Kendelse af 27-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

Overskud af virksomhed

110.000 kr.

0 kr.

110.000 kr.

Indkomståret 2009

Overskud af virksomhed

150.000 kr.

0 kr.

130.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klagerens virksomhed, [virksomhed1] v/[person1], har siden 1996 været registreret i CVR-registeret i brudte perioder - de sidste fra 1. april 2003 til 30. september 2007 samt fra 1. februar 2008 til 1. oktober 2010. Den sidste afmeldelse er en tvangsafmeldelse.

Virksomheden var registreret under brancherne ”detailhandel med computere og software” og ”serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer”.

Klageren har ikke selvangivet over- eller underskud af virksomhed.

For indkomståret 2008 er klagerens skattepligtige indkomst takseret. Overskud af virksomhed er ansat til 180.000 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der ikke foreligger regnskab for de pågældende år, ligesom det ikke er muligt at fremskaffe kopier af virksomhedens fakturaer.

SKAT har ved gennemgang af klagerens kontoudskrifter konstateret, at der i 2005 og 2009 er indgået beløb, som antages at vedrøre klagerens virksomhed. Samtidig har de konstateret, at der ofte samme dag er hævet et lidt mindre beløb end det, der er indsat.

I 2005 er der indsat fire beløb på klagerens konto, som ifølge overførselsoplysninger er penge indsat af [virksomhed2] Limited, som er en cypriotisk virksomhed. Herudover er der indgået beløb fra [virksomhed3], som ifølge en Google-søgning foretaget af SKAT, er et engelsk/skotsk firma.

I 2009 er der indgået beløb fra [virksomhed4], [virksomhed5] og [virksomhed6]. SKAT har foretaget en søgning på Google, hvor de har fundet frem til, at [virksomhed4] tilsyneladende er et tysk firma, hvorimod de to andre firmaer er danske.

SKAT har opgjort klagerens indtægter og udgifter således:

Indkomståret 2005

Indsættelser fra [virksomhed2] Limited

1.262.525 kr.

Hævet i forbindelse med indsættelserne

1.167.849 kr.

94.676 kr.

Indsættelser fra [virksomhed3]

85.202 kr.

Hævet i forbindelse med indsættelserne

67.020 kr.

18.182 kr.

I alt

112.858 kr.

Indkomståret 2009

Indsættelser fra [virksomhed4]

112.000 kr.

Hævet i forbindelse med indsættelserne

62.000 kr.

50.000 kr.

Indsættelse fra [virksomhed5]

96.045 kr.

Indsættelse fra [virksomhed6]

8.750 kr.

I alt

154.795 kr.

SKAT har herefter ansat overskud af virksomhed til 110.000 kr. i indkomståret 2005 og 150.000 kr. i indkomståret 2009. SKAT har antaget, at den momspligtige omsætning i 2009 udgjorde 100.000 kr., og at omsætningen i 2005 ikke var momspligtig.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed til 110.000 kr. i indkomståret 2005 og 150.000 kr. i indkomståret 2009.

Der er mange usikkerhedsmomenter i forbindelse med opgørelse af klagerens privatforbrug, og det kan derfor ikke lægges til grund for fastsættelse af de skønsmæssige ansættelser.

De skønsmæssige ansættelser er derfor foretaget med udgangspunkt i bankkontoudskrifternes udvisende. Størrelsen af udeholdt omsætning er beregnet ved at sammenlægge alle indsætninger og derefter fratrække de hævninger, der er foretaget i umiddelbar tilknytning hertil, da disse formodes at være udgifter til varekøb.

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende udtalelse:

SKAT har i mangel af regnskab, fakturaer og andre bilag vedrørende virksomheden ikke godkendt fradrag for yderligere udgifter.

SKAT er ikke bekendt med yderligere driftsudgifter i virksomheden, ligesom SKAT heller ikke kender omfanget af omsætning indgået på andre konti eller ved kontantsalg. Hertil bemærkes det, at da der er tale om indtægter som stammer fra konsulentbistand, medfører dette ikke nødvendigvis afholdelse af udgifter.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at skatteansættelserne skal nedsættes med 110.000 kr. i indkomståret 2005 og med 150.000 kr. i indkomståret 2009.

Til støtte for den nedlagte påstand er det anført, at der ikke er grundlag for den gennemførte forhøjelse, da der ikke er taget hensyn til yderligere driftsudgifter i virksomheden.

Af klagerens kontoudskrifter ses det, at der er foretaget flere kontanthævninger. Disse hævninger dækker over udgifter, som er afholdt i forbindelse med virksomheden.

Klageren har blandt andet afholdt udgifter til telefon og internet samt indkøb af IT udstyr. Herudover er der afholdt udgifter til forretningsbesøg, middage med forretningsforbindelser og kørsel i forbindelse med disse.

