Kendelse af 11-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Sagen vedrører indkomståret 2010

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af overskud af virksomhed

640.000 kr.

0

640.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2010guldsmede indkomståret/indkomstårene xxx virksomhed. Virksomhedens navn er [virksomhed1]. Klageren har drevet guldsmedevirksomhed siden 1996 og har to guldsmedeforretninger på [adresse1] i [by1]. Overskuddet af virksomheden og virksomhedstal har de seneste år været angivet som følger:

År

Overskud

Omsætning

2008

358.690 kr.

1.228.392 kr.

2009

490.537 kr.

1.128.268 kr.

2010

109.140 kr.

687.524 kr.

SKAT har modtaget en anmeldelse den 15. september 2011, hvoraf fremgik, at der blev solgt smykker uden om regnskabet i klagerens butikker. Af anmeldelsen fremgår følgende:

(…)”Man for ingen kvittering når man handler i forretningen. Der er mange som køber kontant med 10.000 kr eller mere til brylluper og andre fester. De bliver aldrig opgivet

Hvor længe har det anmeldte forhold stået på:

Altid ” (…)

SKAT foretog et uanmeldt kontrolbesøg den 28. oktober 2011, hvor klageren og en af hans sønner var til stede. Senere under besøget ankom en anden af klagerens sønner, som havde kendskab til forretningens aktiviteter og procedure. Han forklarede sin tilstedeværelse med, at klageren ikke var så god til dansk. SKAT har ved kontrolbesøget konstateret, at der ikke laves en egentlig kasseoptælling dagligt, og det var ikke muligt at foretage en afstemning af kassen under kontrolbesøget, da klageren opbevarer dagens omsætning sammen med en ret stor kontant beholdning i et aflåst pengeskab i butikken. Nøglen var ikke i butikken ved kontrollen. Klageren opbevarede ganske få mønter i selve butikslokalet. Klagerens søn oplyste, at der bliver udstedt en faktura ved salg, og at disse hver måned bliver talt sammen og sammenholdt med pengebeholdningen. Dette registreres ingen steder.

SKAT har ved gennemgang af indkomståret 2010 konstateret, at klageren dette år købte en ejendom beliggende [adresse2] i [by2]. Ejendommen blev erhvervet for 2.300.000 kr. Klageren optog lån på ca. 1.506.000 kr. i realkreditinstitut. SKAT har i forlængelse heraf anmodet om redegørelse for den fulde finansiering, idet klagerens privatforbrug blev negativt med 599.408 kr. Klageren indsendte en redegørelse samt kopi af et gældsbrev for en privat gæld på 150.000 US$ optaget hos [person1] bosiddende i [FAE]. Det blev oplyst, at han var klagerens leverandør af guldsmykker til klagerens forretninger.

Det er vedrørende det optagne lån fremlagt følgende:

Agreement of loan på 150.000 US$. Der er i lånedokumentet anført, at lånet forrentes med 0,0 %, og at lånet skal være tilbagebetalt om senest 15 år. Det er anført i dokumentet, at aftalen er indgået den 5. januar 2010. Lånedokumentet er underskrevet af klageren og långiveren [person2]
Et vekselbilag fra [finans1] i [FAE], hvor klageren den 1. februar 2010 har vekslet 150.000 US$ til 800.000 d.kr. til en kurs på 5,333.
I forstædernes bank via [...] ”Kuverten” er indsat 800.000 kr. den 15. juni 2010
Den 31. august 2010 er indsat [finans2]lån på klagerens konto på 1.552.480,50 kr.
Den 31. august 2010 er trukket 2.245.000 kr. til deponering på klagerens konto

