Kendelse af 02-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-09-2016

Klagepunkt

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed i indkomståret 2007.

134.389 kr.

88.370 kr.

134.389 kr.

Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed i indkomståret 2008.

167.229 kr.

90.552 kr.

167.229 kr.

Skønsmæssig ansættelse af overskud af virksomhed i indkomståret 2009.

117.617 kr.

72.445 kr.

117.617 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var registreret som ejer af virksomheden, ”[virksomhed1]” i perioden 1. januar 2007 til 29. december 2009. Klageren overtog virksomheden fra sin far, som havde drevet virksomheden siden 1987. Klageren har selvangivet et overskud af virksomhed på 88.370 kr. i 2007, 90.522 kr. i 2008 og 72.445 kr. i 2009.

SKAT har for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 opgjort klagerens privatforbrug til henholdsvis 3.982 kr., -26.707 kr. og -160.546 kr. I indkomstårene 2007-2009 bestod klagerens husstand alene af klageren selv.

Ifølge Danmarks statistik lå et gennemsnitligt årligt privatforbrug for en enlig person under 60 år uden børn på henholdsvis 194.459 kr. i 2007, 190.267 kr. i 2008 og 179.319 kr. i 2009.

Som følge af det lave og negative privatforbrug har SKAT indkaldt oplysninger omkring klagerens virksomheds regnskab, herunder klagerens privatforbrug samt anmodet klageren om en forklaring på, om klageren har haft yderligere indkomst i de pågældende år.

Klageren har indsendt et regnskab for klagerens virksomhed dækkende indkomstårene 2007-2009, men ikke det underliggende regnskabsmateriale, som efterspurgt af SKAT. Hertil har klageren forklaret, at alt bogføringsmateriale, herunder kassekladder og kasserapporter for virksomheden i de pågældende indkomstår er bortkommet.

På baggrund af regnskabets tilsidesættelse samt det konstaterede negative privatforbrug hos klageren, har SKAT forhøjet klagerens personlige indkomst med 134.389 kr. i 2007, 167.229 kr. i 2008 og 282.991 kr. i 2009.

Landsskatteretten har desuden forhøjet klagerens fars personlige indkomst på baggrund af et negativt beregnet privatforbrug i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Denne kendelse er stadfæstet ved Retten i [by1] af 16. april 2014.

Skatteankenævnets afgørelse

[Skatteankenævnet] har ansat klagerens overskud af virksomhed til henholdsvis 134.389 kr. i indkomståret 2007, 167.229 kr. i indkomståret 2008 og 117.617 kr. i indkomståret 2009.

Skatteankenævnet har anført følgende som begrundelse for sin afgørelse:

”(...)

En forudsætning for at et årsregnskab kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den opgjorte skattepligtige indkomst er, at det er udarbejdet på grundlag af et for virksomheden ført og afstemt kasseregnskab.

På trods af gentagne anmodninger er der ikke indsendt kontospecifikationer, kassekladder eller øvrigt regnskabsmateriale som kan vise, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af et ført og afstemt kasseregnskab. Du har oplyst, at du ikke mere er i besiddelse af kassekladder, da din mor sandsynligvis har smidt dem ud.

Det kan herefter ikke konstateres, hvorvidt indkomsten er opgjort på grundlag af en ført og afstemt kasseregnskab. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og foretage en skønsmæssig opgørelse af indkomsten.

SKAT har på grundlag af formue- og indkomstoplysninger opgjort dit privatforbrug til at være negativt eller meget lavt. Der er herefter grundlag for at foretage et skøn over privatforbruget og at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

I klagen er det ikke anfægtet, at regnskabsgrundlaget er tilsidesat og at der skønsmæssigt er ansat en forhøjelse af den skattepligtige indkomst.

Dog har der været forskellige bemærkninger til SKATs skøn, som du anser for at være alt for højt, samt oplysninger om gaver, privat gæld og udbetaling af børneopsparing.

På grundlag af det fremlagte materiale har skatteankenævnet anerkendt dine oplysninger og dokumentation vedrørende det private lån på 100.000 kr., der er optaget 21. august 2009.

Nævnet nedsætter herefter det af SKAT beregnede privatforbrug i 2009 med 100.000 kr.

Med de foreliggende oplysninger som viser, at du har haft en børneopsparing, der i 2009 er blevet frigivet, har nævnet ligeledes anerkendt denne påstand. Nævnet nedsætter herefter det beregnede privatforbrug i 2009 med 65.374 kr. hvilket udgør det indberettede indestående før de tilskrevne renter.

Herudover er der nedlagt påstand om, at du hvert år har modtaget fødselsdagsgaver på 21.000 kr. om året fra din far, at dine forældre har betalt for dine rejseudgifter til Indien, samt at du ikke har bidraget med noget til din families underhold og udgifterne i hjemmet og derfor maksimalt har haft et privatforbrug på 20.000 kr. om året.

Til mad, tøj mm. har dine forældres rådighedsbeløb ligeledes været begrænset, hvorfor nævnet finder, at du i et eller andet omfang har været med til at betale for dine egne leveomkostninger, tøj og ferier.

