Kendelse af 30-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2016

Sagen drejer sig om, hvorvidt en valutaswap og flere valutaterminsforretninger har tilknytning til klagerens landbrugsvirksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt.

Indkomståret 2009

Indkomst i virksomhed

SKAT har forhøjet virksomhedens indkomst

med 260.972 kr. vedrørende fratrukket tab

på valutaswap i 2008 og har nedsat indkomsten

med 28.291 kr. vedrørende løbende betalinger

på swaps. Netto har SKAT forhøjet virksomhedens

indkomst med 232.681 kr., som er anset som et kildeartsbegrænset

tab uden for virksomheden.

Landsskatteretten nedsætter virksomhedens indkomst med 33.257 kr.

og nedsætter kildeartsbegrænsede fremførselsberettigede tab til 0 kr.

SKAT har ændret indskudskontoen, kapitalafkastgrundlaget

og rentekorrektionen.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Se Landsskatterettens begrundelse.

Kapitalindkomst uden for virksomheden

Landskatteretten forhøjer indkomsten med 33.257 kr.

Indkomståret 2010

Indkomst i virksomhed

SKAT har forhøjet anden kapitalindkomst i virksomheden

med 10.933 kr. (der er selvangivet en anden kapitalindkomst

i virksomheden på -511.649 kr.).

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har ansat kildeartsbegrænsede tab uden for virksomheden

til 423.724 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har ændret indskudskontoen, kapitalafkastgrundlaget

og rentekorrektionen.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Se Landsskatterettens begrundelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver landbrugsvirksomhed fra egen ejendom på [adresse1], [by1] med salg af kartofler og planteproduktion i øvrigt. Klageren har endvidere indtægter i form af salg af juletræer. Omsætningen udgjorde i 2008 – 2010 hhv. ca. 1,1 mio. kr., ca. 0,9 mio. kr. og 0,8 mio. kr. Resultatet efter renter har i alle årene været negativt.

Der er i medfør af vurderingsloven foretaget en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og den øvrige del af ejendommen.

Den erhvervsmæssige del af landejendommen er medtaget i virksomheden. Af R-75 opgørelserne for 2008 – 2010 fremgår følgende vurderingsoplysninger og fordeling af ejendomsværdien på erhvervsdelen og stuehuset (privat):

Der er udarbejdet 2 virksomheds- og skatteregnskaber for virksomheden i 2010. Det første er ifølge den fremlagte udskrift fra den 3. august 2011. Det andet er fra den 16. februar 2012. I begge de fremlagte regnskaber er anden kapitalindkomst i virksomheden medtaget med 954.440 kr. (udgift).

Af de seneste virksomheds- og skatteregnskaber for 2008 – 2010 fremgår, at der i virksomhed er fratrukket følgende finansielle omkostninger:

Beløbet på 4.966 kr. vedrørende swaps i 2009 er fremkommet som forskellen mellem markedsværdien pr. 31. december 2008 på -265.938 kr. og markedsværdien pr. 31. december 2009 på -260.972 kr. Beløbet på -735.681 kr. er fremkommet som forskellen mellem markedsværdien pr. 31. december 2009 på -260.972 kr. og markedsværdien pr. 31. december 2010 på -996.653 kr.

I 2009 og 2010 er der selvangivet en anden kapitalindkomst i virksomheden på hhv. 33.257 kr. og -511.649 kr. Klageren anmodede efterfølgende SKAT om godkendelse af et fradrag på i alt 954.440 kr.

I virksomhedsregnskabet af 3. august 2011 for 2010 er kurstab på swap medtaget med 996.653 kr., og kursgevinst på terminsforretning er medtaget med 537.903 kr. Det er ikke oplyst, hvorledes beløbet på -511.649 kr. er fremkommet.

Af virksomhedens regnskaber fremgår, at der i 2008 – 2010 var følgende realkredit og øvrig gæld inkl. markedsværdi af finansielle kontrakter i virksomheden (angivet her til nominel restgæld. Gæld i euro er omregnet til danske kr.):

Den samlede erhvervsmæssige gæld i euro i virksomheden udgjorde:

I privat regi havde klageren i 2008 og 2009 et privat realkreditlån i [finans1] på opr. 269.400 euro.

