Kendelse af 11-02-2015 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Glostrup den 31. maj 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Der klages over SKATs skønsmæssige forhøjelse af indkomsten på 800.000 kr. for indkomståret 2008.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse af indkomsten

800.000 kr.

0 kr.

717.725 kr.

Faktiske oplysninger

Klager driver virksomhed som taxivognmand. Virksomheden har cvr-nr. [...1].

Den 25. juli 2009 blev klager stoppet i tolden i [lufthavnen], hvor han var i besiddelse af et større pengebeløb i danske kroner og euro. Beløbet blev omregnet til 211.712 kr. Klager rejste alene. Af Toldovertrædelsesrapporten fremgår, at klager oplyste, at pengene stammede fra opsparing og skulle bruges til, at hele hans familie kunne holde ferie.

På møde med SKAT den 12. september 2012 oplyste klager, at han i 2008 havde modtaget 211.720 kr. fra nogle venner eller familie i deres hjemland, og at pengene skulle bruges til at købe en lejlighed eller et hus i Danmark til disse personer. Da markedet vendte, inden klager fik købt noget, tog han i 2009 af sted for at betale pengene tilbage. Det var derfor, han blev taget i lufthavnen med pengene.

Klager oplyste på samme møde med SKAT, at han i slutningen af 2008 indgik en aftale om salg af en ejendom, og at han i den forbindelse modtog 200.000 kr. som udbetaling i forbindelse med salget. Der foreligger ingen dokumentation for dette, da pengene er hævet i udlandet og betalt kontant. Handlen er ikke gået endeligt igennem endnu, og pengene er ikke indsat i banken.

Klager har for SKAT fremlagt to stk. affidavit (dokument om hvis indholds rigtighed udstederen har aflagt ed over for offentlig myndighed) på engelsk, der er udfærdiget og underskrevet den 13. november 2012 i Pakistan af henholdsvis klager og [person1], [...]. Heri erklærer de begge, at klager fik betroet 210.000 kr. af [person1] med henblik på køb af en lejlighed i Danmark til [person1]. Det fremgår ikke, hvornår klager modtog de 210.000 kr. Klager erklærer at have betalt beløbet tilbage til [person1] i 2009, fordi købet af lejligheden ikke blev til noget.

Klager har oplyst, at hans søn blev gift den 17. juni 2007, og at traditionen i deres land (Pakistan) er, at faderen afholder og betaler for brylluppet, og de penge, som kommer ind i gaver, tilfalder faderen. Klager skønner, at der indgik cirka 250.000 kr. i pengegaver, som han ikke har indsat i banken. Klager har oplyst, at der deltog cirka 1.400 gæster i brylluppet. Til sandsynliggørelse heraf har han indsendt billeder taget under brylluppet, samt en håndskreven liste som ifølge klager viser de pengegavebeløb, der blev modtaget ved brylluppet. Ifølge repræsentanten blev bryllupsfesten afholdt haller i [by1] og udgifterne til brylluppet udgjorde 250.000 kr.

Klagers forretningspartner [person2] fra [virksomhed1] A/S har oplyst, at han og hans hustru var til stede ved brylluppet, og at der var omkring 1.400 gæster fordelt i to afdelinger (mænd og damer). Han har oplyst, at man stadig taler om dette bryllup, da de ikke havde styr på invitationerne og ikke selv regnede med, at der kom så mange, og at der kom cirka 200 mere end planlagt.

Klager har i perioden 24. juni – 5. september 2008 været registeret som ejer af en Mercedes-Benz E300 med reg.nr. [...].

Der er fremlagt en faktura af 12. juni 2008 fra [virksomhed2] om køb af den pågældende Mercedes for 76.000 kr. plus salær på 1.625 kr., i alt 77.625 kr.. Fakturaen er udsendt til [person3]. På fakturaen er der med håndskrift påført ”A’ conto 20.000,-” og ”Rest 57.625,-”.

Ifølge klagers repræsentant er [person3] en nær ven af klager, og [person3] var et kendt ansigt hos [virksomhed2] på daværende tidspunkt. [person3] var oprettet som kunde hos firmaet, hvorfor købsfakturaen for nemheds skyld blev udstedt til ham. Klagers repræsentant oplyser, at han har forsøgt at verificere disse oplysninger, men det har ikke været muligt, da [virksomhed2] i mellemtiden er gået konkurs.

Der foreligger en dankortkvittering, som viser, at der den 12. juni 2008, kl. 19.59 blev betalt 20.000 kr. til [virksomhed2].

Ifølge klagers repræsentant er dankortbetalingen på 20.000 kr. foretaget af klager. Klager har fremlagt et kontoudtog for hans bankkonto i [finans1], hvoraf det fremgår, at der den 18. juni 2008 blev hævet 20.000 kr. med posteringsteksten ”Vedr. [...]”; dette nummer står ikke på dankortkvitteringen af 12. juni 2008.

