Kendelse af 14-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016

Journalnr. 12-0272552

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2008

Overskud af virksomhed

1.029.114 kr.

245.290 kr.

1.955.845 kr.

Indkomstår 2009

Overskud af virksomhed

968.615 kr.

142.210 kr.

2.656.830 kr.

Indkomstår 2010

Overskud af virksomhed

810.000 kr.

370.000 kr.

1.944.863 kr.

Faktiske oplysninger

Klagerens virksomhed er registreret den 1. oktober 1999 indenfor branchen ”anden post- og kurertjeneste”. For årene 2008 – 2010 har virksomheden haft indtægter fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS.

Der er ikke indsendt regnskabsmateriale til SKAT indenfor den angivne frist, hvorfor SKAT har indkaldt kontoudtog fra banken. Kontoudtogene har vist, at der ud over indtægter fra storvognmanden [virksomhed2] ApS ([virksomhed3]) også er store indsætninger fra [virksomhed1] A/S. SKAT har herefter indkaldt oplysninger om samhandel mellem klagerens virksomhed og [virksomhed1] A/S.

Bilagene fra [virksomhed2] ApS består af både fakturaer, som virksomheden har udskrevet til storvognmanden, samt afregningsbilag, som storvognmanden har udskrevet. Beløbene, der fremgår af fakturaerne/afregningsbilagene svarer ikke til de beløb, der er udbetalt, da der forinden udbetaling er modregnet de udgifter, som storvognmanden afholder. Det drejer sig om f.eks. udgifter til billeje, forsikring, brændstof og arbejdstøj m.v. samt beløb til evt. administrationsgebyr m.v., såfremt virksomheden ikke overholder sine forpligtelser over for kunder eller [virksomhed2] ApS.

SKAT har hentet manglende bilagsmateriale hos klagerens revisor den 13. oktober 2011. Der er også modtaget årsregnskaber for indkomstårene 2008 og 2009, men ingen bogføring, ligesom der ikke er modtaget bilag eller bogføring for indkomståret 2010.

Ifølge de indsendte regnskaber for indkomstårene 2008 og 2009 udgør omsætningen henholdsvis 2.923.372 kr. og 3.031.415 kr. Der er efter det oplyste ikke indsendt kontospecifikationer, der kan specificere den selvangivne omsætning. For indkomståret 2010 er der ikke indsendt selvangivelse eller årsregnskab.

SKAT har kontrolleret omsætningen og indsætninger på bankkonti, og sammenlignet med de indsendte bilag samt bilag modtaget fra henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S. Omsætningen er herefter opgjort således:

2008

Dato

Tekst

Beløb

Moms

Indtægt

30-01-2008

[virksomhed1] A/S

326.175,00

65.235,00

260.940,00

28-02-2008

[virksomhed1] A/S

348.556,25

69.711,25

278.845,00

28-03-2008

[virksomhed1] A/S

359.802,50

71.960,50

287.842,00

1. kvartal 08

1.034.533,75

206.906,75

827.627,00

24-04-2008

[virksomhed1] A/S

359.805,50

71.961,10

287.844,40

27-05-2008

[virksomhed1] A/S

312.860,00

62.572,00

250.288,00

27-06-2008

[virksomhed1] A/S

377.506,25

75.501,25

302.005,00

2. kvartal 08

1.050.171,75

210.034,35

840.137,40

25-07-2008

[virksomhed1] A/S

392.753,75

78.550,75

314.203,00

27-08-2008

[virksomhed1] A/S

455.727,50

91.145,50

364.582,00

30-09-2008

[virksomhed1] A/S

376.077,50

75.215,50

300.862,00

3. kvartal 08

1.224.558,75

244.911,75

979.647,00

29-10-2008

[virksomhed1] A/S

351.538,60

70.307,72

281.230,88

02-12-2008

[virksomhed1] A/S

355.312,50

71.062,50

284.250,00

29-12-2008

[virksomhed1] A/S

359.785,15

71.957,03

287.828,12

4. kvartal 08

1.066.636,25

213.327,25

853.309,00

I alt 2008

4.375.900,50

875.180,10

3.500.720,40

2009

Dato

Tekst

Beløb

Moms

Indtægt

02-02-2009

[virksomhed1] A/S

329.515,00

65.903,00

263.612,00

26-02-2009

[virksomhed1] A/S

347.158,75

69.431,75

277.727,00

31-03-2009

[virksomhed1] A/S

331.262,50

66.252,50

265.010,00

1. kvartal 09

1.007.936,25

201.587,25

806.349,00

28-04-2009

[virksomhed1] A/S

376.521,25

75.304,25

301.217,00

29-05-2009

[virksomhed1] A/S

378.333,75

75.666,75

302.667,00

26-06-2009

[virksomhed1] A/S

375.411,50

75.082,30

300.329,20

2. kvartal 09

1.130.266,50

226.053,30

904.213,20

27-07-2009

[virksomhed1] A/S

395.145,00

79.029,00

316.116,00

25-08-2009

[virksomhed1] A/S

410.964,00

82.192,80

328.771,20

15-09-2009

[virksomhed2] ApS

13.252,60

2.650,52

10.602,08

29-09-2009

[virksomhed1] A/S

380.437,50

76.087,50

304.350,00

3. kvartal 09

1.199.799,10

239.959,82

959.839,28

21-10-2009

[virksomhed2] ApS

48.060,27

9.612,05

38.448,22

27-10-2009

[virksomhed1] A/S

354.450,00

70.890,00

283.560,00

25-11-2009

[virksomhed2] ApS

35.678,79

7.135,76

28.543,03

26-11-2009

[virksomhed1] A/S

362.775,00

72.555,00

290.220,00

16-12-2009

[virksomhed2] ApS

42.529,25

8.505,85

34.023,40

29-12-2009

[virksomhed1] A/S

366.625,00

73.325,00

293.300,00

4. kvartal 09

1.210.118,31

242.023,66

968.094,65

I alt 2009

4.548.120,16

909.624,03

3.638.496,13

2010

Dato

Tekst

Beløb

Moms

Indtægt

02-02-2010

[virksomhed1] A/S

342.025,00

68.405,00

273.620,00

18-02-2010

[virksomhed2] ApS

47.859,33

9.571,87

38.287,46

25-02-2010

[virksomhed1] A/S

379.875,00

75.975,00

303.900,00

15-03-2010

[virksomhed2] ApS

47.540,96

9.508,19

38.032,77

29-03-2010

[virksomhed1] A/S

335.025,00

67.005,00

268.020,00

20-04-2010

[virksomhed2] ApS

60.077,28

12.015,46

48.061,82

1. kvartal 10

1.212.402,57

242.480,51

969.922,06

29-04-2010

[virksomhed1] A/S

344.544,00

68.908,80

275.635,20

20-05-2010

[virksomhed2] ApS

46.270,93

9.254,19

37.016,74

20-05-2010

[virksomhed2] ApS

46.573,03

9.314,61

37.258,42

27-05-2010

[virksomhed1] A/S

354.125,00

70.825,00

283.300,00

16-06-2010

[virksomhed2] ApS

49.577,53

9.915,51

39.662,02

16-06-2010

[virksomhed2] ApS

46.925,00

9.385,00

37.540,00

29-06-2010

[virksomhed1] A/S

339.088,00

67.817,60

271.270,40

2. kvartal 10

1.227.103,49

245.420,70

981.682,79

19-07-2010

[virksomhed2] ApS

51.625,81

10.325,16

41.300,65

19-07-2010

[virksomhed2] ApS

44.114,00

8.822,80

35.291,20

26-07-2010

[virksomhed1] A/S

315.313,00

63.062,60

252.250,40

16-08-2010

[virksomhed2] ApS

61.077,68

12.215,54

48.862,14

25-08-2010

[virksomhed1] A/S

341.269,00

68.253,80

273.015,20

3. kvartal 10

813.399,49

162.679,90

650.719,59

21-12-2010

[virksomhed1] A/S

311.798,75

62.359,75

249.439,00

4. kvartal 10

311.798,75

62.359,75

249.439,00

I alt 2010

3.564.704,30

712.940,86

2.851.763,44

Denne omsætning svarer til omsætningen på de bilag, som SKAT har modtaget fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S sammenholdt med indsætning i banken.

SKAT har herefter opgjort ændringer af omsætningen således:

Omsætning

2008

2009

2010

I alt

Selvangivet

2.923.372 kr.

3.031.415 kr.

370.000 kr.

6.324.787 kr.

Skal være jf. ovenfor

3.500.720 kr.

3.638.496 kr.

810.000 kr.

7.949.216 kr.

Difference omsætning

577.348 kr.

607.081 kr.

440.000 kr.

1.624.429 kr.

Fremmed arbejde

Der er ifølge de indsendte regnskaber fratrukket udgifter vedrørende fremmed arbejde med 1.133.207 kr. i år 2008 og 1.732.529 kr. i år 2009. Udgifter til løn er herudover fratrukket med henholdsvis 945.132 kr. og 436.793 kr.

Ifølge kontoudtog fra [virksomhed4] er der primært overført penge til virksomheden [virksomhed5] via bankoverførsler. Ved en sammenligning med kontoudtog fra [virksomhed5] er det desuden konstateret, at nogle af de kontante hævninger i virksomheden er indsat på kontoen for [virksomhed5]. SKAT har på den baggrund konstateret, at følgende beløb er overført fra [virksomhed4] til [virksomhed5]:

År

Beløb

2008

750.500 kr.

2009

1.352.000 kr.

2010

1.134.863 kr.

Ifølge bilagsmaterialet, som er indsendt til SKAT, er der fundet følgende bilag, som er anset at vedrøre fremmed arbejde:

Tekst

Beløb

2008

CVR [...1], [virksomhed5]

876.100 kr.

CVR [...2], [virksomhed6]

140.985 kr.

I alt for 2008 ekskl. moms

1.017.085 kr.

2009

CVR [...1], [virksomhed5]

1.037.500 kr.

CVR [...3], [virksomhed7] S.M.B.A

256.685 kr.

I alt for 2009 ekskl. moms

1.294.185 kr.

Der er indberettet følgende lønudgifter ifølge SKATs systemer:

År

Beløb

2008

1.027.283 kr.

2009

474.771 kr.

2010

402.488 kr.

Lønudgifterne for indkomstårene 2008 og 2009 udgør ifølge de fremlagte regnskaber henholdsvis 945.132 kr. og 436.793 kr.

Virksomheden [virksomhed5] v/[person1] er registreret den 10. januar 2008 indenfor branchen ”vejgodstransport”. Virksomheden er afmeldt fra registrering med tilbagevirkende kraft fra den 1. februar 2008, da indehaveren efter det oplyste er udrejst til Indien samme dato.

