Kendelse af 09-10-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-11-2017

Det overlades til SKAT, at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af konsekvenserne for overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed2] v/[person1] (herefter benævnt [virksomhed2]) med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 10. juni 1996, og er registreret hos Erhvervsstyrelsen under branchekode 464930, Engroshandel med kufferter og lædervarer. Klageren har oplyst, at virksomheden beskæftiger sig med salg af reklameartikler til virksomheder.

Ifølge klageren sælger virksomheden mange forskellige reklameartikler, herunder eksempelvis kuglepenne, notesbøger, paraplyer, fodbolde eller artikler til kampagner mod lus.

Klageren har oplyst, at når han ved, hvornår kunden skal bruge reklameartiklerne, og hvilken type reklameartikler kunden ønsker, vurderer klageren ud fra pris, antal og leveringstid, hvilken leverandør han skal kontakte. Ifølge klageren kan det både være leverandører inden for EU og uden for EU.

Det er endvidere oplyst af klageren, at når han har fundet ud af, hvilken leverandør han ønsker at bruge, kontakter han leverandøren med henblik på bestilling af vareprøver. Disse vareprøver sendes ud til kunden, som vælger hvilken af vareprøverne, der ønskes bestilt. Herefter bestiller klageren de pågældende reklameartikler hos leverandøren.

Klageren har i den sammenholdte momssag med sagsnr. [...] den 3. december 2012 oplyst følgende overfor Skatteankestyrelsen:

"(...)

Kommentar til bl.a. SKAT's kommentar til køb af vareprøver:

[virksomhed2] driver en virksomhed med salg af reklameartikler til virksomheder. Blandt kunderne er det værd at bemærke, at der er flere multinationale selskaber som [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], [virksomhed6] m.m.

Kunden fremsætter en forespørgsel om et reklameprodukt eller julegave og [virksomhed2] foretager derefter indkøb eller bruger eksisterende produkter fra showroom eller fra lager. Derefter fremvises disse produkter ved et møde hos kunden og kunden meddeler herefter om de eventuelt vil have én eller flere designændringer. Disse ændringer kan eksempelvis være, at kunden vil have tilføjet en eksklusiv detalje fra et mærkevareprodukt eller lignende. Kunden har indflydelse på - nævnes i flæng - produktets materiale såsom:

· Bomuld

· Kunststof

· Læder

· Nylon

· PP Materiale

· Gramvægt

· Slidstyrke

· Størrelse

· Ekstra lommer

· Indstik

· Skulderremme

· Farver, lager eller specialindfarvet

· Lynlåse med eller uden logo

· Tryk

· Broderi

· Lasergravering

· Prægning

· Leveringstid

· Produktionssted (Asien, Europa)

M.fl.

Uanset om kunden skal have T-shirts, skjorter, cykelbukser, Polo-shirts, Toilettasker, Sportstasker, Kuglepenne, Slik, Julegaver osv, er der hele tiden mange valg som skal tages. Når alt ovennævnte er på plads, og alle specifikationerne er på plads, og vareprøven er lavet og bestilt fremsendes herefter tilbud til kunden. Kunden tager herefter stilling til, om de vil gøre brug af vores tilbud eller en konkurrents.

Som normal forretning under normale markedsvilkår, er [virksomhed2] oppe mod 3-4 andre leverandører ved hver tilbudsgivning, og det er ikke sikkert at det bliver [virksomhed2] der får ordren hver gang. Der vil ved hver tilbudsgivning være indkøb af prøvematerialer ref. ovenstående, og disse forhold har [OK] ikke sat sig 100 % ind i. Der er meget tidsforbrug ved tilbudsgivning i.f.m. møder, indhentning af priser, køb af vareprøver for større beløb uden at det kan resultere i en ordre. Sådan er vilkårene i branchen for reklameartikler. Der kan ikke faktureres for tidsforbrug i.f.m. møder og design af produktet ulig et almindeligt reklamebureau.

(...)

[virksomhed2] opfylder en given kundes ønsker og behov i mange forskellige sammenhænge, dette kan blandt andet være:

· Chokolade til receptioner og møder

· Tøj til firmaers Golf Company Days

· Vin til receptioner

· Vingaver til personale og eller kunder eksempelvis til jul

· Chokolade til personale og eller kunder eksempelvis til jul

· Cykel til 'Bedste sælger"

· Displays til medicinaludstyr

· Gummistøvler til [finans1]s landbrugsafdeling

· Jakkesæt og skjorter til firmamesser

· Speciallavede gummisko med logo

· Ure med reklame eller dyrere ure til medarbejderes jubilæum

· Nespresso kaffemaskiner i julegave til medarbejderne

· Badevægte til lægekonsultationer

· Royal Copenhagen kaffekrus som kundegaver

· Cerutti kuglepenne til kunder

· Tyggegummig og bolsjer med logo

· Isterningebakker udformet som firmaets logo

Dette var bare nogle få mulige produkter, [virksomhed2] har i alt ca. 1.000 leverandører på reklameartikler via vor internationale brancheorganisation PSI i [Tyskland], web-site:

www.[...].de

[virksomhed2]s største leverandør [virksomhed7], er cirka 2800 ansatte, de alene har et varekatalog på 560 sider med ca. 10.000 forskellige varenumre og er et firma der omsætter (til virksomheder som [virksomhed2]) for i alt ca. 750 mio. Euro årligt.

Ovennævnte betyder at [virksomhed2] kan tilbyde at levere mere end 50.000 forskellige produkter via disse leverandører, dertil skal tillægges de leverandører vi selv har fundet og opsøgt i Asien via messer og vort netværk gennem de sidste 15 år. Det drejer sig om ca. 500 leverandører.

(...)"

Klageren har oplyst, at virksomhedens showroom er en "appetizer" på nogle af de ting, klageren har forhandlet. I den forbindelse har klageren oplyst, at ikke alle reklameartiklerne, som fremgår af de to varekataloger, som Skatteankestyrelsen er i besiddelse af, findes i virksomhedens showroom. Ifølge klageren er det maks. 10 % af reklameartiklerne, der er udstillet i virksomhedens showroom.

I indkomståret 2010 anvendte klageren virksomhedsordningen.

[virksomhed1] S.M.B.A. med cvr-nr. [...2] blev stiftet den 24. august 2009. Klageren er på stiftelsesdatoen tiltrådt som direktør i selskabet. Virksomheden tegnes af direktøren. Det fremgår af selskabets årsrapport for 2010, at der ikke i resultatopgørelsen er indregnet vederlag til virksomhedens direktion, ligesom der ikke er afholdt personaleomkostninger, herunder lønudgifter. Der er i indkomståret 2010 udbetalt udbytte på 48.300 kr. Selskabets eneste nævneværdige udgift i indkomståret 2010 udgør 2.800 kr. til revision og regnskabsassistance.

SKAT har oplyst, at der ikke er nogen ansatte i selskabet.

Den af [virksomhed2] selvangivne udgift til [virksomhed1] S.M.B.A.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at [virksomhed1] S.M.B.A. driver handel med bl.a. QR-koder. Over for SKAT har klageren ved skrivelse af 10. september 2012 oplyst følgende vedrørende [virksomhed1] S.M.B.A.:

"Der er bl.a. arbejdet med at udvikle sw til fremstilling af specialdesignede qr-koder for [virksomhed2]. Qr-koder er en form for et digitalt administrationsværktøj rettet mod mobile websites. [virksomhed2] skal fremover specialdesigne QR-koder til eksisterende kunder og leverandører, nu sw er færdigudviklet samt forventeligt også øvrige firmaer udenfor kundekredsen i fremtiden.

For info er hermed [virksomhed2]s logo til scanning samt links, du klikke på. [...dk] er registreret i navnet [person1], [adresse1], [by1].

Administration er givet en lidt misvisende fakturatekst, konsulentarbejde havde været mere korrekt.

(...)"

Ifølge SKAT er der på [virksomhed2]s konto 2001, Varekøb indland, i 2010 udgiftsført 4 kvartalsvise fakturaer fra [virksomhed1] S.M.B.A. på henholdsvis 61.000 kr., 61.000 kr., 66.500 kr. og 68.575 kr., eller i alt 257.075 kr. Teksten på fakturaerne lyder på "Administration x. kvartal". Klageren har over for SKAT anført, at administration er en lidt misvisende fakturatekst, og at betegnelsen konsulentarbejde ville have været mere korrekt.

Der er af klageren fremlagt en faktura af 14. december 2012 på 50.000 kr. fra [virksomhed2] til et irsk selskab, [virksomhed8] Ltd, vedrørende QR-koder.

Udgifter til køb af ure

Klageren har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter til køb af 2 stk. Rolex ure og ét IWC ur på i alt 116.101,75 kr. ekskl. moms.

Klageren har oplyst, at urene blev indkøbt til virksomhedens showroom.

Klageren har fremlagt følgende bilag som dokumentation for de fratrukne udgifter:

Klageren har under sagens behandling i Skatteankestyrelsen oplyst, at de to Rolex ure efterfølgende blev byttet til ét Rolex ur af modellen Daytona.

Ifølge klageren er både uret af mærket Rolex Daytona og uret af mærket IWC blevet solgt.

Klageren har fremlagt faktura 12225-1 af 7. november 2012 som dokumentation for, at uret af mærket Rolex Daytona stål, lænke og hvid skive blev solgt for i alt 55.000 kr. inkl. moms.

Derudover har klageren fremlagt faktura 13247 af 23. januar 2013 som dokumentation for, at IWC uret blev solgt for 75.000 inkl. moms. Ved mail af 2. marts 2015 modtog Skatteankestyrelsen en anden faktura for samme salg af IWC uret. Prisen fremgår af denne faktura som 75.000 kr. uden angivelse af moms.

Udover de to Rolex ure købt hos [virksomhed9] den 5. maj 2010 og den 27. oktober 2010 har klageren oplyst om køb og salg af andre ure.

Klageren har oplyst, at virksomheden den 16. februar 2010 solgte et Rolex ur af modellen Daytona til en af virksomhedens leverandører for 45.600 kr. uden moms. Dette Rolex ur købte klageren hos [virksomhed9] den 23. februar 2010 for 55.000 kr. inkl. moms.

Klageren har med klagen til Skatteankestyrelsen den 2. oktober 2012 fremsendt en række billeder af virksomhedens showroom. Af billederne fremgår blandt andet to ure benævnt Rolex og et ur benævnt IWC. Derudover fremgår omkring 25 ure i en mappe, og 12 ure i mindre bokse med forskellige kendte varemærker på boksene.

Klageren har desuden vedlagt billeder af en række kataloger fra Cacharel, Ungarao, Nina Ricci, Jean-Louis Scherrer og Cerruti 1881, samt en leverandørliste, hvoraf det fremgår, at der leveres ure fra Nina Ricci, Cacharel, Charles Jourdan, Jean-Louis Scherrer, Rolex, IWC og Cerruti 1881.

Udgifter til varer fra [...]

Klageren har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter til indkøb af varer fra [...] på i alt 7.219,80 kr.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter på 7.219,80 kr. har klageren fremlagt kvittering af 29. april 2010 fra [...] Maison, Hong Kong. Det fremgår af kvitteringen, at indkøbet er foretaget i en almindelig [...] butik, og at der er tale om indkøb af dels en toilettaske, dels "TB BRAC. L.A.MAT BRUN" og dels "TB BOUCLE ARDILLON L".

Udgifter til skjorter

Klageren har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter til køb af skjorter på i alt 4.672,82 kr.

Af kopi af betalingsserviceoversigt af 1. juni 2010 stilet til [virksomhed2], fremgår det, at der den 3. maj er trukket 4.672,82 kr. på Eurocard til "[virksomhed11], BANGKOK".

Som dokumentation for de fratrukne udgifter til skjorter, har klageren fremlagt faktura af 4. maj 2010, hvoraf det fremgår, at [virksomhed2] har købt "CLOTHINGS" for 26.000 Bath.

Sælgers stempel på fakturaen af 4. maj 2010 svarer til stemplet på skrivelse af 27. september 2012 fra [virksomhed11], [adresse2], [by3], Thailand.

Af skrivelse af 27. september 2012 fra [virksomhed11] fremgår følgende:

"To whom it may concern

[virksomhed2] have bought special made mens shirts from our company, the shirts was made in white and light blue cotton, 2 x 8 pcs, sizes from 38 to 44, special woven neck labels named "[...dk]" was to made to fit the shirts.

The shirts was special made to fit Scandinavian market - Eterna sized shirts.

Shirts was ordered in April 2010 and delivered 3. May 2010

Purchase order total Bath 26000.00.

Best regards

Miss [person2]

Director"

Endvidere har klageren fremlagt to fotografier, som viser skjorter med label i nakken, hvorpå der står "[...dk], HAND TAILORED".

Udgifter til køb hos [virksomhed12], [virksomhed13]

Klageren har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter på henholdsvis 3.192 kr., 640 kr. og 4.800 kr. Beløbene er ekskl. moms.

Klageren har fremlagt følgende bilag som dokumentation for de fratrukne udgifter:

Klageren har gjort gældende, at der er tale om fradragsberettigede udgifter, idet købene foretaget i [virksomhed12], [virksomhed13] er sket til virksomhedens showroom.

Rejseomkostninger

Klageren har i indkomståret 2010 fratrukket rejseomkostninger på i alt 9.639,34 kr.

Rejseomkostningerne vedrører en rejse til Hong Kong i det påklagede indkomstår. Klageren har i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at de originale bilag er bortkommet under rejsen.

Om formålet med rejsen har klageren i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst følgende:

"(...)

Formålet med rejsen var messe i Hong Kong og der vedlægges dokumentation for denne messe. Derudover var formålet at få godkendelse af prototype "Thermoruller" (se venligst billede "Til screenings sæt mod...) samt at lave tilretning hos leverandøren grundet tidspres angående leveringsfrist (se billede "showroom 4).

(...)"

Som dokumentation for de afholdte rejseomkostninger har klageren fremlagt et screenshot med titlen "[...] Show ([...] Show)". Af dokumentationen ser det ud som om, der har været afholdt messe i Hong Kong den 20.-23. oktober 2010. Det fremgår ikke af dokumentationen, om klageren har deltaget i messen.

Som dokumentation for de fratrukne rejseomkostninger har klageren desuden fremlagt en kopi af betalingsoversigt for 1. december 2010 samt screenshot af hjemmeside for restauranten "[x1]".

Af betalingsoversigten fremgår det, at klageren den 25. oktober 2010 har brugt 600 kr. på "[x1] 2017".

Udgifter til bespisning (repræsentation)

Klageren har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter til bespisning (repræsentation) på i alt 14.056,88 kr.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter har klageren fremlagt diverse kvitteringer fra bl.a. [virksomhed14] A.m.b.a. og [virksomhed15], samt et håndskrevet notat vedrørende udgift til julefrokost.

Af de fremlagte kvitteringer fremgår det, at der bl.a. er indkøbt pølser, wienerbrød og andre madvarer.

Der fremgår ikke yderligere oplysninger af de fremlagte kvitteringer om hvem, der har deltaget i arrangementerne eller i hvilken anledning, med undtagelse af det håndskrevne notat vedrørende udgift til julefrokost, hvor klageren har anført deltagerne, herunder bl.a. [virksomhed16].

Udgifter til golfklubmedlemsskab

Klageren har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter til medlemsskab i [golfklub1] på i alt 35.000 kr. ekskl. moms. Udgiften dækker 50 % af et certifikat vedrørende to spillerettigheder.

