Kendelse af 04-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

SKAT har truffet afgørelse om, at klageren i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 og skattepligtig af overførsler fra konti i udlandet til konti i Danmark, jf. statsskattelovens § 4.

Endvidere har SKAT afgjort, at der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at klagerens fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., indtrådte den 1. juli 2008.

SKAT anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse i overensstemmelse med de under ”Landsskatterettens afgørelse” angivne retningslinjer.

Faktiske oplysninger

Ansættelse

Klageren flyttede i 2000 fra Danmark for at arbejde i shippingbranchen i [...], England. I forbindelse med flytningen til England ophørte klagerens fulde skattepligt til Danmark. Kort tid efter sin ansættelse i England blev klageren udstationeret i [...], Sierra Leone.

I 2004 blev klageren ansat som General Manager i [virksomhed1] Ltd, som er et shippingfirma i Sierra Leone. Denne stilling bestred klageren indtil udgangen af 2011.

Klageren havde konti i [finans1], hvortil hans lønindtægter fra [virksomhed1] Ltd blev indbetalt. Endvidere oprettede klageren konti for [virksomhed1] Ltd i [finans1]. Det var efter klagerens oplysninger ikke hensigtsmæssigt at have bankforbindelser i Sierra Leone på daværende tidspunkt.

Endvidere sørgede klageren for, at [virksomhed1] Ltd fik oprettet en hjemmeside. Dette skete den 25. november 2003. Der var efter klagerens oplysninger ikke firmaer i Sierra Leone, som tilbød dette, hvorfor hjemmesiden blev oprettet med dansk hosting og dansk hjemsted. Klageren var registreret som registrant og administrator.

Klageren har fremlagt kopi af sin ansættelseskontrakt, hvoraf det fremgår, at han fik udbetalt 10.000 USD månedligt i fast løn efter skat. I tillæg hertil har klageren i et vist omfang fået udbetalt bonusser.

Endvidere fik klageren ifølge ansættelseskontrakten stillet hus, bil og telefon frit til rådighed, ligesom klagerens arbejdsgiver betalte for klagerens rejser.

Klageren har fremlagt lønsedler fra 2009, hvoraf det fremgår, at han oppebar en bruttoløn på 15.400 USD månedligt, og at den månedlige nettoløn var 11.000 USD. Der er også fremlagt overførselsbilag fra [finans1], for nogle af månederne, som matcher beløbene på lønsedlerne.

Endvidere har klageren fremlagt en lønseddel fra december 2011, hvoraf det fremgår, at han på sin lønkonto i [finans1] modtog 20.400 USD før skat inklusiv en bonus på 5.000 USD, og at den samlede udbetalte løn efter skat var 15.000 USD.

I tillæg hertil har klageren fremlagt overførselsbilag for januar 2005 og november 2004, hvoraf det fremgår, at han på sin lønkonto i [finans1] den 31. januar 2005 modtog 15.000 USD fra [virksomhed1] Ltd og den 2. november 2004 modtog 10.000 USD.

Klageren har fremlagt et dokument fra National Revenue Authority i Sierra Leone, hvoraf det fremgår, at han har betalt skat af sine indtægter fra [virksomhed1] Ltd til Sierra Leone i perioden fra 2004 til 2011.

Udover sin ansættelse hos [virksomhed1] Ltd var klageren i perioden fra den 7. december 2005 til udgangen af 2011 honorær konsul for Danmark i Sierra Leone.

I forbindelse med sin fratrædelse fra [virksomhed1] Ltd oprettede klageren i oktober 2011 selskabet [virksomhed2] ApS, som er et datterselskab til [virksomhed3] ApS, som er ejet af klageren. [virksomhed2] ApS skulle som agent opretholde kontakten til [virksomhed1] Ltds europæiske kunder. Klageren er direktør i [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS.

Familieforhold og sygdomsoplysninger

Klageren har en hustru, [person1], som han indledte et forhold til i 2004.

[person1] flyttede i november 2005 til Sierra Leone, hvor parret boede sammen indtil medio 2006, på hvilket tidspunkt [person1] flyttede tilbage til Danmark. [person1] bevarede i den pågældende periode sin danske bopæl.

Parret har sammen en søn og to døtre, som blev født i henholdsvis 2007, 2010 og 2013. Klagerens hustru flyttede med parrets søn i juni 2008 til lejligheden beliggende på adressen [adresse1], [by1].

Klagerens mor havde bopæl i [by2].

Klageren blev den 19. oktober 2009 indlagt på [by3] sygehus. Klageren har oplyst, at han på grund af sin sygdom og sit behandlingsforløb var nødsaget til at blive i Danmark indtil juli 2010, på hvilket tidspunkt han rejste tilbage til Sierra Leone for at genoptage sit arbejde for [virksomhed1] Ltd

Det var efter klagerens oplysninger af helbredsmæssige årsager, at han fratrådte sin stilling som General Manager i [virksomhed1] Ltd ved udgangen af 2011.

Ejendomme i Danmark og adresse

Klageren erhvervede i 2002 en ubebygget sommerhusgrund i [by4], som blev bebygget i 2011.

Den 14. maj 2006 erhvervede klageren et sommerhus på [ø1], som har været delvist udlejet.

Klageren erhvervede den 15. november 2006 en ejerlejlighed beliggende på adressen [adresse2], [by1], som han efterfølgende udlejede.

Endvidere erhvervede klageren den 1. juni 2008 en ejerlejlighed beliggende på adressen [adresse1], [by1], på hvilken hans hustru og børn har haft adresse siden juni 2008. Klageren har siden den 11. januar 2012 været registreret som boende på adressen.

Klageren har i perioden fra 2000 til 2010 været registreret som udrejst af landet, men har i den pågældende periode skiftevis haft c/o postadresse hos sin mor og hos sin hustru. Klageren har oplyst, at dette skyldtes, at postleveringen i Sierra Leone ikke var pålidelig.

Betalingsoplysninger

SKAT har registreret, at der i 2007, 2008 og 2009 har været foretaget hævninger på klagerens betalingskort i Danmark i henholdsvis 141, 155 og 181 dage. Herudover har SKAT registreret hævninger på klagerens betalingskort i andre lande end Danmark og Sierra Leone henholdsvis seks, 28 og 21 dage. Klageren har oplyst, at hans hustru har haft rådighed over de pågældende betalingskort.

Der er ikke registreret hævninger på klagerens betalingskort i Sierra Leone i nogen af årene. Klageren har forklaret, at han af sikkerhedsmæssige årsager kun benyttede kontanter i Sierra Leone.

