Kendelse af 19-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Indkomstårene 2007-2010

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for henholdsvis indkomståret 2007 med 1.047.140 kr., for indkomståret 2008 med 1.737.831 kr., for indkomståret 2009 med 1.606.054 kr. og for indkomståret 2010 med 1.333.145 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør i følgende selskaber:

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1],

[virksomhed2] ApS, cvr-nr. [...2],

[virksomhed3] A/S, cvr-nr. [...3] og

[virksomhed4] ApS, cvr-nr. [...4].

Selskaberne er alle koncernforbundne, med [virksomhed1] ApS som moderselskab for de øvrige tre selskaber.

Anparterne i [virksomhed1] ApS ejes 100 pct. af klagerens mor, [person1].

Klageren er endvidere medlem af bestyrelsen for [virksomhed1] ApS sammen med [person1] og [person2] (indtil 5. marts 2003).

Der gælder følgende tegningsregler for selskaberne:

[virksomhed1] ApS tegnes af den samlede bestyrelse, af to bestyrelsesmedlemmer i forening, af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør eller af en direktør alene.

[virksomhed2] ApS tegnes af én direktør.

[virksomhed3] A/S tegnes af den samlede bestyrelse, af to bestyrelsesmedlemmer i forening, af et bestyrelsesmedlem i forening med en direktør eller af en direktør alene.

[virksomhed4] ApS tegnes af én direktør.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet grundlaget for klagerens skat med følgende beløb for 2007-2010:

Indkomståret 2007:

Værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz 500 AUT

+ 328.027 kr.

Værdi af fri bil vedrørende Ferrari Testarossa

+ 142.667 kr.

Værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz 500

+ 26.250 kr.

Værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz ML 63 AMG

+ 32.812 kr.

Værdi af fri bolig på [adresse1], [by1]

+ 259.384 kr.

Underpris ved køb af maleri anset for yderligere løn

+ 258.000 kr.

I alt for indkomståret 2007

+ 1.047.140 kr.

Indkomståret 2008:

Bespisning på diverse restauranter anset for yderligere løn

+ 32.756 kr.

Udgifter i form af dankortkvitteringer anset for yderligere løn

+ 5.262 kr.

Restaurationsbesøg, anført ”bestyrelsen” anset for yderligere løn

+ 4.740 kr.

Køb af arbejdstøj, rensning m.v. anset for yderligere løn

+ 11.797 kr.

Udgifter til Storebæltsforbindelsen anset for yderligere løn

+ 1.545 kr.

Udgifter til ophold og bespisning i [Holland] anset for yderligere løn

+ 18.107 kr.

Udgifter til beslagssmed [person3] anset for yderligere løn

+ 18.995 kr.

Udgifter til champagne, vin og rom m.v. anset for yderligere løn

+ 13.040 kr.

Udgifter til el vedrørende [adresse1], anset for yderligere løn

+ 37.699 kr.

Udgifter til antenneforening vedrørende [adresse1], anset for yderligere løn

+ 1.482 kr.

Diverse udgifter vedrørende [adresse1] anset for yderligere løn, jf. sagsfremstillingen punkt 11

+ 1.241 kr.

Udgifter til [rideklub] anset for yderligere løn

+ 34.145 kr.

Udgifter til overnatning på [hotel] anset for yderligere løn

+ 10.376 kr.

Udgift til overnatning på [hotel] anset for yderligere løn

+ 1.606 kr.

Diverse private udgifter anset for yderligere løn, jf. sagsfremstillingens punkt 21

+ 16.506 kr.

Værdi af fri telefon

+ 3.000 kr.

Kontante hævninger på mellemregninger med [virksomhed3] A/S anset for yderligere løn, jf. sagsfremstillingens punkt 23

+ 150.886 kr.

Udgifter til tur til [Portugal] anset for yderligere løn

+ 42.739 kr.

Udgifter til fly til [Frankrig], anset for yderligere løn

+ 9.301 kr.

Udlæg uden bilag anset for yderligere løn, jf. sagsfremstillingens punkt 31

+ 243.214 kr.

Værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz SL 500 AUT

+ 328.027 kr.

Værdi af fri bil vedrørende Ferrari Testarossa

+ 163.048 kr.

Værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz ML 63 AMG

+ 196.879 kr.

Værdi af frit løsøre anset for yderligere løn, jf. sagsfremstillingens punkt 36

+ 35.500 kr.

Værdi af fri bolig på [adresse1], [by1]

+ 336.200 kr.

Udgifter til ejendomsskat vedrørende [adresse1] anset for yderligere løn

+ 19.740 kr.

I alt for indkomståret 2008

+ 1.737.831 kr.

Indkomståret 2009:

Udgift til bespisning på diverse restauranter anset som yderligere løn

+ 78.406 kr.

Udgifter i form af dankortkvitteringer anset for yderligere løn

+ 3.098 kr.

Restaurationsbilag, anført ”bestyrelsen” anset for yderligere løn

+ 12.395 kr.

Køb af arbejdstøj, rensning m.v. anset for yderligere løn

+ 23.376 kr.

Udgifter til Storebæltsforbindelsen anset for yderligere løn

+ 1.280 kr.

Udgifter til beslagsmed [person3] anset for yderligere løn

+ 11.024 kr.

Udgifter til champagne, vin og rom m.v. anset for yderligere løn

+ 3.770 kr.

Udgifter til el vedr. [adresse1], anset for yderligere løn

+ 25.344 kr.

Udgifter til antenneforening vedr. [adresse1], anset for yderligere løn

+ 3.448 kr.

Diverse udgifter vedr. [adresse1], anset for yderligere løn

+ 18.507 kr.

Udgifter til [rideklub] anset for yderligere løn

+ 34.095 kr.

Udgifter til ophold m.v. på [...], Thailand, anset for yderligere løn

+ 41.551 kr.

Udgifter til overnatning på [hotel] anset for yderligere løn

+ 6.182 kr.

Udgifter til tur til [Spanien] anset for yderligere løn

+ 24.414 kr.

Udgifter til overnatning på [hotel] anset for yderligere løn

+ 6.347 kr.

Udgifter til overnatning på [hotel] anset for yderligere løn

+ 1.993 kr.

Udgifter til ophold og bespisning i [Tyskland] anset for yderligere løn

+ 27.531 kr.

Udgifter til [flyselskab] anset for yderligere løn

+ 21.469 kr.

Udgifter til taxa anset for yderligere løn

+ 4.469 kr.

Diverse private udgifter anset for yderligere løn

+ 7.789 kr.

Værdi af fri telefon

+ 3.000 kr.

Kontante hævninger på mellemregning med [virksomhed3] A/S anset for yderligere løn

+ 129.798 kr.

Værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz SL 500 AUT

+ 328.027 kr.

Værdi af fri bil vedrørende Ferrari Testarossa

+ 122.286 kr.

Værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz SL 500

+ 17.500 kr.

Værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz ML 63 AMG

+ 196.879 kr.

Værdi af frit løsøre anset for yderligere løn

+ 47.300 kr.

Værdi af fri bolig på [adresse1]

+ 336.200 kr.

Udgifter til ejendomsskat vedr. [adresse1] anset for yderligere løn

+ 20.666 kr.

Ikke medregnet indberettet løn fra [virksomhed3] A/S

+ 47.910 kr.

I alt for indkomståret 2009

+ 1.606.054 kr.

Indkomståret 2010:

Bespisning på diverse restauranter anset for yderligere løn

+ 92.812 kr.

Udgifter i form af dankortkvitteringer anset for yderligere løn

+ 2.326 kr.

Restaurationsbilag anført ”bestyrelsen” anset for yderligere løn

+ 3.350 kr.

Køb af arbejdstøj, rensning m.v. anset for yderligere løn

+ 12.414 kr.

Udgifter til Storebæltsforbindelsen anset for yderligere løn

+ 7.163 kr.

Udgifter til beslagsmed [person3] anset for yderligere løn

+ 16.281 kr.

Udgifter til champagne, vin og rom m.v. anset for yderligere løn

+ 18.462 kr.

Udgifter til el vedr. [adresse1] anset for yderligere løn

+ 40.544 kr.

Udgifter til antenneforening vedr. [adresse1] anset for yderligere løn

+ 3.562 kr.

Diverse udgifter vedr. [adresse1] anset for yderligere løn

+ 4.431 kr.

Udgifter til [rideklub] anset for yderligere løn

+ 47.710 kr.

Udgifter til overnatning på [hotel] anset for yderligere løn

+ 3.790 kr.

Udgifter til taxa anset for yderligere løn

+ 1.289 kr.

Diverse private udgifter anset for yderligere løn

+ 29.282 kr.

Værdi af fri telefon

+ 3.000 kr.

Kontante hævninger på mellemregning med [virksomhed3] A/S anset for yderligere løn

+ 94.890 kr.

Udgifter til tur til [Frankrig] anset for yderligere løn

+ 45.313 kr.

Udgifter til tur til [Tjekkiet] anset for yderligere løn

+ 12.812 kr.

Udgifter til overnatning på [hotel] anset for yderligere løn

+ 1.770 kr.

Udgifter til tur til [Tyskland] anset for yderligere løn

+ 19.356 kr.

Udgifter til tur til [Tjekkiet] anset for yderligere løn

+ 25.230 kr.

Værdi af fri bil vedr. Mercedes-Benz SL 500 AUT

+ 260.690 kr.

Værdi af fri bil vedr. Ferrari Testarossa

+ 20.381 kr.

Værdi af fri bil vedr. Mercedes-Benz ML 63 AMG

+ 196.879 kr.

Værdi af løsøre anset for yderligere løn

+ 50.225 kr.

Værdi af fri bolig på [adresse1]

+ 296.200 kr.

Udgifter til ejendomsskat vedr. [adresse1] anset for yderligere løn

+ 22.983 kr.

I alt for indkomståret 2010

+1.333.145 kr.

Det fremgår af selskabernes tegningsregler, at klageren som direktør har mulighed for at tegne alle fire selskaber alene.

På baggrund heraf og det forhold, at klageren er søn af hovedaktionær [person1] finder SKAT, at klageren har bestemmende indflydelse på egen aflønning.

SKAT finder, at sagen er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, for kontrollerede transaktioner, idet selskabet udelukkende er ejet af [person1] af kreditorbeskyttende årsager, men at det reelt er klageren, der har den reelle indflydelse i selskabet, og dermed kontrollerer selskabet. Af den årsag finder SKAT, at sagen er omfattet af den udvidede ligningsfrist for kontrollerede transaktioner.

Bespisning på diverse restauranter, 2008, 2009 og 2010

Selskabet [virksomhed3] A/S har afholdt en del udgifter til bespisning på diverse restauranter i både 2008, 2009 og 2010.

Der er ikke på bilagene anført nogen årsag eller andet, som kan dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter for [virksomhed3] A/S eller andre af selskaberne i koncernen, hvorfor disse anses for at være afholdt i klagerens private interesse. Til støtte herfor kan det anføres, at der for størstedelen af bilagene er tale om restaurationsudgifter i omegnen af klagerens private bopæl, ligesom hyppigheden af bilagene gør, at der ikke synes at kunne være tale om erhvervsmæssige udgifter for selskaberne.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for værende skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udgifter, dokumenteret ved dankortkvitteringer, 2008, 2009 og 2010

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er der enkelte bilag, hvor der udelukkende ligger en dankortkvittering til grund. Kvitteringerne indeholder ikke nogen angivelse af, hvad der er købt, eventuel anledning og deltager. Der er tale om 6 kvitteringer for 2008, 12 kvitteringer for 2009 og 10 kvitteringer for 2010. Kvitteringerne stammer hovedsageligt fra restauranter, caféer eller lignende.

Der er ikke på nogen af bilagene anført, hvad der er købt, samt anledning, hvorfor disse anses afholdt i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for værende skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Restaurationsbesøg, anført ”bestyrelsen”, 2008, 2009 og 2010

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er der enkelte restaurationsbilag, hvor der er angivet ”bestyrelsen” på.

Det forhold, at der på bilaget er anført ”bestyrelsen” gør ikke nødvendigvis, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Der er ikke forhold, som på anden måde tyder på, at der skulle være tale om udgifter tilknyttet bestyrelsesarbejdet.

Bestyrelsen består af 3 personer, og for bilagene fra 6. december 2008, 11. september 2009, 30. maj 2009, 5. august 2009, 12. april 2009 og det udaterede bilag, er der tale om bespisning af 2 personer, hvilket indikerer, at der ikke er tale om bespisning af bestyrelsen. Kun bilaget den 17. oktober 2008 og den 18. december 2010 er der tale om bespisning af 3 personer, men det er ikke yderligere dokumenteret, at det faktisk har været udgifter, der er relateret til bestyrelsen.

Udgifterne anses derfor at være afholdt i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for værende skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Køb af arbejdstøj, rensning m.v.

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er der regnskabsbilag omhandlende køb af tøj, rensning m.v. På enkelte af bilagene er det anført, at der er købt ”arbejdstøj”.

En del af købene af tøjet er sket hos [person4], [by2], men også andre forretninger er anvendt.

Beklædning, der stilles til rådighed i et tjenesteforhold, er som udgangspunkt et skattepligtigt gode, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.5.7. Undtagelser for beskatning er egentlig arbejdstøj, såsom uniformer, kitler, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.

Det fremgår af hjemmesiden for [person4] om forretningen, at de forhandler international mode og eksklusive mærker. Ud fra beskrivelsen er der ikke noget, som angiver, at der skulle være tale om køb af tøj, som er omfattet af undtagelsen for beskatningen. De øvrige køb af tøj er ligeledes foretaget i forretninger som [person4].

Klageren anses skattepligtig af køb af tøj, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Udgifter til rensning af tøj anses for sædvanlige private udgifter, hvor der ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgiften, jf. ligningsvejledningen, afsnit A.E.2.1.1.

Udgifterne anses derfor at være afholdt i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for værende skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udgifter til Storebæltsforbindelsen

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er der regnskabsbilag vedrørende udgifter til Storebæltsforbindelsen. Der er ikke på nogen af bilagene anført den erhvervsmæssige anledning til udgiften.

Arbejdsgiveren må afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen, uden af dette får skattemæssige konsekvenser for den ansatte udover beskatningen af fri bil, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.5.14.1.9. Sådanne udgifter kan eksempelvis være broafgifter.

Sådanne udgifter, der ikke er af driftsmæssig karakter, er ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af fri firmabil.

Idet der på bilagene ikke er anført den erhvervsmæssig anledning til udgiften, anses disse for værende foretaget i klagerens private interesse, og da disse udgifter, jf. ovenstående, ikke er indeholdt i værdi af fri bil, anses klageren for at være skattepligtig af de omhandlede udgifter, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Udgifter til ophold og bespisning i [Holland]

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er der regnskabsbilag vedrørende udgifter til ophold og bespisning i [Holland], Holland, i perioden 22. oktober 2008 til 26. oktober 2008.

Der er tale om dels en udgift på 16.897,95 kr. til [hotel], [Holland]. Udgiften indeholder både forplejning, overnatning, men også diverse turistpakker, såsom ”[...]” og ”I [Holland] @ [...] ”. På bilaget, som er stilet til Mr. & Mrs. [person5], er der anført ”Se på arbejde”.

I forbindelse med turen er der endvidere 3 bilag, som alle vedrører restaurationsbesøg i [Holland].

SKAT finder ikke, at der er dokumenteret en erhvervsmæssig anledning til udgiften – det forhold, at man selv skriver ”se på arbejde” gør ikke, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift for selskabet. Det forhold, at der endvidere er købt turist-arrangementer bestyrker endvidere SKATs antagelse om, at der er tale om en privat tur foretaget i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for værende skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udgifter til beslagsmed [person3]

I regnskabsmaterialet er der bilag fra beslagsmed [person3], [by3], vedrørende sko og såler til en hest.

SKAT finder ikke, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, idet ingen af selskaberne ejer nogen hest, og som sådan heller ikke har erhvervsmæssig hestedrift.

Udgifterne anses derfor for at være foretaget i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for værende skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udgifter til champagne, vin og rom m.v.

[virksomhed3] A/S har købt adskillige flasker af champagne, vin, rom og lignende.

På nær et par bilag, hvor der er anført ”julegaver”, er der ikke påført nogen anledning, modtagere eller lignende på bilagene.

Det forhold, at man på et bilag skriver ”julegaver” sandsynliggør nødvendigvis ikke, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift. I dette tilfælde finder SKAT ikke, at den erhvervsmæssige begrundelse for udgiften er sandsynliggjort – eksempelvis ved anførsel af navn og adresse på modtagerne af de pågældende gaver. Endvidere er det kun på et enkelt bilag anført, at der skulle være tale om julegaver.

Med baggrund heri anser SKAT udgiften for at være foretaget i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for værende skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udgifter til el vedrørende [adresse1]

[virksomhed3] A/S har betalt elregninger vedrørende [adresse1], [by1].

Endvidere har [virksomhed4] ApS også betalt udgifter til el, varme, vand, kloak og renovation. Ejendommen er ejet af [virksomhed4] ApS, men bebos af klageren.

I henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.2 skal der ske beskatning udover fri bolig, hvis arbejdsgiveren betaler andre afgifter, såsom f.eks. varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner.

Klageren skal derfor beskattes af de betalte udgifter til el vedrørende [adresse1], jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Udgifter til antenneforening vedrørende [adresse1]

[virksomhed3] A/S har betalt antenneforening vedrørende [adresse1], [by1]. Ejendommen er ejet af søsterselskabet [virksomhed4] ApS, men bebos af klageren.

I henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.2 skal der ske beskatning udover fri bolig, hvis arbejdsgiveren betaler andre afgifter, såsom f.eks. varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner.

Klageren skal derfor beskattes af de betalte udgifter til antenneudgifter vedrørende [adresse1], jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Diverse udgifter vedrørende [adresse1]

Såvel [virksomhed3] A/S og [virksomhed4] ApS har betalt regninger for diverse udgifter vedrørende [adresse1], [by1].

Ejendommen er ejet af [virksomhed4] ApS, men bebos af klageren.

Der er tale om udgifter til el-, tømrer- og murerarbejde, alarmanlæg, vinduespolering og indboforsikring.

SKAT finder det ikke normalt, at udlejer vil skulle afholde udgifter af denne karakter, hvorfor sådanne udgifter ikke er indregnet i værdi af fri bolig.

