Kendelse af 28-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2015

Journalnr. 12-0290017

Klagepunkt

Indkomstår 2007

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Overskud af virksomhed

235.228 kr.

8.035 kr.

235.228 kr.

Klagepunkt

Indkomstår 2008

Overskud af virksomhed

488.698 kr.

39.757 kr.

488.698 kr.

Klagepunkt

Indkomstår 2009

Overskud af virksomhed

574.377 kr.

0 kr.

574.377 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i de pågældende indkomstår virksomheden [virksomhed1], som blev startet i forbindelse med, at klageren via sit arbejde hos [virksomhed2] A/S udførte konsulentbistand til virksomheder, der havde fået tildelt opgaver hos [virksomhed2] A/S.

Virksomheden blev lukket den 31. oktober 2008, men efter dette tidspunkt fakturerede klageren sin konsulentbistand via virksomheden [virksomhed3], som er ejet af klagerens ægtefælle.


Der er for årene 2007 og 2008 indleveret selvangivelse for [virksomhed1], ligesom der blev indsendt momsangivelser for perioden 1. januar 2007 - 31. december 2008. For 2009 (perioden 1. januar - 31. december 2009) er der ikke indsendt selvangivelse med resultat af virksomhed, ligesom der ikke er indsendt momsangivelser.

Det er oplyst, at klageren den 4. maj 2010 var til møde hos [virksomhed2] A/S, da klagerens arbejdsgiver mente, at han havde foretaget ikke projektrelevante køb på nogle af de igangværende projekter i selskabet. Som følge heraf blev klageren bortvist, og hans arbejdscomputer blev tilbageholdt.

Den 10. maj 2010 blev klageren politianmeldt.

SKAT har modtaget oplysninger fra [by1] Politi vedrørende fakturaer udstedt i klagerens virksomhed.

SKAT har sammenholdt de pågældende fakturaer med klagerens bankkontoudtog for at opgøre virksomhedens omsætning for hvert år.

SKAT har på baggrund af gennemgangen af de udstedte fakturaer konstateret, at der for 2007 er udstedt fakturaer fra [virksomhed1] på 294.034 inklusiv moms, hvoraf momsen udgør 58.807 kr.


For 2008 har SKAT konstateret, at der er udstedt fakturaer i både [virksomhed1] og [virksomhed3] på 610.872 kr. inklusiv moms, hvoraf momsen udgør 122.174 kr.


For 2009 er der udstedt fakturaer i [virksomhed3] navn og cvr- nr. for 717.971 kr. inklusiv moms, heraf udgør momsen 143.594 kr.


SKAT har videre konstateret, at de fakturaer, der er udstedt med [virksomhed3]s navn og cvr.- nr., ikke er medregnet i klagerens ægtefælles virksomhed.

SKAT har videre anført, at klageren ved afhøring hos [by1] Politi har erkendt, at der ikke er opgivet skat og moms i forbindelse med fakturering af konsulentydelser i hans ægtefælles virksomheds navn og CVR-nr.

Klageren har oplyst, at han i forbindelse med opgørelsen af overskud i virksomheden har foretaget fradrag for fremmed arbejde. Udgiften vedrører [virksomhed4] ApS.

SKATs afgørelse

De skattemæssige ændringer for indkomståret 2007 er foretaget efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da SKAT anser forholdet for ansvarspådragende.

Omsætning

For 2007 er der udstedt fakturaer i [virksomhed1] på 235.228 kr. eksklusiv moms.


For 2008 er der udstedt fakturaer i både [virksomhed1] og [virksomhed3]s navn og cvr.-nr. på 488.698 kr. eksklusive moms.


For 2009 er der udstedt fakturaer i [virksomhed3]s navn og cvr.- nr. på 574.377 kr. eksklusiv moms

De udstedte fakturaer i [virksomhed3]s navn og CVR- nr. er ikke medregnet i klagerens ægtefælles virksomhed.

Da arbejdet reelt er udført af klageren, beskattes han af beløbene.

Fremmed arbejde

Der kan ikke godkendes fradrag for udgifterne til fremmed arbejde, da det ikke er dokumenteret, at udgifterne reelt er afholdt.

Det anses for usandsynligt, at der er udgifter til fremmed arbejde, da virksomhedens arbejde har bestået i at godkende underleverandører til projekter hos [virksomhed2] A/S, hvorefter man har faktureret en basispris i form af konsulentydelse til underleverandørerne.

I forbindelse med sagens behandling ved Landsskatteretten, er SKAT fremkommet med følgende udtalelse:

Der er fremsendt kopi af skrivelse vedrørende aktindsigt til klagerens repræsentant, e-mail modtaget fra [by1] politi i form af regneark over fakturaer og selskabsrapport for [virksomhed5] ApS ([virksomhed4] ApS).

Vedrørende forældelse:
Beklageligvis fremgår det ikke af SKATs forslag og afgørelse, hvornår SKAT modtog sagen fra [by1] Politi. Det er på trods heraf SKATs opfattelse, at forholdet ikke i sig selv kan medføre ugyldighed, idet der er korrekt lovhenvisning i forslaget/afgørelsen.