Klageren har fremlagt sine mobiltelefonregninger fra et teleselskab i Sierra Leone for perioderne december 2008, januar 2009, marts 2009 og oktober 2009.

Klageren har i 2007, 2008 og 2009 overført henholdsvis 1.960.000,00 kr., 2.960.513,51 kr. og 2.160.000,00 kr. fra sine konti i [finans1] til sine konti i danske pengeinstitutter.

I perioden fra 2004 til og med 2009 har klageren overført i alt 9.491.444,65 kr. fra sine konti i Luxembourg til sine konti i Danmark. Dette beløb er 2.894.444,65 kr. større, end hvad klageren efter det oplyste har tjent i løn i perioden fra 1999 til 2009.

Klageren har oplyst, at han inden han stiftede familie havde en betydelig opsparing, som blev forvaltet af [finans1], hvilket gav et betydeligt afkast. Klageren har fremlagt en portefølgeoversigt af den 30. juni 2008 fra [finans1], hvoraf det fremgår, at han havde en egenkapital på 229.365,79 USD.

SKATs afgørelse

SKAT har anført følgende i sin afgørelse:

”SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2007-2009 sådan:

2007:

Ansat lønindkomst jævnfør nedenstående sagsfremstilling:

1.960.000 kr.

2008:

Ansat lønindkomst jævnfør nedenstående sagsfremstilling

2.960.514 kr.

Overskud fra udlejningsejendommen [adresse2], 1. jævnfør nedenstående sagsfremstilling:

145.142 kr.

Kapitalafkast jævnfør nedenstående sagsfremstilling:

-145.142 kr.

Overskud fra udlejning af sommerhus jævnfør nedenstående sagsfremstilling:

16.135 kr.

2009:

Ansat lønindkomst jævnfør nedenstående sagsfremstilling:

2.160.000 kr.

Selvangivet overskud af virksomhed (udlejningsejendomme)

147.665 kr.

Overskud fra udlejningsejendommen [adresse2], jævnfør nedenstående sagsfremstilling:

138.421 kr.

-9.244 kr.

Kapitalafkast jævnfør nedenstående sagsfremstilling:

-138.421 kr.

Overskud fra udlejning af sommerhus jævnfør nedenstående sagsfremstilling:

15.316 kr.

...

Subjektiv skattepligt:

Reglerne om fysiske personers skattepligt til Danmark findes i kildeskattelovens §§ 1 og 2. § 1 indeholder reglerne for fuld skattepligt, mens § 2 indeholder reglerne om begrænset skattepligt.

Fuldt skattepligtige til Danmark er ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 personer, der har bopæl her i landet.

Ifølge folkeregisterets registreringer udrejste du fra Danmark den 20. marts 2000. Du skulle ifølge de foreliggende oplysninger være flyttet til Sierra Leone.

Du har for de her omhandlede indkomstår – 2007, 2008 og 2009 – været registreret som ejer af følgende ejendomme:

1. [adresse3].
2. [adresse4].
3. [adresse2].
4. [adresse1]

Ad 1.:

Blev overtaget af dig den 1. november 2002. Der er tale om en sommerhusgrund, som ifølge BBR først blev bebygget i 2011.

Ad 2.:

Blev overtaget af dig den 14. maj 2006. Der er tale om et sommerhus på [ø1]. Sommerhuset har for de her omhandlede indkomstår været udlejet dele af årene.

Ad 3.:

Blev overtaget af dig den 15. november 2006. Der har ifølge Folkeregisteret været tilmeldt personer på adressen siden 17. november 2006. Din revisor har fremlagt udlejningsregnskaber for ejendommen for kalenderårene 2007, 2008 og 2009.

Ad 4.:

Overtaget af dig den 1. juni 2008. Din hustru (dengang kæreste), [person1], har ifølge Folkeregisteret været tilmeldt adressen siden den 25. juni 2008. Det samme har din søn, [person2], mens din datter [person3] har været tilmeldt adressen siden hun blev født den 21. januar 2010.

SKAT har ikke oplysninger om at du for de her omhandlede indkomstår var ejer af andelsbolig eller lejer af lejebolig.

Umiddelbart synes der derfor ikke grundlag for at statuere fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og din (fulde) skattepligt til Danmark skulle således være ophørt fra den 20. marts 2000. Du har imidlertid aldrig aktivt taget skridt til at få din fulde skattepligt ophævet og har derfor hele tiden været registreret som fuldt skattepligtig til Danmark.

SKAT har konstateret, at dine årsopgørelser for indkomstårene 2004 – 2008 alle er sendt til adressen:

[person4]

c/o [person5]

[adresse5]

[by2]

Det er den kontaktadresse, du selv har meddelt Folkeregisteret.

SKAT har dels fra dig modtaget og dels selv – med hjemmel i skattekontrollovens § 8D – rekvireret kontoudtog hos en række af de pengeinstitutter, du har konti hos. Det fremgår af kontoudtog fra [finans2], [finans3] og [finans4], at disse kontoudtog blev sendt til dig personligt, enten C/O [...] eller C/O din kæreste [person1].

De adresser, kontoudtogene er sendt til, er imidlertid for alles vedkommende samme adresser, som din hustru på tidspunkterne for udsendelsen af kontoudtogene var folkeregistertilmeldt. Og da disse adresser afviger fra din kontaktadresse ifølge Folkeregisteret, må du selv have kontaktet de pågældende pengeinstitutter og meddelt dem, at kontoudtogene skulle sendes til disse adresser.

Din hustru har ikke været ansat hos SKAT har ikke oplysninger om, at hun har andre tilknytninger til selskabet, men kan i hvert fald ud fra det materiale, som SKAT modtog med din revisors email af den 18. april 2012 konkludere, at hun ikke er aktionær i selskabet.

SKAT kan derfor ikke se anden årsag til at kontoudtogene sendes til din hustrus folkeregisteradresser, end at du selv har haft bopæl og faktisk ophold på samme adresser.

SKAT anser dette bofællesskab som oprettet – og din fulde skattepligt til Danmark dermed indtrådt – før den 1. januar 2007, hvorfor det efter SKATs opfattelse ikke giver nogen mening at diskutere kildeskattelovens § 7 i nærværende sag.

SKAT har gennemgået kontoudtogene og gennemgangen viser, at du for årene 2007 – 2009 har foretaget hævninger uden for Sierra Leone:

2007: 147 dage, heraf 141 dage i Danmark. Desuden 6 løbsdage i Danmark / Sverige.