Klageren har oplyst, at han havde haft til hensigt at købe et hus i [by1] på det tidspunkt, hvor han optog lånet i [FAE]. Banken godkendte imidlertid ikke handlen, og klageren havde derfor valgt at lade pengene blive i [FAE]. Ca. seks måneder efter havde klageren fundet en ny ejendom, han var interesseret i at købe, og handlen blev godkendt af klagerens bank. Klageren rejste til [FAE] og modtog de lånte penge og vekslede dem til danske kroner, inden han rejste tilbage til Danmark. Klageren har for Landsskatteretten fremlagt kopi af vekselbilag fra [FAE] (originaldokumentet er fremvist). Dokumentet er dateret den 1. februar 2010, klagerens navn er angivet ved anførelse af kunde. Videre fremgår det, at 150.000 US$ er vekslet til danske kroner til kurs 5.333, i alt 800.000 kr. Klageren indsatte herefter pengene på sin køberkonto i [finans2] den 15. juni 2010.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 640.000 kr. for indkomståret 2010.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”SKAT kan ikke anerkende, at du har optaget et privat lån på 800.000 kr. i januar 2010. Årsagen til at lånet ikke kan godkendes rent skattemæssigt skyldes, at vi ikke kan se, at beløbet på 800.000 kr. fremkommer som enten tidligere beskattede midler eller lånte penge. SKAT kan ikke følge pengene tilbage til den person, som fremstår som långiver på gældsbrevet samt er der ikke fremlagt dokumentation for at pengene rent faktisk er overdraget fra ham til dig og der er ikek noget spor af pengene fra du modtager dem i [FAE] til de indsættes på din bankkonto i [finans2]. Der er derudover heller ikke dokumenteret at der afdrages på gælden. Vi henviser desuden til Byretsdom SKM2010.500.BR

SKAT forhøjer derfor dit overskud af virksomhed med 640.000 kr. da resten af beløbet må vedrøre en ikke angivet købsmoms. Beløbet forhøjes jf. statsskattelovens § 4. Efter forhøjelsen udgør dit privatforbrug 200.592 kr. for 2010.

SKAT mener, at beløbet på 800.000 kr. må være optjent i din virksomhed, da det er den naturlige indkomstkilde for dig og eventuelt subsidiært som anden personlig indkomst.

Når privatforbruget er beregnet til et negativt eller meget lavt beløb, kan der i henhold til Højesterets dom af 21. juni 1967, offentliggjort i UfR 1967.635H, foretages en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtige indkomst, selv om der ikke er sket en tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget.” (…)

SKATs høringsudtalelse:

”Klagers repræsentant kommer med en beskrivelse af, at størstedelen af klagers kunder betaler med dankort. Det formodes, at der hermed tænkes, at risikoen for udeholdt omsætning er meget lille. Det må bemærkes, at der ikke foreligger afstemninger af kassen og SKAT kan ikke ud af bogføringen se, hvad der skulle være kontantsalg og dankortsalg. SKAT har selv sammentalt dankortbeløb ud fra de fremlagte bankkonti i [finans3] og der er indsat ca. 580.000 kr. ved dankortsalg. SKAT kan se, at der pr. 31.12.2010 krediteres et beløb på 134.053,46 kr. på kassen i regnskabet, dette beløb modposteres på banken (nordea konto [...47]) på trods af, at denne postering ikke er reel, men udelukkende ser ud til at blive foretaget, for at få bankkontoen til at stemme pr. 31.12.2010.

SKAT kan derfor ikke med sikkerhed vide, hvor mange penge der er lagt i kassen og hvor mange, der er udtaget.

SKAT har ingen bemærkninger omkring låneforholdet, idet der ikke er fremkommet nye oplysninger på det punkt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelsen bør foretages som selvangivet.

Det er til støtte herfor anført følgende:

”Baggrund

[person3] har boet i Danmark i mange år og har siden 1996 drevet virksomhed som guldsmed med salg af guld, sølv og ure.

Virksomheden, omfatter 2 guldsmedeforretninger beliggende på [adresse1] umiddelbart overfor hinanden på adresserne [adresse3], [by1] og [adresse4], [by1].

Den årlige omsætning for begge forretninger har tidligere ligget i størrelsesorden 1.000.000 – 1.200.000 DKK men virksomheden har i de senere år været ramt af at priserne på guld er steget mærkbart, hvilket har gjort at der ikke er så stor efterspørgsel på guld mere. For 2010, som klagen til Landsskatteretten omhandler, var omsætningen således faldet til ca. 700.000 DKK.

Kundekredsen består primært af private personer og langt den overvejende del af betalingerne til virksomheden sker via Dankort m.v. jf. at der er tale om salg af bekostelige effekter, hvor det er de færreste der har så mange penge på sig kontant.

Sagen og den forhøjelse som SKAT har foretaget fremkom på en højest besynderlig måde.