SKAT kan oplyse, at modtagelsen af sagen skete ved mail af den 22. august 2011 i form af regneark over fakturaerne. Ligeledes ses bankkontoudtogene modtaget fra [by1] Politi først at være indgået hos SKAT den 4. oktober 2011, hvorfor SKAT først var i besiddelse af materiale, der kunne danne grundlag for en egentlig skatteansættelse, på dette tidspunkt.

Det er SKATs opfattelse, at kundskabstidspunktet er denne dag, og derved havde SKAT 6 måneder til at foretage skatteansættelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Som støtte herfor kan det oplyses, at SKAT alene har foretaget beskatning af de fakturaer, hvor der ligeledes er sket pengeoverførsel til bankkontiene, og ikke kun på baggrund af udstedte fakturaer.


SKAT modtog anmodning om aktindsigt fra klagerens repræsentant den 12. marts 2012, som senere blev videresendt til den rette sagsbehandler den 28. marts 2012 altså efter fristen for udlevering af materiale.

SKAT tog derfor kontakt til repræsentanten den 30. marts 2012, hvor det blev drøftet, hvilket materiale der skulle fremsendes. Ifølge aftale skulle det materielle materiale, der dannede grundlag for forslaget/afgørelsen fremsendes, hvilket skete den 12. april 2012. SKAT har derfor ikke fremsendt mailkorrespondance mellem SKAT og revisor og mellem SKAT og politiet, idet det var aftalen, at det alene var det materiale, SKAT havde lagt til grund for forslaget/afgørelsen, der skulle fremsendes.


SKAT er ikke i besiddelse af hverken udstedte fakturaer fra [virksomhed1] eller [virksomhed4] ApS, ligesom SKAT ikke har faktura fra revisor, men alene fået dette oplyst fra [by1] Politi, idet materialet alene skulle ligge på en computer og ikke være fysisk tilstede.

Vedrørende fremmed arbejde:
Ifølge klageren har virksomhedens aktivitet bestået i, at klageren via sit netværk formidlede kontakt mellem håndværksvirksomhederne og projektlederne hos [virksomhed2] A/S. Samtidigt bestod aktiviteten i at udføre arbejde på byggepladserne om aftenen og i weekenderne i form af planlægning, rådgivning og praktisk udførelse af arbejdet. Endelig henviste klageren håndværkervirksomheder til andre byggeprojekter end dem, der vedrørte [virksomhed2] A/S’ serviceaktiviteter.


Klageren har anført, at SKAT ikke har taget hensyn til afholdelse af almindelige udgifter ved indtægtserhvervelsen, og at der skal anerkendes et fradrag for telefon, kørsel og deslige.


SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, idet der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation eller sandsynliggørelse af, at udgiften har været afholdt. Årsagen hertil er
, at arbejdet har bestået i at godkende underleverandører til projekter hos [virksomhed2] A/S, hvorefter der er faktureret konsulentydelse til underleverandørerne. Der foreligger ingen dokumentation på pengeoverførsler.


SKAT anser det for usandsynligt/ikke dokumenteret, at der skulle være udført arbejde på byggepladser, idet det af fakturaerne fremgår, at der er tale om konsulentydelser/fastprisaftale. SKAT har ikke oplysninger om, at der skulle være indtægter, der vedrører andre byggeprojekter end dem, der vedrører [virksomhed2] A/S.

Ud fra de foreliggende oplysninger har SKAT vurderet, at der ikke har været afholdt udgifter i forbindelse med indtægtserhvervelsen. Hertil skal det bemærkes, at alt materialet var på computeren, som tilhørte [virksomhed2] A/S.


Ved udtræk af selskabsrapport i Biq kan det konstateres, at [virksomhed5] ApS, tidligere [virksomhed4] ApS, er gået konkurs, at selskabet har været registreret med branchekode 475910 - Møbelforretninger, og at selskabet aldrig har indleveret regnskab, hvorfor det er sendt til opløsning/konkurs.

Det er klageren, der har bevisbyrden for at dokumentere eller sandsynliggøre, at der er afholdt udgifter, som er fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bevisbyrden kan konkretiseres til, at det er klageren, der skal godtgøre, at skatteansættelsen er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag.

Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet, da klageren ikke har dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der er indgået aftaler med andre om udførelsen af arbejdet.

De fremlagte fakturaer er ikke underbygget af transaktionsspor, hvor pengestrømmene kan følges, ligesom klageren ikke har ført bevis for eller sandsynliggjort, at der på anden måde er sket betaling.

I forbindelse med retsmødet har SKAT oplyst, at sagen er behandlet ud fra det materiale, der er fremlagt i sagen, og der er således ikke materiale, der er bortkommet hos SKAT. Det forhold, at der tidligere i sagens forløb er tilgået SKAT oplysninger om, at der muligvis er sket en unddragelse, eller at SKAT burde orienteres om forholdet, kan ikke statuerer kundskabstidspunkt, da det først er på det tidspunkt, hvor SKAT selv begyndte at se på sagen og sammenholde oplysninger om klageren, at SKAT havde grundlag for at vurdere, om der reelt forelå unddragelse. SKAT har således overholdt reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Klagerens opfattelse

Der nedlægges principalt påstand om, at skatteansættelserne nedsættes med 227.193 kr. i 2007, med 448.941 kr. i 2008 og med 574.377 kr. i 2009.