SKAT finder ikke, at alarmen kan anses stillet til rådighed i overvejende grad af hensyn til arbejdets karakter, jf. SKM2006.637.SR, hvorfor klageren anses for skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

En indboforsikring dækker kun indboet for bopælen, og dermed ikke for selskabets aktiver, der måtte forefindes på adressen. Med baggrund heri anser SKAT betaling af indboforsikring for at være betaling af en privat udgift, idet denne kun dækker klagerens private indbo, og derfor er selskabet uvedkommende. Klageren anses derfor skattepligtig heraf som yderligere løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Udgifter til [rideklub]

I regnskabsmaterialet er der bilag fra [rideklub] vedrørende opstaldning af hest og eneridetimer.

SKAT finder ikke, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, idet ingen af selskaberne ejer nogen hest, og som sådan heller ikke har erhvervsmæssig hestedrift.

Udgifterne anses derfor for at være foretaget i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for at være skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udgifter til [hotel]

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er der regnskabsbilag vedrørende udgifter til overnatning på [hotel] i [by4] i perioden lørdag den 19. december 2008 til mandag den 21. december 2008 på 6.106 kr., i perioden fredag den 19. september 2008 til lørdag den 20. september 2008 på 4.270 kr., i perioden lørdag den 1. august 2009 til søndag den 2. august 2009 på 2.627 kr., en dankortnota på 3.555 kr. den 20. december 2009, samt overnatning i perioden lørdag den 13. november 2010 til søndag den 14. november 2010 på 3.790 kr.

Der er ikke på nogen af bilagene anført nogen anledning.

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, idet der ikke på nogen af bilagene er anført en erhvervsmæssig anledning. Alle overnatningerne er endvidere foretaget i weekender, hvilket også bestyrker antagelsen om, at der er tale om udgifter foretaget i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for at være skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udgift til overnatning på [hotel]

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er der regnskabsbilag vedrørende udgifter til overnatning på [hotel] i [by4] i perioden fredag den 20. februar 2009 til søndag den 22. februar 2009. Endvidere er der udgifter til Storebæltsforbindelsen i forbindelse med overnatningen.

Der er ikke på nogen af bilagene anført nogen anledning.

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Overnatningerne er endvidere foretaget i en weekend, hvilket også bestyrker antagelsen om, at der er tale om en udgift foretaget i klagerens private interesse.

Endvidere anses udgifter til Storebæltsforbindelsen og parkeringsafgift ikke omfattet af beskatningen af fri bil.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for at være skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udgifter til [hotel], [by5]

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er der regnskabsbilag vedrørende udgifter til overnatning på [hotel] i [by5] i perioden fredag den 5. september 2008 til søndag den 7. september 2008 på 1.606 kr. og i perioden fredag den 28. august 2009 til lørdag den 29. august 2009 på 1.993 kr. Der er ikke på nogen af bilagene anført nogen anledning.

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Alle overnatningerne er endvidere foretaget i weekender, hvilket også bestyrker antagelsen om, at der er tale om udgifter foretaget i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for at være skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udgifter til ophold og bespisning i [Tyskland], 2009

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er regnskabsbilag vedrørende udgifter til ophold og bespisning i [Tyskland], Tyskland, i perioden 21. maj 2009 til 24. maj 2009. Endvidere er der tale om diverse udgifter til bespisning i [Tyskland]. Desuden er der en udgift på 450 Euro til sko købt i [Spanien]. Der er ikke på nogen af bilagene anført nogen anledning eller hvem, der har deltaget i turen. Den samlede udgift er opgjort til 27.531 kr.

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Selskabet har ingen forretningsforbindelse i udlandet, og turen er sket på Kristi Himmelfartsdag, og den efterfølgende weekend, hvilket yderligere bestyrker antagelsen af, at turen har et turistmæssigt islæt og er foretaget i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for at være skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udgifter til taxa, 2009 og 2010

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er der regnskabsbilag vedrørende udgifter til diverse taxaregninger. Der er ikke på nogen af regningerne anført anledning/årsag til regningen eller hvem, der har kørt.

SKAT finder ikke, at der er dokumenteret en erhvervsmæssig anledning til udgiften, idet der ikke på regningerne er anført den erhvervsmæssige anledning for befordringen. Udgifterne anses afholdt i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for at være skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Diverse private udgifter, 2008, 2009 og 2010

I regnskabsmaterialet er der diverse udgifter, såsom cigaretter, diverse mad og drikke, stegepande, videokamera, tæppe, børnetøj, rideudstyr, fyrværkeri, tandlæge m.v. Der er ikke på nogen af regningerne anført anledning/årsag til regningen.

De anførte udgifter er alle udgifter, som anses for værende normale udgifter i en husstand, og hvor der ikke er dokumenteret en erhvervsmæssig anledning til udgiften. Udgifterne anses afholdt i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for at være skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Kontante hævninger på mellemregning med [virksomhed3] A/S, 2008, 2009 og 2010

Klageren har en mellemregning med [virksomhed3] A/S. På mellemregningen bogføres der blandt andet en del kontante hævninger, som klageren foretager på selskabets dankort, og som der i øvrigt ikke er bilag på.

Af ligningsvejledningen afsnit S.F.2.2.4.2, fremgår det blandt andet, at lån, som opstår ved, at hovedaktionæren løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet.

Ifølge SKATs oplysninger har klageren en negativ formue på -798.451 kr. primo 2008, -799.467 kr. primo 2009, -786.165 kr. primo 2010 og -709.550 kr. primo 2011.

Endvidere har klageren i hele perioden haft en ikke ubetydelig gæld til SKAT. Gælden udgjorde pr. 1. august 2008 570.671 kr. og har i hele perioden været stigende til den nuværende gæld pr. 31. januar 2012 på 709.287 kr. SKAT har endvidere foretaget forgæves udlæg hos klageren den 10. december 2010.

På baggrund heraf finder SKAT, at der skal ske beskatning af de kontante hævninger, som klageren foretager på mellemregningen, idet han på hævningstidspunktet er insolvent og der derfor foreligger en formodning om, at lånet ikke vil kunne tilbagebetales.

Udgift til Admiral Hotel, 2010

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er der regnskabsbilag vedrørende udgifter til overnatning på [hotel] i perioden lørdag den 26. juni 2010 til søndag den 27. juni 2010. Der er ikke på bilaget anført nogen anledning.

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Overnatningen er endvidere foretaget i en weekend, hvilket også bestyrker antagelsen om, at der er tale om en udgift foretaget i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for at være skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udgift til tur til [Tyskland], 2010

I regnskabsmaterialet for [virksomhed3] A/S er der regnskabsbilag vedrørende udgifter til tur til [Tyskland], Tyskland, i perioden 22. juli 2010 til 25. juli 2010. Der er tale om en tur for 2 personer. Udgifterne indeholder overnatning på [...], udgifter til bespisning og udgifter til spiritus og cigaretter. Der er ikke på nogen af bilagene anført nogen anledning.

I henhold til Nationalbankens gennemsnitskurser har kursen for Euro været 745,2168 for juli måned 2010, hvorfor denne er anvendt som omregningskurs.

SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Selskabet har ingen forretningsforbindelser i udlandet, og turen synes at have et turistmæssigt islæt, hvorfor turen anses foretaget i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for at være skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Udlæg til klageren, godtgjort af selskabet, hvor bilaget ikke findes, 2008

I regnskabsmaterialet er der udlæg til klageren, som selskabet har godtgjort, men hvor bilagene for udlægget ikke findes. Der foreligger udelukkende klagerens opgørelse af udlæggene med angivelse af art, dato, navn på købested og beløb. Udgifterne vedrører hotelophold, restaurationsbesøg, parkering, Storebælt, tøj, taxa, forsikring og vin m.m.

Idet der ikke foreligger bilag, der dokumenterer, at der er tale om erhvervsmæssige afholdte udgifter anser SKAT udgifterne for foretaget i klagerens private interesse.

Dette vurderes på baggrund af de anførsler af, hvor udgiften er afholdt, samt det forhold, at de øvrige gennemgåede perioder, hvor der foreligger lignende udlæg, og hvor bilagene forefindes, er disse anset for at være foretaget i klagerens private interesse.

I henhold til statsskattelovens § 4 a er man skattepligtig af løn, uanset, om denne ydes i form af penge eller naturalier, hvorfor klageren anses for at være skattepligtig af de omhandlede udgifter.

Mercedes-Benz SL 500 AUT

Selskabet [virksomhed3] A/S anskaffede den 1. april 2005 en Mercedes-Benz SL 500 AUT til en kostpris på 1.509.800 kr. Bilen har stelnummer [...]. Bilen er registreret første gang den 2. juli 2002, og har ifølge [...dk] en nyvognspris på 2.086.849 kr. Der er tale om en benzindrevet bil, som er indregistreret som personbil til privat personkørsel. Bilen er blevet afmeldt af [virksomhed3] A/S den 5. marts 2010, men er blevet indregistreret igen den 28. maj 2010 af søsterselskabet [virksomhed4] ApS.

Klageren har i 2007, 2008 og 2009 medregnet værdi af fri bil med 0 kr., og i indkomståret 2010 med 40.000 kr. For indkomståret 2009 er der angivet 40.000 kr. i værdi af fri bil fra [virksomhed3] A/S, men beløbet er ikke selvangivet hos klageren som direktør.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, er man skattepligtig af værdi af fri bil, hvis denne er stillet til rådighed af arbejdsgiveren for privatkørsel. Klageren har siden 1. april 2005 fået stillet Mercedes-Benz SL 500 AUT – reg.nr. [reg.nr.1] til rådighed for privat kørsel.

Den pågældende bil er anskaffet den 31. marts 2005, og er indregistreret første gang den 2. juli 2002, og dermed er bilen under 3 år gammel på det tidspunkt, hvor selskabet anskaffer den.

I henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.7, så skal der ved beregning af værdi af fri bil tages udgangspunkt i nyvognsprisen, såfremt bilen er under 3 år på anskaffelsestidspunktet. Nyvognsprisen bruges dog kun i det indkomstår, hvori bilen er indregistreret første gang samt de to følgende indkomstår. I det fjerde og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen.

Selskabet har anskaffet bilen i 2005, og dermed er det det fjerde indkomstår efter første indregistrering, og dermed skal beregningsgrundlaget nedsættes til 75 pct. af nyvognsprisen. Ifølge SKATs oplysninger udgør nyvognsprisen 2.086.849 kr., og 75 pct. heraf udgør 1.565.136 kr.

Det forhold, at der er sket en koncernintern overdragelse har ikke betydning for anskaffelsestidspunktet, jf. SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.10.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 4, sættes den skattemæssige værdi af fri bil til en procentdel af bilens værdi. Den skattepligtige værdi af fri bil sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Disse satser er de samme for alle årene 2007-2010.

Værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz SL 500 AUT – reg.nr. [reg.nr.1] beregnes herefter således:

25 pct. af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 pct. af 1.265.136 kr. (1.565.136 – 300.000)253.027 kr.

I alt for 12 måneder328.027 kr.

Idet bilen har været afmeldt i perioden fra 6. marts 2010 til den 27. maj 2010 anses den private rådighed for værende fraskrevet i de hele måneder, hvor bilen har været afmeldt – altså april 2010, hvorfor der kun skal ske beskatning af Mercedes-Benz SL 500 AUT for 11 måneder i 2010.

I henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.3 skal der ske beskatning af hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat brug. Det vil sige, at der ikke gives mængderabat.

På baggrund af ovenstående beskattes klageren af værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz SL 500 AUT med følgende beløb:

Indkomståret 2007:

Fri bil i perioden 1. januar til 31. december+ 328.027 kr.

Indkomståret 2008:

Fri bil i perioden 1. januar til 31. december+ 328.027 kr.

Indkomståret 2009:

Fri bil i perioden 1. januar til 31. december+ 328.027 kr.

Indkomståret 2010:

Fri bil i perioden 1. januar til 31. marts 82.006 kr.

Fri bil i perioden 1. maj til 31. december218.684 kr.

300.690 kr.

Tidligere ansat- 40.000 kr.

260.690 kr.+ 260.690 kr.

Ferrari Testarossa

Selskabet [virksomhed3] A/S anskaffede den 14. juli 1998 en Ferrari Testarossa til en kostpris på 1.147.874 kr., jf. selskabets anlægskartotek.

Bilen har stelnummer [...]. Bilen er registreret første gang den 1. oktober 1987.

Der er tale om en benzindrevet bil, som er indregistreret som personbil til privat personkørsel. Bilen har været afmeldt og indregistreret flere gange med forskellige nummerplader til følge. De perioder, hvor bilen har været indregistreret er som følger:

Reg.nr.

Tilmeldt

Afmeldt

[reg.nr.2]

14. juli 1998

10. juli 2006

[reg.nr.3]

10. august 2006

2. juli 2007

[reg.nr.4]

7. maj 2008

23. december 2008

[reg.nr.5]

21. juli 2009

7. januar 2010

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er man skattepligtig af værdi af fri bil, hvis denne er stillet til rådighed af arbejdsgiveren for privatkørsel.

I henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 anses rådigheden for afskåret, hvis bilen er afmeldt i hele måneder og nummerpladerne er afleveret til SKAT.

Siden indkomståret 2007 har bilen været afmeldt i følgende perioder:

3. juli 2007 – 6. maj 2008 (afmeldt i hele måneder i perioden august 2007 – april 2008)

24. december 2008 – 20. juli 2009 (afmeldt i hele måneder i perioden januar 2009 – juni 2009).

Med baggrund heri finder SKAT, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil vedrørende Ferrari Testarossa for følgende perioder:

Indkomståret 2007:

7 måneder, idet bilen har været afmeldt i månederne august, september, oktober, november og december.

Indkomståret 2008:

8 måneder, idet bilen har været afmeldt i månederne januar, februar, marts og april.

Indkomståret 2009:

6 måneder, idet bilen har været afmeldt i januar, februar, marts, april, maj og juni.

Indkomståret 2010:

1 måned, idet bilen kun er registreret i januar måned.

I henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.7 skal der ved beregning af værdi af fri bil tages udgangspunkt i arbejdsgiverens købspris inklusive moms og eventuelle istandsættelsesudgifter, såfremt bilen er over 3 år på anskaffelsestidspunktet.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 4 sættes den skattemæssige værdi af fri bil til en procentdel af bilens værdi - Den skattepligtige værdi af fri bil sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Disse satser er de samme for alle årene 2007-2010.

Værdi af fri bil vedrørende Ferrari Testarossa - stelnummer [...] beregnes herefter således:

25 pct. af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 pct. af 847.874 kr. (1.147.874 - 300.000) 169.574 kr.

I alt for 12 måneder 244.574 kr.

Pr. måned 20.381 kr.

I henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.3 skal der ske beskatning af hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat brug. Det vil sige, at der ikke gives mængderabat.

Med baggrund i ovenstående beskattes klageren med værdi af fri bil vedrørende Ferrari Testarossa med følgende beløb:

Indkomståret 2007:

7 måneder a 20.381 kr. + 142.667 kr.

Indkomståret 2008:

8 måneder a 20.381 kr. + 163.048 kr.

Indkomståret 2009:

6 måneder a 20.381 kr. + 122.286 kr.

Indkomståret 2010:

1 måned a 20.381 kr.+ 20.381 kr.

Mercedes-Benz SL 500

Selskabet [virksomhed3] A/S anskaffede den 28. april 1997 en Mercedes-Benz SL 500 - stelnr. [...].

Bilen er registreret første gang den 9. august 1989.

Klageren er tidligere blevet beskattet af værdi af fri bil vedrørende denne bil for indkomstårene 1998 og 1999, jf. ToldSkats afgørelse af den 28. februar 2003.

Beregningsgrundlaget udgjorde, jf. ovennævnte afgørelse, 450.000 kr.

Bilen har været afmeldt og indregistreret flere gange med forskellige nummerplader til følge.

De perioder, hvor bilen har været indregistreret er som følger:

Reg.nr.

Tilmeldt

Afmeldt

[reg.nr.6]

28. maj 1997

14. marts 2000

[reg.nr.7]

25. juli 2000

9. marts 2007

[reg.nr.8]

3. august 2009

8. september 2009

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er man skattepligtig af værdi af fri bil, hvis denne er stillet til rådighed af arbejdsgiveren for privatkørsel.

I henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.11 anses rådigheden for afskåret hvis bilen er afmeldt i hele måneder og nummerpladerne er afleveret til SKAT.

Med baggrund heri finder SKAT, at der skal ske beskatning af værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz SL 500 - stelnr. [...] for følgende perioder:

Indkomståret 2007:

3 måneder, idet bilen har været afmeldt i månederne april – december.

Indkomståret 2008:

0 måneder, idet bilen har været afmeldt hele året.

Indkomståret 2009:

2 måneder, idet bilen har været afmeldt i januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, oktober, november og december.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 4 sættes den skattemæssige værdi af fri bil til en procentdel af bilens

værdi - Den skattepligtige værdi af fri bil sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Disse satser er de samme for alle årene 2007-2009.

Beregningsgrundlaget udgør, jf. ToldSkats afgørelse af den 28. februar 2003, 450.000 kr., hvorfor

værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz SL 500 - stelnr. [...] beregnes således:

25 pct. af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 pct. af 150.000 kr. (450.000 - 300.000) 30.000 kr.

I alt for 12 måneder 105.000 kr.

I alt pr. måned 8.750 kr.

I henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.3 skal der ske beskatning af hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat brug. Det vil sige, at der ikke gives mængderabat.

Med baggrund i ovenstående skal klageren beskattes med værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz SL 500 med følgende:

Indkomståret 2007:

3 måneder a 8.750 kr. + 26.250 kr.

Indkomståret 2009:

2 måneder a 8.750 kr. + 17.500 kr.

Mercedes-Benz ML 63 AMG

Selskabet [virksomhed3] ApS har pr. 2. juli 2008 leaset en Mercedes-Benz ML 63 AMG - stelnr. [...] hos [finans1].

Inden bilen blev leaset hos [finans1] blev den lejet hos [virksomhed5]

A/S fra den 12. november 2007, hvor den er indregistreret 1. gang.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 er man skattepligtig af værdi af fri bil, hvis denne er stillet til rådighed af arbejdsgiveren for privat kørsel.

SKAT finder, at bilen Mercedes-Benz ML 63 AMG har været stillet til rådighed for privat kørsel.

Dette baseres på, at der adskillige gange har været tanket i [by1] og omegn, hvor der er blevet tanket mere end 80 liter. Denne bil har en tankkapacitet på. 95 liter, hvorimod bilen Mercedes-Benz SL 500 kun har en tankkapacitet på 80 liter.

Desuden er der i forbindelse med rejsen til Holland foretaget optankning på 81,34 liter i Holland, og 82,79 liter i [by6], hvorfor denne rejse må være foretaget ML 63 AMG. Denne rejse er anset for værende af privat karakter, hvorfor der er tale om privat kørsel. Derfor kan der kun være tale om tankning af Mercedes-Benz ML 63 AMG, når der er tanket mere end 80 liter.

