Kendelse af 09-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-09-2016

Sagens emne

Det klages over, at SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2002-2009 vedrørende yderligere indkomst fra Østrig.

Faktiske oplysninger

Klageren har i perioden 1. januar 2002 til 30. juni 2009 været ansat i det østrigske firma, [virksomhed1] GmbH i [Østrig], som var en afdeling af et internationalt firma med hovedkontor i [USA]. Ifølge ansættelseskontrakten af 1. januar 2002 var klageren ansat som Marketing Director med arbejdsområde ”Eastern Europe Middle East and Africa” og Country Manager i Israel. Ifølge ansættelseskontrakten udgjorde lønnen på dette tidspunkt 118.123 EUR årligt med tillæg af maks. 20 % bonus ved målopfyldelse samt fri bil.

Lønnen fra Østrig blev indbetalt på klagerens bankkonto i [finans1], kontonummer [...10]. Herfra har klageren løbende overført penge til sine konti i Danmark, især [finans2], kontonummer [...57]. De løbende overførte beløb har oversteget de løbende udbetalte lønninger, som er selvangivet til SKAT.

Som hovedregel har klageren betalt udlæg for sin arbejdsgiver via sin egen konto i [finans2], kontonummer [...01]. På grundlag af de månedlige udgiftsbilag samt originale kvitteringer har klagerens arbejdsgiver efterfølgende indsat beløbene på samme konto.

Klageren har i hele ansættelsesperioden været fuldt skattepligtig til Danmark, og har hvert år selvangivet et lønbeløb fra Østrig på den danske selvangivelse.

SKAT har modtaget oplysninger fra udvalgte danske pengeinstitutter om overførsel mellem visse skattelylande og danske bankkonti for årene 2005 – 2009. I den forbindelse har SKAT tidligere foretaget undersøgelse af klagerens indkomstforhold for hele hans ansættelsesperiode hos [virksomhed1] GmbH.

Klageren indsendte på det tidspunkt kopi af lønsedler for indkomstårene 2006 – 2009, begge år inklusive. Der blev ved denne gennemgang konstateret, at der for indkomståret 2006 var selvangivet 215.113 kr. for lidt. Skatteansættelsen for 2006 blev ændret med beløbet ved afgørelse af 5. oktober 2011.

Det blev ligeledes i forbindelse med denne undersøgelse konstateret, at klageren ejede værdipapirer i Østrig pr. 25. januar 2011. En gennemgang af disse værdipapirer resulterede i, at indkomsterne for indkomstårene 2006-2010 blev forhøjet med renteindtægter af nogle af disse værdipapirer med i alt 88.886 kr. Skatteansættelserne blev ændret ved afgørelse af 5. oktober 2011.

Nærværende sag omhandler yderligere optjent og udbetalt indkomst fra Østrig i forbindelse med ansættelsen hos [virksomhed1] GmbH.

Klagerens repræsentant har den 25. januar 2011 indsendt en netbank-oversigt fra [finans1] i Østrig:

Det fremgår af denne oversigt, at der pr. 25. januar 2011 var følgende formue i banken:

1) Girokonto [...10] 38.054,05 EUR

2) Værdipapirdepot235.191,40 EUR

I alt273.245,45 EUR

1) Girokontoen

Kontoen er ifølge klageren oprettet i januar 2002. Der er indsendt ”Erklæring K-personer”, hvoraf det fremgår, at det oprindelige indskud udgjorde 35.000 Euro.

Klagerens repræsentant har i brev af 24. november 2011 oplyst, at beløbet var ”medbragt fra Danmark som opstartskapital ved ansættelsen i 2002”. I brev af 24. januar 2012 skriver klagerens repræsentant, at beløbet hovedsageligt stammer fra salg af en frimærkesamling i 2001 til en russisk jøde i [Østrig]. Ingen af delene er dokumenteret.

2) Værdipapirdepot

[finans1] har ifølge mail af 9. juni 2011 oplyst, at depotet er oprettet den 19. januar 2006. Ifølge depotoversigt bestod depotet den 25. januar 2011 af følgende papirer:

Ad 1)Det er oplyst, at der er tale om en form for obligationer købt i 2006 erhvervet til kurs 101. Værdipapirerne giver et afkast på 3,5 % p.a. Værdipapiret udløber i april 2012. Der er årligt udbetalt rente med 2.982 EUR. For 2011 er der indeholdt EU-renteskat med 596 EUR, svarende til 20 %. Der er ingen dokumentation for køb af værdipapirerne.

Ved afgørelse af 5. oktober 2011 har SKAT forhøjet skatteansættelserne for indkomstårene 2007 – 2010 med renteindtægter af disse papirer således:

200722.218 kr.

200822.234 kr.

200922.205 kr.

201022.208 kr.

Ad 2) Det er oplyst, at der er tale om ”aktier” i en slags investeringsfond. Der udbetales ingen udbytte eller renter. Efter det oplyste, er værdipapiret anskaffet i 2007 til kurs 103,73 EUR. Købet er ikke dokumenteret. Der er alene indsendt en udskrift vedrørende papiret fra bankens hjemmeside, som omtaler værdipapiret generelt.

Ad 3) Det er oplyst, at der er tale om ”aktier” i en slags investeringsfond. Der udbetales ingen udbytte eller renter. Efter det oplyste, er værdipapiret anskaffet i 2009 til kurs 106,59 EUR. Købet er ikke dokumenteret. Der er alene indsendt en udskrift vedrørende papiret fra bankens hjemmeside, som omtaler værdipapiret generelt.

Ad 4) Det er oplyst, at der er tale om ”aktier” i en slags investeringsfond. Der udbetales ingen udbytte eller renter. Efter det oplyste, er værdipapiret anskaffet i 2007 til kurs 103,73 EUR. Købet er ikke dokumenteret. Der er alene indsendt en udskrift vedrørende papiret fra bankens hjemmeside, som omtaler værdipapiret generelt.

Indholdet i depotet har ifølge klagerens repræsentant udgjort følgende beløb, jf. brev af 1. juli 2011:

På trods af, at ovennævnte værdipapirer oplyses at være de eneste, som klageren har ejet, fremgår det af netbank udskriften for depotet, at der er solgt værdipapirer den 17. marts 2010 for 52.029,58 EUR. Der er således ikke givet korrekte oplysninger, og værdipapirdepotet har været mindst 387.600 kr. større end det oplyste. Det er oplyst, at der er tale om en forglemmelse.

Opbygning af formuen i Østrig

SKAT har i efteråret 2011 udarbejdet en oversigt over selvangivne lønbeløb for årene 2002-2009, sammenholdt med de beløb, som SKAT på dette tidspunkt vidste, var overført fra Østrig til Danmark for de samme indkomstår. Oversigten viser, at de overførte beløb var af nogenlunde samme størrelse som de selvangivne indtægter. Der mangler således en forklaring på, hvordan formuen i Østrig, som pr. 25. januar 2011 udgjorde 273.245,45 EUR svarende til 2.035.679 kr. ved en kurs på 7,45 er oparbejdet.