Subsidiært nedlægges der påstand om, at der ikke er grundlag for at forhøje skatteansættelsen for indkomståret 2007.


Klageren tiltrådte den 1. august 2008 stillingen som afdelingsleder hos [virksomhed2] A/S. Hans arbejde bestod i at holde opsyn med [virksomhed2] A/S’ serviceaktiviteter på Sjælland og i hovedstadsområdet. Klageren skulle endvidere lede og fordele arbejdet hos de projektledere, der var på de pågældende projekter med serviceaktiviteter.

Med virkning fra 1. januar 2010 blev klageren forfremmet og var herefter ansat som regionschef med reference til den administrerende direktør.


Klageren havde inden sin ansættelse hos [virksomhed2] A/S været ansat hos en konkurrerende virksomhed, [virksomhed6] A/S.


Samtidig med klagerens arbejde hos [virksomhed6] A/S havde han opstartet en selvstændig virksomhed, som solgte konsulentydelser. Klageren havde et indgående kendskab til byggemarkedet og ønskede på konsulentbasis at sælge sin viden herom til nyopstartede virksomheder. Derudover havde klageren et omfattende netværk, som gjorde, at han kunne bistå de nyopstartede håndværkervirksomheder med at få arbejde på byggeprojekter.


Efter klageren havde fratrådt sin stilling hos [virksomhed6] A/S og var tiltrådt hos [virksomhed2] A/S fortsatte han med at drive sin konsulentvirksomhed. Arbejdet i konsulentvirksomheden- [virksomhed1]- udførte klageren selv i sin fritid. Der var således ingen ansatte i [virksomhed1]. Såfremt klageren ikke havde mulighed for at udføre arbejdet selv, hyrede han [virksomhed4] ApS til at bistå sig.


Arbejdet i [virksomhed1] bestod for det første i at skabe kontakten mellem projektlederne hos [virksomhed2] A/S og håndværkervirksomhederne. Klageren anviste de pågældende virksomheder til [virksomhed2] A/S, hvorefter den enkelte projektleder besluttede, hvorvidt de ønskede at antage den pågældende håndværkervirksomhed eller ej. Klageren var imidlertid uden indflydelse på, om de enkelte projektledere rent faktisk valgte at anvende de pågældende håndværkervirksomheder, ligesom klageren ikke havde indflydelse på de kontrakter eller aftaler, der blev indgået mellem projektlederne og de henviste håndværkvirksomheder.

Håndværkervirksomhederne sendte fakturaerne til projektlederne, som herefter vurderede, om de skulle godkendes. Selve processen vedrørende fakturagodkendelse var klageren således heller ikke involveret i.


Den anden del af arbejdet i [virksomhed1] bestod i, at klageren udførte arbejde for håndværkervirksomhederne på byggepladserne om aftenen og i weekenderne. Dette arbejde bestod af planlægning, rådgivning og til tider også praktisk udførelse af arbejdet på byggeprojekterne.


Den tredje del af arbejdet i [virksomhed1] bestod i, at klageren henviste håndværkervirksomheder til andre byggeprojekter end dem, der vedrørte [virksomhed2] A/S’ serviceaktiviteter.

De opgaver, der blev udført af klageren i [virksomhed1]s regi var efter hans opfattelse ikke af en sådan karakter, at han overtrådte vilkårene for sin ansættelse hos [virksomhed2] A/S.


Eftersom klageren udførte det ovennævnte arbejde i din fritid, var der perioder, hvor han var nødsaget til at hyre fremmed assistance. Som følge heraf entrerede [virksomhed1] med [virksomhed4] ApS i indkomstårene 2007-2009.

Klageren valgte at afmelde [virksomhed1] hos SKAT pr. 1. november 2008, idet det var hans hensigt at afslutte de aktiviteter, som han udførte i sin konsulentvirksomhed. Men klageren fik ikke afsluttet arbejdet i virksomheden, hvorfor han valgte at fakturere de ydelser, han skulle have betaling for, i sin kones, [virksomhed3]s virksomhed.


[virksomhed2] A/S indkaldte klageren til møde den 4. maj 2010. Under dette møde blev klageren foreholdt, at [virksomhed2] A/S var af den overbevisning, at han havde overtrådt sin stillingsfuldmagt. Årsagen hertil var, at der på nogle af de igangværende projekter var foretaget nogle ikke “projektrelevante” køb.


Mødet blev afsluttet med, at klageren blev bortvist som følge af forholdene. I den forbindelse blev hans arbejdscomputer tilbageholdt af [virksomhed2] A/S. På arbejdscomputeren var klagerens interne indtægts- og udgiftsbilag vedrørende virksomheden [virksomhed1].


Den 10. maj 2010 blev klageren anmeldt til politiet. De oplysninger, der var på hans arbejdscomputer, blev overdraget på en USB-nøgle til politiet. Anmeldelserne er stemplet som modtaget af [by1] Politi den 11. maj 2010.


Som det fremgår af ovenstående modtog politiet oplysninger fra klagerens arbejdscomputer samtidig med politianmeldelsen den 11. maj 2010.


I bilag A til anmeldelsen var anført følgende:

Gennem undersøgelsen af sagen har vi afdækket yderligere forhold, der har givet os mistanke om beløbsmæssigt væsentligt og bevidst unddragelse af moms og skat til statskassen.
Det er vigtigt at disse oplysninger bliver givet videre til SKAT, så forholdene kan blive bragt på plads.