I perioden 25. marts 2008 - 18. december 2010 er der tanket i alt 32 gange, hvor der er tanket mere end 80 liter. Disse er som følger:

7. august [by2] V-power84,28 liter

27. september 2008 [by7] Blyfri 9594,22 liter

5. oktober 2008 [by8]Blyfri 95 82,98 liter

19. oktober [by2] C V-power 84,15 liter

26. oktober 2008 Holland Ult. 98 81,34 liter

26. oktober 2008 [by6] Dynamic 82,79 liter

1. november 2008 [by9] Ultima 95 82,58 liter

8. november 2008 [by9] Ultima 92,48 liter

19. november 2008 [by10] Ultima 95 80,53 liter

28. november 2008 [by11] Bio 95 89,68 liter

11. december 2008 [by12] V-power 84,23 liter

10. januar 2009 [by12] Blyfri 98 87,87 liter

13. januar 2009 [by10] Ultima 95 80,10 liter

19. februar 2009 [by10] Ultima 95 81,12 liter

14. marts 2009 [by10] Ultima 95 89,47 liter

23. april 2009 [by1] Blyfri 95 93,35 liter

29. april 2009 [by13] Ultima 95 92,04 liter

15. maj 2009 [by14] Blyfri 95 94,18 liter

3. juni 2009 [by1] Blyfri 98 80,03 liter

25. juni 2009 [by1] Bio 95 90,72 liter

21. august 2009 [by1] Bio 95 82,71 liter

18. september 2009 [by1] Ultima 95 80,79 liter

15. december 2009 [by1] Bio 95 81,74 liter

11. januar 2010 [by1] Bio 95 88,90 liter

17. marts 2010 [by1] Bio 95 86,31 liter

10. juni 2010 [by1] Bio95 90,05 liter

11. juni 2010 [by1] Bio 9590,62 liter

15. juni 2010 [by15] Blyfri 95 85,51 liter

26. august 2010 [by12] Bio 95 90,28 liter

29. september 2010 [by1] Bio 95 90,50 liter

24. november 2010 [by1] Bio 95 80,67 liter

18. december 2010 [by1] Bio 95 89,77 liter

På baggrund heraf finder SKAT, at bilen har været stillet til rådighed for privat kørsel, og at klageren skal sandsynliggøre at dette ikke er tilfældet ved hjælp af kilometerregnskab, såfremt beskatning af værdi al fri bil skal undgås for denne bil.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 4 sættes den skattemæssige værdi af fri bil til en procentdel af bilens værdi - Den skattepligtige værdi af fri bil sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Disse satser er de samme for alle årene 2007-2010.

Den skattepligtige værdi skal fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet. Dog kan den pris som leasingselskabet/biludlejningen har givet for bilen anvendes ved beregningen af beskatningsgrundlaget.

SKAT har fået oplyst af [virksomhed5] A/S, at deres udtagningspris var 727.517 kr. plus moms, i alt 909.396 kr. inkl. moms, hvorfor dette udgør beregningsgrundlaget.

Værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz ML 63 AMG – stelnummer [...] beregnes således:

25 pct. af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 pct. af 609.396 kr. (909.396 – 300.000)121.879 kr.

I alt for 12 måneder 196.879 kr.

I alt pr. måned 16.406 kr.

I henhold til SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.1.3 skal der ske beskatning af hver enkelt bil, der stilles til rådighed for den ansatte til privat brug. Det vil sige, at der ikke gives mængderabat.

Med baggrund i ovenstående skal klageren beskattes med værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz ML 63 AMG med følgende:

Indkomståret 2007:

2 måneder a 16.406 kr. (november og december)+ 32.812 kr.

Indkomståret 2008:

Hele indkomståret+ 196.879 kr.

Indkomståret 2009:

Hele indkomståret+ 196.879 kr.

Indkomståret 2010:

Hele indkomståret+ 196.879 kr.

Diverse aktiver

Selskabet [virksomhed3] A/S har, i henhold til anlægskartoteket en række aktiver, som i forbindelse med skattesagen for 1997-1999 blev anset for stillet til rådighed for klageren. Endvidere har selskabet efterfølgende anskaffet yderligere aktiver. De omhandlede aktiver er som følger:

Anskaffelses-

tidspunkt

Aktiv

Anskaffelsespris

08.08.1999

Ægte tæppe Kirm 372x265

25.000 kr.

Blev rådighedsbeskattet i 1999

09.08.1999

Ægte tæppe, dueblåt

20.000 kr.

Blev rådighedsbeskattet i 1999

31.03.1998

Landsskabsmaleri af Lars Swane

18.000 kr.

Blev rådighedsbeskattet i 1998 og 1999

30.09.1998-26.01.1999

Standerlampe i snoet smedejern

16.000 kr.

Blev rådighedsbeskattet i 1999

30.09.1998-26.01.1999

Italienske fade

4.000 kr.

Blev rådighedsbeskattet i 1999

08.09.1998

Højbjerg Gardiner

25.000 kr.

Blev rådighedsbeskattet i 1998 og 1999

14.12.1998

Højbjerg Gardiner

9.000 kr.

Blev rådighedsbeskattet i 1998 og 1999

13.09.2004

Armbånd med brillianter

14.185 kr.

15.01.2005

Diamantarmbånd

2.235 kr.

30.01.2008

Solitairering, 18 kt. guld

13.069 kr.

04.08.2008

Arne Jacobsen stole

19.760 kr.

28.08.2008

Konferencebord i valnød

20.800 kr.

21.08.2007

Maleri, Lene Strange ”[...]”

15.000 kr.

30.09.2010

Maleri, P. Mønsted, ”[...]”

95.000 kr.

18.11.2010

Maleri, Kurt Trampedach, ”[...]”

100.000 kr.

Såfremt en ansat får stillet løsøre til rådighed i hjemmet, skal der ske beskatning af dette, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Den skattepligtige værdi svarer, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, til markedsværdien.

I forbindelse med lån af goder skal der ske beskatning svarende til, hvad godet ville kunne lejes til på det fri marked, jf. den juridiske vejledning afsnit C.A.5.9.

SKAT finder, at der skal ske rådighedsbeskatning af de aktiver, hvorpå der skete rådighedsbeskatning i 1998 og 1999, og som stadig fremgår af anlægsaktivet, endvidere skal der ske rådighedsbeskatning på de aktiver, hvor det af anlægskartoteket fremgår, at disse er anskaffet efter 1999, og hvorpå der er en privat anvendelse heraf. Det omtalte aktiver fremgår af ovenstående.

Værdiansættelse:

Tæpper:

I forbindelse med sagsbehandlingen for 1998 og 1999 er det blevet undersøgt, og konkluderet, at det vil koste ca. 20 pct. af godets værdi at leje et sådan. SKAT har ikke konstateret, at en sådan værdiansættelse ikke længere skulle være gældende, hvorfor dette stadig anvendes.

Malerier:

Ved telefonisk forespørgsel er det blevet oplyst, at leje af malerier typisk udgør 3 pct. af maleriets værdi pr. måned - svarende til 36 pct. årligt. SKAT har dog vurderet, at lejen vil være lavere ved langtidsleje, hvorfor denne sættes til 30 pct. årligt.

Møbler:

I forbindelse med sagsbehandlingen for 1998 og 1999 er det konkluderet, at disse anses for at have mistet deres handelsværdi efter de 2 første kalenderår. Herefter beregnes der alene 10 pct. til dækning af forrentning m.v. pr. år. SKAT har ikke konstateret, at en sådan værdiansættelse ikke længere skulle være gældende, hvorfor dette stadig anvendes.

Gardiner:

I forbindelse med sagsbehandlingen for 1998 og 1999 er det konkluderet, at disse anses for afskrevet samme år som ophængt, herefter beregnes der 10 pct. til dækning af forrentning m.v. pr. år. SKAT har ikke konstateret, at en sådan værdiansættelse ikke længere skulle være gældende, hvorfor dette stadig anvendes.

Smykker:

SKAT har konkluderet, at lejen af disse værdiansættes til 10 pct. til dækning af forrentning m.v. pr. år, idet der ikke anses for at være betydeligt værdifald ved brugen.

Med baggrund i ovenstående har SKAT beregnet værdi af frit løsøre således:

Aktiv

Beregning

Indkomståret 2008

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

Ægte tæppe Kirm

25.000 kr. x 20 %

5.000 kr.

5.000 kr.

5.000 kr.

Ægte tæppe dueblåt

20.000 kr. x 20 %

4.000 kr.

4.000 kr.

4.000 kr.

Landsskabsmaleri, Lars Swane

18.000 kr. x 30 %

5.400 kr.

5.400 kr.

5.400 kr.

Standerlampe i snoet smedejern

16.000 kr. x 10 %

1.600 kr.

1.600 kr.

1.600 kr.

Italienske fade

4.000 kr. x 10 %

400 kr.

400 kr.

400 kr.

Højbjerg Gardiner

25.000 kr. x 10 %

2.500 kr.

2.500 kr.

2.500 kr.

Højbjerg Gardiner

9.000 kr. x 10 %

900 kr.

900 kr.

900 kr.

Armbånd med brillianter

14.185 kr. x 10 % (afrundet)

1.400 kr.

1.400 kr.

1.400 kr.

Diamantarmbånd

2.235 kr. x 10 % (afrundet)

200 kr.

200 kr.

200 kr.

Solitaire ring 18 kt. guld

13.069 kr. x 10 % (afrundet)

1.300 kr.

1.300 kr.

1.300 kr.

Arne Jacobsen, 6 stole

19.760 kr.: 24 mdr. = 823 (afrundet)

4.000 kr. (5 mdr. afrundet)

9.800 kr. (12 mdr. afrundet)

6.500 kr.

(7 mdr. + 10 % forrentning i 5 mdr. afrundet)

Konferencebord i valnød

20.800 kr.: 24 mdr. = 866 kr.

4.300 kr. (5 mdr. afrundet)

10.300 kr. (12 mdr. afrundet)

6.900 kr. (7 mdr. + 10 pct. forrentning i 5 mdr. afrundet)

Maleri, Lene Strange, ”[...]”

15.000 kr. x 30 %

4.500 kr.

4.500 kr.

4.500 kr.

Maleri, P. Mønsted, ”[...]”

95.000 kr. x 30 %

0 kr.

0 kr.

7.125 kr.

(3 mdr.)

Maleri, Kurt Trampedach, ”[...]”

100.000 kr. x 30 %

0 kr.

0 kr.

2.500 kr.

(1 md.)

I alt

35.500 kr.

47.300 kr.

50.225 kr.

Med baggrund i ovenstående anses klageren for at være skattepligtig af værdi af frit løsøre med:

Indkomståret 2008 + 35.500 kr.

Indkomståret 2009 + 47.300 kr.

Indkomståret 2010+ 50.225 kr.

Ejendommen [adresse2], [by1]

Selskabet [virksomhed4] ApS købte den 20. februar 2004 ejendommen [adresse1] i [by1]

for 4.242.057 kr. Der er efterfølgende sket en tilgang på ejendommen i 2005 på 271.637 kr.

Den offentlige ejendomsværdi udgør følgende på ejendommen:

1. januar 20013.100.000 kr.

1. januar 20023.150.000 kr.

1. oktober 20043.150.000 kr.

1. oktober 20053.550.000 kr.

1. oktober 20063.700.000 kr.

1. oktober 20076.050.000 kr.

1. oktober 20095.250.000 kr.

Klageren flyttede pr. 1. maj 2005 ind i huset. Der er ikke for nogen af indkomstårene 2007-2010 medregnet nogen værdi af fri bolig, men klageren har den 10. marts 2009, efter denne sagens opstående, pr. brev anmodet om, at værdi af fri bolig for indkomståret 2009 medregnes med 144.000 kr.

Der er ikke vedlagt nogen beregning på, hvordan værdi af fri bolig på 144.000 kr. er opgjort.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 9, skal personer med bestemmende indflydelse over egen aflønning og hovedaktionærer beskattes af fri bolig som et personalegode.

Beskatningen fastsættes som hovedregel med en standardiseret sats på 5 pct. af beregningsgrundlaget. Derudover forhøjes den skattepligtige værdi med tillæg i forhold til beregningsgrundlaget afvigelse fra ejendomsværdien efter ejendomsværdiskatteloven, jf. SKATs juridiske vejledning afsnit

C.A.5.13.1.2.1.

Personkredsen, som er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9 er hovedaktionærer og andre med bestemmende indflydelse på egen aflønning.

Som tidligere beskrevet finder SKAT, at klageren har bestemmende indflydelse på sin egen aflønning, hvorfor SKAT finder, at han er omfattet af reglerne omkring værdi af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9.

Beregningsgrundlaget udgør, jf. SKATs juridiske vejledning afsnit C.A.5.13.1.2.3 det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret og ejendommens anskaffelsessum med tillæg for forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

Beregningsgrundlaget udgør for de enkelte indkomstår følgende:

Indkomstår

Anskaffelsessum

Ejendomsværdi 1/10 året før

Beregningsgrundlag

2007

4.513.694 kr.

3.700.000 kr.

4.513.694 kr.

2008

4.513.694 kr.

6.050.000 kr.

6.050.000 kr.

2009

4.513.694 kr.

6.050.000 kr.

6.050.000 kr.

2010

4.513.694 kr.

5.250.000 kr.

5.250.000 kr.

Endvidere skal værdi af fri bolig, udover 5 pct. af beregningsgrundlaget, beregnes med tillæg af 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Beregningsgrundlag efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A udgør den laveste af følgende værdier:

Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret
Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.
Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskatteloven udgør for de enkelte indkomstår følgende:

Indkomstår

Ejendomsværdi pr. 1.10. i året

Ejendomsværdi pr. 1.1.2001 + 5 %

Ejendomsværdi pr. 1.1.2002

Beregningsgrundlag

2007

6.050.000 kr.

3.255.000 kr.

3.150.000 kr.

3.150.000 kr.

2008

6.050.000 kr.

3.255.000 kr.

3.150.000 kr.

3.150.000 kr.

2009

5.250.000 kr.

3.255.000 kr.

3.150.000 kr.

3.150.000 kr.

2010

5.250.000 kr.

3.255.000 kr.

3.150.000 kr.

3.150.000 kr.

Med baggrund i ovenstående skal værdi af fri bolig på [adresse1] i [by1] vedrørende

klageren medregnes med følgende:

Indkomståret 2007:

5 % af 4.513.694 kr.225.684 kr.

1 % af 3.040.000 kr. 30.400 kr.

3 % af 110.000 kr. (3.150.000 kr. - 3.040.000 kr.) 3.300 kr.

259.384 kr.

12 måneder (1. januar 2007 - 31. december 2007)+ 259.384 kr.

Indkomståret 2008:

5 % af 6.050.000 kr.302.500 kr.

1 % af 3.040.000 kr. 30.400 kr.

3 % af 110.000 kr. (3.150.000 kr. - 3.040.000 kr.) 3.300 kr.

336.200 kr.

12 måneder (1. januar 2008 - 31. december 2008)+ 336.200 kr.

Indkomståret 2009:

5 % af 6.050.000 kr. 302.500 kr.

1 % af 3.040.000 kr. 30.400 kr.

3 % af 110.000 kr. (3.150.000 kr. - 3.040.000 kr.) 3.300 kr.

336.200 kr.

12 måneder (1. januar 2009 - 31. december 2009)+ 336.200 kr.

Indkomståret 2010:

5 % af 5.250.000 kr.262.500 kr.

1 % af 3.040.000 kr. 30.400 kr.

3 % af 110.000 kr. (3.150.000 kr. - 3.040.000 kr.) 3.300 kr.

296.200 kr.

12 måneder (1. januar 2010 - 31. december 2010)+ 296.200 kr.

Ejendomsskat vedrørende [adresse1]

Ifølge SKATs oplysninger har ejendomsskatten vedrørende [adresse1], [by1] udgjort

19.740 kr. i 2008, 20.666 kr. i 2009 og 22.983 kr. i 2010.

Klageren har haft ejendommen stillet til rådighed i perioden.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 9 skal betalt ejendomsskat beskattes særskilt, såfremt arbejdsgiveren har betalt denne.

Klageren anses for at være skattepligtig af ejendomsskatter vedrørende [adresse1], [by1] som yderligere løn i 2008, 2009 og 2010.

Som følge af ovenstående anses klageren skattepligtig af de omhandlede udgifter:

Indkomståret 2008 + 19.740 kr.

Indkomståret 2009 + 20.666 kr.

Indkomståret 2010 + 22.983 kr.

Løn fra [virksomhed3] A/S, 2009

Selskabet [virksomhed3] A/S har 15. december 2010 indberettet, at klageren har modtaget 47.910 kr. i løn vedrørende indkomståret 2009. Klageren har ikke selvangivet nogen lønindkomst for 2009.

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, er man skattepligtig af modtaget løn. Idet klageren i indkomståret 209 har modtaget 47.910 kr. i løn fra [virksomhed3] A/S anses han for skattepligtig heraf.

Som følge af ovenstående anses klageren for værende skattepligtig af modtaget løn fra [virksomhed3] A/S

Indkomståret 2009+ 47.910 kr.

Maleri af Johannes Larsen, ”[...]”

Selskabet [virksomhed3] A/S har den 4. oktober 2007 solgt maleriet “[...]” af Johannes Larsen til klageren for 242.000 kr. Maleriet er den 7. december 2006 blevet vurderet af [virksomhed6] A/S til 400.000 kr. Maleriet er i forbindelse med indlevering til auktion blevet vurderet til en minimumspris på 500.000 kr. den 13. november 2007. Maleriet er siden blevet solgt for 660.000 kr. på auktion den 25. januar 2008.

I egenskab af direktør og søn til den ultimative hovedanpartshaver, som i øvrigt ikke deltager i selskabernes drift eller beslutninger, finder SKAT, at klageren har kontrollerende indflydelse på alle beslutninger i selskaber, herunder også handler med sig selv.

SKAT finder derfor, at disse handler skal ske til priser og på vilkår, som var de foretaget med en uafhængig tredjemand (markedsprisen).

Maleriet er solgt fra [virksomhed3] A/S til klageren den 4. oktober 2007 for 242.000 kr., men kun godt en måned efter denne overdragelse blev maleriet den 13. november 2007 vurderet af [virksomhed6] A/S til en minimumspris på 500.000 kr. Og maleriet er rent faktisk blevet solgt godt 2 måneder senere til noget over vurderingen, nemlig 660.000 kr.

Med baggrund i ovenstående finder SKAT, at markedsværdien for maleriet på tidspunktet for overdragelsen mellem [virksomhed3] A/S og klageren er lig med vurderingen, der finder sted kun en måned efter selve overdragelsen. Vurderingen lyder på 500.000 kr., hvorfor differencen på 258.000 kr. mellem denne og overdragelsesprisen anses for at være yderligere løn til klageren, jf. statsskattelovens § 4 a.