Ved en gennemgang af kontoudtog for henholdsvis klagerens virksomhed [virksomhed4] og [virksomhed5] har SKAT blandt andet konstateret for januar 2009, at der er hævet penge fra banker i Indien.

Der er den 6. og 7. januar 2009 hævet kontante beløb på [person1]s konto [...31] i [finans1] Ltd., [...], Indien, og den 13. og 20. januar 2009 hævet kontante beløb på kontoen for [virksomhed4], konto nr. [...84], i samme bank i Indien.

Der er ligeledes på begge konti hævet penge i Sverige den 9. juni 2009. På konto [...84] ([virksomhed4]) er der brugt Visakort i [virksomhed8], [Sverige], mens der på konto [...31] ([person1]) er hævet et beløb hos [virksomhed9] AB, [Sverige].

SKAT har herefter konkluderet, at klageren har haft adgang til begge konti, og at fakturaerne vedrørende fremmed arbejde er uden reelt indhold, og SKAT har anset følgende beløb for at udgøre udbetalinger uden skattetræk:

Tekst

Beløb

2008

Overført til [virksomhed5]

750.500 kr.

Fakturaer fra [virksomhed6]

176.231 kr.

Udbetalt i alt (”sort løn”)

926.731 kr.

AM-bidrag, 8 pct.

74.138 kr.

A-skat, 60 pct. af (926.731-74.138)

511.555 kr.

2009

Overført til [virksomhed5]

1.352.000 kr.

Kontant hævet på bankkonto

336.215 kr.

Udbetalt i alt (”sort løn”)

1.688.215 kr.

AM-bidrag, 8 pct.

135.057 kr.

A-skat, 60 pct. af (1.688.215-135.057)

931.894 kr.

2010

Overført til [virksomhed5] (”sort løn”)

1.134.863 kr.

AM-bidrag, 8 pct.

90.789 kr.

A-skat, 60 pct. af (1.134.863-90.789)

574.240 kr.

SKAT har herefter opkrævet yderligere AM-bidrag med i alt 299.984 kr. og A-skat med i alt 2.017.689 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens omsætning og ikke godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, men derimod godkendt fradrag for lønudgifter således:

Klagepunkt

SKATs ændringer

Yderligere omsætning 2008

577.348 kr.

Ikke godkendt udgift til fremmed arbejde 2008

1.133.207 kr.

Fradrag for ”sorte lønninger” 2008

-926.731 kr.

Ændring af indkomsten

783.824 kr.

Yderligere omsætning 2009

607.081 kr.

Ikke godkendt udgift til fremmed arbejde 2009

1.907.539 kr.

Fradrag for ”sorte lønninger” 2009

-1.688.215 kr.

Ændring af indkomsten

826.405 kr.

Yderligere omsætning 2010

440.000 kr.

Der er ikke indsendt regnskabsmateriale inden for den angivne frist, hvorfor der er indkaldt kontoudtog fra banken og kontrolbilag fra samarbejdspartnere. Gennemgangen heraf har vist, at der mangler registrering af omsætning i virksomheden, ligesom der ikke er indsendt tilstrækkelig dokumentation for udgifter til fremmed arbejde.

Herudover er der udbetalt store beløb til [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] S.M.B.A., hvor bilagene er anset for at være uden reelt indhold. Endelig er der foretaget større hævninger på indehaverens bankkonto, som er anset at udgøre betaling af ”sort løn” til personale.

SKAT har på baggrund af gennemgangen forhøjet virksomhedens omsætning, fradrag for fremmed arbejde og momstilsvar. Der er desuden beregnet manglende indeholdt AM-bidrag og A-skat, jf. ovenfor.

Der foreligger 2 fakturaer fra [virksomhed6] v/[person2] for september og oktober måned 2008, på hhv. 87.481,25 kr. og 88.750 kr. (inkl. moms). Der er oplyst kontonummer på fakturaerne, men der er ikke foretaget overførsler mellem kontiene. Det ene beløb er dog hævet på [virksomhed4]s konto, og efterfølgende indsat på kontoen for [virksomhed6], hvorefter beløbet er hævet igen samme dag. Det andet beløb er hævet i banken den 19. november 2011, men det foreligger ikke dokumenteret, om beløbet indsættes på kontoen for [virksomhed6].

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgift til fremmed arbejde med følgende begrundelse:

Der er kun delvis dokumenteret pengeoverførsler
Pengene er hævet samme dag som de er indsat, hvilket kunne tyde på at de er returneret
Omsætningen for september og oktober måned 2008 ses ikke at være større end de øvrige måneder, hvor der ligeledes ikke er godkendt fradrag for fremmed arbejde

Selskabet [virksomhed7] S.M.B.A. er registreret den 7. juli 2007 indenfor branchen ”Kurertjeneste og udbringning af dagblade”, og den 1. januar 2008 er branchen ændret til ”Andre post- og kurertjenester”. Virksomheden blev registreret for moms den 7. juli 2007, og afmeldt for moms den 1. april 2008. Selskabet er gået konkurs den 21. april 2010.

Selskabets 2 direktører [person3] og [person4] er udtrådt af selskabet hhv. den 18. august 2009 og den 1. februar 2008, dvs. inden fakturaerne udskrives til [virksomhed4]. Sidstnævnte direktør er den 1. april 2009 indtrådt som direktør for [virksomhed10] S.M.B.A, som er revisor for [virksomhed4].

Der er fratrukket 5 fakturaer til [virksomhed7] S.M.B.A. i perioden fra 1. oktober 2009 til 29. oktober 2009. Det udførte arbejde er ikke specificeret nærmere end ”Kørsel if. aftale”. Alle fakturaer er påført et stempel [virksomhed11] v/[virksomhed7]. med CVR-nr. [...3]. Der er anført et andet kontonr. [...35]) på stemplet, end det kontonummer der fremgår af brevhovedet på fakturaen ([...]).

Førstnævnte kontonummer tilhører selskabet, mens det andet kontonummer tilhører selskabet [virksomhed12] S.M.B.A, hvor [person4] er direktør i perioden fra 1. november 2006 til 2. november 2009. Selskabet er gået konkurs den 16. maj 2011.

Alle fakturaer er kvitteret med en underskrift, ”krusedulle”, formentlig som kvittering for betalingen. Det er kun på den første faktura der er stemplet ”Betalt”. Fakturabeløbene udgør:

Fakturanr.DatoBeløb

501. oktober 2009128.200,00 kr.

539. oktober 200948.398,75 kr.

5616. oktober 200948.143,75 kr.

5823. oktober 200948.469,38 kr.

6029. oktober 2009 47.644,94 kr.

Fakturabeløb i alt inkl. moms320.856,82 kr.

Kontoudtogene for [virksomhed4] er herefter gennemgået for betalinger, og der er hævet følgende kontante beløb på konto [...84]:

5. oktober 2009: 128.215 kr. (kundekort)
5. oktober 2009: 62.000 kr. (kundekort)
23. oktober 2009:25.000 kr. (kundekort)
23. oktober 2009: 28.000 kr. (kundekort)
29. oktober 2009: 50.000 kr.(udbetaling)
30. oktober 2009: 43.000 kr. (udbetaling)

Samlede kontante hævninger i perioden udgør 336.215 kr., og kan derfor dække fakturabeløbene, men bortset fra det første beløb, så er der ingen af de andre beløb, der svarer til fakturabeløbet. Det findes endvidere påfaldende, at der ikke overføres penge via banken, eftersom selskabets kontonummer (stempel) er oplyst på fakturaerne. Endelig er omsætningen for september/oktober 2009 ikke større end omsætningen i de øvrige måneder.

Sammenfattende anses også fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A. at være uden reelt indhold, da det ikke findes tilstrækkelig dokumenteret at arbejdet er udført, eller at betalingen er sket.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen af omsætningen og manglende fradrag for fremmed arbejde skal nedsættes med 783.824 kr. i indkomståret 2008, 826.405 kr. i indkomståret 2009 og 440.000 kr. i indkomståret 2010.

Han har herudover fremsat påstand om, at forhøjelsen af AM-bidraget skal nedsættes med 71.138 kr. for 2008, 135.057 kr. for 2009 og 90.780 kr. for 2010 og endelig skal A-skatten nedsættes med 511.555 kr. for 2008, 931.894 kr. for 2009 og 574.240 kr. for 2010.

Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt den personligt drevne virksomhed [virksomhed4] kan fra- drage udgifter til fremmed arbejde, samt hvorvidt forhøjelsen af virksomhedens omsætning er korrekt, herunder hvorvidt SKATs skønsmæssige forhøjelse af indkomsten for 2010 er korrekt.

Det er klagerens overordnede opfattelse. at der ikke er grundlag for korrektionen af den selvangivne omsætning i virksomheden, herunder at betingelserne for opnåelse af fradragsret for udgifterne til fremmed arbejde er opfyldte.

1. Nærmere om virksomheden

Klageren kom oprindeligt til Danmark fra Indien i starten af 1990’erne. I perioden efter klageren kom til Danmark og indtil 1999, havde han en række forskellige lønmodtagerjobs.

Da han havde et ønske om at starte selvstændig virksomhed, valgte han imidlertid at opstarte den personligt drevne enkeltmandsvirksomhed, [virksomhed4] med CVR-nr. [...4], der blev indregistreret den 1. oktober 1999 inden for branchen “Andre post- og kurertjenester”.

Virksomheden har bl.a. beskæftiget sig med pakkekørsel for [virksomhed3] og levering af blade m.v. for [virksomhed1] og har i denne forbindelse bl.a. anvendt en række underleverandører.

Det kan i den forbindelse oplyses, at brugen af underleverandører i transportbranchen er særdeles udbredt. Branchen er organiseret således, at [virksomhed3] og [virksomhed1] køber transportydelser fra en række større vognmandsfirmaer, der igen køber transportydelser fra mindre vognmænd m.v.

Herudover har virksomheden i perioden fra 2008 - 2010 haft mellem 4 og 5 ansatte, der har forestået kørsel m.v. herunder indehaverens søn, [person5].

2. Nærmere om virksomhedens omsætning

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at SKAT har opgjort virksomhedens omsætning for indkomståret 2008 til kr. 3.500.720,40.

Virksomheden har, jf. årsregnskabet for 2008 selvangivet en omsætning på kr. 2.923.372.

Differencen vedrørende 2008 udgør herefter kr. 577.348.

SKAT har foretaget opgørelsen vedrørende virksomhedens omsætning for 2008, 2009 og 2010 med udgangspunkt i fakturaer modtaget fra [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] ApS samt kontooplysninger fra [finans2].

Som det fremgår af ovenstående vedrørende omsætningen for 2008 har SKAT bl.a. taget udgangspunkt i indbetaling den 30. januar 2008, der ifølge SKAT udgør en indtægt på kr. 260.940 ex. moms.

