Kendelse af 14-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Lyngby den 30. november 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Skatteankenævnet har ikke pålagt SKAT at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2008.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren er indrejst til Danmark fra Rusland den 6. september 1993 og fik den 15. maj i 2002 dansk statsborgerskab.


Klageren har haft folkeregisteradresse i Danmark siden indrejsen med undtagelse af perioden 6. april 2004 til 2. juni 2005, hvor klageren var udrejst til Rusland.

Ifølge SKATs oplysninger har klageren deltaget i følgende danske selskaber:

[virksomhed1] ApS. Selskabet blev opløst pr. 30. april 2002.
[virksomhed2] ApS.Selskabet blev erklæret konkurs den 11. januar 2006. Inden konkursen oprettede klageren og en samarbejdspartner selskabet [virksomhed3] ApS (se nedenfor), der skulle fortsætte aktiviteterne fra [virksomhed2] ApS.
[virksomhed3] ApS. Selskabet blev stiftet den 21. januar 2003 og var under opløsning i perioden 5. februar - 3. april 2008, under likvidation i perioden 3. april - 1. september 2008 og blev taget under konkursbehandling den 1. september 2008. Selskabet blev erklæret konkurs den 23. marts 2010.
[virksomhed4] ApS. Selskabet blev stiftet den 1. januar 2006. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 12. juli 2007 og blev erklæret konkurs den 14. april 2009.

Ved afgørelse af den 17. november 2008 forhøjede SKAT klagerens skattepligtige indkomst med 500.000 kr. for både indkomståret 2005 og 2006. Forhøjelse udsprang af, at SKAT havde konstateret et negativt privatforbrug, og dækkede for 2005 over en forhøjelse af virksomhedsindkomsten og for 2006 over et ulovligt anpartshaverlån og forhøjelse af virksomhedsindkomsten.

Forud for forhøjelserne havde SKAT afholdt møde med klageren, ligesom SKAT ved breve af 19. august 2008 og 14. oktober 2008 havde anmodet klageren om at indsende relevant materiale til brug for sagens behandling. Klageren havde ikke reageret på henvendelserne. Klagerens daværende repræsentant modtog kopi af såvel breve af 19. august 2008 og 14. oktober 2008 samt afgørelsen af 17. november 2008.

Ved SKATs afgørelse af 14. april 2010 blev klagerens virksomhedsoverskud for 2006 forhøjet med 1.577.000 kr. fra det tidligere skønnede 130.946 kr. til 1.707.946 kr. Forhøjelsen var begrundet med, at SKAT havde fået nye oplysninger i form af kurators redegørelse, som viste, at klageren havde indbetalt 1.577.000 kr. til [virksomhed3] ApS i regnskabsåret, der sluttede den 30. juni 2006.


Den 14. april 2010 traf SKAT desuden afgørelse om skønsmæssig forhøjelse af klagerens virksomhedsindkomster for 2007 og 2008 med henholdsvis 346.000 kr. i 2007 og med 280.000 kr. i 2008. Forhøjelserne udsprang af, at SKAT havde konstateret et lavt/negativt privatforbrug hos klageren.

Ved breve af den 28. april 2011 og den 29. april 2011 anmodede klagerens repræsentant om at få nedsat klagerens skattepligtige indkomster for 2000 og 2005 - 2008. Brevene er stemplet som modtaget hos SKAT mandag den 2. maj 2011.

Som begrundelse for genoptagelsesanmodningen anførte repræsentanten, at der var kommet nye oplysninger, men det var ikke anført, hvad de nye oplysninger bestod i.

I brev af 29. juni 2011 anmodede SKAT klageren om at indsende:

Privatforbrugsopgørelser for 2005-2008 for klagerens husstand med dokumentation for indtægter.
Dokumentation for længerevarende sygdom i form af lægeerklæring, som viser, hvem der har været syg med hvilken sygdom samt varigheden af sygdommen.
Dokumentation for nye oplysninger, der henvises til i anmodningerne om genoptagelse af 2007 og 2008.