Med baggrund i ovenstående anses klageren skattepligtig af differencen mellem den faktiske overdragelsessum, og den ansatte markedspris på 500.000 kr.

Indkomståret 2007 + 258.000 kr.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for 2007 nedsættes med 589.421 kr., for indkomståret 2008 nedsættes med 1.156.583 kr., for indkomståret 2009 nedsættes med 994.814 kr. og for indkomståret 2010 nedsættes med 734.903 kr.

Klageren har for alle omhandlede indkomstår accepteret beskatning af fri bil for en Mercedes Benz SL 500 AUT og beskatning af fri bolig af ejendommen [adresse1], [by1], idet det er gjort gældende, at der ved beskatningen skal tages højde for, at ejendommen for halvdelen er anvendt erhvervsmæssigt. Det bestrides således ikke, at bilen og ejendommen som udgangspunkt har stået til klagerens rådighed i de omhandlede indkomstår.

For indkomstårene 2008-2010 påklages ikke værdi af fri telefon, 3.000 kr.

For indkomståret 2008 påklages ikke forhøjelsen vedrørende værdi af privat rejse til [Portugal], 42.739 kr., og værdi af privat tur til [Frankrig], 9.301 kr.

For indkomståret 2009 påklages ikke forhøjelse vedrørende værdi af rejse til Thailand, 41.551 kr., værdi af flybilletter til [...], 21.469 kr. og værdi af rejse til [Spanien], 24.414 kr.

For indkomståret 2010 påklages ikke forhøjelse vedrørende værdi af tur til [Frankrig], 45.313 kr., og værdi af tur til [Tjekkiet], 12.812 kr. og 25.230 kr.

Repræsentanten har til støtte for sine påstande anført, at hovedparten af de omhandlede udgifter og overførsler er af erhvervsmæssig karakter og overføres som følge af foretagne udlæg på vegne af de omhandlede selskaber eller udgør erhvervsmæssige omkostninger afholdt i selskabernes interesse.

Det er endvidere gjort gældende, at alene én af de i sagen omhandlede biler har stået til klagerens rådighed som fri bil i de omhandlede indkomstår.

Det gøres således overordnet gældende, at de af selskaberne, [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] A/S, afholdte udgifter har været af erhvervsmæssig karakter, og dermed ikke skal medregnes som skattepligtig indkomst hos klageren.

Værdi af fri bil

Klageren har i de omhandlede indkomstår som udgangspunkt haft rådighed over Mercedes Benz SL 500 AUT, tilhørende [virksomhed3] A/S. Bilen blev anskaffet af selskabet den 1. april 2005. Bilen udgør det transportmiddel, klageren benyttede til privat transport ved behov i de perioder, hvor det i øvrigt har været muligt at benytte bilen.

I perioden 13. november 2006 til 12. november 2007 var klageren frakendt retten til at føre bil. I denne periode har klageren således ikke benyttet selskabernes biler til hverken privat eller erhvervsmæssig transport, hvorfor der ikke er baggrund for at foretage en beskatning af klageren af værdi af fri bil i denne periode.

Bilen har ved flere lejligheder haft problemer med fælgene, der har måttet indleveres til reparation i Tyskland. I hvert enkelt tilfælde, 2 eller 3 gange i alt, har bilen i forbindelse med reparation af fælgene været opmagasineret i flere måneder hos det enkelte autoværksted, der stod for at foretage reparation af fælgene, idet fælgene har skullet sendes til Tyskland for at blive efterset og repareret.

Det gøres gældende, at bilen i disse perioder ikke har været til rådighed for klageren, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil i de omhandlede perioder. På denne baggrund skal værdien af fri bil for de enkelte indkomstår reduceres med de perioder, hvor bilen har været opmagasineret.

I de perioder, hvor bilen ikke har stået til rådighed for klageren, har han i videst muligt omfang forsøgt at frigøre selskabets anden Mercedes Benz SL 500, anskaffet den 28. april 2007, således at han kunne benytte denne. I det omfang bilen kunne frigøres fra øvrige erhvervsmæssige opgaver i perioden, har klageren benyttet bilen også i et vist omfang til privat transport i de perioder, hvor den nyere Mercedes ikke var til rådighed. Det accepteres, at der beregnes værdi af fri bil for denne bil i de perioder, den anden Mercedes ikke har været tilgængelig.

Det gøres gældende, at den omhandlede Ferrari Testarossa ikke har været til rådighed for klageren. Der er tidligere afsagt afgørelser af SKAT vedrørende netop dette spørgsmål, hvor bilen til trods for, at den har været registreret i enkelte perioder, ikke skulle betragtes som stående til klagerens rådighed. Bilen har løbende været til salg uden, at det har været muligt at afhænde den. Afgiften på bilen er berigtiget, og dette har besværliggjort et salg. Bilen har i selskabet været benyttet til reklame og markedsføring. Bilen har derfor alene været benyttet erhvervsmæssigt.

Det gøres gældende, at klageren på denne baggrund havde en retsbeskyttet forventning om ikke at skulle beskattes af værdi af fri bil vedrørende Ferrari Testarossa, uanset, at denne i perioder var registreret. En eventuel beskatning af bilen kan således alene foretages med fremadrettet virkning, således, at klageren har en mulighed for at indrette sig efter den eventuelle beskatning, såfremt bilen fortsat er indregistreret.

Endelig gøres det gældende, at det for så vidt angår den i sagen omhandlede leasede Mercedes Benz ML 63 AMG, som ved køb er lavet om til en varebil, er SKAT, der skal løfte bevisbyrden for, at bilen reelt har været benyttet til privat transport i den omhandlede periode. Det bestrides, at SKAT har løftet denne bevisbyrde, ligesom det bestrides, at bilen på nogen måde har været benyttet til privat transport af klageren.

Repræsentanten har på vegne klageren endvidere anført, at det i relation til spørgsmålet om beskatning af fri bil helt overordnet er væsentligt at være opmærksom på, at klageren ikke har børn og dermed som udgangspunkt alene har behov for en enkelt bil for at opfylde sit fulde private transportbehov. Klagerens samlever har egen bil og må ikke benytte klagerens bil, idet hun ryger og rider. Klageren er meget overfølsom overfor hestehår og får luftvejsproblemer i forbindelse med rygning. Samleveren benytter på denne baggrund ikke klagerens bil, idet hun ikke må ryge i bilen eller benytte denne til og fra ridning. Klageren har således ikke noget kørselsbehov ud over den ene bil, der er stillet til hans rådighed.

Det skal endvidere fremhæves, at [virksomhed3] A/S´ biler, bortset fra bilen stillet til rådighed for klageren, er parkeret på selskabets adresse i [by14], når de ikke benyttes erhvervsmæssigt. Selskabets adresse er beliggende mere end 40 km fra klagerens personlige bopæl i [by1]. Der er således ikke umiddelbar adgang for klageren til uden større gene at benytte de omhandlede biler. Dette bør endvidere tillægges vægt ved vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt de omhandlede biler har været stillet til klagerens rådighed i de omhandlede indkomstår.

Det bemærkes for god ordens skyld, at ovenstående faktorer netop er tillagt betydning i forbindelse med Told- og [Skatteregionen]s tidligere afgørelse, hvorefter klageren alene skulle beskattes af én bil til rådighed, og der ses ikke på nuværende tidspunkt under de foreliggende faktiske omstændigheder at være baggrund for at udvide denne tidligere afgørelse og anse yderligere biler for stillet til rådighed for klageren.

Det skal endvidere bemærkes, at SKAT i sin afgørelse vedrørende klagerens skatteansættelse for de efterfølgende indkomstår 2012 og 2013 tillige alene har beskattet klageren af rådigheden over én af selskabets biler. SKATs afgørelse af 23. september 2015 vedrørende ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2012 og 2013 er fremlagt.

Det synes som om, at SKAT i meget væsentligt grad har forsøgt med alle mulige midler at gennemføre så væsentlige forhøjelser af klageren og de enkelte selskabers skatteansættelser som muligt. Dette formentlig ikke alene ud fra en skatteretlig vurdering, men tillige baseret på nogle forudsætninger om at kunne gennemføre ransagning m.v. i sagen. Det synes under alle omstændigheder påfaldende, at klageren i årene forud for de i nærværende sag omhandlede år alene beskattes af værdi af fri bil for en enkelt bil og i de efterfølgende indkomstår alene beskattes af værdi af fri bil for en enkelt bil, hvorimod der i nærværende sag søges gennemført beskatning af et betydeligt antal biler, hvoraf hovedparten ikke har været anvendt på nogen måde i privat regi.

Vedrørende de konkrete forhold for hver enkelt bil er følgende anført:

Mercedes Benz SL500 aut.

Bilen blev indkøbt af [virksomhed3] A/S med henblik på at tjene for firmabil for klageren, der således har haft bilen til rådighed som repræsentationsbil i forbindelse med kørsel til møder og lignende på selskabets vegne i perioden efter 1. april 2005. Bilen har tillige været stillet til rådighed for klagerens private benyttelse i det omfang, klageren har haft mulighed for at benytte bilen. Bilen erstattede en Mercedes Benz SL500, som selskabet tidligere havde stillet til rådighed for klageren, jf. nedenfor.

Det bestrides ikke, at klageren som udgangspunkt har haft rådighed over den omhandlede Mercedes-Benz SL500 aut. i årene 2007-2010. Klageren har selvangivet værdi af fri bil vedrørende denne bil med 40.000 kr. for indkomståret 2010. Samtidig hermed har klageren anmodet SKAT om at genoptage skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 med henblik på at gennemføre beskatning af fri bil for denne bil i disse indkomstår. SKAT har ikke reageret på klagerens eller revisors henvendelse. Henvendelsen er fremlagt i form af klageren og revisors skrivelse af 10. marts 2011 til SKAT og rykkerskrivelse til SKAT af 20. oktober 2011 er fremlagt. Begge skrivelser er udarbejdet forud for SKATs forslag til afgørelse og klagerens kendskab til sagens eksistens.

Bekræftelse fra Fyns Politi om, at klageren i perioden 13. november 2006 til 12. november 2007 var frakendt retten til at køre bil er fremlagt.

Bilen har i de år, den har været stillet til rådighed for klageren haft en række problemer med fælgene, hvilket har medført, at fælgene har måttet indleveres til reparation i Tyskland. I hvert enkelt tilfælde – 4 gange i alt – har bilen i forbindelse med reparation af fælgene været opmagasineret i flere måneder. Dette fordi fælgene har skullet sendes til Tyskland for at blive efterset og repareret. Baggrunden for, at bilen ikke har kunnet køre i forbindelse med, at fælgene var afmonteret og til reparation i Tyskland er, at bilen er blevet specialindrettet med henblik på at kunne køre netop med de omhandlede fælge. Der er således lavet en række ændringer ved bilens støddæmpere, der er tilføjet hydraulik. Dette umuliggør reelt benyttelsen af andre fælge uden afholdelse af betydelige omkostninger til reetablering af bilens oprindelige støddæmpning og mekaniske indretning på hjulene. Dette har i realiteten medført, at benyttelse af bilen har været umuliggjort i de omhandlede perioder.

Til dokumentation for, at bilen har været opmagasineret og henstået ubenyttet i længere perioder er fremlagt en række mails fra klageren til importør af de omhandlede fælge, [virksomhed7] A/S. Det fremgår med klarhed af de omhandlede mails, der stammer fra 2010, at bilen ikke har kunnet benyttes i længere perioder af flere gange i såvel indkomståret 2009 som 2010.

Det drejer sig om følgende perioder:

2 måneder af 2008 – den præcise periode kan ikke dokumenteres

3 måneder af 2009 – den præcise periode kan ikke dokumenteres

Fra 3. august 2009 til 8. september 2009 – i denne periode var Mercedes SL 500 indregistreret til erstatning af denne bil.

Fra 9. marts 2010 til 17. juni 2010 – i denne periode var bilen afregistreret.

Baggrunden for, at bilen blev afregistreret var, at bilen forventedes at være uden fælge i en længere periode henset til de tidligere tidsforløb i forbindelse med reparation af de omhandlede fælge. Det forholdt sig samtidig således, at der foregik en række koncerninterne strukturændringer, der gjorde det hensigtsmæssigt at overføre ejerskabet af den omhandlede bil til [virksomhed4] ApS. Baggrunden for strukturændringen var, at alle ikke-driftsrelaterede eller alene delvist driftsrelaterede aktiver i [virksomhed3] A/S på tidspunktet blev overført og samlet i [virksomhed4] ApS for at sikre et bedre overblik vedrørende selskabernes kapital og udgiftsstruktur samt med henblik på at imødegå en række ønsker fra selskaberne bankforbindelse om et bedre overblik og struktur i relation til de omhandlede selskabers drift.

Bilen blev den 28. maj 2010 registreret af [virksomhed4] ApS. Fælgene blev først modtaget fra reparationen nogle dage senere og herefter genmonteret, således at udlevering af bilen først fandt sted til 17. juni 2010.

Det bestrides ikke, at Mercedes Benz SL500 aut. har været stillet til rådighed for klagerens private anvendelse i indkomstårene 2007-2010. Det bestrides, at værdien af fri bil skal opgøres, som SKAT lægger til grund i afgørelsen af 24. august 2012.

Det bestrides videre ikke, at værdien af et fuldt års anvendelse af bilen i overensstemmelse med SKATs beregning i sagsfremstillingen i alt for 12 måneder svarer til 328.027 kr. Dette dog kun frem til bilens overdragelse til [virksomhed4] ApS for 500.000 kr. i maj 2010.

Det ses i praksis, at rådigheden over en bil ikke anses for afskåret i forbindelse med frivillig indlevering til en forhandler eller lignende i eksempelvis vinterperioden. Det gøres gældende, at denne praksis ikke kan overføres direkte til denne sag, idet klageren har været berøvet muligheden for på eget initiativ at få udleveret bilen og benytte denne uden videre. Der er tale om meget specielle fælge og en specialindrettet bil, hvilken medfører en i realiteten fuldstændig rådighedsberøvelse af bilen. Dette fremgår også meget klart at den frustration, klageren giver udtryk for i sine skrivelser til importøren.

Det fremgår med klarhed af denne dokumentation, at klagerens rådighed over bilen har været afskåret i en periode på minimum 6 måneder forud for indkomståret 2010. Det har imidlertid ikke været muligt ved gennemgang af mailkorrespondance m.v. at dokumentere præcis, i hvilke perioder i 2008 og 2009 fælgene har været indgivet til reparation. Det er klagerens erindring, at fælgene har været afmonteret og til reparation i 2 måneder i efteråret 2008, 3 måneder i starten af 2009 og igen i perioden 3. august – 8. september 2009. Det gøres gældende, at rådighedsbegrænsningen er tilstrækkeligt dokumenteret og sandsynliggjort ved de fremlagte mails, der med klarhed dokumenterer det samlede tidsforløb og er udformet forud for skattesagens opståen.

For så vidt angår indkomståret 2010 gøres det gældende, at der skal foretages beskatning af rådighed over fri bil for perioden 1. januar – 9. marts 2010 med den samme værdi som i de forudgående år. Bilen har herefter været afmeldt i perioden 9. marts – 28. maj 2010, hvorefter bilen blev udleveret til klageren den 17. juni 2010. Det gøres gældende, at der i denne periode har været foretaget en effektiv rådighedsberøvelse af bilen, hvorfor der ikke kan foretages beskatning.

Videre gøres det gældende, at beskatningen for perioden 17. juni 2010 – december 2010 skal foretages på baggrund af bilens anskaffelsessum for [virksomhed4] ApS, 500.000 kr. Bilens overdragelse var, jf. ovenfor, ikke et forsøg på at omgå eller ændre beskatningsgrundlaget, men begrundet i reelle omstruktureringer i koncernen.

Ferrari Testarossa

[virksomhed3] A/S anskaffede bilen med henblik på at opnå en avance ved afhændelse af bilen. Selskabet var registreret som detailforhandler af biler og vurderede på købstidspunktet, at der var god mulighed for at opnå en avance. Til dokumentation for, at selskabet er registreret med detailhandel med personbiler som bilbranche, er fremlagt i form af udskrift fra Virk.dk.

På trods af en ganske betragtelig salgsindsats i perioden fra 1998 og i de efterfølgende år viste det sig umuligt at opnå en avance ved afhændelse af bilen, ligesom der ikke er afgivet købstilbud på Ferrarien, der gjorde, at selskabet fandt det hensigtsmæssigt at afhænde denne med henblik på at reducere værditabet mest muligt. Det viste sig at være en udfordring, at den danske registreringsafgift på bilen var indbetalt. En række af de interesserede købere tilkendegav klart, at en handel kunne være kommet i stand, hvis denne kunne gennemføres uden afgift. Dette har dog imidlertid ikke været muligt. Bilen har i de omhandlede perioder været indregistreret med henblik på, at potentielle købere af bilen har kunnet prøvekøre denne. Dette har været en nødvendighed i salgsøjemed, og bilen har i de omhandlede perioder været prøvekørt flere gange af interesserede købere.

I hele perioden, hvor [virksomhed3] A/S har været ejer af bilen, har man udover de løbende salgsbestræbelser tillige benyttet Ferrarien i reklameøjemed. Den er benyttet som blikfang i selskabets brochurer og i andre sammenhænge, hvor bilen med rimelig fornuft har kunnet tiltrække opmærksomhed og interesse om selskabet. Denne reklamemæssige indsats har ganske givet båret frugt, og der er fortsat i branchen samarbejdspartnere og interessenter, der løbende forespørger, hvor vidt bilen fortsat forefindes i selskabet, og dermed tydeligt tilkendegiver, at Ferrarien har skabt en genkendelseseffekt og hensigtsmæssigt har fungeret som et reklametiltag, uanset, at dette ikke på nogen måde var hovedhensigten ved anskaffelse af bilen.

Ferrarien er efterfølgende i indkomståret 2010 afhændet til et tysk leasingselskab med henblik på at få frigjort den likviditet, der var bundet i registreringsafgiften. Ved eksport af bilen blev registreringsafgiften delvist tilbagebetalt efter de gældende bestemmelser herom. Salget skete mod aftale om at lease bilen i en efterfølgende periode. Der er således betalt leasingafgift til leasingselskabet efter bilens afhændelse. Imidlertid frigjorde den anvendte fremgangsmåde et beløb på 570.618 kr. i form af tilbagebetalt registreringsafgift på 405.118 kr. og frigivet likviditet ved salget på 165.500 kr. Salgsaftalen, leasingaftale og afgørelse om afgiftsgodtgørelse er fremlagt.

