Kendelse af 22-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 29-05-2015

Indkomstårene 2002 og 2005.

SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger

Klageren har i en længere årrække anvendt virksomhedsordningen.

Klagerens repræsentant har i brev af 25. september 2012 med baggrund i SKM2011.810.SKAT bedt om ændring af virksomhedsordningens overskudsdisponering for indkomstårene 2001, 2002, 2005 og 2008 på grund af ændringer i kapitalafkastsatsen. SKAT har alene imødekommet klagerens anmodning for indkomstårene 2001 og 2008.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2002 og 2005. Afgørelsen af den 4. december 2012 er begrundet således:

”Din revisor har bedt om at få ændret grundlaget for din skat for 2002 og 2005, som følge af SKATs meddelelse om mulighed for korrektion af indkomst som følge af fejlagtig kapitalafkastsats gennem årene.

Vedlagt anmodningen er der fremsendt en opgørelse af de beløb, som for de enkelte indkomstår ønskes flyttet fra kapitalindkomst til indkomst til virksomhedsbeskatning.

SKAT har gennemgået din ansøgning, og vi mener fortsat at grundlaget for din skat ikke kan ændres, fordi genoptagelse i henhold til styresignalet SKM2011.810.SKAT ikke giver adgang til ændring i overskudsdisponeringen, da det kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 sammenholdt med den juridiske vejledning afsnit C.C.5.2.3.1.og C.C.5.2.8.3.

Såfremt vi nedsætter kapitalafkastet for de pågældende år, vil det således medføre et større resultat af virksomhed for hvert af årene, som skal beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1. Da det således vil være til ugunst for dig, har vi valgt ikke at foretage ændringerne i kapitalafkastet for årene.

Afgørelsen svarer til SKATs udsendte forslag af 8/11 2012.

Betingelserne for, at du kan få ændret din skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at betingelserne for genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002 og 2005 må anses for opfyldte, da den højere kapitalafkastsats har medført en højere beskatning og derved stillet klageren ringere. SKAT skal således acceptere, at klageren er berettiget til, at ændre virksomhedens overskudsdisponering i henhold til SKM2011.810.

Klagerens repræsentant har henvist til en analog sag, jf. Landsskatterettens kendelse i SKM2013.767.

Klagerens repræsentant har i brev af 26. februar 2015 anført:

”Supplerende oplysninger vedrørende 2002

[person1] selvangav oprindeligt et kapitalafkast på 218.564 kr. Dette fremgår eksempelvis af vedhæftede kopi af årsopgørelsen fra SKAT vedrørende 2002. Den ændrede kapitalafkastsats ville konkret have betydet, at det samlede kapitalafkast i stedet skulle være beregnet til 145.709 kr.

Det beløb som kapitalafkastet skulle have været mindre (72.855 kr.) ville konkret have betydet en anden beskatning af [person1], idet resultatet af virksomheden skulle have været 22.950 kr. højere, mens der i virksomhedsordningen skulle være opsparet 49.905 kr. i stedet for 0 kr.

Sagt med andre ord ville [person1] have disponeret hans skattepligtige indkomst anderledes, hvorfor det må konkluderes at den forkerte kapitalafkastsats har været til ugunst for ham.

Supplerende oplysninger vedrørende 2005

[person1] selvangav oprindeligt et kapitalafkast på 154.101 kr. Dette fremgår eksempelvis af vedhæftede kopi af skatteregnskabet for 2005 samt vedhæftede kopi af årsopgørelsen for indkomståret 2005. Den ændrede kapitalafkastsats ville konkret have betydet, at det samlede kapitalafkast ville være beregnet til 57.450 kr. Konkret ville et kapitalafkast i det niveau have betydet, at [person1] ville have disponeret hans indkomst anderledes, idet virksomhedsindkomsten i stedet ville være selvangivet som 203.000 kr. i stedet for 163.450 kr. Tilsvarende ville der være sparet yderligere et beløb op i virksomhedsskatteordningen. Sagt med andre ord ville [person1] have disponeret hans skattepligtige indkomst anderledes, hvorfor det må konkluderes at den forkerte kapitalafkastsats har været til ugunst for ham.

Jeg henviser i øvrigt generelt til [virksomhed1] s brev af 5. februar 2013 som jeg forudsætter beror på sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

SKAT har nægtet at efterkomme klagerens anmodning om at genoptage ansættelsen for indkomstårene 2002 og 2005 med henblik på at ændre kapitalafkast og hensættelsen til senere hævning og overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Der er henvist til, at en ændring i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne anses efter omstændighederne også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats, efter det af klageren oplyste, har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og et større opsparet overskud. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at der er betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis der var overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Den for høje kapitalafkastsats har således betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren er på den baggrund berettiget til, at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2002 og 2005.