Ved brev af den 11. august 2011 rykkede SKAT klageren for de oplysninger, som SKAT havde indkaldt i brev af 29. juni 2011.

I en e-mail til SKAT den 25. august 2011 oplyste klagerens repræsentant, at det ikke var muligt at fremsende yderligere dokumentation. Videre anmodede repræsentanten om, at der blev truffet afgørelse i sagen, såfremt skatteansættelserne ikke kunne genoptages på det foreliggende grundlag.

I brev af 26. august 2011 sendte SKAT forslag til afgørelse af sagen, hvori SKAT vurderede, at klageren ikke kunne få ændret sine skatteansættelser. Klageren blev givet en frist til den 19. september 2011 til at komme med bemærkninger til SKATs forslag.


Den 22. september 2011 traf SKAT afgørelse om, at klageren ikke kunne få ændret sine skatteansættelser for 2000 og 2005-2008.

I forbindelse med sagens behandling ved skatteankenævnet har klageren indsendt erklæring af 6. september 2007 fra sin læge, hvori det er anført, at klageren i perioden 14. december 2006 til 27. juli 2007 fik behandling med blokader og smertestillende medicin, og at klageren pt befinder sig i en post traumatisk tilstand.

Desuden er der fremlagt en statusattest af den 19. april 2012 fra klagerens læge, hvoraf det blandt andet fremgår, at klageren har haft kroniske smerter gennem ca. 6 år.


Klageren har også fremlagt en udskrift fra [hospital1], hvoraf det fremgår, at klageren efter overfald og mishandling i 2006 har haft mange smerter i nakke, ryg og især højre hofte. Undersøgelsesdatoen er anført til den 19. september 2011.

Videre er der fremlagt udskrift af journal fra [hospital2] vedrørende klagerens undersøgelser m.v. fra den 24. november 2011 – 21. marts 2012, samt ordinationsliste over klagerens medicin.

Desuden har klageren som dokumentation for sine økonomiske forhold indsendt følgende:

Låneaftale af 14. januar 2005 indgået mellem [virksomhed5] Limited, [virksomhed3] ApS og klageren,
Tillægsaftale af 1. august 2006 til låneaftalen af 14. januar 2005 med [virksomhed5] Limited
Tillægsaftale af 1. august 2006 mellem [virksomhed5] Limited og klageren til en aftale af 28. januar 2005 om investeringsrådgivning.

Desuden har han haft fremlagt kontooversigt fra [finans1], hvoraf der fremgår, hvilke indsætninger, der er sket på klagerens russiske bankkonto, oplysninger om kreditkortshævninger på Mastercard fra [finans1], afhøringsrapport af klageren fra den 8. februar 2010 samt brev af den 16. december 2010 fra [politiet], hvoraf det fremgår, at politiet har besluttet at opgive påtale mod klageren for skattesvig for perioden 9. december 2004 til 20. juli 2006. Desuden er der fremlagt udtalelse fra [politiet] omkring årsagen til påtaleopgivelsen.

Skatteankenævnets afgørelse

Det er en grundlæggende betingelse både for ordinær genoptagelse efter § 26, stk. 2, og for ekstraordinær genoptagelse efter § 27, stk. 1, at den skattepligtige fremlægger nye faktiske eller retlige oplysninger, som giver grundlag for at ændre skatteansættelsen.


Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin indkomstansættelse, fremlægge oplysningerne senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Anmodningen om genoptagelse for indkomstårene 2005 og 2006 er fremsendt henholdsvis den 28. og 29. april 2011, og derfor efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Derfor skal genoptagelsesanmodningen for disse år behandles efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, om ekstraordinær genoptagelse.

For indkomståret 2007 har SKAT anset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, for at være sprunget.

Da genoptagelsesanmodningen for 2007 er dateret 28. april 2011 og modtaget hos SKAT mandag den 2. maj 2011, er det skatteankenævnets opfattelse, at anmodningen må være afsendt og dermed “fremlagt” af klageren senest den 1. maj 2011, og dermed anses klageren for at have bedt om genoptagelse af 2007 inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Vurderingen af om der kan ske genoptagelse af skatteansættelserne skal således for indkomstårene 2005 og 2006 foretages efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, mens vurderingen for 2007 og 2008 skal foretages efter reglerne om ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk.2.