Det gøres gældende, at bilen ikke har stået til klagerens rådighed i de omhandlede perioder, hvor bilen har været indregistreret på danske plader. Den har alene været benyttet erhvervsmæssigt.

Ferrarien har i hele ejertiden været parkeret på [virksomhed3] A/S´ adresse, beliggende mere end 40 km fra klagerens privatadresse. Der foreligger ikke konkrete indikationer på privat benyttelse på nogen måde. Det skal fremhæves, at bilen i perioden fra august 2006 til januar 2010 kun har kørt ca. 2.000 km. Synsrapport af 8. august 2006 er fremlagt, hvoraf det fremgår, at bilen på dette tidspunkt havde kørt 79.000 km mod 81.000 km på salgstidspunktet.

Det skal ikke på nogen måde bestrides, at der er tale om en personbil på hvide plader, hvorfor det i praksis som udgangspunkt påhviler en hovedanpartshaver i selskabet at dokumentere, at der ikke har været tale om privat benyttelse. En sådan fremlægges normalt i form af en udfyldt kørebog. En sådan foreligger ikke i nærværende sag. Baggrunden herfor er, at klageren tidligere ved drøftelser med SKAT angående beskatning af Ferrarien har fået oplyst, at han alene skulle beskattes af privat benyttelse af selskabets Mercedes. Af Told- og [Skatteregionen]s afgørelse af 28. februar 2003 vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1997-1999 anføres således følgende:

”Selskabet har siden 28.04.1997 haft en Mercedes 500 Cabriolet indregistreret i selskabet. Køretøjet har været stillet til rådighed for direktør [person5]s private anvendelse.

Selskabet har ligeledes haft en Ferrari Testarossa indregistreret i selskabet. Køretøjet er indregistreret til selskabet den 14.07.98. Køretøjet er ligeledes til rådighed for direktør [person5], og er ved flere lejligheder observeret af politiet ved direktørens privatadresse i [by2].

Beskatningsgrundlaget er opgjort på grundlag af højeste værdiansættelse, som i 1998 var 400.000 kr. og i 1999 var 450.000 kr. Satserne var i 1998 23 % og ændres i 1999 til 24 %.

Regionen har accepteret, at der kun sker beskatning af fri bil for direktør [person5], idet han er ene i husstanden.”

Opmærksomheden henledes på, at der er tale om en afgørelse fra en Told- og Skatteregion og ikke var en kommunal skattemyndighed, der var underordnet de daværende skatteregioner.

Det gøres gældende, at klageren baseret på den foreliggende afgørelse fra Told- og Skatteregionen ikke har haft nogen baggrund for at anse det for påkrævet at udarbejde en kørebog for Ferrariens erhvervsmæssige anvendelse i de efterfølgende indkomstsår. Det er ved afgørelsen klart og tydeligt tilkendegivet, at der overfor klageren alene skulle ske beskatning af én fri bil.

Der er ikke efterfølgende indtrådt afgørende ændringer i forholdene vedrørende klageren, der på nogen måde med klarhed har indikeret, at klageren skulle forespørge SKAT om, hvorvidt den tidligere afgørelse fortsat var gældende, eller på anden måde skulle ændre på den fremgangsmåde, der tidligere var benyttet og var godkendt af SKAT.

Det gøres på denne baggrund gældende, at SKAT ikke har været berettiget til ved afgørelse af 24. august 2012 med virkning fra indkomståret 2007 og fremefter at foretage beskatning af værdi af fri bil for den omhandlede Ferrari Testarossa. Hvis SKAT vurderer, at den tidligere vejledning og afgørelse, som med klarhed er meddelt klageren og selskabet [virksomhed3] A/S, ikke kan påberåbes med bindende virkning, er SKATs rette fremgangsmåde at pålægge selskabet med fremtidig virkning at føre en præcis og minutiøs kørebog med henblik på at dokumentere, at der alene er tale om erhvervsmæssig kørsel i den omhandlede Ferrari. Dette er ikke sket og giver selvsagt ikke mening på nuværende tidspunkt, hvor Ferrarien er afhændet.

På den foreliggende baggrund er der ikke basis for at beskatte klageren af værdi af fri bil for den i sagen omhandlede Ferrari i de i denne sag omhandlede indkomstår. For indkomståret 2007 kan der under alle omstændigheder ikke gennemføres beskatning i den del af 2007, hvor klageren var uden kørekort og dermed ikke berettiget kunne benytte Ferrarien.

Mercedes Benz SL500

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at foretage beskatning af rådighed over bilen i 2007, i det klageren i perioden, hvor bilen var indregistreret, 1. januar 2007 til 9. marts 2007, var frakendt kørekortet, hvorfor han ikke har haft rådighed over bilen.

Det bestrides ikke, at bilen har stået til klagerens rådighed i perioden fra 3. august 2009 til 8. september 2009, hvor bilen var indregistreret. I denne periode benyttede klageren bilen til privat befordring, idet klageren ikke i denne periode havde mulighed for at benytte den Mercedes, der normalt var stillet til hans rådighed, da den var til reparation af fælge. Beskatningen i 2 måneder af 2009 kan således tiltrædes.

Mercedes Benz ML63 AMG

Der er ikke fra SKATs side fremlagt nogen form for konkret dokumentation for privat benyttelse af bilen. En stadfæstelse af SKATs afgørelse vil være i strid med gældende praksis.

[virksomhed3] A/S har siden 2. juli 2008 leaset en Mercedes Benz ML63 AMG hos [finans1]. Forud for indgåelse af leasingsaftalen var bilen i en periode fra 12. november 2007 lejet af selskabet [virksomhed5] A/S af [virksomhed3] A/S.

Bilen er indregistreret og indrettet som en varebil på gule plader. I henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, påhviler det SKAT at dokumentere privat anvendelse af bilen, såfremt der skal gennemføres beskatning af bil til rådighed hos klageren. Der er således en formodning for, at varebilen, der er indkøbt og indrettet til varetransport, reelt alene benyttes erhvervsmæssigt i virksomheden. Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at bilen har været benyttet privat i den omhandlede periode.

I afgørelse af 24. august 2012 har SKAT henvist til, at bilen adskillige gange har været tanket i [by1] og omegn. Det gøres gældende, at det faktum, at bilen måtte være tanket i [by1] med ugers og flere gange med måneders mellemrum, ikke på nogen måde kan tages til indtægt for, at varebilen har været benyttet til privat transport i den omhandlede periode. Dette uanset, at klageren har privat bopæl i [by1]. I henhold til praksis skal der foreligge en meget præcis og veldokumenteret dokumentation for privat anvendelse for, at SKAT kan anses for at have løftet bevisbyrden for privat benyttelse af en varebil på gule plader. Fra administrativ praksis kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 19. august 2013, sag 12-0192125, hvor observation af en gulpladebil på parkeringspladsen ved en golfklub 2 gange inden for 14 dage ikke var tilstrækkelig dokumentation for privat benyttelse. Landsskatteretten udtalte, at ”Da SKAT ikke har foretaget en egentlig observation af, at den omhandlede bil har været benyttet privat, finder Landsskatteretten ud fra den samlet konkret vurdering, at der ikke i tilstrækkelig grad er godtgjort, at bilen har været anvendt privat”. Den omhandlede skatteyders ægtefælle arbejdede i den omhandlede golfklub.

Der kan videre henvises til Landsskatterettens kendelse af 21. juli 2014, sag nr. 11-0298665, hvor en skatteyder lørdag den 24. november 2007 blev truffet på parkeringspladsen uden for et supermarked, men oplyste til SKAT, at indkøbene vedrørte en julefrokost samme aften for firmaets medarbejdere. Landsskatteretten bemærkede ved sagens afgørelse, at ”SKAT ved de foretagne observationer af køretøjet den 24. november 2007 på parkeringspladsen foran ”virksomhed 3” konkret ikke ses at have godtgjort, at du anvendte varevognen privat...”

Det bestrides, at bilen har været anvendt til privat kørsel, og SKAT har ikke på nogen måde dokumenteret dette.

Det fremgår videre af SKATs afgørelse, at den omhandlede Mercedes Benz ML63 AMG har været benyttet i forbindelse med transport til Holland vedrørende en rejse, der betragtes som værende af privat karakter.

Det bestrides ikke, at varebilen blev anvendt til transport til Holland. Det bestrides imidlertid, at den omhandlede rejse var af privat karakter. Rejsen havde konkret til formål at drøfte forretninger og kommende opgaver med moderselskabet til en af selskabets største og væsentligste erhvervskunder. Det bemærkes i den forbindelse at [virksomhed3] A/S forud for rejsen havde løst en betydelig mængde opgaver i Holland, både for [virksomhed8] og [virksomhed9] A/S. SKATs vurdering af rejsens formål og karakter bestrides således, og for en nærmere beskrivelse og gennemgang af rejsen og dens erhvervsmæssige karakter, jf. nedenfor.

For god ordens skyld gøres det gældende, at selv i det tilfælde, hvor Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at rejsen til Holland efter en konkret vurdering har haft et sådant privat islæt, at den ikke i overvejende grad kan betragtes som erhvervsmæssig og dermed en fradragsberettiget udgift i [virksomhed3] A/S, har selve transporten til og fra Holland været erhvervsmæssig, idet der er foretaget besøg hos [virksomhed8] med henblik på besigtigelse af tidligere og mulige nye opgaver for [virksomhed8] i Holland samt foretaget konkrete drøftelser med kontakter hos selskabet. Den konkrete transport har således under alle omstændigheder været erhvervsmæssig, hvorfor SKATs bevisbyrde for, at der er foretaget privat befordring i den omhandlede Mercedes Benz ML63 AMG, ikke kan anses for løftet alene af denne årsag.

Ejendommen [adresse1], [by1]

Det bestrides ikke, at ejendommen [adresse1], [by1], er stillet til rådighed for klageren, der har sin private adresse der og er bosiddende på ejendommen.

Ejendommen tjener endvidere til repræsentative formål for [virksomhed3] A/S, idet selskabets produktionslokaler ikke indeholder egnede lokaler til afholdelse af møder. Ejendommen benyttes således til repræsentative formål i forbindelse med møder og drøftelser med selskabets samarbejdspartnere og interessenter i form af eksempelvis bankforbindelser, samarbejdspartnere, kunder m.v.

Det gøres gældende, at de omkostninger, selskabet har afholdt til indretning af ejendommen, er af erhvervsmæssig karakter og dermed fradragsberettigede for selskabet og ikke skattepligtige for klageren.

I det omfang Landsskatteretten finder, at de omhandlede aktiver er stillet til rådighed for klagerens private brug, gøres det gældende, at værdiansættelsen af de omhandlede aktiver er foretaget til for højt et beløb og skal nedsættes betydeligt, ligesom det gøres gældende, at der skal foretages en fordeling mellem ejendommens anvendelse til bolig og selskabets erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen.

Ejendommen er delvist stillet til rådighed for klageren, idet ejendommen også benyttes af [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] A/S i forbindelse med repræsentative formål og til opbevaring af erhvervsmæssige aktiver af varierende karakter.

Det gøres gældende, at den af SKAT i sin afgørelse beregnede værdi af fri bolig skal reduceres med 50 pct., idet ejendommen alene for 50 pct.s vedkommende skal betragtes som stillet til rådighed for klageren og den anden halvdel af ejendommen skal betragtes som benyttet erhvervsmæssigt af [virksomhed4] ApS.

Til dokumentation af ejendommens indretning med henholdsvis mødelokaler og kontor er fremlagt en række billeder.

Det gøres gældende, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007 skal nedsættes med 129.692 kr., svarende til 50 pct. af den foretagne forhøjelse af værdi af fri bolig. Skatteansættelsen for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skal nedsættes med henholdsvis 168.100 kr., 168.100 kr. og 148.100 kr. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren selvangav værdi af fri bolig for 2009 med 144.000 kr. den 10. marts 2011, jf. bilag 14. SKAT reagerede ikke på dette.

Vurderingen af den selvangivne værdi af fri bolig 144.000 kr. fandt sted på baggrund af, at en tilsvarende ejendom blev tilbudt udlejet til en husleje på 10.800 kr. pr. måned ekskl. forbrug, jf. fremlagt annonce.

Det forholder sig således, at strukturen i [virksomhed3] A/S over årene er blevet omlagt således, at langt hovedparten af virksomhedens opgaver løses uden for firmaets lokaler. Dette har medført, at klageren relativt sjældent afholder møder m.v. med erhvervsforbindelser på selskabets adresse. Møder m.v. gennemføres derimod ofte på adressen [adresse1], [by1], som er indrettet til formålet, herunder med mødelokale og kontor m.v. Møder med såvel kunder, revisor, bank, advokat m.v. afholdes således som udgangspunkt på adressen [adresse1], [by1].

Det gøres gældende, at den ganske intensive erhvervsmæssige benyttelse af ejendommen medfører, at der alene skal gennemføres beskatning med 50 pct. af boligens beskatningsværdi.

Rejser

Udover ovenstående rejser, der har haft et sådant privat islæt, at beskatningen accepteres, har de afholdte omkostninger til rejser og overnatning i såvel indland som udland været af konkret erhvervsmæssig karakter, hvorfor der ikke er baggrund for at beskatte klageren af rejsernes værdi.

[virksomhed3] A/S har tidligere udført arbejde i udlandet, herunder i [Holland], hvor der blandt andet er udført specialbehandling af en container indeholdende en nødgenerator til en vindmøllepark. Der er over flere omgange foretaget reparationer og forebyggende ”touch up”-behandlinger af denne container. [virksomhed3] A/S har herudover en stor kunde i [virksomhed8] raffinaderierne i Holland og klageren har i den forbindelse flere gange været i [Holland] for at besigtige lokaliteterne og kapre yderligere kunder i lokalområdet.

For så vidt angår indenlandske overnatninger forholder det sig således, at [virksomhed3] A/S ofte udfører arbejde i form af vedligeholdelse og maling på normalt utilgængelige steder og i eksempelvis produktionshaller m.v. uden for normal arbejdstid, hvor det er muligt at afdække normale produktionsmaskiner og arbejde med epoxy m.v. uden at skulle stoppe en pågående produktion eller forsinke øvrige håndværkere på et igangværende projekt i forbindelse med udførelsen af arbejdet. På denne baggrund er der jævnligt erhvervsmæssige overnatninger i weekender og perioder, hvor andre afholder ferie m.v.

Det gøres gældende, at der i selskabet skal godkendes erhvervsmæssigt fradrag for de afholdte omkostninger til overnatning og rejser både indenlands og udenlands, og at disse omkostninger ikke kan betragtes som lønudgifter til klageren.

Underpris ved køb af maleri – yderligere løn

[virksomhed3] A/S købte sidst i 2006 Johannes Larsen maleriet "[...]" af et døds­ bo. Selskabet købte maleriet for 225.000 kr. Handlen kom i stand ved, at klageren gennem en periode havde bemærket billedet, der hang i dødsboet efter en af klagerens naboer på [...] i [by1]. Klageren kontaktede på vegne af [virksomhed3] A/S dødsboet og drøftede spørgsmålet om et eventuelt køb af billedet, som han fandt smukt.

I forlængelse af købet, hvor [virksomhed3] A/S fik tilladelse til at opbevare billedet i ejendommen beliggende [adresse1], [by1], blev billedet forsikringsvurderet med henblik på at fastsætte genanskaffelsessummen ved et eventuelt tyveri. Der er ikke tale om en salgs- eller købsvurdering, men en forsikringsvurdering, der efter normal praksis fastsættes højt for at imødegå eventuelle udsving i markedet. Vurdering blev foretaget den 7. december 2006 af [virksomhed6] i [by16]. Vurderingssedlen udleveret til klageren som direktør for [virksomhed3] A/S er fremlagt. Det bemærkes, at det af bilaget fremgår direkte, at der er tale om en forsikringsvurdering foretaget af [person6]. Billedet blev forsikringsvurderet til 400.000 kr.

I oktober måned 2007 købte klageren personligt billedet af [virksomhed3] A/S. Købesummen udgjorde 242.000 kr., altså 17.000 kr. mere end selskabets anskaffelsessum 10 måneder tidligere. Overdragelsessummen blev vurderet ud fra, at [virksomhed3] A/S skulle have en gevinst ved afhændelse af maleriet, samt at markedsprisen på maleriet vurderedes på daværende tidspunkt at udgøre dette beløb.

Baggrunden for, at det omhandlede maleri blev overdraget til klageren personligt, var, at [virksomhed3] A/S på dette tidspunkt havde behov for kapital. Klageren, som havde bopæl i ejendommen, hvor billedet blev opbevaret til dagligt, var glad for billedet og fandt på denne baggrund, at han ikke ønskede at sælge billedet til tredjemand, men gerne ville bibeholde dette i ejendommen [adresse1], [by1]. På denne baggrund tog klageren skridt til selv at købe billedet med henblik pa at frigøre likviditet til [virksomhed3] A/S.

I forlængelse af overdragelsen af Johannes Larsens billede "[...]" til klageren blev klageren kontaktet telefonisk af [person6] fra [virksomhed6]. Baggrunden for henvendelsen til klageren var, at [virksomhed6] havde oplevet meget høje hammerslag på Johannes Larsen billeder på en auktion og derfor vurderede, at der var et positivt marked for en eventuel afhændelse af billedet. Klageren var som udgangspunkt ikke interesseret i at afhænde billedet og ønskede derfor, at en eventuel afhændelse alene skulle ske, hvis der derved kunne opnås en betragtelig avance, idet han alternativt ønskede at beholde billedet. Efter længerevarende drøftelser over flere dage blev det aftalt, at [virksomhed6] skulle udbyde billedet på auktion med en mindstepris på 500.000 kr. fratrukket udgifter, idet klageren alternativt ikke ønskede at afhænde billedet.

[virksomhed6] ved [person6] var noget henholdende ved at tage billedet ind på de omhandlede betingelser, men ønskede dog at gøre forsøget på at afhænde billedet. Kvitteringen for indlevering af billedet til [virksomhed6] den 13. november 2007 er fremlagt. Det bemærkes, at minimumsprisen svarer til [virksomhed6]s vurdering af billedet på 500.000 kr., hvilket sker relativt sjældent, idet der normalt fastsættes en mindstepris, der er lidt under vurderingen. Billedet er således alene taget ind til auktion, idet [virksomhed6] har vurderet, at der var en stor interesse omkring billeder af den omhandlede karakter.

Ved auktion blev Johannes Larsen billedet solgt ved et hammerslag på 660.000 kr. Fratrukket sælger-salæret, 46.200 kr., var der herefter 613.800 kr. til udbetaling til klageren. Kopi af afregningen fra [virksomhed6] er fremlagt.

Det gøres gældende, at SKAT ikke på den foreliggende baggrund har været berettiget til at foretage en forhøjelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2007 med 258.000 kr.