Det må derfor formodes, at det materiale, som politiet modtog i forbindelse med anmeldelsen den 10. maj 2010, blev overdraget til SKAT. SKAT fremsendte trods dette først en agterskrivelse den 14. november 2011. Det fremgår hverken af den modtagne aktindsigt fra SKAT, agterskrivelsen eller afgørelsen, hvornår SKAT har modtaget materialet fra politiet.


I SKATs afgørelse af 19. december 2011 er der på side 3 anført følgende vedrørende klagerens regnskabsmateriale:

SKAT har modtaget oplysninger fra [by1] Politi vedrørende udstedte fakturaer.

SKAT har ikke oplyst i afgørelsen, hvornår de kom i besiddelse af materialet fra politiet. Det fremgår heller ikke af de oplysninger, som klageren er i besiddelse af, hvornår SKAT modtog oplysningerne fra den pågældende USB-nøgle. Det har imidlertid formodningen for sig, at politiet videregav disse oplysninger i forbindelse med, at de selv modtog disse. Det vil sige, at SKAT må have modtaget disse kort tid efter den 10. maj 2010.


I de sagsakter, som klagerens repræsentant ved e-mail af 9. april 2014 af anklagemyndigheden har fået tilladelse til at anvende i nærværende sag, var der udprint fra den USB-nøgle, som politiet havde modtaget. Der var udprint af de fakturaer, som [virksomhed1] havde udstedt, ligesom der var udprint af de fakturaer, som klageren havde udstedt i sin ægtefælles virksomheds navn. Der var iblandt dette materiale ligeledes fakturaer, som [virksomhed1] havde modtaget fra [virksomhed4] ApS. Der var imidlertid kun fakturaer fra [virksomhed4] ApS fra 2008. Der manglede således fakturaer fra [virksomhed4] ApS fra 2007 og 2009.

De pågældende fakturaer vedrørende 2008 er fremlagt i sagen.


SKAT må have været i besiddelse af andre bilag end [virksomhed1]s fakturaer.


Der fremgår således følgende på side 2 i SKATs afgørelse af 19. december 2011:

Ved afhøring hos [by1] Politi har du ligeledes erkendt, at der ikke er opgivet noget (skat og moms) i forbindelse med fakturering af konsulentydelser i din ægtefælles virksomheds navn og CVR-nr.

Eftersom SKAT refererer til afhøringen af klageren, må det formodes, at SKAT har været i besiddelse af afhøringsrapporten. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke har underskrevet afhøringsrapporten og dermed ikke har vedstået sig indholdet i denne. Det er således ikke korrekt, når SKAT anfører, at klageren har erkendt ovennævnte forhold.


I afgørelsen er anført følgende vedrørende den ekstraordinære skatteansættelse:

SKAT skal gøre opmærksom på at de skattemæssige ændringer for indkomståret 2007 foretages uden for de ordinære frister, jf.skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet SKAT anser forholdet for ansvarspådragende.

Da SKAT ikke har anført, hvornår SKAT kom i besiddelse af materialet, er det ikke muligt at konstatere, om SKAT har overholdt reaktionsfristen i relation til den ekstraordinære genoptagelse.


Klagerens daværende revisor anmodede ved e-mail af 1. december 2011 om, at skattesagen blev sat i bero, indtil han kunne få udleveret materialet.


SKAT besvarede denne henvendelse i afgørelsen af 19. december 2011 som følger:

SKAT har fra [by1] Politi fået oplyst, at det omhandlede materiale har ligget på en computer som er udleveret den 29. september 2011 til dig.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Computeren blev ikke udleveret til klageren den 29. september 2011.

Computeren tilhørte [virksomhed2] A/S, og den er blevet tilbageholdt af [virksomhed2] A/S i forbindelse med klagerens bortvisning. Klageren har derfor ikke siden sin bortvisning den 4. maj 2010 haft adgang til den pågældende arbejdscomputer eller til det materiale, der lå på computeren.

Det bemærkes, at [person1]s e-mail af 1. december 2011 heller ikke var medtaget i aktindsigten.


I de af SKAT foretagne forhøjelser er der henset til de fakturaer, som SKAT modtog fra politiet.
SKAT har sammenholdt de pågældende fakturaer med indsætninger på klagerens konto og har udarbejdet en oversigt over de fakturerede og indsatte beløb. Disse oversigter er fremlagt i sagen.

Af oversigten for 2007 fremgår det, at der er indsat i alt 294.034,38 kr. på klagerens konto. Dette beløb er sammenholdt med faktura nr. 1-6, 8, 9-20, 23-24, 27 og 30. Herefter er det lagt til grund, at klageren har haft en indkomst på 235.227,51 kr. ekskl. moms.


SKAT har ikke anerkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde i det pågældende år. Det gør sig imidlertid gældende, at der i virksomheden var afholdt udgifter til fremmed arbejde med i alt 165.224 kr. ekskl. moms Arbejdet var udført af [virksomhed4] ApS, og klageren havde modtaget fakturaer herpå. Disse fakturaer var ligeledes på arbejdscomputeren, men de fremgår ikke af det materiale, som anklagemyndigheden har givet tilladelse til at anvende i nærværende sag.