Af virksomhedens regnskab for 2004 fremgår, at der primo 2004 var medtaget realkreditgæld i virksomheden på 4.098 t.kr., og at der ultimo 2004 var medtaget realkreditgæld i virksomheden på 2.015.292 kr. Realkreditgælden primo bestod af et 5 % lån i [finans1] på opr. 1.630.000 kr. med udløb i 2035 (optaget med 1.606.883 kr.), et kontant lån i [finans1] på opr. 269.400 euro, som er optaget til 1.988.116 kr., og 2 fastforrentede lån i DLR på hhv. 37.879 kr. og 422.792 kr. Egenkapitalen i virksomheden var negativ med -1.025 t.kr. Indskudskontoen var primo 2004 negativ med 668.837 kr.

I 2004 er der beregnet rentekorrektion af den negative indskudskonto.

Klageren indskød i 2004 1.673.232 kr. på virksomhedens egenkapital. Indskuddet skete ved, at klageren tog realkreditlånet på opr. 269.400 euro ud af virksomheden, hvorefter egenkapitalen i virksomheden pr. 31. december 2004 blev positiv med 945.617 kr.

Af virksomhedens regnskab for 2005 fremgår, at 5 % lånet i [finans1] på opr. 1.630.000 kr. er indfriet i forbindelse med optagelse af et lån på 213.900 euro, som er medtaget i virksomheden. Klageren har som privat uden for virksomheden medtaget realkreditgæld til [finans1] på 1.988.116 kr. (opr. 269.400 euro).

Det er ikke oplyst, hvornår klageren optog lånet på opr. 83.800 euro.

I 2010 optog klageren ét variabelt forrentet lån i [finans1] på 567.000 euro. Provenuet fra lånet blev anvendt til indfrielse af de 2 F1 lån i euro i virksomheden på opr. hhv. 213.000 euro og opr. 83.800 euro og til indfrielse af det private lån på opr. 269.400 euro. Det nye lån blev opdelt i et privat lån og et virksomhedslån, idet 56 % af provenuet blev medtaget i virksomheden.

Klageren har i 2004 – 2010 selvangivet private realkreditrenter vedrørende eurolånet på opr. 269.400 euro, som han i 2004 udtog af virksomheden.

Ultimo 2008 indgik klageren en rammeaftale med [finans2] A/S ([finans2]) om køb og salg af valuta, valutaterminsforretninger, renteaftaler, optioner og rente- og valutaswaps. Aftalen er underskrevet af klageren den 6. november 2008 og af [finans2] den 23. december 2008. I rammeaftalen er fastsat vilkår for handler og kontrakter, der er omfattet af rammeaftalen. Af pkt. 15 i rammeaftalen er det særligt fremhævet, at kunden er bekendt med, at handel med finansielle instrumenter kan være forbundet med betydelige risici. Rammeaftalen fra 2008 blev i december 2010 afløst af en ny rammeaftale.

Det er ikke oplyst, om der eksisterer en tidligere rammeaftale.

Den 5. september 2008 bekræftede [finans2], at klageren havde indgået en valutaswapaftale med [finans2]. Swappen har referencenummer [...]. Valutaswappen er med en fast hovedstol i begge ben på hhv. 470.000 euro (EUR) og 747.441 schweizerfranc (CHF). Aftalens begyndelsesdato er 9. september 2008, og slutdatoen er 30. december 2011. I aftalens løbetid skal [finans2] til klageren betale en kvartalsvis variabel rente af 470.000 euro til klageren. Renten er fastsat efter EUR-EUBOR-TELERATE. Betalingsdatoerne er den 30. december, 30. marts, 30. juni og 30. september i året.

I aftalens løbetid skal klageren til [finans2] betale en kvartalsvis variabel rente af 747.441 schweizerfranc. Renten er fastsat efter CHF-LIBOR-BBA. Betalingsdatoerne er den 30. december, 30. marts, 30. juni og 30. september i året.

Det er bestemt, at betalingerne afvikles over klagerens konto i [finans2], og at der skal ske omveksling til danske kroner.

Af de indberettede oplysninger (R75) for 2008 fremgår, at klageren i 2008 har indgået en valutaswapaftale med referencenummer [...] til et produktbeløb på 3.732.477 kr. Markedsværdien pr. 31. december 2008 er indberettet med en værdi på -265.938 kr.

Af de indberettede oplysninger for 2009 fremgår, at valutaswap med referencenummer [...], som blev indgået i 2008, ikke er afsluttet pr. 31. december 2009. Produktbeløbet er på 3.734.999 kr. Der er indberettet et tab på 260.972 kr. (angivet med ”-”).