For 2005 og 2006 ses klageren ikke at opfylde betingelserne for ændring efter § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Efter bestemmelsens nr. 8, kan ekstraordinær genoptagelse imødekommes, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

For så vidt angår 2005 og 2006 har klageren anført, at politiet har opgivet påtalen mod ham vedrørende kreditkorthævninger, hvilket betyder, at der ikke er bevis for, at klageren har haft en højere indtjening end den selvangivne.


Den strafferetlige og den skatteretlige bevisvurdering er ikke sammenfaldende, og det forhold, at der er opgivet at gennemføre en straffesag medfører ikke automatisk, at der ikke er grundlag for en skattemæssig forhøjelse.

Ifølge låneaftalen indgået med [virksomhed5] Limited i januar 2005 kunne klageren låne op til 410.000 US$. I tillægsaftalen fra august 2006 blev lånebeløbet forhøjet, således at klageren kunne låne op til 648.000 US$.

Klageren har i 2005 og 2006 foretaget hævninger på cirka 3,4 mio. kr. på et Mastercard, som er udstedt af den russiske bank [finans1].

Klageren har givet modstridende forklaringer om, hvordan lån fra [virksomhed5] Limited er udbetalt, idet klageren har oplyst, at beløbet blev overført til klagerens private konto, men senere overfor politiet har klageren oplyst, at pengene blev indsat på en russisk konto i [finans1].

Klageren har fremlagt to “kontoudtog” fra russiske [finans1] med pengeoverførsler til klagerens bankkonto. Det samlede beløb for 2005 udgør 400.600 US$, mens det samlede beløb for 2006 udgør 36.000 US$. Man kan dog ikke se af “kontoudtogene”, at der er tale om indsættelser fra [virksomhed5] Limited.

På trods af anmodninger herom har klageren ikke fremlagt bankkontoudtog for sine konti i [finans2], hvorfor det ikke kan konstateres, om [virksomhed5] Limited har overført penge til de danske bankkonti.


Klageren har derfor ikke dokumenteret omfanget af pengeoverførsler fra [virksomhed5] Limited, ligesom det ikke er dokumenteret, at hævningerne på det russiske Mastercard hænger sammen med klagerens private lån af [virksomhed5] Limited.

Klageren har uanset opfordringer hertil ikke indsendt bankkontoudtog for sine private bankkonti i [finans2] for 2005-2007, som kunne vise, om det er korrekt, at lånebeløb er overført af [virksomhed5] Limited til klagerens bankkonto i [finans2].

Klageren har desuden ikke fremlagt dokumentation for, at han har betalt renter, eller for at han har betalt tilbage på lånet, selvom [virksomhed5] ifølge låneaftalen kunne kræve tilbagebetaling fra den 31. december 2008, og klageren har ikke selvangivet renteudgifter vedrørende lånet.

Tillægsaftalen af 1. august 2006 om investeringsrådgivning viser, at klageren den 28. januar 2005 indgik aftale om at yde investeringsrådgivning til [virksomhed5] Limited. Klageren har ikke selvangivet indtægter for rådgivningsydelser i 2005 og 2006. I det omfang klageren har haft indtægter for hans rådgivningsydelser efter aftalen, vil disse indtægter være skattepligtige for klageren efter statsskattelovens § 4.

På baggrund af ovenstående finder skatteankenævnet det ikke bevist, at klageren har modtaget skattefrie private lån, der skal indgå i beregningen af klagerens rådighedsbeløb til privatforbrug i 2005 og 2006.

På samme måde dokumenterer de fremlagte låneaftaler med [virksomhed5] Limited ikke, at klageren har modtaget låneprovenu i 2007 og 2008.

For så vidt angår 2007 og 2008 bemærker nævnet også, at klageren ifølge SKAT ikke har hævet på det russiske Mastercard i disse år. Der foreligger heller ikke oplysninger om, at klageren i årene 2007 og 2008 skulle have modtaget beløb, der kan henføres til lån fra [virksomhed5] Limited.

