Kendelse af 23-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-03-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2011

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten på grund af negativt privatforbrug

349.000 kr.

0 kr.

349.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klager har i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 ifølge Det Centrale Personregister (CPR) været tilmeldt adressen [adresse1], [by1]. På samme adresse er klagers mor tilmeldt.

SKAT har i forbindelse med gennemgang af indkomstansættelsen for indkomståret 2011 udarbejdet privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2008, 2009, 2010 og 2011.

Privatforbruget er opgjort til:

2008 - 178 kr.

2009 15.178 kr.

2010 28.157 kr.

2011- 23.594 kr.

Privatforbruget er opgjort således:

2008

2009

2010

2011

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Formue 1/1

0

178

4.232

342

Formue 31/12

178

4.232

342

55.053

Skattepl. indkomst

20.941

27.500

23.945

Beskæftigelsesfradrag

912

Betalte skatter

4.037

7.290

1.454

Overskydende skat

1.416

4.057

8.626

Sum

178

8.269

23.447

7.632

35.789

56.507

32.913

Beregnet privatforbrug

178

15.178

28.157

23.594

Sammentælling

178

178

23.447

23.447

35.789

35.789

56.507

56.507

Formuen i indkomstårene 2008 – 2011 består af bankindestående med fradrag af gæld til bank. Beløbene er indberettet til SKAT af banken (R75 oplysninger).

SKAT har således opgjort privatforbruget for 2011 til -23.594 kr.

Der er modtaget erstatninger for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 i forbindende med bilulykker.

Beløbene er udbetalt:

7. august 2009 med 211.287 kr.

10. september 2010 med 74.037 kr.

27. september 2010 med 37.600 kr.

4. november 2010 med 34.600 kr.

7. december 2010 med 22.560 kr.168.797 kr.

7. februar 2011 med 80.671 kr.

11. marts 2011 med 94.580 kr.

1. september 2011 med 39.390 kr.214.641 kr.

Klager har oplyst, at erstatningerne blev hævet kort tid efter udbetalingen, da han ønskede at opbevare pengene hjemme. Han var ikke tryg ved banker.

En del af pengene blev anvendt til køb af biler, som blev sat i stand og videresolgt.

En del af bilerne har aldrig været indregistreret i klagers navn, men er videresolgt inden for fristen på tre uger for omregistrering. Han har således købt og solgt biler, som ikke fremgår af oplysninger fra Det Centrale Motorregister (CRM) til SKAT.

Følgende oplysninger om køb og salg af biler fremgår af CRM:

[reg.nr.1], Fiat Punto (årgang 1994) købt i 2009 og solgt i 2011

[reg.nr.2], Audi A4 (årgang 1996) købt i 2011

[reg.nr.3], Volvo (årgang 1996) købt i 2011 og solgt i 2012

[reg.nr.4], Mazda 6 Sedan (årgang 2004) købt i 2011

[reg.nr.5], Renault Laguna (årgang 2000) købt i 2011

Der er ikke indsendt dokumentation for køb og salg af biler, hvorfor SKAT har lagt følgende købs- og salgspriser, som klager har oplyst, til grund:

Bil

2010

2011

[reg.nr.1] Fiat Punto, årgang 1994

Købt 24. juni 2010

5.000

Solgt 25. januar 2011

-5.000

[reg.nr.6], Audi A4, årgang 1996

Købt 27. januar 2011

28.500

[reg.nr.3], Volvo, årgang 1996

Købt 19. januar 2011

22.000

Solgt 12. april 2012

[reg.nr.4], Mazda 6 Sedan, årgang 2004

Købt 4. november 2011

63.500

[reg.nr.5], Renault Laguna, årgang 2000

10.000

Netto investering

5.000

119.000

Klagers tidligere kæreste, [person1], er ifølge CRM fra den 16. september 2011 ejer og bruger af en BMW X5 fra 2004.

Hun har til SKAT oplyst, at det er klager, der er ejer af bilen, men af hensyn til forsikringspræmien er bilen registreret i hendes navn. Klager har på møde med SKAT den 12. oktober 2012 bekræftet, at det er ham, der ejer af bilen, og at bilen er købt for 100.000 kr.

SKAT er ud over de oplysninger, som fremgår af klagers R75, i besiddelse af en leasingkontrakt hvoraf det fremgår, at klager i maj 2011 leasede en Mercedes Benz af [virksomhed1] ApS.

Der betales en éngangsydelse på 163.235 kr. samt en månedlig udgift på 15.000 kr. Bilen totalskades imidlertid den 23. juli 2011. Der er i perioden således betalt et samlet beløb på 193.235 kr.

I forbindelse med kontrol i Billund Lufthavn d. 19. juli 2011, hvor klager skulle med fly til [by2] i Libanon, havde han 14.500 USD og 5.450 danske kroner på sig. Omregnet til danske kroner svarede det til 80.567,25 kr.