Klageren havde som følge af en misforståelse alene indberettet nettooverskuddet samt nettosalgsmomsen til SKAT.


Overskuddet i [virksomhed1] var herefter opgjort, som følger:

Indtægt

216.605 kr.

Fremmed assistance

206.530 kr.

Netto inkl. moms

10.075 kr.

Klageren havde herefter indberettet 8.035 kr. og 2.518 kr. isalgsmoms. Klagerens opgørelse af indtægter svarer stort set til SKATs opgørelse.

Dog er faktura nr. 7 på 15.000 kr. og faktura nr. 28 på 3.622,51 kr. ved en fejl ikke medtaget i klagerens opgørelse.


Af oversigten for 2008 fremgår det, at der er indsat i alt 610.871,87 kr. på klagerens konto. Dette beløb er sammenholdt med faktura nr. 1-3, 5-30, 31, 32-47, 50-56. Herefter er det lagt til grund, at klageren har haft en indkomst på 488.697,50 kr. ekskl. moms.


SKAT har heller ikke anerkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde i det pågældende år. Det gør sig imidlertid gældende, at der i klagerens virksomhed var afholdt udgifter til fremmed arbejde med i alt 254.900 kr. ekskl. moms og 318.625 kr. inkl. moms.


Arbejdet var udført af [virksomhed4] ApS, og beløbene var faktureret ved faktura af 17-03-2008, 26-03-2008, 22-04-2008, 21-08-2008 og 28-10-2008. Disse fakturaer er fremlagt.

I de afholdte udgifter på 310.220 kr. ekskl. moms var indeholdt udgifter på 2.520 kr. til revisor, som SKAT anerkender, at der er fradragsret for. Det bemærkes, at fakturaen vedrørende udgifter til revisor heller ikke fremgik af den modtagne aktindsigt.

Revisoren har for indkomståret 2008 bogført udgifter med i alt 310.220 kr. ekskl. moms, men i det modtagne materiale fra politiet er kun indeholdt fakturaerne fra [virksomhed4] ApS.

Dertil kommer, at klageren selvsagt har haft andre udgifter ved at drive [virksomhed1]. Der blev således afholdt udgifter til bl.a. kørsel og telefon.


SKAT anerkendte ikke, at der var afholdt udgifter til fremmed arbejde, ligesom SKAT ikke har været opmærksom på, at der var udstedt nogle kreditnotaer. Der er fremlagt en oversigt for 2008, som klageren har udarbejdet, hvoraf det fremgår, at der i januar 2008 blev udstedt en kreditnota på 52.800 kr., ligesom der i marts 2008 blev udstedt kreditnotaer til en værdi af 154.200 kr.ekskl. moms.


SKAT har anført følgende i sin afgørelse vedrørende de afholdte udgifter til fremmed arbejde:

Ifølge foreliggende oplysninger er der taget fradrag for fremmed arbejde både skatte og momsmæssigt til [virksomhed4]. Der foreligger ingen dokumentation i form af bilag eller pengeoverførsler på beløbene, ligesom SKAT anser det for usandsynligt, at der er udgifter til fremmed arbejde, idet virksomhedens arbejde har bestået i at godkende underleverandører til projekter hos [virksomhed2] A/S, hvorefter man har faktureret en basispris i form af konsulentydelse til underleverandørerne.

For så vidt angår indkomståret 2009 kunne dette regnskab ikke udarbejdes, da klageren og hans revisor ikke var i besiddelse af materialet.


Til støtte for de nedlagte principale påstande gøres det gældende, at de af SKAT foretagne forhøjelser vedrørende indkomstårene 2007-2009 er åbenbart urimelige og foretaget på et forkert grundlag.

SKAT har ved de foretagne forhøjelser ikke henset til, at klageren har afholdt udgifter til fremmed assistance i de pågældende indkomstår, ligesom SKAT ikke har henset til, at klageren udover udgifterne til fremmed assistance ligeledes har haft udgifter til kørsel, telefon og deslige. SKAT har således ikke ved de foretagne forhøjelser taget hensyn til, at der sædvanligvis afholdes udgifter for at generere en indkomst.


De afholdte udgifter har karakter af sædvanlige driftsomkostninger, ligesom de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesteretsdom refereret i UfR2004. 1516, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er gyldigt.

Der kan ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.


Såfremt den dokumentation, som sandsynliggør, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften, er fremlagt for SKAT, men senere bortkommet, skal der henses hertil ved bevisvurderingen, således at dette bør komme SKAT til skade.
Der henvises til afgørelsen refereret i SKM 2014.232.

SKAT har anerkendt fradrag for udgift til revisor, men det underliggende bilag er ikke medtaget i aktindsigten.

SKAT har anført, at klageren under afhøringen hos [by1] Politi har erkendt, at han ikke har opgivet skat og moms. Der er imidlertid ikke en kopi af den pågældende afhøringsrapport i aktindsigten fra SKAT; ligesom der heller ikke er et notat om, hvilke dokumenter, SKAT har modtaget fra Politiet.