SKAT modtager en anmeldelse fra en unavngiven person om at der bliver solgt smykker m.v. uden om regnskabet. Hvordan vedkommende anmelder skulle være i stand til at vurdere dette for en personlig virksomhed, hvor regnskaberne ikke offentliggøres og hvor der ikke er andre parter end [person3], SKAT samt evt. pengeinstitut er vanskeligt at se. Man kunne have en formodning om at vedkommende havde set sig sur på, eller var en konkurrent til [person3] og dennes virksomhed.

SKAT foretager imidlertid på baggrund af anmeldelsen et uanmeldt kontrolbesøg i forretningen den 28.10.2011. Her konstaterer man at der ikke laves behørige kasseafstemninger. [person3], repræsenteret ved dennes sønner, blev under kontrolbesøget instrueret i hvordan man lavede effektive kasseafstemninger.

Efterfølgende foretager SKAT en opgørelse af privatforbruget for 2010 og konstaterer at dette er negativt fordi [person3] i 2010 har købt en ejendom til 2.300.000 DKK og alene har optaget lån i kreditforeningen på ca. 1.560.000 DKK.

I den forbindelse blev det overfor SKAT dokumenteret at [person3] havde optaget et lån på 800.000 DKK fra en navngiven person i [FAE]. Personen i [FAE], [person1], er en gammel bekendt, som også er leverandør af gulsmykker til den danske virksomhed. Vedkommende er en stor forretningsmand i [FAE] som beskæftiger sig med salg af guld, smykker m.v. en gros.

Der foreligger et udbetalingsbilag fra [FAE] hvoraf det fremgår at beløbet er udbetalt til [person1] den 31. oktober 2009. Herefter var det tanken at pengene skulle overføres til [person3] med det samme i forbindelse med dennes ønske om at købe ejendom.

[person3] havde kig på en ejendom i januar 2010 og der blev lavet lånedokument den 5. januar 2010. Banken ville imidlertid ikke godkende købet, hvorfor planerne blev lagt på hylden. I forbindelse med at [person3] finder en anden ejendom, og får bankens godkendelse, henter han pengene i [FAE], efter at have fået omvekslet dem til danske kroner på et vekselkontor i [FAE].

[person3] indsatte herefter pengene på en konto i [finans2] den 15. juni 2010 umiddelbart efter at være kommet hjem til Danmark. (…)

Vores bemærkninger

Indledningsvist bemærker vi at SKATs afgørelse synes at hvile på et meget spinkelt grundlag, jf. at man tilsyneladende føler sig ”tvunget” til at anlægge subsidiære eventualitetsbetragtninger om hvorfra midlerne hidrører.

SKATs bemærkninger om at det er svært at sammenligne momstilsvarene for de enkelte år som følge af udsving i varelager og råvarepriser stiller vi os noget ligeledes uforstående overfor.

• På basis af de oplyste momstilsvar kan man, ved at inddrage forskydningerne i varelageret og kapacitetsudgifter opgøre virksomhedens dækningsbidrag indirekte.

• Udsving i råvarepriserne påvirker som nævnt indledningsvist omsætningen og til dels også dækningsbidraget.

Faktum er at en guldsmedevirksomhed som den [person3] driver typisk har en bruttoavance på ca. 20 %.

SKAT’s afgørelse, og indkomstforhøjelsen på de 640.000 DKK tilsiger således at virksomheden i 2010 skulle have haft en meromsætning i størrelsesorden 3.200.000 DKK, og dermed en samlet omsætning som er ca. 4 gange højere end den bogførte omsætning.

Dette synes meget usandsynligt og urealistisk.

Det er korrekt når SKAT anfører at beløbet ikke blev deklareret ved hjemrejsen til Danmark. Uanset at dette er et lovkrav er det imidlertid ikke noget som er relevant i denne sag. Det man kan sige er, at hvis der havde foreligget sådan deklaration havde SKAT næppe haft anledning til at rejse nogen sag, men i mangel af denne deklaration påhviler der den skattepligtige et dokumentationskrav for at pengene rent faktisk er indført i Danmark.

Denne bevisbyrde mener vi at have løftet. Der foreligger behørig dokumentation i form af lånedokumenter, udarbejdet, underskrevet og attesteret i [FAE], ligesom der foreligger dokumentation for at beløbet blev indsat, i form af kontante midler, på kontoen i [finans2].” (…)

Klagerens repræsentant har efterfølgende fremlagt kopi af vekselbilag fra [FAE]. Dette er dateret den 1. februar 2010, og klagerens navn er angivet som kunde. Det fremgår af bilaget, at der er vekslet 150.000 UD$ til 800.000 d.kr. til en kurs på 5,333.

