Kendelse af 05-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2018

Faktiske oplysninger

Skattepligt

Klageren har pr. 1. januar 2009 meldt flytning til Dubai. Ifølge dokumentation for klagerens flyrejser fløj hun til Dubai den 17. januar 2009. Det fremgår endvidere af dokumentationen, at hun fløj tilbage til Danmark den 23. januar 2009.

Siden 1. februar 2008 har klageren været registeret med følgende adresser:

Klageren har siden 1. april 2007 drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomhedens aktivitet består i strategiudvikling og -implementering, ledelses- og organisationsudvikling og salgsledelse og salgsudvikling m.v.

Ifølge CVR-registeret har virksomheden været registeret med følgende adresser siden 14. august 2008:

Klagerens repræsentant har oplyst, at der er fejl i de oplistede datoer. Virksomheden havde kun adresse på [adresse1] i perioden 14. august 2008 - 30. juni 2009.

Ifølge BBR-meddelelse er lejligheden på [adresse1] en 4-værelseslejlighed på 103 m².

I forbindelse med klagerens fraflytterskema fra 2008 har SKAT spurgt til virksomhedens adresseregistrering på [adresse1]. Klageren har svaret følgende i mail af 15. februar 2009:

”Min folkeregisteradresse har fungeret både som kontor for min virksomhed [virksomhed1] samt som min private bopæl når jeg har været i Danmark - jeg har haft stillet en seng op der. Jeg beholder indtil videre lejligheden - men nu kun som kontoradresse for min virksomhed. Jeg har i forbindelse med min flytning til Dubai ønsket, at fortsætte med min danske virksomhed af hensyn til mine danske kunder - og derfor ligeledes besluttet at beholde en kontoradresse i Danmark. Jeg er bekendt med, at jeg i forbindelse med min videre drift af virksomhed i Danmark vil være begrænset skattepligtig til Danmark af overskuddet af min virksomhed.”

Klageren opsagde lejligheden på [adresse1] i mail af 24. december 2008 med virkning fra udgangen af marts 2009. Opsigelsen blev efterfølgende forlænget, således at lejemålet først ophørte den 30. juni 2009.

Ifølge klagerens kontoudtog er der betalt husleje den 2. juli 2009 med samme beløb som for de tidligere måneder. Klageren fik den 2. august 2009 sit depositum tilbage, dog fratrukket udgifter til maling og rengøring.

Ifølge faktura fra [virksomhed2] blev bohave flyttet fra [adresse1], st. th. den 17. juli 2009. Bohavet blev flyttet til en container.

Klageren har oplyst, at hun i 1. halvår 2009 ikke benyttede lejligheden til beboelse i de perioder, hvor hun opholdt sig i Danmark.

Klageren har i den forbindelse fremlagt to erklæringer dateret den 27. oktober 2016, hvor henholdsvis klagerens moder og veninde bekræfter, at klageren har overnattet hos dem af flere omgange i 1. halvår 2009. Der er desuden fremlagt en mail dateret den 23. maj 2009, hvor klageren oplyser, at hun er i Nordjylland i perioden 29. maj til 1. juni, samt en mailkorrespondance med en veninde fra perioden 1.-16. juni 2009, hvoraf det fremgår, at klageren ønskede at blive og overnatte på en højskole i forbindelse med venindens bryllup.

Klageren har lejet lokaler på [adresse4], [by2] fra den 1. august 2009. Der er tale om lokaler i et kontorhotel.

Klageren har ejet en Mitsubishi Colt 1,1 fra 2006 i perioden 22. september 2006 - 29. marts 2011. Klageren har indsendt dokumentation for, at hun i januar 2009 forsøgte at sælge bilen på [...].

I 2008 og 2009 er klageren registreret med 5 konti i [finans1]. I 2010 er hun registeret med 4 konti i [finans1].

Ifølge bilag 403 for 2010, der er en faktura fra [virksomhed2], er der den 9. oktober 2010 flyttet bohave fra flytteforretningens lager til adressen [adresse5], [by1]. Ifølge CPR-registeret var der ingen personer tilmeldt på adressen i perioden 13. april 2010 - 1. april 2011.

Ifølge lejekontrakt har klageren lejet lejligheden [adresse5], [by1] fra den 15. oktober 2010. Lejemålet var tidsbegrænset til 2 år. Det fremgår af kontrakten, at lejer og udlejer hver især kunne opsige lejeaftalen med 2 måneders varsel til den første hverdag i en måned.

Klageren har ifølge kontoudtog betalt depositum og husleje den 5. oktober 2010.

Ifølge mail af 17. januar 2011 vedr. fremleje af lejligheden flyttede klageren ud af lejemålet på dette tidspunkt. Det fremgår af mail af 3. april 2011, at klageren sendte sine kontooplysninger til udlejer.

Klageren har indsendt dokumentation for, at hun har lejet et sommerhus i [by3] i Sverige for ugerne 6 - 16 i 2011 (7. februar 2011 - 24. april 2011). Det fremgår af mailkorrespondance mellem klageren og udlejer, at klageren havde ret til at flytte ind i sommerhuset den 1. februar 2011.

Klagerens repræsentant har indsendt en opgørelse over, hvor mange dage klageren har opholdt sig i Danmark og i udlandet i 2009 og 2010.

Klagerens repræsentant har for 1. halvår 2011 ligeledes opgjort, hvor mange dage klageren har opholdt sig i Danmark og i udlandet.

Klageren har den 27. januar 2009 pr. mail oplyst [by4] Kommune om, at hendes adresse i var [adresse6], Dubai.

Klageren har fået tilbud fra [virksomhed3] vedr. kontorer i henholdsvis Dubai, Jeddah og Riyadh, lejlighed og kontor i Dubai m.v. samt samarbejde på i alt 270.000 AED årligt.

Klageren har betalt to regninger af henholdsvis den 26. december 2008 og den 10. marts 2009 til [virksomhed4] på 137.625 AED. Det fremgår af regningerne, at 135.125 AED vedrører [...] one year fees + joint profit.

Klageren har oplyst, at [virksomhed3] ikke overholdt aftalen, og selskabet kunne derfor ikke oprettes. Selskabet blev derfor først stiftet den 4. november 2009.

Ifølge lejekontrakt har klageren indgået lejeaftale for perioden 22. juli 2009 - 21. januar 2010 af en lejlighed beliggende [adresse7]. Lejekontrakten er indgået mellem klageren og [person1].

Ifølge mail af 20. maj 2014 har [person1] bekræftet, at klageren boede i lejligheden fra juli 2009 til januar 2010, samt at hun forlængede lejeaftalen med 3 måneder og boede i lejligheden indtil medio april 2010.

Ifølge lejekontrakt har klageren den 24. marts 2010 indgået lejeaftale for perioden 15. april 2010 - 14. april 2011 af en lejlighed beliggende i [adresse8] i [...]. Det fremgår af lejekontrakten, at der er tale om en beboelseslejlighed.

Ifølge brev fra [finans2] i Dubai, har klageren oprettet en konto med kontonr. [...01] for virksomheden [virksomhed5] FZ LLC i banken den 27. oktober 2009.

Resultat af virksomhed

Klageren har selvangivet som begrænset skattepligtig for årene 2009 og 2010 med resultat af virksomhed på henholdsvis -984.894 kr. og -394.439 kr.

SKAT har modtaget oplysninger om, at der i 2008 og 2009 er sket indbetalinger fra Tyskland og Cypern til klagerens konto i [finans1]. Det fremgår af oplysningerne, at der er tale om betaling af fakturaer. SKAT har på baggrund af klagerens kontoudtog opgjort følgende beløb som yderligere omsætning i klagerens virksomhed.

Indkomståret 2008:

Det fremgår af faktura nr. 110 og 111, at fakturaerne vedrører leadership training udført i perioden 4. - 11. januar 2009.

Indkomståret 2009:

Følgende bankindsætninger kan henføres til foreliggende fakturaer:

Bankindsætninger overført fra dansk girokonto tilhørende [virksomhed7] i [by5]. Beløbene kan henføres til foreliggende fakturaer udstedt i euro til [virksomhed8] i Tyskland:

Bankindsætning fra [virksomhed6] som ikke kan henføres til faktura:

Yderligere omsætning i 2009 udgør herefter i alt 2.825.075 kr.

På fakturaerne til [finans3], [virksomhed8] og [virksomhed6] fremgår virksomhedsnavnet [virksomhed5] FZ LLC og kontonr. [...01]. Kontonummeret fremgår således af fakturaer, som er udstedt inden kontoen blev oprettet. Klageren har til dette forklaret, at da hun flygtede fra Dubai i 2010, fik hun ikke bogføringsmaterialet i virksomheden [virksomhed5] FZ LLC med sig. Det betød, at da hun i 2011 fik overskud til at lave regnskab for den danske virksomhed for 2008-2010 og indgive det til myndighederne, manglede hun de originale bogføringsbilag. Bogføringsbilagene til brug for det danske regnskab blev derfor printet ud, og klageren var i den forbindelse ikke opmærksom på, at den skabelon hun benyttede i 2011 var anderledes, end forholdene i Dubai indtil bankkontoen blev oprettet.

Indkomståret 2010:

Bankindsætning fra [virksomhed9], der ikke er medtaget i bogføringen:

Bankindsætning fra [virksomhed10], der ikke er medtaget i bogføring.

SKAT har anset beløbet for at være uden moms:

Yderligere omsætning i 2010 udgør herefter i alt 403.432 kr.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at det modtagne beløb fra [virksomhed10] er 155.000 kr., og at der er beregnet 40 kr. i gebyr. Indsætningen udgør derfor 154.960 kr. Det fremgår endvidere af kontoudtoget, at indsætningen vedrører betaling af faktura nr. 151.

Klageren har udstedt faktura nr. 151 til [virksomhed9] A/S. Regningen udgør 155.000 kr. inkl. moms. Fakturaen er udstedt i danske kroner. Faktura nr. 151 indgår ikke i bogføringen for klagerens virksomhed.

Klageren har indsendt dokumentation for udgifter til underleverandører, der vedrører indtægterne fra [virksomhed9] i 2010. Udgifterne udgør 144.152 kr. ekskl. moms. Udgifterne er ikke fratrukket i regnskabet for virksomheden.

Virksomhedens resultat og omsætning i 2008-2010 er i regnskaberne opgjort således:

Klageren har oplyst, at de beløb, som SKAT har forhøjet med, er medtaget i regnskaberne for selskabet i Dubai. Aktiviteterne i Danmark har ikke givet nogen indtægt i 2009.

Virksomheden i Danmark har haft følgende ansatte i 2008 - 2010:

Det fremgår af ansættelseskontrakten med [person2], at arbejdet kunne udføres, hvor det passede hende, og at der var ledige lokaler i [virksomhed1]’ afdeling i [by1], [adresse1], [by1], som hun kunne benytte.