Som dokumentation for udgiften har klageren fremlagt faktura nr. 10929 af 29. juni 2010 fra [virksomhed16] A/S, [adresse1], [by1] til [virksomhed2], [adresse1], [by1], Att. [person1]. Af fakturaen på 35.000 kr. ekskl. moms fremgår det, at den vedrører spilleret 909 og 910 - [golfklub1].

Klagerens virksomhed indgik i det påklagede indkomstår i et kontorfællesskab med [virksomhed16] A/S.

Klageren har i brev af 3. december 2012 til Skatteankestyrelsen blandt andet oplyst følgende vedrørende medlemsskabet i [golfklub1]:

"(...)

Et firmamedlemsskab indeholder enten 1 eller 2 spillerettigheder til golfklubben. Spilleretten kan derfor ganske rigtigt ikke benyttes til en større ubestemt kreds af personer. Spilleretten ligger udelukkende i det firma, der har købt den, i dette tilfælde ejeren [virksomhed2]. Denne spilleret giver ejeren (virksomheden) ret til at invitere kunder og leverandører med ud at spille på [golfklub1]s baner. Spilleretten giver lov til at invitere maksimum 3 andre golfspillere med ud pr. gang til nedsat greenfee. Der er naturligvis ingen begrænsninger i hvor mange gange pr. år man kan gøre brug af spillerettigheden. Den kan benyttes et ubegrænset antal gange pr. år. Ligeledes kan [golfklub1]s mødefaciliteter benyttes gratis.

[Golfklub1] er ikke en klub, som man bare kan spille i uden videre. Man skal være medlem eller inviteres af et medlem. [virksomhed2] har benyttet sin spilleret til at invitere nuværende samt potentielle kunder med ud på golfbanen. [virksomhed16] har ganske rigtigt været med ude at spille de gange, hvor der har været leverandører med, da det som tidligere skrevet, forholder sig sådan at vi har de samme leverandører. Derfor er det oplagt, at spille golf med de samme leverandører samtidigt.

(...)"

Klageren har i klagen af 2. oktober 2012 til Skatteankestyrelsen oplyst, at spilleretten er benyttet overfor [virksomhed16]/[person3], [virksomhed17]/[person4] samt [virksomhed18]/[person5].

Derudover har klageren oplyst, at han har et privat golfmedlemsskab i [golfklub2]. Som dokumentation herfor har klageren fremlagt kopi af indmeldelsesskrivelse fra [golfklub2] til klageren.

I brev af 12. februar 2013 har klageren over for Skatteankestyrelsen oplyst følgende:

"(...)

SKAT skriver "Det ville styrke skatteyders udsagn, hvis det for eksempel via virksomhedens regnskab var muligt at konstatere at spilleretten var udnyttet. Vi har gennemlæst hele bogføringen for 2010, og der er ikke via udgiftskonti afholdt udgifter til greenfee til [golfklub1].

De personer, der er inviteret med på [Golfklub1], være det sig leverandører eller kunder/potentielle kunder, har selv afholdt udgiften for greenfee. Dette har været indforstået idet de ikke må modtaget gratis greenfee. Samtidig ved ikke at afholde greenfee udgiften overfor leverandører og kunder/potentielle kunder, afstår [virksomhed2] sig samtidig for problemer overfor SKAT med hensyn til oplysningspligten for dette gode man har ydet forretningsforbindelser.

Endvidere skal det bemærkes, at leverandører samt kunder/potentielle kunder, ikke kan spille golf på [Golfklub1] medmindre de er i selskab med personer, der er medlemmer i forvejen.

(...)"

Udgifter til brille

Klageren har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter til brille på i alt 6.000 kr. ekskl. moms.

Som dokumentation for de fratrukne brilleudgifter har klageren fremlagt kvittering af 4. februar 2010 fra [virksomhed19], kvittering af 5. september 2012 fra [virksomhed19], dokument af 28. august 2012 vedrørende tilskud fra Sygeforsikring Danmark, samt e-mail af 29. november 2012 fra "[virksomhed20]", hvoraf fremgår:

"[virksomhed20] bekræfter hermed, at vi har haft besøg af:

[person1], [....]

og udmålt hans øjne til følgende:

H: +0,25 -0,25 30

V: +0,25 -0,25 120

Add. 2,00

[person1] har derfor fortsat behov for skærmbriller.

Mvh. [person6], [virksomhed20]"

Det fremgår ikke af faktura af 4. februar 2010 og faktura af 5. september 2012, begge fra [virksomhed19], hvilken type brille, der er købt. På fakturaerne står blot anført "specialfremstillet udstyr".

Fakturaen af 4. februar 2010 fra [virksomhed19] er stilet til [person1], [adresse6] [by1].

Fakturaen af 5. september 2012 fra [virksomhed19] er stilet til [virksomhed2], [person1], [adresse1], [by1], Danmark. Af fakturaen fremgår det, brillen er leveret til [person1], [adresse6] [by1].

På fakturaen af 5. september 2012 står anført med håndskrift, at:

"BRILLE KØBT 4/2 2010"

Klageren har fremlagt brev af 28. august 2012 fra Sygeforsikring Danmark, hvoraf det fremgår, at Sygeforsikring Danmark har ydet tilskud på 360 kr. til "Brillekøb enkeltst.personlig". Af brevet fremgår tillige, at bruttoudgiften udgør 6.000 kr. ekskl. moms, og at behandlingsdatoen er den 4. februar 2010.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at han ikke bruger briller i det daglige, men udelukkende ved skærmarbejde. Endvidere har klageren oplyst, at han ikke tager brillen med hjem, men at den bliver liggende på kontoret.

Vedrørende tilskud fra Sygeforsikring Danmark til brillekøbet, har klageren oplyst, at det er en fejl, at tilskuddet ikke har været medtaget som en indtægt i virksomhedens regnskab.

Værdi af fri bil

SKAT har oplyst, at virksomhedens automobil KIA Sportage, [reg.nr.1], der var indregistreret til erhvervsmæssig og privat godstransport ifølge købsaftale blev solgt for 48.000 kr. til [virksomhed12] A/S med overtagelse den 12. juli 2010. SKAT har desuden oplyst, dels at bilen blev registreret første gang den 8. juli 2005, dels at bilen tilgik [virksomhed2] den 12. februar 2007, og at [virksomhed2]s købspris ifølge bogføringens konto 7000 udgjorde 225.380 kr.

SKAT har endvidere oplyst følgende i sin afgørelse af 17. september 2012:

"(...)

Akkumuleret var der ifølge konto 7006 afskrevet 144.030 kr. på bilen og salget indebærer herefter et tab på 33.350 kr., hvoraf 50 % eller 16.675 kr. belastes konto 9250 Privat andel driftsudgifter.

I forbindelse med salget af bilen er der privat anskaffet en personbil og den erhvervsmæssige kørsel dækkes herefter gennem kørselsgodtgørelse.

Driftsudgifter er bogført på konto 4015, Reparation og brændstof og konto 4016, Forsikring og CRM.

(...)"

Klageren har fremlagt købsaftale dateret 15. februar 2007, hvoraf det fremgår, at [virksomhed2] har købt en KIA Sportage hos [virksomhed21] i [by4] for 168.750 kr. inkl. moms.

SKAT har i sin udtalelse af 26. oktober 2012 til Skatteankestyrelsen oplyst følgende:

"(...)

Det er den 18. oktober 2012 ved telefonisk henvendelse til importøren [virksomhed22] A/S, logistikafdelingen, tlf. [...], blevet oplyst at den pågældende vogntype var anmeldt med en nyvognspris inklusive moms på 229.475 kr.

(...)"

Multimediebeskatning

SKAT har oplyst, at der på virksomhedens konto 4120 er bogført udgifter til en række numre og services hos [virksomhed23], [virksomhed24] og [virksomhed25]. Ifølge SKAT er der tale om 2 x fastnet med ekstraservice og fjernbetjening, personligt nummer basic med viderestilling, bruger router, [virksomhed24] Business Value og Business Premium samt mobilt bredbånd.

Fakturaerne fra [virksomhed24] er, ifølge SKAT, adresseret til klagerens privatadresse, mens fakturaerne fra [virksomhed23] og [virksomhed25] er adresseret til virksomhedsadressen.

SKAT har oplyst, at det ikke er lykkedes at finde frem til et privat telefonnummer på klageren.

Klageren har ved skrivelse af 10. september 2012 til SKAT oplyst følgende vedrørende værdi af fri telefon:

"Der skal ikke ske beskatning af fri telefon idet [person1] HAR og benytter en telefon privat, som ikke er et af de numre, der er på fakturaerne. Dette nummer er: [...]

[virksomhed24] har en politik om, af hensyn til juridisk ansvar, at når man har en enkeltmandsvirksomhed, bliver de services man køber hos [virksomhed24] hægtet op til ens personnummer og ikke CVR-nr., selvom de pågældende services udelukkende er erhvervsmæssige. Deraf kommer at privatadressen fremgår i [virksomhed24]'s systemer. Der vedhæftes dokumentation for dette, hvoraf der af dokumentationen fra [virksomhed24] fremgår firmaets navn på privatadressen."

Klageren har fremlagt bekræftelse af aftale af 22. august 2010 med [virksomhed24], hvoraf det fremgår, at bekræftelsen er stilet til [virksomhed2] v/[person1], [adresse6] [by1], att.: [person1]. Af bekræftelsen fremgår det, at aftalen vedrører telefonnummer [...], [virksomhed24] Business Premium, og at aftalen omfatter en telefon af mærket Apple iPhone 4 32GB Black til en pris a 3.622 kr.

Indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen

SKAT har i sin afgørelse af 17. september 2012 oplyst følgende vedrørende virksomhedens indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen:

"(...)

Det selvangivne virksomhedsoverskud er netto 494.933 kr. og der er selvangivet samlede hævninger på 268.999 kr. Herefter bliver det selvangivne beløb til rubrikken "Indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen (årets overskud tillagt virksomhedsskat)" (494.933 kr. - 268.999 kr.): 0,75 = 301.245 kr.

De selvangivne samlede hævninger fremkommer ifølge de særlige opstillinger til virksomhedsordningen som "Hævninger ifølge bogføringen" 468.999 kr. minus "Hensat til senere hævning ultimo" 200.000 kr.

Imidlertid giver en addition fra bogføringen af kontiene 9210, 9240, 9245 og 9250 en samlet debetsaldo (hævning) på 525.513 kr.

Samtidig gælder efter virksomhedsordningen, at en hensættelse til senere hævning ultimo ikke reducerer årets hævninger, men forøger dem. I opgørelsens specifikation af "Hensat til senere hævning" er saldoen da også forøget fra primo 200 t.kr. til ultimo 400 t.kr.

(...)"

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til [virksomhed1] S.M.B.A. på 257.075 kr.

SKAT har alene godkendt fradrag for diverse udgifter i [virksomhed2] med 9.633 kr. (afrundet) i indkomståret 2010. Derudover har SKAT beskattet klageren af værdi af fri bil med 30.078 kr. og multimediebeskatning med 3.000 kr. Endelig har SKAT ikke godkendt opsparing i virksomhedsordningen med 301.245 kr., ligesom SKAT har ansat indkomst fra opsparet overskud i tidligere år til 6.511 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

"(...)

3.Ikke godkendt fradrag for udgift til [virksomhed1] S.M.B.A.

3.1De faktiske forhold

(...)

Jeg har med mail den 16. juli 2012 til dig med kopi til din revisor spurgt om hvilke opgaver for din virksomhed, som fakturaerne fra selskabet omfatter. Senere samme dag svarede din revisor at han ville svare inden udgangen af juli. Jeg har endnu ikke modtaget noget svar.

3.2Dine bemærkninger

Ifølge dit svar er der bl.a. arbejdet med at udvikle software til fremstilling af specialdesignede QR-koder for din virksomhed, der fremover skal designe sådanne koder til eksisterende kunder og leverandører, samt forventeligt også nye kunder i fremtiden. Du anfører at administration er en lidt misvisende fakturatekst, idet konsulentarbejde havde været mere korrekt.

Du har samtidig oplyst en henvisning til en hjemmeside og vedhæftet diverse billeder af QR koder samt et brev fra [virksomhed26] A/S om reservation af domænenavnet [...dk].

3.3Retsregler og praksis

Den generelle lovhjemmel for fradrag for driftsomkostninger er statsskatteloven § 6, a, hvor driftsomkostninger defineres som "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger."

Efter skattekontrolloven § 6, stk. 6 jævnfør § 5, stk. 3 gælder at hvis en erhvervsdrivende ikke indsender udbedt materiale til told- og skatteforvaltningen, kan der foretages en skønsmæssig ansættelse.

3.4SKATs bemærkninger og begrundelse

En gennemgang af udgifterne i din virksomhed viser efter mit skøn alle "normale" administrationsomkostninger, og herunder honorar til din revisor for bogføring og udarbejdelse af driftsoversigter m.v.

Når dertil lægges at selskabet ikke har ansatte, må dets mulighed for at bidrage til administration af din personlige virksomhed være stort set lig nul.

Derfor mener jeg ikke at den pågældende udgift er afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde virksomhedens indkomst, hvorfor jeg ikke kan godkende fradrag for beløbet.

Jeg kan tilføje at det er i overensstemmelse med praksis, efter skøn, at nægte fradrag for udgifter, når vi ikke modtager indkaldt dokumentation m.v.

---o0o---

Jeg har i min afgørelse taget følgende forhold i betragtning:

Regnskabet for 2010 for [virksomhed1] S.M.B.A. viser i note 1 en omsætning på 235.000 kr. Jeg tilføjer at de fakturaer fra selskabet som er udgiftsført i din personlige virksomhed, udgør et beløb på 257.075 kr.
Eneste eksterne omkostning er 2.800 kr. til Revision og regnskabsassistance.
Der er således ingen udgifter til lønninger og lign.

På vort møde den 12. juni 2012 omtalte du selskabet som værende uden aktivitet.

Det omtalte brev fra [virksomhed26] A/S oplyser at de den 20. juni 2012 har reserveret det pågældende domænenavn til dig.

Informationen på siden på adressen http:// [...dk]qrcodes fremstår som lagt på siden 21. maj 2012.

[virksomhed1] S.M.B.A. kan herefter ikke i 2010 have ansat og aflønnet eller på anden måde vederlagt personale eller eksterne konsulenter etc. til at udføre det omtalte arbejde.

Du har ikke hævdet at du selv har udført det pågældende udviklingsarbejde. Det ville efter min mening også kollidere med dit arbejde med din personlige virksomhed, samt indebære at du skulle aflønnes af selskabet.

Jeg kan derfor ikke acceptere din forklaring.

4.Ikke godkendt fradrag for diverse udgifter

4.1De faktiske forhold

Af hensyn til det hensigtsmæssige beskriver jeg kort de faktiske forhold i relation til hvert litra under punkt 4.4.

Ændringsbeløbene specificeres sådan:

4.2Dine bemærkninger

Dine bemærkninger omfatter alle underpunkterne, og inkluderer at du vedlægger dokumentation for en stor del af dem.

For underpunkterne U og V er du enig i at der er fejl i bogføringen; jeg vil derfor ikke kommentere dem mere.

Jeg har af hensyn til sammenhængen samlet dine bemærkninger og mine kommentarer til de enkelte punkter i det nye afsnit under punkt 4.4.

4.3Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 6, a er den generelle lovhjemmel for fradrag for driftsomkostninger der forstås som "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger."

I paragraffens stk. 2 fremgår at private udgifter ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

I Ligningsvejledning 2010, afsnit E.A.2.1 står blandt andet: "Bevisbyrden for at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler som udgangspunkt skatteyderen. Bevisbyrden skærpes, hvis der er personsammenfald, eller parterne er interesseforbundne."