I 2009 er der endvidere indberettet 2 valutaswaps med referencenummeret 4859253N. Produktbeløbene er på hhv. -2.000.000 kr. og 2.000.000 kr. Den ene kontrakt er indberettet med en gevinst på 193.813 kr., og den anden kontrakt er indberettet med et tab på 193.813 kr.

I 2010 er det indberettet et produktbeløb på valutaterminsforretninger på i alt 4.463.698 kr. Kontrakterne er indgået i 2010, men er ikke afsluttet pr. 31. december 2010. Der er ikke indberettet avance eller tab. Markedsværdien på valutaswappen med referencenummer [...] er indberettet med -986.865 kr.

[finans2] har i et efterfølgende brev til [virksomhed2] oplyst, at markedsværdien af swappen med referencenummer 4850260 N pr. 31. december 2010 var -966.652,95 kr. Den samme værdi har [finans2] oplyst i en e-mail af 2. august 2011 til [person1], [virksomhed2].

Til beskrivelse af indgåede valutaterminskontrakter har klageren fremlagt 7 handelsbekræftelser fra [finans2] vedrørende [finans2]´s salg af 747.000 schweizerfranc mod euro til klageren til en aftalt terminskurs. 2 af handelsbekræftelserne er dateret i 2010 og 5 i 2011.

Af handelsbekræftelse af 30. juni 2010 fremgår, at [finans2] har solgt 747.000 schweizerfranc a kurs 132,57 = 563.475,90 euro til levering den 1. oktober 2010. Af handelsbekræftelse af 30. september 2010 fremgår, at [finans2] har solgt 747.000 schweizerfranc a kurs 132,37 = 564.327,26 euro til levering den 1. december 2010.

Den 13. maj 2011 har [finans2] i en e-mail til [virksomhed2]en oplyst, at markedsværdien af valutaterminsforretningen på klagerens køb af 747.000 schweizerfranc på termin pr. 31. december 2010 er på 276.931 kr.

SKAT har bedt om, men har ikke modtaget, dokumentation for, hvorledes gevinsten er opgjort, ligesom SKAT ikke har modtaget kopi af handelsbilag.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag i virksomheden på nettotab på finansielle kontrakter i 2009 og 2010, fordi det ikke er godtgjort, at valutaswappen på 470.000 EUR/747.441CHF har tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed. Det skyldes, at klageren ikke har erhvervsmæssig gæld i euro, der kan rummes i valutaswappens hovedstol i euro. Det er ikke godtgjort, at den private gæld uden for virksomheden reelt er erhvervsmæssig gæld. Klageren har i 2010 handlet 3 valutaterminskontrakter, som alle vedrører køb af 747.000 schweizerfranc mod euro.

Den samlede prioritetsgæld vedrører en landbrugsejendom, som delvist anvendes erhvervsmæssigt. I indkomstårene 2008 og 2009 er der i privat regi optaget selvstændige realkreditlån. I 2010 foretog klageren en låneomlægning, idet han indfriede 2 realkreditlån i virksomheden i euro og sit private lån i euro i forbindelse med optagelse af et samlet realkreditlån på 567.000 euro.

I den Juridiske Vejledning 2012, afsnit C.B.1.8.4.2, fremgår, at finansielle kontrakter kan have erhvervsmæssig tilknytning, hvis kontrakten er indgået for afdække rente- og valutarisici eller for at reducere virksomhedens finansieringsomkostninger.

Det er afgørende, at swappens hovedstol er mindre eller af samme størrelse, som hovedstolen på de erhvervsmæssige lån. Det er ikke godtgjort, at den private realkreditgæld, som ikke er medtaget i virksomheden, er erhvervsmæssig. Realkreditgælden vedrører en landbrugsejendom, som anvendes delvist erhvervsmæssigt. Den samlede erhvervsmæssige gæld i euro, som er medtaget i virksomheden, udgjorde i 2008 – 2010:

Valutaswappen og de efterfølgende valutaterminsforretninger er ikke anset som erhvervsmæssige, idet valutaswappen og terminsforretningernes hovedstol på 470.000 euro hver for sig klart overstiger den underliggende gæld i euro. Valutaterminskontrakterne anses indgået for at afdække risikoen på valutaswappen. SKAT har derfor ikke godkendt fradrag i den erhvervsmæssige indkomst for nettotabet på de finansielle kontrakter. Nettotabet er anset som kildeartsbegrænset, og tabet kan fremføres til fradrag i senere gevinster.