Klageren har indsendt dokumentation for virksomhedstilladelse i Dubai. Det fremgår af tilladelsen, at den er udstedt den 4. november 2009 og udløber den 3. november 2011. Det fremgår endvidere af tilladelsen, at den er udstedt til [virksomhed5] FZ-LLC med klageren som direktør.

Klageren har fremlagt diverse bilag. Blandt andet er følgende fremlagt:

I forbindelse med retsmødet har klagerens repræsentant udleveret en bilagssamling med materiale til understøttelse af klagerens påstand.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2008-2010, og som følge heraf forhøjet resultat af virksomhed med i alt 186.521 i indkomståret 2008, 2.825.075 kr. i indkomståret 2009 og 403.432 kr. i indkomståret 2010. I indkomståret 2009 er der desuden nægtet fradrag for udgifter til husleje med 59.650 kr.

På baggrund af det foreliggende materiale må det konstateres, at klageren ved starten af 2009 har haft rådighed over en bolig i Danmark. I det indleverede regnskabsmateriale foreligger et bilag fra [virksomhed2], hvoraf fremgår, at bohave er flyttet fra [adresse1], st. th. den 17. juli 2009. SKAT kan derfor ikke anerkende klagerens påstand om, at hun i skattemæssig forstand er fraflyttet Danmark pr. 1. januar 2009.

Klageren har ikke reageret på SKATs brev af 15. august 2012. SKAT har derfor ingen oplysninger/dokumentation for, at klagerens fulde skattepligt til Danmark er ophørt, og at hun er skattepligtig til Dubai.

SKAT fastholder derfor klagerens fulde skattepligt til Danmark.

Resultat af virksomhed

SKAT har modtaget oplysninger om, at der i 2008 og 2009 er indbetalinger fra Tyskland og Cypern på klagerens konto i [finans1]. Det fremgår af oplysningerne, at der er tale om betaling af fakturaer.

SKAT anser klageren for fuldt skattepligtig til Danmark og mener derfor, at hele omsætningen skal medregnes ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Videre er det SKATs opfattelse, at klageren driver én samlet virksomhed med aktiviteter i både Danmark og Dubai.

2008:

Overførsel på 186.331 kr. fra [finans3] Ltd. vedrørende faktura 110 og 111, indsat i banken 22. december 2008 er ikke bogført i regnskabet for 2008. Overskud af virksomhed udgør herefter 286.424 kr.

2009:

Bankindsættelser, der kan henføres til foreliggende fakturaer, overførsler fra dansk girokonto tilhørende [virksomhed7] A/S samt bankindsættelse fra [virksomhed6] anses for at være udeholdt om-sætning, der skal medregnes i virksomhedens resultat. Virksomhedens resultat forhøjes derfor med 2.825.075 kr. Desuden nægtes der fradrag for beløb på 59.650 kr. fratrukket under lokaleleje, da der ikke foreligger bilag for udgifter, som anses at være husleje vedrørende [adresse1].

2010:

Bankindsættelser fra [virksomhed9] samt fra [virksomhed10] ses ikke medtaget i bogføringen. Virksomhedens resultat forhøjes derfor med 403.432 kr.

SKATs udtalelse

SKAT har i forbindelse med klagesagens behandling oplyst, at de kan tilslutte sig, at reguleringen på 186.521 kr. overføres til 2009 henset til revisors oplysninger om, at arbejdet er udført i 2009.

SKAT kan desuden tilslutte sig, at der anerkendes fradrag for de underleverandører, der er fremlagt dokumentation for i klagen.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at klageren nu har sandsynliggjort, at hun i væsentligt omfang har opholdt sig i Dubai siden primo 2009, men at det fortsat på ingen måde er sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er drevet to virksomheder.

SKAT finder ikke, at der er fremlagt materiale der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at klageren har drevet to adskilte virksomheder, idet:

Yderligere er der ingen forklaring på, hvorfor den omsætning virksomheden har genereret med [finans3] på Cypern (siden august 2008 og muligvis også før) pludselig skulle overgå fra den danske virksomhed til den påståede virksomhed i Dubai. Som eksempel kan oplyses om følgende fakturaer, som er meget enslydende samt i fakturarækkefølge:

Den omstændighed at der i de fremlagte regnskaber er bogført mellemregning vedrørende [virksomhed11], må i det samlede forhold anses for uvæsentligt, når der samtidig henses til, at der er bogført og fratrukket væsentlige omkostninger vedrørende aktiviteter i Dubai, hvilket revisor har erkendt. Dette indikerer netop, at der er tale om én samlet virksomhed.

Foranstående indikerer, efter SKATs opfattelse, at der er tale om en samlet virksomhed, som oprindelig er startet i Danmark, og der er ingen dokumenteret begrundelse for, at dele af virksomhedens aktiviteter skal henhører under en ny virksomhed i Dubai.

Det er således fortsat SKATs opfattelse at uanset, om Skatteankestyrelsen finder klager fuld eller begrænset skattepligtig til Danmark, skal virksomhedens samlede overskud beskattes i Danmark, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er drevet to virksomheder.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat følgende påstande:

Principalt:

Indkomståret 2008

Indkomsten skal nedsættes med 186.521 kr.

Indkomståret 2009

Indkomsten skal nedsættes med 2.438.554 kr.

Der skal godkendes fradrag for huslejeudgifter med 59.650 kr. i indkomståret

Den talmæssige opgørelse af påstanden ser således ud:

Indkomståret 2010

Indkomsten skal nedsættes med 321.512 kr.

Den talmæssige opgørelse af påstanden ser således ud:

Subsidiært for indkomståret 2009 skal indkomsten ud fra ophør af fuld skattepligt den 1. februar 2009 nedsættes med 2.297.395 kr.

Den talmæssige opgørelse af påstanden ser således ud:

Mere subsidiært for indkomståret 2009 skal indkomsten ud fra ophør af fuld skattepligt den 31. marts 2009 nedsættes med 1.887.757 kr.

Den talmæssige opgørelse af påstanden ser således ud:

Mere subsidiært for indkomståret 2009 skal indkomsten ud fra ophør af fuld skattepligt den 30. juni 2009 nedsættes med 685.821 kr.

Den talmæssige opgørelse af påstanden ser således ud:

Skattepligtig fraflytning

Klageren startede i 2007 virksomheden [virksomhed1], der arbejder med strategiudvikling og -implementering, ledelses- og organisationsudvikling og salgsledelse og salgsudvikling. Det foregår via gruppeundervisning og individuel rådgivning. Virksomheden udviklede sig til fortrinsvis at have udenlandske kunder på trods af, at virksomheden forsøgte en række salgsfremmende aktiviteter i Danmark. I 2008 havde virksomheden en omsætning på 1.133.000 kr., hvoraf 727.000 kr. var omsætning i udlandet. I slutningen af 2008 var 90 % af kunderne fra udlandet.

På grund af finanskrisen og den økonomiske udvikling i Danmark indså klageren, at det ville være lettere at udvikle den udenlandske del af virksomheden frem for den danske. Klageren besluttede derfor at flytte til Dubai og videreføre virksomheden der.

Klageren opsagde sin lejlighed på [adresse1] den 24. december 2008. Hun havde 3 måneders opsigelse af lejligheden og var dermed forpligtet til at betale husleje til og med marts 2009. Klageren flyttede til Dubai den 18. januar 2009. Hun brugte ikke og kunne ikke bruge lejligheden i [by1] som bolig efter, at hun var flyttet til Dubai, men havde fortsat opmagasineret diverse personlige ting. Det var pga. flytningen til udlandet svært for klageren at nå at få flyttet alt inventar ud af lejligheden inden ultimo marts. Dette medførte, at udlejeren i [by1] gav klageren lov til at bruge lejligheden til opmagasinering indtil den 30. juni 2009 mod betaling af yderligere 3 måneders leje.

Vedrørende lejligheden på [adresse1] har klageren oplyst, at det blev undersøgt, hvorvidt [virksomhed1] kunne købe lejligheden. Dette var ikke tilfældet, og klageren var derfor ikke interesseret i at købe den.

Herefter drøftede klageren og udlejer telefonisk muligheden for, at [virksomhed1] i stedet for at købe lejligheden kunne overtage lejemålet. I mail af 28. januar 2009 bekræftede klageren overfor udlejeren, at [virksomhed1] pr. 1. april 2009 ville overtage lejemålet, og såfremt det var muligt allerede fra den 1. februar 2009. Samme dag oplyste udlejer pr. mail, at lejligheden formelt ikke kunne udlejes til erhverv. I stedet kunne klageren tilbagekalde opsigelsen, således at hun over for boligselskabet stod som lejer, men at huslejeopkrævningen med virkning pr. 1. februar 2009 blev sendt til [virksomhed1]. På dette tidspunkt var det foreslået, at [virksomhed1] skulle leje lejligheden indtil 1. august 2009.

I mail af 29. januar 2009 bekræftede udlejeren, at de havde modtaget klagerens opsigelse i slutningen af december 2008, og at det var blevet aftalt, at lejemålet skulle forlænges til den 30. juni 2009.

Selvom klageren således fortsat formelt stod som lejer af lejligheden, så var realiteten, at klageren personligt var frigjort for lejekontrakten. Klageren havde derfor ikke længere bopæl til rådighed i Danmark pr. 1. februar 2009, da lejligheden efter dette tidspunkt kun blev brugt som kontor-/postadresse og til opmagasinering.

Sideløbende med drøftelserne om, om [virksomhed1] kunne overtage lejligheden på [adresse1] som firmaadresse, afsøgte klageren også andre mulige kontorlejemål. Repræsentanten anfører, at det er vanskeligt at fremlægge dokumentation herfor så mange år senere, men at der blandt andet kan henvises til mail af 27. december 2008 til [person12], der havde kontorlokaler til leje i [by2]. Valgte faldt dog på lejligheden på [adresse1], da den endte med at være den billigste løsning.

Klageren havde desuden forud for flytningen rådført sig med sin daværende revisor omkring skattepligtsreglerne, og det var således efter hans rådgivning, at hun overgav lejemålet på [adresse1] til [virksomhed1] til firmalejlighed, indtil der kunne findes en anden firmaadresse.

Skattemæssigt er klageren ifølge repræsentanten fraflyttet Danmark den 18. januar 2009, hvilket det anføres, at [by4] Kommune har anerkendt. Selvom klageren efter sin fraflytning forsat har haft lejemålet på [adresse1] til den 30. juni 2009, var der ikke tale om en bolig til rådighed, idet den kun blev benyttet til opbevaring. Efter praksis accepteres det, at fraflytningen skattemæssigt er sket ved tilflytningen til det nye land, selvom den hidtidige bolig endnu ikke er afhændet eller lejemålet ophørt, hvis der er taget skridt til opsigelsen, og den pågældende lejlighed i praksis ikke har været til rådighed, og dermed ikke er brugt som bolig.