Vejledningens afsnit E.A.2.1.1. beskæftiger sig med sondringen mellem erhvervsmæssige og private udgifter.

Det hedder blandt andet: "I praksis er der ofte tale om en vanskelig bevisbedømmelse af, om en udgift er privat eller erhvervsmæssig. Udgifter, der sædvanligt forekommer for de fleste skatteydere uafhængigt af, om der udfoldes bestræbelser på at erhverve indkomst, vil som hovedregel have karakter af privatforbrug. Dette gælder f.eks. udgifter til beklædning og fortæring (min fremhævelse) og udgifter til privat bolig og husførelse. Uanset at sådanne udgifter indirekte kan siges at være af betydning for muligheden for at erhverve indkomst, er fradrag udelukket, fordi afholdelsen af udgiften ikke kan siges at være foranlediget af ønsket om at erhverve indkomst, men derimod er et udslag af rent private interesser om behovstilfredsstillelse."

Med hensyn til fradrag for købsmoms af private udgifter bestemmer momsloven § 37, stk. 1 fradragsretten for indgående afgift gælder varer og ydelser "der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer" altså til erhvervsmæssige formål.

4.4SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Ad C.

Bilaget er en form for kontantnota, der ikke oplyser køberens navn og adresse samt afgiftssatsen og afgiftens størrelse. Alene af den årsag kan der ikke gives fradrag for købsmomsen.

Jeg har forgæves ledt efter en salgsfaktura for det pågældende ur. Da udgiften ikke er afholdt for at opnå indkomst, kan der dermed ikke gives fradrag for købsprisen. Jeg har indtil videre betragtet det som en privat udgift.

Ad D.

Bilaget er alene kreditkortnotaen. Der kan ikke godkendes fradrag uden en faktura.

(...)

Ad F, G, H, I, J & K.

Forventningen til indholdet af en konto som 3500 Prøvematerialer må være at der sker udgiftsføring til indkøb af som regel ikke alt for dyre og omfattende varer til kontrol af om kvalitet og brugsegenskaber er i orden samt til godkendelse m.v. fra kunder.

For de i Danmark afholdte udgifter gælder at momsreglernes krav til faktura ikke er opfyldt, hvorfor momsfradrag ikke kan godkendes.

Et Rolex ur til en købspris på 28.000 kr. falder fuldkommen uden for hvad der kan betragtes som "prøvematerialer". Derimod er det velegnet til privat brug.

For de øvrige poster gælder at jeg betragter dem som dels ikke at være typiske for de produkter som din virksomhed afsætter, og dels at være velegnede til privat brug.

Jeg betragter herefter de pågældende udgifter som private.

(...)

Ad N.

Bilaget er kontoudtog fra Eurocard, der i alt lyder på lidt over 124 t.kr. Heraf er godt 70 t.kr. bogført på varekøbskonto, og der er således resterer knap 54 t.kr. til registrering på andre konti.

Der er ikke anført noter eller anden form for kontering, hvorfor beløbet på 9.639,34 kr. ikke umiddelbart kan udledes. Kontrolsporet er ikke til stede, og fradrag kan ikke godkendes.

Ad O.

Størstedelen af udgifterne på konto 4040 Fortæring kontor vedrører indkøb hos [virksomhed14] og hos [virksomhed15]. Desuden et par indkøb af kaffe samt en julefrokost. Sidstnævnte er udokumenteret.

Der er tale om fortæring, som der ikke er fradrag for, jævnfør citatet fra ligningsvejledningen.

Kontoens saldo er 14.056,88 kr. og jeg har med udgangspunkt i indkøbene af kaffe skønsmæssigt godkendt fradrag for 2.000 kr. Det øvrige beløb betragtes som en privat udgift.

Ad P.

Udgiften dækker 50 % af certifikat vedrørende spilleret 909 og 910 i [golfklub1]. Faktura er fra din samarbejdspartner [virksomhed16] A/S.

Jeg har taget udgangspunkt i at udgiften er afholdt som følge af din private interesse for golfsporten, og kan derfor ikke godkende fradrag.

Hvis du redegør for benyttelsen af spilleretten og herunder oplyser navne på kunder som den har været anvendt overfor, vil der være mulighed for at godkende udgiften som repræsentation, altså med 25 % fradrag.

(...)

Ad R.

Der er tale om køb hos [virksomhed19] af en brille med enkeltstyrkeglas. Fakturaen er stilet til dig på din privatadresse. Bogføring er sket med tekst "Skærmbrille".

På faktura er anført dit CPR nummer og "indberettes elektronisk", hvilket for mig indikerer at du får en del af udgiften refunderet fra sygeforsikring og lign.

Ifølge ligningsvejledning 2010 afsnit E.B.3.15 blev der ved afgørelsen LSRM 1982.126 ikke godkendt fradrag for en tandlæges udgift til briller. Derimod førte TfS 1989,243 LSR til at en tandlæge fik fradrag for beskyttelsesbriller uden styrke, da de alene måtte anses for anvendt til klinikbrug.

På denne baggrund har jeg anset udgiften for at være privat.

(...)

---o0o---

For at give overblik bringer jeg først en ny tabel der viser hvordan det endelige beløb fremkommer:

(...)

Ad C, D & F.

Dit svar var vedhæftet kopi af 3 fakturaer.

For C og F er det købte et Rolex Datejust (armbåndsur), henholdsvis et Rolex ur og leverandør [virksomhed9] i [by2]. Fakturaerne er stilet til dit firma og lyder på 23.200 kr. + moms 5.800 kr., henholdsvis 22.400 kr. + moms 5.600 kr.

For D er leverandør [virksomhed10] Co. i HongKong [...] og det købte et armbåndsur PTG.Auto edition Laureus s/s Blue/Portuguesas Automatic til en pris af HKD 98.000 der ved betaling omregnes til DKK 70.501,75. Der er ikke skrevet kundenavn m.v. på fakturaen, men det vedhæftede materiale inkluderer også et senere brev om dit køb fra sælger der er stilet til dig på firmaadressen.

Du oplyser at alle 3 ure er køb til showroom, og at navnet på konto 3500 vil blive ændret fra "Prøvematerialer" til "Prøvematerialer og Showroom" som en mere retvisende betegnelse. Du vedhæfter også et foto fra dit showroom.

Oprindelig er C og D bogført på 2 konti for varekøb, mens alene F er bogført på kontoen for prøvematerialer.

De 2 fakturaer fra [virksomhed9], som du nu har fremsendt er nummer 06283 dateret 27. oktober 2010 og nummer 06284 dateret 5. maj 2010. Den oprindelige, utilstrækkelige faktura på C fra 27. oktober 2010 har nummer 004777.

Det må være klart at de 2 nu fremlagte fakturaer fra [virksomhed9] er skrevet som følge af at jeg ikke har godkendt fradrag for købene. Det er ikke muligt 2 år efter at udbedre de oprindelige mangler ved dokumentationen.

Jeg mener at have studeret fotoet fra dit showroom nøje, men kan ikke se armbåndsure udstillet.

Disse ure falder helt uden for det sortiment som din virksomhed forhandler og forekommer ikke at være typiske som såkaldte reklameartikler, som normalt må anses for anvendt til omdeling i større antal. Jeg mener ikke at det i denne sammenhæng gør nogen forskel at der i et enkelt tilfælde er solgt 3 cykler.

Ganske vist er der i årets løb solgt et enkelt Rolex ur, men det er allerede i februar og kan ikke have sammenhæng med de senere køb af ure.

Jeg fastholder derfor min begrundelse om at jeg anser beløbene som private udgifter.

(...)

Ad G, H, I, J & K.

Disse er alle bogført på konto 3500 Prøvematerialer.

Du oplyser at kontonavnet er en overordnet betegnelse, idet den også indeholder indkøb til showroom. Hovedparten af indkøb vedrører showroom og kontonavnet vil blive ændret til "Prøvematerialer og showroom".

Du har ingen kommentarer til mine bemærkninger i ændringsforslaget eller til det enkelte bilag, bortset fra bilag 228 [...], hvor du oplyser at det vedrører prøveskjorter i farverne lyseblå og hvid med egen label i nakken "[...dk]".

Hvad angår sidstnævnte har jeg forgæves søgt på navnet via Google. Dit fotografi fra showroom viser så vidt jeg kan se ingen skjorter, men T-shirts etc. Endelig lyder faktura på "Clothings" hvilket ifølge [...dk] betyder "tøj" eller "beklædning".

Jeg kan derfor ikke acceptere din forklaring og give dig fradrag for beløbet.

For de øvrige poster vil jeg henholde mig til min oprindelige begrundelse.

(...)

Ad N.

Punktet vedrører rejseomkostninger i forbindelse med Hong Kong og du oplyser at bilag desværre blev mistet under rejsen. Det er dog lykkedes at fremskaffe faktura vedrørende hotelophold og den vedhæfter du.

Jeg har accepteret fradrag for det beløb som hotelfakturaen er betalt med, 6.632,54 kr.

Ad O.

Kontonavnet er "Fortæring kontor" og du oplyser den eksempelvis også dækker over bespisning ved møder i virksomhedens lokaler. Det er der fradrag for efter gældende lovgivning, så længe det foregår i virksomhedens lokaler, og den betingelse er opfyldt. Du har som en mere generel bemærkning til start anført at der er flere virksomheder indenfor forskellige brancher på adressen, der kan beskrives som et kontorfællesskab. Derfor bliver der indkøbt til fortæring efter behov, uden at der ligger nogen aftale om ligelig fordeling.

Af saldoen på 14.056,88 kr. er de største poster indkøb hos inco på 6.989,80 kr. og hos [virksomhed15] på 3.017 kr. Resten vedrører Premium Coffee og anden kaffe 1.551,88 kr., julefrokost (uden eksternt bilag) 1.500 kr., Netto 434,70 kr. og øvrige 563,50 kr.

Indkøbene hos inco omfatter varer som forskellige typer pølser, oksemørbrader, pasta, røget laks, kalveculotter, sodavand og kildevand og lidt grønt, mens købene hos [virksomhed15] er varer som boller, tebirkes, rugbrød, frøsnappere, direktørsnegle, croissanter, wienerbrød og mælk.

Du oplyser desværre ikke noget om hvor stor en del af saldoen der konkret vedrører, eller skønnes at vedrøre, bespisning af kunder. Jeg har heller ikke modtaget oplysninger om at der på kontoradressen findes et køkken hvor der på godkendt vis kan fremstilles mad til brug for bespisning af udefra kommende gæster.

Efter det generelt anførte er dine indkøb måske blevet anvendt af andre erhvervsdrivende, som du ikke har andet end adressen til fælles med.

Da der også (på konto for repræsentation) er fratrukket nogle beløb til restaurantbesøg, og da jeg som nævnt ikke har oplysninger fra dig til brug ved skønnet, har jeg alene godkendt fradrag for yderligere 1.000 kr., således at der i alt er godkendt et fradrag på 3.000 kr.

Ad P.

I din bemærkning nævner du at din virksomhed har et samarbejde med [virksomhed16], som er af betydning for forretningen og dens opretholdelse af indkomst. Retningslinjer for dette samarbejde eller aftaler vedrørende levering af produkter, som din virksomhed ikke har direkte adgang til, kan godt aftales på golfbanen.

Du har ikke, som udbedt af mig i ændringsforslaget, oplyst om navne på kunder som spilleretten har været anvendt overfor.

Som du skriver, kan aftaler "godt aftales på golfbanen". De kan også aftales så mange andre steder, hvor du mødes med din forretningspartner, for eksempel i jeres kontorfællesskab, på jeres fælles rejser til messer m.v. samt ved de fælles restaurantbesøg.

Jeg finder ikke at du har godtgjort at udgiften er udelukkende erhvervsmæssig.

(...)

Ad R.

Du vedhæfter faktura for køb af brillen samt afregning fra "Danmark" der viser et tilskud på 360 kr. Du oplyser at der ikke findes en pc i hjemmet, hvilket derfor ikke giver mulighed for privat anvendelse af skærmbrille.

Desuden undrer du dig over at jeg anfører at privatadressen indgår i fakturaen, idet SKAT jo også sender breve til dig på bopælen selvom de drejer sig om virksomheden. Hertil kan jeg kun svare, at skatteansættelsen anses for et privat spørgsmål, også selvom indtægten kommer fra en virksomhed, og det derfor kan være nødvendigt at kontrollere dén. Derfor benytter vi privatadressen.

Mailkorrespondance med f.eks. SKAT om en skattesag må derfor betragtes som en privat benyttelse af computer. I dette sagsforløb har jeg modtaget mails fra dig fra virksomhedens mailadresse.

(...)

5.Ændring vedrørende automobiludgifter, værdi af fri bil og tab ved salg af bil

5.1De faktiske forhold

(...)

Det er tilstræbt at 50 % af udgifterne anses for private og debiteres private hævninger. Dette har imidlertid omfattet benzinregninger der må anses for private, idet de dækker tankninger i tiden efter salget af virksomhedens vogn.

Endelig er en benzinregning fra [...] blevet udgiftsført dobbelt, idet den dels debiteres som kreditor pr. 30/6 og dels debiteres ved betaling i juli.

Beløbet specificeres herefter således:

5.2Dine bemærkninger

Du skriver at det ikke er korrekt at du skal beskattes af fri bil, da det er din egen bil der også benyttes i virksomhedsøjemed. Den er indregistreret i dit navn og ikke i firmaets, hvilket betyder at det er en privatbil der stilles til rådighed i firmaregi. Du vedlægger 2 sider som efter din opfattelse fyldestgørende beskriver forholdene vedrørende "egen bil".

Du tilføjer at hvis beskatning af værdien af fri bil fastholdes, skal bilen indskydes i regnskabet og der skal afskrives på den. For 2010 vil det indebære en afskrivning på cirka 56.250 kr.

5.3Retsregler og praksis

Efter virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3, 1. punktum gælder som hovedregel at aktiver der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål ikke indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Af paragraffen og stykkets 5. og 6. punktum fremgår at "Biler og multimedier, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden. Ved fastsættelse af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden, finder ligningslovens § 16 tilsvarende anvendelse."

Ligningslovens § 16 omhandler den skattepligtige værdi af goder der stilles til rådighed for den skattepligtige.

I paragraffens stk. 4 fastsættes at "Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr." og senere "For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering er foretaget, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen."

Statsskatteloven § 6 giver fradrag for driftsudgifter.

Det følger af momslovens § 37, stk. 1 at der ved opgørelse af afgiftstilsvaret ikke kan fratrækkes købsmoms af private udgifter.

Det gælder ifølge ligningsvejledning 2010,afsnit E.G.2.1.6.3 om virksomhedsordningen at hvis den skattepligtige i hele ejerperioden har ladet en blandet benyttet bil indgå i virksomheden, skal avancen ved salg af bilen opgøres efter reglerne i afskrivningsloven § 12, og hele avancen eller tabet skal alene påvirke virksomhedens indkomst.

5.4SKATs bemærkninger og begrundelse

Overordnet set er der tale om at der er benyttet et forkert regelsæt.

Ad A.

De bogførte private andele fra bilag 469 og 99950 på i alt 21.724,60 kr. føres tilbage, da alle driftsudgifter til virksomhedens bil kan fratrækkes.

Ad B.

På bilag 99950 med dato 300610 udgiftsføres med tekst "Kreditorer 30-6" et beløb på 1.599,60 kr. med tilhørende moms 399,90 kr. Posteringen bliver ikke efterfølgende tilbageført.