Klagerens repræsentant har i brev af 24. januar 2012 forklaret, at den disponible indkomst i de pågældende indkomstår har været af en sådan størrelse, at der har været plads til opsparing i Østrig. Det er ligeledes oplyst, at klageren i 2001 solgte en frimærkesamling for ca. 84.000 EUR, hvilket beløb forblev på kontoen i [Østrig]. Dette er ikke dokumenteret. Endelig har klagerens rådgiver oplyst, at der ikke alene er gået en pengestrøm fra Østrig til Danmark, men også fra Danmark til Østrig.

Efterfølgende har SKAT indkrævet samtlige bankkontoudtog fra klagerens danske bankkonti for årene 2002-2010 og gennemgået disse.

Af bankkontoudtogene fremgår kontanthævninger, typisk 1.000 kr. ad gangen, men ikke kontanthævninger eller valutakøb i en størrelsesorden, som har kunnet medtages til Østrig og have skabt en formue der. Derimod ses der gennem årene 2003-2009 et nettosalg af valuta på omkring 270.000 kr. En stor del af dette beløb er valutasalg i 2003, men også i årene 2004, 2007 og 2008 er der væsentlige nettosalg. Den solgte valuta anser SKAT for at stamme fra beløb modtaget i udlandet, da der ikke ses at være tilsvarende køb af valuta på danske konti eller store kontanthævninger. Beløbene betragtes derfor som skattepligtig indkomst. SKAT har tidligere fremsendt oversigt over valutakøb og salg til klageren.

Pligt til at oplyse om udenlandsk formue og renteindtægter

Der er ifølge skattekontrollovens § 11 A og 11 B pligt til at oplyse SKAT om udenlandsk formue. Klageren har først i 2011 på SKATs forespørgsel givet oplysninger om sin formue i Østrig.

Klageren har i foråret 2011 underskrevet ”Erklæring V” og ”Erklæring K” om konto og depot i [finans1].

Klageren har søgt og fået dispensation fra, at [finans1] skal indsende årlige oplysninger til SKAT. Klageren har dermed selv påtaget sig at indsende årlige oplysninger og dokumentation for formuen i udlandet. Dette gælder for hele den periode, klageren har haft de pågældende konti/depoter. Klageren har ligeledes med sin underskrift på blanketterne givet SKAT fuldmagt til indseende i konti/depoter i udlandet.

SKAT har adskillige gange skriftligt anmodet klageren om at fremsende kontoudtog og årsopgørelser vedrørende konti og værdipapirdepot i Østrig.

I brev af 21. marts 2011 fra klagerens repræsentant blev det oplyst, at ” vi har anmodet [finans1] om det ønskede materiale, men har desværre ikke modtaget det.”

I brev af 15. april 2011 skrev repræsentanten: ”Det er desværre ikke muligt at fremsende kontoudtog fra den østrigske bank”.

I brev af 24. maj 2011 skrev repræsentanten: ”Det er som anført tidligere desværre ikke muligt at fremsende. Der har aldrig været udsendt fysiske kontooversigter fra den østrigske bank, men alene adgang til oplysninger via netbank, ligesom mange danske banker er det ikke muligt at gå ret langt tilbage elektronisk”.

SKAT har herefter anmodet klageren om at rekvirere materialet fra banken i Østrig, og fremsende det til SKAT. Ved brev af 24. januar 2012 svarede klageren at det ”ikke er muligt at fremsende det ønskede kontoudtog”.

SKAT har forsøgt at få adgang til kontooplysninger fra Østrig: Dels har SKAT to gange henvendt sig til [finans1] på grundlag af klagerens fuldmagt på ”Erklæring K” og ”Erklæring V” - blanketter, dels har SKAT kontaktet de østrigske skattemyndigheder. [finans1] har den 13. februar 2012 meddelt, at de har anmodet klageren om en underskrift på tysk. Denne henvendelse har klageren ikke reageret på. SKAT har anmodet klageren om at underskrive en fuldmagt på tysk. I mail fra 23. februar 2012 har klagerens repræsentant meddelt, at klageren ikke ønsker at underskrive fuldmagten.

SKATs opgørelser af overførsler fra Østrig.

SKAT har ud fra klagerens bankkontoudtog udarbejdet en liste over samtlige overførte beløb fra udlandet. Oversigten er tidligere fremsendt som bilag 2. Oversigten viser, at der er i årene 2002- 2011 er overført i alt 13.961.592 kr. fra udlandet til klagerens danske bankkonti.

Denne gennemgang viste, at der er overført flere beløb fra udlandet end de beløb, som SKAT oprindeligt havde fået oplyst af udvalgte danske pengeinstitutter:

I oktober 2011 er der overført et samlet beløb fra Østrig til Danmark på 1.824.187,63 kr. Klagerens repræsentant har oplyst, at det er sket i forbindelse med lukning af samtlige konti og depoter i Østrig.

SKAT har udarbejdet to oversigter over samtlige overførsler mellem udlandet og Danmark. I oversigterne indgår også valutahandler jf. bilag 1. Oversigterne er tidligere fremsendt som bilag 3 og 4.

Bilag 3 dækker samtlige overførsler fra Østrig til Danmark i årene 2002 – 2011. Beløbene stammer fra danske kontoudtog og omfatter også en større samlet overførsel fra de østrigske konti i efteråret 2011. Det samlede beløb udgør i alt 13.961.594 kr. Hertil kommer valutahandler med netto 237.964 kr. eller i alt 14.199.558 kr.

For indkomstårene 2002 – 2009 er der selvangivet følgende beløb som løn fra Østrig, (inklusiv SKATs forhøjelse for 2006 jf. afgørelse af 5. oktober 2011):

2002 1.170.626 kr.

2003 1.231.617 kr.

2004 1.325.846 kr.

2005 1.359.306 kr.

2006 1.576.015 kr.

2007 1.640.654 kr.

2008 1.461.718 kr.

2009 1.532.556 kr.

I alt11.223.793 kr.

Klageren har i brev af 17. februar 2011 fra klagerens repræsentant indsendt kopi af samtlige lønsedler for årene 2006-2009. Beløbene på lønsedlerne stemmer overens med ovenstående beløb.

Overførte beløb fra [finans1] inkl. valuta, 2002-2011 14.199.558 kr.

Selvangivet 2002-2009 (ansættelse ophørte i 2009)11.223.793 kr.

Yderligere refusioner af udlæg, som ikke er overført til

Danmark -78.335 kr.

Overført mere fra Østrig end selvangivet 2.897.430 kr.

Oversigten over samtlige overførsler fra Østrig til Danmark i årene 2002-2010, begge år inklusive, fremgår af tidligere fremsendte bilag 4. Hertil kommer valutahandler med netto 269.147 kr. Den 25. januar 2011 udgjorde indestående og værdipapirer i depot i [finans1] ifølge netbank udskrift 273.245,45 EUR. Omregnet efter kurs 7,45 udgør beløbet 2.035.679 kr.

I alt er overførsler til Danmark opgjort til:

Overførte beløb fra [finans1] 2002-201011.980.345 kr.

Valutahandler 237.964 kr.