2008: 183 dage, heraf 155 dage i Danmark. Desuden 2 løbsdage i Danmark / Sverige.

2009: 202 dage, heraf 181 dage i Danmark Desuden 1 løbsdag i Danmark / Sverige.

Hævningerne og løbsdagene er specificeret på vedlagte Bilag 1. De løbsdage, der er nævnt ovenfor, er specificeret på vedlagte Bilag 2.

Hævningerne i Danmark er fordelt således at det er fuldstændig usandsynligt at du stort set hver gang mellem hævningerne i Danmark skulle have rejst til og fra Sierra Leone.

Der er på kontoudtogene ikke registreret en eneste hævning i Sierra Leone eller andre steder på det afrikanske kontinent.

Efter SKATs opfattelse er der følgende indikationer på, at du har været fuldt skattepligtig til Danmark:

det at du har været ansat hos i Sierra Leone og at selskabet har stillet dig bolig og bil vederlagsfrit til rådighed i Sierra Leone ikke i sig selv dokumenterer, at du har opholdt dig der og i givet fald hvornår og hvor længe,
du ikke har fremlagt dokumentation for dine rejser ind og ud af Danmark,
kontoudtog for (de fleste af) dine konti sendes til adresser, hvor din kæreste er folkeregistertilmeldt,
dette må være sket på din egen foranledning, idet din kontaktadresse hos Folkeregisteret var hos din mor,
den efter SKATs opfattelse eneste årsag til, at kontoudtogene blev sendt til din hustrus – dengang kærestes – adresse har været, at du selv har haft bopæl der,
der løbende, regelmæssigt og med kortere tidsmæssige mellemrum overføres penge til dine danske konti fra udlandet,
din søn blev født i juni 2007,
du har foretaget hævninger i Danmark og uden for Sierra Leone i et omfang som ovenfor anført,
der ikke er registreret en eneste hævning i Sierra Leone på de kontoudtog, SKAT har modtaget fra dine pengeinstitutter, og ikke mindst
din kæreste og din søn boede i Danmark

Samlet set er det SKATs opfattelse, at ovenstående sandsynliggør, at du har haft bopæl til rådighed og faktisk opholdt dig i Danmark for de her omhandlede indkomstår. Du har derfor været fuldt skattepligtig til Danmark for årene 2007, 2008 og 2009.

Yderligere forhold og oplysninger som bestyrker SKATs opfattelse om fuld skattepligt:

SKAT har nærmere undersøgt bevægelserne på dine konti og har foretaget registreringer af følgende:

1. Udgifter til telefoni og internet.
2. Udgifter til benzinkøb (handler på tankstationer – der kan være købt andet end brændstof).
3. Udgifter til bladhold.
4. Reparationsudgifter og lignende vedrørende Ferrari.

Resultatet af disse registreringer fremgår af vedlagte Bilag 3.

SKAT har modtaget kontoudtog af din hustrus konti i [finans3] for årene 2007 – 2009. Registreringer af betalinger til telefoni, internet og brændstofkøb, som fremgår af disse konti, fremgår ligeledes af vedlagte Bilag 3.

Det fremgår af dine kontoudtog, at du har betalt [...dk] for hjemmesiden [...dk] er forklaret ovenfor, idet dette var et led i [person4]s overgang til [virksomhed1] Ltd, at der skulle etableres en troværdig hjemmeside og mailadresse.

Da [person4] og [person1] delvis har haft fælles økonomi som følge af deres fælles 2 børn, kan det ikke tillægges betydning – som af SKAT sket – hvorledes telefon og benzinudgifter er afholdt og fordelt mellem de to.

Eventuel beskatning af løn fra [virksomhed1] Ltd

Hvis Landskatteretten skulle finde, at der foreligger fuld skattepligt for nogen del af de pågældende indkomstår, er vi selvfølgelig enige i, at der skal ske beskatning af modtaget løn fra [virksomhed1] Ltd, Sierra Leone.

Denne skal imidlertid opgøres ud fra det faktisk modtagne løn for den periode, hvor der eventuelt statueres fuld skattepligt, og beskatningen skal selvfølgelig ikke ske ud fra, hvilke beløb, som [person4] har overført fra sine konto i [finans1] til danske bankkonti.

[person4] var aflønnet med en nettoløn på 10.000 $ månedligt.

Skattemæssigt skal bruttolønnen beskattes, altså løn før skattetræk.

Til gengæld skal der efter reglerne i ligningslovens § 33 gives lempelse for den skat, der er betalt til Sierra Leone, da der ikke er nogen dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Sierra Leone.

Der er til SKAT udleveret kopi af ansættelseskontrakten. Den vedlægges i kopi.

[person4] modtog nettoløn på 10.000 $ pr. måned, og et mindre beløb i årlig bonus.

[person4] har i sine gemmer fundet et overførselsbilag vedrørende løn januar 2005

(Nettoløn 10.000 $ + bonus 5.000 $) og november 2004: løn 10.000 $,

Desuden vedlægges kopi af sidste lønafregning fra december 2011.

Det fremgår heraf, at den månedlige løn her var 15.000 $. Hertil kommer bonus for 2011 5.000 $. Bruttoløn 20.000 $.

Aflønningen var imidlertid nettoløn, og der er beregnet social security 500 $ og kildeskat (Pay As You Earn) 4.500 $ (30 % af nettolønnen 15.000 $).

Beløbet er overført til [person4]s bankkonto i Luxembourg.,

Herudover blev betalt kildeskat, således at aflønningen var netto.

[person4]s vederlag fra [virksomhed1] Ltd var inkl fribolig m.v. Værdi af fri bolig er normalt skattepligtig, jf. bestemmelserne i ligningslovens § 16.

Imidlertid har SKAT ikke anset [person4] for havende bolig i [...], og vi må forstå SKATS synspunkt som, at der er tale om, at [virksomhed1] Ltd har stillet overnatningsfaciliteter til rådighed under opholdene i [...]. Dette understøttes af, at der ikke i den af SKAT foretagne skatteansættelse er medtaget beskatning af fri bolig og andre personalegoder.”

SKATs høringssvar i klagesagen

SKAT har anført følgende:

1. Subjektiv skattepligt:

1.1 Bolig til rådighed:

Skatteyders repræsentanter anfører på klagens side 5 og 6 under overskriften “Forholdet til [person1]” blandt andet:

Skatteyder og [person1] mødte hinanden i Danmark i 2004 – under skatteyders ferie – og blev hurtigt venner. I november 2005 flyttede [person1] ned til skatteyder i Sierra Leone og fik ansættelse på det danske konsulat i [...] Sierra Leone. Da [person1]s mor i november 2006 blev alvorligt syg, rejste [person1] en del frem og tilbage mellem Sierra Leone og Danmark. Da [person1] blev gravid, besluttede hun sig for at flytte tilbage til Danmark.