Der foreligger en slutseddel dateret 6. august 2008 om salg af Mercedes’en for 159.900 kr. kontant. På slutsedlen er klager anført som køber, mens [person4] er anført som sælger. Det er imidlertid klagers underskrift, der er påført som ”Sælgers underskrift”, ligesom det er klager, der har skrevet under ved kvittering for modtagelse af købesummen.

SKAT har anmodet om diverse regnskabsmateriale til brug for en vurdering af klager og hans virksomheds skatteansættelse.

Klagers revisor har oplyst til SKAT, at der ikke foreligger noget løbende ført kasseregnskab for kontante ind- og udbetalinger i virksomheden. Revisors arbejde i løbet af året bestod udelukkende af indberetning af månedlige lønsedler på grundlag af ”røde sedler”. Den resterende bogføring blev først foretaget, når hele indkomståret var afsluttet, og der skulle udarbejdes årsregnskab.

SKAT har oplyst, at klagers søn [person5], der var hjemmeboende i 2008, var til møde med SKAT den 21. oktober 2010. Det fremgår af mødereferatet, at “Han boede og stadig bor hjemme hos sin far, og at han ikke har haft noget privatforbrug af samme årsag”. Ifølge SKAT boede både sønnen, sønnens ægtefælle og parrets tre børn hos klageren i 2008.

SKAT har beregnet privatforbruget for klagers husstand for 2008 til at være negativt med 510.880 kr. således:

Debet

Kredit

Formue primo, klager

522.894 kr.

Formue primo, ægtefælle

2.373 kr.

Skattepligtig indkomst, klager

323.666 kr.

Skattepligtig indkomst, ægtefælle

7 kr.

Indbetalt skat

186.760 kr.

Overskydende skat

14.210 kr.

Ikke fradragsberettigede udgifter

10.651 kr.

Beskæftigelsesfradrag

12.300 kr.

Formue ultimo, klager

139.550 kr.

Formue ultimo, ægtefælle

3.581 kr.

863.436 kr.

352.556 kr.

- 863.436 kr.

Beregnet privatforbrug

- 510.880 kr.

SKAT har oplyst, at man har opgjort klagerens og hans ægtefælles privatforbrug til 446.943 kr. i 2007 og til 228.484 kr. i 2009.

[person6], formand for [virksomhed3], har oplyst følgende i erklæring af 12. september 2013:

”Jeg er af [person7] blevet bedt om at kommentere på [person8] omsætning på kr. 4.141.171, med tre biler, seks ansatte chauffører og [person8] som afløser.

Først: Næsten 1,4 million indkørt pr. vogn i 2008 er godt.

Dette underbygges af de følgende to konstateringer.

1. Den kommunale myndighed der regulerer taximarkedet i [by2] hedder “[...]”. [...] laver hvert år en statistik der omhandler andet halvår, baseret på indberetninger fra 20 % af vognene. Af [...]s statistik fra 2008 fremgår det at en gennemsnitsvogn i [by2], i andet halvår 2008 indkørte kr. 494.077 i modsætning til 2007 hvor det var kr. 514.202. Nedgangen skyldtes den økonomiske krise der ramte taxibranchen hårdt efter 2007.

Hvis man i 2008 alene kigger på vogne der “fortrinsvis betjenes af chauffører” fremgår det at 212 biler har kørt i 503.038 timer på et halvt år, altså over 90 timer om ugen.

Det har givet en gennemsnitlig omsætning på kr. 562.053 i andet halvår. Der er ikke den store forskel på indkørslerne i første og andet halvår, så ifølge den kommunale myndighed ligger gennemsnitsomsætningen altså i overkanten af 1,1 million pr. vogn i 2008 for direkte sammenlignelige vogne.

2. Der findes i taxibranchen flere forskellige overenskomster, der alle er baseret på ren provisionsløn. Den fremherskende aflønning er 50 % af indkørslen plus feriepenge, de øvrige afviger med meget få procent. Hvis syv chauffører indkører kr. 4.141.171, vil det udløse en løn på kr. 332.772 pr. chauffør inkl. feriepenge.

Det kan ikke gøres bedre i et lavtlønserhverv.

Lad mig slutte som jeg startede, næsten 1,4 millioner pr. vogn i 2008 er flot!!”