Indestående 25. januar 2011 2.035.679 kr.

I alt14.253.988 kr.

Selvangivet 2002-2009 (ansættelse ophørte i 2009)11.223.793 kr.

Yderligere refusioner af udlæg, som ikke er overført til

Danmark -78.335 kr.

Overført mere fra Østrig end selvangivet 2.951.860 kr.

Når beregningerne med udgangspunkt i bilag 3 henholdsvis bilag 4 ikke viser samme beløb, kan det skyldes kursudsving, avance/tab på værdipapirer og/eller bevægelser i januar 2011.

I forbindelse med indsigelse fra klageren har SKAT godkendt refusion af udlæg, som ikke er overført til Danmark med 78.335 kr.

Herudover har SKAT godkendt tilbageførsel af et valutabeløb på 31.183 kr., således at overførslerne jf. tidligere fremsendte bilag 3 og 4 er reduceret med 109.518 kr. Det er der taget hensyn til i ovenstående opgørelser.

Der er i opgørelserne set bort fra refusioner, da de dækker konkrete udgifter, som klageren har afholdt.

Derudover har en gennemgang af bankkontoudtog fra danske banker vist, at refusionerne i stort omfang er overført til de danske bankkonti.

Objektiv skattepligt – stedet for arbejdets udførelse og beskatningsretten

Af punkt III i ansættelseskontrakten fra 2002 fremgår: ” The place of work at present is outside the Republic of Austria. It is either in the countries of the EEMEA region or at the permanent residency of the Employee.” Det fremgår således klart af ansættelseskontrakten, at arbejdet ikke udføres i Østrig, men i de lande som klageren arbejdsmæssigt har ansvar for eller fra klagerens bopæl i Danmark.

Klageren har i 2012 indhentet en udtalelse fra sin daværende arbejdsgiver, [virksomhed1] GmbH. Af udtalelsen fremgår, at ”[person1]s place of work was at the [virksomhed1] office i [Austria]”.

For at vurdere hvorfra klageren geografisk har udført sit arbejde i indkomstårene 2002-2009 har SKAT anmodet klageren om at indsende specifikation af telefonforbrug i Danmark.

Der er den 12. oktober 2012 indsendt samtalespecifikationer for perioden 6. april 2002 til 5. januar 2005.

SKAT har gennemgået samtalespecifikationerne og udarbejdet en oversigt med henblik på, at opgøre mulige arbejdsdage i Østrig. Oversigten er tidligere fremsendt til klageren og er benævnt som bilag 8.

Samtalespecifikationerne viser med stor nøjagtighed, hvor klageren har opholdt sig. Det fremgår, at der i de 3 sidste kvartaler af 2002 har været 23,5 arbejdsdage i Østrig. Ifølge indsendte flybilletter, har der været op til 5 mulige arbejdsdage i Østrig. I alt udgør dokumenterede mulige arbejdsdage i Østrig således maksimalt 28,5 dage, oprundet til 29 dage.

For indkomståret 2003 har SKAT på tilsvarende vis opgjort antallet af mulige arbejdsdage i Østrig til 44,5, oprundet til 45 dage.

For indkomståret 2004 har SKAT på grundlag af samtalespecifikationerne opgjort antallet af mulige arbejdsdage i Østrig til 19.

Det oplyses i mail af 16. oktober 2012, at klageren ikke har modtaget resterende udskrifter fra [virksomhed2].

SKAT har rettet henvendelse til [virksomhed2] for at rekvirere oplysningerne. Henvendelsen er sket med henvisning til skattekontrollovens § 8D.

[virksomhed2] har grundet problemer med deres registreringer alene fremsendt fakturaer vedrørende mobiltelefoner for en kortere periode.

Materialet fra [virksomhed2] vedrører mobilnummer [...] og dækker perioden 6. april 2007 til 5. april 2009. Samtalespecifikationerne viser hvilke lande, der er ringet til og fra i perioden. Oversigten er tidligere fremsendt til klageren og er benævnt bilag 7.

Der er ifølge samtalespecifikationerne hverken foretaget opkald til eller fra Østrig i andet kvartal 2007. For øvrige kvartaler er der ringet til eller fra Østrig, dog kun få opkald og korte samtaler. For årene 2008 og 2009 viser fakturaer på mobiltelefonen, at klageren har været i eller gennem Østrig mindst 4 gange i 2008 og mindst én gang i 2009. Opkaldene kan være foretaget i forbindelse med arbejde i Østrig, men de kan også være foretaget i forbindelse med gennemrejse.

Der er foretaget flere/længere opkald til og fra Belgien, Israel og USA. Der er ingen samtaler til Østeuropa eller Mellemøsten.

Flyrejser med [virksomhed3]

SKAT har anmodet [virksomhed3] om oplysninger om klagerens flyrejser med [virksomhed3] for årene 2007-2009. Anmodningen er sket med henvisning til skattekontrollovens § 7D. [virksomhed3] har alene været i stand til at fremsende oplysninger og kopi af flybilletter for årene 2008 – 2009. I det fremsendte materiale indgår bilag, som ikke vedrører klageren. SKAT har foretaget en grovsortering, således at personer med andre mellemnavne, med firmanavne og med typiske rejser fra Norge eller Sønderjylland er frasorteret. Tilbage er rejser via det rejsebureau som klageren anvender, [virksomhed4], samt [virksomhed3]. Den registrerede liste har SKAT tidligere fremsendt til klageren benævnt som bilag 9.

Materialet fra [virksomhed3] viser, at klageren med dette flyselskab har været i [Østrig] på følgende tidspunkter:

28/1 og 31/1 2008Rejsen går til [Israel].

Ud fra [by1] kl. 16:40 og fra [Østrig] kl. 20:00

Hjem fra [Israel] kl. 16.00 og fra [Østrig] 19:45

Kun gennemrejse

Bilag fra [virksomhed3] side 1, 2 og 7

13/6 og 16/6 2008Rejsen går til [Israel]

Ud fra [by1] kl. 10:50 og fra [Østrig] kl. 20:00

Hjem fra [Israel] kl. 06:55 og fra [Østrig] 11:30

Max 1/2 dag i [Østrig] på udrejse

Bilag fra [virksomhed3] side 79, 80 og 81

21/9 og 26/9 2008Rejsen går til [Israel]

Ud fra [by1] kl. 16:35 og fra [Østrig] kl. 20:00

Hjem fra [Israel] kl. 06:55 og fra [Østrig] 13:50

Kun gennemrejse

Bilag fra [virksomhed3] side 112-117

6/12 til 9/12 2008Rejsen går til [Østrig]

Til [Østrig] 6/12 2008

Fra [Østrig] 9/12 2008

3 dage i [Østrig] eller mellemrejse

Bilag fra [virksomhed3] side 94, 95 96 og 100

Herudover ses der ikke rejser med [virksomhed3] til eller fra [Østrig] i årene 2008 – 2009.

Der er flere rejser til Bruxelles og USA, ligesom der er rejser til [Spanien], [Irland], [Frankrig] og [Tyskland].