Fra den 1. juli 2009 og frem til den 25. april 2012 har klageren ikke haft bolig til rådighed i Danmark på nogen måde.

I sommeren 2009 begyndte klageren at opholde sig størstedelen af tiden i Dubai, da der kom flere og flere opgaver til selskabet i Dubai. Klageren indledte i denne periode et forhold til en lokal beboer i Dubai og opholdte sig stort set ikke i Danmark i andet halvår 2009. Klageren var således kun i Danmark i forbindelse med kortvarige ophold som ferie og lignende.

Ifølge hovedreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er en person skattepligtig til Danmark, hvis personen har bopæl i landet. Klageren opsagde sin lejlighed den 24. december 2008, hvilket betyder, at hun ikke længere har haft bopæl i Danmark. Hun frameldte sig folkeregistret pr. 1. januar 2009 og ændrede postadresse til Dubai. Hun fremsendte derudover fraflytterskema til SKAT, hvor hun angav, at hun flyttede fra adressen i [by1] til Dubai.

Der henvises i den forbindelse til mail af 16. januar 2009, som er en korrespondance mellem klageren og [virksomhed3], som er det advokatfirma klageren lejede lejligheden i Dubai igennem. Det fremgår af mailen, at klageren ankom til Dubai den 18. januar 2009, og i samme mail spurgte klageren til mulighederne for at få adgang til lejligheden i [adresse6]s, Dubai. Klageren overførte det første beløb vedrørende lejligheden i Dubai ultimo december 2008.

Klagerens repræsentant anfører, at klageren må være skattemæssigt hjemmehørende i det land, hvor hun sædvanligvis opholdt sig. Det vil sige fra den 18. januar 2009, hvilket er datoen, hvor klageren rejste til Dubai for at overtage hendes nye lejlighed og starte samarbejde med en ny kunde, er hun skattemæssigt hjemmehørende i Dubai.

Klageren satte sin bil til salg på bilbasen i januar 2009, hvilket indikerer, at hun agtede ikke længere at have noget tilhørsforhold til Danmark ud over ferier og besøg hos familien.

Med hensyn til personlige og økonomiske interesser har klageren ikke haft personlige interesser i Danmark, da hun var ugift og ikke havde børn. De økonomiske interesser lå i Dubai, hvorfra klageren drev sin virksomhed.

Klageren har på baggrund af sin dagbog, kalender og rejsebilag udarbejdet en opgørelse over antal dage i 2009 og 2010, hvor hun har opholdt sig i Danmark og i udlandet. Klageren har overholdt 180 dagesreglen, men var i Danmark i størstedelen af tiden i 1. halvår 2009. Der kan derfor være tvivl om, hvorvidt hun stadig var skattepligtig til Danmark. Det var klagerens intention at bosætte sig i Dubai den 18. januar 2009.

Klagerens repræsentant mener, at man i perioden 1. januar - 30. juni 2009 bør se på de faktiske forhold og ikke på, om klageren har haft bolig til rådighed i Danmark. Repræsentanten er af den opfattelse, at klageren ikke var skattepligtig til Danmark i denne periode. Efter 30. juni 2009 kan der ifølge repræsentanten ikke herske tvivl om, hvorvidt klageren var skattepligtig til Danmark eller ej. Da klageren ikke længere havde bolig til rådighed den 1. juli 2009, opfyldte hun ikke længere reglerne i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og var derfor ikke skattepligtig til Danmark i perioden 1. juli 2009 - 26. april 2012.

I perioden 1. juli 2009 - 31. december 2010 kan der ikke herske tvivl om, at klageren ikke er skattepligtig til Danmark, hvilket også fremgår af klagerens opgørelse, hvor det ses, at hun kun tilbringer meget lidt tid i Danmark og ikke længere har lejligheden på [adresse1]. Klageren rejste til Dubai den 5. juli 2009 og udtrådte utvivlsomt på denne dato af sin skattepligt til Danmark, da hun ikke længere har haft bolig til rådighed i Danmark og ikke længere har taget ophold her i landet.

Da vurderingen af skattepligten skal foretages efter en samlet vurdering af alle de relevante forhold, spiller den subjektive hensigt naturligvis en stor rolle.

Det var fra udrejsetidspunktet den 18. januar 2009 klagerens hensigt at slå sig ned i Dubai, hvor hun skulle bo, leve og etablere og drive sin virksomhed.

Til belysning af klagerens hensigt om at bosætte sig i Dubai, fremhæves det, at klageren flere gange forud for udrejsen var i Dubai, hvilket også fremgår af hendes pas. Der kan ligeledes henvises til korrespondancen mellem [virksomhed3] ([person5]). [virksomhed3] sendte således efter indledende drøftelser et tilbud om indgåelse af Strategic Partnership med klageren den 18. december 2008. Den 24. december 2008 mødtes klageren med [person5], hvor de drøftede aftalen igennem, og gav hinanden håndslag herpå. På den baggrund blev Agreement about Strategic Partnership indgået. Aftalen blev betalt i to rater på hver 137.625 AED. Den første faktura blev fremsendt i mail af 25. december 2008, og blev betalt ved bankoverførsel den 30. december 2008. 2. rate blev betalt den 2. marts 2009. Som det fremgår af Agreement about Strategic Partnership fik klageren stillet en lejlighed i [adresse6] til sin rådighed. Klageren boede i lejligheden indtil 22. juli 2009, hvor hun flyttede til [adresse7].

Forud for udrejsen fra Danmark til Dubai indgik klageren aftale med [virksomhed6] i Dubai om, at der skulle afholdes en række kurser. Kurserne skulle holdes sammen med [person6]. Der er indgået ansættelsesaftale mellem [virksomhed11] og [person6] den 5. december 2008.

Klageren var desuden både forud for udrejsen af Danmark og efterfølgende i kontakt med det Danske Generalkonsulat i Dubai.

Også andre kontakter forud for udrejsen viser, at klageren længe havde overvejet og planlagt denne. Således ses det fra de første og spæde overvejelser og kontakter i netværket, at tankerne herom begyndte at materialisere sig i sommeren/efteråret 2008. jf. udskrift fra chat og mails fra august 2008 med [person13] og [person14], der begge bor i Dubai.

Der kan desuden henvises til mails mellem [person15] og klageren, hvor det blandt andet fremgår, at der muligvis kunne etableres et samarbejde efter sommeren 2009, og at klageren skulle tage fat i headhuntere, som hun kendte i Abu Dhabi og Dubai, da [person15] var interesseret i nye udfordringer uden for Danmark.

Fra den mere personlige front fremlægges mail af 21. januar 2009 fra klageren til hendes daværende kæreste. Det fremgår af mailen, at klageren beskriver, at dagen er gået med at arbejde og træne.

Da klageren var kommet til Dubai, opsagde hun sit medlemskab af businessnetværket [...] i Danmark.

Efter nogle måneder i Dubai blev klageren introduceret til et lokalt Business Network i Dubai, som hun meldte sig ind i.

Skattepligtig tilflytning

På grund af problemer med samleveren var klageren nødsaget til at rejse fra Dubai i oktober 2010, hvorfor hun lejede lejligheden [adresse5] fra medio oktober 2010 til medio januar 2011. I perioden bevarede klageren dog sin eksisterende bopæl, visa, business-licens og bankkonto i Dubai.

Da klagerens skattepligtig til Danmark ophørte i 2009, og hun i perioden frem til den 15. oktober 2010 ikke har haft bopæl i Danmark, er spørgsmålet om eventuel genindtræden af den fulde skattepligt reguleret af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Den fulde skattepligt indtræder således først efter sammenhængende ophold i landet på over 6 måneder.

I perioden 15. oktober 2010 til 1. februar 2011 opholdt klageren sig kun kortvarigt i Danmark på grund af ferie og lignende. Klageren overholdte således 180 dages-reglen i 2010 og forblev skattepligtig til Dubai, hvor hun havde sin bopæl.

I perioden 1. februar 2011 og frem til oktober 2011 har klageren ikke haft bopæl i Danmark, og da hun i denne periode heller ikke har opholdt sig i Danmark i en sammenhængende perioden på 6 måneder, indtræder der heller ikke fuld skattepligt til Danmark for denne periode.

I 2010 har klageren en timelønskontrakt med [virksomhed13] via [virksomhed1]. Klageren har ikke selv udført arbejdet, men har haft eksterne konsulenter på. Da klageren var direktør i virksomheden, blev det nødt til at være hende, der stod som modtager af ”timelønnen” på trods af, at det var eksterne konsulenter, der havde forestået undervisningen. Jobbet bestod af undervisning af [virksomhed9] ansatte. Klageren har således ikke selv forestået undervisningen, men dette var den eneste måde [virksomhed13] kunne sende penge til [virksomhed1] på, for det udførte arbejde.

Én eller to virksomheder

SKAT bestrider, at [virksomhed5] skal anerkendes som en selvstændig juridisk person med egen selskabsretlig autonomi og eget skattepligtigt forhold til Dubai, hvor selskabet er indregistreret, men i stedet skulle være en og samme virksomhed som [virksomhed1].

Den virksomhed der er udøvet i [virksomhed5] (også i stiftelsesperioden) efter klagerens fraflytning fra Danmark til Dubai den 18. januar 2009 er ikke skattepligtig i Danmark, idet [virksomhed5] ikke er og på intet tidspunkt har været fuldt skattepligtig til Danmark jf. selskabslovens § 1 modsætningsvis, ligesom selskabet ikke er pligtig til at udlevere sit regnskab til SKAT.

Klageren indgik i slutningen af 2008 aftale med [person5], [virksomhed3] om oprettelse af kontor og selskab i Dubai, herunder at [person5] skulle skaffe bolig m.v. [person5] opfyldt imidlertid ikke fuldt ud de indgåede aftaler trods utallige rykkere, og der blev aldrig stiftet det planlagte selskab. I stedet blev klageren tilmeldt som ansat i [virksomhed14] FZE. Dette var dog ikke, hvad klageren ønskede.

Klageren forsøgte allerede i december 2008 at få oprettet en bankkonto i Dubai til virksomheden/selskabet, men løb ind i bureaukratiske vanskeligheder pga. de særlige bankregler, der gælder i Dubai. Klageren havde derfor ingen bankkonto i Dubai de første 9-10 måneder. [virksomhed1] måtte derfor henvise kunder til at betale fakturaer fra [virksomhed11] til [virksomhed1]’ [finans1]konto. Derfor blev betalinger til selskabet i Dubai indsat på klagerens bankkonto i Danmark, og dette er bogført som gæld til selskabet i Dubai i den danske virksomhed. Dette fremgår af balance og mellemregningskonto.

Klageren blev af sin daværende revisor oplyst om, at dette ikke ville give problemer i forhold til skattepligtsspørgsmålet.

Bankkontoen i Dubai blev oprettet i oktober 2009 med hjælp fra klagerens daværende kæreste.