Det gøres gældende, at maleriet ved overdragelsen til klageren den 4. oktober 2007 blev overdraget til markedsprisen på overdragelsestidspunktet.

Pa overdragelsestidspunktet var der ikke en kamp mellem velhavende danske investorer eller samlere med lyst til at anskaffe Johannes Larsens billeder. Konstateringen af en forhøjet markedspris i en relativ kort periode ultimo 2007 samt primo 2008 var ikke åbenbar på overdragelsestidspunktet og ville have været fuldstændig ubekendt for de i sagen involverede parter, herunder tillige klageren, såfremt han ikke efterfølgende var blevet kontaktet af [person6] fra [virksomhed6]. [person6]s kendskab til, at klageren var i besiddelse af billedet, stammede tilbage fra forsikringsvurderingen foretaget i december måned 2006. Det forholder sig formentlig således, at [virksomhed6] efter at have konstateret ganske høje hammerslag ved afhændelse af Johannes Larsen billeder har kontaktet alle potentielle sælgere af sådanne billeder med henblik på at fa disse ind til auktion hurtigst muligt.

I efterfølgende drøftelser med kunstkyndige har klageren fået oplyst, at han var meget heldig med afhændelse af billedet i den omhandlede periode, idet billeder af Johannes Larsen efterfølgende er faldet til samme niveau eller lavere niveau end forud for [virksomhed3] A/S' køb af billedet fra dødsboet. Det er således efter det oplyste ganske tvivlsomt, hvorvidt det på nuværende tidspunkt ville være muligt at opnå en pris for billedet svarende til den oprindelige købesum på 242.000 kr.

Repræsentanten har fremlagt mail fra [person6], [virksomhed6], af 13. juni 2016 til repræsentanten, jf. bilag 38, hvoraf det fremgår:

”(...)

I forbindelse med en forsikringsvurdering i december 2006 hos Hr. [person5], [by1] var der bl.a. et maleri af Johannes Larsen.

"[...]. [...] genåbnede i 2012 efter og have været afvandet i mere end 60 år, hvor mange af Johannes Larsens mest berømte malerier er malet. Det nævnte maleri blev i dec. 2006 forsikringsvurderet til 400.000,- altså en genanskaffelsespris hos en kunsthandler. Der var på det givne tidpunkt ikke tale om salg på auktion ej heller nogen overvejelser herom. Skulle jeg have fortaget en auktionsvurdering i december 2006, ville den have lydt på en 200.000 - 250.000,- som ville være den forventede hammerslagspris på det givne tidspunkt. Dette beløb blev der dog ikke talt om da det udelukkende var en forsikringsvurdering der skulle fortages af forskellige effekter.

I efteråret 2007 bliver jeg sendt ud til en vurdering af et andet Johannes Larsen maleri på [...] som er væsentligt større. "[...]".

Dette maleri vurderer vi til salg på auktion til 500.000 - 600.000,- da det må betegnes som et af Johannes Larsens absolutte hovedværker. Der er stor interesse for maleriet, som kom under hammeren oktober 2007 og blev solgt for 800.000,-

Efterfølgende for dette flotte hammerslag, kontakter vi de personer vi kender der måtte ligge inde med gode Johannes Larsen malerier da markedet jo viste sig særdeles gunstigt for salg af præcis denne kunstner. Det er en meget stor del af vores forretning, at vi som vurderingssagkyndige hele tiden holder øje med de tendenser der er for køb og salg af alle former for kunst og antikviteter, så vi kan rådgive vore kunder bedst muligt om hvornår det er fordelagtigt og købe eller sælge.

Da jeg sagtens kunne huske maleriet i [by1] tager jeg kontakt til [person5], og for lavet en aftale om salg på den kommende auktion på herregården [x1] i januar 2008. Vurdering 500.000,- hammerslag 660.000,- i øvrigt til samme køber som det til 800.000,-.

Den pludselige forhøjelse af min vurdering kun et år tidligere, skal jo ses i lyset af det solgte store maleri til 800.000,- og at vi havde talt med de forskellige bydere, private samlere, kunsthandlere og museer, om at man stadig var interesseret i og kunne erhverve flere af samme gode kvalitet.

Til samme auktion i januar 2008, fik vi også et noget mindre maleri af JL til salg på samme måde, via henvendelse fra os. "[...]". Vurdering 100.000,- solgt for 125.000,-

På den tidspunkt efterår/vinter 2007-2008 var der flere stærke købere i markedet til gode malerier af Johannes Larsen, derfor så vi disse meget flotte hammerslag.

I dag er tilstandende faldet tilbage til normal på Johannes Larsen, hvor det er andre kunstnere som køberne har kastet deres interesse på. Michael Kvium, Kurt Trampedach, Ejler Bille, Per Kirkeby osv.

Så hvis jeg skulle vurdere "[...]" i dag ville den blive det samme som i 2006 altså 200.000 - 250.000,-, ganske enkelt fordi der ikke er de samme stærke købere i markedet som dengang i 2007- 2008.”

Øvrige udgifter

For så vidt angår de øvrige udgifter, som af SKAT er betragtet afholdt af selskabet i klagerens interesse, gøres det gældende, at udgifterne alle har en erhvervsmæssig karakter, hvilket gælder for såvel udgifter til bespisning af bestyrelse og ansatte, sponsorudgifter, gaver til leverandører og samarbejdspartnere i form af champagne, vin og rom, og til transport i taxa og over Storebæltsbroen. Disse udgifter har alene været erhvervsmæssige og kan ikke beskattes som yderligere løn til klageren.

Det gøres gældende, at såvel almindelige forvaltningsretlige regler om skønsudøvelse som udgifternes karakter i sig selv medfører, at SKATs forhøjelser af klagerens skatteansættelser for de omhandlede indkomstår er baseret på konkrete misforståelser af udgifternes karakter og sammenhængen i selskabets bogholderi og en manglende forståelse for de erhvervsmæssige sammenhænge i selskabet. Dette har ført til betydelige forhøjelser af klagerens personlige skatteansættelser, som er forkerte og baseret på grundlæggende misforståelser af det foreliggende materiale. Det gøres gældende, at de omhandlede forhøjelser skal tilsidesættes i deres helhed og ikke kan beskattes hos klageren.

Bespisning på restauranter - yderligere løn

SKAT har ved afgørelse af 24. august 2012 forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 med 32.756 kr. vedrørende udgifter afholdt til bespisning af [virksomhed3] A/S i dette indkomstår. SKAT har tilsvarende forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 med 78.406 kr. og skatteansættelsen for indkomståret 2010 med 92.812 kr.

Det gøres gældende, at der ikke er tale om private udgifter, der kan eller skal beskattes som maskeret udlodning eller yderligere løn hos klageren.

Udgifterne, som SKAT har betragtet som klagerens private udgifter, vedrører bespisning og fortæring i [virksomhed3] A/S' interesse. Udgifterne består af bespisning af personale i forbindelse med overarbejde og rejser i selskabets interesse samt af udgifter i repræsentationsmæssig øjemed afholdt af klagerens som direktør i forbindelse med møder med kunder, forretningsforbindelser og potentielle kunder i selskabet.

SKAT har i bilag 1 til afgørelse af 24. august 2012 opregnet de bilag, der betragtes som private udgifter for klageren. Bilagene for henholdsvis indkomståret 2008, 2009 og 2010 er fremlagt.

Det skal ikke bestrides, at bilagene mangler påtegning af, hvilke deltagere der har været i forbin­ delse med fortæring af den omhandlede mad og drikke. Der har ikke været fuld fokus på kravene til oplysninger om deltagere på de enkelte bilag fra revisors og bogholders side i de omhandlede indkomstår.

Det gøres gældende, at det af langt hovedparten af bilagene er relativt åbenbart, at udgifterne er afholdt inden for normal arbejdstid eller med deltagelse af flere personer, eksempelvis i forbindelse med bespisning af personale på overarbejde. Dette understøttes endvidere nærmere af, at der i en række tilfælde er tale om indkøb af take away, hvor maden må formodes at være medbragt til arbejdsstedet og fortæret af medarbejderne i det omfang, der ikke fremgår udbringning af den enkelte kvittering.

Det skal ikke bestrides, at det i henhold til den dagældende ligningsvejledning, afsnit E.B.3.7.9., som anført af SKAT, fremgik, at det ved fradrag for repræsentationsudgifter bør anføres på de enkelte bilag, hvem der har deltaget og eventuelt i hvilken anledning, dette har fundet sted.

Det gøres gældende, at den manglende angivelse af, hvilke personer der har været deltagere ved fortæring af de mad- og drikkevarer, der betragtes som indkøbt i repræsentationsøjemed, ikke på nogen måde fører til en direkte konklusion om, at der er tale om private udgifter afholdt af klageren. Det faktum, at [virksomhed3] A/S eventuel kan nægtes fradrag for nogle eller dele af de afholdte udgifter, kan således ikke føre til en naturlig følgeslutning, hvorefter klageren beskattes af de afholdte omkostninger. Manglende fradrag i selskabet medfører ikke nødvendigvis beskatning hos klageren.

Det gøres gældende, at de foretagne forhøjelser af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skal nedsættes i deres helhed.

I det omfang Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at klageren skal beskattes som følge af, at de afholdte udgifter anses for private, gøres det gældende, at der skal foretages et konkret og velunderbygget skøn over hvilke af de omhandlede udgifter, der udgør personale og repræsentationsudgifter, samt hvilke der må henføres som private udgifter for klageren. Det følger af gældende praksis samt direkte af ligningsvejledningen, at i det omfang der ikke er anført deltagere på de enkelte bilag, har SKAT mulighed for at skønne over, hvilke udgifter, der er fradragsberettigede. Fradragsberettigede udgifter i selskabet er med absolut sikkerhed ikke private udgifter, der skal beskattes hos klageren.

En konkret gennemgang af de omhandlede bilag bør baseret på ovenstående faktorer føre til, at de i deres helhed anses for fradragsberettigede. Finder Landsskatteretten ikke at dette er tilfældet, skal der gennemføres et skøn, hvorefter udgifterne fordeles på henholdsvis udgifter afholdt på vegne af [virksomhed3] A/S og i dette selskabs interesse, og udgifter der eventuelt kan anses for klagerens private udgifter.

Dokumentation ved dankortkvitteringer - yderligere løn

SKAT har ved afgørelse af 24. august 2012 forhøjet klagerens skatteansættelse med udgifter godtgjort af selskabet [virksomhed3] A/S i en række tilfælde, hvor der alene foreligger en dankortkvittering til dokumentation af det foretagne udlæg på vegne af selskabet.

De kvitteringer, for hvilke SKAT ikke har godkendt fradrag i indkomståret 2008, er fremlagt. Der foreligger ligeledes kvitteringer for henholdsvis 2009 og 2010, der er fremlagt. De samlede udgifter afholdt i de enkelte år udgør henholdsvis 5.262 kr., 3.098 kr. og 2.326 kr.

Det gøres gældende, at de omhandlede udgifter, der alene er dokumenteret ved dankortkvittering ud fra en skønsmæssig betragtning, skal godkendes som erhvervsmæssige. Udgifterne er afholdt på steder og tidspunkter, der indikerer, at der er tale om udgifter i relation til [virksomhed3] A/S' virksomhed. Dette sammenholdt med det faktum, at udgifterne er fradraget og bogført i selskabet, medfører, at der bør indrømmes fuldt fradrag for de omhandlede udgifter eller som minimum en skøns-mæssig andel heraf.

Restaurationsbilag bestyrelsen - yderligere løn

SKAT har betragtet en række udgifter fratrukket i [virksomhed3] A/S som yderligere løn til klageren i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Beløbsmæssigt er udgifterne samlet af SKAT opgjort til 4.740 kr. i indkomståret 2008, 12.395 kr. i indkomståret 2009 og 3.350 kr. i indkomståret 2010. Dokumentation for beløbene fremlægges.

SKAT anfører i sin begrundelse for forhøjelse af skatteansættelsen, at blot fordi et bilag anføres med teksten "bestyrelsen", medfører dette ikke, at der reelt er tale om en udgift med relation til bestyrelsen.

Det gøres gældende, at de omhandlede udgifter i overensstemmelse med anførelsen på bilagene udgør udgifter til fortæring ved bestyrelsesmøder i relation til [virksomhed3] A/S. Det gøres videre gældende, at der er fuldt fradrag i [virksomhed3] A/S for de afholdte omkostninger, hvorfor der ikke på nogen måde er tale om en udgift, der skal kvalificeres som yderligere løn hos klageren. Bestyrelsen i [virksomhed3] A/S bestod i de omhandlede indkomstår af [person1], der er selskabets ultimative ejer og klagerens mor. Herudover var klageren som direktør i bestyrelsen sammen med [person7]. [person1], som er en ældre dame, har ikke deltaget i langt hovedparten af de afholdte bestyrelsesmøder i de omhandlede år, hvilket er baggrunden for, at bespisningen i forbindelse med bestyrelsesmødernes afholdelse jævnligt alene vedrører to mand.

Det er helt almindeligt, at der i tilknytning til et bestyrelsesmøde sker bespisning, hvilket tillige er tilfældet i [virksomhed3] A/S. Bestyrelsen er i øvrigt ulønnet, og der forefindes ikke i regnska­ bet udgifter i forbindelse med bestyrelsesarbejdet udover de omhandlede fortæringsudgifter.

Baggrunden for, at bestyrelsesmøderne ofte er afholdt i weekenden eller i forbindelse hermed, er, at bestyrelsesmedlemmerne befinder sig i to forskellige landsdele, idet [person7] er bosiddende i [by4]. Det ulønnede bestyrelsesarbejde henlægges på denne baggrund i videst muligt omfang til weekender og til lejligheder, hvor de aktive bestyrelsesmedlemmer på anden måde har mulighed for at mødes uden større gene for deres øvrige gøremål.

Det er således helt naturligt og fuldt ud erhvervsmæssigt, at der i weekender og i tilknytning hertil er afholdt udgifter til fortæring og bespisning af bestyrelsen, der reelt aktivt består af to personer. Disse udgifter er erhvervsmæssige for [virksomhed3] A/S og skal på denne baggrund ikke beskattes som yderligere løn hos klageren.

Arbejdstøj - yderligere løn

[virksomhed3] A/S har i årene 2008-2010 afholdt udgifter til beklædning på vegne af klageren. Der er tale om indkøb af tøj til benyttelse i arbejdsmæssig sammenhæng, idet tøjet benyttet af klageren er udsat for et betragteligt slid og ofte ødelægges på denne baggrund eller ved påførelse af pletter m.v. i forbindelse med arbejdets udførelse. Idet klageren, udover deltagelse i det konkret påtagne arbejde, tillige udfører en række repræsentative opgaver på vegne af selskabet, ligesom han indgår aftaler med kunder m.v., har det indkøbte tøj en noget anden karakter end almindeligt arbejdstøj. Dette ændrer dog ikke på, at tøjet på samme måde udsættes for et betragteligt slid og ofte ødelægges grundet arbejdets karakter.

SKAT har opgjort de af [virksomhed3] A/S afholdte omkostninger til indkøb af arbejdstøj til henholdsvis 11.797 kr. i indkomståret 2008, 23.376 kr. i indkomståret 2009 og 12.414 kr. i ind­ komståret 2010. De opgjorte beløb bestrides ikke.

I overensstemmelse med drøftelserne på kontormødet i Skatteankestyrelsen forholder det sig så­ ledes, at klageren udfører et væld af forskellige opgaver ud over den konkrete drift af virksomheden i rollen som direktør. Klageren er således i realiteten alt-mulig-mand, der forestår eksempelvis levering af ekstra maling tilde enkelte opgaver, såfremt der opstår behov herfor, sørger for, at alt nødvendigt materiale er til stede pa de enkelte arbejdspladser, ligesom han forestår og godkender arbejdet udført af selskabets ansatte. Herudover har klageren en betydelig ekspertise og deltager jævnligt ved udførelsen af mere krævende opgaver i det faktisk fysiske arbejde.

Arbejdet og de benyttede materialers karakter, herunder epoxymaling og andre overfladebehand­ linger af varierende karakter, medfører sammen med arbejdets hårde karakter et betydeligt slid på de enkelte medarbejderes tøj.

Det gøres gældende, at klageren ikke er skattepligtig af det modtagne arbejdstøj, idet dette er udsat for et betydeligt slid og er nødvendigt for udførelsen af klagerens konkrete arbejdsopgave i selskabet.

Repræsentanten har anført, at de selvsagt står til rådighed for en nærmere uddybning af arbejdets karakter og sliddet samt materialernes ødelæggende virkning på tøjet, ligesom de gerne fremsender eksempler på ødelagt tøj, idet klageren er i besiddelse af en række skjorter og bukser m.v., der har været udsat for eksempelvis epoxymaling, men endnu ikke er fuldstændigt nedslidte.

Udgifter til Storebæltsforbindelsen - yderligere løn

SKAT har konstateret, at der i [virksomhed3] A/S er afholdt udgifter til passage af Storebælts­forbindelsen med 1.545 kr. i indkomståret 2008, 1.280 kr. i indkomståret 2009 og 7.163 kr. i ind­ komståret 2010. På kvitteringerne er ikke anført den erhvervsmæssige anledning til passagen af Storebælt.

Det bestrides ikke på nogen måde, at det kan være klageren, der har forestået de konkrete kørsler, der har medført udgifter til passage af Storebælt, uden at der konkret på bilagene er anført præcist, hvilket igangværende arbejde passagen vedrører. [virksomhed3] A/S har imidlertid i de omhandlede indkomstår løst en række betydelige opgaver på hele Sjælland, hvorfor der selvsagt ofte er foretaget passage af Storebælt. Dette er sket af såvel klageren som af selskabets medarbejdere.

Alle passager af Storebælt i den omhandlede periode, der er fratrukket ved opgørelsen af [virksomhed3] A/S' skatteansættelse, har været af erhvervsmæssig karakter. Det gøres gældende, at der henset til arbejdets karakter, udgifternes størrelse, samt selskabets arbejdsområde og kontrakter på Sjælland, skal lægges til grund ved opgørelsen af klagerens skatteansættelse, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter eller som absolut minimum tale om ikke private udgifter for klageren, hvorfor der ikke er baggrund for at beskatte de omhandlede beløb hos klageren som yderligere løn.

Ophold og bespisning i [Holland] - yderligere løn

Fra den 22. oktober - 26. oktober 2008 var klageren i [Holland] med henblik på, på vegne af [virksomhed3] A/S, at besigtige et arbejde, der tidligere var udført for [virksomhed8] og med henblik på at drøfte mulighederne for at opnå yderligere arbejde for [virksomhed8], herunder både i Holland og Tyskland.