Hertil bemærkes imidlertid, at det af faktura nr. 1016, der er betalt den 30. januar 2008, fremgår, at indbetalingen vedrører perioden fra den 21. december 2007 til den 20. januar 2008. Den pågældende faktura vedrører således bl.a. virksomhedens omsætning for 2007.

Det fremgår videre af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at SKAT har opgjort virksomhedens omsætning for indkomståret 2009 og 2010 til hhv. kr. 3.638.496,13 og kr. 2.851.763,44.

Virksomheden har indsendt årsregnskab for 2009. Det fremgår heraf, at virksomheden har selvangivet en omsætning på kr. 3.031.415 for 2009.

Differencen vedrørende 2009 udgør herefter kr. 607.081.

For 2010 har SKAT fastsat virksomhedens overskud skønsmæssigt til kr. 440.000, idet der ikke er indsendt årsregnskab for dette indkomstår.

3. Nærmere om benyttelsen af fremmed arbejde

I perioden fra 2006 til 2008 voksede virksomheden væsentligt i omfang. På grund af væksten var det ikke muligt for virksomheden at ansætte kvalificeret personale til at udføre dens arbejdsopgaver.

Klageren valgte derfor i stedet at benytte sig af en række underleverandører, som kunne stille den nødvendige arbejdskraft til rådighed.

Det er væsentligt at bemærke, at klageren ikke har nogen konkret viden om, hvilke personer der rent faktisk har udført arbejdet, idet de pågældende personer har været ansat af de benyttede underleverandører.

Personerne har således aldrig haft kontakt til klageren, ligesom han ikke på noget tidspunkt har betalt de pågældende personer. Klageren har alene overført de aftalte beløb til de ansvarlige personer i virksomhederne, der har forestået arbejdet.

I begyndelsen, da klageren benyttede sig af fremmed arbejde, spurgte han sin daværende revisor, om det var i overensstemmelse med reglerne på området at betale sine underleverandører kontant. Revisor oplyste i den forbindelse, at det var i orden, såfremt klageren modtog dokumentation for de foretagne betalinger m.v.

Senere erfarede klageren imidlertid, at flere andre virksomheder inden for transportbranchen, fik nægtet fradrag m.v. i forbindelse med kontante betalinger til underleverandører af SKAT. Klageren besluttede derfor i 2009 at stoppe helt med at foretage kontante betalinger til sine underleverandører. Som det fremgår af nedenstående gennemgang, har langt størstedelen af betalingerne til de benyttede underleverandører i perioden fra 2008 - 2010 da også udgjort bankoverførsler.

3.1. Nærmere om [virksomhed5]

Af SKATs afgørelse fremgår, at virksomheden [virksomhed5] v/[person1] blev registreret den 10. januar 2008 inden for branchen vejgodstransport. Efterfølgende er virksomheden blevet afmeldt fra registrering med tilbagevirkende kraft pr. den 1. februar 2008, idet indehaveren [person1] senere rejste ud af Danmark.

Hertil bemærkes indledningsvist, at klageren altid sørgede for at kontrollere, om hans underleverandører havde et gyldigt CVR-nr. i forbindelse med opstarten af samarbejdet. Som det fremgår af SKATs afgørelse, blev [virksomhed5]s CVR-nr. imidlertid afmeldt med tilbagevirkende kraft. Klageren har således ikke været vidende om, at virksomhedens CVR-nr. blev afmeldt efterfølgende, idet virksomheden havde et gyldigt nummer, da han foretog kontrol heraf.

Det kan i den forbindelse bemærkes, at erhvervsdrivende næppe er pligtige til at foretage en daglig kontrol af, om deres samarbejdspartnere er i besiddelse af en gyldig momsregistrering; det må være tilstrækkeligt, at der foretages en lejlighedsvis kontrol heraf - særligt i en situation, hvor samarbejdet med underleverandøren pågår, og virksomheden dermed ikke har nogen grund til at tro, at underleverandøren ikke længere er momsregistreret.

[person1] var søn af en af klagerens bekendte fra Indien. Begge familier stammer således fra det samme område i Indien, hvor en stor del af deres familie var bosiddende.

Det er klagerens bedste opfattelse, at [person1] oprindeligt kom til Danmark med henblik på at studere. Under sit ophold i Danmark valgte [person1] at opstarte en virksomhed, da han havde kontakt med en række andre udenlandske studerende, som manglende jobs til at finansiere deres studier.

Efter klagerens bedste opfattelse er arbejdet med udbringning af aviser m.v. blevet udført af disse studerende, der har været ansat i virksomheden [virksomhed5]. Som nævnt har klageren imidlertid ikke haft nogen egentlig kontakt til de pågældende, da alt kontakt m.v. foregik igennem [person1] og han kan derfor ikke vide det med sikkerhed.

SKAT har i afgørelsen af den 29. maj 2012 ligeledes anført, at der løbende bliver hævet penge fra [person1]s konto. Dette forhold ses imidlertid ikke at have betydning for nærværende sag, idet klageren ubestridt ikke har været kontohaver eller haft fuldmagt til den pågældende konto. SKAT har i øvrigt ikke fremsendt kontooplysningerne vedrørende [virksomhed5], hvorfor det ikke er muligt for klageren at forholde sig til SKATs udokumenterede påstande.

Videre fremgår af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at der i januar 2009 er blevet hævet penge i banker i Indien fra såvel klagerens konto som fra [person1]s konto.

Årsagen til, at der er blevet hævet penge i samme bank i Indien, er blot, at såvel klageren som [person1] i januar 2009 deltog i en sammenkomst i Indien. I januar måned er det almindeligt, at der afholdes religiøse sammenkomster i Indien for at fejre den hinduistiske højtid “Makara Sankranti”. Herudover bemærkes, at der i den pågældende indiske landsby alene findes én pengeautomat. Såvel klageren som [person1] har således været nødsaget til at hæve pengene i samme pengeautomat og samme bank, hvilket er forklaringen på, at begge personer har foretaget hævninger i pengeautomaten i samme tidsrum. Det bemærkes dog, at SKAT, som ovenfor nævnt, ikke har fremlagt kontoudtogene vedrørende [person1]s konto, hvorfor oplysningerne om hævningerne må anses for at være udokumenterede.

SKAT har herudover i afgørelsen bemærket, at der i juni 2009 er sket hævninger i Sverige fra begge konti. Ifølge SKAT er der tale om, at klageren har brugt et VISA kort i [virksomhed8] i [Sverige] ([virksomhed13], [adresse1] i [Sverige]), og at [person1] har hævet et beløb hos [virksomhed9] AB ([adresse2] i [Sverige]).

Uanset, om det af SKAT anførte er korrekt - som ovenfor anført har SKAT ikke dokumenteret påstanden - må det antages at bero på en tilfældighed, om klageren og [person1] tilfældigvis befandt sig i [Sverige] den pågældende dag. [Sverige] er ofte anvendt som shoppedestination for danskere bosiddende i københavnsområdet, bl.a. på grund af den gunstige kurs på svenske kroner. Det kan således ikke antages at være unormalt, såfremt begge personer tilfældigvis befandt sig i [Sverige] samme dag.

Det kan for god ordens skyld oplyses, at klageren har forsøgt at finde [person1], men dette har p.t. ikke været muligt. Hans nuværende opholdssted er ikke klageren bekendt.

Virksomheden har for 2008 fratrukket i alt kr. 1.133.207 vedrørende fremmed arbejde og for 2009 kr. 1.732.539, jf. bilag 2 og 10. SKAT har gennemgået virksomhedens kontoudtog og har i den forbindelse opgjort betalingerne til [virksomhed5] til kr. 750.500 vedrørende 2008 og kr. 1.352.000 vedrørende 2009.

SKAT har i den forbindelse konkluderet, at der primært har været tale om bankoverførsler. Herudover fremgår det imidlertid af SKATs afgørelse, at der ligeledes har været tale om kontante hævninger, som efterfølgende skulle være indsat på [virksomhed5]s konto.

3.1.1. Vedrørende udseendet af fakturaer

SKAT har i afgørelsen af den 29. maj 2012 bl.a. anført, at de fakturaer, der er udstedt af [virksomhed5], har en stor grad af lighed med de fakturaer, som er udstedt af [virksomhed4]. SKAT konkluderer herefter, at det må være den samme person, der har udstedt fakturaerne.

Årsagen til, at der er en vis lighed mellem udseendet af fakturaerne for henholdsvis [virksomhed4] og [virksomhed5] er, at det var klageren, der oprindeligt viste [person1], hvordan fakturaerne skulle udarbejdes. [person1] vidste således ikke i begyndelsen, hvilke oplysninger fakturaerne skulle indeholde, hvorfor han bad klageren om hjælp hermed.

Udseendet på fakturaerne er således ikke udtryk for, at det er den samme person, der har udarbejdet fakturaerne, ligesom udseendet ikke har nogen betydning ved vurderingen af, om [virksomhed4] kan opnå fradrag for udgifterne til fremmed arbejde udført af [virksomhed5].

3.2. Nærmere om [virksomhed6]

I 2008 anvendte [virksomhed4] ligeledes underleverandøren [virksomhed6] v/[person2] i begrænset omfang. Klageren havde stiftet bekendtskab med [person2] via andre chauffører, der bl.a. kørte som underleverandører for [virksomhed3] ([virksomhed2]).

Da klageren som nævnt havde brug for assistance, blev det aftalt, at [virksomhed6] skulle hjælpe med kørsel.

Den overordnede årsag til, at virksomheden alene benyttede underleverandøren enkelte gange, var, at [person2] insisterede på, at modtage betaling i kontanter. Da klageren som nævnt ikke ønskede at betale sine underleverandører kontant, blev samarbejdet indstillet efter et par måneder.

Det samlede beløb fra fakturaerne udgør kr. 176.623,25 inkl. moms.

Af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012 fremgår, at det ene beløb ses hævet fra [virksomhed4]s bankkonto og efterfølgende indsat på [virksomhed6]s bankkonto.

Det bemærkes, at SKAT ikke har fremlagt kontoudtog vedrørende [virksomhed6]; det er således ikke muligt at efterprøve SKATs udokumenterede påstande vedrørende beløbene på [virksomhed6]s bankkonto.

3.3. Nærmere om [virksomhed7] S.M.B.A

Udover de ovennævnte underleverandører har [virksomhed4] ligeledes samarbejdet med selskabet [virksomhed7] S.M.B.A.

Selskabet [virksomhed7] S.M.B.A. er registreret den 7. juli 2007 indenfor branchen “kurertjeneste udbringning af dagblade”. Den 1. januar 2008 blev branchen ændret til “Andre post- og kurertjenester”. Virksomheden blev momsregistreret fra registreringsdatoen den 7. juli 2007 og afmeldt moms den 1. april 2008. Selskabet gik konkurs den 21. april 2010.