SKATs afgørelse

SKAT anfører, at der er et entydigt krav om, at der skal foreligge et korrekt ført og dagligt afstemt kasseregnskab. Da dette ikke er tilfældet, kan regnskabsmaterialet og dermed det indsendte regnskab ikke lægges til grund for en korrekt vurdering af skatteansættelsen, og SKAT er herefter berettiget til at foretage et skøn over den samlede skatteansættelse jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Til brug derfor har SKAT foretaget en beregning af klagers husstands samlede privatforbrug, som viser et negativt privatforbrug på 510.880 kr.

Da man ikke kan leve af negative midler, er det SKATs påstand, at virksomhedens resultat har været bedre end oplyst, eller at klager har haft andre skattepligtige indtægter, han ikke har medregnet i skatteansættelsen.

For at husstanden kommer op på at have et acceptabelt privatforbrug, forhøjes indkomsten med 800.000 kr., hvorved privatforbruget udgør 289.120 kr.

SKAT har vurderet, at dette er et acceptabelt privatforbrug for en husstand på 3 voksne (inklusive klagers voksne søn, [person5]).

SKATs bemærkninger til den oprindelige klage:

Det eneste nye, der er tilgået sagen er, at klager i forbindelse med indsigelse mod SKATs forslag af 12. november 2012 for indkomståret 2009 har indsendt 2 stk. affidavit på engelsk. Den ene affidavit er underskrevet af klager, og den anden affidavit er underskrevet af den tidligere pakistanske ambassadør i Danmark.

Det ændrer dog ikke SKAT holdning til sagen som helhed. Der er gennem tiderne i mange sager forsøgt dokumenteret diverse lån og kontante betalinger ved hjælp af lånedokumenter, gældsbreve, skyldnererklæringer, vekselkvitteringer og diverse erklæringer, uden at skatteyder har fået medhold i, at det skulle tages i betragtning ved privatforbrugsopgørelsen. At den ene i denne sag fremlagte erklæring (affidavit), der angiveligt skulle være underskrevet af den tidligere pakistanske ambassadør i Danmark, gør ikke, at SKAT antager en anden holdning til sagen.

SKATs bemærkninger til den supplerende klage:

SKAT gør overordnet gældende, at:

SKAT stadig anser sig fuldt berettiget til at have foretaget en skønsmæssig ansættelse på grund af mangelfuldt regnskabsmateriale.
SKAT ikke mener, at deres privatforbrugsopgørelse bygger på et forkert grundlag, idet de af klager og hans repræsentant anførte poster ikke ses dokumenteret fyldestgørende.
1. Mercedes Benz E 300

SKAT bemærker, at det ikke er klager, der står som køber i forbindelse med købet i juni 2008, og at pengestrømmene i forbindelse med køb og salg ikke er fremsendt. På trods af at der oprindeligt var tale om auktionssalg, finder SKAT det usædvanligt, at der kan opnås en så stor fortjeneste på så kort tid.

2. [adresse1]

SKAT bemærker, at der ligesom ved nedennævnte bryllupsgaver er tale om kontante beløbstransaktioner, der ikke er underbygget af dokumenterede pengestrømme.

3. Kontantgaver fra bryllup

SKAT bemærker, at der udelukkende er tale om kontante beløbstransaktioner, der ikke er underbygget af dokumenterede pengestrømme.

4. Erklæring fra [person6], [virksomhed3]

SKAT udtaler, at man ikke har truffet en afgørelse, som bygger på, at SKAT påstår, at omsætning pr. vogn har udgjort et større beløb end selvangivet.

SKAT har alene forhøjet indkomsten på grund af manglende fyldestgørende regnskabsmateriale samt på grundlag af et uantageligt lavt (negativt) privatforbrug. SKAT har med andre ord udelukkende anført, at klager har haft skattepligtige indtægter af en eller andet art, der ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst for året. Der tages ikke stilling til, hvor disse indtægter stammer fra.

Det synes derfor irrelevant at kommentere den fremsendte erklæring.

5. Rimeligt privatforbrug

Det anføres, at den hjemmeboende søn [person5] bidrager efter bedste evne til familiens privatøkonomi.

Hertil bemærker SKAT, at [person5] var til møde med SKAT den 21. oktober 2010. Det fremgår af mødereferatet, at “Han boede og stadig bor hjemme hos sin far, og at han ikke har haft noget privatforbrug af samme årsag”.

SKAT bemærker, at det er repræsentantens opfattelse, at SKAT bør acceptere et privatforbrug, der følger retningslinjerne i bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering, dvs. et rådighedsbeløb på 5.170 kr.

På trods af at Landsskatteretten i kendelse af den 8. april 2013 (j.nr. 11-0298666) har nævnt ovenstående bekendtgørelse, er det SKATs opfattelse, at det ikke er udtryk for, at de 5.170 kr. er fast fremtidig praksis, som SKAT skal følge i privatforbrugsopgørelser i skattemæssig henseende.