[virksomhed5] udførte navnlig arbejdsopgaver for [finans3] Ltd., [virksomhed6] og [virksomhed8] AG. Der henvises til faktureringen herfor. Der er desuden fremlagt kopi af mails/deltagerlister over nogle af trænings-/undervisningssessionerne i foråret 2009 samt testskemaer fra forløbet og eksempler på kursusmateriale.

I 2010 har [virksomhed5] navnlig udført arbejdsopgaver for [finans3] Ltd. (Cypern), [virksomhed9] (Tyskland/Danmark) og [virksomhed6] (Dubai).

[virksomhed1] har haft ansat tre medarbejdere til at sælge kurser/HR-forløb og gennemføre disse, når der var sket salg. Geografisk vedrørte deres salgsarbejde (potentielle) arbejdsopgaver i Danmark.

Det er derfor ikke vanskeligt at afgrænse [virksomhed5] FZ-LLCs arbejdsopgaver af overfor [virksomhed1].

SKAT har videre udtrykt undren over, at arbejdsopgaverne for [finans3] Ltd. skiftede fra [virksomhed1] til [virksomhed5] FZ-LLC. Dette skyldtes, at forretningsvisionen var, at de internationale kunder skulle betjenes af selskabet i Dubai. Dette skete blandt andet ud fra en overvejelse om, at det ville være lettere at udvikle det internationale netværk og kunderelationer ud fra selskabet i Dubai, mens det omvendt ville være lettere at få danske kunder, hvis de blev serviceret af en dansk virksomhed. Det spillede også ind, at ejerne af banken gerne ville mødes med klageren i Dubai. Det gøres hertil gældende, at der intet skatteretligt er til hinder for, at en opgave, som her, i stedet varetages fra et udenlandsk selskab i forbindelse med virksomhedsejerens fraflytning fra Danmark, ligesom der heller ikke skal ske nogen ”havelågebeskatning” i det tilfælde.

SKAT har desuden udtrykt undren over, hvilken forskel der skulle være på faktura nr. 110 og 111 og faktura nr. 113 og 114. Det fakturerede arbejde er for alle fire fakturaer udført for [virksomhed5] FZ LLC og derfor principielt og allerede af denne grund ikke skattepligtigt til Danmark. Årsagen til at revisor i indlæg af 5. februar 2013 har anerkendt, at indkomsten af faktura nr. 110 og 111 skulle være skattepligtigt til Danmark var, at da arbejdet var udført inden klagerens skattepligt til Danmark ophørte 18. januar 2009, så kunne beløbet beskattes i Danmark, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra a. Beløbet kan dog ikke beskattes hos klageren personligt, ligesom det ligger fast, at arbejdet ikke er udført af den danske virksomhed, [virksomhed1].

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Indkomståret 2008:

SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst med 186.521 kr. Den pågældende forhøjelse vedr. faktura 110 og 111 fra [virksomhed1] til [finans3] ltd. vedrører leadership træning i perioden 4. - 11. januar 2009 og forberedelse af denne træning. Arbejdet er således udført i 2009 og ikke som af SKAT antaget i 2008. Da arbejdet er udført inden klagerens fraflytning, kan klageren anerkende, at beløbet er skattepligtigt i 2009 og ikke i 2008.

Indkomståret 2009:

For perioden 1. januar - 18. januar 2009 kan der tiltrædes fuld skattepligt af de 186.521 kr., jf. ovenfor vedr. indkomståret 2008.

For perioden 18. januar - 30. juni 2009 nedlægges påstand om, at den fulde skattepligt er ophørt, og at de fakturerede indtægter for perioden må anses at vedrøre virksomheden i Dubai, og at der derfor ikke er grundlag for at beskatte klageren af beløbene.

Det kan konstateres, at der i regnskabet for virksomheden i Danmark, der er undergivet begrænset skattepligt, og selvangivet med -984.894 kr., er fratrukket udgifter, der vedrører virksomheden i Dubai, herunder rejseudgifter, teleomkostninger m.v., som anslås at udgøre 150.000 kr. for perioden 18. januar - 30. juni 2009. Det selvangivne underskud skal derfor reduceres med 150.000 kr. for denne periode.

For perioden 1. juli - 31. december 2009 har klageren ikke været fuld skattepligtig til Danmark. Der er også for denne periode fratrukket udgifter, der vedrører virksomheden i Dubai, herunder rejseudgifter, teleomkostninger m.v., som anslås at udgøre 50.000 kr. Det selvangivne underskud skal derfor reduceres med 50.000 kr. for denne periode.

Den foretagne beskæring af fradragsberettigede huslejeudgifter i [virksomhed1] på 59.650 kr. kan ikke anerkendes.

Indkomståret 2010:

SKATs forhøjelse vedrørende de 154.960 kr. anerkendes ikke, da der er tale om udenlandsk indkomst, der ikke er skattepligtig i Danmark. SKATs forhøjelse vedrørende fakturering til [virksomhed9] med 248.472 kr. kan derimod anerkendes, idet dette er en del af den danske indkomst, da det vedrører omsætning til en dansk kunde. Det anerkendes således, at beløbet er momspligtigt. Det pågældende arbejde er gennemført ved underleverandører. Beløbet udgør 166.552 kr. inkl. moms. Udgiften er ikke bogført i regnskabet for den danske virksomhed og derfor ikke fratrukket. Hvis der skal ske beskatning, skal der tilsvarende ske fradrag for udgiften til underleverandør.

Den foretagne beskæring af fradragsberettigede udgifter på 27.878 kr. kan godkendes.

Efter Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været udsendt, er klagerens repræsentant fremkommet med følgende supplerende indlæg:

Ad tidspunktet for ophør af fuld skattepligt til Danmark

Skatteankestyrelsen har i forslag til afgørelse af 16. marts 2017 foreslået at [person16]s fulde skattepligt til Danmark ophørte 4. juli 2009.

Dette er [person16] ikke enig i – hun havde lejlighed til rådighed i [adresse6] i Dubai fra slutningen af 2008, som hun fra januar 2009 boede i og betragtede som sin bopæl.

Bolig i Dubai fra 1. januar 2009

Skatteankestyrelsen har i forslaget side 18, 4. afsnit anført, at [person16] har indsendt dokumentation for, at hun senest 22. juli 2009 havde bolig til rådighed i Dubai.

Det antages, at dette beror på en misforståelse. Som anført i indlægget af 15. december 2014 havde [person16] bolig til rådighed i Dubai fra december 2008, hvor aftalen om Strategic Partnership blev indgået, jf. bilag 112 og hvor 1. rate af betaling skete 30. december 2008, jf. bilag 114. Som det fremgår af bilag 112, side 2 indgik der i aftalen, at [person16] fik stillet office/resedenca – dvs. en lejlighed - til rådighed i [adresse6] til en årlig pris på 120.000 AED svt. 171.360 DKK (kurs 142,8, bilag 114). Der var lejlighed unit-2201, 393 - [adresse6] Tower).

Det var i sagens natur adressen i [adresse6], [person16] oplyste de danske myndigheder om ved/umiddelbart efter fraflytningen fra Danmark til Dubai, jf. bilag 165 (Folkeregister) og bilag 166 (SKAT).

At [person16] havde lejligheden til sin rådighed og boede i den understøttes ud over [person16]s forklaring herom og aftalen om Strategic Partnership f.eks. af en række e-mails og erklæringer.

Således skrev [person16] 17. januar 2009 (16:18) til [person5] al-[person5], som aftalen om Strategic Partnership var indgået med:

”Still haven’t heard anything from [person7] about when he will pick me up at the apartment in Dubai, Jumeirah tomorrow morning. ...”, jf. bilag 167.

Lejligheden er som allerede nævnt omfattet af aftalen om Strategic Partnership i bilag 112. Som også nævnt i indlægget af 15. december 2014 flyttede [person16] fra lejligheden i [adresse6] den 22. juli 2009 til en lejlighed i [adresse7], jf. bilag 116. Årsagen til flytningen var, at [person5] i juli 2009 forlangte yderligere huslejebetaling fra [person16] på 75.000 AED for fortsat at bo i lejligheden, jf. bilag 168, side 4n.

Der fremlægges som bilag 169 uddrag af e-mail korrespondance mellem [person7] og [person16] den 17. januar 2009 (16:12). Det fremgår her:

” Hi [person7]

I will be in the apartment in Dubai Jumeirah this night..

When will you pick me up with the car?...”

[person7] har i e-mail af 26. april 2017 bekræftet, at [person16] boede i lejligheden i [adresse6] fra januar til juli 2009, jf. bilag 170:

”Dear [person16]

This is to acknowledge that we coorperated together with [person5] in 2009 and taht you lived in the appartment Unit 2201 in [adresse6], Dubai fra January 2009 until the end of July 2009.

I ensured pickoff for teh conference in Abu Dhabi in January 2009 for you.”

[person16] erfarede, at hun i [adresse6] havde en dansk nabo, der hed [person14]. Til belysning heraf vedlægges som bilag 171 Facebook besked af 31. januar 2009, hvor det fremgår:

”Hej [person14]:-)

HÅber du har det godt? [...] last night.. god aften:-)?

Alt vel her:-)

Kender du nogle der kan sælge mig en god brugt bil i Dubai/Abu Dhabi?

Og er det muligt at du kan skrive deres navne og kontaktoplysninger til mig?

alle de bedste hilsener

[person16]:-)”

Og som bilag 172 Facebook besked af 2. juli 2009, hvor det fremgår:

”Hej Nabo:-)

Jeg er i Dubai fra på lørdag aften kl. sent og en uge frem.. til og med næste fredag nat, hvor jeg rejser igen intil

videre... kan I

ses?

Måske noget vin/hygge næste torsdag aften efter job?

Knus [person16]”

[person14] har i e-mail af 26. april 2017 bekræftet, at [person16] boede i lejligheden i [adresse6] i perioden januar til juni 2009, jf. bilag 173:

”Hej [person16].

Godt at tale med dig igen.

Jeg kan hermed bekræfte at jeg kendte og besøgte i "[adresse6]" Apartment 2201, samt boede i samme kvarter og var nabo til [person16] i Dubai fra Januar 2009 til og med Juni 2009.

Min bopæl i Dubai, UAE fra 2008 - 2010

[person14]

[adresse6]

[...], apartment 1408

Dubai

United Arab Emirats (UAE) ...”

Videre fremlægges der som bilag 174 e-mail af 26. april 2017, hvor [person6] bekræfter, at [person16] boede i lejligheden i [adresse6] fra januar til juli 2009:

”Hi [person16],

As promised this is to acknowledge that you lived in [adresse6] in Dubai from January 2009 until end July 2009.

I was at that time an employee of yours and visited you in your apartment in Dubai.”

Det gøres derfor gældende, at Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten skal lægge til grund, at [person16] fra udgangen af 2008 havde lejligheden i [adresse6] til sin rådighed, og at hun som oplyst til de danske myndigheder boede i den fra januar til juli 2009.