Klageren kom i kontakt med selskabets direktør, [person3], via sin revisor, [person4], som kendte [person3].

Der blev herefter indgået en aftale om, at [virksomhed7] S.M.B.A. skulle fungere som underleverandør for [virksomhed4].

[virksomhed7] S.M.B.A. udførte herefter arbejde for [virksomhed4] i oktober måned 2009.

Der blev i den forbindelse udstedt en række fakturaer fra [virksomhed7] S.M.B.A til [virksomhed4]. Der er tale om et samlet beløb på kr. 320.856,82.

SKAT har i afgørelsen af den 29. maj 2012 gennemgået fakturaerne og sammenlignet disse med hævninger fra [virksomhed4]s bankkonto. Konklusionen i SKATs afgørelse er, at de samlede hævninger i perioden overstiger fakturabeløbene. Det vil sige, at såfremt posteringerne udgør kontanthævninger, så er der samlet set hævet tilstrækkeligt med midler til at dække betalingen af fakturaerne (kr. 336.215).

SKAT har ikke henvist til bankkontooplysninger vedrørende [virksomhed7] S.M.B.A.s konti.

Henset til, at SKAT i de andre tilfælde har lagt vægt på kontooplysningerne og henset til, at SKAT har mulighed for at indhente kontooplysninger m.v., forekommer det umiddelbart besynderligt, at

SKAT ikke har indhentet kontooplysninger vedrørende [virksomhed7] S.M.B.A.

4. Afsluttende bemærkninger

Det kan for god ordens skyld oplyses, at klageren p.t. alene opholder sig i Danmark i begrænset omfang. Da hans mor, der er 90 år gammel, befinder sig i Indien og er plejekrævende, opholder han sig en stor del af tiden i Indien og passer hende. Dette er i overensstemmelse med indiske traditioner, hvor der lægges stor vægt på familiens velbefindende m.v.

Af samme årsag driver han ikke i dag virksomhed i Danmark, men arbejder i stedet for sin søn, [person5], i dennes selskab.

1. Nærmere om virksomhedens omsætning

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af virksomhedens omsætning i indkomstårene 2008 og 2009.

Følgende fremgår af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit A.B.5.3.2 vedrørende mangelfuldt (kasse)regnskab som grundlag for forhøjelse;

”Selv om SKAT kan tilsidesætte et regnskabsgrundlag på grund al et manglende eller mangelfuldt ført og afstemt kasseregnskab, har SKAT dermed ikke pr. automatik grundlag for at tage det næste skridt: At varsle og foretage en skønsmæssig ændring af den skattepligtiges indkomstansættelse.

Regnskabsgrundlaget kan som udgangspunkt godt være rigtigt, selv om SKAT f.eks. har konstateret, at der ikke har været foretaget effektive kasseafstemninger.

Som grundlag for en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen skal SKAT i videre forstand og i hvert tilfælde selvstændigt begrunde, at en skønsmæssig ansættelse, der afviger fra den selvangivne skattepligtige indkomst, kan sandsynliggøres som mere retvisende end det selvangivne.”

Domstolene har i en lang række sager vist, at de ikke er tilbageholdende med at tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelser, såfremt skønnet ikke er udøvet på et korrekt grundlag, eller såfremt skønnet må antages at være åbenbart urimeligt.

Der kan således henvises til Vestre Landsrets dom, offentliggjort i TfS 1995.361.

Dommen vedrørte en indehaver af en restaurationsvirksomhed, der fandtes ikke at have opfyldt kravene til regnskabsgrundlaget, som anført i mindstekravsbekendtgørelsen. Dette bl.a., fordi der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlige kasseafstemninger eller sket bogføring af kassedifferencer.

Vestre Landsret fandt derfor, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes skattepligtige indkomst. Efter bevisførelsen kunne de af skattevæsenet valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg dog ikke lægges til grund, og sagen hjemvistes til fornyet behandling hos ligningsmyndighederne.

Herudover kan henvises til Østre Landsrets dom af den 3. september 1999, offentliggjort i TfS 1999.724.

Sagen vedrørte et par, der i interessentskabsform drev en grøntforretning fra deres bopæl. Sagen drejede sig om lovligheden af skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser af det selvangivne overskud, efter at det var konstateret, at regnskabsmaterialet var mangelfuldt.

Skatteyderne havde for 1991 selvangivet et overskud på kr. 23.036, som skattemyndighederne skønsmæssigt forhøjede med kr. 276.964 til kr. 300.000, som fordeltes med 50 pct. til hver. Landsretten fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Landsretten fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at skatteydernes indkomster havde været væsentligt lavere end de skønsmæssigt fastsatte, og sagen hjemvistes til ligningsmyndigheden til fornyet behandling.

Endelig kan henvises til Østre Landsrets dom, offentliggjort i SKM 2011.263.

Dommen vedrørte en køreskolelærer, der i indkomstårene 2003-2004 havde drevet erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer. SKAT tilsidesatte skatteyders regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssig forhøjelse af hans skat og moms. Grundlaget for SKATs skøn var navnlig oplysninger indhentet fra politiet og køreteknisk anlæg om, hvilke elever der havde deltaget i teoretisk eller praktisk køreprøve eller havde været på køreteknisk anlæg i perioden. SKAT lagde til grund, at skatteyder for disse elever havde modtaget den fulde lovpakkepris, som efter det oplyste udgjorde kr. 6.690. Landsretten tiltrådte, at skatteyders regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, da der ikke var ført et løbende kasseregnskab og jævnligt foretaget effektive kasseafstemninger, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyders skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Skatteyder havde en række indsigelser mod det udøvede skøn, herunder at han i et vist omfang kørte timer for andre køreskoler uden at modtage betaling herfor, mod at han efter et antal timer overtog eleven og kunne forestå kørsel af ekstratimer mod betaling fra en af de andre køreskoler eller direkte fra eleverne. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at skatteyder i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskoler om at overtage en del af skolernes elever, således at han efter aftalerne skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for til de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller en anden pakke, og således at eleverne ikke for disse timer også skulle betale til skatteyder. Landsretten tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at skatteyder for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690 vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, og hjemviste følgelig sagen til fornyet behandling hos SKAT.

Af de ovennævnte domme kan for det første udledes, at domstolene ikke er tilbageholdende med at prøve, om grundlaget for det af SKAT udøvede skøn er korrekt. For det andet kan udledes, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst. Selvom regnskabet således ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bogføringslovens regler m.v., kan det selvangivne resultat, på trods af dette, således godt være rigtigt.

Med andre ord stilles der krav om, at SKAT skal kunne dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen.

Herudover fremgår følgende af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit A.B.5.3.2 vedrørende mangelfuldt (kasse)regnskab som grundlag for forhøjelse;

“På baggrund af domstolspraksis igennem flere årtier kan SKAT tilsidesætte et utilstrækkeligt ført og afstemt (kasse)regnskab som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis:

SKAT kan påvise gentagne og større tælle- og skrivefejl i kasseregnskabet, der ikke modsvares af registreringer i kasseregnskabet af kassedifferencer. Det samme gælder, hvis kassebeholdningen gentagne gange er bogfort med skæve ørebeløb eller negative beløb, og/eller der er et stort antal 0-indslag eller negative indslag på et anvendt kasseapparat. Se f.eks. SKM 2013.431.BR.
SKAT kan påvise andre væsentlige fejl i kasseregnskabet, herunder fejl i den tidsmæssige rækkefølge for bogførte registreringer af indtægter og udgifter og/eller indirekte salgsopgørelser. Se f.eks. SKM 2010.247.BR.”

Det fremgår bl.a. heraf, at SKAT skal kunne påvise, at der er tale om væsentlige fejl i den pågældende virksomheds udarbejdede regnskaber. Såfremt dette regnskab tilsidesættes, da skal SKAT ikke pr. automatik tilsidesætte regnskabet. Såfremt SKAT foretager en ny opgørelse, da er der krav om, at SKAT i hvert enkelt tilfælde selvstændigt skal begrunde, at denne opgørelse kan sandsynliggøres som værende mere retvisende end den selvangivne opgørelse.

I nærværende sag bestrides det, at der er grundlag for at tilsidesætte bogføringsmaterialet som udgangspunkt for opgørelsen af virksomhedens omsætning i 2008 og 2009. Herudover bestrides SKATs skønsmæssige opgørelse for indkomståret 2010. SKATs opgørelser er behæftet med en række fejl, som er anført i det følgende;

Vedrørende SKATs opgørelse for indkomståret 2008 har SKAT bl.a. taget udgangspunkt i en indbetaling foretaget den 30. januar 2008, Imidlertid skal det bemærkes, at denne indbetaling vedrører faktura nr. 1016, hvoraf det fremgår, at indbetalingen fra [virksomhed1] A/S vedrører perioden 21. december 2007 - 20. januar 2008, jf. bilag 3, 1. Det kan hermed konstateres, at en del af indbetalingen vedrører arbejde udført af [virksomhed4] i indkomståret 2007, hvorfor der ikke er grundlag for at medtage denne del af indbetalingen til opgørelsen for indkomståret 2008.

For så vidt angår SKATs opgørelse for 2010 har SKAT i forhold til arbejdet udført for [virksomhed2] ApS medtaget fakturaer, der ligeledes fremgår af indbetalinger på [virksomhed4]s konto. Imidlertid kan det konstateres, at SKAT også har medtaget de fakturaer, hvor der ikke foreligger tilsvarende indbetalinger på [virksomhed4]s konti.

SKATs opgørelse vedrørende udbetalingerne fra [virksomhed2] ApS er således ikke i overensstemmelse med de overførsler, der er blevet indsat på [virksomhed4]s konto [...84] i [finans2] hhv. [virksomhed4]s konto [...97].

Ved en gennemgang af SKATs opgørelser for 2008 og 2009 kan det konstateres, at SKAT alene har medtaget de fakturaer i opgørelsen, som på tilsvarende vis fremgår som overførsler på [virksomhed4]s konto. På denne baggrund forekommer det besynderligt, at SKAT har anvendt to forskellige fremgangsmåder ved udarbejdelsen af opgørelserne for hhv. 2008, 2009 og 2010. Hertil skal det anføres, at SKAT som minimum bør være konsekvent i valget af opgørelsesmetode for samtlige indkomstår, når der udarbejdes reviderede opgørelser.

På trods af, at SKATs opgørelser for indkomstårene 2008-2010 i det hele bestrides, vedlægges herunder en opgørelse over de indbetalinger fra [virksomhed2] ApS, som rent faktisk kan konstateres som reelle indbetalinger til [virksomhed4]s konto [...84] i [finans2];

Dato

Beløb i kr.