SKAT bemærker:

Ifølge R75 var [person1] lønansat i Danmark frem til 31. december 2005. Heri kan være en opsigelsesperiode, hvor hun var fritstillet.

Hun fik lønarbejde i Danmark fra den 26. juni 2006. Lønindtægtens størrelse indikerer, at der var tale om deltidsansættelse.

Hun fødte parrets første barn den 14. juni 2007.

Hun har aldrig meddelt Folkeregisteret fraflytning til udlandet.

Skatteyders repræsentanter anfører på klagens side 6 under overskriften “Postadresse for post til og [person4] ” blandt andet:

Sierra Leone var i krig i perioden 1987 til 2003, hvilket medførte, at infrastrukturen gik i opløsning.

På grund af den usikre postbesørgelse i Sierra Leone fik skatteyder en del post, blandt andet breve fra [finans2] i Luxembourg, meddelelser og opkrævninger fra hostmaster for [...dk], magasiner og lignende sendt til Danmark.

Denne post blev så medtaget efter skatteyders besøg i Danmark eller sendt samlet med kurerpost til Sierra Leone.

Oprindeligt blev der brugt adressen hos skatteyders mor, [person5], men efter etableringen af forholdet til [person1] blev hendes adresse anvendt, da [person5] rejste en del og således ikke kunne ekspedere posten.

SKAT bemærker:

Repræsentanterne siger indirekte, at der ikke var problemer med at sende kurerpost til Sierra Leone, og at usikkerheden omkring postforsørgelsen i Sierra Leone således kun vedrørte den almindelige post.

Repræsentanterne erkender, at al post til skatteyder oprindeligt blev stilet til hans mors adresse.

Det erkendes videre, at skatteyder først begyndte at anvende [person1]s adresser som kontaktadresse, efter at [person1] var vendt tilbage til Danmark efter hendes ophold i Sierra Leone.

At skatteyder begyndte at anvende [person1]s adresse som kontaktadresse forklares med, at skatteyders mor rejste en del og derfor ikke kunne videreekspedere posten.

Moderens omfattende rejser må således være påbegyndt omkring [person1] hjemvenden fra Sierra Leone, altså medio 2006. På dette tidspunkt var skatteyders mor 60 år og arbejdede fuld tid som sygeplejerske, hvilket hun i øvrigt gjorde indtil hun den 1. august 2011 gik på pension.

SKAT anvender ved udsendelse af breve den adresse, som skatteyder er registreret med hos Folkeregisteret. Er personen flyttet til udlandet, og er der ikke registreret nogen udenlandsk adresse, anvendes en dansk kontaktadresse, såfremt en sådan er meddelt Folkeregisteret.

Skatteyders forskudsregistreringer for indkomstårene 2009 og 2010 (der er ikke systemmæssig adgang til ældre forskudsregistreringer) og årsopgørelser for indkomstårene 2005 – 2009 er alle sendt til den dagældende kontaktadresse ifølge Folkeregisteret, nemlig skatteyders mors adresse.

Det kan således konstateres, at skatteyder ikke har meddelt ændringer af sin officielle kontaktadresse fra moderens adresse til [person1]s skiftende adresser. Dette er udelukkende – og løbende – meddelt til enkelte adressanter, ikke det officielle Danmark.

SKAT finder ikke forklaringen troværdig. Det er SK.ATs opfattelse, at den manglende meddelelse om [person1]s adresser som officiel kontaktadresse har været for at skjule, at skatteyder havde etableret et bofællesskab med [person1] og således havde bopæl til rådighed i Danmark.

1.2 Faktisk ophold i Danmark:

1.2.1 Hævninger i Danmark – dage i Danmark:

SKAT har dokumenteret de dage, hvor der er foretaget hævninger på skatteyders dankort og creditcards i Danmark, Endvidere er dokumenteret dage med hævninger på samme kort i udlandet. Endelig har SKAT dokumenteret dage med Ferrariløb, som skatteyder har deltaget i.

SKAT har desuden dokumenteret antal dage, hvor [person1] har foretaget hævninger i Danmark på sine hævekort.

Disse registreringer fremgår af vedlagte Bilag A.

I samme bilag er nu registreret dage, hvor der ikke er foretaget hævninger på skatteyders hævekort / creditcards, men hvor det er overvejende sandsynligt, at skatteyder har opholdt sig i Danmark. Det er dage helt uden hævninger på skatteyders hævekort / creditcards, hvor der på kortene både foregående og efterfølgende dag er foretaget hævninger i Danmark.

Med disse registreringer fremgår følgende:

2007:

Antal dage med hævninger i Danmark: 141

Antal dage med sandsynligt ophold i Danmark: 37

I alt: 178

2008:

Antal dage med hævninger i Danmark: 155

Antal dage med sandsynligt ophold i Danmark: 29

I alt:184

2009:

Antal dage med hævninger i Danmark: 181

Antal dage med sandsynligt ophold i Danmark: 37

I alt: 218

Ifølge repræsentanternes argumentation skulle disse dage være “kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende”.

Repræsentanterne fremkommer i klagen til Landsskatteretten med påstanden om, at nogle af ovennævnte hævninger skulle være foretaget af [person1] på dage, hvor skatteyder var i Sierra Leone. Blandt andet skulle hun have foretaget benzinkøb med skatteyders creditcards.

Repræsentanterne har dog – fortsat – ikke kunnet konkretisere en eneste hævning, som skulle være foretaget af [person1].

I øvrigt harmonerer en påstand om hel eller delvis fællesøkonomi dårligt med påstanden om at skatteyder var fuldt skattepligtig til Sierra Leone.

1.2.2 Rejser mellem Sierra Leone og Danmark:

SKAT har anmodet skatteyder om at fremsende kontoudtog eller billetter som dokumenterer hans rejseaktiviteter til og fra Sierra Leone. SKAT har intet modtaget, end ikke oplysning om hvilket eller hvilke flyselskab(-er), skatteyder har anvendt.

1.2.3 Arbejde i Danmark:

I klagen til Landsskatteretten, side 4, andet afsnit, forklarer repræsentanterne, at fik oprettet en international hjemmeside, og da der ikke var firmaer i Sierra Leone, der tilbød domainhosting, blev hjemmesiden oprettet med dansk hosting og med dansk hjemsted, hvilket dels garanterede driftssikkerhed, dels viste, at shippingfirmaet havde tilknytning til det maritime miljø i Danmark.