Klagerens repræsentant har fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling. Det er blandt andet anført:

(…)

”der er ingen der på noget tidspunkt har betvivlet at [person3] i 2010 er blevet tilført et beløb på 800.000 kr. i form af en indsættelse som blev foretaget den 15.10.2010 i [finans2].
Der er heller ikke påvist nogen supplerende indkomstkilde. Tværtimod baserer den foretagne forhøjelse sig på subsidiære eventualitetsbetragtninger hvor antagelsen er at beløbet være tjent i den personlige virksomhed, som naturlig indkomstkilde for og eventuelt subsidiært som anden personlig indkomst.

Sagen for Landsskatteretten angår udelukkende spørgsmålet om hvorvidt de 800.000 DKK kan anerkendes som at være lån fra [FAE], eller der anses at være tale om yderligere indtægt i virksomheden.

Derudover rejser Landsskatteretten/Skatteankestyrelsens kontorindstilling en ganske relevant problemstilling om hvad forhøjelsen består af.

(…)

Grundlaget for forhøjelsen

Det er vores opfattelse at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastholde SKATs afgørelse. Hvis der vitterligt havde været tale om udeholdt omsætning ville [person3] næppe have indsat beløbet på en dansk bankkonto, registreret i eget navn.

Derudover er sagen opstartet på grundlag af en anonym anmeldelse. Det anføres her at man ikke får nogen kvittering når man handler i forretningen, og at der er mange som køber for 10.000 DKK eller mere til bryllup og andre fester.

Efter vores opfattelse er de ringen som vil købe bekostelige ringe og smykker i relation til private livsbegivenheder og anledninger uden at kunne påberåbe sig nogle former for garantidækning. Der vil man altid kræve en faktura og en kvittering for det foretagne køb. Derudover har det formodningen i mod sig, at der, for beløb i denne størrelsesorden, skulle være foretaget kontante betalinger i et sådant omfang som SKATs afgørelse tilsiger.

SKAT ses ikke på nogen måde at have forespurgt om udstedte kvitteringer i forbindelse med det foretagne kontrolbeløb og den efterfølgende behandling af sagen. Man har alene fokuseret på kasseafstemninger.

Vedrørende de lånte midler fra [FAE] skal vi fremhæve:

At långiver er identificeret.
At der foreligger behørigt lånedokument som er attesteret.
At der foreligger dokumentation for at det lånte beløb er indsat på en dansk konto, specifikt med det formål at de skulle medgå til finansiering af køb af beboelsesejendom.

At det ikke er dokumenteret at långiver har overført lånet til klager er en naturlig følge, af at kalger havde det lånte beløb med hjem fra [FAE]. Set i bakspejlet havde det naturligvis været bedre om dette var sket ved bankoverførsel.

Umiddelbart ville dette dog næppe ændre noget. Som det både er SKAT og Landsskatteretten bekendt er der talrig ”klassiske” eksempler fra praksis herpå. Her er sagerne typisk opstået ved at SKAT har fået kontrolmeddelelser fra Statens advokatur for økonomisk kriminalitet.

Disse sager har SKAT typisk afgjort på samme måde som denne, fordi de pågældende ikek har kunntet løfte dokumentationsbyrden som nævnt ovenfor, hvorved det har været op til Landsskatteretten at tage stilling til sagen som det også er tilfældet her.

Udover at dokumentationsbyrden er løftet her, er der også tidsmæssig sammenhæng mellem beløbets udbetaling og indsættelsen på kontoen i [finans2], ligesom der er tidsmæssig sammenhæng mellem indsættelsen af beløbet og købet af ejendommen. Et forhold som også bestyrkes af at beløbet blev indsat på en konto oprettet og dedikeret til huskøbet.

Ved behandlingen i Skatteankestyrelsen har man konstateret at der er en difference i det afregnede beløb på 150.000 dollars. En omregning baseret på den angivne vekselkurs på 5,333 giver 799.950 DKK med der er udbetalt 800.000 DKK. Herudover har man hæftet sig ved at der tilsyneladende ikke er betalt vekselgebyr.

