Kendelse af 22-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 29-05-2015

Indkomstårene 2002, 2003, og 2006.

SKAT har ikke fundet grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser som følge af SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810 med henblik på ændring af kapitalafkastet og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage ansættelserne for de omhandlede indkomstår med henblik på at ændre kapitalafkast og opsparet overskud m.v. i virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger

Klageren har i en længere årrække anvendt virksomhedsordningen.

Klagerens repræsentant har i brev af 24. september 2012 med baggrund i SKM2011.810.SKAT bedt om ændring af virksomhedsordningens overskudsdisponering for indkomstårene 2000, 2003 og 2006 på grund af ændringer i kapitalafkastsatsen.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2002, 2003 og 2006. Afgørelsen er begrundet således:

”Vi mener at grundlaget for din skat ikke kan ændres, fordi genoptagelse i henhold til styresignal SKM2011.810SKAT ikke giver adgang til ændring i overskudsdisponeringen, da det kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskatteloven § 10 stk. I og ligningsvejledningen E.G.2.7.4.

Såfremt vi nedsætter kapitalafkastet de pågældende år, vil det medføre et større resultat al’ virksomhed for året, der skal beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, jf. virksomhedsskattelovens § 10 stk. 1. Såfremt du på trods heraf stadig ønsker kapitalafkastet nedsat jf. anmodning, bedes dette tilkendegivet inden fristens udløb.

...

I flg. virksomhedsskatteloven § 10 stk. 1 og ligningsvejledningen E.G.2.7.4 (nu juridisk vejledning C.C.5.2.8.3) er det kun ved ændringer i virksomhedens overskud, der kan foretages ændringer i relation til opsparet overskud. Virksomhedens overskud er uændret ved en ændret beregning af kapitalafkastet. Der er derfor ikke adgang til ændring af opsparet overskud i nærværende situation heller ikke med begrundelse i styresignalet.

SKATs afgørelse er derfor uændret jf. SKATs forslag ovenfor.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at betingelserne for genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2002, 2003 og 2006 må anses for opfyldte, da den højere kapitalafkastsats har medført en højere beskatning og derved stillet klageren ringere. SKAT skal således acceptere, at klageren er berettiget til, at ændre virksomhedens overskudsdisponering i henhold til SKM2011.810.

Klagerens repræsentant har i brev af 20. januar 2015 anført følgende:

”Skatteankestyrelsen har anmodet om supplerende oplysninger og argumentation i ovenfor nævnte sag. Vi har på vegne af vores kunde, anmodet om genoptagelse af indkomståret 2002, 2003 og 2006 som følge af den generelt nedsatte kapitalafkastsats.

Skatteyder har generelt og således også for de ovenfor nævnte år en skattestrategi i sin erhvervsvirksomhed med minimering af betaling topskat.

Generelt kan anføres, at når indkomst hæves fra virksomhedsskatteordningen, hæves først kapitalafkast (kapitalindkomst) og dernæst personlig indkomst. Når indkomst opspares i VSO opspares først personlig indkomst og dernæst kapitalindkomst.

I 2002 betales topskat af kapitalindkomst på 69.712 kr. svarende til 10.457 kr. Topskatten på kapitalindkomst beregnes på toppen af personlig indkomst, hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst. Her har ægtefællen en personlig indkomst på 206.906 kr. Der er ikke indbetalt på kapitalpension. Personlig indkomst er tilnærmelsesvis ansat til samme beløb hos skatteyder, 203.068. Hertil skal lægges indbetaling på kapitalpension 3.867 kr. Med en kapitalindkomst på 148.027 kr. hos skatteyder skal der herefter betales topskat af: 203.068 + 3.867 + 148.027. minus bundfradrag for topskat 2002 285.200 kr., 69.712 kr. Samlet set ville skatteyder i 2002 kunne have beregnet et kapitalafkast der var 79.129 kr. mindre og dermed samme beløb i personlig indkomst (før arbejdsmarkedsbidrag) mere, hvis han havde kendt den rigtige kapitalafkastsats på 4 % i stedet for 6 %. I 2002 har skatteyder opsparet 247.000 kr. Havde han kendt den “rigtige” kapitalafkastsats på 4 % ville han ifølge sin skattestrategi med ingen topskattebetaling samtidig med størst mulig hævning af indkomst fra virksomhedsskatteordningen have opsparet yderligere 69.712 kr. for derved at udgå topskat.