Vedr. faktura:

18. februar 2010

23.597,69

”Afregning Jan 2010”

15. marts 2010

21.246,38

”Afregnng Feb.2010”

20. april 2010

34.443,10

[...]

”Afregning Marts”

20. maj 2010

46.270,93

20. maj 2010

21.572,55

”Afregning April 2010”

16. juni 2010

23.690,37

”Afregning Maj 2010”

16. juni 2010

46.925,00

Faktura 0036

”Indkørt i may”

samt ”Afregning Maj 2010”

19. juli 2010

26.300,86

”Afregning Maj 2010”

19. juli 2010

44.114,00

Faktura 0034

”Inkørt i jun”

16. august 2010

61.077,68

I alt kr.

349.238,56

Det fremgår af SKATs opgørelse, at udbetalingerne fra [virksomhed2] ApS er blevet opgjort til at udgøre et beløb på i alt kr. 501.641,55. Ovennævnte opgørelse over de faktisk foretagne udbetalinger til [virksomhed4] i indkomståret 2010 udgør i alt kr. 349,238,56. Der er således tale om en betydelig difference på kr. 152.402,02, hvorfor det er særdeles vigtigt, at SKAT er konsekvent i valget af opgørelsesmetode, idet der ellers er risiko for at foretage en række betydelige fejl i opgørelsen.

Herudover har SKAT i opgørelsen for 2010 vedrørende 4. kvartal medtaget en overførsel på kr. 311.798,75 fra [virksomhed1] A/S, som angiveligt skulle være overført til [virksomhed4]s konto den 21. december 2010. Dette beløb kan hverken identificeres ved en udstedt faktura fra [virksomhed1] A/S og ses heller ikke at fremgå som overførsler på kontoudskrifter vedrørende [virksomhed4]s konto [...84] i [finans2] og ej heller af [virksomhed4]s konto [...97] i [finans2] eller af indehaverens private konto [...] i [finans2].

Som det blev anført ovenfor fremgår det af retspraksis samt af Den juridiske vejledning, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, medfører dette ikke pr. automatik, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst, idet det selvangivne resultat godt kan være rigtigt på trods af, at regnskabet ikke er udarbejdet i overensstemmelse med bogføringslovens regler m.v.

Herudover er SKAT underlagt et krav om, at myndigheden skal kunne påvise, at den af SKAT foretagne opgørelse kan sandsynliggøres som værende mere retvisende end den selvangivne opgørelse. Det fremgår med al tydelighed af ovennævnte opgørelse, at SKAT i nærværende sag ikke har været i stand til at foretage en korrekt opgørelse af virksomhedens omsætning for 2010.

Ligeledes fremgår det af de ovenfor nævnte grunde, at der ej heller er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskaber for 2008 og 2009, idet SKATs opgørelse ikke fremkommer mere retvisende end den opgørelse, der er foretaget af virksomheden og som fremgår af virksomhedens årsregnskaber.

2. Nærmere om adgangen til fradrag for fremmed arbejde

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at SKAT har nægtet fradrag for virksomhedens udgifter til fremmed arbejde til hhv. virksomheden [virksomhed5] v/[person1], [virksomhed6] v/[person2] og selskabet [virksomhed7] S.M.B.A, jf. nærmere nedenfor.

2.1. Generelt vedrørende fradrag af driftsomkostninger

Det helt centrale ved afgrænsningen af de fradragsberettigede driftsomkostninger er, at disse udgør udgifter med indkomstvirkning og derved udgør en forudsætning for skabelsen af indtægterne.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

For at en udgift er omfattet af driftsomkostningsbegrebet, stilles der det krav, at udgiften har en vis kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne.

Det fremgår af retspraksis, herunder Højesterets dom refereret i UfR 2004.1561, at skatteyderen som udgangspunkt har bevisbyrden for, at betingelserne for at foretage et skattemæssigt fradrag er opfyldte.

Skatteyder skal således sandsynliggøre, at udgiften er afholdt, og at denne relaterer sig til driften af den pågældende virksomhed.

Dette er tillige omtalt af Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, 6. udgave 2013, side 217, hvoraf følgende fremgår:

”Da skatteretten ikke indeholder særlige formkrav, kan der i princippet ikke stilles krav om, at en udgift er dokumenteret ved et egentligt bevis for udgiftens afholdelse og størrelse i form af faktura eller lignende. Det er tilstrækkeligt, at den skattepligtige uden rimelig tvivl sandsynliggør udgiftens afholdelse.” (repræsentantens fremhævning)

Som det fremgår heraf, kan der altså ikke stilles særlige formkrav fra skattemyndighedernes side til bevisførelsen. Skatteyder skal således blot sandsynliggøre, at udgiften er afholdt og har tilknytning til driften.

På baggrund af det ovenfor anførte kan det helt overordnet konkluderes, at fradragsberettigede driftsomkostninger skal være afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten. Det kan videre udledes, at der alene kan stilles krav om. at skatteyderen skal sandsynliggøre den pågældende udgift, idet der således ikke stilles egentlige formkrav til dokumentationen herfor.

Det er således væsentligt at bemærke, at der er forskel på de krav, der stilles for at opnå et fradrag, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og de krav der stilles for at opnå momsfradrag, jf. momslovens § 37.

I momslovgivningen er der således udstedt helt særlige regler, der i detaljeret grad normerer de krav, der skal være opfyldt, førend en faktura kan berettige til momsfradrag. Der henvises til momsbekendtgørelsens regler, herunder særligt § 40, hvoraf det fremgår, at der stilles en række specifikke krav til fakturaens indhold for at kunne opnå momsfradrag.

Det er således åbenlyst, at der i modsætning til udgangspunktet i relation til den skatteretlige vurdering, jf. driftsomkostningsbegrebet i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, stilles en lang række formelle krav til den faktura, der udstedes, førend der kan opnås fradrag for momsen.

Herudover er der den væsentlige forskel, at momslovgivningen er baseret direkte på en række EU-direktiver og således er funderet i en anden lovtradition end skatteretten.

Det kan på denne baggrund konkluderes, at det forhold, at SKAT ikke finder, at betingelserne for at afløfte momsen i den konkrete situation er opfyldte, ikke er ensbetydende med, at der heller ikke i skatteretlig henseende kan opnås fradrag for de afholdte omkostninger.

Om adgangen til fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fremgår det af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.C.2.2.1.l Introduktion vedrørende fradrag for udgifter, følgende:

Fradrag for udgifter, SL § 6 og andre fradragsregler

Hvis en udgift skal kunne trækkes fra i bruttoindkomsten, kræves der en hjemmel i lovgivningen til at fratrække netop denne type udgift. Den oprindelige og grundlæggende hjemmel til fradrag for udgifter er SL § 6.

...

SL § 6, stk. 1, litra a, om driftsomkostninger og afskrivninger

Efter SL § 6, stk. 1, litra a, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fratrækkes driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

...

Fradragstidspunkt

Skatteyderens adgang til fradrag hænger nøje sammen med principperne om pligtpådragelse og realisation, som også har betydning for, hvornår udgiften kan trækkes fra.

Om princippernes betydning for fradragstidspunktet, se afsnit C. C. 2.5.3.3 om periodisering og tidspunktet for fradrag får udgifter, hvor det bl.a. omtales, at SL § 6, stk. 1, litra a, ikke indeholder hjemmel til at foretage fradrag for hensættelser til fremtidige udgifter.

Efter SL § 6, stk. 1, litra a, er det som udgangspunkt kun udgifter, der er anvendt i årets løb, der kan fratrækkes som driftsomkostninger i det pågældende år. Derfor er der normalt ikke fradragsret for forudbetalte omkostninger før i det år, hvor omkostningen “anvendes “.

Det er de afholdte udgifter, der kan fradrages, dvs. udgifter, som skatteyderen i det pågældende indkomstår er blevet endeligt forpligtet til at betale. Hvis en arbejdsgiver f.eks. har bestridt et lønkrav, der er indbragt til afgørelse ved domstolene, kan fradrag først foretages, når forpligtelsen er endeligt fastslået.”

Endvidere fremgår af Den juridiske vejledning 2013-2, afsnit C.C.2.5.3.3.1 vedrørende pligtpådragelsesprincippet, følgende:

Regel

Fradrag efter SL § 6, stk. 1, litra a, forudsætter efter praksis, at

der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at
beløbet kan gøres endeligt op.

Der stilles normalt ikke krav om, at beløbet er betalt eller er forfaldent til betaling. Se TfS

1996,227 LSR og LSRM 1970,16, LSR samt TfS 1991,400, kommenteret i TfS 1991,394

DEP.”

Om periodisering af udgifter omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan der endvidere henvises til det af Jan Pedersen m.fl. anførte i Skatteretten 1, 6. udgave 2013, side 295-296:

“Driftsomkostninger kan med hjemmel i SL § 6 fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når de er “... anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten... “. Det pligtpådragelsesprincip, der har udviklet sig for periodisering af driftsomkostninger har sit udgangspunkt i ordet “anvendt “. Det betyder, at det afgørende for periodiseringen er, at den skattepligtige har påtaget sig en pligt til at betale, hvorimod det ikke er en betingelse, at der er sket faktisk betaling.” (repræsentantens fremhævning)

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at den faktiske betaling naturligvis er en indikation af, at udgiften faktisk er anvendt til at vedligeholde og sikre indkomsten. Det fremgår imidlertid af grundlæggende skatteretlige periodiseringsprincipper, herunder pligtpådragelsesprincippet samt praksis i øvrigt, at det ikke er afgørende, hvorvidt der de facto er sket betaling. Afgørende er derimod for fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der er en pligt til at betale den udgift, som er medgået til at sikre og vedligeholde indkomsten.

I forhold til nærværende sag er det således ikke afgørende, i hvilket omfang de i sagen omhandlede fakturaer de facto er betalt, hvilket SKAT indirekte synes at lægge til grund, når det i SKATs afgørelser anføres, at der efter SKATs opfattelse ikke foreligger nogen egentlig reel dokumentation for, at de fratrukne beløb er tilgået indehaverne af de i sagen omhandlede virksomheder.

2.2. Nærmere om overførslerne til [virksomhed5]

Det fremgår af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at SKAT er af den opfattelse, at klageren har haft rådighed over kontoen for [virksomhed5]. SKAT har gennemgået kontoudtogene for [virksomhed5], og i den forbindelse har SKAT konstateret, at der både i Indien og i Sverige er blevet hævet penge fra [virksomhed4]s konto samt fra den konto, der tilhører [virksomhed5]. Følgende fremgår af SKATs afgørelse, jf. bilag 1:

”Ved en gennemgang af kontoudtogene for hhv. [virksomhed4] distribution og [virksomhed5], fremgår det bl.a. af begge kontoudtog for januar 2009, at der er blevet hævet penge fra banker i Indien. Efter vores opfattelse er det et udtryk for, at [person6] er den der har haft rådighed over kontoen for [virksomhed5], og derved har haft et hævekort, som ligeledes er brugt i Indien.