På bilag 282 med dato 070710 udgiftsføres med tekst "[...]" et beløb på 1.599,60 kr. med tilhørende moms 399,90 kr.

Dermed er den pågældende udgift fratrukket dobbelt, hvilket ikke kan godkendes.

Ad C.

Følgende bilag vedrører perioden efter 12. juli 2010 og må således vedrøre den private bil:

Bilag 398, [...] tankninger 30/7 - 17/8, udgift 2.311,72 kr. & købsmoms 577,93 kr.

Bilag 439, [...] tankninger 21/8 - 20/9, udgift 3.486,24 kr.

Bilag 447, [virksomhed34] vedrørende [reg.nr.2], udgift 1.188,96 kr.

Bilag 572, [virksomhed35], kædelås og sprinklervæske, udgift 234,00 kr.

Ad D.

Da bilen i 2010 er indregistreret for mere end 3 år siden, skal bilens værdi sættes til 75 % af nyvognsprisen. Den kender jeg ikke, men da bilen 11/2 år gammel er købt for lidt over 225 t.kr. har jeg skønnet en nyvognspris på 275.000 kr.

Værdien af fri bil bliver herefter 25 % af (75 % af 275.000 kr.) i 7/12 af året = 30.078 kr.

Ad E.

Hele tabet ved salg af bilen skal fratrækkes i virksomhedens resultat.

---o0o---

De vedlagte 2 sider om "egen bil" handler mest om skattefri befordringsgodtgørelse, hvilket ikke er til diskussion her.

Du viser ikke hvordan du kommer frem til det omtalte beløb i afskrivninger.

Det virker som om du har misforstået mig.

Den bil, som jeg bruger som grundlag for beskatning af fri bil, er den KIA Sportage, som blev solgt i løbet af 2010. Den var inkluderet i regnskabet og den var indregistreret på virksomhedens navn ([virksomhed2] v/[person1]) og CVR nummer. Da den bliver solgt i løbet af året, kan der ikke afskrives på den, jævnfør afskrivningsloven § 12.

Det er korrekt, som du skriver, at den bil du købte i 2010 er privat og stilles til rådighed for virksomheden. Som "betaling" herfor har du for årets sidste 6 måneder modtaget skattefri kilometergodtgørelse på 31.886 kr., som er fratrukket i virksomhedens resultat. Det ville ikke kunne ske, hvis den pågældende bil indgik i regnskabet.

Jeg fastholder den foreslåede ændring.

(...)

7. Værdi af fri telefon

(...)

7.2 Dine bemærkninger

Du skal ikke beskattes af fri telefon, idet du har og benytter en telefon privat på nummer [...].

Det tilføjes at [virksomhed24] af hensyn til juridisk ansvar har en politik om at ved enkeltmandsvirksomheder bliver de købte services relateret til personnummeret, selvom de er udelukkende erhvervsmæssige. Dette er grunden til at privatadressen fremgår i [virksomhed24]s systemer. Du vedlægger et brev fra [virksomhed24], der er adresseret til virksomheden på privatadressen.

7.3 Retsregler og praksis

Ligningsloven § 16, stk. 12 lyder således:

"Den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010 niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. ..."

7.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

På grund af de beskrevne faktiske forhold har jeg skønnet at du får stillet mindst et multimedie til rådighed af din virksomhed, hvorfor du skal beskattes af beløbet på 3.000 kr.

---o0o---

Du dokumenterer ikke at du har det nævnte telefonnummer, f.eks. i form af fakturaer. Ved søgning på nummeret på De Gule Sider oplyses at det er et taletidskort.

I din kommentar til et af de andre punkter (4, R) oplyser du at du ikke har en pc hjemme. Eventuel privat mail korrespondance må derfor, så vidt jeg kan se, ske via et firmabetalt abonnement.

Det kan overvejes at omtale ligningsloven § 16, stk. 13 om selvstændigt erhvervsdrivende !!!!

Jeg mener ikke at du har afkræftet, at du får stillet mindst et multimedie til rådighed af din virksomhed, og fastholder ændringen.

8. Ændring af Indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen

8.1 De faktiske forhold

(...)

Der er altså en modsætning i de selvangivne og oplyste tal.

Dette gjorde jeg din revisor opmærksom på i mail af 9. juli 2012, og spurgte til problemet igen i min mail af 16. juli til jer begge. Ifølge sit svar senere samme dag ville revisor besvare spørgsmålet inden udgangen af juli. Indtil videre har jeg intet modtaget.

---o0o---

Udbetaling ved køb af den private bil i juli på 75.600 kr. er debiteret konto 7001, Auto, tilgang i året.

---o0o---

Dette forslag indebærer ændringer til både virksomhedens skattepligtige indkomst og til hvad der betragtes som privat hævninger.

Jeg har derfor fundet formålstjenligt at bringe specifikationer af dels private hævninger og dels det skattemæssige resultat.

De private hævninger specificeres således:

Virksomhedens skattemæssige overskud kan sammenfattes således:

8.2 Dine bemærkninger

Du har hverken generelle eller specifikke kommentarer til punktet.

8.3 Retsregler og praksis

Efter virksomhedsskatteloven § 10, stk. 2 gælder at "Overskud efter stk. 1, der ikke overføres til den skattepligtige med virkning for indkomståret, beskattes foreløbigt i indkomståret med en virksomhedsskat på 25 pct. Overskud med fradrag af virksomhedsskat indgår på virksomhedens konto for opsparet overskud."

8.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Med et virksomhedsoverskud på 1.181.706 kr. og hævninger på i alt 958.602 kr. bliver indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen (1.181.706 kr. - 958.602 kr.): 0,75 = 297.472 kr. eller 3.773 kr. mindre end det selvangivne.

---o0o---

Som følge af at afgørelsen på de øvrige punkter ikke svarer til ændringsforslaget, sker der også en ændring af beløbet i punkt 8. Jeg bringer derfor efterfølgende opdaterede tabeller med sammenfatninger af private hævninger og virksomhedens skattemæssige overskud, som grundlag for en fornyet beregning af Indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen.

De opdaterede private hævninger bliver:

Virksomhedens opdaterede skattemæssige overskud bliver:

Med et skattemæssigt overskud på 943.649 kr. og private hævninger på 948.532 kr. er der ikke mere et opsparet overskud til beskatning efter de særlige regler. Det selvangivne beløb på 301.245 kr. bliver derfor nulstillet.

Situationen ændres til at der er Overført fra konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat. Beløbet beregnes som (943.649 kr. - 948.532 kr.): 0,75 = 6.511 kr.

(...)"

SKAT har i sin tilføjelse af 18. september 2012 til afgørelsen af 17. september 2012 anført følgende:

"Efter at min afgørelse af 17. september 2012 for 2010 var afsendt konstaterede jeg, at de retsregler jeg havde anført til punkt 8, var mangelfulde.

Derfor denne tilføjelse.

Virksomhedsskatteloven indeholder i § 5, stk. 1 en beskrivelse af den rækkefølge, som overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige anses for sket i.

I lovens § 10, stk. 1 bestemmes at den del af virksomhedens skattepligtige overskud, efter fradrag af eventuelt kapitalafkast, der overføres til den skattepligtige, skal medregnes til den personlige indkomst i det indkomstår, hvor overskuddet overføres.

Endelig bestemmes det i lovens § 10, stk. 3, 1. punktum at "Beløb der overføres fra virksomhedens konto for opsparet overskud, medregnes med tillæg af den hertil svarende virksomhedsskat til den skattepligtiges personlige indkomst."

Jeg beklager manglen."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter til [virksomhed1] S.M.B.A. på 257.075 kr., samt godkendes fradrag for diverse driftsudgifter i [virksomhed2] v/[person1] på 200.963 kr. (afrundet) i indkomståret 2010. Derudover har klageren nedlagt påstand om, at beskatning af værdi af fri bil nedsættes til 18.457 kr., samt at der ikke skal ske multimediebeskatning. Endelig har klageren nedlagt påstand om, at ikke godkendt opsparing i virksomhedsordningen skal nedsættes til 0 kr., og at ansat indkomst fra opsparet overskud i tidligere år skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

"Hermed følger anke på skrivelse vedrørende ændringsforslag samt yderligere dokumentation, der bekræfter de forhold/fradrag vi tidligere har redegjort for. Svarerne refererer til de samme punkter som i SKAT's ændringsforslag.

(...)

3. Fradrag udgift [virksomhed1] S.M.B.A.

Som begrundelse for nægtelse af fradrag fra SKAT's side hævder [OK], at indehaver af [virksomhed1] på et møde hos SKAT nævner, at der ikke er nogen aktivitet (møde d. 12. juni 2012). Efter udvikling og tests af QR-koder er der p.t. ingen aktivitet, det er dette svar, som SKAT fordrejer til at der ingen aktivitet overhovedet er.

Som nævnt i tidligere svarskrivelse er der arbejdet på at udvikle disse koder, logoer m.v.

Der refereres hermed til vor svarskrivelse af d. 10. september 2012. SKAT nævner, at der ikke kan være foretaget noget arbejde idet der ikke er udbetalt løn eller vederlag samt at indehaver ikke selv kan have udført det pågældende arbejde. Der står ingen steder skrevet, at man kun kan arbejde med et forretningsområde, som [OK] bruger som begrundelse. Derudover er aflønning sket i form af udbytte i første omgang. Dels er der indtægt fra anden virksomhed allerede og dels er det ikke lovstridigt at konsolidere sin nye forretning i virksomhedens første leveår.

Der er ikke registreret domæner m.v. før det var sikret 100 % at produktet virkede. Udvikling tager tid og det skal som sagt tages i betragtning at indehaver af [virksomhed1] også driver anden forretning.

Som [OK] skriver vil dette arbejde kollidere med arbejdet i [virksomhed2], og netop derfor er dette arbejde lagt i [virksomhed1] S.M.B.A.

4. Ikke godkendt fradrag diverse udgifter

AD C, D, F, G

SKAT nævner, at det ikke kan ses af foto at disse varer er udstillet i showroom, der vedlægges hermed yderligere fotos i denne skrivelse, hvor det dokumenteres at disse er udstillet. Der er tidligere solgt ure, cykler m.m. så derfor er det en naturlig del af forretningen også at have andre varer præsenteret i showroom end eksempelvis kuglepenne, beklædning etc. Der vedlægges som nævnt fotos af ure, ydermere ure udover dem som fremgår af indkøbt til virksomheden i år 2010. Derudover vedlægges fotos af præsentationsmateriale vedrørende øvrige luksusvarer fra leverandører som vi samarbejder med.

AD H

Der vedlægges bekræftelse fra [...], at dette firma har produceret og leveret disse skjorter til vort showroom med vor egen label i nakken. Derudover vedlægges fotos af prøveskjorter ligeledes. Det skal bemærkes at tekstiler i lyse farver, som skal bruges til fremvisning hos kunder, skal opbevares i kasser eller skabe, hvor der ikke kan komme lys ind. Ultraviolet lys/stråler gør efter ganske kort tid stoffet 'gult' og derefter vil være ubrugeligt til fremvisning. Derfor vil eksempelvis skjorter i lyse tekstiler ikke fremgå af et foto i et åbent showroom, hvor der er 100 % sandsynlighed for UV stråling.

AD I, J, K

[virksomhed12], [virksomhed13] er ligeledes indkøbt til Showroom.

AD N

Rejseudgifter udover hotellet udgør kr. 3.006,68. Disse udgifter fremgår af Eurocard udtoget.

De originale bilag er bortkommet under rejsen. SKAT har givet fradrag for hotellet og dermed tilkendegivet at der reelt er tale om forretningsrejse. Formålet med rejsen var messe i Hong Kong og der vedlægges dokumentation for denne messe. Derudover var formålet at få godkendelse af prototype "Thermoruller" (se venligst billede "Til screenings sæt mod...) samt at lave tilretning hos leverandøren grundet tidspres angående leveringsfrist (se billede "showroom 4). Der vedlægges kopi af Eurocard udtog, hvoraf de resterende rejseudgifter fremgår samt billede af web-site, hvor udgiften til restauration er. Tager man rejselængden i betragtning ligeledes, må man logisk konkludere at det er tydeligt bevist at der er tale om en forretningsrejse og ingen privat karakter har.

AD O

Der vedlægges foto af køkken samt af indgangsparti til kontor. SKAT henviser til i benægtelse af fradrag, at der ikke er bevis for at der er køkken på adressen til tilberedning af mad. Der vedlægges foto af køkken. Der har endvidere været holdt sommergrill for kontorfællesskabet og enkelte kunder.

Der henvises yderligere til vor svarskrivelse af d. 10. september 2012 til SKAT/[OK], hvori beskrives fortæring/bespisning på adressen.

AD P

Fradrag er ej godkendt i første omgang, idet SKAT ikke har oplysninger på kunder om hvem spilleretten er benyttet overfor. Spilleretten er benyttet overfor [virksomhed16]/[person3], [virksomhed17]/[person4], [virksomhed18]/[person5].

Der vedlægges ligeledes kopi af privat indmeldelse i [golfklub2], dette medlemskab blev tegnet, netop så det ikke kolliderer med det erhvervsmæssige og eventuel tvivlsspørgsmål om privat/erhvervsmæssig.

AD R

I ændringsskrivelse nr. 2 anfører [OK] at der nu ikke kan godkendes fradrag for skærmbrille idet han har modtaget mailbesvarelse fra virksomhedens e-mailadresse og dette anses som privat. Der er ikke fundet dokumentation nogle steder for at et svar fremsendt til SKAT fra virksomhedens mail, i en skattesag opstået i virksomhedens regi, vil være at betragte som privat brug / privat brug af skærmbrille.

Hvis SKAT fastholder dette, må man regne ud, hvor meget der rent tidsmæssigt er blevet brugt til at besvare en mail fra SKAT samt de øvrige firmarelaterede mails. Det vil så anslået dreje sig om: 220 arbejdsdage med 1,5 times mailbesvarelse pr. dag = 330 timers mailbesvarelse. Heraf svar til SKAT 1/2 time = 0,15 % privat brug af skærmbrille (kr. 6,000) = kr. 9,00. Der er ikke pc i hjemmet, derfor vil skærmbrille ikke være til rådighed privat, ref. tidligere svarskrivelse til [OK].

AD 5 Værdi af fri bil

Bilen er anskaffet til 168.750 (dokumentation vedlægges)

Værdi af fri bil udgør derfor kr. 18.457 og ikke kr. 30.078.

Det er en overflødig kommentar at nævne et gebyr på kr. 15 bliver belastet kontoen for gebyrer og ikke varekøbskonto, da det ikke er et varekøb men rettelig et gebyr.

AD 7 Værdi af fri telefon

SKAT nævner, at der ikke dokumenteres fakturaer for det nævnte telefonnummer som SKAT også har fundet ud af, er et taletidskort. Et taletidskort = at der fyldes taletid på...der fyldes taletid på ved køb af taletid i supermarked. Derfor ingen fakturaer.

AD 8 Ændring af indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteordningen

Hvordan kan beløbet ændre sig fra det første ændringsforslag af d. 14. august 2012 fra kr. 3.773 til kr. 301.245 af ændringsforslag af d. 17. september 2012.10.01

(...)

Generelt:

For ikke at gentage os selv i mange af punkterne, vil vi ligeledes henvise til vor første svarskrivelse til SKAT.

Endvidere er det ikke alle de punkter vi fremhæver i vor svarskrivelse til SKAT, som [OK] besvarer."