Iflg. vores beregninger kan den anvendte kurs opgøres til 5,33333333333333, men det er ikke normalt at en omregningskurs angives i 14 decimaler, hvad den udstedte receipt heller ikke levner plads til. Her i landet opereres der med 4 decimaler (hvilket ville give et afregningsbeløb på 799.995 DKK). Hvorvidt man har afrundet kursen eller hvordan man måtte have beregnet det må stå hen i det uvisse. Det samme med hensyn til eventuelt vekselgebyr, eller hvor dette betales som kurspoint.

Forhøjelsen

I afgørelsen fra SKAT har man forhøjet overskud af virksomhed med 640.000 DKK, og ansat momstilsvaret til 160.000 DKK. Det vil sige. her opereres der ned overskud af virksomhed og nettomomstilsvar.

I kontorindstillingen lægger man op til at fastholde denne afgørelse, men her har man anset forhøjelsen for at være udtryk for ikke indtægtsført omsætning. Dette har man begrundet med at omsætningen i klagerens virksomhed er faldet påfaldende meget fra indkomståret 2009 til 2010.

En virksomheds omsætning og en virksomhed overskud er to forskellige ting og to forskellige talstørrelser som ikke kan sammenlignes. Slet ikke her hvor der er tale om salg af bearbejdet guld overskuddet, som i denne situation, kan oversættes til bruttoavancen, er omsætningen minus vareforbrug. Omsætningen er det faktiske salg af bearbejdet guld. Vareforbruget er kostprisen for det guld der er forbrugt.

Som vi også har påpeget i den indsendte klage, tilsiger SKATs afgørelse at virksomheden i 2010 skulle have haft en meromsætning på 3.200.000 DKK i forhold til de tidligere år, baseret på at bruttoavancen udgør ca. 20 %

Når Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten så efterfølgende anser det – oplyste – fald i omsætningen på ca. 440.000 DKK fra 2009 – 2010 for påfaldende, kan en stigning i omsætningen på 3.200.000 DKK, ikke blot siges at være påfaldende eller meget påfaldende. En sådan stigning er fuldstændig urealistisk.

I så fald skulle virksomheden i 2010, have firedoblet sin omsætning, så den i 2010 lå på ca. 4 mio. DKK hvor omsætningen i de øvrige år har ligget i niveauet 1,1 – 1,2 mio. DKK.

Hvis man måtte fastholde at der er grundlag for at fastholde en forhøjelse af indkomsten og en fastsættelse af yderligere momstilsvar tilsiger ordlyden af kontorindstillingen og al sund fornuft, at SKATs forhøjelse bør nedsættes til 128.000 DKK, baseret på at dækningsbidraget har udgjort ca. 20 %.

Man kan således ikke indfortolke et mersalg af guld uden også at tage hensyn til det vareforbrug der er medgået hertil.” (…)

SKAT er ved sagens behandling ved retsmøde fremkommet med følgende udtalelse:

”SKAT har indstillet ansættelsen stadfæstet. Klageren har den 15. juni 2010 indsat 800.000 kr. kontant på en konto i [finans2]. Beløbet er medgået til at anskaffe ejendommen [adresse2] i [by2]. Ejendommen er overtaget af klager den 1. september 2010.

Klager har oplyst, at der er tale om et lån, som er optaget hos en forretningsforbindelse i [FAE]. Der er fremlagt en låneaftale af den 5. januar 2010, hvoraf det fremgår, at klager skulle have lånt 150.000 USD. Der er desuden for Skatteankestyrelsen fremlagt et vekselbilag af den 1. februar 2010, hvoraf det fremgår, at der er vekslet 150.000 USD til kurs 5,333, hvilket ifølge bilaget giver 800.000 kr. Kvitteringen er udstedt af [finans1] i [FAE].

Klager er selvstændig erhvervsdrivende og driver to guldsmedeforretninger på [by1]. SKAT har ved et uanmeldt kontrolbesøg den 28. oktober 2016, i forretningen på [adresse3], konstateret, at der ikke foretages daglige kasseafstemninger. På besøgsdagen kunne en kasseafstemning heller ikke foretages, fordi der ikke fandtes kassekladder, og fordi nøglen til pengeskabet ikke var i butikken ved kontrollen.