Et antageligt privatforbrug er individuelt fra person til person. For nogen mennesker er et antageligt privatforbrug 12 x 5.170 kr., og for andre er det 1 million årligt.

SKAT anfører, at det fremkomne privatforbrug ved den foretagne forhøjelse ligger umiddelbart på linje med eller under de omkringliggende indkomstår.

6. Tilsidesættelse af regnskab

Det er stadig SKATs opfattelse, at SKAT var berettiget til ikke at lægge det fremsendte regnskab til grund for en vurdering af skatteansættelsen.

Der har aldrig for året været ført et kasseregnskab, hvorfor det rigtig nok ikke kunne fremskaffes.

Bogføringen foregik udelukkende efter, at året var gået.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten anfører, at det er SKATs opfattelse, at der ikke er ført korrekt og dagligt kasseregnskab i klagers vognmandsvirksomhed, hvorfor det indsendte regnskabsmateriale ikke kan lægges til grund for en korrekt vurdering af skatteansættelsen. Repræsentanten gør heroverfor gældende, at SKAT ikke har været berettiget til at se bort fra det indsendte regnskabsmateriale, da det, på trods af visse mangler, giver et retvisende billede af resultatet i vognmandsvirksomheden.

SKAT har på baggrund af ovenstående foretaget et skøn over den samlede skatteansættelse efter skattekontrollovens § 5, stk. 3, og har herved forhøjet klagers indkomst med 800.000 kr. på baggrund af en af SKAT udarbejdet privatforbrugsopgørelse. Det gøres heroverfor gældende, at den af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelse bygger på et forkert grundlag, herunder at den negligerer salg af private aktiver i det pågældende indkomstår.

Klagers repræsentant nedlægger derfor påstand om, at klagers skatteansættelse for indkomståret 2008 skal nedsættes med 800.000 kr.

Klager driver til daglig en vognmandsvirksomhed med taxakørsel som personligt drevet virksomhed under cvr-nr. [...1]. Virksomheden drives fra klagers privatadresse, [adresse2], [by3].

Klager har arbejdet i Danmark siden 1970 og i taxabranchen siden slutningen af 70’erne. I 1999 blev han, efter ansøgning, tilladt at starte selvstændigt som taxavognmand. Vognmandsvirksomheden er stødt vokset i omfang og omsætning siden starten. Klager har pt. 3 vogne og 6 ansatte chauffører, og er tilknyttet taxacentralen. Udover at stå for det administrative, samt vedligeholdelse af bilerne, kører klager også selv taxa, for derved at undgå spildtid hvor vognene holder stille. Klagers vognmandsvirksomhed er særdeles veldrevet og har en omsætning, der set i forhold til antallet af vogne ligger langt over gennemsnittet for sammenlignelige taxavognmandsvirksomheder. I 2008 indkørte klagers vogne 4.141.171 kr., og set i forhold til branchegennemsnittet for samme periode, ligger klagers omsætning ca. 23 % højere.

Det oplyses, at klager bor sammen med sin hustru og sin søn, [person5] på 32 år. [person5] ejer en kiosk og bidrager efter evne til familiens fællesøkonomi. Klager har tillige en ældre søn, [person9], som ikke længere er hjemmeboende.

SKAT indkaldte ved skrivelse af den 31. august 2010 det samlede regnskabsmateriale for klager for indkomståret 2008. Materialet skulle bruges til en vurdering af hans indkomstopgørelse og skatteansættelse, herunder virksomhedens indkomstopgørelse.

Ved skrivelse af den 4. oktober 2010 sendte klagers revisor, [person10] fra [virksomhed4], det af SKAT efterspurgte materiale. Det var dog ikke muligt at fremskaffe virksomhedens kasseregnskab for 2008.

Efter en gennemgang af det fremsendte materiale var SKAT af den opfattelse, at der ikke var ført korrekt og daglig afstemt regnskab for virksomheden i indkomståret 2008. SKAT udarbejdede på denne baggrund en privatforbrugsopgørelse, og skønnede på denne baggrund en forhøjelse af klagers indkomst på 1.000.000 kr. Forhøjelsen blev udsendt som forslag den 30. april 2012.

Efter et møde mellem SKAT, klager, [person5] og [person2] fra [virksomhed1] A/S den 12. september 2012 revurderede SKAT det tidligere fremsendte forslag og nedsatte den skønsmæssige forhøjelse fra 1.000.000 kr. til 800.000 kr. Nedsættelsen af skønnet skete, idet man i det tidligere forslag havde anset et privatforbrug på 489.120 kr. for et acceptabelt niveau for privatforbruget. Efter revurderingen var SKAT af den opfattelse, at en hustand som klagers rimeligvis kunne have et privatforbrug på 200.000 kr. lavere end først antaget, herefter fastsat til 289.120 kr.