Nævnet finder det således ikke dokumenteret, at klageren har modtaget skattefrie private lån, som har bidraget til hans privatforbrug i 2007 og 2008.

Det betyder, at der ikke er grundlag for at genoptage og ændre indkomsterne, uanset om de øvrige betingelser for genoptagelse skulle være opfyldt.

Klageren har anført, at han efter et overfald i 2006 efterfølgende har haft smerter og posttraumatisk stresstilstand, hvilket har vanskeliggjort hans skattemæssige forpligtelser. Sygdommen er begrundelsen for klagerens manglende indberetninger og hans manglende tilbagemeldinger på SKATs skrivelser.

De fremlagte oplysninger omkring klagerens sygdom kan ikke begrunde, at klagerens skatteansættelser for 2005 og 2006 skal nedsættes. Som følge heraf kan klageren heller ikke anses at have godtgjort, at SKATs skønsmæssige fastsættelser af indkomsterne for 2005 og 2006 er åbenbart urimelige.

De fremlagte oplysninger omkring klagerens helbredsmæssige tilstand dokumenter ikke, at klageren har befundet sig i en post- traumatisk tilstand og/eller har haft svære smerter fra 2007 til 2011. Det fremgår af udskriften fra [hospital1], at klageren havde oplyst, at smerterne i hoften var faldet til ro, men at smerterne var blevet akut værre et par måneder tidligere.

Oplysningen om at klageren befandt sig i en posttraumatisk tilstand den 6. september 2007, er ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at klageren har befundet sig i tilstanden frem til 2011.


Det er derfor ikke sandsynliggjort, at klageren som følge af smerter og sin psykiske tilstand har været ude af stand til at varetage sine skattemæssige forpligtelser i perioden fra overfaldet i 2006 til 2011. Der lægges også vægt på, at klageren havde bistand af sin advokat i 2008, som kunne varetage hans interesser under SKATs behandling af skattesagen for 2005 og 2006.

Der anses derfor ikke for at foreligge særlige omstændigheder, som falder ind under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ligeledes anses 6-månedersfristen i § 27, stk. 2, for at være sprunget. Klagerens påstand om ekstraordinær genoptagelse for 2005 og 2006 er udelukkende støttet på låneaftaler indgået i 2005 og 2006, altså forhold som klageren og hans advokat hele tiden har været bekendt med. Klageren og hans advokat må også have været klar over, at oplysningerne var relevante for skatteansættelserne for 2005 og 2006, idet SKAT allerede i august og oktober 2008 bad klageren om at indsende blandt andet låneaftalerne med [virksomhed5].

På de tidspunkter hvor SKAT fastsatte indkomsterne for 2005 og 2006 skønsmæssigt, må klageren og hans advokat således have været klar over, at de skønnede indkomster efter klagerens opfattelse var forkerte, idet der i SKATs privatforbrugsopgørelser ikke var taget hensyn til de optagne lån fra [virksomhed5] Limited. 6-månedersfristen i § 27, stk. 2, anses derfor for at løbe fra de tidspunkter, hvor SKAT traf afgørelser om de skønsmæssige fastsættelser af klagerens indkomster for 2005 og 2006.

For 2005 traf SKAT afgørelse om skønsmæssig fastsættelse af indkomsten den 17. november 2008, og for 2006 traf SKAT afgørelser om skønsmæssig fastsættelse af indkomsten den 17. november 2008 og efterfølgende den 14. april 2010.

Klagerens anmodninger om genoptagelse blev sendt til SKAT den 28. april 2011. Anmodningerne for 2005 og 2006 er dermed ikke indgivet inden for 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Der er således ikke grundlag for at genoptage klagerens skatteansættelser, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

I forbindelse med retsmødet har SKAT anført, at klageren i forbindelse med den underliggende skattesags behandling havde været repræsenteret ved en advokat, og det derfor ikke kan antages, at han ikke havde haft mulighed for at varetage sine interesser.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for 2005, 2006, 2007 og 2008 skal genoptages.