[person16] har derfor – i hvert fald – fra 1. januar 2009 haft en lejlighed i Dubai samtidig med, at hendes lejelejlighed i Danmark var opsagt, jf. bilag 1.

Skatteankestyrelsen ses ikke at have foreslået sin afgørelse ud fra dette faktum.

Det bemærkes videre, at skattemyndighederne på baggrund af de indgivne oplysninger om fraflytning skulle have registreret ophør af [person16]s fulde skattepligt til Danmark fra 1. januar 2009. Det forhold, at skattemyndighederne valgte ikke at gøre dette – hvis skattemyndighederne overhovedet har forholdt sig hertil i 2009 – taler for, at skattepligten nu skal anses for ophørt 1. januar 2009, subsidiært 17. januar 2009.

Hensigt om at leve, bo og arbejde i Dubai fra januar 2009

[person16] havde allerede i 2008 til hensigt at fraflytte Danmark og bosætte sig i Dubai og leve og arbejde der. Det er allerede beskrevet i tidligere indlæg, men vil blive uddybet nedenfor.

_____

Det følger af praksis vedrørende fraflytning og ophør af fuld skattepligt til Danmark, at skattemyndighederne skal foretage en samlet vurdering af samtlige relevante forhold. I den vurdering indgår spørgsmålet om opretholdelse af bopæl i Danmark med en stor vægt, men det følger også af praksis, at andre forhold, som f.eks. skatteyderens hensigt om fraflytning fra Danmark i sig selv kan føre til, at skattepligten anses for ophørt uanset bopælsmulighed måtte være bibeholdt efter fraflytningen.

Som eksempler fra retspraksis, hvor domstolene fandt, at skattepligten var ophørt som følge af skatteydernes hensigt om fraflytning, kan nævnes tre ledende domme:

SKM2009.482 VLR – en dansk landmand købte en farm i USA. Han havde solgt sin bil i Danmark, afmeldt sin telefon og fået USA visum og social security number i USA. MEN han havde inden fra-flytningen lavet en lejeaftale med broderen om, at han lejede en del af stuehuset. Det fremgår af dommens præmisser, at det forhold, at han havde lejet værelserne og derfor ubestridt havde en bopælsmulighed i Danmark, ikke førte til, at den fulde skattepligt blev fastholdt – derimod foretog Østre Landsret en samlet bedømmelse af alle skatteyderens forhold, og det fandtes, at skattepligten var ophørt ved fraflytning til USA – uanset bopælsmuligheden.

Byretten fremhævede i sine præmisser eksplicit skatteyderens hensigt om fraflytning til USA.

Den næste dom, jeg vil nævne er fra 1986 (TfS 1986,299Ø), er en klassikker på området - [person17]-dommen.

Her var tale om, at [person17] rejste til Schweiz for at arbejde. Konen og børnene blev boende hjemme i parrets villa. [person17] rejste ofte hjem på besøg og varetog samtidig bl.a. bestyrelsesarbejde i Danmark.

Landsretten fandt, at han var fraflyttet Danmark skattemæssigt, på det tidspunkt, hvor han rejste til Schweitz for at bosætte sig første gang. Dvs.at det forhold, at der var en objektiv bopælsmulighed i Danmark, og de hyppige besøg ikke førte til, at skattepligten til Danmark blev fastholdt.

Så er der U1982.708Ø – En salgsdirektør og familien rejste til Brasilien, hvor manden skulle arbejde i en 3-årig periode. Huset i Danmark blev benyttet, når de var hjemme på ferier – Landsskatteretten fandt, at salgsdirektøren havde haft til hensigt at bosætte sig varigt i Brasilien.

Skatteministeriet indbragte sagen for landsretten. Ministeriet var af den opfattelse, at den fulde skattepligt til Danmark aldrig var ophørt – navnlig under henvisning til at huset i Danmark var til rådighed.

Landsretten foretog en samlet vurdering af sagens omstændigheder – herunder at der havde været bolig til rådighed i Danmark i hele perioden – og fandt ligesom Landsskatteretten, at salgsdirektøren ved udrejsen havde haft til hensigt at bosætte sig i udlandet.

Skatteankestyrelsen ses ikke at have tillagt [person16]s hensigt om at fraflytte Danmark 17. januar 2009 nogen betydning i det fremsendte forslag til afgørelse – det skal efter praksis indgå i den samlede vurdering af skattepligtsforholdet. Og det gøres gældende, at [person16]s hensigt om fraflytning fra Danmark sammenholdt med den faktiske udrejse skal føre til, at skattepligten skal anses for ophørt 1. januar 2009 subsidiært 17. januar 2009.

Da [person16] den 17. januar 2009 satte sig i flyveren til Dubai virkeliggjorde hun sin hensigt om at slå sig ned i Dubai, hvor hun skulle bo, leve og etablere og drive sin virksomhed. At det var [person16]s hensigt at fraflytte Danmark og bosætte sig i Dubai, fremgår af en lang række dokumenter og underbygges af det faktiske forløb omkring forudgående research, indgåelse af partnerskabsaftale med (troede hun) køb af virksomhed i Dubai, fraflytningen til Dubai, arbejde og netværksetablering i Dubai m.v.

Til belysning af [person16]s hensigt om at bosætte sig i Dubai, kan det som også anført i tidligere indlæg fremhæves, at [person16] var i Dubai flere gange i 2008, hvor forarbejdet forud for udrejsen til Dubai 17. januar 2009 blev gjort. Til støtte herfor henvises til indrejsevisa i [person16]s pas i 2008, jf. bilag 110, navnlig side 8. Indrejsen i Dubai 18. januar 2009 fremgår i øvrigt også af stemplet på side 7.

[person16] kontaktede i august 2008 myndighederne i Dubai ([virksomhed12], [virksomhed12]) vedrørende mulighederne for etablering af virksomhed i Dubai, jf. bilag 175. [person8] fra [virksomhed12] redegjorde her for en række konkrete forhold og bragte også Det Danske Konsulat i forslag. Og [person16] har efterfølgende været i dialog m.v. med konsulatet adskillige gange om etablering af sin virksomhed i Dubai, jf. nedenfor.

[person16] arbejde i 2008 på at få etableret et netværk i Dubai, der kunne føre til at den virksomhed, som hun ønskede at starte ved sin etablering i Dubai, kunne komme godt fra start. Som led heri deltog [person16] i en Human Asset konference i Dubai ([...]) i november 2008, jf. bilag 176. [person16] fulgte op på konferencen og kontaktede potentielle forretningsforbindelser i tiden efter sin tilflytning til Dubai i januar 2009.

[person16] søgte også rådgivning i Danmark forud for afrejsen, således, at aktiviteten i [virksomhed1] selskabsretligt kunne holdes adskilt fra [virksomhed11], jf. bilag 177, samt det tidligere fremlagte materiale vedrørende revisors rådgivning ifbm. fraflytningen. Det efterfølgende forløb med [person5] og derefter stiftelsen af [virksomhed5] FZ-LLC, viser med al tydelighed, at der i den foretagne rådgivning ikke blev taget højde for de lokale faktiske omstændigheder i Dubai, AE.

Videre er der om [person16]s etablering af – det hun troede, var et selvstændigt selskab, hun havde rådighed over - i Dubai fremlagt korrespondance mellem [virksomhed3]. Således fremsendte [virksomhed3] efter indledende drøftelser tilbud om indgåelse af Strategic Partnership til [person16] 18. december 2008, jf. bilag 111. [person16] og [person5] Al-[person5] fra [virksomhed3] mødtes, som også oplyst på kontormødet, den 24. december 2014 og drøftede aftalen igennem og gav hinanden håndslag herpå. På den baggrund blev Agreement about Strategic Partnership indgået, jf. bilag 112. Som det fremgår af aftalen i bilag 112 blev betalingen – i mod-sætning til bilag 111 – skåret over i to dele på hver 137.625 AED. Den første af fakturaerne blev fremsendt i mail af 25. december 2008, jf. bilag 113 og betalt ved bankoverførsel 30. december 2008, jf. bilag 114. 2. rate blev betalt 2. marts 2009, jf. bilag 115.

[person5] fra [virksomhed3] tilmeldte imidlertid ikke [virksomhed1] som en selvstændig virksomhed i Dubai, sådan som [person16] havde forudsat og troet, de havde aftalt. I stedet blev hun tilmeldt som ansat i [virksomhed14] FZE, jf. bilag 117 og 118. Dette var imidlertid ikke [person16]s ønske, og efter en lang kamp med [person5] endte det med af [virksomhed5] FZ-LLC blev registreret, jf. bilag 66. Derefter var det muligt at få oprettet bankkonti, jf. bilag 61-64.

Stiftelsen af [virksomhed5] LLC skete derfor ikke i starten af 2009, således som [person16]s havde regnet med og ageret ud fra.

Forud for udrejsen til Dubai indgik [person16] aftale med [virksomhed6] i Dubai om, at der skulle afholdes en række kurser. Disse kurser afholdt [person16] sammen med [person6]. [person16] har fundet kopi af mails med drøftelser mellem hende og [person18] om kurserne i foråret 2009 fra november 2008 og januar 2009, jf. bilag 119 og 120. Der blev indgået ansættelsesaftale mellem [virksomhed11] og [person6] 5. december 2008, jf. bilag 121. Som eksempel på honoreringen af [virksomhed1] for kurserne afholdt på [virksomhed6] i Dubai i januar 2009 henvises til bilag 91. Videre henvises til aftale af 7. januar 2009 om, at [person16]/ [...] 20.-22., 25.-29 januar 2009 skulle undervise på [virksomhed6], jf. bilag 178, jf. bilag 179.

[person16] agerede efter sin hensigt og opholdt sig og arbejdede løbende i Dubai fra januar 2009, jf. feks. bilag 180-190. Som det fremgår af mails, undervisningsprogrammer m.v., så var [person16] fysisk til stede i Dubai – hvor hun jo også boede og havde lejlighed til sin rådighed fra 1. januar 2009.

Forud for udrejsen af Danmark til Dubai i januar 2009 – og efterfølgende - var [person16] i kontakt med det Danske Generalkonsulat i Dubai, jf. bilag 122. Således bad [person16] i januar 2009 Generalkonsulatet om bistand til at fraflytte Danmark, herunder skattemæssigt. [person16] oplyste Generalkonsulatet om, at hun drev virksomhed i et selskab i Danmark og et selskab etableret i Dubai.

Også andre kontakter forud for udrejsen fra Danmark viser, at [person16] længe havde overvejet og planlagt denne. Således ses det fra de første og spæde overvejelser og kontakter i netværket, at tankerne herom begyndte at materialisere sig i sommeren/efteråret 2008, jf. udskrift fra chat og mails fra august 2008 med [person13] og [person14], der begge bor i Dubai, bilag 123 og 124.