Transporten til og fra Holland foregik som anført ovenfor i selskabets Mercedes ML63 AMG. Kørslen fandt sted i denne bil og ikke i bilen stillet til rådighed for klagerens private benyttelse, den noget mere sporty Mercedes Benz SL500 aut. Baggrunden for, at kørsel fandt sted i varebilen, var, at klageren på turen medbragte arbejdsmaterialer af forskellig karakter til brug for udbedring af eventuelle påbegyndende tæringer eller lignende i forbindelse med den tidligere opgave, han besigtigede på turen. Omkostningerne ved turen til [Holland] udgjorde samlet 18.107 kr., som opgjort af SKAT. Bilagene vedrørende den erhvervsmæssige rejse fremlægges som bilag 28.

SKAT har med henvisning til, at fakturaen for hotelovernatninger er udstedt til "Mr. & Mrs. [person5]", samt at der indgår "diverse turistpakker" i fakturaen fra hotellet, beskattet udgifterne ved opholdet i [Holland] som yderligere løn til klageren.

Det bestrides, at der er tale om en rejse med privat islæt. Der er i det hele tale om en fuldt ud erhvervsmæssig arbejdsrejse afholdt med henblik på at besigtige tidligere udført arbejde i [Holland] samt med henblik på at drøfte mulighederne for at opnå yderligere arbejde for [virksomhed8], herunder om muligt at opnå yderligere forbindelser og entrepriser i såvel Holland som Tyskland.

Det beror ganske enkelt på en fejl, når det på bilaget fremgår, at fakturaen er udstedt til Mr. & Mrs. [person5]. Klagerens kæreste, [person2], deltog ikke i turen til [Holland]. Det bemærkes i øvrigt, at klageren og [person2] ikke på daværende tidspunkt var samlevende, dette er efterfølgende ændret i 2015.

De "turistpakker", som SKAT henviser til, indgår i fakturaen fra [hotel], er ikke oplevelses­ture, sightseeing rundture eller lignende. Derimod er der tale om forskellige tilbudspakker, der medfører, at værelsesprisen nedsættes i forhold til standardraten, og at man tillige opnår gratis internet på værelset og en billigere middag i restauranten tilknyttet hotellet. Ved at indkøbe de omhandlede bonuspakker i stedet for en "almindelig" overnatning til standard takst sparede [virksomhed3] A/S penge på de samlede opholdsudgifter, hvilket er baggrunden for, at klageren i forbindelse med opholdet på [hotel] købte de omhandlede overnatningspakker i stedet for at betale standard rater for hotelværelset m.v. i alle dagene.

Det bemærkes for god ordens skyld, at det forholder sig således som drøftet på mødet i Skatteankestyrelsen, at klageren ikke selv kunne erindre det præcise indhold i de enkelte pakker tilbudt af hotellet, hvorfor klageren ved henvendelse til hotellet fik oplyst det nærmere indhold i de enkelte pakker og disses sammensætning. Pakkerne eksisterer således fortsat som en del af [hotel]s service og markedsføring.

Der er således intet turistmæssigt islæt over den omhandlede tur til [Holland], hvorfor der ikke er nogen baggrund for at foretage beskatning af klageren af udgifterne afholdt af [virksomhed3] A/S i tilknytning til denne.

Udgifter til beslagsmed og Fyns Rideklub - yderligere løn

SKAT har ved afgørelse af 24. august 2012 forhøjet klagerens skatteansættelse for de omhandlede indkomstår med udgifter afholdt af [virksomhed3] A/S til beslagsmed [person3], med henholdsvis 18.995 kr. i indkomståret 2008, 11.024 kr. i indkomståret 2009 og 16.281 kr. i indkomståret 2010. SKAT har ligeledes beskattet udgifter afholdt af [virksomhed3] A/S til Fyns Rideklub vedrørende opstaldning og eneridetimer med henholdsvis 34.145 kr. i indkomståret 2008, 34.095 kr. i indkomståret 2009 og 47.710 kr. i indkomståret 2010.

De omhandlede omkostninger vedrørende ridning afholdt af [virksomhed3] A/S udgør et sponsorat, som [virksomhed3] A/S yder mod at få anført navn og logo i forbindelse med stævner og på dækkener m.v. i forbindelse med de omhandlede heste og ryttere.

Sponsoratet afholdes af [virksomhed3] A/S med henblik på at opnå reklame ved de sponsorerede rytteres deltagelse i stævner over hele landet og i forbindelse med afholdelse af lokale stævner og med henblik på at støtte lokalmiljøet. Der er således tale om en fuldt ud sædvanlig og normal sponsoraftale, der er fuldt ud fradragsberettiget og erhvervsmæssig for [virksomhed3] A/S.

Det skal fremhæves, at spørgsmålet om sponsoratet tidligere har været behandlet i forbindelse med SKATs gennemgang af selskabets og klagerens skatteansættelser, uden at der er foretaget beskatning.

Det bemærkes, at sponsoratet har ført til eksponering på flere platforme, idet det hold, som den sponsorerede rytter indgår i og som tillige støttes af [virksomhed3] A/S, er danmarksmestre i espadrilleridning. Til dokumentation af sponsoratets omfang og karakter og de sponsorerede holds opnåede resultater er fremlagt avisartikler m.v. vedrørende holdet.

Baggrunden for, at [virksomhed3] A/S har valgt at sponsorere indenfor ridning, er, at selskabet har oplevet, at der ofte kan opnås gode kontakter i landbruget, hvor der er mange flader både i forbindelse med dyrehold, siloer, maskiner m.v., der kræver vedligeholdelse af maler- og overfladebehandlinger. Sponsoraterne er således indgået med henblik på at fremme den erhvervsmæssige eksponering af selskabet. Det bemærkes endvidere for god ordens skyld, at sponsoraterne har eksisteret længe før, at klageren blev personligt involveret med hans nuværende kæreste, der som anført er rytter og en del af det hold, der på nuværende tidspunkt modtager sponsorat fra [virksomhed3] A/S.

Endelig bemærkes for god ordens skyld, at klageren ikke har nogen form for privat interesse i heste eller ridesport, men derimod er voldsomt overfølsom overfor heste og hestehår, hvorfor han ikke på nogen måde personligt deltager i ridestævner eller dets lige.

Champagne, vin og rom - yderligere løn

[virksomhed3] A/S har i de i nærværende sag omhandlede indkomstår afholdt en række om­ kostninger til indkøb af champagne, vin, rom m.v. Der er ikke på de omhandlede bilag anført an­ ledningen, modtager eller lignende bortset fra, at et enkelt bilag er anført teksten "julegaver".

Udgifterne er af SKAT opgjort til henholdsvis 13.040 kr. i indkomståret 2008, 3.770 kr. i ind­ komståret 2009 og 18.462 kr. i indkomståret 2010. De opgjorte beløb bestrides ikke på nogen måde.

Det gøres gældende, at de omhandlede udgifter til indkøb af champagne, vin, rom, gavekurve

m.v. alle er fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter afholdt af [virksomhed3] A/S.

De indkøbte flasker er benyttet til julegaver til personale og samarbejdspartnere, lejlighedsgaver i løbet af året ved deltagelse i receptioner i forbindelse med mærkedage og receptioner ved selska­ bets interessenter og medarbejdere m.v. Opmærksomheden henledes på, at der i en stor del af tilfældene samtidig med indkøb af diverse spiritus, vin m.v. er indkøbt kort, gavekurve m.v. med henblik på, at det indkøbte har kunnet indpakkes til brug for videregivelse som gave. Det bemærkes i samme forbindelse, at en betydelig del af udgifterne er placeret i månederne november og december, hvor der typisk indkøbes og videregives julegaver til forretningsforbindelser og personale.

Baseret på den foreliggende dokumentation og klagerens forklaring gøres det gældende, at der ikke er nogen baggrund for at betragte de omhandlede udgifter som afholdt i klagerens private interesse og dermed som skattepligtige for klageren.

En oversigt over en række modtagere af lejlighedsgaver fra selskabet [virksomhed3] A/S, kan efter ønske udarbejdes indeholdende navn og tilknytning til selskabet for en række personer, der har modtaget lejlighedsgaver.

El, antenneforening, ejendomsskat og diverse udgifter vedrørende [adresse1], [by1]

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse for de i nærværende sag omhandlede indkomstår 2008, 2009 og 2010 med en række udgifter afholdt af [virksomhed3] A/S samt [virksomhed4] ApS med relation til ejendommen [adresse1], [by1].

Vedrørende de omhandlede omkostninger bestrides det ikke, at disse skal beskattes ud over vær­ dien af fri bolig på ejendommen ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indtægt for de omhandlede indkomstår.

Det gøres gældende, at de omhandlede udgifter skal fordeles på samme måde som opgørelsen af værdi af fri bolig for det omhandlede indkomstår, således at alene en andel af udgiften svarende til den del af boligen, der er stillet til rådighed for klageren, kan beskattes som yderligere løn for klageren.

De omhandlede udgifter udgør henholdsvis betaling for el og varme 37.699 kr. i indkomståret 2008, 25.344 kr. i indkomståret 2009 og 40.544 kr. i indkomståret 2010.

Det samme gør sig gældende for udgifter til antenneforening i de omhandlede indkomstår, der udgjorde henholdsvis 1.482 kr. i indkomståret 2008, 3.448 kr. i indkomståret 2009 og 3.562 kr. i indkomståret 2010. Det samme gør sig gældende for udgiften til alarm i boligen henholdsvis 1.241 kr. i indkomståret 2008, 18.507 kr. i indkomståret 2009 og 4.431 kr. i indkomståret 2010.

Endelig omfattes udgiften til ejendomsskat på ejendommen af denne praksis. Udgiften udgjorde 19.740 kr. i indkomståret 2008, 20.660 kr. i indkomståret 2009 og 22.983 kr. i indkomståret 2010.

Overnatning [...] - yderligere løn

[virksomhed3] A/S har i de i sagen omhandlede indkomstår afholdt udgifter til overnatning på [...] i [by4]. For en række af overnatningerne har SKAT forhøjet klagerens skatteansættelse med udgifterne hertil med henvisning til, at disse vurderes at være af privat karakter for klageren.

Bilagene vedrørende overnatning på [...] fremlægges.

Det gøres gældende, at de overnatninger, der er gennemført på [...] og omhandlet af de foretagne forhøjelser, har været fuldt erhvervsmæssige. Der skal på denne baggrund indrømmes fuldt fradrag i [virksomhed3] A/S for de afholdte udgifter, og der kan ikke gennemføres beskatning som yderligere til klageren.

Overnatningen fredag den 19. september 2008 - lørdag den 20. september 2008 vedrørte gennemførelsen af et bestyrelsesmøde i [by4]. Udgifterne hertil er fuldt ud erhvervsmæssige og kan derfor fratrækkes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst og skal ikke beskattes hos klageren.

Overnatningen fra lørdag den 19. december 2008 - mandag den 21. december 2008 vedrørte afholdelsen af et bestyrelsesmøde og er derfor fuldt ud erhvervsmæssig, jf. ovenfor.

Overnatningen lørdag den 1. august 2009 - søndag den 2. august 2009 fandt sted i relation til, at klageren besigtigede arbejde og deltog heri i [by4]. Det omhandlede arbejde blev udført for entreprenør [virksomhed10] A/S.

Overnatningen den 20. december 2009 vedrørte efter klagerens bedste erindring en julefrokost for selskabets bestyrelse.

Overnatningen lørdag den 13. november 2010 - søndag den 14. november 2010 vedrørte et erhvervsmæssigt besøg ved [virksomhed11] A/S, hvor en række arbejder blev drøftet.

Overnatning [hotel], [by5] - yderligere løn

[virksomhed3] A/S har tillige afholdt udgifter til overnatning på [hotel] i [by5]. Der er tale om erhvervsmæssige overnatninger, hvorfor der ikke skal gennemføres beskatning af de afholdte udgifter hos klageren. Bilagene vedrørende de omhandlede overnatninger fremlægges.

Overnatningen fra fredag den 5. september 2008 - søndag den 7. september 2008 fandt sted i for­ bindelse med klagerens besigtigelse af og deltagelse i arbejde pa [...].

Overnatningen fra fredag den 28. august 2009 - lørdag den 29. august 2009 vedrørte kundebesøg hos [virksomhed12] A/S.

Vedrørende de omhandlede overnatninger såvel på [...] som [hotel] skal det fremhæves, at det som drøftet på mødet med Skatteankestyrelsen forholder sig således, at [virksomhed3] A/S som følge af arbejdets karakter ofte arbejder i weekender og på tidspunkter, hvor den øvrige trafik til de arealer, der skal overfladebehandles, er så minimal som overhovedet muligt. Dette som følge af, at arbejdet skal udføres i den forbindelse, hvor det er mindst generende for selskabets kunder, og således, at giftige dampe m.v. i videst mulige omfang er fordampet og væk, når lokaler, bygninger m.v. igen oplever større befærdning. Dette er således baggrunden for, at der er en række erhvervsmæssige overnatninger i weekender, ferier og i forbindelse med tidspunkter uden for normale arbejdsperioder i øvrigt.

Private udgifter - løn

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse for henholdsvis indkomstårene 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis 16.506 kr., 7.789 kr. og 29.282 kr. SKAT henviser til, at der i regnskabsmaterialet indgår en række bilag, hvor der er afholdt udgifter til eksempelvis cigaretter, mad og drikke, stegepande, videokamera, tæppe, børnetøj, rideudstyr m.v., uden at der på fakturaen eller regningen er anført baggrund for den konkrete udgift.

Det skal ikke bestrides, at klageren i en række tilfælde ikke har fået anført anledningen til de enkelte omkostninger på bilagene. De af SKAT gennemgåede bilag, for hvilke der er foretaget beskatning af maskeret udlodning og nægtet fradrag i [virksomhed3] A/S fremlægges. Klageren har på hvert enkelt bilag anført, hvad den konkrete udgift vedrørte, hvilket nærmere forklarer, hvorfor der er tale om en erhvervsmæssig udgift i langt hovedparten af tilfældene.

I en række tilfælde fremgår udgifternes erhvervsmæssige karakter i sig selv direkte af bilagene, her­ under eksempelvis for forsikringsudgiften afholdt til ejendommen, hvor selskabet opbevarede et ganske værdifuldt maleri, samt i forbindelse med afholdelse af udgifter til sponsorat m.v. I en række øvrige tilfælde har klageren selv på nuværende tidspunkt kunnet redegøre nærmere for baggrunden for udgiften, hvilket fremgår af hvert enkelt bilag.

Det gøres gældende, at der skal indrømmes fuldt fradrag for de afholdte omkostninger, idet disses erhvervsmæssige karakter nu er fastlagt. Dette naturligvis ikke for så vidt, der er tale om private udgifter, hvilket er tilfældet for et samlet beløb på 1.289,54 kr. inklusiv moms afholdt i indkomståret 2010.

Værdi af fri telefon

Den foretagne forhøjelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2010 med værdi af fri telefon accepteres.

Hævninger på mellemregningen - yderligere løn

Ved afgørelse af 24. august 2012 har SKAT forhøjet klagerens skatteansættelser med alle kontante hævninger foretaget på mellemregningen mellem [virksomhed3] A/S og klageren.

Forhøjelserne af skatteansættelserne udgør henholdsvis 150.886 kr. i indkomståret 2008, 129.798 kr. i indkomståret 2009 og 94.890 kr. i indkomståret 2010.

Beskatningen gennemføres med begrundelsen, at klageren må betragtes som værende insolvent i den omhandlede periode, hvorfor der foreligger en formodning for, at lånet ikke vil kunne tilbagebetales. For god ordens skyld bemærkes, at det ikke bestrides, at klageren i den omhandlede periode var insolvent.

Det er en forudsætning for den af SKAT gennemførte beskatning i relation til de kontante hæv­ ninger, der er bogført på mellemregningen, at disse er overført til klageren med henblik på at yde et lån til klagerens private benyttelse. Dette er imidlertid på ingen måde hensigten eller indholdet i de enkelte gennemførte kontante hævninger.

Det forholder sig således, at bogføringen i [virksomhed3] A/S er tilrettelagt således, at klageren afholder en række udlæg på vegne af selskabet, enten ved benyttelse af selskabets kontokort eller ved hævning af kontantbeløb på dette kontokort. Det er eksempelvis hensigtsmæssigt at hæve kontanter i forbindelse med udlevering af disse til personale, såfremt der er behov for, at personalet afhenter eksempelvis maling hos en leverandør, pensler, værktøj i form af eksempelvis vinkelsliber eller lignende samt en række andre helt ordinære erhvervsmæssige omkostninger, der kan forekomme i en virksomhed af den omhandlede karakter.

Regnskabsmæssigt håndteres udlæggene og hævningerne således, at de konteres på mellemregningen med klageren og udlignes i forbindelse med, at klageren eller de enkelte medarbejdere indleverer de konkrete regnskabsbilag, der vedrører de enkelte udlæg. I forbindelse med bogføring af de dokumenterede udgifter foretager [virksomhed3] A/S' bogholder således en ompostering fra mellemregningskontoen til den korrekte konto, hvor udgiften hører hjemme.

[virksomhed3] A/S har som udgangspunkt regnskabsassistance en gang ugentligt, og der kan i perioder forløbe længere tid imellem klagerens indlevering af de opsamlede bilag og forud for disse konteres. Dette medfører imidlertid ikke, at de konterede hævninger på mellemregningskontoen, hverken i form af kontante hævninger eller andre udgifter, af denne grund skal beskattes som private lønindtægter hos klageren.

Til dokumentation af den skitserede fremgangsmåde fremlægges kopi af bogføringen på mellemregningskontoen mellem [virksomhed3] A/S og klageren.

Det bemærkes, at såfremt Landsskatteretten tiltræder den af SKAT foretagne beskatning, opstår der en dobbeltbeskatning af klageren, idet en række af de afholdte udgifter er hengået til afholdelse af udgifter, der af SKAT er betragtet som private udgifter og accepteret som sådanne i forbindelse med nærværende sags behandling. Videre vil beskatningen blive gennemført alene som følge af den valgte bogføringsmetode og uden nogen reel form for varsel for selskabet og klageren som direktør. Det bemærkes i den forbindelse, at den valgte fremgangsmåde netop medfører, at alle udgifter, for hvilke der ikke foreligger dokumentation, vil indgå i [virksomhed3] A/S' mellemregning med klageren og i sidste ende blive tilbagebetalt eller beskattet. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at det på nuværende tidspunkt ikke længere er muligt at have en mellemregning som den omhandlede uden, at der gennemføres beskatning af udviklingen på denne som løn. Dette er imidlertid som bekendt følgen af en konkret lovændring og ikke alene baseret på de bogføringsmæssige posteringer, som det er tilfældet i forhold til nærværende sag.

Det gøres gældende, at der på den foreliggende baggrund ikke kan gennemføres en beskatning af de omhandlede beløb hos klageren i de omhandlede indkomstår.

Udlæg uden bilag - yderligere løn

I regnskabsmaterialet for indkomståret 2008 foreligger en oversigt over udlæg foretaget af klageren i perioden januar 2008 - august 2008, som fremlagt.

SKAT har baseret på den omhandlede oversigt over udlæg forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 med samlet 243.214 kr., svarende til de samlede afholdte udgifter, der fremgår af oversigten. Begrundelsen for at gennemføre forhøjelsen og beskatning af klageren er, at der ikke foreligger bilag vedrørende de omhandlede udgifter.

Der fremlægges dokumentation for de afholdte udgifter, der fremgår af den omhandlede specifikation. Bilagene har kontinuerligt været til stede i selskabets regnskab.

Der er, som det fremgår, tale om udlæg afholdt af klageren, som efterfølgende er refunderet af selskabet. I det omfang SKAT har fundet, at de afholdte udgifter ikke har været af erhvervsmæssig karakter, er forhøjelse af klagerens skatteansættelse i flere tilfælde gennemført ved andre punkter i SKATs afgørelse eller som en del af forhøjelsen af posteringer på mellemregningen med klageren.

Det gøres gældende, at der ikke er baggrund for at foretage en forhøjelse af klagerens skatteansættelse baseret på de omhandlede udlæg, idet disse på nuværende tidspunkt er dokumenterede og udgør erhvervsmæssige omkostninger eller omkostninger, der i anden forbindelse er foretaget en forhøjelse af klagerens skatteansættelse med. I realiteten medfører en beskatning af disse beløb ultimativt en trippelbeskatning af klageren.

Værdi af frit løsøre - yderligere løn

Ved afgørelse af 24. august 2012 har SKAT forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 med 35.500 kr., for 2009 med 47.300 kr. og for indkomståret 2010 med 50.225 kr. Beskatningen gennemføres med den begrundelse, at en række aktiver anses for at være stillet til rådighed for klageren.

Det bestrides, at der er baggrund for at gennemføre en beskatning af klageren for så vidt angår de af SKAT opregnede aktiver. I den forbindelse bemærkes det for god ordens skyld, at der er foretaget afgørende ændringer i klagerens boligforhold m.v. i forhold til den afgørelse, hvor det tidligere er fastslået, at der skulle gennemføres rådighedsbeskatning i indkomstårene 1998 og 1999.

For så vidt angår beskatning af værdi af frit løsøre har repræsentanten anført, at der på baggrund af nyere praksis ikke er grundlag for beskatning heraf. Der er tale om investeringer i selskabet. Subsidiært gøres det gældende, at værdiansættelserne er for høje.

[virksomhed3] A/S er indehaver af en række aktiver, der opbevares på ejendommen [adresse1], [by1]. Baggrunden for, at de omhandlede aktiver opbevares i denne ejendom, er, at de på denne er mere sikre såvel i forhold til indbrud og tyveri som i forhold til de pavirkninger, der i øvrigt er i form af støv, støj m.v. i fabrikslokaleme, som [virksomhed3] A/S i øvrigt er indehaver af.

En del af de aktiver, der opbevares i ejendommen, tjener repræsentative formål og benyttes i for­ bindelse hermed. Det gør sig i høj grad gældende for malerier, møbler og ægte tæpper. Disse har ikke en selvstændig værdi for klageren, men tjener til dels som investeringer fra selskabets side, såvel som repræsentativt i forhold til præsentation af selskabet ud af til.

Det gøres gældende, at der ikke er baggrund for at gennemføre en beskatning af klageren baseret på, at [virksomhed3] A/S opbevarer de omhandlede aktiver i den ejendom, der tillige er stillet til delvis rådighed for klageren.

I det omfang Landsskatteretten mod forventning finder, at der skal gennemføres en rådighedsbe­ skatning af klageren personligt, gøres det gældende, at de opgjorte værdier som fastsat af SKAT er arbitrære og fører til et fuldstændig forkert og åbenlyst urimeligt resultat for klageren.

Videre gøres det gældende, at såfremt der kan og skal gennemfores en rådighedsbeskatning af de omhandlede aktiver, skal denne tillige fordeles efter samme princip som udgifterne afholdt af [virksomhed3] A/S vedrørende den omhandlede ejendom.

Ændringer af skatteansættelsen for indkomståret 2009

[Tyskland] - yderligere løn

Klageren har i både indkomståret 2009 og indkomståret 2010 været på forretningsrejse til [Tyskland].

Formalet med rejsen var at knytte kontakter til yderligere potentielle kunder hovedsageligt på havnen i [Tyskland]. [Tyskland] har en af Europas største havne og repræsenterer et stort marked for [virksomhed3] A/S. Selskabet havde allerede mange kunder på store havne og værfter i Danmark og arbejdede kontinuerligt på at udvide markedsandelen. Denne rejse var en del af denne indsats.

Udgifterne til opholdet i indkomståret 2009 dokumenteres ved bilag, der fremlægges.

SKAT anfører om den gennemførte forretningsrejse, at:

"SKAT finder ikke, at det er dokumenteret, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift. Selskabet har ingen forretningsforbindelser i udlandet, og turen er sket pa Kristi Himmelfartsdag og den efterfølgende weekend hvilket yderligere bestyrker antagelsen af, at turen har et turistmæssigt islæt og er foretaget i direktør [person5]s private interesse."

Der var som anført ovenfor tale om en forretningsrejse med henblik på at gennemføre møder med forretningsforbindelser i [Tyskland]. Der blev på rejsen foretaget en række konkrete drøftelser om arbejde, som der efterfølgende blev budt på - dette uanset, at rejsen fandt sted over nogle danske helligdage.

Det gøres gældende, at udgifter afholdt til rejsen har været af erhvervsmæssig karakter, og det gøres gældende, at der ikke er nogen baggrund for at foretage beskatning af klageren af udgifterne i forbindelse med opholdet.

Udgifterne vedrørende opholdet i [Tyskland] i indkomståret 2010 fremlægges.

Forretningsrejsen til [Tyskland] i perioden 22. juli - 25. juli 2010 var tillige fuldt ud erhvervsmæssig. Det gøres gældende, at der ligesom for indkomståret 2009 ikke er baggrund for at foretage beskatning af klageren af opholdet i [Tyskland] og udgifterne i forbindelse hermed.

Ikke medregnet indberettet løn fra [virksomhed3] A/S

Det accepteres, at klageren beskattes af den af [virksomhed3] A/Sindberettede løn i indkomståret 2009 udgørende 47.910 kr.

SKATs udtalelse på baggrund af klagen

SKAT har ikke yderligere bemærkninger til de faktiske forhold.

Bil til rådighed:

Fri bil i ansættelsesforhold beskattes efter reglen i ligningslovens § 16, stk. 4. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, at skattepligten er forbundet med rådighed over bilen, og ikke med dens benyttelse, og at skattepligtens størrelse er afhængig af bilens værdi. Det betyder, at beregningen af den skattepligtige værdi efter ligningslovens § 16, stk. 4 ikke er afhængig af den faktiske benyttelse.

Vedrørende beskatning af værdi af fri bil af Mercedes Benz SL 500 AUT

Der opstår således spørgsmål om, hvorvidt det er muligt at etablere en ordning, hvor rådigheden og den skattepligtige værdi reduceres, ved at indgå civilretlig aftale med tredjemand, i henhold til hvilke rådigheden over bilen begrænses, ved at opmagasinere bilen hos tredjemand.

Skatterådet har i bindende svar af 21. april 2009 (SKM2009.314.SR) behandlet en forespørgsel på, om der skulle ske beskatning af fri bil i en periode hvor bilens nummerplader var deponeret og suppleret med en erklæring fra en bilhandler, hvor bilen skulle opmagasineres i stilstandsperioden om, at bilen var benyttet i opmagasineringsperioden.

I det bindende ligningssvar fremhæver SKAT, at hverken ligningslovens 16, stk. 4 eller andre bestemmelser i skattelovgivningen åbner op for en ordning, hvor en skatteyder kan begrænse rådigheden over en bil ved at opmagasinere denne hos tredjemand.

SKAT anser derfor ikke, at rådigheden kan reduceres ved opmagasinering hos et autoværksted eller lignende og at beskatningen af Mercedes Benz SL 500 AUT skal ske i den fulde periode.

Vedrørende beskatning af værdi af fri bil vedrørende Mercedes-Benz 500

SKAT skal endnu engang præcisere, at det ikke er den faktiske benyttelse af en bil, som bliver beskattet efter ligningslovens § 16, stk. 4, men derimod selve rådigheden af bilen.

Det anføres i klagen, at man i de perioder, hvor Mercedes-Benz SL 500 AUT ikke står til rådighed for klageren, har han i videst muligt omfang forsøgt at frigøre selskabets anden Mercedes-Benz 500 i privat anvendelse.

Netop dette forhold viser, at klageren har rådighed over begge biler, idet det er hans dispositioner der afgør hvorvidt han kan benytte bilen eller ej.

SKAT anser derfor fortsat, at klageren skal beskattes af denne bil i den angivne periode.

Vedrørende beskatning af værdi af fri bil vedrørende Ferrari Testarossa

Det er korrekt, at Told- og [Skatteregionen] i afgørelse af den 28. februar 2003 om ændring af skatteansættelsen for årene 1997-1999 har anført følgende:

”Personbiler til rådighed.

Selskabet har siden 28.04.1997 haft en Mercedes 500 Cabriolet indregistreret i selskabet. Køretøjet har været stillet til rådighed for direktør [person5]s private anvendelse.

Selskabet har ligeledes haft en Ferrari Testarossa indregistreret i selskabet. Køretøjet er indregistreret til selskabet den 14.07.98. Køretøjet er ligeledes til rådighed for direktør [person5], og er ved flere lejligheder observeret af politiet ved direktørens privatadresse i [by2].

Beskatningsgrundlaget er opgjort på grundlag af højeste værdiansættelse, som i 1998 var 400.000 kr. og i 1999 var 450.000 kr. Satserne var i 1998 23 % og ændres i 1999 til 24 %.

Regionen har accepteret, at der kun sker beskatning af fri bil for direktør [person5], idet han er ene i husstanden.”

SKAT finder ikke, at [person5] kan knytte ret på den tidligere afgørelse, idet der er tale om en afgørelse, som er i åbenbar strid med ligningslovens § 16, stk. 4, hvor det er anført, at det er rådigheden der skal beskattes, og ikke den faktiske benyttelse. Der henvises i den forbindelse til Højesteretsdom af den 1. september 2006 (SKM.2006.553.HR), hvor der er tale om forventningsprincip omkring beskatning af fri båd.

SKAT skal endvidere pointere, at man ikke i de tidligere afgørelser har tilkendegivet og dermed accepteret, at bilen udelukkende har været benyttet til reklame og markedsføring, og ikke til klageren privat.

SKAT finder derfor ikke, at klageren kan knytte ret på den tidligere afgørelse, og finder fortsat at klageren skal beskattes af værdi af fri bil for denne bil i den angivne periode.

Vedrørende beskatning af værdi af fri bil vedrørende Mercedes Benz ML 63 AMG

Det anføres i klagen, at det bestrides, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at den pågældende bil har været anvendt privat.

Det er korrekt, at idet der er tale om en varebil, så er det SKAT, som har bevisbyrden for, at bilen har været anvendt privat.

SKAT finder dog, at bevisbyrden er løftet ved, at det er dokumenteret i form af benzinkvitteringer, at den pågældende bil har været anvendt til en rejse til Holland - rejsen er af SKAT anset for værende af privat karakter. Endvidere er der foretaget mange tankninger i bilen omkring klagerens bopæl.

Da SKAT dermed finder at have løftet bevisbyrden for, at bilen har været anvendt privat ved mindst et tilfælde, er det klageren, som skal godtgøre, at han ikke har haft bilen til rådighed for privat kørsel, jf. SKM2012.150VLR.

SKAT finder ikke at dette er sket, hvorfor SKAT fortsat finder at klageren skal beskattes af værdi af fri bil for denne bil i den angivne periode.

Indretning af ejendommen [adresse1], [by1]

Ejendommen [adresse1], [by1] fremstår indrettet til almindelig privat brug, og SKAT finder derfor ikke, at det er sandsynliggjort, at ejendommen anvendes til repræsentative formål.

Uanset dette, er indretningen stillet til rådighed for [person5], hvilket vil medføre en beskatning heraf, uanset der er tilknyttet en begrænset erhvervsmæssig brug heraf.

SKAT finder, at den foretagne værdiansættelse er et udtryk for den gældende markedspris, såfremt tilsvarende effekter skulle være lejet af 3. mand.

Rejser til udlandet

SKAT bemærker, at det i klagen allerede er tilkendegivet, at en del af de af selskabet betalte rejser har haft en privat karakter, således at beskatningen er accepteret af klageren.

At rejsen til [Holland] skulle have en anden karakter end de øvrige rejser synes ikke at være dokumenteret. Selskabet har ikke i nogle af de gennemgåede indkomstår haft nogen samhandel med Holland. Regningen af udskrevet til Mr. og Mrs. [person5] og der er på selve regningen sket betaling for diverse turistpakker.

SKAT vil endvidere bemærke, at den private karakter af denne rejse hænger sammen med beskatningen af Mercedes-Benz ML 63 AMG, jf. ovenfor, hvorfor dette kan være årsagen til, at netop denne forsøges at gøres erhvervsmæssigt.

Overnatninger indenlands

SKAT har i sagsbehandlingen allerede godkendt adskillige overnatninger indenlands. De overnatninger, som er anset for værende private er alle foretaget på ekstravagante hoteller, og alle overnatningerne er foretaget i forbindelse med weekender.

SKAT finder det ikke sandsynliggjort, at overnatninger har en erhvervsmæssig karakter.

Øvrige udgifter

SKAT finder fortsat, at det på ingen måde er sandsynliggjort, at de pågældende udgifter har haft en erhvervsmæssig karakter. Udgifterne er af en sådan størrelse og foretaget med en sådan hyppighed, at det er urealistisk at et selskab af denne karakter og størrelse eksempelvis skulle have udgifter til bespisning af kunder og personale af en sådan størrelse. Sponsorudgifterne består af udgifter til opstaldning af en hest, hvilket ikke har nogen reklameværdi for selskabet.

SKAT finder derfor fortsat, at disse udgifter skal anses for værende af privat karakter, og derfor skal beskattes som løn hos klageren.

Landsskatteretten afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.”

Af bestemmelsens stk. 3, fremgår det, at

”Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet gælder af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel.”

For så vidt angår fri bil fremgår det af ligningslovens § 16, stk. 4, at det er rådigheden over bil, der beskattes. Klageren har anført, at han har haft rådighed over Mercedes-Benz SL500 aut, ligesom det fremgår af sagen, at han i de perioder, denne har været til reparation, har anvendt selskabets anden Mercedes-Benz 500. Klageren anses gennem sin stilling som direktør i selskaberne og det forhold, at klagerens mor er ultimativ hovedaktionær i selskaberne, at have bestemmende indflydelse i begge selskaber. Disse biler anses herefter at have stået til klagerens rådighed, og der er ikke grundlag for at begrænse beskatningen af Mercedes Benz SL500 aut til november og december i 2007 på baggrund af klagerens frakendelse af kørekortet. Det forhold, at Mercedes Benz SL500 aut. i perioder har været til reparation af fælge, kan heller ikke medføre et andet resultat.

For så vidt angår Ferrari Testarossa, har klageren gjort gældende, at han på baggrund af Told- og [Skatteregionen]s afgørelse af 28. februar 2003 om ændring af skatteansættelsen for årene 1997-1999, kan støtte ret på en retsbeskyttet forventning om, at han ikke vil blive beskattet af værdien af denne. Landsskatteretten finder ikke, at SKAT ved den refererede afgørelse har taget konkret stilling til rådighedsbeskatning af klageren af Ferrarien på en sådan positiv og éntydig måde, at denne kan danne baggrund for en retsbeskyttet forventning i relation til rådighedsbeskatningen i den foreliggende sag.

Klageren har endvidere gjort gældende, at Mercedes Benz ML 63 AMG er en varebil, hvorfor SKAT har bevisbyrden for, at den har været benyttet privat. Når henses til de af SKAT fremlagte oplysninger om tankninger, herunder på tur til Holland, der er anset at have et privat formål, og at bilen er set ved privat bopæl, påhviler det klageren at godtgøre, at han ikke har haft bilen til rådighed for privat kørsel. På det foreliggende grundlag finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at bilen ikke har været stillet til klagerens rådighed. Det er derfor med rette, at SKAT har anset klageren skattepligtig heraf i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er af klageren gjort gældende, at beskatningen af fri bil af Mercedes Benz SL500 aut. i indkomståret 2010 skal ske på grundlag af den værdi, hvortil den blev overdraget fra [virksomhed3] A/S til [virksomhed4] ApS i maj 2010, udgørende 500.000 kr. Når henses til, at der er tale om en koncernintern overdragelse og samme direktør, og at der ikke anses at være en forretningsmæssig begrundelse for bilens overdragelse, kan overdragelsen ikke tillægges betydning i relation til beskatningsgrundlaget i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

For så vidt angår selskabets udgifter til indretning af ejendommen [adresse1], er der efter det oplyste tale om, at ejendommen er indrettet til almindelig privat beboelse. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at anse, at alene 50 pct. af ejendommen skulle være stillet til klagerens rådighed.

Værdi af frit løsøre, der er stillet til rådighed for en ansat, beskattes i henhold til ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt. Den skattepligtige værdi svarer, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, til markedsværdien. Der er ikke på baggrund af det foreliggende grundlag for at komme til en anden værdiansættelse end den af SKAT foretagne.

Selskabet har i 2007 solgt et maleri til klageren for 245.000 kr. På baggrund af den tidsmæssigt nære sammenhæng mellem klagerens erhvervelse af maleriet, indhentning af vurdering og efterfølgende salg, findes det godtgjort, at maleriet er overdraget til klageren til underpris den 4. oktober 2007, hvorfor det er med rette, at klagerens skatteansættelse er forhøjet med differencen mellem købsprisen og værdien fastsat til 500.000 kr. på baggrund af den indhentede vurdering. Der er herved henset til, at vurderingen er foretaget den 13. november 2007, ca. en måned efter maleriets overdragelse fra [virksomhed3] A/S til klageren den 4. oktober 2007.

For så vidt angår de øvrige af selskabet afholdte udgifter, herunder tur til [Tyskland], findes det ikke dokumenteret, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter vedrørende selskabet. Det er således med rette, at klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet i form af yderligere løn.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.