Det er, som i din fars skattesag, nævnets opfattelse at det er sandsynligt at familien har drevet virksomheden sammen. Der har ikke været afholdt personaleomkostninger. Der er en formodning for, at du derved har bidraget til familiens underhold.

Henset til dette samt din alder og de udgifter unge sædvanligvis har, finder nævnet ikke, at et skøn på dit privatforbrug på ca. 50.000 kr. årligt eller ca. 4.000 kr. om måneden er urealistisk højt.

Det er nævnets opfattelse at SKAT skøn ikke er åbenbart urimeligt. Det fastholder derfor.

(...)

Nævnet har herefter stadfæstet SKATs forhøjelser for indkomstårene 2007 og 2008 og nedsat SKATs forhøjelse for indkomståret 2009 med 165.374 kr. (100.000+65.374)

Nævnet har givet delvist medhold i klagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige ansættelse af overskud af virksomhed nedsættes til det selvangivne, henholdsvis 88.370 kr. i indkomståret 2007, 90.552 kr. i indkomståret 2008 og 72.445 kr. for så vidt angår indkomståret 2009. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at en eventuel forhøjelse bør tage udgangspunkt i en privatforbrugsopgørelse for hele husstanden.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Skatteyder har drevet erhvervsmæssig virksomhed og har ejet [virksomhed1], [adresse1], [by2], i indkomstårene 2007 – 2009.

SKAT har i forbindelse med ligningen, udarbejdet privatforbrugsopgørelser for skatteyder. På baggrund af for lavt privatforbrug har SKAT forhøjet skatteyders skatteansættelser for indkomstårene 2007 – 2009. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Skatteankenævnet har efterfølgende nedsat SKATs forhøjelse med 165.374 for indkomståret 2009.

Privatforbrugsberegning

SKAT har udarbejdet privatforbrugsberegninger, som resulterer i lave privatforbrug og har på baggrund af disse privatforbrugsberegninger forhøjet skatteansættelserne for 2007 – 2009. Det skal bemærkes, at SKATs privatforbrugsberegninger ikke er komplette.

Skatteyder har boet sammen med sine forældre i indkomstårene 2007-2009, hvorfor SKAT skal beregne husstandens privatforbrug og ikke skatteyderens alene. Begge forældres indtægter/udgifter skal medtages i privatforbrugsberegningerne for indkomstårene 2007-2009.

Endvidere skal det bemærkes, at SKAT har forhøjet skatteansættelserne for skatteyderens far for indkomstårene for 2007-2009. Da der skal opgøres privatforbrug for hele husstanden og med udgangspunkt i de forhøjeler SKAT foretaget for indkomstårene 2007- 2009. SKAT har forhøjet både far og søn for samme virksomhed og de samme indkomstår. Dette anses ikke realistisk.

SKATs forhøjelse af skatteyders skatteansættelser er baseret på privatforbrugsopgørelser der er fejlbehæftede, hvorfor vi ønsker skatteansættelserne for 2007-2009 nedsat til de beløb som er angivet på selvangivelserne.

Subsidiært ønskes en eventuel forhøjelse være baseret på en privatforbrugsopgørelse for hele husstanden.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Klagerens virksomheds regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, er bortkommet. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som Skatteankenævnet har udarbejdet, at klageren har et privatforbrug på 3.982 kr. i indkomståret 2007, -26.707 kr. i indkomståret 2008 og 4.828 kr. i indkomståret 2009.

Landsskatteretten finder ikke, at der er grundlag for at nedsætte den skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst i indkomstårene 2007-2009 til det selvangivne.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft en yderligere indtægt, der stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der allerede er beskattede, der kan dække privatforbruget.

Landsskatteretten finder endvidere ikke, at der skal beregnes en samlet privatforbrugsberegning som omfatter klageren samt dennes forældre. Landsskatteretten finder ikke, at klageren er omfattet af den af SKAT udarbejdede privatforbrugsberegning som er stadfæstet ved byrettens dom af 16. april 2014.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der i Landsskatterettens kendelse, som vedrører klagerens far alene er taget udgangspunkt i indsendte oplysninger om klagerens forældres månedlige udgifter til privatforbrug ved fastsættelsen af et privatforbrug på 124.800 kr.

Det vurderes derfor, at der ved forhøjelsen af klagerens forældres skatteansættelse for indkomstårene 2007-2009 er taget udgangspunkt i udgifter og indtægter for klagerens forældre alene. Klagerens privatforbrug ville derfor isoleret set skulle ligge omkring 188.000 kr. for hvert indkomstår, ifølge det gennemsnitlige privatforbrug for en enlig person under 60 år uden børn hos Danmarks statistik.

I sagen fremgår det imidlertid, at klagerens faste udgifter til bolig samt forbrug i denne forbindelse har været dækket af klagerens forældre, hvorfor Landsskatteretten anser et privatforbrug på 50.000 kr. årligt for værende passende til dækning af klagerens løsforbrug.

På baggrund af ovenstående er der ikke grundlag for at ændre Skatteankenævnets afgørelse, hvorfor Landsskatteretten stadfæster afgørelsen i sin helhed.