Som ovenfor ses er tallene for 2002 gennemgået her. En tilsvarende gennemgang kan laves ud fra de vedlagte sider af 2003 og 2006-regnskaberne.

Relevante sider fra de aktuelle indkomstår vedlægges.”

Landsskatterettens afgørelse

I SKATs styresignal offentliggjort i SKM 2011.810er det anført, at den forkerte beregning af kapitalafkastsatsen for perioden 2000 - 2010 indebærer, at der kan ske genoptagelse af ansættelserne efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Der vil dog kun ske genoptagelse af ansættelserne for de skattepligtige, der er blevet stillet dårligere som følge af den forkerte sats. Det er endvidere anført, at den skattepligtige kan anmode om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, hvis en ansættelsesændring har betydning for valget, og de øvrige betingelser efter skatteforvaltningslovens § 30 er opfyldt.

SKAT har nægtet at efterkomme klagerens anmodning om at genoptage ansættelsen for indkomstårene 2002, 2003 og 2006 med henblik på at ændre kapitalafkast og hensættelsen til senere hævning og overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen. Der er henvist til, at en ændring i overskudsdisponeringen kræver en ændring af virksomhedens skattepligtige overskud, jf. virksomhedsskattelovens § 10, stk. 1.

Ved Landsskatterettens kendelse af 15. oktober 2013, offentliggjort i SKM 2013.767, blev der i en sag vedrørende tvangshævet kapitalafkast som følge af finansielle aktiver givet medhold i, at betingelserne for genoptagelse og omvalg efter skatteforvaltningslovens §§ 26, 27 og 30 var til stede. Ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger m.v. må således anses for omfattet af begrebet ansættelsesændring i henhold til skatteforvaltningslovens § 30.

Ved Landsskatterettens kendelse af 9. juli 2014, offentliggjort i SKM 2014.730, blev der ligeledes givet tilladelse til ændret overskudsdisponering således, at kapitalindkomst og personlig indkomst for ægtefællerne kunne afpasses til topskattegrænsen.

Betingelserne anses således også for opfyldt i klagerens tilfælde, idet den forkert opgjorte kapitalafkastsats har været af betydning for klagerens overskudsdisponering. Såfremt klageren havde været bekendt med den korrekte kapitalafkastsats, da indkomstdisponeringen blev foretaget, ville indkomstdisponeringen kunne have omfattet et mindre kapitalafkast og den personlige indkomst afpasset til topskattegrænsen. Den for høje kapitalafkastsats har bevirket, at der er betalt mere i skat i de omhandlede år, end hvis der var overskudsdisponeret i virksomhedsordningen med udgangspunkt i et lavere kapitalafkast. Den for høje kapitalafkastsats har således betydet, at der er truffet uhensigtsmæssige beslutninger ved de selvangivne valg.

Klageren er på den baggrund berettiget til, at få genoptaget ansættelserne med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Klageren er endvidere berettiget til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet omvalget er direkte forbundet med ændringen. Der kan således ske ændringer i overskudsdisponering vedrørende hensættelser til senere hævninger, men de faktiske hævninger i de omhandlede indkomstår kan ikke ændres. Der kan i øvrigt ikke ske ændring af kapitalafkastgrundlagene. Det bemærkes i denne forbindelse, at der alene kan ske omvalg for de tilfælde, hvor der er en dokumenteret, direkte sammenhæng mellem de ønskede ændringer og den for høje kapitalafkastsats.

SKAT pålægges derfor at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2002, 2003 og 2006.