SKAT har ikke hjemmel til at foretage ændring for 2008 og 2009 vedrørende valutaswappens værdi ultimo 2008 og primo 2009, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 7.

SKAT har ændret virksomhedens indkomst således:

SKAT har i begge indkomstår foretaget konsekvensændringer i virksomhedsordningen vedrørende hævninger, opgørelse af kapitalafkastgrundlaget og rentekorrektion som følge af, at valutaswappen og valutaterminskontrakterne ikke kan medtages i virksomheden.

SKAT har efterfølgende bl.a. udtalt, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at hele realkreditgælden er erhvervsmæssig, herunder den realkreditgæld, som er selvangivet som privat.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den selvangivne kapitalindkomst i virksomheden i 2009 godkendes. I 2010 er der nedlagt påstand om, at der godkendes en anden kapitalindkomst i virksomheden på -954.440 kr. mod selvangivet -511.649 kr. Valutaswappen og terminskontrakterne har tilknytning til erhvervsvirksomheden. I forbindelse med finansiering af landbrugsvirksomheden optog klageren et kreditforeningslån i euro. For at reducere sine finansieringsudgifter indgik klageren i 2008 en valutaswapaftale med sit pengeinstitut. Som følge af betydelige stigninger i kursen på schweizerfrancen opstod der tab på valutaswappen. For at begrænse dette tab, indgik klageren i 2010 en modgående terminskontrakt, som ved udgangen af 2010 havde en positiv markedsværdi.

SKAT har nægtet at anerkende tabet på swapaftalen for fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst, da de ikke har anset tabet for at have erhvervsmæssig tilknytning.

Klageren har anvendt virksomhedsordningen til opgørelse af den skattepligtige indkomst, hvorfor der er foretaget en fordeling af aktiver og passiver i henholdsvis den erhvervsmæssige og den private balance. Valutaswapaftalerne er tilknyttet ejendommens kreditforeningslån. Gælden er fordelt på tre lån, hvoraf de 2 er placeret i virksomhedens balance. Det sidste lån er placeret i den personlige balance.

I årene 2005 – 2010 var fordelingen mellem virksomhedens aktiver/passiver og private aktiver/passiver således:

Ved optagelse af realkreditlånene i 2005 var der en positiv egenkapital i virksomheden på 1.387.000 kr. Det er derfor sandsynliggjort, at en større del af virksomhedens samlede gæld har erhvervsmæssig tilknytning end den fordeling, der fremgår af balancen.

Udover finansiering af virksomhedens aktiver har en del af gælden dækket driftsmæssige underskud i 2006 og 2007 på 533.000 kr., hvorfor 1.920.000 kr. af gælden er erhvervsmæssig. Der er ikke foretaget private investeringer i bolig, sommerhus eller biler, og der er kun foretaget en ubetydelig pensionsopsparing på ca. 10.000 kr. årligt.

Klageren har med valutaswappen swappet 470.000 euro til 747.441 schweizerfranc. Modværdien af valutaswappen på 747.441 schweizerfranc i danske kroner er ca. 3.501.000 kr. En del af den erhvervsmæssige gæld er i danske kroner. Det er uden betydning, at en del af den erhvervsmæssige gæld er i danske kroner. Det skyldes, at der er en nær sammenhæng mellem kursudviklingen på danske kroner og kursudviklingen på euro. Udsvingsbåndet er +0,25 til -0,1. Den Europæiske Centralbank garanterer for fastkursaftalen. Der er i øvrigt ikke nogen direkte sammenhæng mellem kreditforeningsgælden i euro og swapaftalens størrelse. Den samlede kreditforeningsgæld i euro udgør 554.000 euro, men swappen udgør 470.000 euro. Det kan derfor ikke fastslås, hvilken del af kreditforeningslånene, der ikke er omfattet af swappen. Endelig er swapaftalen indgået med klagerens bank og ikke med kreditforeningen. Tabet på swapaftalen er derfor fradragsberettiget, fordi swapaftalen har erhvervsmæssig tilknytning.

Det gøres subsidiært gældende, at der skal godkendes et forholdsmæssigt tabsfradrag.

Landsskatterettens afgørelse

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i dette afsnit på indkomst fra virksomheden.