F.eks. er der den 6. og 7. januar 2009 hævet kontante beløb på [person1]‘s konto ([...31]) i [finans1] LTD./ [...], INDIEN, og den 13. og 20. januar 2009 hævet kontante beløb på kontoen for [virksomhed4] ([...84]) i samme bank i Indien.

Ligeledes fremgår det af kontoudtogene, at der på begge konti er hævet penge i Sverige den 9. juni 2009. På konto [...84] ([virksomhed4]) er der brugt VISA i [virksomhed8], [Sverige], hvor der på konto

[...31] ([person1]) er hævet et beløb hos [virksomhed14] Ab, som også er beliggende i [Sverige].

Fakturaerne som hhv. [virksomhed4] og [virksomhed5] udskriver, har endvidere stort set samme udseende / opbygning, hvilket også taler for, at det er samme person der har udarbejdet bilagene.”

På denne baggrund har SKAT nægtet at godkende udgifter til fremmed arbejde vedrørende [virksomhed5], idet bilagene efter SKATs opfattelse er uden reelt indhold og anses for udarbejdet med det formål at dække over sorte lønninger.

For så vidt angår det forhold, at [virksomhed5] er blevet afmeldt fra registrering med tilbagevirkende kraft fra den 1. februar 2008, gøres det gældende, at klageren på ingen måde har været vidende om dette forhold. Han har som almindelig procedure kontrolleret, at de virksomheder, som han indledte et samarbejde med, havde et gyldigt CVR-nr. Det kan ligeledes anføres, at der i løbet af parternes samarbejde ikke har foreligget situationer el.lign., som kunne indikere, at virksomheden var blevet afmeldt med tilbagevirkende kraft. Dette gør sig både gældende i forhold til det udførte arbejde samt de udstedte fakturaer, som indeholder virksomhedens CVR-nr.

Videre fremgår det af SKATs afgørelse, at SKAT har konstateret, at der i 2009 er blevet hævet penge fra samme bank i Indien med en uges mellemrum. Det skal hertil anføres, at både [person1] og klagerens familie stammer fra samme område i Indien. I januar måned er det almindeligt, at der afholdes religiøse sammenkomster i Indien for at fejre den hinduistiske højtid “Makara Sankranti”. Henset til dette forekommer det på ingen måde mistænkeligt, at både [person1] og klageren begge var i Indien på dette tidspunkt, da der værnes om familietraditionerne i Indien, og det derfor er mere eller mindre obligatorisk at deltage i de religiøse sammenkomster i Indien. Herudover er der tale om en lille landsby, hvor der alene findes én pengeautomat, hvilket medfører, at [person1] og klageren naturligvis har været nødsaget til at benytte samme bank i den periode, hvor de begge var i Indien.

For så vidt angår hævningerne i Sverige den 9. juni 2009, er der tale om hævninger foretaget i to forskellige forretninger, hhv. [virksomhed8] i [Sverige] på adressen [virksomhed13], [adresse1] og [virksomhed9] AB på adressen [adresse2] i [Sverige].

Det har imidlertid ikke været muligt for klageren at tage stilling til SKATs påstand om, at [person1] angiveligt skulle have foretaget hævninger i Sverige den samme dag som ham, idet SKAT ikke har vedlagt dokumentation, der bekræfter denne påstand. Det skal hertil anføres, at SKAT fortsat afviser at udlevere den fornødne dokumentation herfor, hvorfor det fortsat ikke er muligt for klageren at tage stilling hertil. Det samme gør sig gældende i forhold til SKATs ovennævnte påstand om, at [person1] angiveligt befandt sig i Indien på samme tidspunkt som klageren. På denne baggrund må det anses for udokumenteret fra SKATs side, at [person1] befandt sig i Indien hhv. i [Sverige] på samme tidspunkter som klageren.

Såfremt det på trods af ovenstående findes dokumenteret, at [person1] og klageren begge har foretaget hævninger i hver deres bank i [Sverige] den 9. juni 2009, må det antages at bero på en tilfældighed, at de begge befandt sig i [Sverige] den pågældende dag. Det skal hertil bemærkes, at [Sverige] er en populær shoppedestination for danskerne på grund af den gunstige kurs på svenske kroner. Dette gjorde sig i særdeleshed gældende på det tidspunkt, hvor klageren, og angiveligt også [person1], befandt sig i Sverige. Der henvises til en artikel offentliggjort i [...] den 22. juni 2009 med overskriften “Danskerne shopper [Sverige] ud af krisen”, hvoraf det bl.a. fremgår, at antallet af danske endagsbesøgende i Sverige i det første halvår af 2009 var steget med 36 procent i forhold til samme periode i 2008.

Ligeledes fremgår følgende bl.a. af artiklen, jf. bilag 15;

”[Sverige]s forretningsliv nyder rigtig godt af danskernes købelyst. Ikke mindst, når det gælder tøj, sko og designervarer. Ifølge [person7] Fra [virksomhed15] redder danskerne ligefrem [Sverige] uden om den økonomiske krise.

”Vi er ikke så påvirket af krisen som i de andre dele af Sverige. Salget er stigende, og denne sommer ser det ud til at blive bedre end sidste sommer. Det kan vi takke danskerne for, siger [person7] til [...].

Nogle dage er otte ud af ti kunder i [Sveriges] butikker danskere, viser undersøgelser fra [Sverige]s butikssamvirke.”

Henset til ovenstående forekommer det på ingen måde utænkeligt, at både [person1] og klageren, ved en tilfældighed og uafhængigt af hinanden, begge befandt sig i [Sverige] den 9. juni 2009.

På baggrund af ovenstående må det anses for særdeles kritisabelt, at SKAT i afgørelsen af den 29. maj 2012 uden videre lægger til grund, at klageren har haft rådighed over kontoen for [virksomhed5] alene ud fra to enkeltstående hændelser i hhv. Indien og Sverige. Ligeledes forekommer det særdeles betænkeligt, at SKAT har nægtet - og fortsat nægter - klageren adgang til at forholde sig til denne alvorlige påstand, idet SKAT ikke har fremlagt dokumentation for ovenstående påstande. Det skal hertil bemærkes, at klageren har forsøgt at tage kontakt til [person1] med henblik på at få adgang til de oplysninger vedrørende [virksomhed5], som SKAT henviser til i afgørelsen. Beklageligvis har det ikke været muligt at få fat på [person1], hvorfor klageren fortsat ikke har haft lejlighed til at forholde dig til ovenstående påstande.

Følgende fremgår af SKATs afgørelse;

”Pengene der overføres til [person1]‘s konto hæves som regel kort efter ad flere gange med maks. 15.000 kr. ad gangen (hæveautomat), indtil kontoen er næsten tømt. Henset til størrelsen af virksomhedens omsætning, anses disse hævninger at være foretaget til brug for betaling af sorte lønninger.”

For så vidt angår SKATs påstand om, at de overførte beløb fra [virksomhed4]s konto til [virksomhed5]s konto umiddelbart efter indsætningen er hævet igen, findes det helt absurd, at dette forhold kan komme klageren til skade. Dette forhold har intet med nærværende sag at gøre, idet han ikke har været kontohaver eller har haft fuldmagt el.lign. til [virksomhed5]s konto. Klageren har overholdt sin del af aftalen med [person1] ved at overføre penge for det arbejde, som [virksomhed5] udførte for [virksomhed4]. Hvad [person1] herefter vælger at foretage sig med de overførte beløb kan klageren under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for. Såfremt SKAT finder [person1]s dispositioner mistænkelige, bør SKAT rette direkte henvendelse til [person1] for at få udredet dette forhold.

SKAT har videre anført i afgørelsen af den 29. maj 2012, at fakturaerne har tilnærmelsesvis samme udformning, hvilket efter SKATs opfattelse taler for, at det er samme person, der har udarbejdet bilagene.

Det bestrides ikke, at fakturaerne har visse lighedstegn. Årsagen hertil skal dog findes i, at [person1] oprindeligt kom til Danmark for at studere, men under sit ophold valgte at starte virksomhed. Da [person1] således ikke havde kendskab til de praktiske forhold, der gjorde sig gældende ved opstart af virksomhed i Danmark, fik han hjælp af klageren til at udforme en faktura. [person1] var søn af en af klagerens bekendte fra Indien, hvorfor han naturligvis gerne ville hjælpe [person1] med dette.

På denne baggrund kan det hermed konstateres, at den tilnærmelsesvist identiske udformning af fakturaerne på ingen måde er udtryk for, at det er samme person, der har udarbejdet disse, idet klageren alene har vist [person1], hvordan fakturaen skulle se ud, og [person1] herefter selv har udarbejdet fakturaerne. På denne baggrund findes der ikke at være tilstrækkelige holdepunkter for at anse fakturaerne for at være udarbejdet af samme person.

Ligeledes skal det anføres, at selve udseendet på fakturaerne ikke har nogen indflydelse på, hvorvidt [virksomhed4] kan opnå fradrag for udgifter til fremmed arbejde udført af [virksomhed5]. Det fremgår af ovennævnte betragtninger i bl.a. SKATs juridiske Vejledning, at skatteyder skal være i stand til at sandsynliggøre uden rimelig tvivl, at skatteyder det pågældende år har været endeligt forpligtet til at betale de pågældende beløb for at få fradrag for udgifterne i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår det udførte arbejde af [virksomhed5], har SKAT anset de udstedte fakturaer for at være uden reelt indhold og udarbejdet til brug for at dække over “sorte lønninger” i [virksomhed4]. Hertil skal opmærksomheden henledes på, at der i dansk ret gælder et klart udgangspunkt om, at der er aftalefrihed. Dette medfører, at virksomheder som altovervejende hovedregel frit kan indgå de aftaler, de ønsker at indgå, og der ikke stilles særlige formkrav hertil som forudsætning for, at aftalen bliver anset som retligt forpligtende.

Det skal hertil bemærkes, at en aftale med en underleverandør inden for transportbranchen ikke i lovgivningen er underlagt et krav om skriftlighed el.lign., hvorfor der på dette område er aftalefrihed. Det er således tilstrækkeligt til at binde parterne, at der er indgået en mundtlig aftale om det arbejde, der ønskes udført. Det skal hertil bemærkes, at det er helt almindeligt inden for vognmandsbranchen, at man indgår mundtlige aftaler, idet vognmændene indgår i et større netværk med hinanden, og der således er gensidig forståelse for - og tillid til - at man overholder de aftaler, der indgås mundtligt. På denne baggrund blev der i nærværende sag ikke udarbejdet egentlige skriftlige aftaler med [virksomhed5] forud for udførelsen af det aftalte arbejde. Dette blev ej heller anset for nødvendigt, idet klageren ligeledes havde et overfladisk kendskab til [person1], idet han kendte [person1]s far.