Nedsættelsen af den skønsmæssige forhøjelse skete således alene på baggrund af, at man fra SKATs side i det oprindelige forslag havde taget udgangspunkt i et for højt normalprivatforbrug. Der var ikke tale om, at SKAT havde taget klagers indsigelser om privatforbruget i betragtning.

Repræsentanten anfører, at klager den 12. juni 2008 købte en Mercedes Benz E300 på auktion hos [virksomhed2] A/S, for 76.000 kr. Auktionskøbet medførte, at klager ikke havde mulighed for at prøvekøre eller foretage værkstedsmæssige undersøgelser af bilen. Bilen blev endvidere solgt uden garanti. Den store usikkerhed, der er ved auktionskøbet, betød omvendt også, at klager kunne købe bilen til langt under markedsprisen.

Klagers hensigt med bilen var, at den skulle tjene til familiens private kørselsbehov, men klager fik et godt tilbud, og valgte derfor at sælge bilen videre den 6. august 2008 til [person4] for 159.900 kr. Klager fik således en avance på 83.900 kr., der ikke fremgik - eller skulle fremgå - nogetsteds.

Klager købte i lige sameje med sin søn, den 1. oktober 2002 lejligheden beliggende [adresse1], st., [by2]. Der er tale om en ejerlejlighed til beboelse. Lejligheden blev solgt i 2008 til klagers svigersøn, [person11]. [person11] kunne imidlertid ikke godkendes til finansiering af ejendommen, hvorfor det blev aftalt, at han blot betalte klager 200.000 kr. kontant, og herefter betalte ydelser og renter til finansieringen af ejendommen. Ejendommen blev således ikke overskødet til [person11], men klager solgte den de facto og fik 200.000 kr. kontant.

Ejendommen er senere solgt til tredjemand. Ejendommen blev i den forbindelse overskødet fra klager, som fortsat fremstod som ejer i tingbogen. Købesummen tilfaldt - bortset fra den del, der gik til indfrielse af finansieringen - [person11], da det reelt var hans lejlighed.

Klagers søn [person9] blev gift den 17. juni 2007. Udgiften til brylluppet blev afholdt af klager, og bryllupsfesten blev arrangeret af klager og resten af familien. I overensstemmelse med pakistanske traditioner blev kontante bryllupsgaver herefter afleveret til klager direkte fra gæsterne. Gæsterne var således fuldt vidende om, at bryllupsgavepengene ikke retmæssigt tilkom brudeparret. Der blev givet gaver for i alt cirka 250.000 kr. Repræsentanten henviser til en opgørelse på dagen over de modtagne bryllupsgaver samt billeder fra brylluppet.

Til støtte for den nedlagte påstand gør repræsentanten i første række helt overordnet gældende, at der ikke har været grundlag for den af SKAT skønsmæssigt fastsatte forhøjelse af virksomhedens indkomst for 2008.

Det gøres i anden række helt overordnet gældende, at den af SKAT skønsmæssigt fastsatte forhøjelse ikke tager højde for relevante, skattefrie indkomster og således bygger på et forkert grundlag.

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at de samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi betragtes som skattepligtig indkomst.

Af skattekontrollovens § 1 fremgår, at enhver, der er skattepligtig her til landet, skal foretage en årlig selvangivelse af sin indkomst.

Af skattekontrollovens § 3 fremgår bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler om erhvervsdrivende virksomheders udarbejdelse af et skattemæssigt regnskab.

Af bekendtgørelse nr. 593 af den 12. juni 2006 samt bekendtgørelse nr. 594 af den 12. juni 2006 fremgår mindstekravene til det skattemæssige årsregnskab m.v. for henholdsvis større og mindre virksomheder.

Af skattekontrollovens § 5, stk. 3, fremgår, at såfremt en selvangivelse ikke foreligger på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt. Bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt der ikke er selvangivet korrekt. Af bestemmelsen fremgår, at “hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.”


Det fremgår ikke nærmere af bestemmelsen, hvorledes skønnet skal udøves, eller hvilke rammer skønnet skal udøves under. Til illustration heraf henvises til forarbejderne til bestemmelsen i FT 1995-96, tillæg A, lovforslag L104 af 1. december 1995, hvor der står:

”Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser – set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af.”

Repræsentanten henviser videre til, at Folketingets Ombudsmand i sin udtalelse nr. 197 i 1990 kritiserede SKATs begrundelse for en skønsmæssig ansættelse og udtalte, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt, efter en konkret vurdering af skatteyders og denne families forbrug.

