Kendelse af 25-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

Sagens emne

Sagen vedrører et bindende svar om lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A.

Klagerens repræsentant har spurgt:

[3.]

SKAT har besvaret spørgsmålene med ”Nej”.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har i anmodning af 7. august 2012 anført følgende:

”2. Baggrund

[person1] og [person2]har begge bopæl i Danmark med deres respektive familier, og er således begge fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1.

Begge chauffører forventes at blive tilbudt arbejde for en arbejdsgiver i Montenegro, dvs. et Montenegrisk selskab, og vil således i forbindelse med tiltrædelsen af jobbet hos det Montenegriske selskab påbegynde et udlandsophold/udstationering, hvorefter chaufførerne herefter udelukkende udfører arbejde for det Montenegriske selskab beliggende i Montenegro.

Begge chauffører vil udføre stort set 100 % af arbejdet for det Montenegriske selskab i EU-lande uden for Danmark, og der vil ikke ske andre afbrydelse af udlandsopholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage inden for hver 6 måneders periode hele året rundt.

[person1] og [person2] vil alene have ansættelseskontrakter med deres arbejdsgiver i Montenegro, og vil udelukkende modtage chaufførlønnen fra det Montenegriske selskab.

Arbejdsgiveren i Montenegro, dvs. det Montenegriske selskab, vil herefter indgå aftaler med et eller flere udenlandske virksomheder og danske virksomheder om chaufførernes kørsel til virksomhederne som lastbilchauffører, men vederlaget mellem det Montenegriske selskab og de andre udenlandske og danske virksomheder, er [person1] og [person2] fuldstændigt uvedkommende, da chaufførerne alene har et ansættelsesforhold med det Montenegriske selskab, og chaufførerne kender derfor selvsagt ikke indholdet af de aftaler, som det Montenegriske selskab laver med andre udenlandske og danske virksomheder, da chaufførerne alene skal forholde sig til, og opfylde, chaufførernes ansættelseskontrakt med det Montenegriske selskab.

Stort set 100 % af arbejdet vil som anført foregå i form af chauffør-arbejde, dvs. kørsel af lastbiler, uden for Danmark i andre EU-lande, herunder kørsel mellem de forskellige EU-lande.

Det vil således alene være meget begrænset/sporadisk, at der udføres i arbejde i Danmark, herunder når [person1] og [person2] eventuelt kører igennem Danmark i forbindelse med lastbilkørsel mellem andre EU-lande og Norge/Sverige/Finland/Rusland m.v., og denne kørsel må anses for at være nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet.

Endvidere vil [person1] og [person2] i meget begrænset omfang/sporadisk udføre arbejde i Danmark i forbindelse med tankning og rensning af lastbilen, f.eks. hvis chaufførerne er udlånt til et dansk transportfirma og derfor har et ærinde hos det danske transportfirma, der også må anses for at være nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, jf. f.eks. TfS 1996.164.”

SKATs afgørelse

SKAT har besvaret de stillede spørgsmål med ”Nej”.

SKAT har anført følgende som begrundelse for svaret:

”[...]

Såfremt [person1] og [person2] således inden den 20. september 2012 har taget ophold uden for riget, der kvalificerer til anvendelse af ligningslovens § 33A, så kan de anvende de hidtidige gældende regler i ligningslovens § 33A indtil udgangen af 2013.

Hvis [person1] og [person2] udelukkende udfører chaufførarbejde i andre lande inden for EU end Danmark, og de i øvrigt opfylder de øvrige betingelserne i ligningsloven § 33A omkring 6 måneders ophold i udlandet og højst 42 dages ophold i Danmark inden for enhver løbende 6-måneders periode, så kan de indtil udgangen af 2013 anvende reglerne i ligningslovens § 33A.

Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat kun med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst, jf. ligningslovens § 33A, stk. 3.

I henhold til artikel 15 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Jugoslavien (dobbeltbeskatningsoverenskomsten er gældende for Montenegro) har Montenegro beskatningsretten til løn for personligt arbejde udført i Montenegro. Dvs. kun den del af chaufførarbejdet der er udført i Montenegro kan Montenegro beskatte, den øvrige del af indkomsten har Danmark som udgangspunkt beskatningsretten til.

Det er herved lagt til grund at [person1] og [person2] er fuldt skattepligtige til Danmark jf. kildeskatteloven og skattemæssig hjemmehørende i Danmark jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

SKAT må derfor svare NEJ til spørgsmål 1, idet der ikke kan opnås fuld lempelse for dansk skat jf. reglerne i den hidtidige gældende ligningslovs § 33A og i øvrigt henvise til ovennævnte begrundelse for svaret.

Reglerne i den hidtidige gældende ligningslovs § 33A kan ikke finde anvendelse, når der optjenes lønindkomst for arbejde udført i Danmark. Der henvises til ovennævnte udtalelse fra departementet i TfS1985,532 og afgørelsen fra Landsskatteretten i TfS1996,164.

Hvis [person1] og [person2] således kører igennem Danmark så optjenes der lønindkomst for arbejde udført i Danmark og udlandsopholdet bliver således afbrudt. Tilsvarende er gældende hvis der køres igennem Danmark og samtidig udføres tankning og rensning på lastbilen.

SKAT må derfor allerede af den grund svare NEJ til spørgsmål 2 og 3.

Det har ikke betydning i relation til den hidtidige gældende regel i ligningslovens § 33A, hvorvidt det Montenegrinske selskab indgår aftaler med udenlandske virksomheder eller danske virksomheder om chaufførkørsel.

SKAT kan derfor svare NEJ til spørgsmål 4.

Hvorvidt der kan opnås fuld lempelse for skat i henhold til den hidtidige gældende § 33A, stk. 1 i ligningslovens eller halv lempelse for skat i henhold til den hidtidige gældende ligningslov § 33A, stk. 3 vil afhænge af hvorvidt en dobbeltbeskatningsoverenskomst har tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten. Se SKATs besvarelse af spørgsmål 1.

Som svar på spørgsmål 4 henviser SKAT derfor til ovennævnte begrundelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at spørgsmål 1 og 2 skal besvares med ”Ja”.

Klagerens repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at spørgsmål 1 og 2 skal besvares med ”Nej, men klagerne er berettiget til halv lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A.”

Repræsentanten har anført følgende til støtte for den principale påstand:

Skat har i det bindende svar svaret ”Nej” på spørgsmål 1 og spørgsmål 2 i klagerens forespørgsel, der fremgår af bilag 3, jf. Skats svar i bilag 1.

Det er imidlertid klagerens opfattelse, at Skats svar er fejlagtigt, og at spørgsmål 1. og spørgsmål 2. skulle have været besvaret med et ”Ja” i stedet for et ”Nej” således, at klagerne var både omfattet af ligningslovens § 33 A, og ville opnå fuld lempelse efter ligningslovens § 33 A for så vidt angår spørgsmål 1. og spørgsmål 2.

Det bemærkes, at ligningslovens § 33 A er genindført, jf. vedtagelsen heraf i bilag 2.

Der gøres følgende gældende til støtte for, at spørgsmål 1. skulle have været besvaret med et ”Ja” i stedet for et ”Nej”:

At hvis klagerene udelukkende udfører chauffør-arbejde i andre lande inden for EU end Danmark, så opfylder chaufførerne betingelserne for, at ligningslovens § 33 A finder anvendelse, da chaufførerne så udelukkende kører uden for Danmark, og dermed er berettiget til fuld lempelse.

Det er selvsagt forudsat, at øvrige betingelser i ligningslovens § 33 A er opfyldt, herunder reglerne om maksimalt 42 dages ophold i Danmark inden for hver 6 måneders periode hele året rundt som følge af nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende. Se nærmere om de faktiske forhold i bilag 3.

Der gøres følgende gældende til støtte for, at spørgsmål 2. skulle have været besvaret med et ”Ja” i stedet for et ”Nej”:

At kørsel i meget begrænset omfang igennem Danmark i forbindelse med kørsel fra andre EU-lande og til Norge/Sverige/Rusland må anses for at være ”... som følge af nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet ...”, jf. ligningslovens § 33 A, stk. 1, 1. punktum, og dermed er udlandsopholdet ikke afbrudt som hævdet af Skat, da det kørslen igennem Danmark jo netop sker i direkte forbindelse med udlandsopholdet, og at det jo ikke kan ændre herop, at Danmark ”tilfældigvis” ligger imellem to lande, hvortil at en transport skal foregå.”

Repræsentanten har gjort de samme anbringender gældende for den subsidiære påstand og anført, at hvis klagerne ikke er berettiget til fuld lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, er klagerne i hvert fald berettiget til halv lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A.

Landsskatterettens afgørelse

Det lægges til grund, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1. Han er derfor skattepligtig til Danmark af globalindkomsten, jf. statsskattelovens § 4.

En person, der er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, og som under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage har erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, kan i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, få nedsat den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet.

Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Dette følger af ligningslovens § 33 A, stk. 3. Der kan derfor ikke ske fuld lempelse i henhold til ligningslovens § 33 A, stk. 1, såfremt Danmark har beskatningsretten til hele eller en del af indkomsten.

Der findes ikke oplysninger om, i hvilke lande arbejdet vil blive udført. Spørgsmålet om, hvorvidt Danmark har beskatningsretten til indkomsten, afgøres derfor i henhold til OECD’s modeloverenskomst af 1992.

I henhold til artikel 15 beskattes vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold som udgangspunkt i bopælslandet. Hvis arbejdet er udført i et andet land end bopælslandet, kan vederlag, der optjenes i det andet land, kildelandet, beskattes der.

For at indkomsten kun kan beskattes i bopælslandet, skal følgende betingelser være opfyldt:

Der findes ikke oplysninger om, at klageren i forbindelse med arbejdet som chauffør vil opholde sig i et andet land end Danmark i 183 dage inden for en 12-måneders periode. Beskatningsretten til indkomsten tilfalder derfor Danmark.

Da Danmark herefter som udgangspunkt har beskatningsretten til lønindkomsten fra den montenegrinske arbejdsgiver, er klageren ikke omfattet af ligningslovens § 33 A, stk. 1, om fuld lempelse.

Spørgsmål 1 og 2 skal derfor besvares med ”Nej”.

Da der er tale om et bindende svar vedrørende en påtænkt disposition, kan Landsskatteretten alene afgøre sagen på det grundlag, der forelå, da SKAT traf afgørelse. Landsskatteretten kan derfor ikke tage nye påstande og anbringender under påkendelse, og har derfor ikke taget stilling til repræsentantens subsidiære påstand.

SKATs afgørelse stadfæstes.