SKATs udtalelser

SKAT har i sin udtalelse af 26. oktober 2012 oplyst, at der kan godkendes yderligere fradrag for udgifter i [virksomhed2] med 4.673 kr. (afrundet) vedrørende køb af skjorter, og med en mindre del af udgiften til medlemskab i [golfklub1] som repræsentationsudgift ifølge ligningslovens § 8, stk. 4.

SKAT har i sin udtalelse af 26. oktober 2012 til Skatteankenævnssekretariatet [by1] bemærket følgende:

"Der er klaget over følgende emner

Skatteyders klage vedrører flere punkter i vor afgørelse af 17. september 2012.

I relation til punkt 1 anses skatteyders tekst ikke som en klage, idet han godkender at udbytte skal indtægtsføres.

Hvad angår afgørelsens punkt 8 vedrørende virksomhedsordningen, finder vi det usikkert om der er tale om en klage, eller alene om en kommentar. Punktet bliver berørt senere.

Der er herefter i relation til skatteansættelsen klaget over følgende punkter:

3. Ikke godkendt fradrag for udgift til [virksomhed1] S.M.B.A.

4. Ikke godkendt fradrag for diverse udgifter

5. Værdi af fri bil

7. Værdi af fri telefon

8. Indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen (måske)

Faktiske forhold

Efter et brev med anmodning om kontakt for en mødeaftale, blev der den 12. juni 2012 holdt møde mellem skatteyder og SKAT på [Skattecentret]. I forbindelse med mødet modtog vi den personlige virksomheds bilagsmateriale samt balance, kontospecifikationer og opgørelser til virksomhedsordningen.

Efter et par resultatløse mails i juli med anmodning om oplysninger, blev der den 14. august afsendt ændringsforslag der havde svarfrist den 5. september. Skatteyder anmodede i mail af den 30. august om forlængelse af svarfristen til den 19. september. Den kunne kun bevilges udskudt til den 10. september, hvor vi modtog skatteyders svar.

Afgørelse blev sendt den 17. september 2012 og et tillæg hertil med en manglende angivelse af retsregler til punkt 8 den 18. september.

---o0o---

I brevet hvor klagen fremsendes til udtalelse hos os, anmoder I om at vi gør opmærksom på det, hvis der er tale om en ansvarssag.

Sagen er en del af compliance projektet og den har i forbindelse med sagsafslutningen fået tildelt en rating der indebærer at den skal sendes til ansvarsvurdering. Efter SKATs interne vejledning skal en sådan sag først oprettes når klagefristen er udløbet, og det er altså ikke sket endnu.

Med hensyn til fremsendelse af sagens materiale er det aftalt med [person7] at der henvises til KMD Skat Ligning, idet alt materialet er gemt digitalt på sagen.

Hvad angår kopier af forskellige bilag fremgår det direkte af teksten på sagsnotaterne, hvilket punkt i afgørelsen (og ændringsforslaget) de refererer til. Hvad angår øvrige dokumenter er det tilstræbt at give sigende navne, men enkelte dokumenter er først lagt på sagen noget senere end de er modtaget. Er der tvivl, bedes I kontakte sagsbehandler.

SKATs vurdering af klagen

Ad 3. Ikke godkendt fradrag for udgift til [virksomhed1] S.M.B.A.

Skatteyders udtalelse på møde den 12. juni 2012 at der var tale om et S.M.B.A. uden aktivitet er ét af 4 forhold der er taget i betragtning ved afgørelsen. Der er altså ikke tale om, som det fremgår af skatteyders klageskrivelse, at det er det eneste moment bag fradragsnægtelsen. Skatteyders anvendelse af ordet "fordrejning" forekommer overdrevent.

Om [virksomhed1] S.M.B.A., CVR nr. [...2], kan oplyses følgende:

Selskabet har startdato 24. august 2009 og direktion er skatteyder der er tiltrådt samme dato.

Der er ikke indbetalt nogen selskabskapital.

Hovedbranchen er 999999 Uoplyst.

Selskabet har ikke adresse hos skatteyder eller hos skatteyders personlige virksomhed, men c/o skatteyders samarbejdspartner [virksomhed16], der indgår i kontorfællesskabet.

Selskabet er alene registreret for selskabsskat efter § 1.1.2, og altså hverken for merværdiafgift eller lønsumsafgift.

Selskabet har ingen bankkonto. Indtægter, der i 2010 er faktureret til skatteyders personlige virksomhed, samt udgifter og betaling af selskabsskat posteres på mellemregningskonto i den personlige virksomhed.

Ifølge selskabets regnskab for 2010 (indgår i sagsmaterialet) der indeholder sammenligningstal for 2009, var omsætningen i 2009 310 t.kr. og i 2010 235 t.kr. I begge år var eneste omkostning Revision og regnskabsassistance.

Pr. 31. december 2010 er balancen på 425.892 kr., hvoraf egenkapitalen udgør 326.380 kr. Kortfristet gæld er skyldigt udbytte for året 48.300 kr., selskabsskat for året 48.412 kr. og skyldig revisor 2.800 kr.
Dermed fremstår udbytte for 2009 som at være betalt via mellemregningskontoen. En tilsvarende postering er ikke sket i den personlige virksomhed.

For både 2009 og 2010 er afsat beløb til udbytte, 48.300 kr., fratrukket i den indkomst som selskabet selvangiver.

Bortset fra betaling af selskabsskat samt deklarering af udbytte, hvilket er basalt at sørge for, er der efter vor opfattelse stort set ingen af de sædvanlige karakteristika ved en aktiv virksomhed der er opfyldt.

Hvis der, som oplyst af skatteyder, i 2010 har været udført arbejde med henblik på udvikling og test af QR-koder, må forventningen være at der er afholdt i hvert fald nogle udgifter til for eksempel software, måske hardware, telefon, kontorartikler etc. Det er ikke tilfældet, og der er ved den stikprøvevise gennemgang af omkostningerne i den private virksomhed ikke fundet beløb der tydede på at de korrekt vedrørte selskabet, bortset fra afgørelsens punkt 4, ad U.

Desuden mener vi ikke at de fremsendte billeder af QR-koder udgør nogen dokumentation for at de er udviklet i selskabet i 2010.

Dertil må lægges at de 4 fakturaer fra selskabet til den personlige virksomhed i strid med momsloven ikke er påført merværdiafgift, at de er tekstet "administration" hvor skatteyder i sin indsigelse på ændringsforslag medgiver at "konsulentarbejde" ville være mere korrekt, samt at de samlet lyder på et beløb på 257.075 kr., mens selskabet alene indtægtsfører 235.000 kr.

I de 2 sidste små afsnit i sin kommentar til punkt 3 medgiver skatteyder at det skal tages i betragtning at han udover selskabet [virksomhed1] også driver sin personlige virksomhed ([virksomhed2]), og at arbejdet for selskabet kolliderer med arbejdet for den personlige virksomhed.

Alt i alt finder vi ikke at skatteyder har løftet bevisbyrden for at de 4 fakturaer fra [virksomhed1] S.M.B.A. til den personlige virksomhed dækker en reel ydelse som der skal godkendes fradrag for.

---o0o---

Subsidiært finder vi at der ikke skal gives fradrag for beløbet under henvisning til statsskatteloven § 6, a, idet der ikke er tale om udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Skatteyders svar må forstås således at der er tale om et nyt produkt der først har været klar i 2012, hvorfor det først på det tidspunkt har kunnet være basis for indtægter.

Ej heller kan der efter vor mening gives fradrag efter ligningslovens § 8B, stk. 1 om forsøgs- og forskningsudgifter.

Ad 4. Ikke godkendt fradrag for diverse udgifter

Skatteyder har i sin klage til skatteankenævnet vedhæftet fotografier, der angiveligt er fra virksomhedens showroom m.v.

Det må anses for sandsynligt at de viser tilstanden på det pågældende sted i 2012, og har derfor begrænset dokumentationsværdi i relation til 2010. Ved bedømmelse af denne bør der også tages hensyn til at billederne, så vidt vi kan se, ikke indeholder endeligt bevis for at de stammer fra virksomhedens lokaler. Samarbejdspartneren [virksomhed16], der er en del af kontorfællesskabet, arbejder så vidt det vides indenfor samme branche, idet skatteyder har oplyst, at de 2 virksomhedsejere tager på messer sammen.

Til underpunkterne bemærkes dette.

Ad H.

På grundlag af den skriftlige udtalelse af 27. september 2012 fra [...] kan der accepteres fradrag for et beløb på 4.672,82 kr., som fremgår af kontoudtoget fra Eurocard.

Ad N.

Som det fremgår af min kommentar i afgørelsen, er der godkendt fradrag for udgiften til hotel, da skatteyder fremsender faktura herfor.

I afsnit 0 i sagsfremstillingen er anført flere bemærkninger til bilag og bogføring, og herunder om utilstrækkelig dokumentation ved betaling med Eurocard.

Ad O.

Det fremsendte fotografi viser ingen faciliteter til tilberedning af varm mad, udover kaffemaskine og (formentlig) mikrobølgeovn.

Der er givet fradrag for godt 20 % af udgiften (3.000 kr. ud af 14.056 kr.) med udgangspunkt i udgiften til kaffe. Dette fastholdes, da skatteyder alene har forklaret sig i generelle termer ("enkelte kunder") om omfanget af kunderelaterede måltider.

Udgifter til et eller flere måltider for kontorfællesskabet må være at sammenligne med egen fortæring.

Ad P.

Af de nævnte kunder som spilleretten er benyttet overfor, er [virksomhed16] v/[person3] samarbejdspartner, der er en del af kontorfællesskabet. Der kan derfor ikke være tale om et kundeforhold.

En spilleret til en golfbane kan i sagens natur ikke benyttes overfor en større ubestemt kreds af personer. Da der desuden af skatteyder alene er nævnt et lille antal kunder, må vor konklusion blive, at der kan godkendes fradrag for en mindre del af udgiften som repræsentationsudgift ifølge ligningsloven § 8, stk. 4.

Ad 5. Værdi af fri bil

Skatteyders forslag til værdi af fri bil fremkommer således: 25 % af (75 % af 168.750 kr.) i 7/12 af året = 18.457 kr.

Dermed tages der udgangspunkt i købsprisen, hvor ligningsloven fastlægger at det er nyvognsprisen der skal være udgangspunktet.

Det af skatteyder beregnede beløb er dermed for lavt.

Den skattepligtige værdi skal mindst beregnes af 160.000 kr., jævnfør ligningsloven § 16, stk. 4, 2. pkt. For 7 måneder bliver det 23.333 kr.

Det er den 18. oktober 2012 ved telefonisk henvendelse til importøren [virksomhed22] A/S, logistikafdelingen, tlf. [...], blevet oplyst at den pågældende vogntype var anmeldt med en nyvognspris inklusive moms på 229.475 kr.

Benyttes denne pris som grundlag for beregningen fås en værdi af fri bil på 25 % af (75 % af 229.475 kr.) i 7/12 af året = 25.098 kr.

Vi mener at dette må være den rigtige værdi af fri bil, og kan dermed acceptere at ansættelsen på dette punkt nedsættes med 4.980 kr.

---o0o---

Da den af skatteyder oplyste købspris 168.750 kr. ikke stemmer med bogføringen, der for konto 7000 Auto primo viser en saldo på 225.380 kr., bør han forklare forskellen, blandt andet for at det kan fastlægges om det opgjorte tab på 33.350 kr. er rigtigt. Tabet er fratrukket i det skattemæssige resultat.

Ad 7. Værdi af fri telefon

Indledningsvis skal det beklages at posten ikke er blevet betitlet "multimedier" og lign., som er det korrekte.

Skatteyder har jo ret i sin bemærkning om, at der med et taletidskort (selvfølgelig) ikke kan findes fakturaer.

Deraf følger så også at han ikke kan dokumentere at det pågældende telefonnummer er hans.

Som det også nævnes i punkt 7.3 i ændringsforslag og afgørelse omfatter det også rådighed over andre multimedier end telefon.

Ad 8. Indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen &

Overført fra konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat.

Der er i afgørelsen tilføjet 2 nye tabeller, der viser, hvilken indvirkning det har på private hævninger og skattemæssigt overskud - og dermed på beløb til virksomhedsordningen - at skatteyders indsigelser helt eller delvist er taget til følge.

Ændringen i punktet fra ændringsforslag til afgørelse skyldes at virksomhedsoverskuddet reduceres mere end de private hævninger."

SKAT har i sin udtalelse af 4. januar 2013 til Skatteankestyrelsen bemærket følgende:

"Indledning

Vi har tidligere, med 2 mails fra den 20. november 2012, fremsendt udtalelse, afgørelse og forskellige bilag til denne.

På grund af skatteyders sprogbrug har vi fundet det nødvendigt også at komme med nogle kommentarer hertil.

Sprogbrug i skatteyders indlæg

Det forekommer at skatteyder i sit indlæg af 3. december 2012 bruger en del plads på at omtale alt det, som SKATs sagsbehandler tilsyneladende ikke har forstand på eller ikke har sat sig ind i, for at få denne til at fremstå som utroværdig i almindelighed.

For eksempel er de indledende knap 2 sider formentlig ganske udmærkede som baggrundsinformation, men bortset fra nogle detaljer ikke anderledes end hvad vi har forestillet os, og for eksempel må oplysninger om at tidsforbrug i forbindelse med møder og design ikke kan udfaktureres etc. anses for overflødige.

Tilsvarende "Vedr. punkt 4, Ad C & F" nederst, hvor det kommenteres at [virksomhed16] ikke er samarbejdspartner men en del af et kontorfællesskab.

For at tage diskussionen op, så lad os se på følgende oplysninger:

Skatteyders virksomhed betaler husleje og varme til [virksomhed16]

På det indledende møde med skatteyder i juni 2012 oplyste han, at han og [virksomhed16]s indehaver [person3] sammen deltager i messer, da de er inden for samme branche, samt at de 2 virksomheder i nogle tilfælde optræder som én kunde overfor transportører.
Det er konstateret at skatteyder ved bilag 11981 fakturerer [virksomhed16] for andel i messedeltagelse.

[virksomhed16] optræder som deltager på en stor del af de i øvrigt ikke ret mange repræsentationsbilag i skatteyders virksomhed.

[virksomhed16] har faktureret skatteyders virksomhed for 50 % af certifikater til [golfklub1].

Skatteyder skriver i sin indsigelse den 10. september 2012 til SKAT at [virksomhed16] ikke alene er en samarbejdspartner, men en del af et partnerskab i et kontorfællesskab. Retningslinjer for samarbejdet mellem de 2 virksomheder kan godt aftales på golfbanen.

Skatteyders S.M.B.A. [virksomhed1], CVR nr. [...2], har adresse c/o [virksomhed16].

Skatteyder har ifølge BiQ siden 5. november 2007 været bestyrelsesmedlem i [virksomhed16] A/S, der er datterselskab af [virksomhed36] ApS, hvis 100 % ejer er [person3].

Med denne baggrund, er [virksomhed16] så "samarbejdspartner" eller "del af et kontorfællesskab"? Begge udtryk må vist siges at dække.

Afgørelsens punkt 4

Ad C & F.

Indledningsvis bemærkes at der skal en særlig tolkning til for at udlægge afgørelse og udtalelse til LSR således at vi betvivler eksistensen af virksomhedens showroom. Vi har påpeget det helt selvfølgelige at billeder der er taget i 2012 har begrænset dokumentationsværdi vedrørende tilstanden i 2010.

Som det fremgår af vor afgørelse er der udover disse 2 punkter også indkøbt et ur under litra D. Sidstnævnte er købt i udlandet og er ikke omfattet af klagen vedrørende moms. I alt er der købt ure for brutto 127.501,75 kr. uden tilsvarende salg i 2010. Heraf er C og D bogført på 2 konti for varekøb, mens F er bogført på kontoen for prøvematerialer.