Flybilletter og boardingpas modtaget fra klageren

SKAT har ud fra de flybilletter og boardingpas, som klageren har afleveret til SKAT, og hvor der er angivet årstal på flybillet eller boardingpas, udarbejdet oversigter over antal mulige arbejdsdage i Østrig.

Oversigterne viser følgende mulige arbejdsdage i Østrig:

200231korriges til 29 jf. telefonspecifikation

200352,5Korrigeres til 42,5 jf. telefonspecifikation

20041819 jf. telefonspecifikation

200523maksimalt, formentlig færre

20065maksimalt, formentlig færre

20077maksimalt, formentlig færre

20083,5maksimalt

20090

Det opgjorte antal dage kan indeholde dage, hvor der er alene er tale om gennemrejse, således at det reelle antal arbejdsdage i Østrig i årene 2005-2007 er lavere end det opgjorte.

Opgørelsen over mulige arbejdsdage i Østrig har SKAT tidligere fremsendt til klageren benævnt som bilag 10.

Herefter kan udført arbejde i Østrig fastsættes således i henholdsvis antal dage og i procentdel af årligt antal arbejdsdage:

SKAT har fremsendt udtalelse i sagen den 13. februar 2013, hvor SKAT har indstillet, at der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligt i perioden fra 1. januar 2002 og indtil og med 30. juni 2004. Med virkning fra den 1. juli 2004 blev arbejdsmarkedsbidragsloven ændret, således at klageren fra dette tidspunkt skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten fra Østrig.

Efter at klagerens repræsentant indsendte en supplerende klage dateret den 27. maj 2013, er SKAT på den baggrund fremkommet med yderligere indstilling.

SKAT har indstillet, at mulige arbejdsdage i Østrig i indkomstårene 2002-2008 i alt udgør 138 dage.

Når ændringen af antallet af arbejdsdage i Østrig omregnes til procent andel af årlig antal arbejdsdage (220), er der kun ændringer til indkomståret 2006. Dette skyldes til dels, at SKAT ved den oprindelige afgørelse har oprundet til hele dage, hvorfor et ændret antal dage ikke nødvendigvis resulterer i en større procentandel af årlige arbejdsdage.

SKATs opgørelse af mulige arbejdsdage i Østrig for indkomstårene 2002-2008 er vedlagt.

SKATs afgørelse

Objektiv skattepligt – stedet for arbejdets udførelse og beskatningsretten

SKAT har ved afgørelsen af, i hvilket omfang Østrig har beskatningsretten til indtægten fra det østrigske firma, [virksomhed1] GmbH, lagt til grund, at det fremgår klart af ansættelseskontrakten, at arbejdet ikke udføres i Østrig.

SKAT har fundet, at Danmark jf. dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Østrig, BKI nr. 17 af 21. marts 1962 artikel 13 og 19, har beskatningsretten til lønindtægten, i det omfang indtægten er optjent udenfor den østrigske grænse for indkomstårene 2002-2008 begge år inklusive.

Indkomsten optjent i Østrig er lempet ifølge dobbeltbeskatningsaftalen efter eksemptionsprincippet med progressionsforbehold, (gammel metode). Den del af indkomsten, som Østrig har beskatningsretten til, indgår ikke i den danske indkomst, men Danmark kan beregne skatten af den danske indkomst efter satser svarende til den skattepligtiges samlede indkomst, jf. artikel 19 stk. 2. Der gives nedslag svarende til den skat, der forholdsmæssigt falder på den lempelsesberettigede indkomst.

Der er indgået en ny dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Østrig, BKI nr. 3 af 30. april 2008, som gælder fra og med indkomståret 2009

Ifølge denne medregnes den samlede indkomst i den skattepligtige indkomst i Danmark, og der gives nedslag i skatten med den betalte skat i Østrig jf. artikel 24. Da der ikke er betalt skat i Østrig, er den danske skat beregnet uden nedslag.

Yderligere indkomst fra ansættelse i udlandet

SKAT har beregnet, at klageren har haft yderligere indtægter fra udlandet i indkomstårene 2002-2009 med 2.897.430 kr.

Beløbet er beregnet således:

Overførte beløb fra [finans1] til Danmark, inkl. valuta, 2002-2011 14.199.558 kr.

Selvangivet 2002-2009 (ansættelse ophørte i 2009)11.223.793 kr.

Yderligere refusioner af udlæg, som ikke er overført til

Danmark -78.335 kr.

Overført mere fra Østrig end selvangivet 2.897.430 kr.

SKAT har fordelt den yderligere indtægt forholdsmæssigt over perioden 1. januar 2002 til 30. juni 2009, således at indkomsten er forhøjet med 386.324 kr. for hvert af indkomstårene 2002 – 2006.

For indkomstårene 2007 og 2008 er indkomsten alene forhøjet med henholdsvis 364.106 kr. og 364.090 kr. Det skyldes, at SKAT ved afgørelse af 5. oktober 2011 allerede har forhøjet indkomsten for indkomstårene 2007 og 2008 med henholdsvis 22.218 kr. og 22.234 kr. vedrørende renteindtægter på værdipapirer i depot i Østrig.

For indkomståret 2009 er indkomsten forhøjet med 170.957 kr. SKAT har henset til, at klagerens ansættelse hos [virksomhed1] GmbH ophørte pr. 30. juni 2009, og SKAT ved afgørelse af 5. oktober 2012 allerede har forhøjet indkomsten for indkomståret 2009 med 22.205 kr. vedrørende renteindtægter på værdipapirer i depot i Østrig.

Fordeling af indkomsten mellem dansk indkomst og udenlandsk indkomst

SKAT har foretaget en fordeling af indkomsten fra [virksomhed1] GmbH på grundlag af specifikationer af mobiltelefonregninger fra [virksomhed2], i det omfang SKAT har modtaget specifikationerne fra klageren eller fra [virksomhed2].

Endvidere har SKAT modtaget oplysninger fra klageren og fra [virksomhed3] om klagerens flyrejser til og fra Østrig.

På dette grundlag har SKAT godkendt, at klageren har haft 132 mulige arbejdsdage i Østrig i indkomstårene 2002 – 2008.

På dette grundlag har SKAT foretaget en fordeling af forhøjelsen af indkomsten mellem indkomst optjent ved arbejde i Østrig hvor Østrig har beskatningsretten, og den del af indkomsten, hvor Danmark har beskatningsretten.

Fordeling af indkomst:

Indkomsten optjent i Østrig er omfattet af den dagældende dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og Østrig, BKI nr. 17 af 21. marts 1962, som var gældende frem til og med indkomståret 2008.

I henhold til artikel 13 og artikel 19 i overenskomsten har Østrig beskatningsretten til indkomst optjent i Østrig, hvorimod Danmark har beskatningsretten, i det omfang indkomsten er optjent uden for Østrig.

Den del af indkomsten, som Østrig har beskatningsretten til, indgår ikke i den danske indkomst, men Danmark kan beregne skatten af den danske indkomst efter satser svarende til den skattepligtiges indkomst jf. artikel 19, stk. 2. Der gives nedslag i den danske indkomst svarende til den skat, der forholdsmæssigt falder på den lempelsesberettigede indkomst.