SKATs skøn er således ikke retvisende, hvorfor det bør nedsættes.

Endvidere er det gjort gældende, at der for så vidt angår indkomståret 2005 ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse, da klageren ikke har handletforsætligt eller groft uagtsomt. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor ikke opfyldt.

Klagerens repræsentant har på møde i Skatteankestyrelsen henvist til EU-domstolens dom af 7. november 2013 i de forenede sager C-249/12 og C-250/12, Tulicâ og Plavosin samt SKM2014.783.SKAT, hvori SKAT ændrer praksis for efteropkrævning af moms som følge af EU-dommen.

Klagerens repræsentant har desuden anført, at han finder det kritisabelt, at der i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er anvendt en prøvelsesnorm, hvorefter klageren skal godtgøre, at SKATs skøn er urimeligt eller hviler på et fejlagtigt grundlag. Denne prøvelsesnorm er forbeholdt domstolene og ikke Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse

Indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Udgifter, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fratrækkes.

Enhver, der er skattepligtig her i landet, skal årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 1, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Skatteansættelsen kan også foretages skønsmæssigt, hvis en erhvervsdrivende ikke har udarbejdet et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3, stk. 4.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan der ikke afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset ovenstående frist kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren har ikke ført regnskab og selvangivet over- eller underskud af virksomhed. SKAT har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse.

Landsskatteretten tiltræder,at klageren mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget skatteansættelserne på et urigtigt grundlag, da han ikke har selvangivet virksomhedsindkomst. SKAT har derfor været berettiget til ekstraordinært at genoptage skatteansættelsen i indkomståret 2005.

SKAT har ved beregning af skønnet gennemgået klagerens kontoudskrifter for indsætninger og hævninger, som antages at være foretaget som led i virksomhedsdriften. Landsskatteretten finder dette berettiget.

Udeholdt omsætning er herefter af SKAT ansat til 110.000 kr. i indkomståret 2005 og 150.000 kr. i indkomståret 2009.

Klageren har gjort gældende, at der bør tages hensyn til yderligere driftsudgifter.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

SKAT har givet fradrag for hævninger, som er foretaget i umiddelbar tilknytning til en indsætning, da disse antages at være varekøb. Der er ikke fremlagt dokumentation for købene i form af fakturaer, og det kan derfor ikke kontrolleres, om beløbene tillige dækker andre udgifter.

Ved fastsættelse af skønnet er der sket nedrunding i forhold til de konkrete indsætninger. I 2005 er der nedrundet med 2.858 kr., mens der i 2009 er nedrundet med 4.795 kr. Der er således i skønnet taget højde for, at der kan være afholdt yderligere udgifter. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er afholdt udgifter, som ikke kan indeholdes i nedsættelserne.

Klageren har forklaret, at hævningen på 27.600 kr. den 2. juni 2009 er varekøb, som knytter sig til indsætningen fra [virksomhed4] den 27. maj 2009. Der er ikke fremlagt dokumentation for, hvad pengene er anvendt til. Det er således ikke dokumenteret, at der er tale om en fradragsberettiget udgift.

I SKATs afgørelse er momsen beregnet som 25 pct. af den del af de konkret konstaterede indsætninger, der antages at vedrøre momspligtig omsætning. SKAT har som følge af EU-Domstolens dom i de forenede sager C-249/12 og C250/12, Tulicâ og Plavosin, udsendt et styresignal i SKM2014.783.SKAT. Styresignalet tager stilling til, hvorledes moms af ikke indtægtsført omsætning skal opgøres. Med udgangspunkt i styresignalet skal momsen anses for indeholdt i den opnåede pris. Momstilsvaret skal således beregnes som 20 pct. af den aftalte pris. Som følge heraf skal den skattepligtige indkomst nedsættes med momstilsvaret.

Udeholdt omsætning er af SKAT ansat til 110.000 kr. i indkomståret 2005 og 150.000 kr. i indkomståret 2009. I indkomståret 2009 fordeler omsætningen sig således, at 100.000 kr. udgør momspligtig omsætning, mens der i 2005 ikke er oppebåret momspligtig omsætning. Den skattepligtige indkomst i 2009 nedsættes derfor med momstilsvaret, som udgør 20 pct. af den momspligtige omsætning på 100.000 kr. svarende til 20.000 kr. Skattepligtig indkomst i 2009 udgør herefter 130.000 kr.

Landsskatteretten fastholder SKATs afgørelse for indkomståret 2005, mens SKATs afgørelse for indkomståret 2009 ændres således, at overskud af virksomhed nedsættes til (150.000 kr. - 20.000 kr.) 130.000 kr.