Kendelse af 28-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2015

Indkomstårene 2000-2004

SKAT har ikke imødekommet en anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage de omhandlede indkomstår.

Faktiske oplysninger

Ved brev af 18. september 2012 har klagerens repræsentant anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2004. Da den hidtil offentliggjorte kapitalafkastsats er nedsat til en korrekt sats er det hidtil overførte fulde beregnede kapitalafkastbeløb overført fra virksomhedsordningen for højt. Dette beløb ønskes nu korrigeret og beregnet ud fra den korrekte og ikke den fejlbehæftede kapitalafkastsats, idet indkomsten hidtil er tilpasset via opsparinger i virksomhedsordningen efter en fastlagt skattestrategi. Der er henvist til styresignalet offentliggjort i SKM 2011.810.

SKATs afgørelse

SKATs afgørelse af 17. december 2012 er begrundet således:

”Du har bedt SKAT om at ændre grundlaget for din skat for 2000-2004 med henvisning til SKM2011.810.SKAT.

SKM2011.810.SKAT giver alene ret til at ændre i rentekorrektionen/kapitalafkastet. Ændringen i rentekorrektionen/kapitalafkastet giver ikke samtidig adgang til at ændre i størrelsen af opsparet overskud og hensættelse til senere hævning, idet det er særsklt lovreguleret i virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Efter virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1 og ligningsvejledningens afsnit E.G.2.7.4 kan opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning kun ændres under forudsætning af, at der sker ændringer i virksomhedens indkomst. Virksomhedens overskud ændres ikke ved ændringen af kapitalafkastet. Der kan derfor ikke ske ændringer i hensættelse til senere faktisk hævning og opsparet overskud.

Din revisors indsigelse af den 2. oktober 2012 giver ikke anledning til at SKAT ændrer på sin opfattelse, og skatteansættelsen fastsættes i overensstemmelse med ovenstående.

Betingelserne for, at du kan få ændret din skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren for indkomstårene 2000-2004 er berettiget til omvalg af opsparet overskud og hensættelse til senere faktisk hævning, som følge af ændret kapitalafkastsats jf. styresignal SKM 2011.810, idet indkomsten hidtil er tilpasset via opsparinger i virksomhedsordningen efter en fastlagt skattestrategi.

Skatteyder har i nærværende situation valgt at tilpasse indkomsten til mindst mulig skattebetaling her og nu sammenholdt med mindst mulig skattebetaling på sigt. Strategien har været at tilpasse ægtefællernes personlige indkomst til samme niveau i det et betydeligt kapitalafkast fra virksomheden herefter i relation til topskatteberegningen skal beskattes hos den af ægtefællerne, der har den største personlige indkomst. Kapitalafkast (kapitalindkomst) hæves fra virksomhedsskatteordningen forud for personlig indkomst, og derfor har hele kapitalindkomsten skullet hæves forud for indkomsttilpasning personlig indkomst ægtefællerne imellem.

Kapitalafkastet ønskes nedsat og opsparet overskud forhøjet med et tilsvarende beløb for indkomstårene 2000-2002 således:

For indkomståret 2003 ønskes kapitalafkastet nedsat med 71.207 kr. og en tilsvarende mindre hævning af opsparet overskud i virksomheden med 71.207 kr.

For indkomståret 2004 ønskes kapitalafkastet nedsat med 72.860 kr. fordelt på dels en mindre hævning af opsparet overskud i virksomheden med 30.000 kr. og dels en yderligere opsparing forhøjet med 42.860 kr.

Efter repræsentantens opfattelse er indkomstoptimeringen i virksomhedsordningen foretaget på et forkert grundlag på grund af de forkerte kapitalafkastsatser, og dette har været til ugunst for klageren, idet der er tvangshævet en større del af virksomhedens indkomst, end der burde have været. Derfor er klageren blevet stillet ringere som følge af, at kapitalafkastsatsen har været for høj.

Repræsentanten oplyser, at hvis klager havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats da indkomstdisponeringen blev foretaget, kunne indkomstdisponeringen være foretaget med afpasning af den personlige indkomst til topskattegrænsen, bl.a. under hensyntagen til de særlige regler om beskatning af kapitalafkast for ægtefæller.

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

SKAT har nægtet at efterkomme klagerens anmodning om at genoptage ansættelsen for indkomstårene 2000-2004 med henblik på at ændre hensættelsen til senere hævning og overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Der er henvist til, at en ændring i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og den personlige indkomst afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at der er betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis der var overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Den for høje kapitalafkastsats har således betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren er på den baggrund berettiget til, at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2000-2004.