Af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, fremgår, at aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, ikke indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Dog indgår i virksomheden den erhvervsmæssige del af en ejendom, hvor der foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den skattepligtige, og på den øvrige ejendom. Ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8, indgår i virksomheden med den del af ejendommen, der ikke tjener til bolig for ejer.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at personer kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 1.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at 1. pkt. ikke gælder tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, fremgår, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Af forarbejderne til kursgevinstlovens § 32 fremgår, at terminskontrakter kan have erhvervsmæssig tilknytning, hvis de indgås for at sikre driftsrelaterede risici f.eks. tilgodehavender eller leverancer.

Af kursgevinstlovens § 33 fremgår, at gevinst og tab på en finansiel kontrakt skal lagerbeskattes.

Det fremgår af TS-cirkulære 2000-32, at kontrakter, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med en betalingsforpligtelse i relation til lånet. Det forudsættes, at den ene af kontraktens to valutaler er den valuta, som lånet er optaget i, og den anden valuta er den valuta, som lånet fremover skal være i. Endelig skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige låns næste rentetermin og restgæld. Cirkulæret er ophævet, men indskrevet i ligningsvejledningen og fremgår af LV 2008 – 2011, afsnit A.D.2.18.4.

Den Juridiske Vejledning, som SKAT har henvist til, gjaldt ikke i 2008 - 2010. Den første version af Den Juridiske Vejledning, version 1.1, som gjaldt fra 19. januar 2010 – 19. juli 2010, indeholdt kun dødsbobeskatning. Praksis vedrørende finansielle kontrakter blev først medtaget i version 1.4 gældende for perioden 1. april 2011 – 22. januar 2012.

I ligningsvejledningerne for 2008 - 2010, afsnit A.D.2.18.4, er det præciseret, at det beror på en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning. Der er omtalt enkelte afgørelser vedrørende swaps, herunder bl.a. SKM2006.451 SR, SKM2007.411 SR og SKM2009.357 SR. Fælles for de nævnte afgørelser er, at der ved vurderingen af, om en swap har erhvervsmæssig tilknytning, bl.a. lægges vægt på/forudsættes, at swappens hovedstol udgør det samme beløb/ikke overstiger den underliggende erhvervsmæssige gæld, og swappen involverer det bagvedliggende låns valuta.

Landsskatteretten lægger til grund, at markedsværdien af valutaswappen pr. 31. december 2010 var -966.653 kr.

Al erhvervsmæssig gæld skal indgå i virksomhedsordningen. Privat gæld kan efter praksis indgå i virksomhedsordningen mod beregning af en eventuel rentekorrektion. Medtagelsen af privat gæld i virksomhedsordningen medfører ikke, at gælden ændrer karakter og bliver erhvervsmæssig.

Da swapaftalen blev indgået, havde klageren alene erhvervsmæssig gæld i euro på ca. 285.000 euro. Den private gæld i euro, som ikke er medtaget i virksomheden, kan ikke medtages ved vurderingen af, om den underliggende realkreditgæld i virksomheden i euro kan rummes i swappens hovedstol i euro. Klagerens erhvervsmæssige gæld i danske kroner kan heller ikke medtages, idet euroen i forhold til danske kroner er en fremmed valuta. Klageren har derfor ikke godtgjort, at valutaswappen har tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed. Da valutaterminskontrakterne er indgået for at modvirke tabet på valutaswappen, skal gevinsten på terminskontrakterne ikke medtages i virksomheden. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende 2010 vedrørende ansættelsen af virksomhedens indkomst. Der er ikke grundlag for at godkende swappen og valutaterminskontrakterne som delvise erhvervsmæssige.

I 2009 nedsætter Landsskatteretten kapitalindkomsten i virksomheden med 33.257 kr. og forhøjer klagerens kapitalindkomst uden for virksomheden med 33.257 kr. Landsskatteretten ansætter det fremførselsberettigede kildeartsbegrænsede tab i 2009 til 0 kr. I 2010 ansættes det fremførselsberettigede kildeartsbegrænsede tab til 423.724 kr. i overensstemmelse med SKATs afgørelse.

Idet valutaswappen og valutaterminskontrakterne ikke har tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed, kan værdien ikke indgå ved bl.a. beregning af kapitalafkastgrundlaget og kapitalafkastet. Landsskatteretten overlader i medfør af § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1428 af 13. december 2013 af forretningsorden for Landsskatteretten den beløbsmæssige opgørelse af konsekvenserne for opgørelse af indskudskontoen og beregning af rentekorrektion til SKAT.