Ved bedømmelse af om de 3 ure kan anses for at være købt til privat benyttelse, bør der tages hensyn til at skatteyders husstand fra cirka medio 2010 omfatter en samlever.

I skatteyders opremsning midt på side 2 af hvilke behov [virksomhed2] kan opfylde for kunderne, optræder "Ure med reklame eller dyrere ure til medarbejderes jubilæum". Dette er vi ikke i tvivl om.

Havde skatteyder dokumenteret at der faktisk efter 2010 var blevet solgt ure indenfor de 2 indkøbte mærker havde det været et godt argument for at de 3 indkøb i hvert fald delvis kunne anses for erhvervsmæssige.

Sagsfremstillingen i afgørelsen indeholder efter vor opfattelse begrundelse for, hvorfor der i forhold til ændringsforslaget er godkendt nogle yderligere fradrag.

Vort hovedargument for ikke at godkende fradrag for købsmomsen er stadig at købene anses for at være private. Den manglende overholdelse af formalia ved de oprindelige bilag er en yderligere begrundelse.

Det skal her tilføjes at det oprindelige bilag vedrørende punkt F er af samme standard som købsbilaget for uret under afgørelsens punkt 9, idet begge mangler købers navn og adresse. Når der i sidstnævnte tilfælde alligevel er godkendt fradrag for købsmomsen skyldes det dokumentationen for at uret var solgt.

Salget af uret, som afgørelsens punkt 9 handler om, må anses for atypisk, idet uret er solgt til et firma der af skatteyder beskrives som leverandør af skjorter. Denne handel sker før de andre indkøb.

Ad P.

Skatteyder skriver at spilleretten, som er emnet for dette punkt, giver lov til invitere maksimum 3 andre golfspillere med ud pr. gang til nedsat greenfee (vor fremhævelse). Der er ingen grænser for hvor mange gange spilleretten kan benyttes. [virksomhed2] har benyttet sin spilleret til at invitere nuværende samt potentielle kunder med ud på golfbanen.

Det ville styrke skatteyders udsagn, hvis det for eksempel via virksomhedens regnskab var muligt at konstatere at spilleretten var udnyttet. Vi har gennemlæst hele bogføringen for 2010, og der er ikke via udgiftskonti afholdt udgift til greenfee til [golfklub1].

Ad R.

Skatteyder har anført at der ikke er fundet dokumentation for at brug af en pc, og dermed også af skærmbrille, til via virksomhedens e-mail at svare SKAT i en skattesag er at betragte som privat brug.

Af ligningsvejledning 2010, afsnit E.B.5.2. fremgår at såfremt udgifter til udarbejdelse af en virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab m.v. undtagelsesvis indeholder egentlig betaling for selvstændig udfyldelse af virksomhedsejerens selvangivelse, skal et beløb svarende til den private andel behandles som ejerens private udgift. Altså intet fradrag for den del.

Ligningslovens § 7Q, stk. 3 giver blandt andet selvstændigt erhvervsdrivende fradrag for udgifter til sagkyndig bistand i skatteansættelsessager og skattesager, i det omfang der ikke kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19.

Skatteyder har modtaget refusion fra sygeforsikring Danmark af en (mindre) del af købsprisen for brillen. Denne refusion er ikke indtægtsført i virksomheden, hvilket forstærker vor påstand om at der er tale om en privat udgift.

(...)"

SKAT har den 28. marts 2017 fremsendt følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

"Køb og salg af ure, punkt 4C, 4D og 4F i SKATs afgørelse af 17/9-12

Det fremgår af punkt 4C og 4F, at der er nægtet fradrag for køb af to Rolex ure for i alt 57.000 kr. inkl. moms. Urene er købt hos [virksomhed9]. [person1] har i skrivelse af 12/2-13 oplyst, at de to blev byttet til ét Rolex Daytona for at opnå højere profit. Ifølge faktura af 7/11-12 er Rolex Daytona solgt for 55.000 inkl. moms.

Det fremgår af punkt D, at der er nægtet fradrag for køb af ét IWC Portuguese ur for 70.501 DKK. Uret er købt i HongKong [...]. Ifølge faktura nr. 13247 af 23/1-13, som er vedlagt skrivelse af 12/2-13, er uret solgt for 75.000 kr. inkl. moms. I faktura nr. 13247 af 23/1-13, som er vedlagt skrivelse af 2/3-15, er der ændret i teksten, og beløbet er 75.000 kr. uden beregning af moms?

På trods af, at urene efterfølgende er blevet solgt, er det fortsat vores opfattelse, at der er tale om private udgifter i forbindelse med købene i 2010. Der skal henvises til vores bemærkninger og begrundelse i afgørelse ved skrivelse af 17/9-12.

På det foreliggende grundlag, er det derfor vores opfattelse, at de efterfølgende salg skal behandles som salg af private formuegoder. Det skal bemærkes, at der ved salg af private formuegoder ikke skal moms på faktura.

Udgifter til [virksomhed1] S.M.B.A., CVR-nr. [...2]

[person1] har i skrivelser af 2/3-15 og 10/3-17 redegjort for aktiviteten i selskabet. I skrivelse af 10/3-17 bemærker han, at såfremt der ikke kan godkendes fradrag for fakturaerne vedr. [virksomhed1] S.M.B.A., skal disse fakturaer også tilbageføres i [virksomhed1] S.M.B.A.

Vi kan i den forbindelse oplyse, at [person1] ved møde hos SKAT den 12/6-12 oplyste, at han var ejer af selskabet. Selskabet har vedtaget udbytte på 48.300 kr. den 28/10-10. [person1] er registreret som modtager af udbyttet.

Vi har ved skrivelse af 17/9-12 forgæves forsøgt at indkalde følgende materiale hos selskabet:

SKAT har brug for materiale for 2010

For at vi kan behandle selskabets skatteansættelse for 2010 m.v. har vi brug for følgende materiale/oplysninger som bedes sendt, så vi har det senest den 2. august 2012:

Specifikation af bruttoavancen, 235.000 kr., på omsætning og direkte omkostninger. Sidstnævnte bedes opdelt efter art.
Vi har kendskab til at selskabet til [virksomhed2] har udskrevet fakturaer i 2010 for i alt 257.075 kr.

Oplysning om, med hvilken lovhjemmel udbytte for året, 48.300 kr., fratrækkes i den skattepligtige og selvangivne indkomst.

Specifikation af Andre tilgodehavender, 425.892 kr. med angivelse af modparters navn og adresse.
Vi har kendskab til mellemværendet med [virksomhed2].

Navn og adresse samt CPR/CVR nummer på de aktive deltagere i selskabet.

Navn og adresse samt CPR/CVR nummer på modtager af udbytte for 2009, 48.300 kr. Efter det oplyste blev udbyttet vedtaget den 28. juni 2010. SKAT har i brev af 5. november 2010 rykket for udbytteangivelsen, men har ikke modtaget den.

Navn og adresse samt CPR/CVR nummer på de personer/selskaber der på selskabets vegne udfører det arbejde der er grundlag for omsætningen.

Hvad går det pågældende arbejde ud på, hvor udføres det og hvordan afleveres det til kunden/kunderne?

På det foreliggende grundlag, er det vores opfattelse, at selskabet ikke opfylder betingelserne for at kunne anses for et S.M.B.A., idet [person1] er eneste deltager. Det fremgår af Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, LEV § 3, at der skal være minimum 2 deltagere.

Selskabet burde derfor have været kvalificeret som en personlig drevet virksomhed i forbindelse med behandlingen af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2010."

Klagerens supplerende bemærkninger

Klageren har i brev af 12. februar 2013 til Landsskatteretten oplyst, at tilskud fra Sygeforsikring Danmark på 360 kr. vedrørende brillekøb den 4. februar 2010 skal medregnes i [virksomhed2]s regnskab for indkomståret 2010.

Klageren er den 10. september 2012 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs ændringsforslag:

"Hermed følger svar på skrivelse vedrørende ændringsforslag. Svarene refererer til de samme punkter 1, 2, 3..A, B, C etc fra SKAT's ændringsforslag, så der ikke er tvivl om hvad svarene relaterer sig til.

Generelt:

Du bemærker periodisering. Eksempelvis vil banken have balance pr. 31.8 og 31.10 i forlængelse af samtaler vedrørende bankengagement. For at lave en korrekt og retvisende balance skal kreditorerne og debitorerne derfor opgøres og periodiseres på disse datoer, i lighed med hvis det var til brug for momsopgørelser (kvartalsslut). Derfor er der for 2010 blevet periodiseret på disse datoer.

Det er en overflødig kommentar at nævne et gebyr på kr. 15 bliver belastet kontoen for gebyrer og ikke varekøbskonto, da det ikke er et varekøb men rettelig et gebyr.

Det bemærkes at der er bilagsnumre 99950, 99999 etc, dette er almindelig praksis, når der er tale om efterposteringer eller korrektioner, så man kan adskille disse posteringer fra normale bilag ved bogføring. Når man ser en postering med eksempelvis bilagsnummer 99950 er man derfor klar over, at det drejer sig om ovennævnte.

Det skal endeligt bemærkes, at der er flere virksomheder indenfor forskellige brancher på adressen, det kan beskrives som et kontorfællesskab. Derfor bliver der indkøbt til fortæring på kontoret efter behov, uden at der ligger nogen former for aftaler om, at disse udgifter skal fordeles ligeligt, men omkostningerne er på lang sigt naturligt nok nogenlunde ligeligt fordelt.

(...)

4- Ikke godkendt fradrag for diverse udgifter

(...)

AD C:

Se dokumentation i form af faktura.

Dette er køb til showroom. Se under AD F, G, H, I, J & K

(...)

AD F, G, H, I, J & K

Konto 3500 er benævnt som prøvematerialer. Dette er en overordnet betegnelse idet denne konto også indeholder indkøb til showroom. Hovedparten er saldoen på denne konto er reelt set indkøb til showroom. Kontonavnet vil blive ændret til "Prøvematerialer og Showroom", som er en mere retvisende betegnelse. Der vedlægges foto af showroom.

Vedr. bilag 228 [...] vedrører dette prøveskjorter i farverne lyseblå og hvid med egen label i nakken "[...dk]"

(...)

AD N:

Hermed specifikation af Eurocard-afregningen på kr. 124.102.14, bilag 532:

Vedrørende rejseomkostninger i.f.m. Hong Kong blev disse bilag desværre mistet under rejsen. Det har dog været muligt at fremskaffe faktura vedrørende hotelopholdet i Hong Kong. Denne faktura vedhæftes.

AD O:

Fortæring kontor er navnet på kontoen. Den dækker eksempelvis også over bespisning ved møder i virksomhedens lokaler. I henhold til gældende lovgivning er der fradragsret for udgiften så længe bespisning foregår i virksomhedens lokaler og denne betingelse er opfyldt.

AD P:

[virksomhed16] er ikke udelukkende en samarbejdspartner, men en del af et partnerskab i et kontorfællesskab. Som nævnt i indledningen er der flere virksomheder på adressen.

[virksomhed2] har et samarbejde med [virksomhed16] og retningslinjer for dette samarbejde eller aftaler vedrørende levering af produkter, som [virksomhed2] ikke har direkte adgang til i form af leverandører m.v., kan godt aftales på golfbanen. Et samarbejde med [virksomhed16] er af betydning for [virksomhed2]s forretning og [virksomhed2]s opretholdelse af indkomst.

Golfkontingent kan under henvisning til SSL §4 og LL§16 godt fratrækkes som en udgift i virksomheden derimod godet beskattes som personalegode. Samtidigt kan dette personalegode høre ind under bagatelgrænsen jf. LL §16 stk. 3.

(...)

AD R:

Se venligst dokumentationen i form af faktura. Derudover er der ingen pc i hjemmet, hvilket derfor ikke giver mulighed for privat anvendelse af skærmbrille.

Du nævner at privatadresse indgår i fakturaen. Du fremsender også breve til [person1]s privatadresse selvom det drejer sig om virksomheden [virksomhed2]. Dette må være en fejl eller?

(...)

BILDRIFT:

Det er ikke korrekt at [person1] skal beskattes af værdien af fri bil. Det er en egen bil, der også bliver brugt i virksomhedsøjemed. Den er indregistreret i [person1]s navn og ikke i firmanavnet. Det betyder at det en privatbil der stilles til rådighed i firmaregi. Der vedlægges 2 sider som fyldestgørende beskriver forholdende vedrørende "Egen Bil".

Fastholdes at [person1] skal beskattes af værdien af fri bil, skal bilen indskydes i regnskabet og der skal afskrives på det. For indkomståret 2010 vil der derfor skulle afskrives ca. kr. 56.250 i virksomhedens regnskab.

VÆRDI AF FRI TELEFON:

Der skal ikke ske beskatning af fri telefon idet [person1] HAR og benytter en telefon privat, som ikke er et af de numre, der er på fakturaerne. Dette nummer er [...]

[virksomhed24] har en politik om, af hensyn til juridisk ansvar, at når man har en enkeltmandsvirksomhed, bliver de services man køber hos [virksomhed24] hægtet op til ens personnummer og ikke CVR-nr., selvom de pågældende services udelukkende er erhvervsmæssige. Deraf kommer at privatadressen fremgår i [virksomhed24]'s systemer. Der vedhæftes dokumentation for dette, hvoraf der af dokumentationen fra [virksomhed24] fremgår firmaets navn på privatadressen.

(...)"

I den sammenholdte momssag med sagsnr. [...] er klageren den 3. december 2012 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

"Først skal vi hermed redegøre for [virksomhed2]s forretningsgrundlag og hvordan blandt andet tilbudsgivning m.v. foregår, idet [OK] fra SKAT tilsyneladende ikke har sat sig ind i hvad branchen for reklameartikler reelt indeholder.

Nedennævnte beskrivelse vil også kunne danne underbyggende grundlag for forklaring for punkter, hvoraf der er nægtet fradrag.

(...)

Vedr. Punkt 4

AD C & F

SKAT havde ikke sat spørgsmålstegn ved de først fremsendte billeder af [virksomhed2]s Showroom. [OK] antyder, at han ved at kigge på disse billeder har svært ved at få øje på eksempelvis urene og skjorter, herefter fremsendes yderligere billeder af showroom. Først der betvivler [OK] oprigtigheden af vort showroom. Kan vi få en forklaring på dette? Det virker meget påfaldende. Forskellige kunder og de virksomheder der er på adressen, vil kunne bekræfte at dette showroom har været anvendt siden indflytning. SKAT eller Skatteankenævnet skal være yderst velkomne til at besigtige showroomet og ydermere få bekræftet af By & Havn at [virksomhed2] har haft adresse her siden april 2009. Showroom bliver brugt overfor kunder og leverandører. De foto's er ikke som SKAT skriver angiveligt virksomhedens showroom, det ER virksomhedens showroom.

Derfor kan vi ikke acceptere SKAT's afgørelse at der ikke er fradrag for de ure indkøbt til showroom. Såfremt SKAT ikke kan godkende at beløbet er fratrukket direkte, kan vi godt acceptere at urene aktiveres i regnskabet istedet.

Det skal nævnes, at der ikke løbende tages billeder af vort showroom, idet dette ingen reel hensigt har.

