Kendelse af 23-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016

Journalnr. 12-0272786

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

[Skatteankenævnet] afgørelse

2008

Personlig indkomst

Udbetalt skattefri rejsegodtgørelse anset for skattepligtig

17.600 kr.

0 kr.

17.600 kr.

Skattepligtig indkomst

Fradrag for rejseudgifter efter Statens satser

0 kr.

JA (beløb?)

0 kr.

2009

Personlig indkomst

Udbetalt skattefri rejsegodtgørelse anset for skattepligtig

19.565 kr.

0 kr.

19.565 kr.

Skattepligtig indkomst

Fradrag for rejseudgifter efter Statens satser

0 kr.

JA (beløb?)

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2008-2009 ansat hos [virksomhed1] A/S med skiftende arbejdssteder. Udover løn fra selskabet i 2008 på 313.313 kr. fik klageren udbetalt 17.600 kr. som skattefri rejsegodtgørelse og 70.361 kr. som skattefri befordringsgodtgørelse. For 2009 udgjorde lønnen 313.552 kr. og klageren fik udbetalt 19.565 kr. som skattefri rejsegodtgørelse og 4.757 kr. som skattefri befordringsgodtgørelse.

SKAT har foretaget en stikprøvekontrol af selskabets udbetalte skattefrie rejsegodtgørelser for perioden 1. januar 2008 – 21. november 2010. I den sammenhæng er det konstateret, at selskabet udbetaler skattefrie rejsegodtgørelser uden at kriterierne for skattefrihed, jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, anses for opfyldt.

Ifølge klagerens ugesedler for 2008 og 2009 har han alene arbejdet i [by1] i 2008-2009. Afstanden mellem klagerens bopæl og [by1] er opmålt til 94 km med en rejsetid på ca. 1 time og 15 min i bil. Det fremgår endvidere, at arbejdsdagen som hovedregel er på 7,5 timer.

Af ugesedlerne fremgår ikke oplysninger om rejsens start- og sluttidspunkt, ligesom rejsens mål alene er udfyldt med ”[by1]”. Der er endvidere alene i enkelte tilfælde påført personlig underskrift. Endvidere fremgår det af ugesedlerne, at udbetalingen af skattefri rejsegodtgørelse sker pr. dag i stedet for pr. døgn.

Landsskatteretten har ved afgørelse af 30. april 2015, vedrørende arbejdsgiveren [virksomhed1] A/S fundet, at kontrolkravet ikke er opfyldt ved udbetalingerne af skattefri rejsegodtgørelse og samtidig fundet, at arbejdsgiveren hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens A-indkomst for 2008 med 17.600 kr. og for 2009 med 19.565 kr., jf. statsskattelovens § 4.

Af afgørelsen fremgår:

Ikke medregnet A-indkomst:

SKAT har foretaget kontrol af selskabet [virksomhed1] A/S´ udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse for årene 2008-2010.

I forbindelse med kontrollen har SKAT konstateret, at selskabets udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse til selskabets medarbejdere ikke er i overensstemmelse med gældende regler.

Arbejdsgiver kan, ifølge ligningslovens § 9 A, udbetale skattefri godtgørelse:

1. Når lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl
2. Når arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, og dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl (tjenesterejse).

Der kan alene foretages udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse for rejser med overnatning, der har en varighed på mindst 24 timer.

Vurderingen af, om en medarbejder i forbindelse med udsendelse til et midlertidigt arbejdssted har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl skal træffes efter en konkret bedømmelse, hvor der ikke alene skal tages hensyn til afstanden og transporttiden, men også den enkelte medarbejders samlede situation, herunder blandt andet arbejdsforholdene, arbejdstiden og arbejdsgivers instruktioner til den enkelte medarbejder.

Arbejdsgiver skal føre kontrol med at betingelserne for skattefrihed overholdes. Den underliggende dokumentation skal opfylde de krav, der stilles til denne, og det er på baggrund af den underliggende dokumentation, at udbetalingen foretages.

Kravene om kontrol og dokumentation fremgår af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000. Heraf fremgår bl.a.:

§ 1, stk. 1Arbejdsgiveren/hvervgiveren skal kontrollere om betingelserne for at udbetale skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, herunder antallet af erhvervsmæssige rejsedage.

§ 1, stk. 2Bogføringsbilaget vedrørende den erhvervsmæssige rejse skal indeholde:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
2. Rejsens erhvervsmæssige formål
3. Rejsens start- og sluttidspunkt
4. Rejsens mål med eventuelle delmål
5. De anvendte satser
6. Beregning af rejsegodtgørelsen

SKAT finder ikke, at [virksomhed1] A/S har ført den fornødne kontrol samt, at selskabets underliggende dokumentation opfylder kriterierne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Endvidere finder SKAT ikke, at de foretagne rejser kan anses for værende omfattet af tjenesterejsebegrebet, idet du er ansat med direkte møde på skiftende arbejdssteder, og dermed ikke har et fast sædvanligt arbejdssted.

[virksomhed1] A/S har udbetalt følgende skattefrie rejsegodtgørelser til dig i årene 2008, 2009 og 2010:

2008:17.600 kr.

2009:19.656 kr.

2010: 9.100 kr.

Beløb, der udbetales og som ikke overholder betingelserne for skattefrihed, er almindelig skattepligtig indkomst for modtageren, jf. statsskattelovens § 4.

Når udbetalingen ikke opfylder betingelserne for skattefrihed, skal udbetalingsbeløbet medregnes som A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, ligesom der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 8.

Grundet beløbets størrelse foretager SKAT dog ikke rettelse af udbetalingen for år 2010.