Til støtte for at SKAT ikke har været berettiget til skønsmæssigt at forhøje klagers skattepligtige indkomst, gøres det gældende, at det udarbejdede regnskab udviser et retvisende billede af klagers indkomst ved vognmandsvirksomheden. Det bestrides ikke, at der har været manglende løbende bogføring i indkomståret 2008, men dette forhold har ikke ført til et decideret mangelfuldt regnskab, der kan begrunde en skønsmæssig ansættelse af klagers skatteansættelse.

Det gøres i forlængelse af ovenstående gældende, at det af klager selvangivne overskud af taxavirksomheden er korrekt. Der henvises i den forbindelse til, at overskuddet bygger på regnskabet for 2008, som udviser et indkørt beløb på 4.141.171 kr. I overensstemmelse med erklæringen fra [person6], formand for sammenslutningen [virksomhed3], skal der henvises til, at vognmandsvirksomheden er særdeles veldrevet og har en omsætning, der ligger 23 % højere end gennemsnittet for sammenlignelige taxavognmandsvirksomheder for samme periode. Det må således anses for højst usandsynligt, at der har været yderligere indtægter i klagers vognmandsvirksomhed, end det i regnskabet anførte.

Sammenholdt med de konkrete påviselige fejl i SKATs privatforbrugsopgørelse, jf. nedenfor, må SKAT således have bevisbyrden for, at klager har haft indtægter ud over de selvangivne. SKAT har ikke løftet bevisbyrden herfor. SKAT har ikke påvist en realistisk kilde, hvorfra den ekstra årsindtægt på 800.000 kr. skulle komme.

Til støtte for at den skønsmæssige forhøjelse ikke er korrekt, gøres det gældende, at der ikke i SKATs privatforbrugsopgørelse er taget højde for skattefrie indtægter, som klager har haft i 2008.

SKAT har således ikke taget højde for, at klager i 2008 modtog en kontant købesum på 200.000 kr. for ejendommen beliggende [adresse1], st., [by2], i forbindelse med at ejerlejligheden de facto overgik til klagers svigersøns eje. Det bemærkes i den henseende, at overskødning af ejendommen er en tingsretlig sikringsakt, og således ikke en gyldighedsbetingelse for, at en overdragelse formueretligt har fundet sted. At SKAT ikke har taget højde for forholdet i sin skønsmæssige forhøjelse fremgår direkte af SKATs afgørelse af 18. oktober 2012. Der er ikke grundlag for at tro, at salget udløste en skattepligtig ejendomsavance for klager.

Det gøres videre gældende, at SKAT ikke har taget højde for, at klager i 2008 købte en Mercedes E300 på auktion og solgte bilen senere samme år, hvorved han opnåede en avance på 83.900 kr. At SKAT ikke har taget højde for forholdet i sin skønsmæssige forhøjelse, fremgår direkte af SKATs afgørelse af 18. oktober 2012.

Det gøres videre gældende, at SKAT ikke har taget højde for, at klager i forbindelse med sønnens bryllupsfest den 17. juni 2007 modtog et kontantbeløb på ca. 250.000 kr. fra festdeltagerne. Klagerens udgifter på 250.000 kr. til bryllupsfesten for 1.400 personer i 2007 ses tydeligt at være afholdt af privatforbruget i 2007, der med sine cirka 450.000 kr. må siges at ligge betragteligt over, hvad en familie bestående af en taxavognmand og hans hustru, der ingen indtægt har, kan forventes at have. Repræsentanten mener, at det er sandsynligt, at en stor del af pengegaverne fra brylluppet er anvendt af klageren til forbrug i 2008, da privatforbruget for 2008 ellers har været alt for lavt.

Ifølge SKAT er et privatforbrug på 289.120 kr. et acceptabelt privatforbrug for en familie på 3 voksne personer. Det gøres heroverfor gældende, at 289.120 kr. er et kunstigt højt privatforbrug, idet klagers 32-årige, hjemmeboende søn selv betaler for sit private forbrug, og herudover bidrager til familiens samlede økonomi. Det har formodningen imod sig, at sønnen ikke har bidraget til familiens fælles økonomi. Hvad sønnen har sagt til SKAT i 2010 kan ikke lægges til grund i klagers sag, som er for 2008. Det kan derfor ikke lægges til grund, ud fra referatet af SKATs møde med sønnen i 2010, at sønnen ikke har bidraget til husstandens privatforbrug. Det gøres således gældende, at sønnens privatforbrug ikke skal belaste en privatforbrugsberegning for klager.

I bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om gældssanering er et vejledende rådighedsbeløb for en voksen person med en beskeden livsførelse ansat til 5.170 kr. pr. måned. Det må lægges til grund, at et rådighedsbeløb, der følger gældssaneringsbekendtgørelsen, ikke - som antaget af SKAT - kan være uantageligt, jf. også Landsskatterettens afgørelse af 8. april 2013, j.nr. 11-0298666, som direkte henviser til bekendtgørelsen. Det gøres således gældende, at et antageligt privatforbrug for klager og hans hustru i indkomståret 2008 har været 124.080 kr., dvs. 165.040 kr. mindre, end det af SKAT antagne.