Der foreligger særlige omstændigheder samt nye oplysninger, der kan begrunde genoptagelse.

I 2006 var klageren udsat for overfald samt mishandling, hvilket medførte et længerevarende sygdomsforløb. Som følge af hændelsen har klageren haft voldsomme smerter i nakke, ryg og hofte, hvilket også fremgår af udskrift fra Ortopædkirurgisk afdeling på [hospital1]. Endvidere har klageren udviklet en post-traumatisk tilstand, hvilket er dokumenteret ved udskrift fra klagerens læge.

Posttraumatisk stress-syndrom er en relativ langvarig og ikke sjælden kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige eller langvarige psykiske traumer, som ulykker, krig, katastrofer eller overgreb.

Overfaldet og den deraf afledte post-traumatiske tilstand har medført, at klageren har koncentrationsbesvær og problemer med at sove, hvilket har vanskeliggjort de skattemæssige forpligtelser. Han har været voldsomt påvirket efter overfaldet, hvilket begrunder de manglende indberetninger og manglende tilbagemeldinger på SKATs skrivelser.

Klageren er fortsat meget påvirket af sin sygdomstilstand, hvilket er dokumenteret med udskrift af klagerens sygejournal.

I forbindelse med sagens behandling ved skatteankenævnet har det været nødvendigt at udsætte mødet med skatteankenævnet flere gange, da klageren ikke har været i stand til at deltage. Sygdomsforløbet er af så alvorlig karakter og har strakt sig over en længere årrække, hvorfor sygdommen må anses for at være en særlig omstændighed i henhold til § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteankenævnet har ikke anset de fremlagte hospitalsjournaler og erklæringer fra lægen for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for klagerens sygdom. Skatteankenævnet har lagt vægt på, at det fremgår af journalen, at smerterne i klagerens hofte er faldet til ro en periode. Dette er dog ikke ensbetydende med, at klageren ikke fortsat har smerter, som gør at han stadigvæk ikke kan varetage sine skatteretlige forpligtigelser. Endvidere skal det understreges, at det fremgår af udskriften, at smerterne alene er faldet til ro og ikke, at de er forsvundet.

Foruden koncentrationsbesvær lider klageren af flashbacks, hvor han oplever den skræmmende hændelse både i vågen og sovende tilstand. Dette har medført manglende søvn og deraf manglende overskud og overblik. Dette er alle faktorer som ikke nødvendigvis kræver medicinsk behandling, og der behøver derfor ikke foreligge dokumentation i form af lægeerklæring m.v.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 500.000 kr. i 2005 og 1.577.000 kr. i 2006. Der er tale om væsentlig forhøjelse af indkomsten, hvilket må anses for at have en væsentlig betydning for klageren og hans økonomiske situation.

I henhold til ”Skatteforvaltningsloven med kommentar” har en skatteansættelse væsentlig betydning, såfremt ændringen udgør mere end 5.000 kr.

I klagerens tilfælde udgør forhøjelse samlet 3.797.456 kr., hvilket er et helt urealistisk højt beløb, og som følge af disse forhøjelse har klageren en stor skattegæld, hvilket understreger væsentligheden af de fejlagtige skatteansættelser.

Det er endvidere et krav for ekstraordinær genoptagelse, at det må anses for at være åbenbart urimeligt at fastholde skatteansættelserne. Dette krav er opfyldt i nærværende sag, idet klageren aldring har tjent de penge, som skatteansættelsen er forhøjet med, idet klageren har haft private lån, som har udgjort en stor del af hans økonomiske grundlag. Desuden er kravet opfyldt, fordi der er tale om så store forhøjelser.

I klagerens sag foreligger der således særlige omstændigheder i form af dokumenteret sygdom, og der er tale om en væsentlig indkomstændring, at det vil være åbenbart urimeligt at fastholde ansættelsen.