SKAT har forhøjet indkomsten til dansk beskatning efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

For indkomståret 2009 er den samlede indkomst fra Østrig medregnet i den skattepligtige indkomst i Danmark, idet der er indgået ny dobbeltbeskatningsaftale, BKI nr. 3 af 30. april 2008, gældende fra og med indkomståret 2009. Der gives nedslag i skatten med den betalte skat i Østrig jf. artikel 24. Klageren har ikke dokumentet, at der er betalt indkomstskat til Østrig, hvorfor der ikke indrømmes nedslag i den beregnede skat.

Arbejdsmarkedsbidrag

SKAT har anset klageren for at være arbejdsmarkedsbidragspligtig af indkomst fra Østrig.

SKAT har for indkomstårene 2002 til 2004 lagt vægt på, at klageren ifølge samtalespecifikationer fra [virksomhed2] for perioden 1. april 2002 til 31. december 2004 alene har opholdt sig i Østrig i henholdsvis 29, 45 og 19 dage i de pågældende indkomstår. SKAT har fundet, at det med 250 dages ophold i Danmark indebærer, at en væsentlig del af arbejdet er udøvet her.

Indkomstårene 2002 til 2004 er i øvrigt de år, hvor klageren har opholdt sig mest i Østrig og har været mindst i Danmark. Oversigten over antal dage i Danmark er tidligere fremsendt til klageren af SKAT som bilag 11.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1063 af 3. november 2004 § 24, stk. 3, at en lønmodtager, der arbejder i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver, skal dokumentere, at han ikke er omfattet af dansk social sikringslovgivning, såfremt han ønsker at opnå fritagelse for arbejdsmarkedsbidrag. Dette har klageren ikke dokumenteret.

SKAT har påpeget, at det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt, at klagerens arbejdsplads var udenfor den Østrigske grænse. Derfor har klageren aldrig været social sikret der.

Ligeledes har klageren ikke været kendt af de østrigske skattemyndigheder, og klageren har ikke dokumenteret, at han således er fritaget for bidragspligt til Danmark jf. bekendtgørelsen.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har principalt fremført, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Subsidiært har repræsentanten fremført, at de foretagne forhøjelser for indkomstårene 2002 – 2009 er udokumenterede.

Mere subsidiært, at Østrig har beskatningsretten.

Mest subsidiært, at antallet af rejsedage er opgjort forkert.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten anført følgende:

”1. Faktum

I brev af 11. september 2012 fra [person2] hos SKAT til [virksomhed2] anmoder SKAT om teleoplysninger for tre af [person1]s abonnementer med henvisning til Skattekontrollovens § 8 D. Ved mail af 5. oktober 2012 fra [person3] ved [virksomhed2] gives teleoplysninger for [person1]s tlf.nr. [...] til [person2] hos SKAT.

Ved mail af 27. september 2012 fra [person4] hos SKAT til [person5] hos [virksomhed3] anmoder SKAT med henvisning til Skattekontrollovens § 8 D [virksomhed3] om at oplyse, hvilke datoer Mr. [person1] har rejst mellem [by1] og Østrig i perioden 1/1 2007 til 30/6 2009, samt en liste over rejser til samtlige destinationer [person1] har rejst til i perioden. Ved mail af 5. oktober 2012 fra [person5] hos [virksomhed3] til [person4] hos SKAT får SKAT kopi af samtlige billetter med navnet [person1] i perioden. Det anføres i mailen, at “Der er jo en del af vore passagerer, som hedder [person1]..., så derfor har jeg taget alle med samme navn ... Men om det lige er den og den [person1], som du søger, det vil være svært at afgøre.”

De af SKAT indhentede teleoplysninger og rejseoplysninger er tillagt væsentlig og afgørende betydning i SKATs afgørelse af 25. oktober 2012.

I en pressemeddelelse fra september 2013 fra Skatteministeriet, oplyses det, at Folketingets Skatteudvalg den 13. december 2011 stillede spørgsmål til hjemlen til at indhente teleoplysninger i skattepligtssager, og at SKAT/Skatteministeriet og Erhvervsstyrelsen på et møde i foråret 2012 drøftede hjemlen til indhentelse af teleoplysninger. Det fremgår af pressemeddelelsen, at SKAT og Erhvervsstyrelsen efterfølgende har haft forskellig opfattelse af konklusionen af mødet. Den 23. august 2013 havde SKAT og Erhvervsstyrelsen et møde om, hvorvidt e-databeskyttelsesdirektivet er til hinder for, at SKAT må indhente kontroloplysninger efter skattekontrolloven, herunder fortolkningen af EU dommen
C-275/06 Promusciae. Erhvervsstyrelsen finder, at e-datadirektivet er til hinder for indhentelse af teleoplysninger til brug i en skattesag. SKAT har den modsatte opfattelse. Fortolkningsspørgsmålet er sendt til EU-kommissionen og er pt. endnu ikke afgjort.

2. EU-retlige forhold
Logningsdirektivet direktiv 2006/24, som pålægger EU-landene at indføre nationale regler om indsamling af data vedrørende telekommunikation til brug for efterforskning af organiseret kriminalitet og terrorisme, som ændrer direktiv 2002/58 (e-datadirektivet), er af EU domstolen i en principiel dom af 8. april 2014 (de forenede sager C-293/12 og C-594/12) kendt ugyldigt, da det strider mod den grundlæggende ret til privatlivets fred og retten til beskyttelse af personoplysninger. Følgende fremgår af dommens præmisser:

Præmis 36:
“Direktiv 2006/24 indebærer ligeledes etindgreb i den grundlæggende rettil beskyttelse at personoplysninger, som er sikret ved chartrets artikel 8, eftersom det foreskriver en behandling af personoplysninger.”

Præmis 41:”.. Det materielle mål med dette direktiv er derfor at bidrage til bekæmpelsen af grov kriminalitet...”

Præmis 69: “Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det fastslås, at EU-lovgiver ved vedtagelsen af direktiv 2006/24 har overskredet de grænser, som overholdelsen af proportionalitetsprincippet kræver, henset til chartrets artikel 7, 8 og 52, stk. 1.”

For det første er logningsdirektivet af EU-domstolen kendt ugyldigt og dermed vil også den danske logningsbekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 være i strid med EU-retten. Det betyder, at bekendtgørelsen, der bl.a. pålægger [virksomhed2] at lagre teleoplysninger, er i strid med EU retten. For det andet er formålet med e-datadirektivet at bekæmpe grov kriminalitet og terrorisme. Det er dermed kun disse formål, der kan medføre, at personlige oplysninger som teleoplysningerne kan indhentes. Skatteligning er ikke et lovligt formål, jf. EU-direktivet. SKATs indhentning af oplysningerne er derfor i strid med e-datadirektivet og EU-retten.

3. Strafferetlige processuelle forhold
SKATs afgørelse kan direkte danne grundlag for en straffesag. Det er derfor afgørende, om indhentelse af de oplysninger, der ligger til grund for skattesagens afgørelse, strider mod straffeprocessuelle regler.