Når der henses til, at klageren i det pågældende indkomstår havde et fuldtidsarbejde, er det evident, at han har været nødsaget til at købe sig til assistance. Det gøres i den forbindelse gældende, at klageren har afholdt udgifter med i alt 206.530 kr. inkl. moms i indkomståret 2007 og i alt 318.625 kr.inkl. moms indkomståret 2008 til fremmed assistance. For så vidt angår indkomståret 2009 er klageren ikke i besiddelse af fakturaerne og havde heller ikke udfærdiget et regnskab, inden hans arbejdscomputer blev afleveret. Henset hertil er det ikke muligt at opgøre, hvad udgifterne til fremmed arbejde udgjorde i indkomståret 2009, hvorfor disse må fastsættes skønsmæssigt.

Ligeledes er klageren berettiget til fradrag for andre afholdte udgifter. Disse må i mangel af underliggende bilag fastsættes skønsmæssigt.

Til støtte for den subsidiære påstand vedrørende forhøjelsen af overskuddet i 2007 gøres det i første rækkegældende, at betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt.

Hverken klageren eller nogen på hans vegne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse for dette indkomstår på et urigtigt eller fuldstændigt grundlag.


Det gøres i anden rækkegældende, at SKAT ikke har overholdt den i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fastsatte reaktionsfrist, hvoraf det fremgår, at en varsling om ekstraordinær genoptagelse skal fremsendes af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der kan begrunde en fravigelse af fristerne for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26.


Skatteforvaltningsloven indeholder ikke nogen nærmere definition af, hvad der skal til for at en skatteyder eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.


Reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er en direkte videreførelse af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, og det fremgår afforarbejderne til denne bestemmelse, at bestemmelsen kun finder anvendelse i de tilfælde, hvor der foreligget et strafbart forhold. Bestemmelsens anvendelse er imideltid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige.

Af SKATs juridiske vejledning 2014-1, afsnit A.A.8.2.3.7 fremgår følgende omkring anvendelsesområdet for den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:


Efter forarbejderne til SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf

Det følger af almindelige fortolkningsprincipper, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5,skal fortolkes indskrænkende under hensyntagen til, at der er tale om en undtagelsesbestemmelse i forhold til hovedreglen i skatteforvaltningslovens § 26.


SKATs gennemførte forhøjelse er for 2007 ugyldig, idet SKAT ikke har overholdt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, og da betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke er opfyldt.


Det forhold, at klageren alene har selvangivet sit overskud og ikke selvangivet indtægterne, er ikke sket med henblik på at hans skatteansættelse skulle foretages på et forkert grundlag. Det var klagerens klare opfattelse, at det alene var overskuddet, der skulle selvangives.

Såfremt Landsskatteretten måtte være af den opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2007 vedrørende klagerens skatteansættelse, så gøres det i anden række gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i §27, stk. 2. Henset hertil gøres det gældende, at den forhøjelse, der foretages ved agterskrivelse af 14. november 2011 vedrørende indkomståret 2007 under alle omstændigheder er ugyldig i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Efter denne bestemmelse skal en ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, varsles senest seks måneder efter, at Told- og skatteforvaltningen, henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelserne af fristerne i § 26.

Af note 80 i Karnovs noter til § 27, stk. 2 følger, at kundskabstidspunktet skal fortolkes snævert og indskrænkende.


I Skatteforvaltningsloven med kommentarer er bl.a. angivet, at agterskrivelsen skal foreligge senest 6 måneder efter forvaltningens kundskabstidspunkt. Dette er et objektivt kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab, dvs. ikke rent subjektivt på den enkelte sagsbehandler. Hvis myndigheden grundet langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet behandlingen sent op imod 6 måneders fristen og derved ikke når at udsende en agterskrivelse, vil sagen være forældet.

Der skal endvidere henvises til en landsskatteretskendelse af 2. november 2011.

Det fremgår klart af denne kendelse, at der blev lagt vægt på det tidspunkt, hvor SKAT var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger om skatteyderens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse. Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er således tidligere end det tidspunkt, hvor SKAT må antages at have samlet alt materiale vedrørende skatteyderens indkomstforhold.


På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at SKAT ved fremsendelsen af sit forslag til afgørelse den 14. november 2011 ikke har overholdt reaktionsfristen.


Det gøres i den forbindelse gældende, at det må formodes, at SKAT har modtaget dokumenterne fra politiet i umiddelbar forlængelse af anmeldelsen den 10. maj 2010. Det skal her fremhæves, at det fremgik af anmeldelsen, at anmelderen var af den opfattelse, at der var sket skatte- og momsunddragelse.

Det er vigtigt her at fremhæve, at der ikke af SKATs afgørelse eller forslag til afgørelse fremgår, hvornår de er kommet i besiddelse af de pågældende oplysninger.

Den manglende oplysning om, hvornår SKAT har modtaget faktum, gør det vanskeligt at vurdere, hvorvidt SKAT har overholdt reaktionsfristen. Dette må anses for at være en mangel ved afgørelsen, da det er et krav, at der en behørig begrundelse for ethvert forhold i SKATs afgørelse.


Eftersom der ikke foreligger yderligere dokumentation for, hvornår SKAT modtog de pågældende oplysninger, må det formodes, at SKAT har været i besiddelse af oplysningerne inden den ordinære frist udløb den 1. maj 2011 og dermed også har været i besiddelse af disse i mere end 6 måneder før agterskrivelsen fremsendes.