Såfremt der udføres kontanter fra Danmark svarende til 10.000 euro skal dette oplyses til toldkontrollen, hvilket ikke var sket. SKAT har anset beløbet for udført af Danmark og brugt i udlandet.

På dette grundlag har SKAT opgjort privatforbruget således:

2008

2009

2010

2011

Beregnet privatforbrug jf. ovenfor

-178 kr.

15.178 kr.

28.157 kr.

-23.594 kr.

Modtaget erstatning

211.287 kr.

168.797kr.

214.641 kr.

Yderligere udgifter:

Engangsydelse Mercedes Benz, Leasing

-163.235 kr.

Leasing udgift 2 mdr. a 15.000 kr.

-30.000 kr.

Køb af BMW X5

-100.000 kr.

Køb/salg af biler netto-skønnet

- 5.000 kr.

-119.000 kr.

Drift af biler

-10.000 kr.

-10.000 kr.

Udførsel af valuta d. 20. juli 2011 til Libanon

-80.000 kr.

Mad, tøj – skøn

-36.000 kr.

-36.000 kr.

-36.000 kr.

-36.000 kr.

Mobil telefoni

-2.000 kr.

-2.000 kr.

-2.000 kr.

-2000 kr.

Til rest efter skønnede private udgifter

-38.178 kr.

188.465 kr.

143.954 kr.

-349.188 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har beregnet privatforbruget til at være negativt med 349.188 kr.

Da den selvangivne indkomst ikke er tilstrækkelig til at dække klagers privatforbrug, har SKAT fundet, at klager ikke har selvangivet den fulde skattepligtige indkomst.

Da der ikke foreligger nogen dokumentation for yderligere indkomst, har SKAT skønnet indkomstens størrelse med udgangspunkt i det beregnede negative privatforbrug.

SKAT har ikke lagt klagers forklaring til grund om, at han har hævet de udbetalte erstatninger i 2009 og 2010 kort tid efter, at erstatningerne blev indsat på kreditorbeskyttede konti, for at opbevare kontanterne i privatboligen.

Praksis på området viser, at det påhviler en skatteyder en skærpet bevisbyrde for, at der opbevares store kontante beholdninger. Det vil være nødvendigt, at der føres et regnskab, der i vid udstrækning føres efter de regler, som gælder kontante beholdninger i virksomheder. Klager har ikke kunnet fremlægge et sådant regnskab, da han har oplyst, at han hverken fører kasseregnskab eller gemmer købs- eller salgsfakturaer på bilhandler.

SKAT har forhøjet indkomsten med 349.000 kr. svarende til det beregnede negative privatforbrug. Beløbet er beskattet i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og medregnes i den personlige indkomst jf. personskattelovens § 3.

Klagerens opfattelse

Klager er af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at ændre indkomstansættelsen for indkomståret 2011.

Repræsentanten har anført, at klager i indkomståret 2011 har anvendt den del af de i årene 2009 og 2010 hævede kontante erstatninger til af dække de store udgifter til førstegangsydelse, leasing og køb af biler, hvilket er årsag til det negative privatforbrug i 2011.

Som begrundelse herfor henvises til SKATs privatforbrugsopgørelse, hvoraf det fremgår, at der i 2009 og 2010 er opsparet henholdsvis 188.465 kr. og 143.954 kr. I de to indkomstår forud for 2011 er der således opsparet 332.419 kr. Det modsvarer det negative privatforbrug i 2011 på 349.188 kr. Der er således beløbsmæssig sammenhæng mellem de tre indkomstårs privatforbrug, når SKATs skønnede beløb til mad m.v. lægges til grund i beregningen.

Det fremføres ligeledes, at klager fortsat har en ikke uvæsentlig del af de udbetalte erstatningsmidler i sin besiddelse i kontanter på sin bopæl. Han har således mulighed for at dokumentere, at han opbevarer en væsentlig sum kontanter i privatboligen.

Det fremføres også, at klager som følge af ulykkerne har fået diagnosen 30 % hjerneskadet og på baggrund heraf har foretaget dispositioner af atypisk karakter i form af opbevaring af store kontante beløb i hjemmet frem for i banken, som han ikke stoler på.

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst, og de skal kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Den skattepligtige indkomst kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, eller hvis privatforbruget er negativt. Dette følger af en fast praksis, som er tiltrådt af Højesteret i en dom af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70HR). SKAT kan herefter skønsmæssigt forhøje indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt/antageligt privatforbrug.

Det fremgår af SKM2008.905.HR, at såfremt privatforbruget er negativt, er SKAT berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten i et lønmodtagerforhold.

Landsskatteretten lægger til grund, at privatforbruget kan opgøres til et negativt beløb på 349.188 kr.

Retten finder ikke, at klageren har godtgjort, at der opbevares store kontante beholdninger, som er opsparet fra tidligere indkomstår.

Da det kontante privatforbrug kan opgøres til -349.000 kr., finder Landsskatteretten, at det er med rette, at SKAT har foretaget en skønsmæssig forhøjelse af den personlige indkomst. Beløbet er skattepligtigt efter reglerne i statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.