Det må også anses for mere antageligt, at privatforbruget i 2008 ligger på et gennemsnit af de reelle beregnede privatforbrug i 2007 på 196.943 kr. (beregnet som 446.943 kr. ifølge SKATs udtalelse, fratrukket udgifter på 250.000 kr. til bryllupsfest) og det beregnede privatforbrug i 2009 på 228.484 kr. (ifølge SKATs udtalelse), dvs. 212.714 kr. SKAT har antaget et privatforbrug, der er over 35 % højere.

Det gøres sammenfattende gældende, at klager har selvangivet i overensstemmelse med regnskabet for hans taxavognmandsvirksomhed for 2008, og at det må anses for højst usandsynligt, at der kan have været yderlige indtægter, end de i regnskabet anførte, jf. ovenfor. Dette sammenholdt med de konkret påviselige fejl i SKATs privatforbrugsopgørelse, herunder skattefrie indtægter som SKAT har negligeret i opgørelsen, må føre til, at SKAT har bevisbyrden for, at klager har haft yderligere skattepligtige indtægter i indkomståret 2008. SKAT har ikke løftet bevisbyrden herfor.

SKATs supplerende bemærkninger

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om nedsættelse af den skønsmæssige forhøjelse med 82.275 kr. til 717.725 kr., idet det anses for godtgjort, at klager har haft en skattefri fortjeneste på 82.275 kr. ved salg af en Mercedes Benz E 300.

På retsmøde udtalte SKAT, at når privatforbruget er negativt, har SKAT ikke pligt til at påvise en kilde til, hvorfra udeholdte indtægter kan stamme.

Hvis de 200.000 kr. ved salg af lejlighed godkendes medregnet i privatforbrugsopgørelsen, er det SKATs opfattelse, at beløbet er skattepligtigt, fordi klager ikke har beboet ejendommen.

Angående størrelsen af et antageligt privatforbrug anførte SKAT, at den hjemmeboende søn havde en ægtefælle uden indtægt og tre børn, som også boede hos klageren, samt at sønnen havde en skattepligtig indkomst på 243.000 kr. i 2008. Sønnen kan derfor anses for selvforsørgende, men sønnen kan ikke anses at have bidraget til klagerens og klagerens ægtefælles privatforbrug.

På baggrund af privatforbruget i de omkringliggende år mener SKAT imidlertid, at SKATs skøn over et antageligt privatforbrug på 289.120 kr. ikke er for højt. Da både udgifterne til bryllupsfesten og indtægterne i form af bryllupsgaver skal henføres til 2007, kan privatforbruget for 2007 beregnes til 446.943 kr. For 2009 mener SKAT, at privatforbruget, som i første omgang var beregnet til 228.484 kr., skal forhøjes med de 210.000 kr., som klageren havde med, da han blev stoppet i lufthavnen i 2009.

På baggrund heraf mener SKAT, at den skønsmæssige forhøjelse bør nedsættes med 82.275 kr. til 717.725 kr.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes, med enkelte begrænsninger, den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, som skattepligtig indkomst.

Det er som udgangspunkt en betingelse for at kunne foretage en skønsmæssig forhøjelse, at regnskabsgrundlaget kan tilsidesættes. Domstolspraksis har dog anerkendt, at selv om SKAT hverken kan påvise formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges bogførings- og regnskabsmateriale, vil SKAT alligevel kunne foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt, i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst og bevægelserne i den skattepligtiges formueforhold i løbet af indkomståret.

I virksomheden blev der ikke ført et dagligt kasseregnskab, ligesom der ikke blev bogført løbende i indkomståret 2008. Retten mener derfor, at klagers regnskabsmateriale ikke opfylder de regler, der er fastsat med henvisning til skattekontrollovens § 3, stk. 4, om at hvis der ikke foreligger et skattemæssigt årsregnskab m.v. efter de regler, som skatteministeren har fastsat efter § 3, stk. 1-3, finder lovens § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. Som konsekvens heraf har SKAT været berettiget til at fastsætte klagers indkomst skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Erklæringen fra [person6], formand for [virksomhed3], kan ikke føre til, at det er SKAT, der skal bevise eksistensen af skattepligtige, ikke selvangivne indtægter. I henhold til retspraksis er det klager, der skal bevise, at han har haft skattefrie indtægter, der har bidraget til hans privatforbrug. Der henvises til Højesterets dom af 27. november 2008 (gengivet i SKM2009.37.HR), Højesterets dom af 17. juni 2005 (gengivet i SKM2005.275.HR) og Højesterets dom af 6. december 2001 (gengivet i SKM2002.70.HR).