SKAT bemærker:

SKAT har dokumenteret, at har hjemmesiden [...dk], at denne hjemmeside blev hostet fra en dansk server, og at registranten – rettighedshaver – er skatteyder med danske adresser.

Endelig har SKAT anmodet skatteyder om at oplyse præcis hvilke arbejdsfunktioner, skatteyder har varetaget for før og efter hans sygdom.

Der er – fortsat – intet oplyst om skatteyders faktiske arbejdsfunktioner, herunder om arbejdets art og karakter krævede skatteyders fysiske tilstedeværelse i Sierra Leone.

SKAT har dokumenteret, at skatteyder har afholdt betydelige udgifter til internet og telefoni i Danmark:

2007: 25.277 kr.

2008: 47.863 kr.

2009: 28.920 kr.

Det er SKATs opfattelse, at den overvejende del af disse udgifter må kvalificeres som værende private. Hvis det havde relevans for i Sierra Leone, så kan det undre at det ikke af skatteyders lønsedler fremgår, at han har fået refunderet disse udgifter.

Og private telefoni- og internetudgifter i en sådan størrelsesorden indikerer varigt ophold i Danmark.

Det kan ligeledes undre, at ikke har sikret hjemmesiden ved at få sig selv eller en lokal person oprettet som registrant. Og repræsentanternes anbringender forklarer heller ikke på

nogen måde, hvorfor det er skatteyders forskellige danske adresser og ikke en Sierra Leone-adresse, registranten er registreret på.

1.3 Faktisk ophold i Sierra Leone:

SKAT betvivler ikke, at skatteyder har haft et vist ophold i Sierra Leone. Omfanget heraf er imidlertid på ingen måde dokumenteret. Og det samme gælder omfanget af det arbejde, som skatteyder måtte have udført i Sierra Leone.

Med klagen til Landsskatteretten er som dokumentation for skatteyders ophold i Sierra Leone fremsendt kopi af to regninger for skatteyders telefoni.

Der er tale om en regning for december 2008 og en regning for december 2009. Altså ingen dokumentation for perioderne hele 2007, januar til november 2008 og januar til november 2009.

Og regningeme siger absolut intet om, hvorfra der er foretaget opkald.

Denne dokumentation er derfor efter SKATs opfattelse uanvendelig i denne sag.

2. Objektiv skattepligt:

2.1 Løn:

SKAT har beskattet skatteyder af samtlige overførsler fra luxembourgkontoen til hans danske konti.

Begrundelsen herfor fremgår af den administrative afgørelse.

I klagen til Landsskatteretten fremkommer repræsentanterne endnu engang med påstanden om, at en betydelig del af overførslerne stammer fra kapitalgevinster, som skatteyder har konstateret og realiseret år tilbage. Påstanden er fortsat fuldstændig udokumenteret.

Der henvises i denne forbindelse til nedenstående afsnit 2.3 Kapitalgevinster.

2.2 Lempelse:

Repræsentanternes påstand om §33-lempelse er isoleret set fuldstændig korrekt. Men den underliggende dokumentation er efter SKATs opfattelse af en sådan karakter og lødighed, at den ikke bør lægges til grund for en sådan lempelse.

Der er fremlagt to former for dokumentation:

1. Erklæring dateret den 14. februar 2012 fra National Revenue Authority (Domestic Tax Department) i Sierra Leone om, at skatteyder i perioden 2004 til 2011 har deklareret – selvangivet – løn-eller honorarindtægter.

2. Lønsedler for kalenderåret 2009.

Ad 1:

Der er ingen oplysninger om hvorfra indtægterne stammer, hvilken størrelse indtægterne har haft, hvor meget der er betalt i skat samt en periodisering af sådanne skattebetalinger.

Ad 2:

Der henvises til det af SKAT i den administrative kendelse herom anførte.

2.3 Kapitalgevinster:

Repræsentanterne anfører i klagen til Landsskatteretten, side 2, sidste afsnit, at skatteyder, såfremt han måtte anses for fuld skattepligtig for hele eller dele af nærværende periode – indkomstårene 2007, 2008 og 2009 – skal beskattes efter globalindkomstprincippet, og at der i så fald skal tages hensyn til gevinster og tab fra forskellige typer kapitalgevinster.

SKAT bemærker:

Der er absolut ingen uenighed for så vidt angår spørgsmålet om beskatning efter globalindkomstprincippet.

SKAT må imidlertid konstatere, at selv om spørgsmålet om gevinster og – ikke mindst – tab på kapitalindkomst nu bringes på banen for tredje gang, så er det en rent teoretisk diskussion. Repræsentanterne har – fortsat – ikke fremlagt nogen dokumentation overhovedet for, at skatteyder har konstateret kapitalgevinster- eller tab, hverken før eller efter 1. januar 2007 eller nogen anden dato.

De ulejliger sig heller ikke med at komme med opgørelse af indgangsværdier, dokumentation for efterfølgende realisering af skatterelevante aktiver og opgørelse af gevinster og tab i denne forbindelse.

Faktisk er der ikke fremsendt dokumentation for realisation af så meget som en enkelt aktie eller obligation i indkomstårene 200 – 2009.

3. Formalia:

Det anføres i klagen til Landsskatteretten, at skatteansættelsen for indkomståret 2007 på tidspunktet for varslingen af ændringen var forældet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26.

Det anføres videre, at suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5), ikke kan finde anvendelse, da denne regel i henhold til gældende praksis ikke er anvendelig i skattepligtsspørgsmål jævnfør SKM2012.732.ØL.

Endelig anføres det, at skatteyder for de omhandlede indkomstår har selvangivet som begrænset skattepligtig.

SKAT bemærker:

For at tage det sidste først: Skatteyder har først fra og med indkomståret 2009 selvangivet som begrænset skattepligtig. For indkomstårene 2006, 2007 og 2008 er der ikke selvangivet nogen indtægter overhovedet, hverken som fuldt eller begrænset skattepligtig.

For indkomståret 2009 er nettoindtægter fra udlejningsejendomme selvangivet, men som fuldt skattepligtig. Skatteyder har aldrig i slutsystemet været registreret som begrænset skattepligtig.

Hvad spørgsmålet om anvendelsen af suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5), angår, er det SKATs opfattelse, at skatteyder i hvert fald senest siden 1. januar 2007 har etableret bofællesskab med [person1], at skatteyder faktisk har opholdt sig i Danmark, og at skatteyder har udført langt størstedelen af arbejdet for fra Danmark.