Det fremgår bl.a. af [person6] “Ulovligt tilvejebragte beviser i straffeprocessen” 1. udg. 2003,side 81 “Såfremt materielle regler blev tilsidesat ved bevistilvejebringelsen, kunne indgrebet ikke være gennemført på lovlig måde. Den ulovlige fremgangsmåde var dermed “nødvendig” for, at beviset kunne tilvejebringes, medmindre beviset undtagelsesvis kunne være fremskaffet ved et helt andet og lovligt indgreb... At de materielle betingelser krænkes ved bevistilvejebringelsen antages i teorien at være en omstændighed der taler for beviseksklusion.”

Der er her tale om ulovlig indhentelse af personfølsomme oplysninger, som ikke kunne være fremskaffet på lovlig vis. Da skattesagen vil danne direkte grundlag for en straffesag, bør disse ulovligt indhentede oplysninger ikke kunne bruges i skattesagen, medmindre de kunne være indhentet på lovlig vis.

3.1.Juridisk vejledning A.C.3.4.3 Bevisvurdering og sagstilskæring
Af juridisk vejledning A.C.3.4.3 “Bevisvurdering og sagstilskæring” i en straffesag fremgår at (mine fremhævninger med fed):

Det kan derfor ikke udelukkes, at retten vil afvise beviset, når
• reglernes tilsidesættelse har forringet bevisets pålidelighed i et ikke ubetydeligt omfang,
eller
• der er tale om forsætlig omgåelse af reglerne for at fremskaffe et bevis, der ikke kunne være fremskaffet på lovlig vis,
eller
• den ulovlige tilvejebringelse har krænket en væsentlig beskyttet interesse, f.eks. forbud mod selvinkriminering.

Retten vil ikke afvise beviset, hvis
• fejlen alene er af formel karakter og ikke har forringet bevisets pålidelighed,
og
• beviset kunne være tilvejebragt på en lovlig måde
og
• beviset er afgørende for sagens udfald
og
• der er tale om grov kriminalitet

For så vidt angår afvisning af beviserne er pålideligheden af oplysningerne fra [virksomhed3] begrænset, da det, som det fremgår af mailen fra [virksomhed3] den 5. oktober 2012, er usikkert, om det overhovedet er den rigtige [person1], der har rejst på de angivne tidspunkter.

SKAT var allerede i december 2011 og foråret 2012 opmærksom på, at indhentelse af oplysningerne kunne være i strid med EU-retten. SKAT henviser dog alene til skattekontrolloven § 8 D uden at informere om en risiko for, at indhentelsen er ulovlig. Det gælder både henvendelsen til [virksomhed3] og til [virksomhed2]. At SKAT var opmærksom på problemet, taler for forsætlig omgåelse, og oplysningerne kunne ikke være indhentet på lovlig vis.

Hensynet til privatlivets fred og beskyttelse af personlige oplysninger er væsentlig beskyttede interesser, og disse beskyttede interesser er krænket ved den ulovlige indhentelse.

Ovenstående, hvor bare et af forholdene skal være opfyldt, jf. ordet “eller”, gør, at oplysningerne antageligvis vil blive afvist som bevis i en straffesag og derfor ikke bør indgå i en skatteafgørelse, der danner direkte grundlag for en skattesag.

I den juridiske vejledning er også nævnt fire forhold, som alle skal være opfyldt, jf. ordet “og”, hvis de ulovligt indhentede oplysninger ikke skal afvises i en straffesag.

Som ovenfor anført er indhentelse af boardingpas, som kan tilhøre enhver [person1], ikke særlig pålideligt. Oplysningerne kunne ikke være tilvejebragt på lovlig vis. Oplysningerne er afgørende for skattesagen, der danner grundlag for en straffesag. Der er ikke tale om grov kriminalitet. Dette taler også for, at oplysningerne vil blive afvist i en straffesag og der ikke skal indgå i skatteafgørelsen.

4. Retssikkerhed
SKAT har som ovenfor nævnt hverken oplyst [virksomhed2] eller [virksomhed3] om, at de oplysninger, SKAT anmoder om, muligvis ikke lovligt kan indhentes, og der er en undersøgelse i gang herom, SKAT vælger at træffe afgørelse i sagen om [person1]s skatteansættelse på baggrund af oplysninger, som formentlig er ulovligt indhentet, inden EU-kommissionen har besvaret Skatteministeriets spørgsmål herom. SKAT bør indsamle oplysninger, som lægges til grund i skattesager, på lovlig vis og på en måde som retssamfundet kan være bekendt.

5. Sammenfatning
Der er tale om en afgørelse baseret på ulovligt indhentede personfølsomme oplysninger i strid med e-datadirektivet og til et formål (skatteligning), som ikke er omfattet af direktivets undtagelsesbestemmelser, da der ikke er tale om grov kriminalitet. Oplysningerne kunne ikke være indhentet på lovlig vis på anden måde. SKAT undlod at oplyse [virksomhed2] og [virksomhed3] om risikoen for, at videregivelse af oplysningerne kunne være ulovlig, selvom SKAT klart var bekendt med risikoen herfor og den tvivlsomme hjemmel for indhentelsen. Oplysningerne fra [virksomhed3] er begrænset pålidelige, da det er tvivlsomt, om det er den rigtige [person1]. Afgørelsen skal danne direkte grundlag for en straffesag, hvor oplysninger antageligvis vil blive afvist, hvilket også fremgår af den juridiske vejledning. En afgørelse truffet på baggrund af ulovligt indhentede oplysninger vil ligeledes være retssikkerhedsmæssigt problematisk.

Af disse grunde, særligt at oplysningerne er indhentet i strid med EU-retten, og at oplysningerne fra [virksomhed3] er upålidelige, bør SKAT’s afgørelse anses for ugyldig.”

Til støtte for den subsidiære påstand er det anført, at klageren har selvangivet alle skattepligtige indtægter og betalt skat heraf i Danmark igennem hele perioden.

Der har været plads til en opsparing af den omhandlede størrelse i Østrig, og SKATs fremstilling af, at klageren er et ”enkeltstående individ”, hvor pengestrømmen alene er gået fra Østrig til Danmark, og hvis økonomi ikke er berørt af hverken ægtefælle, familie og venner er misvisende.

Til støtte for den mere subsidiære påstand er det gjort gældende, at Østrig som arbejdslandet har den fulde beskatningsret, og at Danmark ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten indtil 2008 skal give fuld eksemptionslempelse på indkomsten optjent i Østrig.

Til støtte for den mest subsidiære påstand er det gjort gældende, at antallet af lempelsesbererettigede rejsedage er forkert opgjort af SKAT, ligesom det er gjort gældende, at der er indeholdt arbejdsmarkedsbidrag i perioden 2002 – 2004 uden hjemmel.

Dobbeltbeskatning 2002-2008

Det er fremført, at arbejdet i overvejende grad blev udført i Østrig for en østrigsk arbejdsgiver, men dog med en del rejseaktivitet. Det er de faktiske forhold, der er afgørende for beskatningsretten og ikke alene ordlyden i ansættelseskontrakten.