Bilag 125 er udskrift af mails mellem [person15] og [person16] om bl.a. at samarbejdet forhåbentlig kunne sættes i gang igen efter sommeren 2009 og at [person16] skulle tage fat i headhuntere, som hun kendte, i Abu Dhabi og Dubai.

Videre Kontaktede [person16] i starten af januar 2009 [finans1] og oplyste, at hun var ved at flytte til Dubai, og om [finans1] kunne skaffe hende en bankkonto i Dubai, jf. bilag 191 og 192, samt overførsel af Mastercard til Dubai, jf. bilag 193.

Videre kontaktede [person16] for [virksomhed11] løbende en lang række potentielt kommende forretningsforbindelser, jf. f.eks. [finans4], [finans5], [finans1] og [finans6], jf. bilag 194-197.

Da [person16] var kommet til Dubai opsagde hun 23. januar 2009 sit medlemskab i businessnetværket [...] i Danmark, jf. bilag 127.

Da [person16] havde været nogle måneder i Dubai, blev hun introduceret til et lokalt Business Network i Dubai, som hun meldte sig ind i, jf. bilag 128-130.

[person16] fik i kraft af sine kontakter lokale venner, som f.eks. [person19] fra [virksomhed6], hvor [virksomhed1] og [person16] holdt seminarer, jf. bilag 131. Og [person20], hvor der aftaltes, at de skulle mødes sammen med hans familie, jf. bilag 132.

Og fra den mere personlige front er som bilag 126 fremlagt mail fra [person16] af 21. januar 2009 til hendes kæreste på udrejsetidspunktet. Som det fremgår af mailen, så beskriver hun, hvordan dagen er gået med at arbejde og gå i gym og træne.

Alt dette kan sammenfattes i, at [person16] igennem 2008 foretog en række tiltag, herunder opsigelse af lejligheden i Danmark, indgåelse af Strategic Partnership, som hun troede førte til, at hun ejede eget selskab i Dubai og førte til rådighed over lejligheden i [adresse6] fra januar 2009, etablering af netværk/kontakter i Dubai/Emiraterne, meddelelse til Generalkonsulatet og danske myndigheder om fraflytningen og meget andet af det ovenfor anførte viser med stor tydelighed, at det var [person16]s hensigt at fraflytte Danmark til Dubai og der bosætte sig, leve og drive virksomhed i selskabsform.

Denne hensigt forblev ikke blot ved hensigten, men blev fulgt op af, at [person16] rent faktisk flyttede til Dubai i januar 2009, hvor hun opholdt sig og arbejdede. [person16]s rejsemønster ændrede sig ikke fordi hun udrejste til Dubai, og derfor var hun også i perioden efter i Danmark, såvel som på Cypern og mange andre steder. MEN hendes bopæl og base fra januar 2009 var i Dubai, og derfor underbygger hendes faktiske handlinger hensigten om at udrejse fra Danmark og bosætte sig i Dubai. Og i konsekvens heraf, skal [person16]s skattepligt til Danmark anses for at være ophørt 1. januar 2009, subsidiært 17. januar 2009.

Ad begrænset skattepligt af virksomhed i Dubai

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse side 20 anført, at Skatteankestyrelsen ikke finder det i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der har været en tilstrækkelig klar adskillelse mellem [virksomhed1] og [virksomhed5] FZ-LLC i Dubai.

[virksomhed5] FZ-LLC er en selvstændig juridisk person, med egen selskabsretlige autonomi og eget skattepligtigt forhold til Dubai, hvor selskabet er indregistreret. Dette følger af almindelige grundprincipper indenfor selskabsretten og skatteretten, og dette er da også anerkendt af danske myndigheder, idet Udenrigsministeriet har vurderet [virksomhed5] FZ-LLC og fastslået (bilag 198):

”Jeg bekræfter hermed at selskabet [virksomhed5] FZ-LLC var en selvstændig juridisk enhed, da det ifølge Trade License er en Free Zone Limited Liability Company.

Med venlig hilsen / Best regards,

[person10]

_______________________________________________________

[person10] / [...@...DK]

HEAD OF COMMERCIAL SECTION & MENA REGIONAL ADVISOR

SECTOR EXPERT IN RENEWABLE ENERGY & SUSTAINABILITY

MOBILE + ... / PHONE +...

ROYAL DANISH CONSULATE GENERAL, DUBAI

EKSPORTRÅDET - THE TRADE COUNCIL.”

Dette underbygges også af udtalelse fra myndighederne i Dubai, jf. bilag 199.

Hertil kommer, at som det fremgår af en række af de allerede fremlagte bilag i sagen, så har det igennem hele forløbet været [person16]s opfattelse, at der har været tale om to adskilte virksomheder, jf. også nedenfor. Det forhold, at nogle af indtægterne i selskabet i Dubai er indbetalt til [virksomhed1]s bankkonto skyldes ene og alene, at det med problemerne med [person5] Al-[person5], hvor [person16] aldrig fik ejerskab til et [virksomhed1] selskab i det regi – men først senere. Imidlertid blev indbetalingerne netop holdt adskilt fra [virksomhed1]s indkomst ved at revisor førte disse på en mellemregningskonto. Hertil kommer, at indsætningerne på den [finans1]konto jo ophørte lige så snart, det lykkedes [person16] at komme ud af ”kløerne” på [person5] og fik stiftet [virksomhed5] FZ-LLC og fik oprettet bankkonto i Dubai. Der henvises til tidligere indlæg herom.

At det igennem hele forløbet har været [person16] opfattelse, at der har været tale om to adskilte virksomheder understøttes f.eks. af hendes drøftelser med [finans1] (bilag 200):

”[person16] oplyser at hubn flytter til Dubai, og har åbnet et selskab der udlandet. Hendes danske firma bevares til de danske kunder ... Hun påtænker at ansætte to per ... ændres til ApS i løbet af 2009. ...”

Opdelingen mellem [virksomhed1] og [virksomhed11] understøttes også af korrespondance mellem [person16] og revisor, jf. f.eks. bilag 201.

Det gøres derfor og med henvisning til den udførlige redegørelse i indlæg af 8. juni 2016 gældende, at det må lægges til grund, at [virksomhed1] og [virksomhed11] skattemæssigt er to uafhængige enheder, og at indkomsten vedrørende [virksomhed11] - [virksomhed5] FZ-LLC ikke er skattepligtig til Danmark.

Der er redegjort for forløbet omkring stiftelse af [virksomhed5] FZ-LLC fra ultimo 2008 indtil selskabet var registreret i Dubai i 2009 samt om besværlighederne med at oprette bankkonto i Dubai i indlæggene 5. februar 2013, 18. oktober 2013, 21. maj 2014 samt 15. december 2015, og der kan navnlig henvises til bilag 3,-5, 10, 15 og 66-67.

Det var en forretningsmæssig beslutning, at [virksomhed5] FZ-LLC skulle stiftes, og at [person16] skulle fraflytte Danmark og udføre arbejdet for det nystiftede selskab for banken. Dette skete bl.a. ud fra en overvejelse om, at det ville være lettere at udvikle det internationale netværk og kunderelationer ud fra selskabet i Dubai. Og det skal her endnu engang fremhæves, at det var personlige problemer, der førte til at [person16] i efteråret 2010 måtte berostille og i sidste ende opgive selskabets arbejde i Dubai, jf. indlæg af 18. oktober 2013 side 2mf og indlæg af 21. maj 2014 side 3ø. Det gøres hertil gældende, at der intet skatteretligt er til hinder for, at en opgave som her i stedet varetages fra et udenlandsk selskab i forbindelse med virksomhedsejerens fraflytning af Danmark, ligesom der heller ikke skal ske nogen ”havelågebeskatning” i det tilfælde.

Forretningsvisionen var, at de internationale kunder skulle betjenes af [virksomhed5] FZ-LLC i Dubai og det danske marked af [virksomhed1]. Dette skete bl.a. ud fra en overvejelse om, at det ville være lettere at udvikle det internationale netværk og kunderelationer ud fra selskabet i Dubai, men også ud fra et rationel om, at de internationale kunder hellere ville samarbejde med en virksomhed i Dubai, mens det omvendt ville være lettere at få danske kunder, hvis de blev serviceret af en dansk virksomhed og ikke en virksomhed i mellemøsten. Hertil spillede det også ind, at ejerne af banken gerne mødtes med [person16] i Dubai – de kom ofte igennem Dubai - mens der aldrig var møder i Danmark.

Der blev derfor taget en forretningsmæssig beslutning om, at danske kunder skulle betjenes af [virksomhed1], mens de udenlandske kunder skulle betjenes fra selskabet i Dubai. Dette betød også, at kunder som f.eks. [finans3], der tidligere havde været ”betjent” af [virksomhed1] i 2009 og 2010 i stedet blev ”betjent” af selskabet i Dubai. Dette blev [finans3] oplyst om, og var – som det fremgår af erklæringen i bilag 69 – fuldt ud bekendt med. Således fremgår det af erklæringen fra [finans3]:

”This is to confirm that [finans3] Ltd ran a Leadership Training for all its Managers in coorporation with [virksomhed1] by the end of 2008. Thsi coorporation continued into 2009 and 2010 via [virksomhed11] ...”

Det fastholdes, at den virksomhed, der er udøvet i [virksomhed5] FZ-LLC (også i stiftelsesperioden) efter [person16]s fraflytning fra Danmark til Dubai 18. januar 2009 ikke er skattepligtig i Danmark, idet [virksomhed5] FZ-LLC ikke er og har på intet tidspunkt været fuldt skattepligtig til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 1 modsætningsvis.

Den virksomhed, der forsøgtes fortsat i den danske virksomhed [virksomhed1] (CVR [...1]) og som i 2010 førte til nogen omsætning, er derimod skattepligtig til Danmark – også selvom [person16]s skattepligt til Danmark var ophørt pr. 18. januar 2009, jf. kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 1.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse side 20mf omtalt arbejdet udført for [virksomhed9]. Skatteankestyrelsen har fundet, at al indtægten herfra skal henføres til [virksomhed1]i Danmark. Dette bestrides, idet kun den del af arbejdet, der er udført i Danmark, kan henføres til [virksomhed1] i Danmark og kun denne del, der hidrører fra arbejde udført i Danmark, er skattepligtig her til landet. Såedes indgik [virksomhed5] to a Higher Level LL.C. i Dubai aftale med [virksomhed9] A/S om undervisning, jf. bilag 134. Undervisningen foregik fsva. faktura nr. 151 (bilag 76) i Tyskland og blev udført af [person21] og [person22], jf. bilag 11 til klage af 5. februar 2013. Indkomsten for dette arbejde er derfor ikke skattepligtig til Danmark, ligesom godtgørelse af rejseudgifter for [person21] og [person22], i alt 4.361,43 kr. (ex.moms) ihht. faktura nr. 152 (bilag 77) er dansk skattevæsen uvedkommende.

(...)”

Klageren har fremsendt følgende bemærkning til SKATs udtalelse fremkommet forud for retsmøde:

”(...)