Efter at klageren har modtaget SKATs bemærkninger til klageskrivelsen, har klageren blandt andet anført følgende:

SKAT har ikke løftet bevisbyrden for, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at der i bilag A til anmeldelsen af 10. maj 2010 var anført følgende:

Det er vigtigt at disse oplysninger bliver givet videre til SKAT, så forholdene kan blive bragt på plads.

Det har formodningen imod sig, at SKAT først modtager de pågældende oplysninger mere end ét år efter anmeldelsen.


Det er ikke ud fra agterskrivelsen eller afgørelsen muligt at konstatere, hvornår SKAT modtog materialet, og derfor er det heller ikke muligt at konstatere, om SKAT har overholdt reaktionsfristen.

Der gælder et dobbelt begrundelseskrav i det omfang SKAT gennemfører en ekstraordinær genoptagelse. Udover det sædvanlige krav til begrundelse for den materielle ansættelsesændring, er SKAT forpligtet til at fremkomme med en særlig begrundelse for, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, er opfyldt. Såfremt denne begrundelse ikke iagttages medfører det ugyldighed.

I nærværende sag har SKAT hverken i agterskrivelsen eller i skatteansættelsen kommenteret på, hvornår de modtog materialet. Der har således ikke opfyldt begrundelseskravet i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, 3. pkt., jf. forvaltningslovens §§ 22-24, og som følge heraf bør afgørelsen være ugyldig.

Vedrørende aktindsigten ved SKAT skal det bemærkes, at den mailkorrespondance, der er foretaget mellem SKAT og revisor og mellem SKAT og politiet fremgår af afgørelsen af den 19. december 2011. Der er i afgørelsen henvist til afhøringsrapporten ligesom der er henvist til mail af den 1. december 2011. Den pågældende mailkorrespondance må således anses for at have været lagt til grund til brug for afgørelsen, hvorfor der skulle være givet aktindsigt i dette.

For så vist angår udgifter til fremmed arbejde skal det bemærkes, at der med hensyn til brug af underleverandører findes fakturaer fra underleverandørerne, og på det tidspunkt, hvor ydelserne blev leveret, eksisterede firmaet også.

Efter modtagelsen af sagsfremstillingen udarbejdet i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen har klageren fremført blandt andet følgende:

Den e-mail af den 22. august 2011, som var vedlagt SKATs udtalelse, var ikke vedlagt de vedhæftede filer, og e-mailen dokumenterer ikke, at SKAT først har modtaget materialet den 22. august 2011. Det har formodningen for sig, at der har været en dialog mellem politiet og den pågældende medarbejder hos SKAT, inden e-mailen blev sendt. Såfremt e-mailen blot var fremsendt med de vedhæftede regneark med fakturaer uden nærmere forklaring, ville det være vanskeligt for SKAT at forholde sig til.

Det fremgår endvidere af aktindsigten fra politiet, at klageren blev afhørt den 29. september 2011. På s. 5 i afhøringsrapporten fremgår følgende:

Afhørte er foreholdt SKATs foreløbige opgørelse vedrørende indkomst og moms. Afhørte ønskede ikke at tage stilling til, hvorvidt opgørelsen er korrekt.


Den omtalte opgørelse fremgår ikke af aktindsigten.

Klageren har aldrig vedstået sig indholdet af afhøringsrapporten, hvori SKAT har oplyst, at klageren har erkendt, at der ikke er opgivet moms og skat i forbindelse med faktureringen af konsulentydelser i ægtefællens virksomhed. Indholdet af denne afhøringsrapport kan derfor ikke lægges til grund som faktum i sagen.

Klageren har ikke indgået kontrakter med nogen af underleverandørerne. Der forelå ingen faste aftaler, og klageren udførte opgaver efter mundtlige aftaler. Dette har været tilfældet med alle underleverandører, som virksomheden har samarbejdet med. De kontante udbetalinger er sket efter aftale med underleverandørerne.

SKAT har oprindeligt lagt til grund, at der ikke forelå dokumentation for udgifterne, da der ikke var bilag eller overførsler for de afholdte udgifter. SKAT har således ikke underkendt fakturaerne i afgørelsen, da det blev lagt til grund, at de ikke eksisterede.

De dokumenter, som var lagret på den bærbare pc, forefandtes i den form, som klageren modtog disse i fra leverandøren.

[by1] Politi har oplyst, at der forelå enkelte købsfakturaer, som var lagret som excel-dokumenter.

Foruden det materiale, som klageren har fremlagt i form af fakturaer fra [virksomhed4] ApS, var der yderligere fakturaer fra underleverandører, men klageren har ikke haft adgang til de pågældende filer, som var lagret på computeren.

Såfremt materialet er bortkommet mens det var i politiets eller SKATs besiddelse, skal det efter praksis tillægges betydning ved bevisvurderingen. Der henvises i den forbindelse til byretsafgørelsen refereret i TfS 2011. 731, og til Østre Landsrets dommen refereret i SKM 2014.232 Ø.