For så vidt angår betalingerne til [person1], fremgår det af samtlige fakturaer udstedt af [virksomhed5], at der løbende er blevet udført arbejde for [virksomhed4]. Rent aftaleretligt har [virksomhed4] allerede på det tidspunkt, hvor den mundtlige aftale blev indgået med [person1], været endeligt forpligtet til at betale for det udførte arbejde. Dette medfører, at [virksomhed4] under alle omstændigheder må anses for at være endeligt retligt forpligtet til at betale for det udførte arbejde, i det øjeblik, hvor virksomheden modtog de udspecificerede fakturaer fra [virksomhed5].

Det fremgår med al tydelighed af [virksomhed4]s konti i [finans2] (konto [...84] samt konto [...79]), at der løbende er blevet overført penge til [virksomhed5] for det udførte arbejde. På denne baggrund har [virksomhed4] været i stand til at dokumentere, at de pågældende udgifter faktisk er afholdt. Under alle omstændigheder findes [virksomhed4] uden rimelig tvivl at have sandsynliggjort, at de pågældende udgifter er afholdt, hvilket er tilstrækkeligt for at få tilkendt fradrag for fremmed arbejde i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, jf. betragtningerne ovenfor. Sammenfattende gøres det således gældende, at [virksomhed4] opfylder betingelserne for at opnå fradrag for fremmed arbejde i medfør af statsskattelovens § 6, litra a, idet der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de afholdte udgifter til [virksomhed5].

2.3. Nærmere om overførslerne til [virksomhed6]

Der foreligger to fakturaer fra [virksomhed6] v/[person2] for hhv. september og oktober måned

2008. Fakturaerne udgør kr. 87.481,25 inkl. moms for det udførte arbejde i september 2008 og kr. 88.750,00 inkl. moms for det udførte arbejde i oktober 2008.

SKAT har i afgørelsen af den 29. maj 2012 anført følgende i forhold til ovennævnte fakturaer, jf. bilag 1;

”Der er oplyst kontonr. på fakturaerne, men der ses ikke at være foretaget overførsler mellem kontiene. Det ene beløb ses dog at være hævet på [virksomhed4]s konto, og efter følgende indsat på kontoen for [virksomhed6], hvorefter beløbet hæves igen samme dag. Det andet beløb ses at være hævet i banken den 19. november 2011, men det foreligger ikke dokumenteret, om beløbet indsættes på kontoen for [virksomhed6].”

På denne baggrund har SKAT nægtet fradrag for udgifter til fremmed arbejde. Dette er også sket med henvisning til, at omsætningen for september og oktober måned 2008 ikke ses at være større end de øvrige måneder.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT anser den ene faktura for at være tilstrækkeligt dokumenteret, idet beløbet er hævet på [virksomhed4]s konto og herefter er indsat på [virksomhed6]s konto. Det drejer sig om betatingen på i alt kr. 88.750,00 for det udførte arbejde i oktober måned 2008, som er overført den 19. november 2008 fra [virksomhed4]s konto [...97] til [virksomhed6]s konto, jf. bilag 9.

Imidlertid har SKAT anset det forhold, at samme beløb er hævet fra [virksomhed6]s konto samme dag, som udtryk for, at beløbet angiveligt skulle være returneret til [virksomhed4]. Hertil skal det anføres, at SKAT på ingen måde har været i stand til at dokumentere denne påstand. På samme måde, som det blev nævnt ovenfor vedrørende [person1]s konto, findes det helt absurd, at det forhold, at det overførte beløb er hævet fra [virksomhed6]s konto samme dag, kan komme klageren til skade. De dispositioner, som [virksomhed6] foretager sig uafhængigt af samarbejdet med [virksomhed4], har intet med nærværende sag at gøre. Ligeledes har klageren på intet tidspunkt været kontohaver eller haft fuldmagt el.lign. til [virksomhed6]s konto. Virksomheden har overholdt sin del af aftalen med [virksomhed6] ved at betale for det af [virksomhed6] udførte arbejde for [virksomhed4].

Hvordan [virksomhed6] herefter disponerer over det overførte beløb, kan virksomheden under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for. Såfremt SKAT finder det mistænkeligt, at beløbet er hævet samme dag, som det er indsat, må SKAT udrede dette direkte med [virksomhed6]. Da der er tale om en alvorlig påstand fra SKATs side, findes det særdeles kritisabelt, at SKAT nægter virksomheden fradrag for udgifter til fremmed arbejde på baggrund af en enkeltstående begivenhed, som er den helt uvedkommende. Det gøres således gældende, at [virksomhed6]s dispositioner vedrørende det overførte beløb på ingen tænkelig måde kan komme virksomheden til skade, idet virksomheden ikke kan kontrollere denne uafhængige virksomheds handlinger og under ingen omstændigheder kan pålægges et ansvar herfor. På denne baggrund må det overførte beløb til [virksomhed6] vedrørende det udførte arbejde for oktober måned anses for at være tilstrækkeligt dokumenteret.

For så vidt angår det udførte arbejde for september måned 2008, fremgår det af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, at SKAT ikke anser denne udgift for tilstrækkeligt dokumenteret. SKAT har bl.a. anført, at beløbet angiveligt skulle være hævet fra [virksomhed6]s konto den 19. november 2011.

Denne påstand har klageren ikke haft mulighed for at tage stilling til, idet SKAT beklageligvis nægter ham adgang til de relevante dokumenter fra [virksomhed6] på samme måde som SKAT nægter adgang til oplysningerne vedrørende [person1],

Ifølge klageren blev samarbejdet med [virksomhed6] indledt, fordi klageren i september måned 2008 akut havde brug for ekstra arbejdskraft. Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, insisterede [person2] på at modtage kontant betaling for det udførte arbejde. Virksomheden forsøgte så vidt muligt at undgå at betale sine underleverandører kontant, men fik oplyst af dens revisor, at det rent skatteretligt var i orden at betale underleverandørerne kontant, hvis dette kunne dokumenteres. På denne baggrund indvilligede virksomheden helt undtagelsesvist i, at betale [virksomhed6] kontant kr. 87.481,25 for arbejdet udført i september måned 2008.

Det fremgår af [virksomhed4]s konto [...84] i [finans2], at der den 3. oktober 2008 er sket en hævning på kr. 87.496,25 benævnt “kundekort [...]”. Denne hævning er foretaget blot to dage efter, at virksomheden modtog fakturaen fra [virksomhed6], hvorfor det har formodningen for sig, at denne hævning er blevet benyttet til at betale [virksomhed6]. Hertil kommer at størrelsen af denne kontante hævning fra [virksomhed4]s konto i [finans2] skaber en klar formodning for, at det netop var fakturaen fra [virksomhed6], som blev betalt.

Som det fremgår ovenfor, fik klageren overtalt [virksomhed6] til at modtage elektronisk betaling for det udførte arbejde i oktober 2008. På trods af dette blev samarbejdet hurtigt afbrudt, idet [person2], ifølge klageren, herefter igen insisterede på at modtage kontant betaling.

For så vidt angår kontant betaling til underleverandører kan det anføres, at det fremgår af bestemmelsen i ligningslovens § 8Y, stk. 1, at fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og tjenesteydelser for bl.a. personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, er betinget af, at betaling sker elektronisk, medmindre betalingen samlet udgør mindre end kr. 10.000 inkl. moms.

Ligningslovens § 8Y blev indsat ved Lov nr. 590 af den 18. juni 2012 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love. Bestemmelsen er indsat som led i et forsøg på at begrænse omfanget af sort arbejde og trådte i kraft den 1. juli 2012. Forinden ligningslovens § 8Y blev indsat, fandtes der ikke tilsvarende regler på området, hvorfor kontant betaling til virksomhedens underleverandører var et fuldt lovligt og anerkendt betalingsmiddel.

Henset til det ovenstående, forekommer det særdeles kritisabelt, at SKAT ikke anerkender dokumentationen for kontant betaling til [virksomhed6], idet der forekommer at være mange brancher, hvor netop dette er kutyme - herunder transportbranchen, hvor det, indtil ovennævnte regler blev indført, har været helt almindeligt at betale sine underleverandører kontant. Det forhold, at SKAT anser betalingen til [virksomhed6] for at være udokumenteret, medfører i realiteten, at SKAT praktiserer reglerne i ligningslovens § 8Y med tilbagevirkende kraft, hvilket er udtryk for en særdeles uholdbar og ulovlig praksis.

Såfremt ovenstående dokumentation for betalingen til [virksomhed6] ikke er nok, er kontant betaling for fremmed arbejde praktisk talt umuliggjort. Dette stemmer ikke overens med, at kontanter er et lovligt betalingsmiddel, og at det var fuldt lovligt at betale sine underleverandører i kontant i 2008 - også i forhold til de betalinger, der oversteg kr. 10.000 inkl. moms. Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at ønsket om kontant betaling var båret af [person2]s ønske herom og ikke klagerens. På denne baggrund bestrides det, at betalingen for arbejdet udført i september måned 2008 ikke er tilstrækkeligt dokumenteret.

Såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der er foretaget kontant betaling af fakturaen fra [virksomhed6] vedrørende arbejde udført i september måned 2008, gøres det gældende, at det afgørende for at få adgang til fradrag for udgifter i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er, at skatteyderen er endeligt forpligtet til at betale de pågældende udgifter, hvorimod der ikke stilles krav om, at der er sket faktisk betaling. Dette fremgår bl.a. af Den juridiske vejledning og Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, jf. ovenfor.

Rent aftaleretligt har klageren utvivlsomt været endeligt forpligtet til at betale den pågældende faktura i det øjeblik, hvor den blev udstedt af [virksomhed6]. Det fremgår tydeligt at [virksomhed4]s konto, at der er blevet overført/hævet beløb svarende til de udstedte fakturaer fra [virksomhed6]. På denne baggrund har klageren under alle omstændigheder været i stand til at dokumentere/sandsynliggøre uden rimelig tvivl, at klageren har været endeligt forpligtet til at betale de pågældende udgifter.

Sammenfattende gøres det gældende, at udgifterne til [virksomhed6] må anses for tilstrækkeligt dokumenterede, hvorefter klageren bør indrømmes fradrag for fremmed arbejde vedrørende udgifterne til [virksomhed6].