SKAT har henvist til Højesterets domme gengivet i SKM2001.388 H og SKM2001.483H. Det bemærkes hertil, at [person16] har godtgjort, at hun opgav sin bopæl i Danmark, jf. navnlig indlæg af 15. december 2014 og at hun fra 1. januar 2009 havde bopæl til rådighed i Dubai, jf. navnlig indlæg af 15. december 2014 og 28. april 2017. Videre fastholdes det, som der også er redegjort for, at [person16] fra 1. januar 2009 havde til hensigt at bosætte sig og drive virksomhed i Dubai, samtidig med, at hun med ansatte ville betjene danske kunder fra den hidtidige [virksomhed1] virksomhed i Danmark. Denne virksomhed i Danmark blev ikke drevet med [person16]s fysiske tilstedeværelse i Danmark – havde den været det, ville det have kunnet ses på det økonomiske resultat. SKATs antagelse om [person16]s fysiske tilstedeværelse i Danmark med drift af [virksomhed1] er ganske simpelt ikke korrekt.

SKATs holdning i nærværende udtalelse giver anledning til undren, når den sammenholdes med SKATs udtalelse af 11. maj 2016, hvor SKAT fandt det sandsynliggjort, at [person16] i væsentligt omfang havde opholdt sig i Dubai siden primo 2009. Der er med det efterfølgende fremlagte sagsmateriale intet grundlag for at ændre denne opfattelse, hvorfor SKAT er bundet af sin tilkendegivelse 11. maj 2016.

(...)

Det fastholdes af de tidligere anførte grunde, at faktura nr. 151 ikke er omfattet af dansk skattepligt eller momspligt. Det fastholdes, at ydelserne er leveret af [virksomhed5] LLC i Dubai i Tyskland af [person21] og [person22], jf. navnlig indlæg af 8. juni 2016.

Videre gøres det gældende, at der ikke er grund til at udskyde spørgsmålet om fradrag for udgifter til indkomst, som Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten måtte finde er momspligtigt, idet behandlingen heraf kan foretages i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 5.

(...)”

På retsmødet anførte repræsentanten, at det ud fra det fremlagte materiale i sagen må det lægges til grund, at klagerens hensigt var at fraflytte Danmark allerede den 1. januar 2009, og derfor skal hendes skattepligt anses for ophørt fra denne dato. Såfremt dette ikke kan anerkendes, må den fulde skattepligt anses for ophørt den 17. januar 2009, hvor klageren fløj til Dubai for at starte sit nye liv dernede. Som minimum må den fulde skattepligt anses for ophørt den 1. februar 2009, hvor den danske virksomhed overtog klagerens tidligere lejemål.

Det er anerkendt i retspraksis, at der skal foretages en samlet vurdering af de faktiske forhold i en sag og den hensigt, den pågældende person har haft vedrørende fraflytning. I nærværende sag må det derfor tillægges væsentlig betydning, at klageren har dokumenteret, at hendes hensigt var at fraflytte Danmark den 1. januar 2009, hvilket hun også gennemførte. Denne hensigt er dokumenteret ved det bilagsmateriale, der er fremlagt i sagen, hvoraf det fremgår, at klageren allerede i 2008 gik i gang med at klargøre det fornødne for at være klar til at flytte og opstarte sin virksomhed i Dubai. Klageren opsagde sin lejlighed i Danmark allerede i slutningen af 2008, og årsagen til, at hun fortsat stod som lejer af lejligheden, var alene, at der var problemer med at få virksomheden godkendt til at kunne overtage lejemålet. Klageren havde en bolig til rådighed i Dubai fra december 2008.

Klageren boede i Dubai frem til oktober 2010, hvor hun måtte flygte på grund af et problematisk forhold til sin daværende kæreste. Uanset at klageren på dette tidspunkt havde en bolig til rådighed i Danmark, kan dette ophold ikke udløse genindtræden af fuld skattepligt. Klageren opholdt sig ikke i Danmark i det tidsrum, der forudsættes i kildeskatteloven, og hun udøvede ikke erhvervsmæssig aktivitet i Danmark i 2010, da hun som følge af det turbulente forhold havde brug for tid til at komme sig. I januar måned 2011 flyttede klageren til Sverige, hvor hun mødte en svensk mand og boede sammen med ham og hans 2 børn. Der er således ikke grundlag for at anse klagerens fulde skattepligt for indtrådt før i 2012, hvor klageren flyttede tilbage til Danmark.

Klageren havde 2 uafhængige virksomheder, og der var en tydelig grænse mellem disse ved, at virksomheden i Danmark alene varetog det arbejde, der skulle udføres i Danmark, mens selskabet i Dubai stod for alle internationale aftaler. Virksomheden i Dubai blev drevet gennem et selskab med begrænset hæftelse – et LLC- der er anerkendt som en selvstændig juridisk enhed. Dette er dokumenteret blandt andet ved et bindende svar fra SKAT i en sag, der på samme måde som her vedrørte et LLC. Da der således er tale om en selvstændig juridisk enhed, der er hjemmehørende i udlandet, er der ikke hjemmel til eller grundlag for, at beskatte indkomsten fra selskabet i Danmark.

Der var vanskeligheder med at få oprettet en bankkonto i Dubai, hvilket var årsagen til, at klagerens [finans1]konto blev anvendt også for det udenlandske selskab, men der har været ført en mellemregningskonto, så der er ikke tale om, at økonomien ikke har været holdt adskilt. Det var alene af praktiske grunde, at den danske konto blev anvendt. Klageren efterlod al regnskabsmaterialet i Dubai, og det er formentlig blevet kasseret

Videre anførte repræsentanten, at hvis der skal ske beskatning af arbejde udført for [virksomhed9], skal klageren ligeledes indrømmes fradrag for underleverandører til udførelse af det arbejde, der er faktureret for dette arbejde. Da fristerne for at anmode om ordinær genoptagelse er sprunget, og da det således vil være vanskeligt for klageren at få genoptaget ansættelsen for dette forhold, bør forholdet hjemvises til SKAT, således at klageren ikke lider retstab.

Arbejdet faktureret ved faktura 151 er udstedt af LLC’et, og den er udstedt til [virksomhed9] afdeling i [Tyskland], og der er således ikke grundlag for at hævde, at der er tale om en aftale indgået mellem 2 danske virksomheder.

SKATs udtalelse

SKAT er forud for retsmødet fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

SKAT kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende skattepligt, da SKAT finder klageren er fuldt skattepligtig til Danmark i hele perioden.

(...)

Klageren har efter sin oplyste fraflytning fortsat haft rådighed over ejendommen [adresse1] i [by1]. Ejendommen er en almindelig andelslejlighed på 103 m2. Virksomheden er registreret på denne adresse til og med den 7. november 2011.

Klageren har til den pr. 1.maj 2009 ansatte [person2] oplyst, at hun kunne benytte [virksomhed1] lokaler på [adresse1], [by1].

Den 17. juli 2009 ses en del af hendes indbo flyttet til en container.

Klageren lejede den 1. august 2009 lokaler i et kontorhotel på [adresse4],[by2]

Klageren lejede en lejlighed fra den 15. oktober 2010 på [adresse5], [by1]. Lejligheden er en 3 værelses lejlighed på 69 m2. Hendes indbo ses dog at være flyttet til denne lejlighed allerede den 9. oktober 2009

I perioden 1. august 2009 – 9. oktober 2010 er klageren ikke registret som havende rådighed over en bolig i Danmark.

Skatteyders subjektive hensigter er dog undertiden også tillagt betydning, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.F.1.2.3. Det gælder navnlig, hvor skatteyderens fraflytning ikke er blevet anset for definitiv som følge af dispositioner omkring afståelse af erhvervsinteresser. Hvis personen efter fraflytningen fortsat har en stærk tilknytning til landet, herunder erhvervsmæssige interesser, og efter fraflytningen ofte opholder sig i landet, vil også andre boligformer end en helårsbolig efter omstændighederne kunne statuere fortsat bopæl. Skatteyders subjektive hensigter har betydning, hvor den pågældende kun har en delvis rådighed over helårsbolig eller har en atypisk tilknytning til Danmark efter fraflytning

Det er SKATs opfattelse at hun ved ikke at flytte sit indbo til Dubai og ved at fortsætte sin personligt drevne virksomhed i Danmark ikke har haft til hensigt at fraflytte landet.

Indtil den påståede fraflytning i 2009 var klageren omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Heraf fremgår det, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det påhviler derfor klageren, at godtgøre, at hun på noget tidspunkt har opgivet bopælen i Danmark, jf. herved Højesterets domme SKM2001.388 H og SKM2001.483 H.

Denne bevisbyrde har klageren ikke løftet. Det er derfor SKATs opfattelse at hun har bibeholdt sin fulde skattepligt til Danmark i hele periode.

Subsidiært vedrørende skattepligt

Det er SKATs opfattelse at klageren fulde skattepligt er genindtrådt den 9. oktober 2010, hvor klageren igen har rådighed over bolig i Danmark. Der er henset til at klageren driver virksomhed i Danmark, som kræver klagerens tilstedeværelse. Anvendes boligen således under udførelsen af de arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark, er betingelsen om, at opholdet skal have karakter af ferie eller lignende ikke opfyldt, jf. således TfS 1992 198 TS. Herefter indtræder den fulde Skattepligt pga. klagerens erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark.

Opgørelse af indkomst

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens opgørelse af indkomsten, herunder fradrag for lejeudgifter.

(...)”

På retsmødet fastholdt SKAT, at klageren må anses for at være fuld skattepligtig til Danmark i hele perioden. Klageren har drevet virksomhed i Danmark i alle årene og har ligeledes haft rådighed over en lejlighed i Danmark i hele perioden. Klageren har på intet tidspunkt flyttet sit bohave til Dubai, hvilket indikerer, at hun har været usikker på, hvorvidt hun skulle flytte varigt til Dubai. Klageren har desuden alene haft midlertidige lejemål i Dubai, og samlet viser disse forhold, at klagerens hensigt ikke har været at flytte sit liv Dubai og opgive sin tilknytning til Danmark.

Hvis det anerkendes, at klageren er fraflyttet Danmark, og at den fulde skattepligt er ophørt, må denne anses for at genindtræde den 9. oktober 2010, hvor klageren har erhvervet bolig i Danmark og afviklede sin virksomhed i Dubai. Opholdet i Danmark efter denne dato kan ikke anses for at have karakter af ferie eller midlertidige ophold, da klageren foruden bopæl har sin erhvervsmæssige virksomhed i Danmark. Disse forhold må udløse genindtræden af fuld skattepligt.

SKAT anførte videre, at klageren må anses for at drive én samlet virksomhed, hvilket understøttes af, at indsætningerne fra virksomheden i Dubai er indgået på den danske konto.

Endvidere fremhævede SKAT, at spørgsmålet om fradrag for underleverandører kan ikke behandles ved nærværende sag.

