Kendelse af 12-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 11-07-2014

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Hillerød den 4. august 2015. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

Forhøjelse udeholdt leje

12.000 kr.

0 kr.

12.000 kr.

Indkomståret 2009

Forhøjelse udeholdt leje

18.000 kr.

0 kr.

18.000 kr.

Indkomståret 2010

Forhøjelse udeholdt leje

3.075 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Det er oplyst, at klageren og hendes nuværende ægtefælle den 15. maj 2008 tilflyttede adressen [adresse1], [by1], og at selskabet [virksomhed1] ApS, der var ejet af ægtefællen, samme dag fik samme adresse. Ejendommen er et enfamiliehus, som pr. 1. oktober 2007 var vurderet til 3.000.000 kr. og pr. 1. oktober 2009 til 1.650.000 kr. Ejendommen, der blev erhvervet af klageren og hendes ægtefælle med hver 50 %, er på 202 m2 + 55 m2.

Det er oplyst, [virksomhed1] ApS der blev stiftet den 1. februar 2006, blev anmodet tvangsopløst den 4. februar 2010 og blev erklæret konkurs den 30. juni 2008. Selskabet blev opløst den 9. august 2011. Selskabets formål var at yde konsulentassistance inden for edb samt at sælge hardware og software. Ægtefællen, der var ansat som direktør i selskabet, har fra 1. juni 2009 været beskæftiget i [...].

I e-mail af 30. august 2010 til selskabets likvidator har ægtefællen opgjort et tilgodehavende på 84.480 kr. hos selskabet vedrørende leje af kontor i den private bolig på [adresse1], [by1]. I et bilag til hans e-mail er kravet specificeret som leje for perioden maj 2008 - april 2010 (i alt 24 måneder).

Den årlige leje blev opgjort til 1,3 % af ejendommens vurdering på 3.250.000 kr., svarende til 42.250 kr. eller 3.520 kr. pr. måned. En husleje på dette niveau var efter ægtefællens opfattelse skattefri.

I e-mail af 30. september 2010 meddelte ægtefællen selskabets likvidator, at der ikke var selvangivet nogen lejeindtægt, idet selskabet ikke havde betalt leje. Det var ægtefællens opfattelse, at lejen på grund af størrelsen, ikke skulle selvangives.

Under møde den 31. august 2011 med SKAT meddelte ægtefællen, at han – selv om han var blevet opfordret til det - ikke havde opgjort hvor stor en andel af ejendommen, der var udlejet til selskabet. da han ikke mente, at der skulle ske beskatning af lejeindtægten.

SKAT forhøjede herefter klagerens skattepligtige indkomster med værdi af leje for perioden fra maj til december 2008 med halvdelen af i alt 28.160 kr. (3.520 kr. pr. måned x 8 måneder), eller med i alt 14.080 kr., for hele 2009 med halvdelen af 42.240 kr. (3.520 kr. pr. måned x 12 måneder), eller i alt 21.120 kr. og fra januar til april 2010 med halvdelen af i alt 14.080 kr. (3.520 kr. pr. måned x 4 måneder), eller i alt 7.040 kr.

Ved afgørelsen blev bemærket, at det på grund af manglende oplysninger ikke var muligt at give fradrag for udgifter til el- og vand, samt nedsættelse af ejendomsværdiskatten.

Endvidere blev bemærket, at der ikke var mulighed for fradrag for tabet. Der blev herved henvist til kursgevinstlovens § 14, stk. 2, samt Vestre Landsrets dom af 30. januar (TfS1998.255).

Under klagebehandlingen i skatteankenævnet blev oplyst, at selskabet havde rådet over et kontor på 15 m2 i en del af kælderen. Endvidere blev oplyst, at forbrugsafgifterne skønsmæssigt kunne ansættes til 252 kr. pr. måned. Udgifterne var opgjort forholdsmæssigt ud fra det samlede forbrug i 2010 – 2012, idet det blev oplyst, at niveauet havde været det samme i årene 2008 – 2010.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klageren med værdi af leje i 2008 med 12.000 kr., i 2009 med 18.000 kr. og i 2010 med 3.075 kr.

Ankenævnet har ved afgørelsen godkendt, at lejen skal beregnes som 1/3 % af ejendomsvurderingen for boligen på [adresse1]. Der er herved henset til, at selskabet har drevet virksomhed fra denne adresse siden maj 2008. Endvidere er henset til, at ægtefællen selv har opgjort den årlige leje således.

Under behandlingen i ankenævnet er lejen dog nedsat, da det har vist sig at den faktiske vurdering er 250.000 kr. lavere end den anvendte vurdering. Den samlede leje er herefter opgjort til for 2008: 26.000 kr., for 2009: 36.000 kr. og for 2010: 7150 kr.

Efter en konkret vurdering er der godkendt fradrag for forbrugsafgifter på 250 kr. pr. måned svarende til 3.000 kr. pr. år. Forhøjelserne for klageren andrager herefter ovennævnte beløb.

Samtidig er godkendt nedsættelse af ejendomsværdiskatten med 2 %.

Efter nævnets opfattelse er der ikke fradrag for tabet med begrundelsen, at der er tale om et ikke fradragsberettiget formuetab, jf. herved Østre Landsrets dom af 28. april 1993 (TfS 1993. 243). For 2010 er henvist til kursgevinstlovens § 14, stk. 2 (der gælder for fordringer erhvervet efter den 27. januar 2010).

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har påstået forhøjelserne i 2008, 2009 og 2010 nedsat til 0 kr.

Repræsentanten har henvist til, at der ikke har været opkrævet leje i de omhandlede år, hvorfor der heller ikke er grundlag for beskatning af klageren.

Det er anført, at selskabet ophørte med at bruge lokalet i ejendommen samtidig med ægtefællens fratræden 1. juni 2009.

Det er påpeget, at der ud fra ejendommens forbrugsafgifter for 2010 – 2012 skal gives et skønsmæssigt fradrag herfor på 252 kr. pr. måned i den fiktive husleje. Beløbet er opgjort forholdsmæssigt. Det er oplyst, at udgifterne ikke har ændret sig.

Landsskatterettens afgørelse

Det er ubestridt, at selskabet har drevet virksomhed siden maj 2008 fra ejendommen [adresse1], [by1], der ejes af klageren og hendes ægtefælle med hver 50 %, og at der ikke i den anledning er betalt husleje.

Klageren er herefter skattepligtig af ansat husleje, som for 2008 er opgjort til 1/2 delen af 24.000 kr., eller 12.000 kr., og for 2009 til 1/2 delen af 36.000 kr., eller 18.000 kr., idet bemærkes at ansættelsen i vidt omfang er baseret på oplysninger fra klagerens ægtefælle. Der henvises til statsskattelovens § 4.

Der er ikke fradrag for tab på tilgodehavende husleje, idet den manglende husleje henset til ægtefællens stilling i selskabet anses som et udtryk for, at der har været etableret et låneforhold mellem klageren og selskabet. Klagerens konstaterede tab i forbindelse med selskabets konkurs udgør derfor et ikke fradragsberettiget formuetab, jf. TfS 1993.243.

Med hensyn til forhøjelsen for 2010 bemærkes, at det, når der henses til, at selskabet den 4. februar 2010 blev begæret tvangsopløst, og den 21. april 2010 blev erklæret konkurs, findes betænkeligt at forhøje klageren i dette år.

Ankenævnets afgørelse for så vidt angår 2008 og 2009 stadfæstes hermed, medens afgørelsen for 2010 ændres.