Det er endvidere SKATs opfattelse at skatteyder ved at undlade at give Folkeregisteret meddelelse om sin rette adresse, men kun at oplyse denne over for pengeinstitutter og lignende, har søgt at sløre sit reelle opholdssted.

Da der endvidere er tale om undladelse af selvangivelse af ganske betydelige indtægter, finder SKAT at det er med rette, at suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5), har fundet anvendelse.

Endelig adskiller denne sag sig fra SKM2012.732.ØLR på så væsentlige punkter, at den pågældende dom efter SKATs opfattelse ikke kan anvendes analogt på denne sag.

For god ordens skyld bemærkes, at fristerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 – varsling af ændring senest seks måneder efter kundskabstidspunktet og afgørelse senest tre måneder efter varsel – er overholdt, idet skatteyders repræsentanter har anmodet om forlængelse af indsigelsesfristen.

Der er ikke rejst påstand om formel ugyldighed som følge af overskridelse af nogen af de to nævnte frister.

4. SKATs indstilling:

SKAT skal indstille, at de påklagede skatteansættelser stadfæstes.”

Klagerens bemærkninger til SKATs høringssvar i klagesagen

Klageren har anført følgende:

”I anledning af SKATs omfattende udtalelse skal vi bemærke følgende:

Generelt.

Vi henviser til vor udførlige klage af 14.1.2013 og den dertil hørende dokumentation.

Vi minder om, at denne sag vedrører spørgsmålet om [person4] skattemæssigt er tilflyttet Danmark i 2007-2009 og derfor fuld skattepligtig til Danmark de pågældende år, samt hvordan en eventuel skattepligtig indkomst skal opgøres, og om der i en eventuel skat af udenlandsk indkomst skal gives lempelse efter bestemmelserne i Ligningslovens § 33 for skat betalt til Sierra Leone, som Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med.

Desuden vedrører klagen formalitetsindsigelser mod SKATs afgørelse vedrørende opfyldelse af tidsfristerne for indkomstændringer efter Skatteforvaltningslovens § 27 for indkomståret 2007.

Vi gør opmærksom på, at uanset om SKAT ikke har haft registreret, at [person4] ved sin fraflytning (på grund af sommerhus) overgik til at være begrænset skattepligtig, og SKAT således gennem årene havde registreret [person4] som fuld skattepligtig, har SKAT ved indledningen af nærværende sag erklæret sig enig i, at [person4] fra fraflytningen til England i 2000 og til ved udgangen af 2006 kun var begrænset skattepligtig og ikke skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Det fremgår generelt af SKATs udtalelse, at SKAT betvivler, at [person4] har opholdt sig i og arbejdet i Sierra Leone i de pågældende år.

I den anledning vil vi på ny fremhæve, at [person4] de pågældende år var General Manager i [virksomhed1] Ltd i [...], Sierra Leone, og der fik en efter lokale forhold betydelig løn, og af den danske dronning og regering udpeget til at være dansk konsul i Sierra Leone.

I den anledning fremsender vi – i fortsættelse af tidligere fremsendt dokumentation - eksempler på dokumentation af virket som konsul: kopi af [person4]s diplomatpas med tilhørende stemplede indrejse- og opholdstilladelser og kopi af mail af 6.4.2006 fra Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager [person6].

Desværre er konsekvensen af diplomatpasset, at der ikke ved indrejse og udrejse fra Sierra Leone sker stempling afpasset.

Vi har følgende bemærkninger til de enkelte afsnit i SKATs høringsskrivelse:

1. Subjektiv skattepligt

Generelt

Det fremgår af SKATs udtalelse, at SKAT mener, at [person4] reelt kun har opholdt sig i Sierra Leone i en kort tid af året, medens han resten af året har opholdt sig i Danmark og der havde etableret et bofællesskab med [person1].

[person4] skulle herunder bevidst have opretholdt en officiel adresse hos sin moder, medens han – i det skjulte for myndighederne – skulle opholde sig i det anførte bofællesskab.

Vi vil til dette mere generelt bemærke:

Det er selvsagt ikke muligt at være general manager for et shippingfirma i [...], Sierra Leone, samt dansk konsul i Sierra Leone uden at opholde sig der en stor del af tiden, dels for at opfylde sine forpligtelser over for arbejdsgiver, men først og fremmest fordi funktionen som general manager med europæisk baggrund medførte, at kunder, de store rederier, opfattede [person4] som øjne og øre vedrørende ekspeditionen af deres skibe, når de anløb [...].

På samme måde, ville det være helt urealistisk, at den danske regering skulle udpege en konsul, der ikke opholdt sig på pladsen.

Selv om den moderne kommunikation gør det lettere at fjernbetjene sine kunder, er dette ikke tilfældet i et det her foreliggende tilfælde.

Ved købet af ejerlejligheden [adresse1] registreres [person4] som ejer, og på selvangivelsen for 2008 kommer denne ud med fortrykt ejendomsværdiskat. Men allerede for 2007 er [person4] registreret som ejer af udlejningsejendommen [adresse2] og har fået indberettet, og dermed skatteansat, renteudgifter på 346.717 kr. uden dansk indtægt i året.

SKAT kunne altså fra dette tidspunkt tydeligt se, at der er en boligmulighed i Danmark, og det er kun SKATs manglende systematiske kontrol, der medfører, at SKAT først ved gennemførsel af Money Transfer-projektet bliver opmærksom på, at [person4] er ejer af den pågældende bolig.

Ville [person4] have ønske om at skjule sin eksistens for SKAT, var der ikke anskaffet en sådan lejlighed.

1.1. Bolig til rådighed

Som det er dokumenteret i vor klageskrivelse af 14. januar 2013 havde [person4] ikke

bolig til rådighed før 1.6.2008, hvor der erhverves ejerlejligheden [adresse1].

Fra dette tidspunkt er der bolig til rådighed, men der er ikke skatteretsligt sket etablering af ophold i Danmark, og således ikke sket tilflytning.

Forholdet til [person1] og hendes ophold i Sierra Leone

SKAT begrunder sin afgørelse med, at [person4] skulle have etableret et bofællesskab med sin kæreste [person1], og bestrider vore oplysninger om hendes besøg i Sierra Leone.

Det er derfor på sin plads at sammenfatte disse oplysninger således:

[person4] og [person1] lærte hinanden at kende i 2004.