Landsskatterettens afgørelse

Ophør af fuld skattepligt

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, påhviler pligten til at svare indkomstskat til Danmark personer, der har bopæl her i landet.

Ved vurderingen af om skattepligten er ophævet i forbindelse med fraflytning skal der foretages en samlet vurdering af den pågældendes tilknytning til Danmark. I praksis tillægges det størst vægt, om skatteyderen har bevaret sin rådighed over en helårsbolig.

I de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, er dette normalt en tilstrækkelig grund til at anse bopælen for opretholdt.

Klageren opsagde den 24. december 2008 sin lejlighed beliggende [adresse1], med virkning fra udgangen af marts 2009. Klageren udsatte dog opsigelsen af lejligheden til den 30. juni 2009, og ifølge kontoudskrifter har klageren betalt husleje til og med juli 2009.

Ifølge faktura fra [virksomhed2] er bohave flyttet fra [adresse1], den 17. juli 2009. Bohavet blev flyttet til en container.

Klageren må således anses for at haft bolig til rådighed frem til dette tidspunkt.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ophørte hverken pr. 1. januar 2009 eller pr. 17. januar 2009, uanset at klageren allerede fra slutningen af 2008 har foretaget handlinger i forbindelse med forberedelse af opstarten af virksomheden i Dubai.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at klageren den 28. januar 2009 forlængede lejeperioden for lejligheden på [adresse1], ligesom klagerens indbo først blev flyttet fra lejligheden den 17. juli 2009. Endvidere er der lagt vægt på, at klageren ønskede at fortsætte den danske virksomhed, men der har i perioden frem til 1. maj 2009 ikke været ansatte til at varetage driften i virksomheden. Klageren har desuden i et ikke uvæsentligt omfang opholdt sig i Danmark i 1. halvår 2009.

Fra juli 2009 har klageren ikke længere opholdt sig her i landet i et væsentligt omfang i henhold til hendes bankkontoudskifter. Derudover har klageren endelig opsagt lejemålet på [adresse1], og er fraflyttet lejligheden.

Landsskatteretten finder derfor, at klagerens fulde skattepligt er ophørt pr. 4. juli 2009, hvor hun rejste til Dubai. Retten har ved vurderingen særlig lagt vægt på, at klageren på dette tidspunkt ikke længere har haft bolig til rådighed i Danmark.

Genindtræden af fuld skattepligt til Danmark

Ifølge lejekontrakt har klageren lejet lejligheden [adresse5], [by1], fra den 15. oktober 2010, hvorfor klageren fra denne dato igen har haft bolig til rådighed i Danmark. Det skal derfor vurderes, hvorvidt klagerens fulde skattepligt er genindtrådt på dette tidspunkt.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, først, når der tages ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlet ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende jf. Skattedepartementets meddelelse 1972, nr. 104. Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her i landet jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

3 retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler følgende:

Det fremgår af klagerens mailkorrespondance, at klageren er fraflyttet boligen i Danmark medio januar 2011. Klageren har derudover indsendt dokumentation for, at hun har lejet et sommerhus i Sverige i perioden 7. februar 2011 - 24. april 2011 med ret til indflytning allerede den 1. februar 2011.

Ifølge klagerens opgørelse over antal dage med ophold i Danmark, har klageren opholdt sig i Danmark i 84 dage i perioden 15. oktober 2010 – 1. februar 2011. Klagerens ophold i Danmark er afbrudt i flere omgange med rejser til bl.a. Dubai, Sverige, [Rusland] samt [Afghanistan].

Da klageren ikke ses at have opholdt sig i Danmark i en periode, der opfylder kriterierne for, at der indtræder fuld skattepligt, især henset til at hun har boet i Sverige, er det disse retsmedlemmers opfattelse, at klagerens fulde skattepligt ikke er genindtrådt i forbindelse med leje af bolig i Danmark i oktober 2010.

Et retsmedlem udtaler følgende:

Ud fra det oplyste må det have været klagerens hensigt at tage varigt ophold i Danmark fra oktober 2010. Det lejemål, hun indgik ved sin hjemkomst, var 2-årigt, og hun drev desuden virksomhed i Danmark i hele 2010. Derfor må hun anses for at være fuld skattepligtig til Danmark på det tidspunkt, hvor hun erhverver bopæl i Danmark.

Det er således dette retsmedlems opfattelse, at klageren blev fuld skattepligtigt til Danmark igen den 15. oktober 2010.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor klagerens fulde skattepligt ikke anses for at være genindtrådt i oktober 2010.

Begrænset skattepligt

Ifølge kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 påhviler pligten til at svare indkomstskat til staten personer, som udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, uanset at vedkommende ikke har bopæl i landet.

Klageren har opretholdt sin danske virksomhed efter fraflytningen, og virksomheden har haft kontor i Danmark. Virksomheden må derfor anses for at have fast driftssted her i landet. Klageren er derfor i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, begrænset skattepligtig af indkomst fra virksomheden.

Efter statsskattelovens § 4, betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, består i penge eller formuegoder af pengeværdi, som skattepligtig indkomst.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Landsskatteretten bemærker indledningsvis, at SKAT ikke ved den påklagede afgørelse har taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt underskuddet skal beskæres med 200.000 kr. i indkomståret 2009, og hvorvidt der skal gives et yderligere fradrag for arbejde udført af underleverandører i indkomståret 2010. Forholdene har ikke tidligere været behandlet af SKAT, og er derfor ikke en del af den påklagede afgørelse. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 5, kan derfor heller ikke finde anvendelse. Landsskatteretten kan i dog i henhold til skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1, foretage afledte ændringer.

Indsætninger:

2008:

SKAT har som følge af indsætning på klagerens bankkonto den 22. december 2008 forhøjet klagerens selvangivne indkomst med yderligere omsætning i virksomheden med 186.521 kr. Af kontoudskriften fremgår det, at indsætningen var på 186.331 kr., og ikke 186.521 kr. som anført af SKAT.

Ifølge fakturaen vedrører indtægten afholdelse af leadership training, der er udført i perioden 4.-11. januar 2009. Landsskatteretten finder derfor, at beløbet skal henføres til beskatning i 2009.

Landsskatteretten nedsætter derfor overskud af virksomhed med 186.521 kr. i indkomståret 2008.

2009 og 2010:

SKAT har som følge af en række indsætninger på klagerens bankkonto i 2009 og 2010 forhøjet klagerens selvangivne indkomst.

Landsskatteretten bemærker, at indsætningen på 186.331 kr. i 2008 skal beskattes i indkomståret 2009, da der jf. ovenstående er tale om arbejde udført i 2009.

Da klageren er begrænset skattepligtig af indtægter oppebåret i virksomheden [virksomhed1], og da der er tale om indsætninger på klagerens [finans1]konto, er det klageren, der bærer bevisbyrden for, at indsætningerne ikke skal anses som omsætning i den danske virksomhed, men i stedet skal henføres til aktiviteten i Dubai.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne ikke er skattepligtige i Danmark. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke har været en klar adskillelse mellem de to virksomheder, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at der i det danske regnskab er fratrukket udgifter, som er afholdt af selskabet i Dubai. Klageren har desuden ikke fremlagt dokumentation for, at indsætningerne er medregnet i selskabet i Dubai. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at der i regnskabet for [virksomhed1] fremgår en mellemregningskonto med selskabet i Dubai. Der er endvidere lagt vægt på, at [finans3] var kunde hos [virksomhed1] allerede inden, klageren påbegyndte aktiviteten i Dubai.

Klagerens repræsentant har anerkendt, at indtægterne fra [virksomhed9] i 2010 på i alt 248.472 kr. er indtægt i den danske virksomhed.

I klagen er det anført, at arbejdet er udført af underleverandører, og at såfremt Landsskatteretten finder, at der skal ske beskatning af beløbet, skal der tilsvarende gives fradrag for udgiften til underleverandører på 166.552 kr. inkl. moms.

Landsskatteretten bemærker hertil, at spørgsmålet om yderligere fradrag for udgiften ikke tidligere har været behandlet af SKAT, og derfor ikke er en del af den påklagede afgørelse.

Da der imidlertid er en sådan nær sammenhæng mellem den yderligere indtægt, der er blevet henført til beskatning, og spørgsmålet om muligt fradrag for udgift til underleverandører, og da der som følge af en manglende behandling af dette spørgsmål ved Landsskatteretten er risiko for, at klageren vil kunne lide retstab, anser Landsskatteretten spørgsmålet for en afledt ændring af klagen, og hjemviser spørgsmålet omkring fradrag for udgifter til underleverandører til førsteinstansbehandling hos SKAT.

Det er repræsentantens opfattelse, at overførslen fra [virksomhed10] på 154.960 kr. er indtægt i virksomheden i Dubai.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der er tale om betaling af faktura nr. 151. Faktura nr. 151 er udstedt til [virksomhed9] A/S. Fakturaen er udstedt i danske kroner og inkl. moms på 31.000 kr.

Landsskatteretten finder derfor, at der er tale om en indtægt fra [virksomhed9], der skal beskattes som en indtægt i den danske virksomhed, uanset at en del af arbejdet ifølge klagerens forklaring blev udført i Tyskland. Forhøjelsen skal dog korrigeres for momsen på 31.000 kr., således at forhøjelsen nedsættes til 123.960 kr. SKATs afgørelse ændres herefter således, at forhøjelse af omsætning ansættes til 3.011.406 kr. i indkomståret 2009 og 372.432 kr. i indkomståret 2010.

Huslejeudgifter:

2009

Udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Privatudgifter kan ikke fratrækkes.

Klageren har i regnskabet for 2009 fortrukket udgifter til husleje vedrørende lejligheden beliggende [adresse1], idet hun har beholdt lejligheden som kontoradresse. Lejligheden blev inden klagerens flytning til Dubai brugt til beboelse og kontoradresse. Der foreligger ikke oplysninger om, hvor stor en del af lejligheden, der blev anvendt erhvervsmæssigt hverken før eller efter fraflytningen, men der må være en formodning for, at i hvert fald ét værelse har været indrettet til arbejdskontor.

Uanset at klageren ikke længere havde folkeregisteradresse på adressen, må det antages, at den andel af lejligheden, der blev erhvervsmæssigt benyttet, var uændret. Lejligheden kan således ikke alene på grund af adresseflytningen anses for at have været 100 % erhvervsmæssigt benyttet. Det fremgår af klagerens kontoudskrifter, at der er betalt en månedlig husleje på 11.930 kr. I regnskabet er der fratrukket 5 x 11.930 kr., svarende til i alt 59.650 kr. Henset til lejlighedens størrelse og antal værelser, skønner Landsskatteretten, at 25 % af udgiften kan henføres til den erhvervsmæssige virksomhed.

Landsskatteretten godkender således, at der kan foretages fradrag for huslejeudgifter med 14.913 kr. i indkomståret 2009.