Det skal derfor vurderes, om klager har løftet bevisbyrden for, at han har modtaget 200.000 kr. kontant fra sin svigersøn i forbindelse med lejlighedssalg, at han har modtaget kontantgaver på 250.000 kr. ved sin søns bryllup, og at han har opnået en skattefri fortjeneste på 83.900 kr. ved køb og salg af en Mercedes Benz E300.

For så vidt angår salg af lejligheden har klager ikke dokumenteret pengestrømmen. Klager har heller ikke fremlagt andet materiale, der sandsynliggør, at han har solgt sin andel af lejligheden, og at han i forbindelse hermed har modtaget 200.000 kr. kontant. Derfor kan det ikke lægges til grund, at klager modtog 200.000 kr. fra svigersønnen.

Angående påstanden om modtagne gaver ved sønnens bryllup har klager hverken ført tilstrækkeligt bevis for størrelsen af pengegaverne, eller for at pengegaverne tilfaldt klager. Selv hvis det antages, at klager modtog pengegaverne, har klager ikke har sandsynliggjort, at pengegaverne fra brylluppet i 2007 har bidraget til privatforbruget i 2008.

For så vidt angår fortjeneste ved salg af bilen må det anses for sandsynliggjort, at det var klager, der solgte bilen for 159.900 kr., idet klager har skrevet under som sælger og har kvitteret for modtagelse af købesummen. Uanset at det er [person3], der er anført som køber af bilen på købsfakturaen af 12. juni 2008 fra [virksomhed2], anses det for sandsynliggjort af klager, at det reelt var ham, der købte bilen for 77.625 kr. inklusive salær. Der er lagt vægt på, at der ifølge en dankortkvittering blev betalt 20.000 kr. til [virksomhed2] den 12. juni 2008, og klager har dokumenteret, at der få dage efter købet blev hævet 20.000 kr. på hans bankkonto. Som følge heraf anses klager at have løftet bevisbyrden for, at han i 2008 havde en skattefri fortjeneste ved salg af bilen på (159.900 – 77.625) 82.275 kr., som bidrog til hans privatforbrug.

Selv med en forhøjelse af rådighedsbeløbet på 82.275 kr., er privatforbruget stadig negativt med (510.880 – 82.275) 428.605 kr. Der er således grundlag for at forhøje indkomsten skønsmæssigt, så den giver mulighed for et rimeligt/antageligt privatforbrug. Der henvises til Højesterets dom af 6. december 2001 (gengivet i SKM2002.70.HR).

Klager gør indsigelse mod, at SKAT har anset 289.120 kr. for et acceptabelt privatforbrug for husstanden med tre voksne, herunder klagers voksne søn. Ifølge klager betaler sønnen selv for sit private forbrug, og herudover har sønnen bidraget til familiens samlede økonomi.

Det er ikke dokumenteret af klager, at den hjemmeboende søn [person5] har bidraget til familiens økonomi. Sønnen har oplyst på et møde med SKAT den 21. oktober 2010, at han boede og stadig bor hjemme hos sin far, og at han ikke har haft noget privatforbrug af samme årsag. På baggrund heraf findes det berettiget, at SKAT har fastsat det acceptable privatforbrug ud fra en forudsætning om, at beløbet skal dække privatforbruget for en husstand med tre voksne.

I kendelse af 8. april 2013 (j.nr. 11-0298666) har Landsskatteretten henvist til, at der i bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008 om begæring af gældssanering er ansat et vejledende rådighedsbeløb 5.170 kr. pr. måned for en voksen person med en beskeden livsførelse. Det er dog ikke udtryk for, at dette beløb altid skal lægges til grund ved opgørelsen af et acceptabelt privatforbrug. Retten finder det rimeligt, at SKAT har fastsat det acceptable privatforbrug til 289.120 kr. – svarende til 8.031 kr. pr. måned for hver af de tre voksne i husstanden – navnlig da det ifølge SKAT umiddelbart ligger på linje med eller under privatforbruget for de omkringliggende indkomstår.

Erklæringen fra [person6], formand for [virksomhed3], ændrer ikke ved denne vurdering. Klagers regnskabsgrundlag er tilsidesat, og indkomsten forhøjes skønsmæssigt på grund af et negativt privatforbrug, men der er hermed ikke taget stilling til, hvorfra pengene stammer.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse og nedsætter den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten med den skattefrie fortjeneste ved bilsalg på 82.275 kr. Forhøjelsen af indkomsten nedsættes dermed fra 800.000 kr. til 717.725 kr.