For indkomstårene 2007 og 2008 er der tale om en anmodning om genoptagelse inden for den ordinære ligningsfrist. Klageren har krav på at få genoptaget skatteansættelserne, såfremt de nye oplysninger skaber en vis sandsynlighed for, at skatteansættelsen ændres. Såfremt der er tvivl, skal genoptagelse imødekommes, og ved den efterfølgende sagsbehandling kan det så vise sig, at der fortsat er grundlag for at fastholde den tidligere ansættelse. Når det formelle genoptagelsesspørgsmål vurderes, behøver der derfor ikke foretages en tilbundsgående prøvelse af det sandsynlige resultalt.

Den 14. januar 2005 indgik klageren en låneaftale med selskabet [virksomhed5] Limited, hvilket har en stor betydning for klagerens skatteansættelser i indkomstårene fremefter. Lånet skal medregnes i klagerens privatforbrugsopgørelse. Der er overfor skatteankenævnet fremlagt lånedokumenter samt skrivelse fra [politiet] vedrørende klagerens lån.

I forbindelse med politiets efterforskning af sagen blev der fremlagt kontoudtog fra [finans1] i Rusland, hvoraf det fremgår, at pengene er overført til klageren. Efter at politiet havde modtaget kontoudtogene frafaldt de sigtelsen for skatteunddragelse, da det blev anset for dokumenteret, at klageren havde modtaget de pågældende penge fra [virksomhed5] Limited.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fristen for ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, var den 1. maj 2009 for indkomståret 2005, den 1. maj 2010 for indkomståret 2006, den 1. maj 2011 for indkomståret 2007 og den 1. maj 2012 for indkomståret 2008. Klageren anmodede ved brev dateret den 28. april 2011, modtaget i SKAT den 2. maj 2011, om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2008, og fristen for ordinær genoptagelse er således overskredet for indkomstårene 2005 og 2006. Herefter vil der alene kunne ske genoptagelse af disse indkomstår, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

For indkomstårene 2007 og 2008 anser Landsskatteretten på lige fod med skatteankenævnet anmodningen om genoptagelse for at være foretaget inden for den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Der foreligger ikke nogle af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, oplistede forhold, og der foreligger efter Landsskatterettens opfattelse endvidere ikke sådanne særlige omstændigheder, at det skal pålægges SKAT at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006 ekstraordinær.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at det uanset det oplyste omkring klagerens fysiske og psykiske tilstand ikke anses for godtgjort, at han har været ude af stand til at varetage sin skattesag inden for rammerne af den ordinære ansættelsesfrist. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren tidligere under skattesagens behandling har været repræsenteret ved advokat.

Hertil kommer, at det ikke anses for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkeligt omfang, at de penge, som klageren har modtaget, stammer fra et lån og dermed skal anses for ikke-skattepligtig indkomst. Der er blandt andet henset til, at det fremgår af det oprindelige lånedokument, at klagerens konto er [finans2], og at det først er ved det supplerende lånedokument, at bankoplysningerne er ændret til [finans1]. Det supplerende lånedokument er imidlertid ikke underskrevet af långiver.

Der er derud over henset til, at det, uanset det fremlagte kontoudtog fra [finans1], hvoraf det fremgår, at der er sket indsætninger på klagerens konto, ikke kan udledes, at pengene er overført fra [virksomhed5] Limited.

Desuden er der ikke fremlagt dokumentation for tilbagebetaling af lånet, som angivet i lånedokumentet.

På baggrund af disse forhold anses der ikke at være grundlag for at pålægge SKAT at genoptage skatteansættelserne ekstraordinært for indkomstårene 2005 og 2006.

Ud fra samme vurdering anses der ligeledes ikke at være grundlag for at pålægge SKAT at foretage en ordinær genoptagelse af indkomstårene 2007 og 2008, da der ikke ses at være fremlagt oplysninger, der må anses for at kunne medføre en ændring af skatteansættelserne.

Det bemærkes, at det forhold, at tiltalen i den afledte straffesag er blevet opgivet ikke automatisk medfører, at der er grundlag for at genoptage skatteansættelserne. Det skyldes, at der er væsentlig forskel på den bevisbyrde, der skal løftes, for at der kan ske domfældelse i en straffesag, og de beviskrav, der er i forhold til en skattemæssig vurdering af, om en person skal anses for skattepligtig af en indtægt.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.