Efter fremsendt svarskrivelse godkendes en del af fradragene, men lige nøjagtigt vedrørende urene skriver [OK] d. 17/9 2012 s.14, at det efter 2 år ikke er muligt at udbedre de oprindelige mangler ved dokumentationen. Dette er selvmodsigende, idet han netop har godkendt en del af de fradrag der i første omgang ikke var godkendt, efter fremsendelse af efterfølgende dokumentation. Bortset fra urene som udgør den største værdi. Hvad er forklaringen på dette? Den efterfremsendte dokumentation på urene er kun en bekræftelse på, at urene er købt og der er betalt moms af købene.

En sidste kommentar, [virksomhed16] er ikke en samarbejdspartner (det skriver SKAT også under punkt P), som SKAT nævner, vi har et kontorfællesskab og det giver noget synergi og dynamik. Vi arbejder ikke med de samme kunder, men mange af leverandørerne er de samme som [virksomhed7] eksempelvis. Vi forstår ikke, hvorfor at [virksomhed16] skal blandes ind i punkterne C & F vedrørende showroom?

AD P

SKAT og [OK] har i dette tilfælde ikke sat sig ind i, hvad en spilleret i [Golfklub1] samt hvad et firmamedlemsskab indbefatter.

Et firmamedlemsskab indeholder enten 1 eller 2 spillerettigheder til golfklubben. Spilleretten kan derfor ganske rigtigt ikke benyttes til en større ubestemt kreds af personer. Spilleretten ligger udelukkende i det firma, der har købt den, i dette tilfælde ejeren af [virksomhed2]. Denne spilleret giver ejeren (virksomheden) ret til at invitere kunder og leverandører med ud at spille på [golfklub1]s baner. Spilleretten giver lov til at invitere maksimum 3 andre golfspillere med ud pr. gang til nedsat greenfee. Der er naturligvis ingen begrænsninger i hvor mange gange pr. år man kan gøre brug af spillerettigheden. Den kan benyttes et ubegrænset antal gange pr. år Ligeledes kan [golfklub1]s mødefaciliteter benyttes gratis.

[Golfklub1] er ikke en klub, som man bare kan spille i uden videre. Man skal være medlem eller inviteres af et medlem. [virksomhed2] har benyttet sin spilleret til at invitere nuværende samt potentielle kunder med ud på golfbanen. [virksomhed16] har ganske rigtigt været med ude at spille de gange, hvor der har været leverandører med, da det som tidligere skrevet, forholder sig sådan at vi har en del af de samme leverandører. Derfor er det oplagt, at spille golf med samme leverandør samtidigt.

[Golfklub1] A/S er en KOMMERCIEL golfklub og ikke oprettet som en forening, hvor både certificat og kontingent pålægges moms. Firmamedlemsskab / certifikatet pålægges moms, både ved køb og også hvis indehaver videresælger det. Certifikatet kan betragtes som en almindelig handelsvare og indenfor de sidste 6 år, har certifikatets værdi svinget mellem kr. 25.000 - kr. 50.000 ekskl. moms.

Udgiften til denne spilleret er ikke repræsentation, men en udgift som er 100 % fradragsberettiget i virksomheden, momsen ligeså.

Baggrund LL§ 16 & SL§6

I ligningslovens (LL) § 16 findes de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst. I dette tilfælde er der tegnet privat golfkontingent ved siden af, netop for ikke at blande disse ting sammen. Dette er også dokumenteret. Derfor er der i dette tilfælde vedr. [Golfklub1] ikke tale om et personalegode som virksomheden stiller til rådighed for indehaver, men om en udgift for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, sidste pkt. Der er som nævnt et privat golfkontingent, så dette punkt kan [virksomhed2] ikke komme under.

I en landsskatteretsdom pr. 21.1.2009 j.nr. 05-01103 er der blevet nægtet fradrag for golfkontingent med følgende begrundelse:

Kontingentet er i hovedanpartshaveren B´s navn.

Retten finder, at der ikke er ført bevis for, at de af klageren afholdte udgifter har sammenhæng med klagerens indkomsterhvervelse, hvorfor udgifterne ikke er fradragsberettigede.

Retten finder, at udgiften vedrører hovedanpartshaverens privatudgifter afholdt af klageren, hvorfor klageren ikke har fradrag for beløbet.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

I denne sag er golfkontingentet i firmaets navn, der er derudover et andet privat betalt golfkontingent i virksomhedsindehaverens privatnavn. Der kan hermed bevises at der er en seperat spilleret i firmaregi, som bruges til i forbindelse med opsøgende salgsarbejde med potentielle kundeemner og eksisterende.

Konklusion i henhold til ovennævnte forklaring, henvisninger til SL & LL samt tidligere anvendt retspraksis er der derfor fuld fradrag for omkostningen til [Golfklub1] A/S.

AD R

I henhold til arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1108 af den 15. december 1992 giver denne bekendtgørelse ret til arbejdsgiverbetalte skærmbriller.

www.at.dk/sw4758.asp

Arbejdstilsynets vejledning D.2 af den 3. juni 2009 erstatter vejledningen fra november 2006.

Der vedlægges ligeledes bekræftelse for optiker vedrørende behovet for skærmbrille. Som det ses af denne bekræftelse er indehaver af [virksomhed2] langt fra den nedre grænse for IKKE at skulle benytte skærmbrille.

I ændringsskrivelse nr. 2 anfører [OK], at da der i denne sag er svaret SKAT fra virksomhedens e-mail, er dette at betragte som privat brug af pc og dermed også privat brug af skærmbrille. Der er ikke nogle steder fundet dokumentation for, at dette er korrekt. At en besvarelse på mail fra SKAT i en sag, der er opstået i virksomhedsregi, pludselig vil være at betragte som privat brug af skærmbrille, idet firmamailen er benyttet til dette.

Skærmbrillen benyttes kun på arbejdspladsen.

Arbejdsgiver har som hovedregel altid fuldt skattemæssigt fradrag for udgifter afholdt for personale, uanset om der er tale om udgifter til forbedring af indeklima, til sundhedsbehandling som massage, rygeafvænning og behandling på hospital, til skærmbriller m.v.

Det er i øvrigt uden betydning for arbejdsgivers fradragsret, om udgifterne afholdes som led i en generel ordning, individuelt pr. medarbejder, eller om det sker ved betaling af en forsikringspræmie.

Konklusion, der kan ikke accepteres benægtelse af fradrag for skærmbrille.

(...)"

Klageren er den 10. marts 2017 til Skatteankestyrelsen fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 26. oktober 2012:

"Nedennævnte refererer til de punkter, som SKAT angiver i deres udtalelse af den 26. oktober 2012.

AD 3 ([virksomhed1] S.M.B.A.):

Der var på daværende tidspunkt ikke krav om indbetaling af minimumskapital for denne selskabsform. Da indehaver ([person1]) udviklede QR-koder, og ønskede en begrænset hæftelse, men ikke fandt tilstrækkelig selvfinansiering for at stifte en anden selskabsform såsom A/S eller ApS, valgtes denne selskabsform.

Vedrørende branchekode er dette en forglemmelse, men er blevet forsøgt ændret, hvilket ikke var muligt. Ref. forklaring nedenfor.

Det har ikke været muligt at registrere for merværdiafgift. Hver gang det blev forsøgt, var meddelelsen fra systemet at det ikke var muligt at ændre i selskabets registreringsoplysninger grundet 'en igangværende sag'. Til sidst blev registrering opgivet. Det samme gjaldt for branchekode. Der er ikke blevet forsøgt yderligere registrering siden daværende tidspunkt.

Korrekt at der ingen bakkonto var. Da denne ville oprettes, meddelte banken, at den ikke ville acceptere oprettelse af konto idet der i enkeltmandsfirmaet var en kassekredit der var trukket på, samt at der var en igangværende skattesag. Før begge blev afklaret, ville banken ikke involvere sig i yderligere engagement på virksomhedsbasis. Der er tilknyttet en bankkonto til [virksomhed1] S.M.B.A. nu.

Dette er en fejl postering. Den skal rettelig være på konto for "mellemregning med indehaver".

Selskabet har altid haft adresse samme sted som enkeltmandsfirmaet [virksomhed2]. På daværende lejemål var lejekontrakten under [virksomhed16] ApS, derfor var adressen c/o [virksomhed16]. På et tidspunkt flyttede lejemålet 100 meter til et mindre lejemål, og det erindres ikke, hvor hurtigt adressen blev ændret derefter. Som det kan ses er selskabet også hjemhørende nu på samme adresse som [virksomhed2] i [by5]. Det er -og har aldrig været anderledes. Virksomhederne har altid haft samme adresse.

AD 4 (showroom m.v.):

Jeg må nævne, at de fotos ikke "angiveligt" er fra virksomhedens showroom. De ER fra virksomhedens showroom. Under sagsforløbet ønskede [OK] sig fotos fra showroom. Disse fotos blev så taget og sendt til [OK], som derefter stillede sig tvivlende overfor disse. [OK] blev så anmodet om at komme ud og besigtige showroomet, men dette blev afslået af ham. Det er logisk, at man ikke kan dokumentere et showroom med fotos taget i år 2010, når anmodningen om fotos først kommer i et senere år.

Det forventes ikke at SKAT stiller spørgsmålstegn ved et showroom, og derfor tager man ikke løbende billeder af det. SKAT vil altid være velkommen til at besigtige, såfremt der stilles tvivl om dette, hvilket er en yderligere grund til at man ikke tænker at foto-dokumentere et showroom. Et showroom ændrer ikke konstant karakter hvor man løbende ændrer de produkter der udstilles. Det er stort set de samme produkter man tilbyder og derfor ingen grund til at ændre på showroomets produkter, udover hvis der kommer relanceringer, opdateringer osv. på eksisterende produkter.

Jeg har alle årerne haft etableret showroom i forbindelse med min virksomhed, hvilket er en naturlig del, når forretningsgrundlaget er promotion-artikler. Det er en forudsætning, når man skal fremvise kunder eller potentielle kunder, hvad det er man kan tilbyde og er en naturlig -og professionel del af den service man yder, når der er kundemøder in-house. Det er ikke muligt, når man sidder med en stor kunde, som eksempelvis et internationalt medicinalfirma, at bede dem bladre et katalog med over 10,000 produktgrupper igennem.

[virksomhed16] arbejder indenfor samme branche, men ikke indenfor samme kundesegment og tilbyder derfor ikke samme produkter som [virksomhed2]. Der er mere end 10,000 forskellige produktkategorier indenfor promotion-artikler, så det er differenceret henholdsvis hvad [virksomhed16] og [virksomhed2] arbejder/arbejdede med og er derfor ikke samarbejdspartnere og ej heller deler showroom.

Vedrørende messer er det korrekt, at [virksomhed2] og [virksomhed16] tog på messe sammen en gang årligt. Dette havde dog mere karakter af en social relation og ikke en forretningsmæssig (som en påstået samarbejdspartner).

AD O:

Er der ikke 100 % fradrag for bespisning i virksomhedens lokaler?

Ellers bør der så vidt det kan ses ud af loven, at der minimum skal være fradragsret for 25 % og ikke kun 20 %. Jeg ville gerne have haft svar på, hvad der krævedes af svar, såfremt termen 'enkelte kunder' ikke var tilstrækkelig, men har aldrig fået dette svar. Jeg formodede at det kunne være kundenavne, men fik aldrig dette bekræftet.

AD P:

Som nævnt ovenfor under punkt "AD 4", skal det hermed gentages at [virksomhed16] ikke er/var en samarbejdspartner. Man opererer ikke indenfor samme kundesegment og man deler ikke kunder, leverandører etc. mellem sig. Det er korrekt at spilleretten blev brugt overfor den nævnte kundekreds, som er større kunder.

D5:

Der er ingen yderligere kommentarer til "værdi af fri bil".

Vedr. bilsaldo i regnskabet, indgår der en gammel akkumuleret saldo, som ikke tidligere er afskrevet som tab.

AD 7:

Ingen yderligere kommentarer. Udover at det skal gentages, at der ved et taletidskort, ikke er muligt at få en faktura.

AD 8:

Der er ingen yderligere kommentarer til dette.

GENERELT:

Det er vigtigt at bemærke, at såfremt der ikke godkendes fradrag for fakturaerne vedr. [virksomhed1] S.M.B.A., hvilket jeg dog vil stille os uforstående overfor, skal disse fakturaer også tilbageføres i [virksomhed1] S.M.B.A. Det vil betyde, at det overskud, der er betalt skat af for 2 indkomstår er ukorrekt, idet der så intet overskud vil være. Så skal den betalte selskabsskat for de 2 indkomstår, i alt kr. 110,750 + skattetillæget refunderes. Jeg forventer, at der også bliver taget højde for dette, såfremt fradraget i [virksomhed2] ikke godkendes. Derfor vil jeg gerne udbede mig om jeres kommentarer til dette samt hvordan det i så fald reguleres og tilbagebetales? Vil det blive via skattekontoen og derefter overførsel til selskabets NEM-Konto?

Ønskes yderligere i sagen belyst, står jeg naturligvis til rådighed herfor."

Klageren er den 23. april 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs supplerende udtalelse af 28. marts 2017:

"Vedr. ure var disse udstillet i showroom og er indkøbt og solgt igen i firmaregi. Dette har SKAT også anerkendt at urene er videresolgt og indgår i virksomhedens omsætning (i [virksomhed2] - enkeltmandsvirksomheden).

Vedr. [virksomhed1] S.M.B.A. har SKAT tidligere fået tilsendt materiale vedr. år 2010, og jeg skal samtidig informere om, at der er blevet svaret på spørgsmål af flere omgange vedr. [virksomhed1] S.M.B.A. Jeg gør også opmærksom på, at såfremt der ikke er 2 stiftere/deltagere i selskabet, vil det aldrig blive godkendt og oprettet af erhvervsstyrelsen. Selskabet er godkendt til oprettelse hos Erhvervsstyrelse og er oprettet pr. 24.08.2009."

Klageren er den 14. august 2017 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 14. juli 2017:

"Vedr. showroom

Vi vil gøre indsigelser mod, at der ikke gives fradrag for varer indkøbt til showroom. Vi har dokumenteret showroom med fotos, samt uddybet med forklaring om, at det er kotume i branchen for reklameartikler at der er oprettet showroom til fremvisning for nuværende samt mulige fremtidige kunder. Vi har tillige inviteret SKAT til at komme ud til fremvisning af vort showroom, hvilket SKAT aldrig har imødekommet.

Et showroom benyttes til præsentation af de reklameartikler, der tilbydes kunder/potentielle kunder. Altså er dette i lighed med SKAT's generelle betingelse for fradrag af varekøb "som er at sikre en virksomheds indtægt" samt ligeledes vedligeholde den. Der er dermed ingen begrundelse for at nægte fradrag for varer købt til showroom.

Vi påpeger og understreger igen, at de ure indkøbte, som er fratrukket i firmaregi og udstillet i virksomhedens showroom også er solgt igen og medtaget i virksomhedens regnskab som salg. Dette er ligeledes dokumenteret og SKAT har anerkendt at de er videresolgt og ikke benyttet privat overhovedet.

Vi vil anmode om, at ovennævnte indsigelser vil blive gennemgået endnu en gang, og at ovennævnte forhold tages med i gennemgangen ved vurderingen af Showroom og at der tages hensyn til al vor fremsendte dokumentation.

Vedr. fradrag for bespisning i virksomhedens lokaler

Vi henviser til dette link, som tydeligt forklarer at der er 100 % fradrag for bespisning i virksomhedens lokaler. Vi vil derfor gøre indsigelser mod, at der ikke opnås 100 % fradrag for dette.

http:// [...dk]

Øvrigt

Ingen indsigelser udover det vi allerede har fremhævet, dokumenteret og redegjort for.

