Kendelse af 02-02-2015 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

Indkomstårene 2000-2002, 2004, 2006, 2010-2011

SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for indkomstårene 2000-2002, 2004 og 2006.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2010 og 2011.

Faktiske oplysninger

Klageren har gennem en årrække anvendt virksomhedsordningen. Der er tale om en landbrugsvirksomhed med planteproduktion. Klagerens ægtefælle har indkomst i form af lønindkomst.

Klagerens repræsentant har oplyst, at indkomsten fra virksomheden hvert år optimeres og disponeres til klageren og dennes ægtefælle efter en skattestrategi. Virksomheden er velkonsolideret med et pænt kapitalafkastgrundlag i virksomhedsordningen, der er anvendt i en lang årrække. Som følge heraf kan der hvert år opgøres et ikke ubetydeligt kapitalafkast. Indkomstdisponeringen, herunder opsparing i virksomhedsskatteordningen, har igennem årene været afhængig af den af SKAT fastsatte kapitalafkastsats. Opsparing i virksomhedsordningen er således fastlagt ud fra, at klageren og dennes ægtefælle tilnærmelsesvis skal beskattes af samme størrelse af personlig indkomst, og herudover er det fulde beregnede kapitalafkastbeløb overført fra virksomhedsordningen til beskatning hos ægtefællerne.

Klagerens repræsentant har ved breve til SKAT dateret den 25. september 2012 anmodet om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000-2002, 2004, 2006, 2010-2011. Baggrunden for anmodningen er et ønske om, at kapitalafkastet og det opsparede overskud i virksomhedsordningen ændres i overensstemmelse med anmodningerne, hvoraf de beløbsmæssige ændringer for de enkelte indkomstår fremgår. Som grundlag for anmodningen er henvist til, at SKAT i styresignalet offentliggjort i SKM2011.810 har ændret praksis og i den forbindelse har nedsat kapitalafkastsatsen for perioden 2000-2006 og 2008-2010.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000-2002, 2004, 2006, 2010-2011.

Genoptagelse i henhold til styresignalet offentliggjort i SKM 2011.810 giver ikke adgang til ændring i overskudsdisponeringen, da det kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 sammenholdt med Ligningsvejledningen Erhvervsdrivende, afsnit E.G.2.7.4. Styresignalet giver alene adgang til at ændre i rentekorrektion og kapitalafkastet. Virksomhedens overskud ændres imidlertid ikke ved en ændring af kapitalafkastet.

Styresignalet i SKM 2011.810 giver alene ret til specifikt i den konkrete situation at ændre i rentekorrektion/kapitalafkastet. Det forhold, at man foretager ændringer i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke via styresignalet samtidig adgang til at ændre i størrelsen på opsparet overskud og hensæt-telse til senere hævning, idet dette er særskilt lovreguleret af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Genoptagelsesadgangen i styresignalet omfatter således ikke overskudsdisponering herunder opsparet overskud og hensættelse til senere ændring.

Jeres opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der skal ske genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000-2002, 2004, 2006, 2010-2011, således at der sker nedsættelse af kapitalafkastet, og at det opsparede overskud i virksomhedsordningen samtidig forøges.

Der er anmodet om ændringer i selvangivelsen som følge af de ændrede kapitalafkastsatser, jf. styresignalet i SKM 2011.810, og der er i samme forbindelse anmodet om ændret beslutning om overførsel af overskud og opsparingen af overskud i virksomhedsordningen.

SKAT mener ikke, at der er mulighed for, at grundlaget for skatten kan ændres, idet der er anmodet om ændring i indkomstdisponeringen og dermed opsparingen af virksomhedsoverskuddet, hvilket der ifølge SKAT ikke gives ret til i styresignalet. Dermed har klageren ikke mulighed for at foretage optimering af indkomsten i de enkelte år og derved følge den skattestrategi, som er lagt for virksomheden.

Klageren skal have mulighed for at optimere sin indkomst, som han ville have haft i de omhandlende indkomstår, hvis SKAT havde anvendt den rigtige kapitalafkastsats.

Der er henvist til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i SKM 2013.767, hvor der blev givet medhold i genoptagelse samt i, at der kan ske yderligere opsparing af overskud i virksomhedsordningen svarende til det nedsatte kapitalafkast.

For så vidt angår den beløbsmæssige opgørelse er der henvist til det fremsendte bilag af 9. juli 2014.

Af bilaget fremgår, at der i de omhandlede år, både for klageren og dennes ægtefælle, er beregnet topskat af en ikke ubetydelig indkomst i form af kapitalindkomst. Klageren og dennes ægtefælle har haft en klar strategi om, at indkomsten ved de to ægtefæller skulle optimeres til at ligge så tæt på hinanden som muligt. Dette er gjort for at undgå unødig beskatning af kapitalafkast i topskatten. Såfremt klageren havde kendt den korrekte kapitalafkastsats, havde denne således selvangivet anderledes, idet virksomhedsordningen kunne sikre en yderligere opsparing af personlig indkomst. Dermed ville der have været et mindre kapitalafkast, der ville blive beskattet ved den af ægtefællerne, der havde den største personlige indkomst og dermed ville der være mindre til beskatning i topskatten.

Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 samt omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 er derfor opfyldte.

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 er det anført, at den forkerte beregning af kapi-talafkastsatsen for perioden 2000 – 2006 og 2008 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævninger som følge af finansielle aktiver, givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. SKAT har på baggrund heraf udstedt nyt styresignal, offentliggjort i SKM 2014.502.

I nærværende sag har klagerens indkomstdisponering, herunder i forhold til den medarbejdende ægtefælle, været påvirket af den for højt fastsatte kapitalafkastsats. De i selvangivelserne opgjorte kapitalafkast, der som udgangspunkt fuldt ud er overført fra virksomhedsordningen til klageren, har således været for høje. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at klageren har betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis klageren havde overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014 (j.nr. 12-0192000), blev der i en lignende sag omkring ægtefæller givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede.

Klageren ønsker genoptagelse og ændring af overskudsdisponeringen for indkomstårene 2000-2002, 2004, 2006, 2010-2011, således at den personlige indkomst for alle årene nedsættes, og at opsparet indkomst i virksomhedsordningen øges.

I overensstemmelse med Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014 (j.nr. 12-0192000), er klageren berettiget til at få genoptaget ansættelsen med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats. Dette er ikke tilfældet med indkomstårene 2010 og 2011, idet klageren ikke for disse indkomstår har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at den for høje kapitalafkastsats har haft betydning for klageren.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2002, 2004, 2006, men ikke for indkomstårene 2010 og 2011.