Klagerens arbejdsgiver forlangte, at klageren skulle være tilgængelig, og derfor tog klageren også telefonsamtaler og læste e-mails i et begrænset omfang, når klageren var hjemme i Danmark i weekenderne.

Formuleringen om ”Work place” i klagerens ansættelseskontrakt skyldes interne forhold i virksomheden, hvor det bl.a. var vigtigt at understrege, at ansvarsområdet ikke var Østrig, idet der var andre ansatte, der havde dette arbejdsområde. Klagerens arbejdssted var dog fortsat primært på kontoret i Østrig.

Dette fremgår også af erklæring fra [person7], Vice President Human Resources & Internal Communication fra [virksomhed1] i Belgien:

”[person1]’s place of work was at the [virksomhed1] office i [Austria], [...], and af Country Manager he was responsible for various countries where [virksomhed1] held operations outside of Austria”

Det lægges til grund, at klageren havde bopæl i Danmark i 2002 – 2008 og at klageren oppebar løn for et ikke selvstændigt arbejde, der som udgangspunkt er optjent på klagerens primære arbejdssted i Østrig, men selvfølgelig også på klagerens mange rejser, hvorfor beskatningsretten tilkommer Østrig, jf. artikel 13, stk. 1.

I henhold til den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst må vederlaget ikke beskattes i Danmark, jf. artikel 19.

Opgørelse af rejsedage

Det konstateres, at SKATs opgørelse af rejsedage tager udgangspunkt i den dokumentation fra [virksomhed3] og fra [virksomhed2], som det har været muligt at fremskaffe.

Klageren finder, at der er flere væsentlige fejl i SKATs opgørelser.

Der er indsendt supplerende klage, hvor der er indsendt dokumentation for yderligere arbejdsdage i Østrig opgjort på baggrund af fly boarding pas.

Opgørelsen af antal arbejdsdage i Østrig tager udgangspunkt i SKATs opgørelse, hvortil klageren har foretaget korrektioner.

Opgørelsen fremstår således:

På dette grundlag er det beregnet, at der skal overføres 109.669 kr. yderligere, hvor Østrig har beskatningsretten.

Arbejdsmarkedsbidrag

Det er gjort gældende, at der ikke skal indeholdes arbejdsmarkedsbidrag for perioden fra 1. januar 2002 til den 30. juni 2004.

Det er først med virkning fra 1. juli 2004, at lov nr. 468 af 9. juni 2004 blev vedtaget. Først på dette tidspunkt blev der skabt hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag, hvor en dansk lønmodtager arbejdede i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver.

Arbejdsmarkedsbidraget skal derfor nedsættes med:

2002:13.468 kr. + 17.437 kr. = 30.905 kr.

2003:27.181 kr. + 3.724 kr. = 30.905 kr.

2004:12.327 kr. + 18.578 kr. = 30.905 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ugyldighed

Landsskatteretten træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som er tilvejebragt i sagen.

SKATs anmodning om indsendelse af oplysninger i medfør af skattekontrollovens § 8 D er af processuel karakter, jf. Landsskatterettens afgørelse af 13. februar 2013, offentliggjort i SKM2013.458, og indsigelse her over behandles efter retningslinjerne i SKM2014.571.SKAT (Retningslinjer for behandling af indsigelser over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser).

Klagerens principale påstand kan dermed ikke tages til følge.

Frist for ændring af indkomstansættelsen

En ansættelsesændring skal, indenfor den ordinære ansættelsesfrist, foretages senest den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Ansættelsesændringen for 2002 - 2009 skulle således være foretaget henholdsvis den 1. august 2006, 1. august 2007, 1. august 2008, 1. august 2009, 1. august 2010. 1. august 2011, 1. august 2012 og 1. august 2013. SKAT har udsendt afgørelsen for 2002-2009 den 25. oktober 2012 og ansættelsesændringen for 2009 er dermed sket rettidig, mens det er en forudsætning for ansættelsesændringerne for indkomstårene 2002 - 2008, at klageren anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive indkomsten fra Østrig, jf. betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Klageren har i strid med skattekontrollovens § 1 ikke selvangivet sin udenlandske indkomst. Undladelsen anses for at være mindst groft uagtsomt.

Der er lagt vægt på, at klageren har oparbejdet en formue i Østrig i indkomstårene på næsten 3.000.000 kr., uden at klageren har kunnet dokumentere, at pengene stammer fra beskattede midler.

Det er yderligere en betingelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen, at SKAT sender varsel om genoptagelsen senest 6 måneder efter, at told og skattemyndigheden er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring.

SKAT har forsøgt at indhente oplysninger om formueforhold i Østrig og antal arbejdsdage i Østrig helt frem til februar 2012. Klageren har den 23. februar 2012 i mail oplyst, at klageren ikke ønsker at underskrive fuldmagt på tysk, som giver SKAT mulighed for at indhente oplysninger om formueforhold i Østrig.

Landsskatteretten finder derfor, at SKAT har opfyldt 6 måneders fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, da der er udsendt forslag den 25. april 2012.

Landsskatteretten konstaterer videre, at fristen for udsendelse af afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, på 3 måneder fra udsendelse af forslag er overholdt, da klageren i forbindelse med sagsbehandlingen ved mail af 16. juli 2012 har accepteret en udsættelse med fremsendelse af afgørelsen indtil den 31. oktober 2012. SKATs afgørelse er udsendt den 25. oktober 2012.

Objektiv skattepligt

Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren er skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klageren i alle indkomstårene har haft bopæl i Danmark, ligesom klageren har været tilmeldt CPR-registeret med adresse i Danmark.

Som skattepligtig indkomst betragtes med de i de følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4. (LOV nr. 149 af 10/04/1922).

Det betyder, at samtlige de indkomster, som klageren i løbet af året har tjent som udgangspunkt er skattepligtige indkomster her i landet, uanset om de stammer fra udlandet eller fra Danmark.

Herefter vil beskatningen af indkomst optjent i et andet land blive reguleret af en eventuel dobbeltbeskatningsaftale indgået med dette land.

Det følger af den dansk-østrigske dobbeltbeskatningsoverenskomst BKI nr. 17 af 21. marts 1962, som var gældende til og med indkomståret 2008, artikel 13 og artikel 19, at det er Østrig, som har beskatningsretten til løn for arbejde, der er udført i Østrig. Det fremgår videre, at beskatningsretten ikke tilkommer Østrig, hvis arbejdet ikke er udført i Østrig.

Det betyder, at for indkomstårene 2002-2008 lempes dobbeltbeskatningen efter eksemptionsprincippet med progressionsforbehold (gammel metode). Den del af indkomsten, som Østrig har beskatningsretten til, indgår ikke i den danske indkomst, men Danmark kan beregne skatten af den danske indkomst efter satser svarende til den skattepligtiges samlede indkomst, jf. artikel 19 stk. 2. Der gives nedslag svarende til den skat, der forholdsmæssigt falder på den lempelsesberettigede indkomst.