Generelt

Vi skal gøre opmærksom på, at undertegnede er samboende og der er fælles husholdning. Dette nævnes også i forbindelse med "bespisning i virksomhedens lokaler", at der intet privat fremgår af dette.

Vi er klar over, at SKAT skal regulere for resultatet vedr. [virksomhed1] S.M.B.A. i forbindelse med denne sag, og at der derved vil blive et ændret skatteresultat som følge heraf, og at det samlede resultat af denne sag inkluderet den for meget betalte selskabsskat udarbejdes af SKAT. Vi vil dog understrege, at vi gerne vil have bekræftet at der tages højde for dette, da det hele er sammenhængende. Ydermere vil vi gerne have information om det videre forløb, samt hvem der vil komme til at tage sig af dette.

Endelig skal det nævnes, at vi ikke føler, at der er taget hensyn til al vor fremsendte dokumentation, men at der i større grad kun fastholdes SKAT's afgørelser."

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det fremgår således af statsskattelovens § 6, stk. 2, at udgifter til privatforbrug ikke er fradragsberettiget som driftsomkostninger.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Ved fradrag for udgifter til genstande, der er egnet til privat brug, påhviler der den skattepligtige en skærpet bevisbyrde. Den skattepligtige skal bevise eller sandsynliggøre, at der forligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Fradrag for udgift til [virksomhed1] S.M.B.A.

[virksomhed2] har fratrukket udgifter på i alt 257.075 kr. i indkomståret 2010 vedrørende [virksomhed1] S.M.B.A.

Klageren har ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at der i [virksomhed1] S.M.B.A. rent faktisk er udført konsulentarbejde for [virksomhed2], og at [virksomhed2] havde et konkret udviklingsarbejde, der kunne medføre afholdelsen af udgifterne på i alt 257.075 kr.

De forhold, at [virksomhed1] S.M.B.A. ikke har afholdt udgifter til løn, og at der ikke i [virksomhed1] S.M.B.A. er afholdt udgifter til eksempelvis software, telefon, kontorartikler m.v. i 2010, taler endvidere imod, at der skulle være foretaget et reelt stykke arbejde i [virksomhed1] S.M.B.A.

Klageren har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at [virksomhed2]s udgifter på i alt 257.075 kr. er fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette punkt.

Fradrag for udgifter til køb af ure

I indkomståret 2010 har [virksomhed2] fratrukket udgifter på i alt 116.101,75 kr. ekskl. moms til køb af to Rolex ure og ét IWC ur.

Ved vurderingen af, om udgifterne til køb af urene er fradragsberettiget som driftsomkostninger, skal der henses til, om urene er velegnede til privat brug, samt om urene er i en sådan prisklasse, at de adskiller sig fra varer, som en virksomhed med reklameartikler normalt handler med. Det oplyste om virksomhedens køb, salg og bytte af ure i samme prisklasse i årene 2010-2013, findes ikke at være af en sådan intensitet, at virksomheden kan anses for erhvervsdrivende med køb og salg af ure i en prisklasse som Rolex og IWC.

At virksomheden handler med ure i en billigere prisklasse kan ikke føre til et andet resultat.

Efter en samlet vurdering af forholdene finder Landsskatteretten ikke, at klageren har godtgjort, at urene ikke anvendes privat. Udgifterne til køb af to Rolex ure og ét IWC ur for i alt 116.101,75 kr. ekskl. moms anses derfor ikke for fradragsberettigede driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt

Fradrag for udgifter til varer fra [...]

[virksomhed2] har i 2010 fratrukket udgifter på i alt 7.219,80 kr. til køb af varer hos [...], herunder en toilettaske, "TB BRAC. L.A.MAT BRUN" og "TB BOUCLE ARDILLON L".

Udgifterne må anses for at være sædvanligt forekommende privatudgifter, og det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne har en sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse. Toilettasken må anses for at kunne anvendes privat, og den fremgår ikke af billederne fra virksomhedens showroom. Endvidere adskiller tasken af mærket [...] sig væsentligt fra de mærker, som virksomheden ellers handler med.

Klageren har således ikke løftet bevisbyrden for, at udgifterne til køb hos [...] ikke er af privat karakter. Derfor kan der ikke godkendes fradrag på i alt 7.219,80 kr. i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette punkt.

Fradrag for udgifter til skjorter

[virksomhed2] har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter til køb af skjorter på i alt 4.672,82 kr.

Skjorterne må betragtes som en slags demonstrationsvarer beregnet til fremvisning i virksomhedens showroom til potentielle kunder. Klageren har købt 2 x 8 skjorter i størrelser fra 38 til 44 med et specialfremstillet mærke i nakken, hvorpå der står "[...dk], HAND TAILORED". Da skjorterne er købt i forskellige størrelser, og således ikke er egnet til klagerens private brug, finder Landsskatteretten, at det er godtgjort, at klageren har købt skjorterne til fremvisningsbrug i virksomhedens showroom.

Udgifterne til køb af skjorter med 4.672,82 kr. er derfor fradragsberettiget som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Fradrag for udgifter til køb hos [virksomhed12], [virksomhed13]

I 2010 har [virksomhed2] fratrukket udgifter på henholdsvis 3.192 kr., 640 kr. og 4.800 kr. til indkøb hos [virksomhed12], [virksomhed13]. Beløbene er ekskl. moms.

Landsskatteretten bemærker, at det, ud fra de fremlagte bilag, ikke er muligt at identificere, hvilke varer der er købt i [virksomhed12].

Af det fremlagte bilag vedrørende købet hos [virksomhed13] fremgår det, at der er købt "Calf rilux" og "Socks". Det er ikke muligt at identificere, hvilken type vare "Calf rilux" dækker over.

Da det er uklart, hvilke varer der er købt hos [virksomhed12] og [virksomhed13], kan det ikke udelukkes, at varerne kan anvendes privat. Derfor kan der ikke godkendes fradrag for udgifterne til køb hos [virksomhed12] og [virksomhed13]. Der er henset til, dels at der er tale om køb foretaget i almindelige tøj- og skoforretninger, og dels at klageren ikke har godtgjort, at de indkøbte varer, herunder strømperne, ikke anvendes privat.

Landsskatteretten lægger til grund, at der er købt et par gummistøvler i [virksomhed13]s forretning.

Gummistøvler må som udgangspunkt anses for at være en almindelig beklædningsgenstand. Idet gummistøvlerne er købt i en almindelig tøj- og skoforretning, og da klageren ikke har godtgjort, at gummistøvlerne ikke anvendes privat, kan der ikke godkendes fradrag for udgiften.

Da klageren ikke har godtgjort, at de indkøbte varer hos [virksomhed12], [virksomhed13] ikke anvendes privat, kan udgifterne på henholdsvis 3.192 kr., 640 kr. og 4.800 kr. ikke anses for fradragsberettiget driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette punkt.

Fradrag for rejseomkostninger

Udgifter til rejser afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til § 8, stk. 1, i dagældende ligningslov (lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011).

For begge bestemmelser gælder, at rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

[virksomhed2] har i 2010 fratrukket rejseomkostninger på i alt 9.639,34 kr.

Klageren har ikke dokumenteret, at der er afholdt udgifter til deltagelse i messer i Hong Kong, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at beløbet på 600 kr., som fremgår af klagerens betalingsoversigt, vedrører en fradragsberettiget rejseomkostning.

Der er derfor ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag for rejseomkostninger, end det beløb på 6.632,54 kr., som SKAT har godkendt.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Fradrag for udgifter til bespisning (repræsentation)

Ifølge dagældende ligningslove § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Dette fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation, herunder restaurationsbesøg.

[virksomhed2] har i indkomståret 2010 fratrukket udgifter til bespisning (repræsentation) på i alt 14.056,88 kr.

Udgifter til madvarer anses som udgangspunktet for private udgifter. Det fremgår ikke af den udleverede dokumentation, hvad de afholdte udgifter er medgået til, eller hvem der har deltaget i bespisningen.

Der kan ikke lægges vægt på det håndskrevne notat vedrørende udgift til julefrokost, da notatet ikke opfylder fakturakravene.

Klageren har således ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter på i alt 14.056,88 kr., har en tilknytning til indkomsterhvervelsen, og der kan derfor ikke godkendes fradrag for repræsentationsudgifter, jf. dagældende ligningslovs § 8, stk. 4.

Landsskatteretten bemærker, at der heller ikke er grundlag for at godkende fradrag for 3.000 kr., som SKAT har skønnet.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således at fradraget nedsættes til 0 kr.

Fradrag for udgift til golfmedlemsskab

Ifølge dagældende ligningslove § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

[virksomhed2] har i 2010 fratrukket udgift til medlemskab i [golfklub1] på i alt 35.000 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten har i sin afgørelse lagt vægt på, at golfmedlemsskabet er velegnet til privat brug, ligesom det er tillagt vægt, at udgiften til golfklubmedlemskabet ikke relaterer sig til konkrete udflugter med forretningsforbindelser, men derimod giver ubegrænset adgang til at spille i klubben samt andre medlemsfordele. Der er endvidere lagt vægt på, at klageren har oplyst, at golfklubmedlemskabet alene er anvendt over for ganske få forretningsforbindelser i det påklagede indkomstår 2010.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at udgiften til golfmedlemskab i [golfklub1] er en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det ændrer ikke herved, at klageren er medlem af en anden golfklub.

Udgiften til medlemskabet i [golfklub1] kan heller ikke anses for at være fradragsberettiget efter reglerne om repræsentation i dagældende ligningslovs § 8, stk. 4.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at den af virksomheden afholdte udgift til golfklubmedlemskabet må anses for at være afholdt af hensyn til klagerens personlige interesse for golf.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Fradrag for udgifter til brille

Det lægges til grund, at klageren har købt en brille hos [virksomhed19] den 4. februar 2010. Det fremgår ikke af fakturaen, at der er tale om en skærmbrille.

Udgifter til særlige hjælpemidler som eksempelvis briller er som udgangspunkt en ikke-fradragsberettiget privat udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 2.

Der henvises til [by1]s Byrets dom af 5. januar 2011, offentliggjort i SKM2011.98.BR, hvor byretten ikke godkendte fradrag for udgifter til skærmbrille, da skatteyderen ikke fandtes at have godtgjort, at et par skærmbriller, der ligeledes kan anvendes privat er en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Hvis en udgift af privat karakter er direkte nødvendiggjort af det konkrete arbejde, kan der i særlige undtagelsestilfælde godkendes fradrag for udgiften, når der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten

Det er ikke godtgjort, at brillen er tilpasset klagerens arbejdsplads med hensyn til afstand til skærm m.v., således at brillen ikke er egnet til privat brug.

At fakturaen af 4. februar 2010 fra [virksomhed19] er stilet til klageren privat og ikke til virksomheden, og at klageren af Sygeforsikring Danmark har modtaget et tilskud på 360 kr. for brillekøbet foretaget den 4. februar 2010, taler for, at udgiften til brillen er en privat udgift.

Klageren findes ikke at have dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften til køb af brillen har en direkte og umiddelbar sammenhæng med virksomhedens indkomsterhvervelse.

Da klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at købet af brillen udgør en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der ikke godkendes fradrag for brillekøbet på 6.000 kr. ekskl. moms.

Den påklagede afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette punkt.

Værdi af fri bil

Da klageren anvender virksomhedsskatteordningen, finder virksomhedsskatteloven anvendelse.

Af § 1, stk. 3, 1. pkt. i dagældende virksomhedsskattelov (lovbekendtgørelse nr. 1075 af 10. september 2007) fremgår det, at aktiver, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, ikke indgår i den selvstændige erhvervsvirksomhed. Af bestemmelsens 5. og 6. pkt. fremgår det dog, at biler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomheden, og at dagældende ligningslovs § 16 finder anvendelse ved fastsættelsen af værdien af privat benyttelse af aktiver, der indgår i virksomheden.

Af § 16 stk. 4, 1. pkt. i dagældende ligningslov fremgår det, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten.

For biler der er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det indkomstår, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris, og herefter til 75 % af nyvognsprisen. Det fremgår af § 16, stk. 4, 5. pkt. i dagældende ligningslov.

Det lægges til grund, at nyvognsprisen for den pågældende biltype ved købet i 2007 udgjorde 229.475 kr.

25 % af (75 % af 229.475 kr.) udgør 43.027 kr. (afrundet) årligt, hvilket svarer til 25.099 kr. (afrundet) for de 7 måneder i indkomståret 2010, hvor klageren har haft fri bil stillet til rådighed.

Klagerens beskatning af værdi af fri bil nedsættes derfor til 25.099 kr.

Den påklagede afgørelse ændres derfor på dette punkt.

Multimediebeskatning

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. dagældende ligningslovs § 16, stk. 2, samt efter reglerne i dagældende ligningslovs § 16, stk. 3-13, vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det fremgår af § 16, stk. 1, 1. pkt. i dagældende ligningslov.

§ 16, stk. 12 i den dagældende ligningslov har følgende ordlyd:

"Den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. (...) Grundbeløbet i 1. pkt. og 6. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20."

Reglerne i den dagældende ligningslovs § 16, stk. 1, 1. pkt. og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse på selvstændigt erhvervsdrivende. Dette fremgår af bestemmelsens stk. 13.

Det følger af den dagældende ligningslovs § 16, stk. 12, 1. pkt., at det afgørende for beskatningens indtræden er, hvorvidt et multimedie er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse.

Klageren har ikke godtgjort, at han ikke af virksomheden har fået stillet mindst ét multimedie til rådighed til privat benyttelse i det påklagede indkomstår 2010.

Der er henset til, at aftalen af 22. august 2010 med [virksomhed24] omfatter en Apple iPhone 4, som kan medtages på bopælen og benyttes privat. Derudover er det tillagt vægt, at klageren ikke har dokumenteret, at han har en anden telefon, som han anvender privat, ligesom klageren ikke har dokumenteret at telefonnummeret [...] tilhører ham. Klageren er heller ikke fremkommet med oplysninger, der indikerer, at han ikke bruger det mobile bredbånd, som virksomheden, ifølge SKATs oplysninger, betaler for.

I SKM2010.98.SR bekræftede Skatterådet i sit bindende svar af 26. januar 2010, at ansatte i en virksomhed ikke skulle multimediebeskattes af rådigheden over en mobiltelefon, der blev medtaget på bopælen, såfremt den private brug ikke er tilladt, at der blev indgået tro og love-erklæring herpå, samt at arbejdsgiver fører kontrol med, at mobiltelefonen rent faktisk ikke anvendes privat.

I nærværende sag er det ikke dokumenteret, at privat brug af virksomhedens mobiltelefon ikke er tilladt. Det er heller ikke oplyst eller dokumenteret, at der er indgået en tro og love-erklæring på, at privat brug af mobiltelefonen ikke er tilladt.

På baggrund af ovenstående er det Landsskatterettens opfattelse, at klageren får stillet mindst ét multimedie til rådighed til privat benyttelse i indkomståret 2010. Derfor skal klageren i det påklagede indkomstår beskattes af 3.000 kr. i medfør af den dagældende ligningslovs § 16, stk. 12.

Den påklagede afgørelse stadfæstes for så vidt angår dette punkt.

Indkomst til beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen

Landsskatteretten finder, at det selvangivne opsparede beløb i virksomhedsordningen er opgjort forkert, og derfor skal beløbet på 301.245 kr. tilbageføres.

Som følge af at Landsskatteretten har korrigeret for ikke fradragsberettigede udgifter i virksomheden, samt har ændret i størrelsen af fradraget for visse fratrukne udgifter, overlader Landsskatteretten det til SKAT, at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af konsekvenserne for overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen.