab på 56.610 og det resterende tab på 322.021 fremføres til modregning i senere gevinster.

Skat og skatteankenævnet begrunder afgørelsen med at de indgåede valutaterminskontrakter ikke har erhvervsmæssig tilknytning.

Vedr. sagens fakta, Skat’s begrundelse og klagers opfattelse henvises til vedlagte sagsfremstilling fra skatteankenævnet.

Som yderligere kommentarer til sagen og skatteankenævnets afgørelse kan tilføjes nedenstående.

Det er vores opfattelse, at det ikke er korrekt, når Skatteankenævnet i deres afgørelse ligger vægt på at ingen af de omhandlede valutaterminskontrakter har direkte tilknytning til virksomhedens gæld. Det er en klar forudsætning i den aftale, der er indgået med [finans1], at de samlede valutaterminskontrakter på intet tidspunkt må overstige den gæld, som er placeret i virksomhedsordningen. Og alene af den grund er der selvfølgelig også beløbsmæssig sammenhæng med virksomhedens lån, idet den rammeaftale, der er indgået, har været med udgangspunkt i virksomhedens gæld.

Med hensyn til hvorvidt forretningerne har været indgået med henblik på afdækning af risiko for så vidt angår pris, valuta eller rente kan henvises til Skatterådet afgørelse i SKM2007.411.SR, hvor man når frem til, at en swap aftale, som er indgået for at få en lavere renteudgift, var erhvervsmæssig, når aftalens hovedstol ikke oversteg de erhvervsmæssige lån.

Vedr. det forhold af valutaterminsforretningerne er indgået i DKK mod CHF, mens virksomhedens gæld er i EUR mener vi ikke det kan være afgørende for om der er tale om en erhvervsmæssig kontrakt blandt andet med henvisning til Vestre Landsretsdom i SKM 2003.309 som beskrevet under pkt. 3 i sagsfremstillingen fra skatteankenævnet.

Vedr. den fornødne sammenhæng mellem DKK og EURO kan i øvrigt henvises til en lignende sag jr. nr. 12-0255675 som føres af Videncentret. Vi anmoder derfor om at afgørelse i denne sag afventer afgørelsen sagen som føres af Videncentret.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af § 29, stk. 1, i kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, at skattepligtige omfattet af lovens § 12 (personer) skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For skattepligtige omfattet af lovens § 12 er tab på kontrakter kildeartsbegrænset, således at tab kan fradrages i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 2. Yderligere tab kan fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter, jf. bestemmelsens stk. 3.

Dette gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, når den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, eller når der er tale om tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Hvorvidt en finansiel kontrakt kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed beror på en konkret vurdering af hver enkelt kontrakt.

Det følger af praksis, at der ved vurderingen bl.a. henses til, om den indgåede kontrakt beløbs- og tidsmæssigt svarer til de bagvedliggende erhvervsmæssige lån. Såfremt kontrakten lyder på et større beløb end restgælden på de bagvedliggende lån, eller såfremt der i øvrigt ikke er sammenhæng mellem den finansielle kontrakt og den erhvervsmæssige gæld, taler dette således imod, at kontrakten kan anses for erhvervsmæssig, jf. bl.a. SKM2012.175.LSR og SKM2014.211.LSR. Omvendt hvis kontrakten beløbs- og tidsmæssigt svarer til de bagvedliggende aftaler taler dette således for, at kontrakten er erhvervsmæssig, jf. bl.a. SKM2006.451.SR og SKM2010.841.SR.

Det følger endvidere af praksis, at lånets valuta skal være den samme som den valuta, der indgår i kontrakten. Hvis den valuta, det bagvedliggende lån er udstedt i, ikke indgår i kontrakten, taler dette således imod, at kontrakten kan anses for erhvervsmæssig, jf. bl.a. SKM2007.573.SR og SKM2014.211.LSR.

Det følger af sagen, at klageren i indkomståret 2008 har indgået tre valutaterminskontrakter, der er forlænget i indkomståret 2009. De pågældende valutaterminskontrakter er efter det i sagen oplyste indgået i DKK mod CHF.

Klageren har ifølge sagens oplysninger erhvervsmæssige lån på i alt 9.337.713 kr. Lånene er optaget i EURO.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at de omhandlende valutaterminskontrakter ikke kan anses for at have tilstrækkelig tilknytning til klagerens erhvervsmæssige gæld, idet der ikke er sammenhæng mellem terminskontrakternes valuta og de bagvedliggende låns valuta. Der er herved henset til, at euroen i relation til kursgevinstlovens regler er en fremmed valuta, jf. bl.a. SKM2014.211.LSR. At sidestille DKK med EURO som følge af fastkursaftalen falder således uden for rammerne af gældende praksis. Dette følger tillige af Landsskatterettens afgørelse af 23. marts 2015, jf. journal nr. 12-0255675.

Valutaterminskontrakterne kan således ikke anses for erhvervsmæssige, og det selvangivne tab er dermed omfattet af reglerne om kildeartsbegrænsning, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3.

Det forhold, at det efter det oplyste fra repræsentanten er en forudsætning i aftalen indgået med [finans1], at de samlede valutaterminskontrakter på intet tidspunkt må overstige den gæld, som er placeret i virksomhedsordningen, ændrer ikke herved. Da de i sagen omhandlede valutaterminskontrakter ikke kan anses for at have den fornødne tilknytning til virksomhedens gæld, kan kontrakterne ikke indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.