Med henvisning til skatteforvaltningslovens § 1 og opkrævningslovens § 5, stk. 1, gør SKAT hæftelse, for manglende betalt A-skat og AM-bidrag i 2008 og 2009, gældende overfor [virksomhed1] A/S.

Manglende betalt A-skat og AM-bidrag er opgjort til følgende:

2008:A-skat7.418,00 kr.

AM-bidrag1.408,00 kr.

2009:A-skat6.869,00 kr.

AM-bidrag1.565,00 kr.

Beløbene opkræves således til betaling hos [virksomhed1] A/S, og vi skal orientere om, at [virksomhed1] A/S, efter betaling, har ret til at rejse krav mod dig for den skat og det arbejdsmarkedsbidrag selskabet har betalt for dig. Rejser [virksomhed1] A/S ikke kravet, eller betaler du ikke det rejste krav, vil det betalte beløb, blive skattepligtigt for dig.

Betaler [virksomhed1] A/S ikke A-skatten og AM-bidrag på i alt henholdsvis 14.287,00 kr. og 2.973,00 kr., vil SKAT senere opkræve beløbene hos dig, jf. kildeskattelovens § 68.

Rejsefradrag:

Du har som respons på SKATs tidligere fremsendte forslag af 20. marts 2012 om ændring af grundlaget for din skat for indkomstårene 2008 og 2009, indsendt materiale til brug for vurdering af eventuel indrømmelse af rejsefradrag.

SKAT kan ud fra dit fremsendte materiale ikke godkende fradrag for rejseudgifter, opgjort efter Statens satser, da du ikke opfylder betingelserne for at foretage fradrag. Ifølge de fremsendte ugesedler for år 2008 og 2009 har du i de berørte perioder arbejdet alle dage i [by1]. Afstanden mellem din bopæl og [by1] by er opmålt til 94 km med en rejsetid på ca. 1 time og 15 min. Det fremgår desuden af dine lønsedler at din arbejdsdag som hovedregel er på 7 1/2 time + 1/2 time frokostpause. Derved bliver den almindelige arbejdsdag inkl. befordring tur/retur ca. 10 1/2 time. Ud fra disse oplysninger og oplysningerne fra dine ugesedler kan det konkluderes at du har mulighed for at overnatte på sædvanlig bopæl hvorfor SKAT ikke finder at du opfylder betingelserne i ligningslovens § 9 A. Fradrag for rejseudgifter kan derfor ikke godkendes.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er skattefri af de udbetalte rejsegodtgørelser på 17.600 kr. for indkomståret 2008 og på 19.565 kr. for indkomståret 2009.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Klageren har anført følgende:

”Jeg ønsker at fastholde min klage samt at landsskatteretten skal overtage sagen. Det undrer mig at jeg kan have 94 km til arbejdsstedet uden at værre berettiget til hverken rejse eller befordringsgodtgørelse eller befordringsfradrag. Desuden undrer det at kørselstiden er sat til 1 time og 15 min uden at se på dato da det er vinter måneder det drejer sig om. Der mangler også 30 min om morgenen til omklædning og transport fra omklædning til arbejdsstedet. Der er heller ikke medregnet tid til bad og omklædning efter arbejdsophør, det skal nævnes at det er et meget beskidt arbejde at arbejde med isolering.”

Landsskatterettens afgørelse

Efter den dagældende ligningslovs § 9, stk. 5, 1. og 2. pkt. (nu stk. 4) skal godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som en lønmodtager påføres af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter omfattet af § 9 A.

Det er en forudsætning for skattefriheden, at arbejdsgiveren fører kontrol med at betingelserne for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er til stede, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Af ligningslovens § 9 A fremgår, at godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette følger af ligningslovens § 9A, stk. 1.

Udbetaler arbejdsgiveren ikke godtgørelse, kan rejseudgifter, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 1, fradrages ved indkomstopgørelsen enten med Skatterådets satser eller med de faktiske udgifter, jf. § 9 A, stk. 7.

Hvorvidt klageren har haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl i forbindelse med varetagelsen af arbejdet i [by1] skal afgøres på baggrund af en samlet bedømmelse af afstanden og transporttiden mellem det midlertidige arbejdssted og den sædvanlige bopæl samt klagerens arbejdsforhold, hvor det er relevant, samt arbejdstid, jf. eksempelvis Østre Landsrets dom i SKM2009.627.

Det følger af sagens oplysninger, at klageren har 1 time og 15 minutter i bil til det midlertidige arbejdssted i [by1], samt at den normale arbejdstid er på 7 1/2 time, hvortil skal tillægges frokostpause på 1/2 time samt tid til omklædning og bad.

Disse forhold umuliggør ikke, at klageren ikke kan overnatte på den sædvanlige bopæl.

Klageren har ikke godtgjort, at der i perioden var særlige vejrlige forhold, som har forlænget transporttiden i et omfang, som har umuliggjort overnatning på den sædvanlige bopæl.

Da klageren ikke skattemæssigt kan anses for at være på rejse i forbindelse med arbejdet i [by1], er den udbetalte godtgørelse allerede af denne grund skattepligtig, jf. ligningslovens § 9, stk. 5, 1. og 2. pkt.

Det er således med rette, at SKAT har anset den udbetalte skattefrie godtgørelse for skattepligtig, samt nægtet rejsefradrag i den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten har alene kompetence til at træffe afgørelse i forbindelse med klage over afgørelse truffet af eksempelvis SKAT. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11.

SKATs afgørelse vedrører ikke befordringsgodtgørelse eller befordringsfradrag, hvorfor Landsskatteretten ikke har taget stilling hertil.