Kendelse af 07-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 19-05-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har børnene [person1], født den 27. april 1987 og [person2], født den 18. december 1989. Klageren var i de pågældende indkomstår gift med [person3], født den 11. august 1962.

Klagerens datter fraflyttede den 15. august 2008 klagerens bopæl. Klagerens søn fraflyttede den 1. oktober 2009 klagerens bopæl.

Klageren var i indkomstårene 2006 til 2009 direktør for selskaberne, [virksomhed1] ApS, CVR [...3], [virksomhed2] A/S, CVR [...1], og [virksomhed3] ApS, CVR [...2]. Klageren var bestyrelsesmedlem i [virksomhed2] A/S, [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] ApS. Klageren var i de påklagede indkomstår ligeledes ansat i [virksomhed2] A/S. Dette fremgår af selskabernes årsrapporter.

Klageren var endvidere ultimativ ejer af [virksomhed2] A/S og [virksomhed3] ApS, da klageren var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS ifølge klagerens skatteoplysninger.

Af tegningsregel for [virksomhed2] A/S fremgik, at selskabet tegnes af direktøren alene, af direktøren og et bestyrelsesmedlem i forening eller af selskabets samlede bestyrelse. Af tegningsregel for [virksomhed3] A/S fremgår, at selskabet tegnes af den samlede direktion. Af tegningsregel for [virksomhed1] ApS fremgår, at selskabet tegnes af direktøren.

SKAT iværksatte i 2009 kontrol af [virksomhed2] A/S.

Af SKATs sagsnotat fremgår:

”[person4]s ægtefælle som står for bogføringen er klar over at det ikke er så godt med bl.a. de private udgifter der er fratrukket.

Hun blev direkte spurgt om hun var vidende om fejl eller fradrag som hun på nuværende tidspunkt ville oplyse om. Det var der ikke, nu har hun haft chancen. (...)

Tlf. revisor [person5]. Ang. Leasingydelser, han sender et regneark for 2007 og 2008.

Samt regnskaber m/specifikationer for 2006 samt personlig formue og indkomstopgørelse.

Skatteyder har evt. 2 motorbåde, havde købt den nye i 2007 før den anden var solgt, og han mener at han stadig har den?

Har diskuteret forskellige udgifter i regnskabet, hvor [person6] har hævdet at de var erhvervsmæssige, hvor revisor så har oplyst at SKAT nok har en anden opfattelse (...)

Direkte forespurgt [person3] hvordan hun kan finde på at fratrække de private udgifter, det kunne hun ikke svare på. Hun havde aldrig fået kritik fra revisor, de sendte samtlige bilag til revisor en gang om året ved regnskabsafslutning, han kan ikke ha’ åbnet kasserne? (...)”

SKAT varslede ændring af klagerens skatteansættelse den 6. april 2011. SKAT udsatte efter klagerens revisors anmodning fristen for indsigelse til den 1. juni 2011, hvorefter SKAT på klagerens anmodning gav yderligere fristudsættelse til den 16. juni 2011.

SKAT traf den 22. juni 2011 afgørelse om ændring af moms og skat for [virksomhed3] ApS, og afgørelse om ændring af skat for [virksomhed1] ApS.

SKAT traf den 22. juni 2011 ligeledes afgørelse for klageren, hvor klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 til 2009 blev forhøjet.

Udgifter afholdt som sundhedsudgifter

Klagerens selskaber har i indkomståret 2006 afholdt sundhedsudgifter af 2.454 kr.

Repræsentanten har specificeret sundhedsudgifter for indkomståret 2006 som følger:

Klagerens selskaber har i indkomståret 2007 afholdt sundhedsudgifter af 3.371 kr.

Repræsentanten har specificeret sundhedsudgifter for indkomståret 2007 som følger:

Klagerens selskaber har i indkomståret 2008 afholdt sundhedsudgifter af 3.627 kr.

Repræsentanten har specificeret sundhedsudgifter for indkomståret 2008 som følger:

Klagerens selskaber har i indkomståret 2009 afholdt sundhedsudgifter af 8.574 kr.

Repræsentanten har specificeret sundhedsudgifter for indkomståret 2009 som følger:

Udgifter afholdt som fortæringsudgifter

Klagerens selskaber har i indkomståret 2006 afholdt fortæringsudgifter af 8.943 kr.

Repræsentanten har ikke specificeret disse udgifter.

Klagerens selskaber har i indkomståret 2007 afholdt fortæringsudgifter af 9.186 kr.

Repræsentanten har specificeret fortæringsudgifter for indkomståret 2007 som følger:

Klagerens selskaber har i indkomståret 2008 afholdt fortæringsudgifter af 8.943 kr.

Repræsentanten har specificeret fortæringsudgifter for indkomståret 2008 som følger:

Udgifter afholdt som repræsentationsudgifter

Klagerens selskaber har i indkomståret 2006 afholdt repræsentationsudgifter af 13.862 kr.

Repræsentanten har specificeret repræsentationsudgifter for indkomståret 2006 som følger:

Klagerens selskaber har i indkomståret 2007 afholdt repræsentationsudgifter af 3.666 kr.

Repræsentanten har specificeret repræsentationsudgifter for indkomståret 2007 som følger:

Klagerens selskaber har i indkomståret 2008 afholdt repræsentationsudgifter af 8.540 kr.

Repræsentanten har specificeret repræsentationsudgifter for indkomståret 2008 som følger:

De fremsendte bilag vedrørende repræsentationsudgifter indeholder ikke deltagerfortegnelser eller oplysning om anledning.

Diverse udgifter

Klagerens selskaber har i indkomståret 2006 afholdt diverse udgifter af 194.098 kr.

Repræsentanten har specificeret beklædningsudgifter for indkomståret 2006 som følger:

Repræsentanten har specificeret øvrige udgifter for indkomståret 2006 som følger:

Klagerens selskaber har herunder i indkomståret 2006 afholdt udgifter af 10.718 kr. til private bilforsikringer for klageren og klagerens familie.

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at dokumentation vedrørende selskabets betalinger af bilforsikringer ikke har kunnet fremskaffes fra konkursboet.

Klagerens selskaber har i indkomståret 2007 afholdt diverse udgifter af 216.249 kr.

Repræsentanten har specificeret udgifter til avishold for indkomståret 2007 som følger:

Repræsentanten har specificeret beklædningsudgifter for indkomståret 2007 som følger:

Repræsentanten har specificeret øvrige udgifter for indkomståret 2007 som følger:

Klagerens selskaber har i indkomståret 2008 afholdt diverse udgifter af 369.289 kr.

Repræsentanten har ikke specificeret udgifter til avishold for 2008.

Repræsentanten har specificeret beklædningsudgifter for indkomståret 2008 som følger:

Repræsentanten har specificeret øvrige udgifter for indkomståret 2008 som følger:

Klagerens selskaber har i indkomståret 2009 afholdt diverse udgifter af 163.529 kr.

Repræsentanten har specificeret øvrige udgifter for indkomståret 2009 som følger:

Klagerens selskaber har herunder i indkomståret 2009 afholdt udgifter af 15.021 kr. til private bilforsikringer for klageren og klagerens familie.

Af opgørelse for perioden 1. august 2008 til 1. august 2009 fremgår dækkede køretøjer som følger:

Af motorregisteroplysninger fremgår, at bilerne [reg.nr.2], [reg.nr.3] og [reg.nr.4] var alle var indregistreret til privat personkørsel pr. 1. august 2008. Registreringsnummer [reg.nr.2] var ifølge klagerens søns skatteoplysninger indregistreret med klageren som ejer.

Registreringsnumrene [reg.nr.4] og [reg.nr.1] angår begge Audi A4 Avant 2.0 Tdi Aut. med stelnummer [...].

Fri bil

[virksomhed2] A/S var fra indkomståret 2005 ejer af Volkswagen Touareg [reg.nr.5]. Bilen blev indregistreret første gang den 30. september 2005. Bilen var indregistreret som gulplade-bil, og der er ikke betalt privatbenyttelses afgift i de ændrede indkomstår.

Bilen var i alle de ændrede indkomstår parkeret på klagerens bopæl. Repræsentanten har på møde med Skatteankestyrelsen forklaret, at klageren havde tilkaldevagt året rundt, og at bilen af denne grund var parkeret på klagerens bopælsadresse. Klageren oplyste at der ikke var udarbejdet tilkaldevagtplaner.

Af referat i SKATs sagsnotat af møde den 7. januar 2011 fremgår:

(...) [person4] hævder at der ikke køres privat i VW Tourauen, han kører hjem i den når han har vagt, det har han 24 timer i døgnet??

Den gamle Opel Astra fra 95 stod på pladsen, den hævdede han at han kørte frem og tilbage i (...)

Bil til rådighed – [reg.nr.5] Volkswagen Touareg, tilgang 30/09/05.

Den er til tider anvendt til kørsel mellem hjem og virksomheden, det skyldes at han har vagt? Han indrømmer dog også at han har kørt til [by2] sejlklub når han har været i nærheden.

Deres private kørsel foregår i Audien, Astraen og motorcykel.

Touareggen bliver brugt til ”flypakker” små pakker, enkelttransporter f.eks. for [virksomhed30], møder bl.a. med [virksomhed31]. [person6] kunne ikke huske hvilket brændstofkort der var anvendt, men mente det var [virksomhed1], ved ikke hvilket kontonummer det har.

Det blev senere oplyst, at Der ikke købes benzin til Astraen. Den står til fri afbenyttelse for chauffører når de kommer hjem om natten så de ikke skal ulejlige deres familier. De køber benzinen til bilen. ”

Fri telefon

Repræsentanten har fremsendt udskrift klagerens private konto [finans1] [...38], hvoraf fremgår telefonudgifter som følger:

Klagerens selskab har i indkomstårene 2007 til 2009 afholdt udgifter til telefon som følger:

Af SKATs mødereferat fremgår:

” Efterfølgende oplyste hun dog at hun havde talt med revisor og var blevet klar over at hun ikke kunne fratrække sønnens telefon, selvom han var bestyrelsesformand, desuden havde hun fratrukket fitness for både sønnen og datteren (...) ”

Fri bolig

[virksomhed2] A/S købte den 8. januar 2008 ejerlejligheden [adresse1], [by3].

Købesummen udgjorde ifølge det oplyste 1.170.000 kr.

Ejendomsværdien for 2007 og 2008 var ifølge oplysninger fra OIS vurderet til 580.000 kr. Ifølge det oplyste udgjorde forbrugsudgifter til ejendommen 24.530 kr. i 2008 og 18.156 kr. i 2009.

Ifølge klagerens søns skatteoplysninger for indkomstårene 2008 til 2009 var klagerens søn fra 2008 ansat ved [virksomhed34] A/S med arbejdssted på adressen [adresse2], [by4].

Kørselsafstanden fra [adresse3], [by5] til [adresse2] er 128 km. Kørselsafstanden fra [adresse1] til [adresse2] er 9 km.

Ifølge adresseoplysninger i CPR var der fra den 4. juni 2007 til den 1. oktober 2009 ingen registrerede beboere på [adresse1].

Klagerens søn havde forud for den 1. oktober 2009 registreret bopæl på adressen [adresse3], [by5]. Klageren søn havde fra den 1. oktober 2009 til den 6. juni 2015 registreret bopæl på adressen [adresse1], [by3].

Af referat af møde den 7. januar 2011 i SKATs sagsnotat fremgår:

”Lejligheden [adresse1], [by3]:

Købt for at chaufførerne kan overnatte, nye regler for 4-5 år siden. (...)

Det var tilfældigt, at købet af lejligheden blev foretaget samtidig med at

[person1] fik arbejde i [by4]?

De indrømmer at de har haft lejligheden til rådighed og at sønnen [person1] har boet/overnattet, men ikke hele lejligheden? De mente at der var et par chauffører der havde overnattet. ”

Klagerens søn købte den 3. juni 2010 [adresse1], for en købesum på 925.000 kr.

Maskeret udlodning

Klageren har den 3. maj 2007 modtaget indsætning på af 60.000 kr. på konto [...38], [finans1].

Klagerens ægtefælle har til SKAT oplyst, at midlerne stammer fra parrets private opsparing, men at de måtte hæves til dækning af overtræk på parrets private kassekredit.

Der fremgår ikke oplysning om privat opsparing af klagerens indkomst- og formueopgørelser.

Klagerens indkomst- og formueopgørelser udviser indestående i pengeinstitutter som følger:

Klageren købte den 16. juli 2007 en båd, model ”Fairline 37 Corsica”. Klageren optog i den forbindelse lån i [finans1] under kontonummer [...14].

Klagerens indkomst- og formueopgørelser angiver gæld på bådlånet som følger:

Klageren har i 2008 indbetalt 150.290 kr. på bådlån, hvor af 56.000 kr. er hævet fra klagerens private konto [...38] den 26. juni 2008.

Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende de resterende 94.290 kr.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

[Skatteankenævnet] har ændret SKATs afgørelse, således at klagerens personlige indkomst for 2006 ansættes til 381.380 kr., for 2007 ansættes til 477.605 kr., for 2008 ansættes til 848.729 kr. og for 2009 ansættes til 468.343 kr.

[Skatteankenævnet] har som begrundelse herfor anført:

”Ugyldighed

Vedrørende klagers påstand om, at SKATs afgørelse for indkomståret 2006, er ugyldig anser skatteankenævnet ikke for korrekt.

Dette begrundes med, at ankenævnet anser SKAT’s ændring omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5 hvoraf fremgår:

“Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. ”

Når der henses til omfanget af indkomstreguleringerne, er det skatteankenævnets klare opfattelse, at ændringerne kan foretages jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 5.

Skatteankenævnet fastholder, at SKAT’s afgørelse for indkomståret 2006 ikke er ugyldig og derfor skal opretholdes.

Forhøjelser for 2006, 2007, 2008 og 2009:

Skatteankenævnet har gennemgået det af rådgiver indsendte materiale og SKAT’s udtalelse til sagen og kan på denne baggrund fastslå følgende:

Fri bolig, klager oplyser, at der købes en ejerlejlighed til 1.170.000 kr., i [by6] 8. januar 2008, alene fordi de ansatte chauffører skal kunne overnatte for at overholde kørehviletidsreglerne.

Skatteankenævnet finder ikke, at det på nogen måde er dokumenteret eller sandsynliggjort, at ejerlejligheden er anskaffet alene af den grund. Der er ikke fremlagt dokumentation, evt. i form af kørselsrapporter e.l., der kan underbygge klagers påstand.

Samtidig er de fleste lastvogne udstyret med sovekabine.

Da særreglen for hovedaktionærer medfører, at det ikke er den faktiske anvendelse af aktiverne, der beskattes, men at der skal foretages en konkret vurdering af, om klageren har haft aktivet til rådighed, må skatteankenævnet efter en konkret vurdering anse, at klager har haft rådighed over den indkøbte ejerlejlighed på [adresse1], [by3], i perioden 2008 og 2009.

Lejligheden syntes mere anskaffet til klagers søn’s benyttelse. Dette begrundes med, dels at lejligheden anskaffes samtidig med at klagers søn begynder at arbejde i [by4] og da lejligheden sælges af konkursboet, er klagers søn køber.

Skatteankenævnet fastholder, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af fri bolig, kr. 59.330 for indkomståret 2008 og kr. 52.956 for indkomståret 2009 fastholdes.

Fri bil, klager oplyser, at han ikke har anvendt bilen, Volkswagen Touareg, privat, den har alene været anvendt erhvervsmæssigt.

Det er i sagen oplyst, at klager har bilen parkeret på privat adressen, der er ikke ført kørselsregnskab og der er ikke udfærdiget en fraskrivelseserklæring.

Køretøjet, en Volkswagen Touareg som, ifølge SKAT ikke er specialindrettet.

Henset til at bilen har stået på klagers privatadresse, når den ikke blev benyttet, finder skatteankenævnet at det er klager der skal dokumentere eller sandsynliggøre, at bilen ikke er til hans rådighed og heller ikke er blevet benyttet til privat kørsel.

Det forhold, at klager oplyser at han altid har tilkaldevagt, kan ikke anses som en reel vagt- ordning, og bilen vil derfor være til klager rådighed når den medtages til hjem adressen, samtidig anses kørsel mellem hjem og arbejde som privat kørsel.

Da klager dagligt har bilen med til hjemadressen og der ikke var indgået en fraskrivelseserklæring og heller ikke ført kørselsregnskab, finder skatteankenævnet, at klager ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort at han ikke har rådighed over den omtalte bil, og det derfor er med rette, at klager bliver beskattet af fri bil.

Skatteankenævnet fastholder, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af fri bil kr. 95.000 for indkomståret 2006, kr. 95.000 for indkomståret 2007, kr. 75.000 for indkomståret 2008 og kr. 75.000 for indkomståret 2009 fastholdes.

Fri telefon er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Fri telefon beskattes med kr. 3.000 pr. indkomstår.

2006 påklaget yderligere løn kr. 285.630, ønskes nedsat til kr. 0.

Beløbet er, jf. side 2 og 3, underopdelt i følgende beløb:

Omkostninger kr. 60.807, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Diverse private udgifter kr. 133.291. klagers redegørelse fremgår af punkt 4 i sagsfremstillingen.

Der fremsendes redegørelse for kr. 105.269.

Difference 133.291-105.269 = kr. 28.022, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Spisebord 499.95, klager oplyser at det er sat på loftet, da det ikke kunne anvendes.

Det er købt hos [virksomhed35], anses ikke umiddelbart anvendeligt til kontorbrug, hvorfor udgiften anses for privat.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af spisebord for indkomståret 2006, kr. 499,95 fastholdes.

Pladevibrator kr. 8.375, klager oplyser at den er anvendt for at holde udearealerne i selskabet.

Pladevibrator er indkøbt samtidig med leverance af 110 m2 Holmegaardssten til privatadresse, hvorfor udgiften anses for privat.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af pladevibrator for indkomståret 2006, kr. 8.375 fastholdes.

Hegn kr. 457,30, er anvendt i selskabet ifølge klager.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af hegn for indkomståre 2006, kr. 457,30 fastholdes.

Højtryksrenser kr. 1.500, klager oplyser at den er indkøbt til selskabet.

Det er en Nilfisk-Alto højtryksrenser, velegnet til privat brug.

(Der er i selskabet i februar måned købt hedvandsrenser for i alt kr. 21.243, så det syntes ikke sandsynliggjort, at den er anvendt i selskabet, hvorfor udgiften anses for privat) Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af højtryksrenser for indkomståret 2006, kr. 1.500 fastholdes.

Kamera kr. 1.827,40, anvendes i selskabet til dokumentation af varetransport.

Der er i selskabet indkøbt og fratrukket flere kameraer samt videooptager, anvendelse i selskabet ikke sandsynliggjort, hvorfor udgiften anses for privat.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af kamera for indkomståret 2006, kr. 1.827,40 fastholdes.

Reception i alt kr. 81.156,35, klager oplyser, at det er afholdte udgifter til åbent hus arrangement i forbindelse med hans 40 års fødselsdag kun med deltagelse af forretningsforbindelser og kunder. Der henvises, af klager til skd 65.177.

Resume: skd. 65.177 anerkendte Vestre Landsret fradragsret for udgiften ved en 60-års fødselsdags frokost på hotel, hvor der ud over skatteyderen og hans hustru deltog 71 personer, som udelukkende var forretningsforbindelser. Derudover havde skatteyderen haft en sammenkomst i sit hjem med 30 private gæster.

Da klager hverken har dokumenteret private udgifter i anledning af sin 40 års fødselsdag, fremsendt gæsteliste eller indbydelser, finder skatteankenævnet det hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at klager også har afholdt en privat fest, hvorfor det anses, at der er tale om private udgifter.

Udgiften består af: bilag 961 køb af vin [...] kr. 2.447,50, bilag 1016 diverse indkøb drikkevarer og lign. [...] kr. 7.633,85, bilag 1074 mad menu kr. 39.575 og bilag 1075 leje af [ø1] kr. 31.500, i alt kr. 81.156,35.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKATs afgørelse vedrørende beskatning af afholdte udgifter til reception for indkomståret 2006, kr. 81.156,35 fastholdes.

Parkering der foreligger ingen dokumentation for udgiften, hvorfor skatteankenævnet indstiller forhøjelsen fastholdt med kr. 1.055.

Arbejdstøj, klager har oplyst, at der er tale om indkøb af tøj til de ansatte.

Der foreligger nogle faktura fra Tøjeksperten i [by1] hvor det fremgår at der er indkøbt f.eks. (bilag 80) skjorte 700 kr., t-shirt kr. 200 kr., skjorte kr. 400 og sko kr. 900 kr.

Der foreligger også giroindbetalingskort og blå udgiftsbilag på en del af udgifterne.

Skatteankenævnet anser det det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at klager har afholdt udgifter til erhvervsbeklædning til sine ansatte. De udgifter der foreligger dokumentation for, består af helt almindeligt beklædning.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte tøjudgifter for indkomståret 2006, kr. 10.397,50 fastholdes.

Fortæringsudgifter, klager oplyser, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse og vedrører merudgifter til fortæring, transport og overnatning samt normal personalepleje.

I henhold til stikprøvevis dokumentation, er det afholdte udgifter til:

[virksomhed14] (Pizza) 408 kr. blåt udgiftsbilag, Rutebilkiosken (lørdag) kr. 880, [virksomhed14] (16 pizza til privatadressen) kr. 765.

Skatteankenævnet anser det det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til de ansatte.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte fortæringsudgifter for indkomståret 2006, kr. 4.579 fastholdes.

Sundhedsomkostninger, klager oplyser at der er tale om sundhedsomkostninger til personale. Det oplyses at [person9], [person10], [person3] og [person6] har taget imod tilbuddet.

Der foreligger dokumentation for udgifter til massage [person2] (klagers datter) og kiropraktor [person6] (klager).

Skatteankenævnet anser det det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til de ansatte.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte sundhedsomkostninger for indkomståret 2006, kr. 2.454 fastholdes.

Repræsentation, ifølge SKAT’ s gennemgang af materialet foreligger ingen dokumentation for udgiften. Det kan kun konstateres, at der tilsyneladende er indkøbt bryllupsgave til en ansat ([person7]) for i alt kl. 2.250, herudover er betingelserne til bilagsmaterialet ikke opfyldt, hvorfor skatteankenævnet indstiller at der godkendes fradrag for bryllupsgave med kl. 2.250 og forhøjelsen på kr. 13.862 kun fastholdes med kr. 13.862 -2.250 = kr. 11.612.

Bilforsikring, der foreligger ingen dokumentation for udgiften, hvorfor skatteankenævnet indstiller forhøjelsen fastholdt med kr. 10.718.

Skattefri godtgørelse kr. 59.919, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

2007 påklaget yderligere løn kr. 320.937, ønskes nedsat til kr. 0.

Beløbet er, jf. side 3, underopdelt i følgende beløb:

Omkostninger kr. 114.227. klagers redegørelse fremgår af punkt 4 i sagsfremstillingen.

Der fremsendes redegørelse for kr. 2.307 vedrørende avisudgifter.

Difference 114.227-2.307 = kr. 111.920, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Avis, klager oplyser, at udgiften har været afholdt for at holde sig orienteret og avisen har været tilgængelig for de ansatte.

Udgifter til avishold er som udgangspunkt en helt almindelig udgift, i den private husholdning.

Klager har ikke dokumenteret at han selv holder en privat avis og ifølge den fremlagte dokumentation leveres avisen på privatadressen. Samtidig er der i selskabet godkendt fradrag for [avis2] og [avis3] for indeværende år.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte avisudgifter til [avis1] for indkomståret 2007, kr. 2.307 fastholdes.

Diverse private udgifter kr. 102.022. Klagers redegørelse fremgår af punkt 4 i sagsfremstillingen.

Der fremsendes redegørelse for kr. 102.022.

Bådtrailer, ifølge klager er bådtrailer indkøbt for at kunne øge omsætningen med transport af både.

Klager har ikke kunnet dokumenter at der har været omsætning ved transport af både.

Der må som minimum kunne kræves dokumentation for omsætning, reklamation for transport af både e.l.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte udgifter til køb af trailer for indkomståret 2007, kr. 23.625 fastholdes.

Erstatning, klager oplyser, at det er en erstatning for en skade på en motor. Der foreligger ingen dokumentation for relation til selskabet.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af erstatning for indkomståret 2007, kr. 35.000 fastholdes.

Kaffemaskine moccamaster er ifølge klager indkøbt til selskabet.

Ifølge SKAT er det ikke sådan en slags kaffemaskine de så ved deres besøg i virksomheden. Der stod en ældre Cafax maskine i køkkenet med specielle kaffeposer til en maskinfuld. Det er som regel en kaffemaskine der opstilles gratis fra Cafax når man har et serviceabonnement og køber kaffen gennem dem.

Der er fratrukket afholdt udgift 20.07.2007 konto 1365 Personaleomkostninger bilag nr. 937 CAFAX 2.132,70 kr.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til kaffemaskine for indkomståret 2007, kr. 1.360 fastholdes.

Slåmaskine, er ifølge klager indkøbt for at vedligeholde de ydre områder.

Der er intet græs på selskabets område, hvorfor skatteankenævnet ikke finder det godtgjort, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til slåmaskine for indkomståret 2007, kr. 2.515,50 fastholdes.

Fladskærm prosonic, klager oplyser at TVèt er placeret i frokoststuen, så personale kunne være opdateret med vejr osv..

Ved SKAT’s besøg i selskabet, september 2009, var der intet TV i frokoststuen og der foreligger ingen oplysninger om betalt licens e.l.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til TV for indkomståret 2007, kr. 4.299 fastholdes.

Reparation, klager oplyser at det er en presenning til en lastbil.

I henhold til faktura, som er fra [virksomhed36] A/S, er der tale om en trailer presenning.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet. Der syntes snarer, at være tale om en presenning til den private bådtrailer.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til presenning for indkomståret 2007, kr. 2.373 fastholdes.

Diverse værksted kr. 576,90, består af diverse udgifter til horn, hjulnøgle o.s.v, Er en del af en samlet regning på kr. 1.100. og diverse holdere kr. 755, består af feriekit, bagagerem, kopholder.

Skatteankenævnet finder, at selvom der er sammenfald med tidspunkt for indretning af klagers private båd, er det vanskeligt at tilbagevise, at udgiften ikke er erhvervsmæssig.

Skatteankenævnet finder, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til div. værksted 576,90 og div. holdere kr. 755 for indkomståret 2007 frafaldes.

Nedsættelse i alt kr.1.331,90.

Diverse bad/toilet, klager oplyser at det vedrører indretningen af lejligheden [adresse1].

Skatteankenævnet finder, at da det er til indretning af lejligheden, så anses anvendt til privat, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til div. bad/toilet for indkomståret 2007, kr. 2.059,45 fastholdes.

Gigakort, klager oplyser at det er hukommelseskort til kamera.

Der foreligger ingen dokumentation, udover blåt udgiftsbilag, for udgiften, hvorfor skatteankenævnet indstiller forhøjelsen fastholdt med kr. 299.

Vejrmåler, klager oplyser, at den er indkøbt for at modtage information om vejret.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til vejrmåler for indkomståret 2007, kr. 599 fastholdes.

Personalefest, klager oplyser, at der er tale om en sommerfest for personalet.

Der foreligger ingen dokumentation, evt. invitation, som sandsynliggørelse af afholdelse af en personalefest i sommerferieperioden. Der er ingen udgifter fratrukket vedrørende mad og lign.

Der er heller ingen lejekontrakt, kun faktura hvoraf fremgår at der er tale om leje af [ø1] ultimo juli/august. I øvrigt havde klagers ægtefælle 45 års fødselsdag 11. august.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til leje af [ø1]/personalefest for indkomståret 2007, kr. 15.000 fastholdes.

Personalemøde, klager oplyser, at der er tale om julefrokost 18. december 2007, for de ansatte.

Der er først fremsendt kopi af faktura i forbindelse med klagen. Af faktura fremgår, at der er bestilt 21 stk. menu, med levering til klager privatadresse, men i selskabets navn. Levering 18. december kl. 17.30-18.00.

Da klagers datter har 18 års fødselsdag 18. december 2007, må der som minimum kunne fremlægges dokumentation evt. i form af indbydelse eller andet som kan dokumentere, at der er afholdt personalejulefrokost på samme dag som klagers datter fylder 18 år.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til personalemøde/julefrokost for indkomståret 2007, kr. 4.485 fastholdes.

Personalemøde indkøb af drikkevarer, balloner og flag 29. juni kr. 1.146,90 og mad til 25 personer 2. juli kr. 1.500, klager anser udgiften for en normal del af personalepleje ved afholdelse af personalemøde 2. juli 2007.

Da 2. juli 2007 er en lørdag, må der som minimum kunne fremlægges et referat fra mødet til sandsynliggørelse af en erhvervsmæssig udgift.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til personalemøde for indkomståret 2007, kr. 2.646,90 fastholdes.

Personalemøde mad til 16 personer i april, klager anser udgiften for en normal del af personaleplej e ved afholdelse af personalemøde.

Da klager søn har fødselsdag 27. april, og der ikke klart fremgår en leveringsdato på faktura, må der som minimum kunne fremlægges et referat fra mødet til sandsynliggørelse af en erhvervsmæssig udgift.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til personalemøde for indkomståret 2007, kr. 3.840 fastholdes.

Arbejdstøj, klager har oplyst, at der er tale om indkøb af tøj til de ansatte.

Der foreligger 1 faktura bilag 487 fra [...] i [by1] hvor det fremgår at der er indkøbt i skjorte 400 kr.

Yderligere foreligger der 2 giroindbetalingskort på h.h.v. kr. 1.770 og kr. 419.

Skatteankenævnet anser det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at klager har afholdt udgifter til erhvervsbeklædning til sine ansatte. De udgifter der foreligger dokumentation for, består af helt almindeligt beklædning.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte tøjudgifter for indkomståret 2007, kr. 2.589 fastholdes.

Fortæringsudgifter, klager oplyser, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse og vedrører merudgifter til fortæring, transport og overnatning samt normal personalepleje.

Der foreligger, ifølge klager ingen dokumentation for udgifterne, der er alene taget udgangspunkt i selskabets bogføring.

I henhold til den stikprøvevise dokumentation SKAT har kunnet finde, er det afholdte udgifter til, diverse cafe, restaurant og lign.:

En del af udgifterne er kun påført blåt udgiftsbilag og ingen er påført deltagere eller anledning.

Skatteankenævnet anser det det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til de ansatte.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte fortæringsudgifter for indkomståret 2007, kr. 9.186 fastholdes.

Sundhedsomkostninger, klager oplyser at der er tale om sundhedsomkostninger til personale. Det oplyses at [person9], [person10], [person3] og [person6] har taget imod tilbuddet.

Der foreligger dokumentation for udgifter til massage og kiropraktor [person1] (klager’s søn).

Skatteankenævnet anser det det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til de ansatte.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte sundhedsomkostninger for indkomståret 2007, kr. 3.371 fastholdes.

Repræsentation, der er kun 1 bilag hvor der er påført deltagere, men dette bilag bærer præg af, at alle har betalt deres egen andel, resten er kun blå udgiftsbilag ellers er der hverken påført deltagere eller anledning.

Skatteankenævnet anser det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til repræsentation.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte repræsentationsudgifter for indkomståret 2007, kr. 3.666 fastholdes.

Bilforsikring kr. 15.866, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Brændstof til klagers ægtefælles bil kr. 6.166, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Brændstof til motorbåd kr. 2.664, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Skattefri godtgørelse kr. 63.769, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Maskeret udbytte kr. 60.000 vedrørende indkomståret 2007 oplyses det, at den foretagne indsættelse i bank stammer fra privat opsparing.

Skatteankenævnet anser det ikke for hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at klager har haft en kontant opsparing, idet denne opsparing ikke på noget tidspunkt er fremgået af revisors udarbejdede indkomst- og formueopgørelser.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af maskeret udbytte for indkomståret 2007, kr. 60.000 fastholdes.

2008 påklaget yderligere løn kr. 549.768, ønskes nedsat til kr. 0.

Beløbet er, jf. side 4, underopdelt i følgende beløb:

Omkostninger kr. 309.433. Klagers redegørelse fremgår af punkt 4 i sagsfremstillingen.

Der fremsendes redegørelse for i alt kr. 2.571.

Difference 309.433-2.571 = kr. 306.862, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

[virksomhed4], klager oplyser at der er tale om en sundhedsudgift til personalet. Af bilaget fremgår, at der er tale om fitness for klagers søn [person1].

Skatteankenævnet anser det det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til de ansatte.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte udgift til [virksomhed4] for indkomståret 2008, kr. 249 fastholdes.

Avis, klager oplyser, at udgiften har været afholdt for at holde sig orienteret og avisen har været tilgængelig for de ansatte.

Udgifter til avishold er som udgangspunkt en helt almindelig udgift, i den private husholdning.

Klager har ikke dokumenteret at han selv holder en privat avis og ifølge den fremlagte dokumentation leveres avisen på privatadressen. Samtidig er der i selskabet godkendt fradrag for [avis2] og [avis3] for indeværende år.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte avisudgifter til [avis1] for indkomståret 2008, kr. 2.322 fastholdes.

Diverse private udgifter kr. 60.289. Klagers redegørelse fremgår af punkt 4 i sagsfremstillingen.

Der fremsendes redegørelse for kr. 58.840

Difference 60.289-58.840 = kr. 1.449, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Gardiner kr. 581, klædeskab kr. 4.098, TV og internet kr. 1.609, klager oplyser at disse er udgifter afholdt i forbindelse med indretning af lejligheden [adresse1].

Skatteankenævnet finder, at da det er til indretning af lejligheden, som anses anvendt til privat, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til gardiner, klædeskab og TV intemet for indkomståret 2008, i alt kr. 6.288 fastholdes.

Låsesmed, klager oplyser at udgiften vedrører en chauffør der ikke kunne komme ind i lejligheden [adresse1].

Der foreligger ingen dokumentation for at det var en ansat der havde brug for en låsesmed.

Dette kunne dokumenteres ved f.eks en kørselsrapport. Yderligere er det konstateret at beløbet er betalt fra klagers søn’s konto.

Skatteankenævnet finder, at da det vedrører lejligheden, som anses anvendt til privat, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til låsesmed for indkomståret 2008, i alt kr. 675 fastholdes.

Rens kølevogn, klager oplyser, at der er tale om helt almindelig rengøring af kølevogn, som almindeligvis foretages af [virksomhed37] A/S.

Skatteankenævnet har kigget på [virksomhed37]’s hjemmeside, og kan her konstaterer, at der absolut intet fremgår om rengøring og klargøring af kølevogne.

SKAT har besøgt [virksomhed37] og intet faktureringsgrundlag fundet. Det tyder mere på klargøring af klager private motorbåd før den skal i vandet, og anses derfor intet at have med selskabet at gøre.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til rens kølevogn for indkomståret 2008, kr. 20.526,50 fastholdes.

Knagerække, stikdåse og lign., klager oplyser, at der er tale om knagerække opsat i køkkenet i selskabet.

Skatteankenævnet finder, at selvom der er sammenfald med tidspunkt for indretning af lejligheden [adresse1], er det vanskeligt at tilbagevise, at udgiften ikke er erhvervsmæssig.

Skatteankenævnet finder, at klager har dokumenteret og sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skaffeankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til knagerække osv. for indkomståret 2008 frafaldes.

Nedsættelse i alt kr. 645,23.

Vedligeholdelse repr.motor, klager oplyser, at det er reparation af en af selskabets biler.

Dokumentation består af blåt udgiftsbilag.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til repr.motor for indkomståret 2008, kr. 5.000 fastholdes.

Radio, klager oplyser at det er en ny radio til en af selskabets biler.

Dokumentation består af dankort kvittering og blåt bilag påført radio.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til radio for indkomståret 2008, kr. 2.498 fastholdes.

Kabler og lign., klager oplyser at det vedrører tidligere omtalte TV i selskabet.

Ved SKAT’s besøg i selskabet var der intet TV i frokoststuen og der foreligger ingen oplysninger om betalt licens e. l. Det kan således heller ikke være nødvendigt med kabler.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til kabler og lign. for indkomståret 2008, kr. 226,70 fastholdes.

Videooptager, klager oplyser at digitalt kamera er indkøbt til dokumentation af varers tilstand i forbindelse med transport.

Som dokumentation for udgiften foreligger en kvittering fra-kassen i [...]. Der er ingen regning udstedt til køber, hvilket kunne have dokumenteret, at det var selskabet der havde foretaget indkøbet.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til videooptager for indkomståret 2008, kr. 2.638 fastholdes.

PC skærm, klager oplyser at skærmen er placeret på selskabets adresse og indkøbt i selskabets interesse.

Dokumentation er en Dan-kort kvittering fra [virksomhed38] for køb kr. 1.899 og blåt bilag påført pc skærm.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til pc skærm for indkomståret 2008, kr. 1.899 fastholdes.

Fladskærm, klager oplyser at det er indkøbt til selskabets lokaler.

Endnu et TV indkøbt (se 2007). Af bilag fremgår at det er klagers hustru der har købt TVét.

Ved SKAT’s besøg i selskabet, september 2009, var der intet TV i frokoststuen og der foreligger ingen oplysninger om betalt licens e.l.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til TV fladskærm for indkomståret 2008, kr. 2.799,75 fastholdes.

Personaleomkostninger, klager oplyser at der er indkøbte drikkevarer til hyggearrangement med personale.

Der foreligger ingen dokumentation.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til øl og vand for indkomståret 2008, kr. 1.967,15 fastholdes.

Personaleomkostning, klager oplyser at det er udgifter i forbindelse med møde med forretningsforbindelse.

Der foreligger kun et udskrift fra konto, hvoraf fremgår, at der er betalt kr. 3.580,26 til [virksomhed28].

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til personaleomkostning for indkomståret 2008, kr. 3.580,26 fastholdes.

Arbejdstøj, klager har oplyst, at der er tale om indkøb af tøj til de ansatte.

Klager ønsker fradrag for kr. 13.394,32, men da bilag 562 kr. 598 og bilag 596 kr. 2.699,75 er anført 2 gange skal beløbet reduceres med dette, herefter kr. 10.096,57.

Der foreligger nogle faktura fra [...] i [by1] hvor det bl.a. fremgår at der er indkøbt:

Bilag 1681 1 vindjakke (med rabat) kr. 300.

Bilag 1729: skjorte 62,50, t-shirt 50, polo 75, t-shirt 62,50 (alle 4 med rabat) og t-shirt 130 og 1 cardigan til 1.000 kr.

Yderligere foreligger der giroindbetalingskort på forskellige beløb.

Skatteankenævnet anser det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at klager har afholdt udgifter til erhvervsbeklædning til sine ansatte. De udgifter der foreligger dokumentation for, består af helt almindeligt beklædning.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte tøjudgifter for indkomståret 2007, kr. 10.096,57 + udgift 2.699,75 som er med 2 gange, i alt kr. 13.394,32 fastholdes.

Fortæringsudgifter, klager oplyser, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse og vedrører merudgifter til fortæring, transport og overnatning samt normal personalepleje.

I henhold til den stikprøvevise dokumentation SKAT har kunnet finde, er det afholdte udgifter til, diverse cafe, restaurant og lign.:

En del af udgifterne er kun påført blåt udgiftsbilag og ingen er påført deltagere eller anledning.

Skatteankenævnet anser det det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til de ansatte.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte fortæringsudgifter for indkomståret 2008, kr. 8.943 fastholdes.

Sundhedsomkostninger, klager oplyser at der er tale om sundhedsomkostninger til personale.

Der foreligger dokumentation for udgifter til massage og fitness. Der er ikke påført navn på udgifterne og der er heller ikke fremlagt ansættelseskontrakter, hvoraf det kunne fremgår, at ansatte er omfattet af en sådan ordning. Der er umiddelbart kun konstateret udgifter vedrørende klager og hans familie.

Skatteankenævnet anser det det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til de ansatte.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte sundhedsomkostninger for indkomståret 2008, kr. 3.627 fastholdes.

Repræsentation, der er ikke fremsendt anden redegørelse end, at der er bogført 2 beløb til gaver og repræsentation.

Skatteankenævnet anser det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til repræsentation.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte repræsentationsudgifter for indkomståret 2007, kr. 8.540 fastholdes.

Bilforsikring, der foreligger ingen dokumentation for udgiften, hvorfor skatteankenævnet indstiller forhøjelsen fastholdt med kr. 15.021.

Brændstof til klagers ægtefælles bil kr. 7.041, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Brændstof til motorbåd kr.12.168, er der ikke fremsendt begrundet klâge vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Brændstof til klagers børns biler kr. 21.722, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Skattefri godtgørelse kr. 102.984, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

2008 påklaget yderligere løn kr.68.276, ønskes nedsat til kr. 0.

Yderligere løn fra cvr. [...2] kr.

Diverse private udgifter kr. 55.428. Klagers redegørelse fremgår af punkt 4 i sagsfremstillingen.

Der fremsendes redegørelse for kr. 32.449,62

Difference 55.428-32.449 = kr. 22.979, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Personaleomkostninger, indkøb hos [virksomhed17], der forligger kun dan-kort kvittering.

Skatteankenævnet anser det det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til de ansatte.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte personaleomkostninger for indkomståret 2008, kr. 359,60 fastholdes.

Kaffemaskine, klager oplyser at den skal erstatte tidligere kaffemaskine i selskabet.

Kaffemaskine Moccamaster er ifølge klager indkøbt til selskabet.

Ifølge SKAT er det ikke sådan en slags kaffemaskine de så ved deres besøg i virksomheden. Der stod en ældre Cafax maskine i køkkenet med specielle kaffeposer til en maskinfuld. Det er som regel en kaffemaskine der opstilles gratis fra Cafax når man har et serviceabonnement og køber kaffen gennem dem.

Der er fratrukket afholdt udgift 20.07.2007 konto 1365 Personaleomkostninger bilag nr. 937 CAFAX 2.132.70 kr.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til kaffemaskine for indkomståret 2008, kr.1.500 fastholdes.

Prosonic, klager oplyser at det er et TV som er monteret i en af selskabet lastbiler.

Umiddelbart er det et almindeligt 32” TV. Kan det monteres i en lastbil og hvorfor.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til fjernsyn for indkomståret 2008, kr. 4.999 fastholdes.

Bord og bænk, klager oplyser at det er indkøbt til selskabet, opstillet i gården, men desværre stjålet.

Der foreligger kun en dankort kvittering og blåt bilag.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til bord og bænk for indkomståret 2008, kr. 1.000 fastholdes.

Kaffemaskine, klager oplyser at den er indkøbt til montering i lastbil.

Det er indkøb af en Melitta look therm de luxe ii, umiddelbart år man kigger på “nettet” er det helt almindelig kaffemaskine. Det ser ikke ud til, at det er en kaffemaskine der opfylder diverse krav om bl.a. kollisionstest og lign.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til kaffemaskine for indkomståret 2008, kr. 499 fastholdes.

Skærmbriller, klager oplyser at det er indkøb af skærmbriller til medarbejder [person3]

Der er kun en dan-kort kvittering og blåt udgiftsbilag som dokumentation.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til skærmbrille for indkomståret 2008, kr. 3.598 fastholdes.

Vaskemaskine, køle- og fryseskab, kaffemaskine, kogekande og lign., klager oplyser at det er indkøbt til anvendelse i selskabet, bl.a. til tæppevask, kr. 14.848.

Håndklæder kr. 100, klager oplyser at der er indkøbt 10 stk. håndklæder til gæstetoilet.

Diverse rengøringsartikler kr. 404,35 + 43,54 + kr. 189,15 = kr. 637. klager oplyser at der er tale om rengøringsmidler til selskabet.

Bokse til køleskab kr. 110, klager oplyser at det er bokse til opbevaring i personalekøleskab.

Vaskepulver kr. 137,65, klager oplyser det er til vaskemaskine i selskabet.

Blomster kr. 342,65, klager oplyser at det er indkøb til kontoret.

Alfi termokande, støvklude, hylde og opvaskestativ kr. 661,83, klager oplyser at det er indkøb til selskabet.

Kamera og hukommelseskort kr. 638, klager oplyser at det er indkøbt til dokumentation af gods.

Vasketøjskurv, viskestykker kr. 194, klager oplyser at det er indkøb til selskabet.

Blomster, limstift, gødning, og ugeblade kr. 197,85, klager oplyser at det er indkøb til selskabet.

Når henses til at tidspunktet, for ovenstående 10 indkøb, er sammenfaldende med at klagers datter flytter i egen lejlighed, og hvilke private udgifter der i øvrigt er fratrukket og at de ting der er købt, bl.a. en fryser, endnu en kaffemaskine, mikroovn, fodmassageapparat og massagesæde, anses udgifterne for familiens private.

En kombineret vaske- og tørremaskine, er netop en maskine der købes til en lejlighed hvor der ikke er så meget plads.

Datterens indskud i lejligheden er i øvrigt også fratrukket med 18.716 kr. og husleje med 5.232 kr. i [virksomhed2] A/S. (regulering foretaget andet sted)

Kontorstol, skrivebord kr. 2.698, klager oplyser at det er fornyelse i selskabet.

Det er oplyst at det er fornyelse af kontorplads i selskabet. Umiddelbart var det ikke, ved SKAT’s besøg i selskabet, et skrivebord og skrivebordsstol fra Jysk, der anvendes på et kontor. Skrivebord i hvidt så SKAT ikke ved deres besøg.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der, for ovenstående, er tale om erhvervsmæssige udgifter der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til diverse indkøb for indkomståret 2008, i alt kr. 20.615 fastholdes.

Fortæringsudgifter kr. 6.690, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Sundhedsomkostninger kr. 3.150, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Maskeret udbytte, Vedrørende maskeret udbytte for indkomståret 2008 kr. 94.000, er der ikke fremsendt begrundet klage, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af maskeret udbytte for indkomståret 2008, kr. 94.000 fastholdes.

2009 påklaget yderligere løn kr. 319.068, ønskes nedsat til kr. 0.

Omkostninger kr. 129.698, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, der er alene indsendt oplysning om, at det ikke har været muligt at opnå afklaring, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Diverse private udgifter kr. 33.831. klagers redegørelse fremgår af punkt 4 i sagsfremstillingen.

Der fremsendes redegørelse for kr. 33.221.

Difference 33.831-33.221 = kr. 610, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

EL udgifter, klager oplyser at det er a conto EL til [adresse1].

Skatteankenævnet finder, at da det er til lejligheden, som anses anvendt til privat, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til EL a conto for indkomståret 2009, i alt kr. 428,88 fastholdes.

Vedligeholdelse, Rens kølevogn, klager oplyser, at der er tale om helt almindelig rengøring afkølevogn, som er foretaget af [virksomhed39] A/S.

Skatteankenævnet har kigget på [virksomhed39]s hjemmeside, og kan her konstaterer, at der absolut intet fremgår om rengøring og klargøring af kølevogne. De foretager pleje af biler, motorcykler og campingvogne.

SKAT har besøgt [virksomhed37]/[virksomhed39] og intet faktureringsgrundlag fundet. Det tyder mere på klargøring af klager private motorbåd før den skal i vandet, og anses derfor intet at have med selskabet at gøre.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til rens kølevogn for indkomståret 2008, kr. 23.353,75 fastholdes.

Dekoration, køb af diverse vaser og lign. hos [...], klager oplyser at der er tale om dekoration af selskabet lokaler.

Skatteankenævnet finder, at det ikke kan tilbagevises at der er tale om udgifter i selskabet og klager har dokumenteret og sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til dekoration osv. for indkomståret 2009 frafaldes.

Nedsættelse i alt kr. 935,50.

EL udgifter, klager oplyser at det er a conto EL til [adresse1].

Skatteankenævnet finder, at da det er til lejligheden, som anses anvendt til privat, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til EL a conto for indkomståret 2009, i alt kr. 425,18 fastholdes.

Havestole kr. 4.005 + havebord, parasol og grill kr. 3.486,25, i alt 7.491,25. klager oplyser at det er indkøbt til personale og opstillet på selskabets område.

Det anses ikke for sandsynligt, at der er anskaffet havebord, 6 stole, grill og lign. kun til anvendelse af personalet. Luftfoto af selskabet område tyder heller ikke på opsat havebord og lign. Et af de mange indkøbte kameraer kunne være anvendt til et foto, som sandsynliggørelse af opstillede havemøbler i selskabet.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til havestole og lign. for indkomståret 2009, kr. 7.491,25 fastholdes.

EL udgifter, klager oplyser at det er a conto EL til [adresse1].

Skatteankenævnet finder, at da det er til lejligheden, som anses anvendt til privat, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til EL a conto for indkomståret 2009, i alt kr. 586,45 fastholdes.

Fortæringsudgifter, klager oplyser, at udgifterne er afholdt i selskabets interesse og vedrører merudgifter til fortæring, transport og overnatning samt normal personalepleje.

I henhold til den stikprøvevise dokumentation SKAT har kunnet finde, er det afholdte udgifter til, diverse cafe, restaurant og lign.:

En del af udgifterne er kun påført blåt udgiftsbilag og ingen er påført deltagere eller anledning.

Skatteankenævnet anser det det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til de ansatte.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte fortæringsudgifter for indkomståret 2008, kr. 8.715 fastholdes.

Sundhedsomkostninger, klager oplyser at der er tale om sundhedsomkostninger til personale.

Der foreligger dokumentation for udgifter til massage og fitness. Der er enten ikke påført navn eller også er det [person6], [person1] og [person2] navn der er på udgifterne og der er heller ikke fremlagt ansættelseskontrakter, hvoraf det kunne fremgår, at ansatte er omfattet af en sådan ordning. Der er umiddelbart kun konstateret udgifter vedrørende klager og hans familie.

Skatteankenævnet anser det det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om afholdte udgifter til de ansatte.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af afholdte sundhedsomkostninger for indkomståret 2008, kr. 8.574 fastholdes.

Repræsentationsudgifter kr. 1.770, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Bilforsikring kr.15.021, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Brændstof til klagers ægtefælles bil kr. 5.896, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Brændstof til motorbåd kr.10.188, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Brændstof til klagers børns biler kr. 19.555, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Skattefri godtgørelse kr. 85.820, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

2009 påklaget yderligere løn kr. 19.254, ønskes nedsat til kr. 0.

Yderligere løn cvr. [...2]

Diverse private udgifter kr. 12.893. Klagers redegørelse fremgår af punkt 4 i sagsfremstillingen.

Der fremsendes redegørelse for kr. 11.478.

Difference 12.893-11.478 = kr. 1.415, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Vaskemaskine og tørretumbler, klager oplyser til er til udskiftning af tidligere indkøbt vaske/tørremaskine til anvendelse i selskabet.

Skatteankenævnet har i forbindelse med det tidligere indkøb, anses det for privat udgifter. Dette anses for udskiftning af en privat maskine med en anden privat maskine.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’ s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til vaskemaskine og lign. for indkomståret 2009, kr. 4.998 fastholdes.

A conto, klager oplyser at han intet kendskab har til denne fakturering skulle være privat, det er kutyme at udskrive en faktura ved a conto betalinger.

Da beløbet ikke er indtægtsført anses det for at være tilgået hovedaktionæren i selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af manglende indtægtsføring af conto betaling for indkomståret 2009, kr. 5.000 fastholdes.

Datatilbehør, klager oplyser at det er indkøb af nyt tastatur til selskabet.

Da det er keyboard specielt til spil der er indkøbt, anses det for en privat udgift der ikke vedrører selskaber.

Skatteankenævnet finder ikke, at klager har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift der vedrører selskabet.

Skatteankenævnet indstiller derfor, at SKAT’s afgørelse vedrørende beskatning af udgift til datatilbehør og lign. for indkomståret 2009, kr. 1.480 fastholdes.

Fortæringsudgifter kr. 3.586, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Sundhedsomkostninger kr. 2.775, er der ikke fremsendt begrundet klage vedrørende, hvorfor dette punkt, alene af den grund fastholdes.

Den samlede forhøjelse, bortset fra nedenstående punkter, indstilles fastholdt, idet klager ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om fradragsberettigede udgifter vedrørende selskabet.

Følgende anses klager at have sandsynliggjort er udgifter vedrørende selskabet, og SKAT’s afgørelse indstilles nedsat med følgende:

Indkomstår 2006:

Ansat yderligere løn 285.630 kr.

Godkendt bryllupsgave til ansat - 2.250 kr.

Yderligere løn herefter 283.380 kr.

Indkomstår 2007:

Ansat yderligere løn 320.937 kr.

Godkendt udgifter til værktøj, kopholder osv. - 1.332 kr.

Yderligere løn herefter 319.605 kr.

Indkomstår 2008:

Ansat yderligere løn 549.768 kr.

Godkendt knagerække os.v. 645 kr.

Yderligere løn herefter 549.123 kr.

Indkomstår 2009:

Ansat yderligere løn 319.068 kr.

Godkendt dekoration - 935 kr.

Yderligere løn herefter 318.133 kr.

Klager og rådgiver Censor DK ApS har afholdt møde med skatteankenævnet 18. september 2012.

Skatteankenævnet finder ikke, at der på mødet er fremkommet nye afgørende oplysninger eller dokumentationer, der kan ændre på det fremsendte forslag. Skatteankenævnet har derfor besluttet at træffe afgørelse i henhold til det fremsendte forslag. ”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om nedsættelse af klagerens personlige indkomst for 2006 med 381.380 kr., for 2007 med 477.605 kr., for 2008 med 848.729 kr. og for 2009 med 468.343 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”Vi vil indledningsvist opridse et billede de omhandlende.

Først vil vi bede Landsskatteretten om, at tage stilling til følgende:

Statsskattelovens § 6 fremsætter ikke disse ovenstående krav.

Vi har set nærmere på selskabet [virksomhed2] regnskaber 2005-2009.

Som det fremgår af ovenstående oplysninger hentet fra selskabets årsrapporter, har selskabet meget varierende begrænsede likvider til rådighed til at opfylde store forpligtelser. Uden at gå nærmere i dybden med en analyse af selskabet, mener vi at det kan forsvares at selskabet har udviklet en kultur hvor kortsigtede løsninger kan være kendetegnet for selskabets ledelse.

Det samme kan siges om [virksomhed3] ApS, hvis virksomheds tal fremgår af nedenstående tabel.

INDKOMSTÅRET 2006

2006 2) Diverse private udgifter betalt af selskabet, anses af SKAT for direktørens og familiens private udgifter – kr. 133.291 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

2006 2.a) Bilag 510 Spisebord kr. 399,96 + moms kr. 99,99

Af SKATs vurdering er der lagt op til at enkelte produkter vurderes af SKAT til ikke at være egnet til virksomhedsbrug. Disse betragtninger ser ud til at være styrende igennem hele SKATs holdning og dermed afgørelse, hvilket vi ikke er enige i.

Vi er ikke sagkyndige indenfor kontorartikler og lastbil udstyr, men kan kun bruge vores sunde fornuft, hvorfor eksempelvis et standard bord godt kunne anvendes på et kontor og træde i stedet for et dyrere kontormøbel med hæve/sænke funktion.

Et sådan standard bord kan erhverves for kr. 499 imod kr. 2.499 som er ca. prisen søgt på tilfældige kontormøbel leverandører.

Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med

kr. 499,95.

2006 2.b) Bilag 633 PLADEVIBRATOR kr. 6.700,00 + moms kr. 1.675,00

Denne er købt af selskabet og benyttes samt ejes af selskabet. Renholdelse og vedligeholdelse af yderområder er med til at præsentere virksomheden og skaber dermed indirekte mulighed for øget omsætning.

Såfremt Skat mener at vibratoren også er brugt privat én gang, bør der beregnes privat andel.

Ved opslag på silvan.dk kan det oplyses at 3 dages leje vil koste kr. 758 inkl. moms.

Landskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med

8.375,00 – 758,00 = kr. 7.617,00

2006 2.c) Bilag 717 HEGN kr. 365,84 + moms kr. 91,46

Der er foretaget indkøb af pilehegn, herunder til vedligeholdelse af ude arealerne.

Det er ikke muligt at sandsynliggøre købet af pilehegn flere år efter købet, ud over bogføring af bilag. Det er ikke normal kutyme at foretage ekstra dokumentation af sådan en udgift.

Derudover bør det nævnes at levetiden på sådan et hegn, ved søgning på www.idenyt.dk anslås til at være mellem 2- 10 år. At hegnet ikke længere findes i samme stand eller er fjernet, er ikke ensbetydende med at det ikke har været til stede.

Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst.

Landskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med

kr. 457,30

2006 2.d) Bilag718 HØJTRYKSRENSER kr. 1.200,00 + moms kr. 300,00

Der er foretaget indkøb af højtryksrenser til rengøring af biler, ude arealer m.v.

Højtryksrenseren har været anvendelig til hurtig og mindre opgaver i virksomheden og har været et fint supplement til virksomheds hedvandsrenser i forbindelse med rengøring af driftsmidler og områder. At maskinen ikke er en industri maskine, skyldtes at prisen derved ville være for høj.

Der refereres til den indledende skematisering af selskabets likviditets behov.

Omkostningen vedrører vedligeholdelse og rengøring i selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med

kr. 1.500,00.

2006 2.e) Bilag 966 1201 KAMERA kr. 1.462,40 + kr. 365,60

Virksomhederne består af flere biler og flere ansatte som skal have adgang til kamera og varetage det i bilerne. Det virker ikke usandsynligt at kameraerne har været til stede i bilerne samt er brugt til at beskytte virksomheden overfor kunder – i forhold til sagsanlæg, m.v.

Det er normalt indenfor transportbranchen at en vare under en transport bliver beskadiget. Det kan derfor være vigtigt at fastslå at varen allerede var beskadiget før modtagelsen samt skadens omfang såfremt uheldet skulle være ude.

Det er heller ikke usandsynligt at et kamera kan komme til skade ved ind og udtræden af fragtbiler, forglemmelser af personale, forældet eller stjålet, hvilket kan betyde et større behov for nyanskaffelser.

Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med

kr. 1.828,00.

2006 2.f) Bilag 961 VIN TIL RECEPTION kr. 1.958,00 + moms kr. 489,50

Der er den 8/8-2009 bogført indkøb af vin til åbent hus arrangement. Deltagere var forretningsforbindelser og kunder.

Skattemyndigheden mener, at der er tale om afholdelse af [person6]s 40 års fødselsdag. Hertil skal oplyses, at vor klient har afholdt sin fødselsdag i privatregi og i selskabet.

Med dette skal forstås, at det der blev afholdt og betalt fra selskabet, var udgifter som udelukkende vedrørte forretningsforbindelser.

Der skal henvises til skd. 65.177, hvor Vestre Landsret anerkendte fradragsret for udgift til en reception i anledning af en 50 års fødselsdag. Det blev ved afgørelsen bl.a. henset til, at det udelukkende var forretningsforbindelser, der var indbudt og havde deltaget i receptionen. Omkostningen vedrører således en i selskabet afholdt reception, hvorfor Skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 2.447,50

2006 2.g) Bilag 1016 RECEPTION kr. 6.107,08 + moms kr. 1.526,77

Den 15/8-2006 bogføres køb af reception. Der henvises til ovenfor for yderligere redegørelse. Omkostningen vedrører en i selskabet afholdt reception, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 7.633,85

2006 2.h) Bilag 1074 RECEPTION kr. 31.660,00 + moms kr. 7.915,00

Der er foretaget indkøb af et receptionsarrangement. Der henvises til ovenfor for yderligere redegørelse. Omkostningen vedrører en i selskabet afholdt reception, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 39.575,00

2006 2.i) Bilag 1075 RECEPTION kr. 25.200,00 + moms kr. 6.300,00

Der er lejet faciliteter til afholdelse af reception for selskabets indbudte gæster på øen [ø1]. Der henvises fortsat til ovenfor for yderligere redegørelse. Omkostningen vedrører en i selskabet afholdt reception, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 31.500,00

2006 2.j) Bilag 1521 PARKERING kr. 1.055,00

Der er fratrukket kr. 1.055 til parkering i selskabets regnskab. Desværre har selskabet mistet de originale bilag, og der kan på nuværende tidspunkt ikke fremskaffes et nyt bilag. Selskabet har bogført et blåt udgiftsbilag, efter betaling af omkostningen er sket. Omkostningen vedrører en i selskabet afholdt udgift, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 1.055,00

Arbejdstøj

Indledningsvist skal det bemærkes omkring retten til at fradrage arbejdstøj i henhold til A.B.1.9.16 Arbejdsdragt/uniform, at: ”Hvis en ansat får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, skal den pågældende ikke beskattes af dette. Det forudsættes, at der er tale om arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Der kan f.eks. være tale om kitler m.v. til sygehuspersonale og til butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet. Tøjet skal således i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og må efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. Er den arbejdsgiverbetalte beklædning udstyret med logo, synligt navn eller tilsvarende, vil denne være omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt, hvorfor dette ikke vil udløse beskatning af den pågældende medarbejder.

Selskabet har overenskomst igennem deres brancheforening [x1]. Af overenskomsten fremgår følgende:

§ 9. Arbejdets tilrettelæggelse og udførelse:

Stk. 13. Mandskabet får udleveret 2 sæt arbejdstøj og 1 sæt regntøj. Efter et års ansættelse vil 1 sæt arbejdstøj blive udskiftet. Såfremt den ansatte arbejder ved sin afgang fra selskabet har været ansat under 1 år, afleveres alt udleveret arbejdstøj til selskabet. Såfremt afgang fra selskabet finder sted efter 1 års ansættelse, afleveres det sidst udleverede sæt arbejdstøj til selskabet. Endvidere udleverer arbejdsgiveren 1 sæt arbejdshandsker pr. kvartal.

Det samlede forbrug af arbejdstøj fordelt på gennemsnitlige 18 medarbejdere i 2007, fremgår af nedenstående tabel (uden moms):

SKAT har oplyst at der mangler dokumentation og/eller at arbejdstøjet har været af sådan en karakter at det også kan anvendes privat. Hvis vi ser på de samlede udgifter for arbejdstøj fordelt på de 4 år og sammenholder det med at der er ca. 18 ansatte i det ene selskab og 3 ansatte i det andet, samt iagttager hvilken branche der tale om, så må der forventes et større slid på tøjet end hvad der kan forventes ved normalt brug, og derfor er omkostningen er med til at sikre indkomsten, hvorfor omkostningen kan fratrækkes i selskabet uden skattepligt for bruger.

2006 2.k) Af kontokortet fra selskabets bogføring kan der aflæses, at der er brugt for i alt kr. 25.028,01 inklusiv moms på beklædningsgenstande. Dette svarer til én gennemsnitlig beklædningsomkostning på kr. 1.668 inkl. moms per ansat.

2006 2.l) Bilag 1530 Arbejdsbeklædning 5.878,00 + moms 1.469,50

Omkostningen vedrører en i selskabet afholdt udgift, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 7.347,50

2006 2.m) Bilag 1925 ARB.SKJORTE 320,00 + moms 80,00

Omkostningen vedrører en i selskabet afholdt udgift, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 400,00

2006 2.n) Bilag 80 ARBEJDSTØJ 1.760,00 + moms 440,00

Omkostningen vedrører en i selskabet afholdt udgift, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 2.200,00

2006 2.o) Bilag 720 SHORTS MV 360,00 + moms 90,00

Omkostningen vedrører en i selskabet afholdt udgift, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 450,00

2006 3) Fortæringsudgifter betalt af selskabet, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 8.943 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Af ligningsloven fremgår det, at udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes. Som eksempler på udgifter af denne karakter kan nævnes dokumenterede merudgifter til fortæring, transport og overnatning.

Derudover indgår omkostningerne i normal personalepleje, hvorfor selskabet er berettiget til fradrag i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra. Da udgifterne er afholdt af selskabet og i dettes interesse, kan der ikke blive tale om en beskatning af [person6] personligt. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med

kr. 4.579

2006 4) Sundhedsomkostninger betalt af selskabet, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 2.454 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Ifølge ligningsloven § 30 stk. 1 skal en lønmodtager ikke betale skat af sundhedsbehandlinger. Dette gælder heller ikke, hvis behandlingen kun er sygdomsforebyggende og ikke en behandling efter skade eller sygdom. Det skal bemærkes, at alle i selskabet fik tilbudt behandling. Medarbejdere, som modtog behandling, kan der her nævnes følgende: [person9], [person10], [person3] og Henrik. Omkostningen kan således fratrækkes i selskabet som en personaleudgift, hvorfor dette ikke kan give anledning til en beskatning af [person6] personligt. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 2.454.

2006 5) Repræsentationsudgifter, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 13.862 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Det skal bemærkes, at der ikke er tale om private udgifter, hvorfor det således ikke kan accepteres, at der sker en forhøjelse af [person6]s skattepligtige indkomst. Vi afventer svar på stillede spørgsmål omkring deltagere og anledning. Straks dette modtages vil vi fremsende Landsskatteretten vor redegørelse.

2006 6) Private bilforsikringer betalt af selskabet, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 10.718 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Vi afventer fortsat informationer (police) fra forsikringsselskabet.

Indkomståret 2007

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er tale om yderligere skattepligtig lønindkomst fra [virksomhed2] A/S i det omfang, som Skattemyndigheden i [by7] har afgjort.

2007 1) Omkostninger, som selskabet har betalt, er af selskabet oplyst som direktørens og familiens private udgifter – kr. 114.227 (som anført tekst i sagsfremstillingen).

Bilag 2007: 164, 576, 1002 og 1479 – redegørelse af disse

Selskabet [virksomhed2] A/S har abonneret på avisen [avis1]. De betalte abonnements ydelse hvert kvartal. Af Skattemyndighedens bemærkninger fremgår det, at man mener, at omkostningen har karakter af en privat omkostning.

Vor klient, [person6] oplyser, at avisen blev modtaget på arbejdspladsen og var tilgængelig for alle ansatte, som en del af den almindelige personalepleje. Formålet med avisen var at holde sig orienteret via erhvervssiderne samt nyheder.

Virksomheden ønskede at give medarbejdere muligheder for forskellige aviser.

Der er derfor ikke noget mærkeligt at de både havde [avis2], [avis3] og [avis1].

Driftsomkostningen har således været med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten og følger dermed Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, idet selskabet fandt det nødvendigt både at finde oplysninger fra konkurrenter men også at kunne finde oplysninger om fremtidige kunder.

[person6] har oplyst, at de selv holdt avis privat.

I henhold ifølge skattemeddelelse SKM.2011.198.SR skal værdien af fri avis i sådan et tilfælde sættes til kr. 0.

Om avis fremgår det som følgende: Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindelig avishold i husstanden, er skattepligtig. Værdien af fri avis, som er ydet af hensyn til den ansattes arbejde, medregnes ved opgørelsen af den skattefri bagatelgrænse på 5.200 kr. (2007), se endvidere A.B.1.9.1. Til belysning af anvendelsen af bagatelgrænsereglen, se SKM2004.456.LR. Ligningsrådet fandt, at det forhold, at en arbejdsgiverbetalt avis indgår i en flexlønsordning, ikke i sig selv udelukker, at den skattepligtige værdi af den fri avis er omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., men det vil indgå ved bedømmelsen af, om avisen kan siges i overvejende grad at være stillet til rådighed for arbejdet. Såfremt avisen efter en konkret vurdering i overvejende grad må antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, vil værdien være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt.

Aviser, der leveres på arbejdspladsen til anvendelse på arbejdspladsen, skal ikke beskattes. Landsskatteretten anmodes således om, at nedsætte [person6]s skattepligtige indkomst med kr. 2.307.

2007 2) Diverse private udgifter betalt af selskabet, anses af SKAT for direktørens og familiens private udgifter – kr. 102.022 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

2007 2.a) Bilag 140 – KØB AF TRAILER 18.900,00 + moms 4.725,00

Som det fremgår af bilaget, er traileren indkøbt for at transportere både for kunder.

Selskabet er registreret med branchen og koden som følgende: 494100 Vejgodstransport.

Ledelsen havde kendskab til lystbåde o. lign og undersøgte derfor muligheden for at udvide markedet for transport til dette område.

I indkomståret 2007 blev det således besluttet at investere i en bådtrailer. Der blev valgt en model, som kunne dække de flestes behov, men som stadig var billig i anskaffelse.

Målet for ledelsen var at øge omsætningen og herunder indtjeningen til selskabet. Købet af traileren ville sikre en indgang på markedet for bådtransport, så hvis alt gik godt, kunne der således udvides yderligere.

Da omkostningen således er afholdt af selskabet [virksomhed2] A/S og i dettes interesse, vil der ikke være grundlag for at forhøje [person6] personligt. Landsskatteretten anmodes således om at foretage en nedsættelse af vor klients skattepligtige indkomst med kr. 23.625.

2007 2.b) Bilag 141 – ERSTATNINGER 35.000

Det fremgår af ovennævnte bilag, at det omhandler en skade, som blev påført en motor i forbindelse med kørsel med trailer.

Om retten til at fradrage udgifter til erstatningsydelser skal der henvises til Ligningsvejledningen E.B.3.9. Heraf fremgår det, at ”Udgangspunktet for fradrag for erstatningsbeløb er derfor, at de kan fradrages, hvis de er pådraget i forbindelse med drift af erhvervsvirksomhed og er et udslag af en normal driftsrisiko ved udøvelsen af den pågældende erhvervsvirksomhed. ”

Selskabet [virksomhed2] A/S var en transportvirksomhed, hvorfor det må forventes, at skader på gods eller omgivelser vil anses som værende en normal driftsrisiko. Som følge af ovenstående redegørelse sammenholdt med redegørelse for bilag 140, køb af trailer, anmodes Landsskatteretten således om at foretage en nedsættelse af [person6]s skatteansættelse med kr. 35.000

2007 2.c) Bilag 47 – KAFFEMASKINE 1.088,00 + moms 272,00

Kaffemaskinen er indkøbt af selskabet [virksomhed2] A/S til brug for personalet i virksomheden, samt som mulighed for at kunne lave kaffe til møder med fremtidige kunder. Udgiften ansås som værende nødvendig for virksomhedens drift. Hjemlen til at fradrage denne udgift finder vi således i Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Der vil således ikke være grundlag for at lade [person6] beskatte af denne værdi, da udgiften vedrører selskabet.

Landsskatteretten anmodes om at nedsætte vor klient med kr. 1.360.

2007 2.d) Bilag 556 – SLÅMASKINE 2.012,40 + moms 503,10

Selskabet indkøbte en slåmaskine til at vedligeholde de ydre områder. Ved at præsentere et pænt og repræsentativt ydre forventede selskabet indirekte at kunne øge sin omsætning, idet nuværende og fremtidige kunder ville påskønne dette. Udgiften anses som værende nødvendig for virksomhedens drift og finder hjemmel i Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Det skal bemærkes, at selskabet [virksomhed2] A/S var beliggende på [adresse4], [by1]. Det har således været et naturligt behov for selskabet at anskaffe sig en slåmaskine. Når et selskab er beliggende et sted og privat adressen for hovedaktionæren et andet sted, vil det være naturligt, at man både har en slåmaskine privat og en til selskabet, når der er grønne arealer, der skal holdes. Som følge af denne forklaring anmodes Landsskatteretten om at foretage en nedsættelse af [person6]s skattepligtige indkomst med kr. 2.515,50.

2007 2.e) Bilag 978 – FLADSKÆRM Prosonic TFD-2616 3.439,20 + moms 859,80

Indledningsvist skal det bemærkes, at Skattemyndigheden referer til bilag 977, men det har vi desværre ikke i hænde, hvorfor vi i stedet må se os nødsaget til referencen i form af bilag 978.

Der er tale om indretning af kontor. Fjernsynets formål er at modtage nyheder om vejr og vejforhold således, at virksomheden altid var opdateret på området. Nødvendigheden af disse oplysninger beror på, at selskabets drift er transport af vejgods. Derfor var det løbende nødvendigt for selskabet at kende disse forhold for at kunne opfylde forpligtelser overfor kunder. Herudover var fladskærmen placeret i frokoststuen, så personalet kunne nyde godt af lidt fjernsyn mellem opgaverne. Udgiften anses som værende nødvendig for selskabets drift, hvorfor vi finder hjemmel til at foretage fradrag i Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Vi skal således anmode Landsskatteretten om at foretage en nedsættelse af [person6]s personlige skatteansættelse, da udgiften på ingen måde tilfalder ham, med kr. 4.299.

2007 2.f) Bilag 217 – REPARATION 1.898,40 + moms 474,60

Bilaget er bogført på en konto som vedligeholdelse. På bilaget fremgår det, at udgiften vedrører en trailer presenning. Presenningen anvendtes af selskabet til lastbilernes trailere, hvorfor det således med rette er medtaget i selskabet. Driftsomkostningen var således med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Da der er tale om en erhvervsmæssig omkostning, afholdt af selskabet og i dettes interesse, kan det aldrig være korrekt at beskatte [person6] personligt. Landsskatteretten anmodes således om at foretage en nedsættelse af vor klients skattepligtige indkomst med kr. 2.373.

2007 2.i) Bilag 1795 1203 DIV. BAD/TOILET 1.647,56 + moms 411,89

Vedrører indretning af lejligheden [adresse1] for Chaufførerne. Indretning af gode forhold for chaufførernes overnatning og mulighed for at anvende og benytte toilettet i lejligheden. Således en nødvendig driftsomkostning for selskabet, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 2.059,45.

2007 2.j) Bilag 904 – GIGAKORT TIL KA 239,20 + moms 59,80

Der er tale om køb af Gigakort (hukommelseskort) til kamera. Omkostningen kan henføres til det tidligere indkøbte kamera. Hukommelseskortet er nødvendigt for at have et funktionelt kamera.

Det er desværre ikke lykkedes os at modtage en kopi af kvitteringen. Hukommelseskortet er erhvervet af selskabet, i dettes interesse, hvorfor udgiften er berettiget der.

Omkostningen anses som værende med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Da der er tale om en erhvervsmæssig omkostning for selskabet, kan det ikke være korrekt at beskatte [person6], hvorfor Landsskatteretten anmodes om at foretage en nedsættelse af vor klients skattepligtige indkomst med kr. 299.

2007 2.k) Bilag 1738 – VEJRMÅLER 479,20 + moms 119,80

Købet omhandler en vejrstation handlet ved Aldi. Vejrmålerens formål er at modtage information om vejr, som kan have betydning for vejforhold o lign. Nødvendigheden af disse oplysninger beror på, at selskabets drift er transport af vejgods. Derfor er det løbende nødvendigt for selskabet at kende disse forhold, for at kunne opfylde forpligtelser overfor kunder. Der er således tale om, at omkostningen er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Som følge af vor redegørelse anmodes Landsskatteretten således om at nedsætte den af Skattemyndigheden foretagne forhøjelse på kr. 599.

Personaleomkostninger:

Indledningsvist skal det bemærkes til dette område, at der er tale om personaleudgifter, der i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er fradragsberettigede. Der kan endvidere henvises til Ligningsvejledningen 2007-4, afsnit E.B.3.7.1.

Det skal bemærkes, at de afholdte omkostninger er afholdt for at tilgodese modtagerne, herunder de ansatte i virksomheden, med undtagelse af julefrokoster, hvor også deres ægtefæller/kærester har været inviteret. Det har derfor ikke været nødvendigt at anføre deltagere, idet tilbuddet kun har været gældende for alle ansatte i selskabet. Udgifterne ses som et led i almindelig personalepleje.

2007 2.l) Bilag 1072 – PERSONALEFEST 15.000,00 17/8 2007

Bilaget er bogført som personaleomkostning. Der er tale om en "sommerfest for chauffører".

Omkostningen vedrører leje af [ø1] i perioden juli/august. Da omkostningen kan henføres selskabet [virksomhed2] A/S, kan det ikke være korrekt at lade [person6] beskatte at denne udgift. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 15.000.

2007 2.m) Bilag 1761 – personalemøde kr. 4.485

Den 18. december 2007 afholdte selskabet [virksomhed2] A/S julefrokost for selskabets personale. Af fakturaen fremgår det, at der foretages køb af 21 kuverter leveret fra [virksomhed10]. Skattemyndigheden anfører, at der er tale om afholdelse af privat fødselsdag, hvilket ikke er korrekt. Af menuen fremgår, at maden bestod af en julebuffet ”det lette julebord”. Der er således tale om en meget klassisk menu for en julefrokost. Det skal bemærkes, at selskabet i henhold til årsrapporten var registreret med 18 ansatte. Der er således intet bemærkelsesværdigt ved køb af 21 kuverter, når personalets ægtefæller eller kærester har været inviteret. Der er ikke fratrukket anden omkostning til julefrokost i året. Da der er tale om selskabets driftsomkostning, kan der ikke blive tale om beskatning af [person6] personligt, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at foretage en nedsættelse af vor klients skattepligtige indkomst med kr. 4.485.

2007 2.n) Bilag 859 1365 PERSONALEMØDE 1.146,90 2/7 2007

Der er foretaget indkøb hos [virksomhed12] af drikkevarer. Udgiften bør anses som en del af normal personalepleje. Der er behørig dokumentation i form af bilag. Der er ingen mærkedage som Skat kan forveksle med denne dag. Det er ikke kutyme i virksomheden at holde referat fra personale møder. Landsskatteretten anmodes om at nedsætte [person6]s skattepligtige indkomst med kr. 1.146,90.

2007 2.o) Bilag 865 – personalemøde kr. 1.500

Indledningsvist skal det bemærkes, at såfremt [person6] og hans familie har afholdt private middage, fødselsdage, m.v. så har de selv afholdt udgiften privat. Den 2. juli 2007 foretages køb af mad til personalet kr. 1.500.

Da der er tale om en for selskabets almindelig driftsomkostning, kan dette ikke give anledning til en beskatning af [person6], hvorfor Landsskatteretten anmodes om at foretage en nedsættelse af vor klients skattepligtige indkomst med kr. 1.500.

2007 2.p) Bilag 626 – personalemøde kr. 3.840

Som oplyst under redegørelsen af bilag 1761, er der tale om udgifter afholdt af selskabet i forbindelse med personalemøde. Skattemyndigheden anfører, at der er bemærkelsesværdigt sammenfald mellem datoen for sønnens fødselsdag i april og afholdelsen af mødet i maj, hvorfor dette som udgangspunkt ville udløse en beskatning hos [person6]. Af fakturaen er der intet der tyder på afholdelse af en privat fødselsdag. Landsskatteretten anmodes således om, at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 3.840.

Arbejdstøj

Indledningsvist skal det bemærkes omkring retten til at fradrage arbejdstøj i henhold til A.B.1.9.16 Arbejdsdragt/uniform, at: ”Hvis en ansat får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, skal den pågældende ikke beskattes af dette. Det forudsættes, at der er tale om arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Der kan f.eks. være tale om kitler m.v. til sygehuspersonale og til butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet. Tøjet skal således i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og må efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. Er den arbejdsgiverbetalte beklædning udstyret med logo, synligt navn eller tilsvarende, vil denne være omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt., hvorfor dette ikke vil udløse beskatning af den pågældende medarbejder.

Selskabet har overenskomst igennem deres brancheforening [x1]. Af overenskomsten fremgår følgende:

§ 9. Arbejdets tilrettelæggelse og udførelse:

Stk. 13. Mandskabet får udleveret 2 sæt arbejdstøj og 1 sæt regntøj. Efter et års ansættelse vil 1 sæt arbejdstøj blive udskiftet. Såfremt den ansatte arbejder ved sin afgang fra selskabet har været ansat under 1 år, afleveres alt udleveret arbejdstøj til selskabet. Såfremt afgang fra selskabet finder sted efter 1 års ansættelse, afleveres det sidst udleverede sæt arbejdstøj til selskabet. Endvidere udleverer arbejdsgiveren 1 sæt arbejdshandsker pr. kvartal.

Det samlede forbrug af arbejdstøj fordelt på gennemsnitlige 18 medarbejdere i 2007, fremgår af nedenstående tabel:

2007 2.q) Bilag 487 SKJORTE 320,00 + 80,00

2007 2.r) Bilag 827ARBEJDSTØJ 1.416,00 + 354.

2007 2.s) Bilag 1260 [...] 335,20 + 83,80

Som følge af ovenstående gøres det således gældende, at der er tale om udgifter afholdt af selskabet [virksomhed2] A/S i dettes interesse.

Da beløbet ikke kan anses for at overstige bagatelgrænsen, og da der er tale om arbejdsbeklædning, kan det ikke være korrekt at beskatte [person6] af disse beløb. Landsskatteretten anmodes således om at foretage en nedsættelse af vor klients skattepligtige indkomst med kr. 2.589.

2007 3) Fortæringsudgifter betalt af selskabet, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 9.186 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Der er alene taget udgangspunkt i bogføringen, da det desværre ikke har været muligt at indhente dokumentationen fra selskabet [virksomhed2] A/S´ kurator.

Størstedelen af udgifter vedrører betalinger på steder som [...], [...], [...] mm.

De opregnede steder er alle typiske steder, som chaufførerne besøger på vejen i forbindelse med udførelse af erhvervet. Øvrige steder såsom div. caféer eller pizzeriaer har leveret mad i forbindelse med personalets overarbejde for selskaberne.

Af ligningsloven, fremgår, at udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår kan fratrækkes. Som eksempler på udgifter af denne karakter kan nævnes dokumenterede merudgifter til fortæring, transport og overnatning.

Derudover indgår omkostningerne i normal personalepleje, hvorfor selskabet er berettiget til fradrag i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra. Da udgifterne er afholdt af selskabet og i dettes interesse, kan der ikke blive tale om en beskatning af [person6] personligt. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 9.186.

2007 4) Sundhedsomkostninger betalt af selskabet, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 3.371 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Ifølge ligningsloven § 30 stk. 1 skal en lønmodtager ikke betale skat af sundhedsbehandlinger. Dette gælder heller ikke, hvis behandlingen kun er sygdomsforebyggende og ikke en behandling efter skade eller sygdom. Det skal bemærkes, at alle i selskabet fik tilbudt behandling. Medarbejdere, som modtog behandling, kan der her nævnes følgende: [person9], [person10], [person3] og [person6]. Omkostningen kan således fratrækkes i selskabet, som er en personaleudgift, hvorfor dette ikke kan give anledning til en beskatning af [person6] personligt. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 3.371.

2007 5) Repræsentationsudgifter, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 3.666 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Det skal bemærkes, at der ikke er tale om private udgifter, hvorfor det således ikke kan accepteres, at der sker en forhøjelse af [person6]s skattepligtige indkomst. Vi afventer svar på stillede spørgsmål omkring deltagere og anledning. Straks dette modtages vil vi fremsende Landsskatteretten vor redegørelse.

Maskeret Udbytte (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Indsætning på bankkonto 3.maj 2007 kr. 60.000. Skattemyndigheden oplyser, at der ikke er blevet oplyst, hvor beløbet kommer fra. Skattemyndighedens opgørelse er dateret den 22. juni 2011. I en mail af dato 14. oktober 2010 oplyser [person3] til skattemedarbejder/sagsbehandleren [person11], at de 60.000 kr. er en privat opsparing, som familien har haft til at ligge, med det formål at kunne betale for fremtidige fester med videre. Familien valgte dog at indsætte opsparingen på kassekredit efter at denne blev for stor. Da der ikke er tale om udholdt omsætning, men derimod opsparrede penge, som allerede har været beskattet, kan der ikke være grundlag for, at beskatte [person6] som maskeret udlodning, hvorfor vi anmoder Landsskatteretten om at foretage en nedsættelse af vor klients personlige indkomst med kr. 60.000.

Indkomståret 2008

2008 1) Omkostninger som selskabet har betalt, er af selskabet oplyst som direktørens og familiens private udgifter – kr. 309.433 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

2008 Bilag 332 - [virksomhed4] kr. 249

Der er tale en udgift, som kan klassificeres som en sundhedsudgift. Der skal henvises til det tidligere fremsatte afsnit omkring reglerne for sundhedsudgifter. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 249.

2008 Bilag 164, 576, 1002 samt 1479 – Avis, [avis1] i alt kr. 2.322

Der skal henvises til det tidligere fremsatte afsnit omkring reglerne for avis. Det gøres således gældende, at der er tale om en for selskabet [virksomhed2] A/S fradragsberettiget omkostning, hvorfor der ikke kan blive tale om en beskatning af vor klient, [person6]. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 2.322.

For de øvrige poster, har det desværre ikke været muligt, at opnå afklaring. Vi afventer således fortsat afklaring herom. Straks denne modtages, vil vi fremsendes vor redegørelse.

2008 2) Diverse private udgifter betalt af selskabet, anses af SKAT for direktørens og familiens private udgifter – kr. 60.289 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

2008 2.a) Bilag 50 – gardiner kr. 464,84 + moms 116,21

Den 3/1 2008 bogføres køb af gardiner på konto 1201 værktøj, m.v. Der er tale om køb af mørklægningsgardiner, som skulle anvendes i selskabets lejlighed [adresse1]. Da der er tale om udgifter, der er anvendt af selskabet og i dettes interesse, kan det således ikke begrunde en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte forhøjelsen af vor klients skattepligtige indkomst med kr. 581,05.

2008 2.b) Bilag 71 – klædeskab kr. 3.278,40 + moms 819,60

Den 8/1 2008 bogføres køb af klædeskab. Købet omhandler både klædeskabe, bord og spejl. Klædeskabet blev erhvervet af selskabet og skulle anvendes til chaufførernes tøj, når de skulle overnatte i lejligheden [adresse1]. Det gøres således gældende, at der er tale om selskabets fradragsberettigede udgifter, hvorfor der således ikke kan blive tale om beskatning af [person6]. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 4.098.

2008 2.c) Bilag 27 – tv, internet, oprettelse samt abonnement kr. 1287,43 + moms 321,86

Af bilaget fremgår det, at internet og tv indgår som en samlet installation. Installationspakken er leveret d. 28/12 2007. Abonnementet træder i kraft d. 14/1 2008 på [adresse1].

I forlængelse af omkostningerne vedr. indretning af lejlighed, er der indkøbt diverse mindre nyanskaffelser til lejligheden, for at den var anvendelig for chaufførerne til brug for overnatning. Fælles for indkøbene er, at de har til sigte at gøre opholdet så behageligt som muligt således, at chaufførerne kunne bo under ordentlige forhold. Omkostningen var således med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a. Da selskabet stiller lejlighed til rådighed for sine ansatte, som led i opgaver udført på Sjælland, vil selskabet [virksomhed2] A/S være berettiget til at fradrage disse udgifter. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 1.609,29.

2008 2.d) Bilag 393 – låsesmed kr. 675

Denne post er bogført d. 27/2 2008. Låsesmed blev kaldt ud på [adresse1], efter en af chaufførerne ikke kunne åbne døren. Der skal i al sin enkelthed henvises til ovenstående redegørelse. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 675.

2008 2.e) Bilag 468 – rens kølevogn kr. 16.421 + moms kr. 4.105,25

Denne faktura vedrører køb af en rensning af kølevogn. Indledningsvist skal det bemærkes, at af Skattemyndighedens sagsnotat side 11, fremgår det, at [virksomhed37] A/S´ omsætning vedrører hovedsageligt både, men at også en stor andel af omsætningen også vedrører klargøring af biler. Som det kan læses af bilaget, vedrører fakturaen rengøring af kølevogn. Skattemyndigheden afviser omkostningen, idet man mener, den er omfaktureret. Skattemyndigheden har besøgt [virksomhed37] A/S og forespurgt, om det var en omfakturering. Skattemyndigheden har ikke kunne få bekræftet formodningen ved [virksomhed37] A/S. På trods af dette vælger Skattemyndigheden dog alligevel at foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Skattemyndigheden hævder, at det må være en omfakturering, idet virksomheden kun udfører polering på fine biler.

Vi har talt med [virksomhed37] og de oplyser, at de ikke udelukkende udfører poleringsopgaver men også rengøring af biler udenfor og indenfor. Det gøres således gældende, at Skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en forhøjelse af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med

kr. 20.526,50.

2008 2.g) Bilag 742 – Vedligeholdelse REPR. MOTOR 4.000,00 + moms 1.000,00

Omkostningen vedrører reparation, den 28/5 2008, af en af selskabets biler. Der findes en kopi af udstedt check, som dokumentation for at selskabet [virksomhed2] A/S har afholdt udgiften. Det skal bemærkes, at selskabet [virksomhed2] A/S havde leaset en lang række biler/lastbiler, jf. bilag 4, s. 5. Det var således ikke helt usædvanligt for selskabet, at man havde en række udgifter til vedligehold og reparation af motorer, m.v. Da der er tale om selskabets driftsomkostning, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan det ikke være korrekt at foretage personbeskatning af [person6], hvorfor Landsskatteretten anmodes om at foretage en nedsættelse af vor klients skattepligtige indkomst med kr. 5.000.

2008 2.h) Bilag 820 – Radio 1.988,40 + 499,60 i alt 2.498

Der er foretaget indkøb af ny radio, den 12/6 2008, til en af selskabets biler. Der er fremlagt kopi af Dankort kvittering som dokumentation. Omkostningen vedrører dermed selskabet, alt i henhold til hjemlen i Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal samtidig henvises til ovenstående redegørelse. Landsskatteretten anmodes således om at foretage en nedsættelse af [person6]s skattepligtige indkomst med kr. 2.498.

2008 2.i) Bilag 898 – KABLER 181,36 +45,34

Omkostningen vedrører køb af antennestik og kabel til tv. Tv’et tilhører selskabet og er installeret i selskabets lokaler; omkostningen hører dermed også til her. Der henvises i al sin enkelthed til afsnittet herom. Det gøres således gældende, at Skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en forhøjelse af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at foretage en nedsættelse af vor klients skattepligtige indkomst med følgende, kr. 226,70.

2008 2.j) Bilag 1315 VIDEOOPTAGER 2.110,40 + moms 527,60

Selskabet [virksomhed2] A/S har foretaget køb af digitalt kamera til dokumentation af varers tilstand før og efter levering overfor kunder samt af forsikringsmæssige hensyn. Der er således intet bemærkelsesværdigt i dette køb. Kameraet var at finde på selskabet adresse, hvorfor selskabets direktør ikke har kunnet anvende det privat. [person6] har eget privat kamera til private formål. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 2.638.

2008 2.k) Bilag 1753 – pc SKÆRM 1.519,20 + moms 379,80

Dette bilag vedrører køb af en pc skærm til kontoret i selskabets lokaler. Skærmen var placeret på selskabets adresse, hvorfor købet er foretaget i henhold af selskabet [virksomhed2] A/S og i dettes interesse. Der kan således ikke være grundlag for at forhøje vor klients skattepligtige indkomst, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at nedsætte [person6]s skattepligtige indkomst med kr. 1.899.

2008 2.l) Bilag 1832 – Fladskærm 2.239,80 + moms 559,80

Selskabet [virksomhed2] A/S foretager indkøb af Prosonic TFD-2630 fladskærm 26 den 16/12-2008. Tv’et blev opsat i selskabets lokaler. Af købsbeviset fremgår det, at køber er selskabet [virksomhed2] A/S. Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor der ikke vil være hjemmel til at foretage en forhøjelse af vor klients skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at foretage en nedsættelse af [person6]s skattepligtige indkomst med kr. 2.799,75.

Personaleomkostninger:

2008 2.m) Bilag 841 – Øl/Sodavand kr. 1.967,15

Omkostningen er bogført med et udgiftsbilag, hvoraf det fremgår, at selskabet har haft udgifter til øl og vand den 17/6-2008. Øl og sodavand var indkøbt i forbindelse med et hyggearrangement for medarbejderne forinden alle gik på ferie. Da udgiften vedrører selskabet, kan der ikke være grundlag for beskatning af [person6], hvorfor Landsskatteretten anmodes om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 1.967,15.

2008 2.n) Bilag 1842 – Personaleomkostning 3.580,26

Skattemyndigheden påpeger, at der mangler dokumentation for at udgiften kan berettige fradrag i selskabet. Som dokumentation viser en Advisering fra Mastercard, at der er foretaget en betaling fra [virksomhed28]. På bilaget er der blevet anført, at omkostningen omhandler møde med [person12] fra [...]. Mødet omhandlede kørsel. Det har desværre ikke lykkedes os at fremskaffe kopi af fakturaen, men der kan ikke være tvivl om, at når der er tale om udgifter afholdt af selskabet og i dettes interesse, kan der ikke blive tale om beskatning af [person6]. Det kan så diskuteres, hvorvidt omkostningen burde bogføres som repræsentation frem for personaleomkostning. Der kan dog ikke være tvivl om, at udgiften ikke vedrører [person6] personligt. Landsskatteretten anmodes således om at foretage en nedsættelse af vor klients skattepligtige indkomst med kr. 3.580,26.

Arbejdstøj

Indledningsvist skal det bemærkes, som ligeledes anført under afsnitte indkomstår 2007, at omkring retten til at fradrage arbejdstøj i henhold til A.B.1.9.16 Arbejdsdragt/uniform, at: ”Hvis en ansat får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, skal den pågældende ikke beskattes af dette. Det forudsættes, at der er tale om arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Der kan f.eks. være tale om kitler m.v. til sygehuspersonale og til butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet. Tøjet skal således i overvejende grad anvendes i arbejdstiden og må efter en konkret vurdering ikke erstatte privat tøj. Er den arbejdsgiverbetalte beklædning udstyret med logo, synligt navn eller tilsvarende, vil denne være omfattet af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3, 3. pkt., hvorfor dette ikke vil udløse beskatning af den pågældende medarbejder.

Der er foretaget køb af diverse arbejdsbeklædningsgenstande ved [...]. Det skal bemærkes hertil, at der ikke stilles krav om hvorfra tøjet er købt for at udgiften kan begrunde fradrag.

Selskabet har overenskomst igennem deres brancheforening [x1]. Af overenskomsten fremgår følgende:

§ 9. Arbejdets tilrettelæggelse og udførelse:

Stk. 13. Mandskabet får udleveret 2 sæt arbejdstøj og 1 sæt regntøj. Efter et års ansættelse vil 1 sæt arbejdstøj blive udskiftet. Såfremt den ansatte arbejder ved sin afgang fra selskabet har været ansat under 1 år, afleveres alt udleveret arbejdstøj til selskabet. Såfremt afgang fra selskabet finder sted efter 1 års ansættelse, afleveres det sidst udleverede sæt arbejdstøj til selskabet. Endvidere udleverer arbejdsgiveren 1 sæt arbejdshandsker pr. kvartal.

Det samlede forbrug af arbejdstøj fordelt på gennemsnitlige 18 medarbejdere i 2008, fremgår af nedenstående tabel:

2008 2. o) Bilag 142 Arbejdsbeklædning 519,96 + 129,99

Indkøbt hos [...], fast leverandør af arbejdstøj til selskabet. Bilag er Girokort.

2008 2.p) Bilag 143 Arbejdsbeklædning 847,96 + moms 211,99

'Indkøbt hos [...], fast leverandør af arbejdstøj til selskabet. Bilag er Girokort.

2008 2.q) Bilag 144 Arbejdsbeklædning 280,00 + moms 70,00

Indkøbt hos [...], fast leverandør af arbejdstøj til selskabet. Bilag er Girokort.

2008 2.r) Bilag 1681 Arbejdsbeklædning 240,00 + moms 60.00

Vindjakke efterår, indkøbt hos [...], fast leverandør af arbejdstøj til selskabet.

2008 2.s) Bilag 1729 Arbejdsbeklædning 1.103.95 + moms 275.99

Indkøbt hos [...], fast leverandør af arbejdstøj til selskabet.

2008 2.t) Bilag 1356 Arbejdsbeklædning 287,98 + moms 72.00

2 pullover, indkøbt hos [...], fast leverandør af arbejdstøj til selskabet

2008 2.u) Bilag 141 Arbejdsbeklædning 2.160,00 + moms 540,00

Indkøbt hos [...], fast leverandør af arbejdstøj til selskabet. Bilag er Girokort.

Bilag 562 Arbejdsbeklædning 478,0 + moms 119,

Indkøbt hos [...], fast leverandør af arbejdstøj til selskabet.

Bilag 596 Arbejdsbeklædning 2.159,80+ moms 539,95

Indkøbt hos [...], fast leverandør af arbejdstøj til selskabet.

Bilag 562 Arbejdsbeklædning 478,40 + moms 119,60

Indkøbt hos [...], fast leverandør af arbejdstøj til selskabet.

Bilag 596 Arbejdsbeklædning 2.159,80+ moms 539,95

Indkøbt hos [...], fast leverandør af arbejdstøj til selskabet.

2008 2. v) De samlede omkostninger til tøj for selskabet udgør 29.897,61 + moms 7.474.40

De gennemsnitlige udgifter til tøj pr. ansat kan beregnes ud fra de oplyste antal ansatte i årsrapporten, hvilket svarer til en udgift, for tøj, per ansat på kr. 2.076. inkl. moms.

De samlede tøjudgifter som Skattemyndigheden mener der er manglende belæg for at fratrække udgør 13.394,32 inkl. moms. Selvom der mangler nogle fakturaer, så kan det sandsynliggøre, at med denne type virksomhed, er omkostningen til tøj ikke væsentlig over forventet. Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 13.394,32.

2008 3) Fortæringsudgifter betalt af selskabet, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 8.943 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Af ligningsloven, fremgår det at udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår kan fratrækkes. Som eksempler på udgifter af denne karakter kan nævnes dokumenterede merudgifter til fortæring, transport og overnatning.

Derudover indgår omkostningerne i normal personalepleje, hvorfor selskabet er berettiget til fradrag i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra. Da udgifterne er afhold af selskabet og i dettes interesse, kan der ikke blive tale om en beskatning af [person6] personligt. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med

kr. 8.943.

2008 4) Sundhedsomkostninger betalt af selskabet, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 3.627 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Efter praksis giver Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, hjemmel til at statuere skattefrihed på arbejdsgiverbetalte udgifter til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader, da disse ydelser anses at være en del af den generelle personalepleje. Herudover gælder der i Ligningslovens § 30 en mulighed for skattefrihed på arbejdsgiverbetalt sygdomsbehandling, sammenlignet med SR af 22/02-11. Journalnr. 10-198910. Som følge af dette kan det således ikke være korrekt at foretage en forhøjelse af [person6]s skattepligtige indkomst, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 3.627.

2008 5) Repræsentationsudgifter, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 8.540 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Selskabet har samlet set afholdt for kr. 8.540 til repræsentationsudgifter, m.v.

2.342 kr. er bogført som gaver.

6.198 kr. er bogført som repræsentation.

Vi afventer fortsat afklaring omkring deltagere og anledning. Straks dette er modtaget, vil vi fremsende Landsskatteretten vor redegørelse.

2008 6) Private bilforsikringer betalt af selskabet, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 15.021 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Vi afventer fortsat policen fra forsikringsselskabet, hvorfor vi vil vende tilbage til Landsskatteretten med en redegørelse for forholdet, straks denne modtages.

2008 7) Diverse private udgifter betalt af selskabet, anses af SKAT for direktørens og familiens private udgifter – kr. 55.428 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

cvr. 28 86 11 67

2008 7.a) Bilag 116 Personaleomkostning 359,60

Indkøbet er foretaget hos firmaet [virksomhed17]. Regningen er ikke specificeret, men vi har desværre kun kunnet vedlægge en kopi af dankort kvittering. Vurderingen bør være, at en specificeret regning, ikke vil give mere information om hvem modtager af købet var, udover den information der er oplyst ved bogføringen, samt at omkostningen er betalt af selskabet, idet varen er forbrugt der. Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 359,60

Der har været indkøbt nogle ”mindre nyanskaffelser” i selskabet som Skattemyndigheden betegner, som private. Fælles for anskaffelser er at de indkøbt til selskabet, hvorfor de har befundet sig i selskabernes lokaler, før konkursen, og før det tyveri der fandt sted af ude-møbler.

Selskabets direktør bør derfor ikke beskattes personligt af sådanne indkøb.

Der er indkøbt rengøringsartikler til vedligeholdelse og rengøring af lokaler. Omkostningen tilhører dermed selskabet. Skattemyndigheden hævder, at der løbende over en 1,5 måned er indkøbt udstyr og rengøringsartikler til datters lejlighed. Faktum er at selv om datteren tilflytter en ny lejlighed, så er det ikke ens betydende med at driften af selskabet, herunder vedligeholdelse, vil gå på stand by i perioden, hvilket heller ikke var tilfældet.

2008 7.b) Bilag 215 – kaffemaskine 1.500,00

Der er foretaget indkøb hos punkt1 den 14/3-2008. Kaffemaskinen erstatter den tidligere kaffemaskine som selskabet havde stående i deres lokaler. Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 1.500,00.

2008 7.c) Bilag 297 Prosonic TV 4.999

Den 28/4-2008 foretages køb af Prosonic TV. Af købsbeviset fremgår det, at selskabet er ejer af tv’et. Tv’et er monteret i en af selskabets lastbiler, som alm. personalepleje.

Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 4.999,00.

2008 7.d) Bilag 374 – Bord og bænk kr. 1.000,00

Den 20/5-2008 foretages køb af bord og bænk. Bilaget er et dankort kvittering fra [by5] trælasthandel, hvoraf der fremgår, at der sker betaling på kr. 1.000.

Selskabet har oplyst at bænk og bord hvor opstillet i gården, men uheldigvis var det blevet stjålet.

Bord og bænk var til brug for personalet.

Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 1.000,00.

2008 7.e) Bilag 435 – Kaffemaskine kr. 499,00

Købt af kaffemaskine hos punkt1, den 16/6-2008, til montering i bil.

Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 428,88.

2008 7.f) Bilag 518 – Skærmbriller kr. 3.598

Den 11/7 2008 foretages køb af skærmbrille. Bilaget er en dankort kvittering fra [virksomhed40] [by1], hvoraf der fremgår, at selskabet har betalt kr. 3.598.

Selskabet oplyser det er skærmbriller til [person3]. Medarbejderen er ikke skattepligtig af skærmbriller, der kun kan anvendes i forbindelse med skærmarbejde på arbejdspladsen. Selskabet har ejendomsretten til skærmbrillerne. Skærmbrillerne var nødvendig for at [person3] kunne udføre sit arbejde med mange timer foran en pc skærm. Arbejdstilsynet anbefaler at man bruger skærmbriller, såfremt det er nødvendigt, og oplyser hertil at det er skattefrit på deres hjemmeside.

Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 3.598.

2008 7.g) Bilag 541 Div. vaskemaskine, tørretumbler, køleskab, fryser m.v. – kr. 11.878,40 + moms kr. 2.969,60

Den 9/8-2008 foretages køb af vaskemaskine, tørretumbler, køleskab og fryser. Selskabet har indkøbt nye hårde hvidevarer til selskabets lokaler, herunder indkøb af vaske tørremaskine til vask af flyttetæpper, håndklæder, viskestykker m.v.

Derudover er der købt enkelte øvrige mindre nyanskaffelser til brug for personalet. Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 14.848,00

2008 7.h) Bilag 574 – Håndklæder kr. 80 + moms kr. 20

Den 7/8-2008 foretages køb af håndklæder i selskabets interesse. Der er indkøbt 10 stk. gæstehåndklæder til brug for selskabets toilet. Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 100,00.

2008 7.i) Bilag 598 – Rengøringsartikler kr. 323,48 + moms kr. 80,87

Den 15/8-2008 foretages køb af rengøringsartikler. Der er indkøbt div. rengøringsartikler til brug for renholdelse af selskabets lokaler.

Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 404,35.

2008 7.j) Bilag 603 – Rengøringsartikler moms kr. 43,54

Den 18/8-2008 foretages køb af rengøringsartikler. Der henvises til ovenfor. Bilaget på kr. 174,16+ kr. 43,54 bør i sin enkelthed give fradrag i selskabet. Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 43,54.

2008 7.k) Bilag 648 Rengøringsartikler 151,32 + moms 37,83

Den 3/9-2008 foretages køb af rengøringsartikler. Bilaget er opdelt i privat del og i en del der vedrører selskabet. Der er bogført den del som er oplyst som tilhørende selskabet. Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 189,15.

2008 7.l) Bilag 673 – Bokse køleskab kr. 88 + moms kr. 22

Den 11/9-2008 foretages køb af bokse til køleskabet. Bilaget vedrører køb af opbevaringsbokse til mad i personale køleskabet.

Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 110,00.

2008 7.m) Bilag 678 – Vaskepulver kr. 110,12+ moms kr. 27,53

Den 16/9-2008 foretages indkøb af vaskepulver. Det fremgår af bilaget, at der købes maskine vaskepulver samt elpærer. Omkostningen vedrører rengøring og vedligeholdelse i selskabet. Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 137,65.

2008 7.n) Bilag 684 – Kontorstol, skrivebord kr. 2.158,40 + moms kr. 539.60

Den 15/9-2008 foretages indkøbt hos Jysk. Fornyelse af kontorplads i selskabet. Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 2.698,00.

2008 7.o) Bilag 698 – Blomster kr. 272,72+ moms kr. 68,93

Den 22/9-2008 foretages indkøb af planter til kontoret. Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 342,65

2008 7.p) Bilag 703 – Termokander, støveklude m.v. kr. 529,48 + moms kr. 132,37

Den 23/9-2008 foretages der indkøb af rengøringsartikler samt en termokande til brug i selskabet.

Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 661,83.

2008 7.q) Bilag 704 – Kamera+ hukommelseskort kr. 510,40+ moms kr. 127,60

Kameraet er købt til brug i selskabet for dokumentation af gods, både før og efter levering, samt af hensyn til dokumentation ved forsikringssager. Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 638,00.

2008 7.r) Bilag 705 – Vasketøjskurv + tilbehør kr. 155,20+ moms kr. 38,80

Selskabet har indkøbt vasketøjskurv til brug for beskidte håndklæder, viskestykker m.v. Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 194,00.

2008 7.s) Bilag 714 – Blomster, limstift, gødning og ugeblade kr. 158,28 + moms kr. 39,57

Den 25/9-2008 foretages diverse indkøb, herunder blomster, gødning, m.v. Der er købt blomster og gødning til planter, dette til brug for udsmykning og dekoration i virksomhed. Limstift til kontorartikler. Derudover er der indkøbt ugeblad til frokoststuen. Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 197,85.

Indkomståret 2009

2009 1) Omkostninger, som selskabet har betalt, er af selskabet oplyst som direktørens og familiens private udgifter – kr. 129.698 (som anført tekst i sagsfremstillingen).

For de poster indeholdt i opgørelse på de kr. 129.698, har det desværre ikke været muligt, at opnå afklaring. Vi afventer således fortsat afklaring herom. Straks denne modtages, vil vi fremsendes vor redegørelse.

2009 2) Diverse private udgifter betalt af selskabet, anses af SKAT for direktørens og familiens private udgifter – kr. 33.831 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

2009 2.a) Bilag 28 – El, [adresse1] kr. 343,10 + moms kr. 85,78

Betalingsdato 7/1 2009. Omkostningen vedrører a conto el for perioden 1. oktober 2008 til 31. december 2008. I denne periode tilhørte lejligheden [adresse1], selskabet. Lejligheden blev brugt af selskabets chauffører. Lejligheden behandles i tidligere afsnit, hvorfor der henvises dertil.

Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 428,88.

2009 2.b) Bilag 485 – Vedligeholdelse kr. 18.683,00 + moms kr. 4.670,75

Betalingsdato 6/4 2009. Årlig tilbagevendende rengøring af kølevogn. Dette blev i 2009 foretages af [virksomhed39] (se 2008 vedr. bilag 468). Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 23.353,75.

2009 2.d) Bilag 579 – El, [adresse1] kr. 338, 54 + moms kr. 84,64

Betalingsdato 7/5-2009: Omkostningen vedrører årsopgørelse for el, i perioden 27. marts 2008 til 31. marts 2009. I denne periode ejede selskabet lejligheden [adresse1]. Lejligheden blev brugt af selskabets chauffører. Lejligheden behandles i tidligere afsnit, hvorfor der skal henvises dertil. Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 425,18.

2009 2.e) Bilag 604 – HAVESTOLE kr. 3.204,00 + moms kr. 801,00

Der er indkøbt 6 havestole. Fakturaen blev udstedt til selskabet. Havestolene blev leveret til selskabet. Møblerne var opstillet på selskabets område. Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst.

Skat mener at selskabet burde bruge et af de mange kameraer til brug for dokumentation af havemøbler. Desværre har Skat ikke forstået formålet med kameraerne. Kameraerne er ikke hygge objekter til at filme fornøjelige episoder eller diverse udstyr i selskabet. Kameraerne er beregnet til dokumentation, de kan derfor desværre ikke tage fotos af virksomhedens indretning inde og ude desværre. Vi kan ikke finde skattemeddelelser eller andet udsendt fra Skat, hvori kravet til billede dokumentation af lokaler kræves. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 4.005,00.

2009 2.f) Bilag 605 – HAVEBORD, PARAS kr. 2.789,00 + moms kr. 697,25

Havebord, parasol og bordgrill indkøbt til selskabets område. Der er indkøbt tilhørende stole på faktura 604. Fakturaen er udstedt til selskabet og møblerne leveret til selskabet. Møblerne blev opstillet på selskabets område, så de ansatte kunne udbytte goderne.

Se evt. ovenstående forklaring for manglende billede dokumentation.

Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 3.486,25

2009 2.g) Bilag 590 – [virksomhed29] kr. 469,16 + moms kr. 117,29

Omkostningen vedrører årsopgørelse for forbrug af gas, i perioden 29. marts 2008 til 31. marts 2009. I denne periode ejede selskabet lejligheden, [adresse1]. Lejligheden blev anvendt af selskabets chauffører. Lejligheden behandles i tidligere afsnit, hvorfor der skal henvises til afsnit herom. Omkostningen vedrører således selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 586,45

2009 3) Fortæringsudgifter betalt af selskabet, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 8.715 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Af ligningsloven, fremgår det at udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår kan fratrækkes. Som eksempler på udgifter af denne karakter kan nævnes dokumenterede merudgifter til fortæring, transport og overnatning.

Derudover indgår omkostningerne i normal personalepleje, hvorfor selskabet er berettiget til fradrag i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra. Da udgifterne er afhold af selskabet og i dettes interesse, kan der ikke blive tale om en beskatning af [person6] personligt. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 8.715

2009 4) Sundhedsomkostninger betalt af selskabet, anses for direktørens og familiens private udgifter – kr. 8.574 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Efter praksis giver Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, hjemmel til at statuere skattefrihed på arbejdsgiverbetalte udgifter til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader, da disse ydelser anses at være en del af den generelle personalepleje. Herudover gælder der i Ligningslovens § 30 en mulighed for skattefrihed på arbejdsgiverbetalt sygdomsbehandling, sammenlignet med SR af 22/02-11. Journalnr. 10-198910. Som følge af dette kan det således ikke være korrekt at foretage en forhøjelse af [person6]s skattepligtige indkomst, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at nedsætte vor klients skattepligtige indkomst med kr. 8.574.

2009 5) Diverse private udgifter betalt af selskabet, anses af SKAT for direktørens og familiens private udgifter – kr.12.893 (som anført tekst i sagsfremstillingen)

Cvr. 25 86 11 67

2009 5.a) Vaskemaskine kr. 3.998,40 + moms kr. 999,60

Den 6/1-2009 er der indkøbt ny særskilt AEG vaskemaskine og særskilt AEG tørretumbler, i bytte for Zanussi vask og tør. Der er fortsat intet bemærkelsesværdigt i at et selskab anskaffer sig vaskemaskine til sin lejlighed samt i virksomheden, alt i henhold til almindelig renholdelse. Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 4.998,00

2009 5.b) Faktura 6879 – kr. 4.000,00 + moms kr. 1.000

Der er i bilagsmaterialet fundet en faktura hvoraf det fremgår at der tidligere er modtaget en a conto betaling på kr. 4.000.

Vores klient har ikke kendskab til at der skulle være modtaget acontobeløb uden at disse har tilgået selskabets kassebeholdning. Derudover oplyses det, at det er kutyme at udskrive en faktura for modtagne a conto betalinger.

Hvis såfremt der er opstået en kassedifference, bør denne tilhøre selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 5.000,00.

2009 5.c) Datatilbehør kr. 1.184,00 + moms kr. 296,00

Der er indkøbt nyt tastatur, mus m.v.

EDB udstyr er indkøbt fordi det så fornuftigt ud. Vores klient er ikke edb ekspert, men har indkøbt diverse edb udstyr bestående af mus og tastatur. Skat fremhæver at tastaturet er velegnet til spil, men fremhæver ikke musen. Ved søgning på diverse spil communities fremhæves det at især en god mus er vigtig. Hvilket underbygger at edb udstyret er købt til anvendelse på et kontor og ikke til underholdning.

Omkostningen vedrører selskabet, hvorfor skattemyndigheden ikke med rette kan foretage en ændring af [person6]s skattepligtige indkomst. Landsskatteretten anmodes således om at nedsætte vor klient skattepligtige indkomst med kr. 1.480,00.

(...)

Værdi af fri bolig

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det desuden gældende, at [person6] ikke har haft ejerlejligheden [adresse1], [by3] til sin rådighed, hvorfor der således ikke vil være grundlag for at lade [person6] blive beskattet af fri bolig. Selskabet [virksomhed2] A/S (nu Aktieselskabet af 10. december 2009, CVR [...1]) købte lejligheden [adresse1], [by3] med det formål, at lejligheden skulle anvendes af selskabets chauffører.

Faktum

[adresse1], [by3] ejedes og anvendtes af [virksomhed2] A/S, som oplyst indledningsvist. [virksomhed2] A/S udførte, som oplyst indledningsvist under afsnittet sagsfremstilling, alle typer af flytninger, herunder for både virksomheder og for private samt alle tænkelige transportopgaver. Lejligheden blev således købt med det formål, at chaufførerne kunne overnatte der. Målet med dette skulle være, at når en chauffør skulle overholde sin hviletid, kunne vedkommende overnatte i lejligheden på [adresse1], og en anden chauffør kunne således tage over imens.

Det forhold, at et selskab ejer en lejlighed er ikke ensbetydende med, at en hovedaktionær skal beskattes af fri bolig. Det vil altid bero på en konkret vurdering af, om boligen er stillet til rådighed.

[person6] har på intet tidspunkt benyttet lejligheden til private formål og samtidig heller ikke haft lejligheden til rådighed.

Regelgrundlag

I henhold til pkt. 4.1. i Cirkulære nr. 1 af 2. januar 2001, ”Cirkulære om fri bil og hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter”, så skal der foretages en konkret vurdering af, hvorvidt ”godet” anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Dette indgår i en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for hovedaktionæren.

I nærværende tilfælde er der tale om, at [virksomhed2] A/S ejer ejerlejligheden [adresse1], med det formål, at selskabets chauffører kan overnatte og fortsætte arbejdet, når hviletiden er overholdt. Gevinsten for selskabet var således, at det blev lettere for personalet at udføre opgaver på Sjælland, der strækker sig over flere døgn. Samtidig havde [person6] ligeledes lettere ved at overbevise sit personale om, at de skulle tage den pågældende kørsel til Sjælland, da de havde mulighed for at overnatte i lejligheden. Målet har således hele tiden været at få etableret nogle redskaber, som gør det lettere både for virksomheden at udføre arbejdet og lettere og mere gunstigt for medarbejdere at udføre sit arbejde i en trængt branche.

I henhold til reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 9 sammenholdt med ovennævnte cirkulære skal bemærkes, at for at der kan ske beskatning af [person6] af værdien af fri bolig, skal [adresse1], [by3] have været stillet til [person6]s rådighed. Ved rådighed over ejendomme forstås, at ejendommen er til vedkommendes fulde og reelt uindskrænkede rådighed svarende til den rådighed, som normalt vil tilkomme en lejer af den pågældende faste ejendom, jf. SKM2005.437.LSR.

I nærværende tilfælde gør det sig således gældende, at selskabet [virksomhed2] A/S har anvendt lejligheden til de ansatte, som måtte have en opgave på Sjælland, hvor det har været nødvendigt med overnatningsmulighed for at kunne udføre opgaven i overensstemmelse med kundens forventninger. Når [person6] ikke kan råde over lejligheden fuldt ud, kan der ikke være grundlag for at lade ham beskatte fuldt ud af fri bolig.

Det gøres således gældende, at de af Skattemyndigheden foretagne forhøjelser omkring beskatning af fri bolig til rådighed ikke er korrekt, hvorfor Landsskatteretten anmodes om at foretage nedsættelse som følgende:

200859.330

200952.956

Såfremt Landsskatteretten ikke vil imødekomme ovenstående gøres således gældende, at [person6] får lov til at fratrække den andel, der ikke er stillet ham til rådighed, dvs. når der har overnattet medarbejdere i lejligheden. Andelen kan opgøres som ca. halvdelen af tiden, hvorfor det gøres gældende, at [person6] kun skal beskattes med den forholdsmæssige andel som følgende:

Værdi af bil til rådighed – [reg.nr.5] Volkswagen Touareg

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det supplerende gældende, at [person6] ikke har anvendt den i sagen omtalte bil privat. Bilen har alene været anvendt til erhvervsmæssige formål, hvorfor der således ikke vil være grundlag for at beskatte [person6] af værdien af fri bil.

Faktum:

Det skal indledningsvist bemærkes, at [person6] i indkomstårene 2006-2009 har haft adskillige private biler, som han har benyttet til private gøremål. Nedenfor fremlægges en opgørelse over, hvilke privatregistreret biler vor klient har haft i perioden:

2006Tilgang Afgang

Honda Civic, personbil12/5-200526/7-2006

Audi A3 1,8 T MAN30/8-200622/9-2006

Audi A3 1,8 T MAN (omreg.)22/9-20067/5-2008

2007

Opel Astra 1,6 I VAN18/10-200729/4-2011

Audi A3 1,8 T MAN22/9-20067/5-2008

2008

Suzuki GSX750F JS1AK, motorcykel10/1-2008

Opel Astra 1,6 I VAN18/10-200729/4-2011

Audi A3 1,8 T MAN22/9-20067/5-2008

Audi A4 AVANT 2,020/11-200625/1-2010

2009

Suzuki GSX750F JS1AK, motorcykel10/1-2008

Opel Astra 1,6 I VAN18/10-200729/4-2011

Audi A4 AVANT 2,020/11-200625/1-2010

Regelgrundlag:

I henhold til Cirkulære til ligningsloven nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 12.4.6.4. gælder det således, at såfremt en medarbejder er på tilkaldevagt, og arbejdsgiveren i den anledning stiller en bil til rådighed for medarbejderen, for at denne kan bestride sin stilling, vil medarbejderen som udgangspunkt ikke blive beskattet af fri bil.

Udgangspunktet i skattemyndighedernes praksis er, at personer på tilkaldevagt - det vil sige med vagt fra hjemmet til "uvisse adresser" uden for normal arbejdstid - ikke bliver beskattet af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, hvorefter kørsel mellem hjemmet og virksomheden uden for normal arbejdstid ikke udløser beskatning. Denne praksis er beskrevet i pkt. 12.4.6.4 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996.

Der nedlægges således påstand om, at [reg.nr.5] Volkswagen Touareg ikke er anvendt til privat kørsel og dermed ikke er stillet til rådighed for vor klient til privat kørsel. Bilen er anvendt til erhvervsmæssig kørsel. Af ovenstående opgørelse fremgår det, af [person6] i indkomstårene 2006 – 2009 har haft mindst en privat bil til sin rådighed. Oplysningerne er hentet fra vor klients personlige skatteoplysninger, jf. bilag 2.

Bilen, Volkswagen Touareg har et varerum, som er en nødvendighed for at udføre det arbejde, som selskabet påkræver, jf. bilag 3. Bilen blev anvendt til kurerkørsel og ekspreskørsel. Alle mindre forsendelser blev altid transporteret via denne bil. Når disse ydelser blev stillet til rådighed betød det, at man måtte være til rådighed for kunden døgnet rundt. Transportfirmaer lever i en hård branche. Kunden har ofte brug for, at man kan bringe eller hente den pågældende vare ”her og nu” – ikke i morgen, for så har kunden valgt et andet konkurrerende firma. Derfor så [person6] sig indstillet på, at han måtte være til rådighed hele døgnet. Dette er således årsagen til, at vor klient har foretaget kørsel mellem hjem og virksomheden.

Udover ovenstående måtte [person6] rykke ud til kunder, der ønskede at indgå forretningsaftaler omkring mere eller mindre fast kørsel, eller hvis en ansat chauffør havde problemer med en transport.

Der kan således ikke være tvivl om, at vor klient [person6] måtte være omfattet af tilkaldevagtordningen.

Konkret er den lejlighedsvise kørsel mellem virksomhedens forretningsadresse og den private adresse alene foretaget af vor klient i følgende tilfælde:

1. Medtagelse af varebilen som led i virksomhedens tilkaldevagt.

2. Medtagelse af varebilen med henblik på kørsel direkte til en kunde næste morgen.

Disse former for kørsel har, under henvisning til omfanget af kørslerne, karakter af undtagelsesvis kørsel mellem hjem og arbejde. Sådan kørsel anses for foretaget i virksomhedens interesse, når køretøjet den samme aften eller den efterfølgende dag skal anvendes erhvervsmæssigt, f.eks. til kørsel til et møde, kurerkørsel eller en lufthavn med henblik på videretransport, m.v. Det samme gælder kørsel mellem hjem og arbejde dagen efter, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt.

Det forhold, at den omhandlede varebil i nogle tilfælde har været medtaget til klagerens hjemadresse, medfører ikke i sig selv, at der er grundlag for beskatning af fri bil. Når et køretøj er indrettet med et varerum til brug for kurerkørsel, m.v., og når der foreligger en vagtordning, er der ikke grundlag for en beskatning af hovedanpartshaveren efter reglerne om fri bil til rådighed i henhold til Ligningslovens § 16, stk. 4.

Det gøres således gældende, at den af Skattemyndigheden foretagne forhøjelse omkring beskatning af fri bil til rådighed ikke er korrekt, hvorfor Skatteankenævnet anmodes om at foretage nedsættelse som følgende:

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende indkomståret 2006 gøres det helt overordnet gældende, at den af [Skattecentret] foretagne ændring af skatteansættelsen er ugyldig, idet ændringen er foretaget efter den i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, nr. 2 nævnte frist. Skattemyndigheden har foretaget ændringen d. 22. juni 2011, jf. bilag 1. Ændringen skulle være foretaget senest d. 1. august 2010, for at ændringen af indkomståret 2006 skulle være gyldig, jf. ordlyden i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. ”Ansættelsen skal foretages senest d. 1. august i det 4. indkomstår”. Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at suspendere fristen efter reglerne i Skatteforvaltningslovens § 27, da der ikke er forhold i sagen, som anses at kunne falde ind under bestemmelsen, jf. kommentarerne til Skatteforvaltningslovens § 27.”

Landsskatterettens afgørelse

Ekstraordinær genoptagelse

SKAT kan som udgangspunkt ikke varsle ændring af skatteansættelsen for et indkomstår senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal herefter foretages senest den 1. august i fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1.

Undtaget herfra er tilfælde hvor betingelserne for suspension af den almindelige genoptagelsesfrist er opfyldt. Ansættelsesfristen kan suspenderes, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Foretages ansættelsen ved ekstraordinær genoptagelse, skal ændringen varsles senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder suspension af den ordinære ansættelsesfrist. Ansættelsen skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt, jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fristerne på henholdsvis 3 måneder og 6 måneder kan dispenseres fra, men udelukkende efter anmodning fra borgeren eller virksomheden.

SKAT varslede ændring af klagerens skatteansættelse den 6. april 2011. SKAT udsatte efter klagerens revisors anmodning fristen for indsigelse til den 1. juni 2011, hvorefter SKAT på klagerens anmodning gav yderligere fristudsættelse til den 16. juni 2011.

SKAT har herefter truffet afgørelse den 22. juni 2011.

Den ordinære frist for genoptagelse af indkomståret 2006 udløb den 1. maj 2010.

De urigtige skatteansættelser for indkomstårene 2006 til 2009 beror på forsømmelser der vedrører flere indkomstår, flere forhold og vedrører manglende selvangivelse af indkomst af en betydelig størrelsesorden. Størsteparten af forholdene vedrører sædvanlige personalegoder, og klageren har under driften af sin virksomhed løbende haft revisorbistand. Revisoren har under sagen varetaget en del af kontakten med SKAT, og klageren ses herved at have haft mulighed for at indhente skattekyndig bistand, i det omfang han måtte have været i tvivl om de førnævnte forhold.

Klageren findes på denne baggrund ved grov uagtsomhed at have forårsaget, at klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2006 og 2009 har hvilet på et urigtigt grundlag.

SKAT har derfor med rette kunne suspendere den ordinære ansættelsesfrist, og genoptage ansættelsen for indkomståret 2006, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

[Skatteankenævnet]s afgørelse vedrørende ekstraordinær genoptagelse stadfæstes.

Yderligere skattepligtig lønindkomst

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4. Den skattepligtige har i øvrigt pligt til at selvangive sine indtægter, jf. skattekontrollovens § 1.

Udgifter til tøj, herunder arbejdstøj anses som udgangspunkt som en privat udgift, hvis der ikke er tale om specialbeklædning, der ikke egner sig til privat brug.

Af forarbejderne til ligningsloven (LFF 1985-10-30) fremgår, at bogførte repræsentationsudgifter skal forsynes med notering på bilaget om deltagerkreds og anledning, hvis den bogførte repræsentationsudgift angår restaurationsbesøg.

Aviser er som udgangspunkt et privat gode. En arbejdsgiverbetalt avis, som leveres på den ansattes bopæl, kan være et skattepligtigt gode, afhængigt af, om avisen i overvejende grad er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde og dermed er omfattet af bagatelgrænsen, jf. nedenfor, og om den erstatter et privat avishold.

Personalegoder, som en arbejdsgiver i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, skal kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger et grundbeløb, der i de omhandlede indkomstår, 2010 og 2011 udgjorde 5.500 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

I det tilfælde, at den samlede værdi af personalegoderne overstiger denne beløbsgrænse, bliver medarbejderen skattepligtig af alle goderne.

Hvis husstanden selv holder én daglig avis, har husstanden fået dækket sit privatforbrug, og aviser herudover har således ikke karakter af sparet privatforbrug, men antages at være modtaget i arbejdsgiverens interesse. Den eller de aviser kan derfor værdiansættes til 0 kr. ved vurderingen af, om beløbet er over eller under bagatelgrænsen på 5.500 kr.

Af de fremlagte bilag fremgår, at en del af indkøbene af beklædning vedrører skjorter, jeans, vinterjakke og shorts. De resterende udgifter til beklædning er alene dokumenteret ved uspecificerede opkrævninger eller slet ikke dokumenteret ved eksterne bilag.

De af selskabet afholdte udgifter, til fitness-abonnement og massage, er i et væsentligt omfang afholdt på vegne af klagerens familie. De øvrige sundhedsudgifter er ikke dokumenteret ved ansættelseskontrakter eller andre eksterne bilag.

De fremlagte bilag vedrørende selskabets udgifter til restaurationsbesøg angiver ikke anledning eller deltagere, og der er ikke fremlagt invitationer eller tilsvarende. For en del af de bogførte repræsentationsudgifters vedkommende er der ikke fremlagt eksterne bilag.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation, hvoraf det kan konstateres, at avisen ”[avis1]” er leveret på virksomhedsadressen.

Klagerens selskaber har i alle de ændrede indkomstår foretaget indkøb af diverse inventar, der af deres art er egnede til privat brug. Indkøb af boliginventar, der anses egnede til privat brug er i væsentlig grad foretaget i perioder i umiddelbar tidsmæssig tilknytning til at klagerens børn flyttede hjemmefra henholdsvis den 15. august 2008 og 1. oktober 2009. Klagerens selskaber har afholdt udgifter til bilforsikringer i indkomstårene 2006 og 2009.

Repræsentanten har ikke fremlagt dokumentation for hvilke biler, der i indkomståret 2006 er betalt til dækning af. For indkomståret 2009 har repræsentanten fremlagt opgørelse over de dækkede biler, der alle ses at være privat indregistrerede biler.

De af klagerens selskaber afholdte udgifter af henholdsvis 219.357 kr., 232.472 kr., 390.399 kr. og 172.103 kr. til beklædning, fitness-abonnementer, massage-behandlinger, restaurationsbesøg, avishold og diverse løsøre ses at angå udgifter af privat karakter afholdt i klagerens interesse.

Udgifterne anses derfor for yderligere indkomst for klageren.

[Skatteankenævnet]s afgørelse vedrørende private udgifter afholdt i selskabet stadfæstes.

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Bevisbyrden for, at en firmabil ikke har været stillet til rådighed for privat anvendelse påhviler som hovedregel hovedaktionæren, når bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

For varebiler til erhverv, hvor der ikke skal betales privatbenyttelsesafgift gælder formodningsreglen i udgangspunktet ikke, da indregistreringsforholdet skaber formodning for at bilen ikke anvendes privat, jf. ligningsloven § 16, stk. 4, 12. pkt. Denne undtagelse gælder dog ikke, hvis bilen faktisk er anvendt privat.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

Af Den Juridiske Vejledning C.A.5.14.1.13 fremgår:

”Specialindrettede køretøjer

Specialindrettede køretøjer er biler der almindeligvis er egnede som en privat bil, men som på grund af indretningen m.v. ikke er egnet til at træde i stedet for en privat bil.

Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privat kørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4. Det er en forudsætning, at bilerne ikke må bruges - og rent faktisk ikke bliver brugt - til privat kørsel i øvrigt. Kun de biler, der efter deres art og fremtræden kan bruges som alternativ til en privat bil, er omfattet af LL § 16, stk. 4. Vurderingen er dog konkret.”

Af Den Juridiske Vejledning C.A.5.14.1.13 fremgår:

”Ansatte, der har tilkaldevagter fra bopælen til "uvisse adresser", og som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, anses ikke af den grund for at have bil til rådighed for privat kørsel.”

Døgnvagtordninger der gælder hele året anerkendes efter praksis ikke i forhold til rådighedsvurderingen, jf. SKM2006.481.HR

Repræsentanten har fremsat anbringende om, at klageren har indgået i en helårlig vagtordning, at VW Touareg [reg.nr.5], er stillet til klagerens rådighed som led i vagtordningen og at der er tale om et specialindrettet køretøj. Der er ikke fremlagt ansættelseskontrakt eller andet der dokumenterer vagtordningen. Klageren har oplyst, at der ikke er ført vagtplaner. Klageren har til dokumentation herfor vedlagt billede af bilens bagagerum.

VW Touareg [reg.nr.5] var fra 2006 til 2009 indregistreret som gulpladebil og der var ikke betalt privatbenyttelsesafgift. Bilen har stået parkeret ved klagerens bopæl, og klageren har i forbindelse med virksomhedskontrol oplyst, at han i enkelte tilfælde har kørt bilen til Toreby Sejlklub.

Ud fra klagerens egne forklaringer lægges det til grund, at selskabets bil faktisk har været rådet over privat. Bilen ses ikke at have en sådan indretning, at den må anses for uegnet til privat anvendelse. Endvidere er det ikke dokumenteret, at klageren har været omfattet af en tilkaldevagtordning. Således er bilen ikke undtaget reglerne om beskatning af værdi af fri bil til rådighed.

Klageren har ikke kunnet fremlægge en frasigelseserklæring eller et kørselsregnskab for selskabets bil VW Touareg [reg.nr.5], der kan afkræfte formodningen for at klageren har haft privat rådighed over selskabets bil.

[Skatteankenævnet]s afgørelse vedrørende beskatning af værdi af fri bil til rådighed stadfæstes.

Fri telefon

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.

Værdi af fri telefon skulle ifølge dagældende værdiansættelsescirkulære vedrørende visse personalegoder ansættes til 3.000 kr. pr. år. Den ansatte kan reducere den skattepligtige værdi med husstandens privat afholdte telefonudgifter. Reduktionen kan ikke overstige værdien af den fri telefon, jf. SKM.2006.756.SKAT og SKM2007.936.SKAT.

Repræsentanten har nedlagt påstand, om at klageren ikke beskattes af fri telefon, men ikke fremsat nogen anbringender til støtte herfor.

Repræsentanten har til sagen fremsendt kontoudskrifter for klagerens private konti, af disse fremgår alene udgifter af i alt 937,62 kr. til telefonabonnement for månederne januar 2007 og februar 2007. Herefter ses klageren ikke, at have afholdt udgifter fra private konti til telefonabonnement. Af bogføringen for [virksomhed2] A/S fremgår at der løbende er afholdt udgifter til telefonabonnement.

Klagerens ægtefælle har som bogholder for [virksomhed2] A/S oplyst, at selskabet har fratrukket sønnens telefonudgifter.

Landsskatteretten finder, at det må anses usandsynligt, at klageren alene har haft adgang til en telefon udenfor arbejdsstedet i to måneder i løbet af indkomstårene 2006 til 2009. Da [virksomhed2] A/S har fradraget private telefonudgifter for klagerens nærtstående, og da klageren ikke har påvist at have afholdt telefonudgifter privat, må det efter en konkret vurdering formodes, at selskabets udgifter til telefonabonnement også har dækket klagerens private telefonforbrug.

Repræsentanten har ikke fremlagt tro- og love erklæring eller andet materiale, der kan afkræfte formodningen for at klageren har haft fri telefon til rådighed.

[Skatteankenævnet]s afgørelse vedrørende fri telefon for indkomstårene 2006, 2008 og 2009 stadfæstes.

[Skatteankenævnet]s afgørelse vedrørende fri telefon ændres, således at beskatning af fri telefon udgør 2.062 kr. for indkomståret 2007.

Fri bolig

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig. Dette fremgår af statsskattelovens § 4, litra b.

Værdien af bolig fastsættes som udgangspunkt til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

En ansat hovedaktionær eller hovedanpartshaver er altid omfattet af reglen i ligningslovens § 16, stk. 9.

En person anses bl.a. for hovedaktionær eller hovedanpartshaver, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktie- eller anpartskapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Dette fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Uagtet at et gode ikke er direkte oppebåret af hovedaktionæren selv, men alene af en person med tilknytning til hovedaktionæren, kan godet stadig anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, hvis det ud fra en konkret afvejning må udelukkes, at selskabet har haft en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en person med tilknytning til hovedaktionæren, jf. SKM.2009.247.VLR.

Efter den daværende ligningslovs § 16, stk. 9 (LBK nr. 887 af 20. september 2005), beregnes den skattepligtige værdi som 5 pct. af beregningsgrundlaget. Herudover tillægges af 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Beregningsgrundlaget for den skattepligtige værdi udgør det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller ejendommens anskaffelsessum opgjort efter ejendomsværdisskattelovens § 4 stk. 2 eller 3 med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

Klageren var i indkomstårene 2006 til 2009 direktør i selskabet [virksomhed2] A/S. [virksomhed2] A/S havde som registreret formål, at drive vognmandsforretning, samt køb, salg og udlejning af fast ejendom og anden dermed beslægtet virksomhed. Klageren var i de samme indkomstår endvidere ultimativ ejer af [virksomhed2] A/S, da han var eneanpartshaver i moderselskabet [virksomhed1] ApS.

Klageren har oplyst, at klagerens søn har haft enkeltstående overnatninger på [adresse1],

Af CPR-oplysninger for adressen fremgår, at klagerens søn er den eneste, der har haft registreret adresse på [adresse1], i selskabets ejerperiode. Der er ikke fremlagt materiale, der kan sandsynliggøre, at klagerens søns rådighed i perioder har været afskåret. Ejendommen blev efterfølgende solgt til klagerens søn.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at [virksomhed2] A/S har erhvervet ejerlejligheden med det formål, at stille en bolig til rådighed for klagerens søn, og at selskabet ikke har haft nogen selvstændig interesse i at erhverve ejerlejligheden [adresse1], Ved vurderingen er lagt vægt på, at lejligheden i ejerperioden ikke har været beboet af andre end klagerens søn, og at lejemålet i hele den øvrige ejerperiode har været i tomgang. Endvidere er lagt vægt på, at lejligheden efterfølgende er solgt til klagerens søn med et tab, hvorved det heller ikke anses sandsynliggjort, at selskabet har haft en selvstændig interesse i erhvervelse af ejerlejligheden med henblik på videresalg.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren som hovedaktionær har haft fri bolig til rådighed.

Beskatningsgrundlaget opgøres for 2008 og 2009 herefter til 6 % af 580.000 kr.

Oplyste udgifter til ejendommen udgør for indkomståret 2008 et samlet beløb på 24.530 kr.

Oplyste udgifter til ejendommen udgør for indkomståret 2009 et samlet beløb på 18.156 kr.

Beskatning af fri bolig til rådighed for indkomståret 2008 opgøres herefter således:

Værdi af fri bolig – 6 % af 580.000 kr.34.800 kr.

Forbugsudgifter afholdt af [virksomhed2] A/S24.530 kr.

Beskatning af fri bolig til rådighed for indkomståret 2009 opgøres herefter således:

Værdi af fri bolig – 6 % af 580.000 kr.34.800 kr.

Forbrugsudgifter afholdt af [virksomhed2] A/S18.156 kr.

[Skatteankenævnet]s afgørelse vedrørende fri bolig stadfæstes.

Maskeret udbytte

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af, aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1.

Hvis en udgift afholdt i et selskab ikke kan anses for afholdt i selskabets interesse, men derimod i aktionærens eller anpartshaverens interesse, er der grundlag for at anse afholdelsen af udgiften som maskeret udbytte.

Klageren har den 3. maj 2007 modtaget indsætning på sin bankkonto af 60.000 kr. Klageren har hertil forklaret, at der er tale om midler fra ægteparrets private opsparing. Der fremgår ikke opsparede midler svarende hertil af klagerens indkomst- og formueopgørelser.

Klageren har i indkomståret 2008 nedbragt gæld vedrørende bådlån. Gælden er ifølge indkomst- og formueopgørelse nedbragt med 150.290 kr. Klageren har hævet 56.000 kr. til indbetaling på bådelånet. Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende de resterende 94.290 kr.

Klageren var i indkomstårene 2007 og 2008 hovedaktionær i [virksomhed2] A/S.

Klageren findes ikke at have sandsynliggjort, at indsætning af 60.000 kr. på klagerens private konto stammer fra privat opsparing eller anden form for beskattede midler. Klageren har dokumenteret, at 56.000 kr. anvendt til nedbringelse af bådlån stammer fra klagerens og den daværende ægtefælles fælles konto. Klageren findes ikke at have sandsynliggjort at de resterende 94.290 kr. stammer fra beskattede midler.

Klageren findes ikke at have sandsynliggjort, at de indtægter som klageren har anvendt ved indsættelse på bankkonti i 2007 og en del af nedbringelsen af bådlån i 2008 hidrører fra andre kilder end udeholdt indkomst i [virksomhed2] A/S.

Indsættelse på klagerens bankkonto samt udgifter til nedbringelse af klagerens private bådlån anses som værende udgifter af entydigt privat karakter, hvorved [virksomhed2] A/S ikke har haft nogen selvstændig interesse i at afholde udgifterne hertil.

[Skatteankenævnet]s afgørelse vedrørende maskeret udbytte stadfæstes.