Det følger videre af den dansk-østrigske dobbeltbeskatningsaftale, BKI nr. 3 af 30. april 2008 artikel 24, som er gældende fra og med indkomståret 2009, at der gives nedslag i den danske skat med den betalte skat i Østrig. Klageren har ikke dokumenteret, at der er betalt skat til Østrig for indkomståret 2009, hvorfor det er med rette, at der ikke er godskrevet betalt skat til Østrig for indkomståret 2009.

Landsskatteretten lægger til grund, at det fremgår af klagerens ansættelseskontrakt punkt III, at arbejdet ikke udføres i Østrig, men i de lande som klageren arbejdsmæssigt har ansvar for eller fra klagerens bopæl i Danmark.

Landsskatteretten finder, at det er klageren, der skal dokumentere eller sandsynliggøre, i hvilket omfang arbejdet er udført i Østrig.

SKAT har anmodet klageren om at dokumentere dette i form af specifikationer fra telefonopkald for indkomstårene 2002 – 2009, ligesom SKAT har anmodet klageren om at indsende dokumentation for flyrejser til og fra Østrig.

Det har klageren ikke gjort i fuldt omfang.

Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at arbejdet i fuldt omfang er udført i Østrig.

Yderligere indkomst fra udlandet

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at klageren er skattepligtig af årets samlede indkomst, med mindre indkomsten er skattefri efter statsskattelovens § 5.

Det fremgår videre af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig til Danmark, skal selvangive sin årlige indkomst til told- og skatteforvaltningen. Videre fremgår det af skatteforvaltningslovens § 1, at told- og skatteforvaltningen udøver forvaltningen af skattelovgivningen.

Klageren har således en pligt til at oplyse skattemyndigheden om sine indtægtsforhold.

Såfremt klageren ikke efterkommer skattemyndighedens anmodning om at indsende de ønskede oplysninger, kan skattemyndigheden ændre klagerens indkomstansættelse skønsmæssigt, jf. reglerne i skattekontrollovens § 6 B jf. § 5, stk. 3.

Landsskatteretten konstaterer, at klageren i årene 2002 til 2011 har overført 2.897.430 kr. mere, end der er selvangivet, fra Østrig til Danmark.

Klageren har ikke indsendt dokumentation til SKAT for, hvordan formuen er opstået. Der er ikke indsendt dokumentation i form af bankkontoudskrifter for indkomstårene 2002 – 2009 vedrørende indestående i [finans1], ligesom der ikke er indsendt dokumentation for bevægelser i klagerens værdipapirdepot i samme bank.

Klageren har ej heller fremsendt fuldmagt til SKAT, at klageren giver SKAT tilladelse til at indhente oplysningerne i [finans1].

Landsskatteretten finder derfor ikke, at klageren har løftet bevisbyrden for, at formuen i Østrig er opbygget af beskattede midler.

Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at beløbet er skattepligtig indkomst.

Landsskatteretten finder heller ikke, at der er grundlag for at ændre SKATs fordeling af indkomsten over indkomstårene.

Fordeling af indkomsten mellem dansk indkomst og udenlandsk indkomst

Østrig har beskatningsretten til lønindkomst optjent ved arbejde i Østrig.

SKAT har på grundlag af samtalespecifikationer fra [virksomhed2] samt flybilletter og boardingpas opgjort mulige arbejdsdage i Østrig til 138 i indkomstårene 2002 – 2008 og 1 dag for 2009.

Landsskatteretten finder, at antallet af arbejdsdage i Østrig kan opgøres således:

1) Antal dage i Østrig er i klagen opgjort til 146, men sammentælles til 145.

Bemærkninger til det enkelte indkomstår:

2002: Der er enighed om, at der er sandsynliggjort maksimalt 14 % af arbejdsdage i Østrig.

2003: Forskellen mellem de to opgørelser skyldes, at SKAT i den første opgørelse fejlagtigt har tillagt en regulering på 0,5 dag i stedet for at fratrække. Det er den 3. juli 2003. Der er tale om en forskel på 1 dag. Derudover har SKAT den 11. juni 2003 godkendt 0,5 dage mindre.

2004: Forskellen mellem de to opgørelser skyldes, at der alene godkendes, at der har været 2 arbejds-

dage i Østrig i perioden 30. juni – 2. juli 2004.

2005: Der er enighed om antallet af arbejdsdage i Østrig.

2006: Der er enighed om, at der er sandsynliggjort maksimalt 5 % af arbejdsdage i Østrig.

2007: Der er enighed om, at der er sandsynliggjort maksimalt 5 % af arbejdsdage i Østrig.

2008: Der er enighed om, at der er sandsynliggjort maksimalt 2 % af arbejdsdage i Østrig.

For indkomståret 2009 er dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Østrig ændret, således at den fulde indkomst beskattes i Danmark, og således at der gives nedslag i den danske skat med den betalte skat i Østrig. Klageren har ikke dokumenteret, at der er betalt skat til Østrig for indkomståret 2009, hvorfor antallet af arbejdsdage i Østrig, ikke har indflydelse på beskatningen af indkomsten i Danmark.

Den ændrede procentvise fordeling af arbejdstiden i Østrig og øvrig arbejdstid medfører, at der kan beregnes en anden fordeling af indkomsten mellem den del, som er skattepligtig til Danmark, og den del, hvor Østrig har beskatningsretten for indkomståren 2006 og 2007 således:

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2006 og 2007 på dette punkt i overensstemmelse med beløbene jf. skemaet umiddelbart ovenfor, og fastholder SKATs afgørelse for indkomstårene 2002, 2003, 2004, 2005, 2008 og 2009.

Arbejdsmarkedsbidrag

Efter § 7, stk. 1, litra a, i den dagældende lov om arbejdsmarkedsbidrag, omfattede pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag bl.a. lønmodtagere, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført i udlandet for en arbejdsgiver i udlandet, forudsat at de pågældende er omfattet af social sikringslovgivning i Danmark, jf. stk. 3 eller 4, og at de pågældende er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1.

Loven med denne affattelse har været gældende siden den 1. juli 2004.

Klageren har ikke meldt sig hos de østrigske myndigheder, ligesom klageren ikke har betalt social sikring i Østrig. På den baggrund påhviler det efter Landsskatterettens opfattelse klageren at dokumentere, at klageren ikke omfattes af dansk social sikring i henhold til enten De Europæiske Fællesskabers forordninger eller en af Danmark indgået mellemfolkelig aftale herom, jf. nærmere § 7, stk. 3 og 4. Det har klageren ikke gjort, og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt vedrørende perioden 1. juli 2004 – 31. december 2009.

For perioden den 1. januar 2002 til og med den 30. juni 2004 har der ikke været hjemmel til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag ved arbejde i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver.

Landsskatteretten finder derfor, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag for denne periode og ændrer derfor SKATs afgørelse således:

2002: Arbejdsmarkedsbidrag 0 kr.

2003: Arbejdsmarkedsbidrag 0 kr.

2004: Arbejdsmarkedsbidrag 15.453 kr., da der er pligt til at betale arbejdsmarkedsbidrag fra og med den 1. juli 2004.