I 2005 var [person1] ansat på [virksomhed4], men på grund af dette selskabs omstrukturering ved [virksomhed5]s overtagelse af [virksomhed6] blev hun afskediget med udgangen af 2005, men blev fritstillet fra november 2005.

Hun opholdt sig herefter hos [person4] i Sierra Leone fra november 2005 til medio juni 2006, idet hun på grund af moderens sygdom flere gange var i Danmark.

Da der i sommerperioden er regntid i Sierra Leone og på grund af moderens tiltagende sygdom tog hun medio juni tilbage til [by1] og fik vikarjob i 3 måneder.

Efterfølgende besøgte hun i perioder [person4] i [...], men da moderens sygdom forværredes i oktober 2006, blev det meget begrænset. Da hun i slutningen af 2006 konstaterede, at hun var gravid, besluttede hun at forblive i Danmark og flyttede til en større lejlighed i [...].

Moderen døde i 27.4.2007.

[person1] havde i begyndelsen af januar fået ansættelse hos det firma, hvor hun fungerede som vikar i sommeren 2006.

Godt 1 måned før fødslen (der var 14. juni 2007) blev hun imidlertid syg og fratrådte derefter og var på barselsdagpenge til medio 2008, hvorefter hun fik job som vikar gennem 2 firmaer.

Hun flyttede juni 2008 til den af [person4] købte ejerlejlighed [adresse1].

Hun er fra 2008/09 ansat i Økonomistyrelsen.

[person1] har aldrig betragtet sig som fraflyttet til Sierra Leone, da hun stedse har haft bopæl i Danmark. Hun har derfor naturligt opretholdt Folkeregisteradresse i Danmark, på den aktuelle bopæl.

Postadresse i Danmark.

SKAT gør meget ud af [person4]s postadresser i Danmark.

Vi vil derfor gentage forklaringerne.

Efter sin fraflytning til Sierra Leone fik [person4] fra [by5] kommune tilsendt ejendomsskatteopkrævninger ol. til sommerhuset [adresse6], og da han kun sjældent besøgte sommerhuset opstod der restancer. Ved drøftelse med [by5] kommune, foreslog kommunens opkrævningsafdeling, at han tilmeldte et familiemedlem som kontaktadresse, og derfor blev [person4]s mor, der bor i [by2] tilmeldt som kontaktadresse. Derfor var [by5] fortsat skattekommune selv om [person5] er bosiddende i [by6] kommune (tidligere [by7]).

Moderen var imidlertid ikke interesseret i at videresende og opsamle blade og anden post til

[person4], og da han blev kæreste med [person1], og hun var vendt tilbage til Danmark, var det naturligt at bede hende opsamle post og videresende dette med kurerpost ([virksomhed7]) til [person4] i Sierra Leone.

Det bemærkes her, at det efter vor erfaring er meget almindeligt, at udrejste enlige yngre danskere bruger deres nærmeste familie til kontaktadresse til offentlige myndigheder, men selvsagt ikke kærester og lignende bekendtskaber.

Da [person1] kendte forholdene i Sierra Leone var det naturligt for hende at bruge kurerpost ([virksomhed7]) til vigtige breve, særligt breve vedrørende [virksomhed1] Ltd, medens moderen ikke skulle besværes med at sende med kurerpost. Det bemærkes her, at det i praksis ikke er muligt at få offentlige myndigheder – herunder SKAT – til at sende breve med kurerpost ([...]).

Der er i klagen redegjort for, at det var naturligt at bruge en dansk adresse til kontakt med bank og hostmaster og lign.

1.2. Faktiske ophold i Danmark

1.3. Faktiske ophold i Sierra Leone

Der er i klagen nøje redegjort for [person4]s ophold primært i Sierra Leone. Dette understøttes af, at [person1] for længere perioder opholdt sig hos [person4] i Sierra Leone, jf. ovenfor.

De betydelige udgifter til telefon og lign. skyldes jo netop, at [person4] opholdt sig i Sierra Leone og opretholdt telefonisk kontakt med [person1].

Der er endvidere i klagen redegjort for baggrunden for, at internethostmaster er arrangeret som anført.

De pågældende opkrævninger blev i første omgang udlagt af [person4], hvorefter denne hævede sine udlæg kontant hos i [...]., og dermed fik lokale kontanter, jf. tidligere redegørelse.

2. Objektiv skattepligt

Opgørelse af indkomst – løn

Vi har i klagen ret indgående begrundet, at hvis der skulle være indtruffet fuld skattepligt fra 2007 eller på et tidspunkt i perioden 2007 – 2009, så vil der efter globalindkomstprincippet skulle medregnes skattepligtig indkomst.

Denne vil bestå af modtaget løn fra [virksomhed1] Ltd samt eventuelle kapitalindtægter., samt naturligvis fortsat resultatet af den som begrænset skattepligtig indtjente indkomst fra fast ejendom.

Der er ingen hjemmel til – som foretaget af SKAT – at foretage beskatning af de overførsler, som [person4] i de pågældende år har foretaget fra sine konti i Luxembourg til sine konti i Danmark.

SKAT undlader behændigt at kommentere vore anbringender i klagen på dette punkt, men henviser blot til sagsfremstillingen, der ikke indeholder nærmere dokumentation for hjemlen til SKATs opgørelsesmetode.

2.2. Lempelse for skat til Sierra Leone

Vi forstår SKATS udtalelse således, at SKAT er enig i, at [person4] har ret til lempelse for betalt skat i Sierra Leone, men at dette ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der er betalt den pågældende skat.

Vi henviser indledningsvis til det ovenfor anførte om beskatning i Sierra Leone, og den fremlagte dokumentation for, at [person4] er anset skattepligtig i Sierra Leone af sin løn fra [virksomhed1] Ltd

Som tidligere forklaret og dokumenteret over for SKAT er skattesystemet i Sierra Leone ikke så avanceret som i Danmark. Beskatning af lønmodtagere er baseret på kildebeskatning, hvor arbejdsgiver tilbageholder kildeskat ved lønudbetalingen, og arbejdsgiver herefter indbetaler det tilbageholdte beløb til National Revenue Authority. Der udarbejdes ikke efterfølgende Årsopgørelse ol..

Som det fremgår af SKATs skrivelse har vi fremsendt erklæring fra National Revenue Authority af 14.2.2012 om, at [person4] er beskattet for skat af løn i årene 2004 – 2011.

Vi har ligeledes fremlagt lønsedler, der viser, hvorledes bruttoløn og nettoløn er udbetalt.

Det fremgår heraf, at der er tale om løn fra [virksomhed1] Ltd og vi står uforstående overfor, at SKAT anfører, at der ingen oplysninger er om, hvorfra indtægterne stammer.