I forbindelse med retsmødet i sagen har klagerens repræsentant anført, at det fremstår, som om SKAT har haft materiale til rådighed, som ikke er blevet udleveret i forbindelse med aktindsigtsbegæringen. SKAT må have fået bilag fra politiet til brug for udarbejdelse af deres afgørelse, men disse fakturaer er efter det oplyste bortkommet hos SKAT. Det har således ikke været muligt for repræsentanten at efterprøve, om det kundskabstidspunkt, som SKAT har anført, er korrekt, og det må komme SKAT bevismæssige til skade, at det eneste dokumentation, de har for kundskabstidspunktet, er en e-mail fra politiet omkring fremsendelse af bilag.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

En afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, med mindre afgørelsen giver den pågældende part fuldt ud medhold. Dette fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse skal henvise til de retsregler, som er anvendt ved afgørelsen. Hvis afgørelsen indeholder et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen. Dette fremgår af forvaltningslovens § 24.

De oplysninger omkring sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, skal desuden fremgå af begrundelsen.

Tilsidesættelse af sagsbehandlingsregler, herunder manglende begrundelse, vil i visse tilfælde kunne medføre, at afgørelsen må anses for ugyldig. For at en sagsbehandlingsfejl kan medføre ugyldighed, skal fejlen dog være væsentlig.

SKATs afgørelse anses ikke for at være ugyldig som følge af manglende begrundelse. Der er lagt vægt på, at afgørelsen indeholder en henvisning til de lovbestemmelser, der har dannet grundlag for ansættelsen, ligesom det i afgørelsen er anført, hvilke oplysninger, der har dannet grundlag for afgørelsen, og en talmæssig opgørelse over forhøjelsen.

Det forhold, at det ikke er angivet, hvornår SKAT modtog det materiale, der har dannet grundlag for ansættelsen, anses ikke at udgøre en sådan mangel ved begrundelsen, at dette kan medføre ugyldighed. Den manglende oplysning omkring modtagelsestidspunktet anses ikke for at have haft konkret, væsentlig betydning for afgørelsen, og der er her henset til, at det ikke har haft betydning for klagerens mulighed for at varetage sine interesser, at oplysningen ikke indgik i afgørelsen.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1, nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der kan begrunde fravigelsen af fristerne i § 26. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fristen for at foretage en skatteansættelse efter den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, var den 1. maj 2011 for indkomståret 2007, den 1. maj 2012 for indkomståret 2008 og 1. maj 2013 for indkomståret 2009.

SKATs forslag til ændring af skatteansættelserne blev sendt den 14. november 2011, og dermed er varslet vedrørende indkomstårene 2008 og 2009 sket inden for den ordinære ansættelsesfrist, mens varslet for indkomståret 2007 er sket efter udløbet af den ordinære frist.

Herefter vil der alene kunne foretages en ændring af skatteansættelsen for 2007, såfremt en af de betingelser, der er oplistet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Det er Landsskatterettens opfattelse at SKAT har været berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2007.

Der er lagt vægt på, at der på et USB-stik, som politiet har fået udleveret fra klagerens tidligere arbejdsgiver i forbindelse med den strafferetligt efterforskning, blev fundet fakturamateriale, der ikke sås at være medtaget i den omsætning, som klageren har selvangivet for indkomståret 2007.

Ud fra dette anses klageren for at have forårsaget, at skatteansættelsen blev fastsat på et urigtigt grundlag, og derfor anses SKAT for berettiget til at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har oplyst, at de modtog oplysninger om fakturaerne fra politiet den 22. august 2011 i form af et regneark, mens kontoudtogene først blev modtaget den 4. oktober 2011. SKAT har således tidligst den 22. august 2011 fået kendskab til forhold, der ville kunne betyde en ændring i klagerens skatteansættelse, mens SKAT først efter at have modtaget kontoudtogene reelt havde mulighed for at konstatere, om der havde været udeholdt omsætning.

SKAT afsendte forslag til ændring af skatteansættelsen den 14. november 2011, og således må fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses for overholdt.

Materielt

Al indkomst, som en skattepligtig oppebærer, er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Dette fremgår af statsskatteloven § 4.

Udgifter, som i årets løb er afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det følger af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Det anses for berettiget, at SKAT har forhøjet den skattepligtige omsætning i klagerens virksomhed i årene 2007-2009.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at SKAT ved at sammenholde opgørelsen over de fakturaer, som blev fundet på et USB-stik, med indsætningerne på klagerens konto har konstateret, at der har været en omsætning i klagerens virksomhed som ikke fremgår af det, klageren har selvangivet.

Ligeledes er der lagt vægt på, at den omsætning, der er faktureret via klagerens ægtefælles virksomhed reelt vedrørte klagerens virksomhed, og at denne omsætning ikke er blevet beskattet hverken i ægtefællens eller i klagerens virksomhed.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der har været indgået kontrakt med andre om udførelse af arbejde for virksomheden. Uanset at der er fremlagt fakturaer for 2008 kan der ikke godkendes fradrag for udgifterne til fremmed arbejde, da der ikke ses at være sket udbetaling fra klagerens konto til afregning af fremmed arbejde, ligesom det ikke på anden vis er godtgjort, at der er sket betaling af de pågældende fakturaer.

Herefter anses det for berettiget, at der er foretaget korrektioner i klagerens skattepligtige indkomst, og da Landsskatteretten i øvrigt kan tilslutte sig den talmæssige opgørelse over disse korrektioner, stadfæstes afgørelsen i det hele.