Bogføringen og tilrettelæggelsen af den daglige registrering af indtægterne i klagers virksomhed dokumenterer ikke, at hele virksomhedens omsætning er med i regnskabet. Bogføringen af kassebeholdningen i 2010 viser, at der ikke registreres kasseafstemninger, idet kassebeholdningen udgør skæve ørebeløb, fx 9 øre. Det må lægges til grund, at klagers virksomhed har daglige kontantsalg, og at virksomheden har en art og et omfang, der efter bogføringslovens bestemmelser tilsiger daglige kasseafstemninger. Regnskabsgrundlaget er derfor tilsidesætteligt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 1, 3 og 4.

Klagers privatforbrug i 2010 er af SKAT beregnet til - 599.408 kr. inden oplysningen om det optagede lån på 800.000 kr. Det påhviler herefter klager at dokumentere eller sandsynliggøre i tilstrækkelig grad, at indsættelsen på 800.000 kr. ikke er skattepligtig indkomst, se fx SKM2011.208.HR og SKM2010.500.BR.

Klager har ikke løftet den bevisbyrde.

SKAT lægger her vægt på, at det ikke er godtgjort, at klager har indført 800.000 kr. i fysiske kontanter ved rejse fra [FAE] til Danmark. Klager ses ikke at have anmeldt indførsel af et kontantbeløb til SKAT.

Der er ikke i øvrigt fremlagt oplysninger, der kan sandsynliggøre, at klager er indrejst i Danmark med et så stort kontantbeløb. Vi lægger her vægt på, at pengene først indsættes på en bankkonto i Danmark den 15. juni 2010, uagtet at de ifølge klagers påstand stammer fra vekselbilag af den 1. februar 2010 udstedt i [FAE]. Det er SKATs opfattelse at der ikke er tilstrækkelig tidsmæssig sammenhæng mellem de to transaktioner til på det foreliggende grundlag at anse dem for at vedrøre samme forhold.

Det er i øvrigt ikke tilstrækkeligt godtgjort, at pengene stammer fra den oplyste långiver, som er oplyst at være en forretningsforbindelse i [FAE]. Der foreligger således ingen dokumentation for at der er overført penge fra långiver til klager. Låneaftalen er underskrevet den 5. januar 2010. Det fremgår ikke af låneaftalen, hvornår og hvordan pengene skal overføres fra långiver til klager og der er ikke i øvrigt fremlagt bilag, der dokumenterer en overførsel. Der er heller ikke fremlagt bilag, der kan sandsynliggøre, at der er tale om et lån, fx i form af overførsel af tilbagebetalingsydelser fra klager til långiver.”

Landsskatterettens afgørelse (slet den ikke relevante myndighed)

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis privatforbruget er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der kan henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM 2011.208H.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som SKAT har udarbejdet, at klagerens husstands privatforbrug i indkomståret 2010 udgjorde -599.408 kr. Efter SKATs forhøjelse på 800.000 kr. er privatforbruget opgjort til 200.592 kr.

Efter en samlet vurdering er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har modtaget lån fra [person1], der kunne dække privatforbruget. Det er ikke dokumenteret, at lånebeløbet er indført i Danmark og at de indsatte beløb stammer fra lån.

Videre er der ved afgørelsen lagt vægt på, at låneaftalen er indgået i [FAE] ved aftale af 5. januar 2010. De 150.000 US$ er vekslet den 1. februar 2010 til 800.000 kr. Kursen er angivet til 5,333, hvilket omregnet bliver 799.950 kr., men ifølge bilaget er der udbetalt 800.000 kr. Efter Landsskatterettens opfattelse er det ikke sandsynligt, at et officielt vekselbureau i [FAE] ville tillade en difference på 50 kr., ligesom der ikke er anført noget om et eventuelt vekselgebyr. Der er videre ikke redegjort for, hvor de 800.000 kr. befinder sig i perioden fra klageren hæver dem i [FAE] den 1. februar 2010, til de sættes ind på klagerens konto i Danmark den 15. juni 2010. Endelig kan pengestrømmen fra långiveren til klageren ikke følges, idet det ikke er dokumenteret, at långiveren har overført lånet til klageren.

Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren/klagerens husstand klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst. Den skønsmæssige forhøjelse på 640.000 kr. kan endvidere tiltrædes, da beløbet må anses for ikke indtægtsført omsætning fra klagerens virksomhed, idet bemærkes, at omsætningen i klagerens virksomhed er faldet påfaldende meget fra indkomståret 2009 til 2010.

Der er derfor ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes forhøjelse af den skattepligtige indkomst, og afgørelsen stadfæstes.