Der begæres selvsagt kun lempelse for den skat, der er betalt af modtaget løn. Der er selvsagt ikke betalt skat i Sierra Leone af de imaginære beløb, som SKAT beskatter [person4] af, og derfor selvsagt ikke er begæret lempelse for en ikke eksisterende skat.

Vi gør i anledning af, at der ikke foreligger fuld dokumentation for de enkelte måneders lønudbetaling, opmærksom på, at [person4] ikke på de pågældende tidspunkter forestillede sig, at der ville blive stillet krav om dokumentation for betalt skat fra det danske SKAT.

Desuden fremgår det tydeligt af den fremlagte dokumentation, hvorledes skatten er beregnet, og der er selvsagt en sammenhæng mellem den lønindkomst, som [person4] i givet fald skal beskattes af, og den kildeskat, der er tilbageholdt af arbejdsgiver, og som der derfor berettiger til lempelse efter reglerne i Ligningslovens § 33.

2.3. Kapitalgevinster

Da vi er af den opfattelse, at [person4] på ingen måde er fuld skattepligtig til Danmark i årene 2007 – 2009, er [person4] selvsagt ikke skattepligtig af avancer (tab og gevinster) på værdipapirer og lign.

Vi har derfor ikke ment det relevant at opgøre skattemæssige indgangsværdier og efterfølgende realiserede tab.

Hvis Landsskatteretten, mod vor forventning, skulle anse [person4] for fuld skattepligtigt fra et tidspunkt i perioden 2007 – 2009, vil vi selvfølgelig udarbejde indgangsværdier og realiserede kursavancer efter gældende regler med udgangspunkt i denne afgørelses fastsættelse af et tidspunkt for indtræden af den fulde skattepligt.

Vi vil selvfølgelig på samme måde opgøre skattepligtige kapitalindtægter (aktieudbytte og renteindtægter), samt lempelsesberettiget udbytteskat efter de relevante DBO’er mellem Danmark og de lande, hvor der er tilbageholdt udbytteskat.

3. Formalia

Som anført i vor klage er det vores opfattelse, at skatteansættelsen for 2007 er ugyldig, da fristen i

Skatteforvaltningslovens § 26 ikke er overholdt, og suspensionsfristerne i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 ikke kan finde anvendelse.

Da vi anser det for usandsynligt, at Landsskatteretten skulle komme til det resultat, at der for indkomståret 2007 skulle foreligge fuld skattepligt, bliver dette dog mere af akademisk interesse, og vi vil derfor ikke på nuværende tidspunkt fremkomme med et længere indlæg om dette punkt.

Vi har ovenfor påvist, at SKATs påstand om, at [person4] bevidst skulle have forsøgt at føre SKAT bag lyset om sin tilknytning til Danmark, er helt absurd, og vi skal blot henvise hertil som begrundelse for, at der ikke er foretaget ansvarspådragende handlinger i 2007.”

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Der henvises til Den juridiske vejledning, afsnit C.F.1.2.2., som gengivet i SKATs styresignal af 9. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.715.SKAT.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

Klageren købte den 1. juni 2008 en ejerlejlighed beliggende på adressen [adresse1], [by1], hvorfor han fra denne dato anses for at have haft rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Der er i perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009 foretaget hævninger på klagerens betalingskort 191 dage i Danmark. I den samme periode er der foretaget hævninger på betalingskort tilhørende klagerens daværende kæreste, nuværende hustru, 188 dage i Danmark. Det er ikke godtgjort, at klagerens daværende kæreste, nuværende hustru, skulle have benyttet klagerens hævekort i det af klageren anførte omfang. Det lægges derfor til grund, at klageren i den pågældende periode opholdte sig i Danmark i mindst 191 dage.

Da klageren fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009 opholdte sig i Danmark i mere end 180 dage, er han fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt. Klagerens fulde skattepligt til Danmark indtræder fra begyndelsen af det ophold i Danmark, som begrunder skattepligten.

Disse to retsmedlemmer finder derfor, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., indtrådte den 1. juli 2008.

Et retsmedlem bemærker:

Klagerens daværende kæreste og nuværende hustru havde i hele 2007 bopæl i Danmark. Parrets første barn blev født i juni 2007. Klageren må derfor senest den 1. januar 2007 anses for at have etableret bofællesskab med sin daværende kæreste og nuværende hustru og dermed for at have en helårsbolig til rådighed i Danmark. Under hensyntagen til, at klageren den 14. maj 2006 købte et sommerhus i Danmark, som kun delvist har været udlejet, og at han den 1. juni 2008 købte ejerlejligheden beliggende [adresse1], [by1], på hvilken adresse klagerens daværende kæreste og nuværende ægtefælle samt deres barn siden juni 2008 har haft bopæl, må klageren endvidere anses for at have haft til hensigt at have bopæl i Danmark. På baggrund af sagens oplysninger, herunder de fremlagte kontoudskrifter, må klageren i øvrigt anses for at have opholdt sig i Danmark i et sådant omfang, at hans fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., må anses for indtrådt den 1. januar 2007.

Dette retsmedlem voterer derfor for at stadfæste SKATs afgørelse på dette punkt.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., anses for indtrådt den 1. juli 2008.

Indkomstopgørelsen

Det følger af statsskattelovens § 4, at det som udgangspunkt er alle indtægter, der skal medtages i den skattepligtige indkomst, uanset om de hidrører fra Danmark eller udlandet.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren fra tilflytningstidspunktet den 1. juli 2008 skal beskattes efter globalindkomstprincippet, herunder af den faktisk modtagne løn fra arbejdsgiveren [virksomhed1] Ltd i Sierra Leone, og ikke af de overførte beløb fra klagerens konti i udlandet til klagerens konti i Danmark. Klageren skal endvidere beskattes af løbende kapitalindtægter og af realiserede skattepligtige avancer efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven. De skattepligtige gevinster og tab skal opgøres med udgangspunkt i skattemæssige indgangsværdier fastsat ud fra handelsværdien pr. 1. juli 2008, jf. bestemmelserne i kildeskattelovens § 9, aktieavancebeskatningslovens § 37 og kursgevinstlovens § 36.

Landsskatteretten ændrer således SKATs afgørelse på dette punkt.

Klageren har ikke dokumenteret i hvilket omfang, der er betalt skat i Sierra Leone, hvorfor han ikke er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33.

SKAT anmodes om at foretage den talmæssige opgørelse i overensstemmelse med de angivne retningslinjer.