2.4. Nærmere om overførslerne til [virksomhed7] S.M.B.A.

Følgende fremgår bl.a. af SKATs afgørelse af den 29. maj 2012, vedrørende fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A;

”Der er fratrukket 5 fakturaer til [virksomhed7] S.M.B.A i perioden fra 1. oktober 2009 til 29. oktober 2009. Det udførte arbejde er ikke specificeret nærmere end “Kørsel if. aftale“. Alle fakturaer er påført et stempel [virksomhed11] v/[...] med CVR-nr. [...3]. Der er anført et andet kontonr. [...35]) på stemplet, end det kontonr. der fremgår af brevhovedet på fakturaen ([...]). Førstnævnte kontonr. tilhører selskabet, mens det andet kontonr. tilhører selskabet [virksomhed12] S.m.b.A, hvor [person4] er direktør i perioden fra 1. november 2006 til 2. november 2009. Selskabet er gået konkurs den 16. maj 2011.”

Til sammenligning med ovenstående tilfælde vedrørende hhv. [virksomhed5] og [virksomhed6], hvor der blev lagt vægt på virksomhedernes bankkontooplysninger, forekommer det besynderligt, at SKAT ikke har indhentet tilsvarende oplysninger vedrørende [virksomhed7] S.M.B.A.

For så vidt angår kontonummeret på det påførte stempel “[virksomhed11] v/[virksomhed7]”, skal det bemærkes, at dette kontonummer på den første faktura (faktura nr. 50 af den 1. oktober 2009, jf. bilag 13) er streget ud, hvilket indikerer, at dette kontonummer ikke skulle benyttes. Virksomheden har ikke på noget tidspunkt kendt til selskabets interne opbygning, idet dette var parternes samarbejde uvedkommende. Virksomheden har alene fokuseret på at modtage en kvittering for betalingen til [virksomhed7] for at kunne dokumentere, at betaling var sket. Klageren har således ikke været opmærksom på, at det påførte stempel angav nogle andre oplysninger end de oplysninger, der fremgik af fakturaen. Idet virksomheden betalte [virksomhed7] kontant, har den ikke bemærket ovennævnte forhold vedrørende de angivne kontonumre.

Som nævnt ovenfor forsøgte klageren så vidt muligt at undgå at betale sine underleverandører kontant, men i perioder med meget arbejde har det været nødvendigt for den at benytte underleverandører, som alene ville modtage kontant betaling. I den forbindelse fik klageren oplyst af sin revisor, at det var i orden at betale underleverandørerne kontant, hvis dette kunne dokumenteres. På denne baggrund har klageren alene sikret sig, at der blev påført en kvittering for betaling på samtlige fakturaer, og var af den opfattelse, at dette var tilstrækkelig dokumentation for betalingen. Det skal hertil bemærkes, at stemplet er påført “[virksomhed11] v/[virksomhed7]”, hvilket indikerer, at dette stempel vedrører selskabet [virksomhed7]. Herudover er samtlige fakturaer påført en underskrift/”krusedulle”, som ligeledes er udtryk for, at [virksomhed7] har kvitteret for betaling vedrørende det udførte arbejde.

Grunden til, at fakturaerne blot er benævnt “Kørsel if. aftale” skyldes formentligt, at de alle vedrører kørsel udført i oktober måned 2009. På denne baggrund har [virksomhed7] formentligt ikke anset det for nødvendigt at udspecificere fakturaen nærmere, idet samtlige kørsler udført af [virksomhed7] for klageren vedrørte oktober måned 2009. Hertil skal opmærksomheden henledes på, at der ikke foreligger specifikke krav til fakturaens indhold som forudsætning for at få tilkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde. SKAT kan således ikke med henvisning til dette forhold nægte klageren fradrag for de afholdte udgifter til [virksomhed7], idet det må anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at [virksomhed7] reelt har udført arbejde for klageren i overensstemmelse med de udstedte fakturaer.

For så vidt angår det forhold, at fakturaerne er betalt kontant, bemærkes det, at den ovenfor nævnte bestemmelse i ligningslovens § 8Y vedrørende krav om elektronisk betaling på beløb, der overstiger kr. 10.000, først er trådt i kraft den 1. juli 2012. Denne regel var således ikke gældende på det tidspunkt, hvor klageren betalte [virksomhed7] kontant for det udførte arbejde.

Som det ligeledes blev anført ovenfor, forekommer det særdeles kritisabelt, at SKAT ikke anerkender dokumentationen for kontant betaling til [virksomhed7], idet der forekommer at være mange brancher, hvor netop dette er kutyme. Det forhold, at SKAT ikke finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at det udførte arbejde fra [virksomhed7] reelt er betalt, medfører i realiteten, at SKAT praktiserer reglerne i ligningslovens § 8Y med tilbagevirkende kraft, hvilket er udtryk for en særdeles uholdbar og ulovlig praksis. Dette stemmer ikke overens med, at kontanter er et lovligt betalingsmiddel, og at det var fuldt lovligt at betale sine underleverandører kontant i 2009, hvilket også gør sig gældende for de betalinger, der overstiger kr. 10.000 inkl. moms. Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at ønsket om kontant betaling var båret af [virksomhed7]s ønske herom og ikke klagerens.

For så vidt angår betalingerne til [virksomhed7] S.M.B.A, fremgår det af samtlige fakturaer udstedt af selskabet, at der i oktober 2009 løbende er blevet udført arbejde for klageren. Rent aftaleretligt har klageren allerede på det tidspunkt, hvor den mundtlige aftale blev indgået med selskabet, været endeligt forpligtet til at betale for det udførte arbejde. Dette medfører, at klageren under alle omstændigheder må anses for at være endeligt retligt forpligtet til at betale fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A.

Det fremgår af virksomhedens konto [...84] i [finans2], at der i oktober måned 2009 er foretaget hævninger på i alt kr. 336.215. Disse hævninger er alle foretaget i oktober måned 2009, hvorfor det har formodningen for sig, at hævningerne er blevet benyttet til at betale fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A, Hertil kommer, at størrelsen af de kontante hævninger fra virksomhedens konto i [finans2] skaber en klar formodning for, at hævningerne blev foretaget med henblik på at betale [virksomhed7] S.M.B.A.

Ved ovennævnte kontante hævninger har klageren uden rimelig tvivl sandsynliggjort, at de pågældende udgifter er afholdt, hvilket er tilstrækkeligt for at få tilkendt fradrag for fremmed arbejde.

SKATs bemærkninger til klagen

2008

Klageren har påpeget, at en del af omsætningen, som er medregnet i 2008 vedrører 2007. Det er ikke påpeget, at det samme gør sig gældende ultimo året, hvor faktura 1080, der også vedrører samme skæve periode fra den 21. december 2008 til den 20. januar 2009, først er medregnet i 2009.

Den almindelige hovedregel er, at en indtægt skal medregnes ved indkomstopgørelsen på tidspunktet for den endelige retserhvervelse, som kan være sammenfaldende med faktureringstidspunktet. Der er ikke indsendt kontrakt, aftale eller lignende, således det kan vurderes hvad aftalen om fakturering går ud på. Der ses dog ikke at være igangværende arbejder i de indsendte årsregnskaber, eller fakturaer der ellers er opdelt pga. skæve perioder, hvorfor det er SKATs opfattelse at retserhvervelsestidspunktet i dette tilfælde er det samme som faktureringstidspunktet.

Endelig kan der henvises til følgende fra Jan Pedersen’s bog om skatteudnyttelse fra 1991, afsnit 5.1. periodeforskydning: ”Den rette periodeplacering volder især vanskeligheder ved igangværende arbejder, hvorfor praksis indtager en liberal holdning, såfremt de anvendte opgørelsesprincipper anvendes konstant”.

2009

Det er korrekt at SKAT for 2009 i opgørelsen af indkomsten har medregnet de beløb der er indgået i banken vedrørende [virksomhed2] ApS, selvom indsætningerne ikke svarer til de udstedte fakturaer. Dette skyldes at der er modregnet driftsudgifter, som er betalt af [virksomhed2] ApS.

Årsagen til at SKAT medtog indsætningen og ikke fakturaernes pålydende var, at SKAT dermed var sikker på at der var givet fradrag for driftsudgifter. Da SKAT ikke har modtaget kontospecifikationer eller bogføring kan det ikke konstateres om der er taget fradrag for driftsudgifterne som er modregnet fra [virksomhed2] ApS. SKAT mener herefter at der skal ske en yderligere forhøjelse af den af SKAT tidligere foretagne afgørelse med 15.179 kr. i moms og 60.716 kr. i skat. Der er tidligere medregnet en indtægt på 111.616 kr. fra [virksomhed2] ApS i 2009, som skal ændres til 172.332 kr. Årsagen er, at det ikke er dokumenteret, hvorvidt der allerede er taget fradrag for driftsudgifterne i bogføringen, hvorved der er opnået dobbeltfradrag herfor.

2010

For 2010 findes der ikke noget regnskabsgrundlag, men indtægten har kunnet opgøres ud fra fakturaer sammenholdt med indsætninger. Der er herefter skønnet et beløb til driftsudgifter, henset til indtægternes størrelse m.v.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at indtægterne for 2010 skal medregnes efter et bruttoprincip, dvs. efter fakturaens udvisende, og ikke med det beløb der indgår i banken. Hvis indtægterne blev medregnet efter et nettoprincip, dvs. med det faktisk modtagne beløb, og der samtidig blev givet fradrag for driftsudgifterne, ville det betyde, at der blev givet dobbeltfradrag for udgifterne.

SKAT vedlægger kopi af fakturaen som klageren ikke kan identificere hverken ved faktura eller overførsel. Det bemærkes at beløbet ses at være blevet indsat på [virksomhed16] ApS’ kontoudtog den 27. december 2010, og efterfølgende overført til [virksomhed4]s konto [...84] den 30. december 2010 (ifølge kontoudtoget for [virksomhed16] ApS). Beløbet ses ikke at være indgået på kontoen i 2010 (bemærk dato), og SKAT er ikke i besiddelse af kontoudtogene for 2011 for [virksomhed4]. Fakturaen vedrører udført arbejde i perioden fra den 21. november 2010 – 20. december 2010.

For 2010 er der ikke indsendt selvangivelse eller årsregnskab, og SKAT har tidligere foretaget en skønsmæssig ansættelse af indkomsten (taksation). Efter gennemgang af de foreliggende oplysninger, herunder kontoudtog, fakturaer m.v., er der foretaget en begrundet forhøjelse af den skattepligtige indkomst, hvor der er henset til omsætning i virksomheden, fradrag for ”sorte lønninger” (se herom senere), og et skønnet fradrag for driftsudgifter. Herudover er der henset til resultat af virksomhed for 2008 og 2009 efter reguleringer.

SKAT har ved afgørelsen ikke tilsidesat årsregnskabet, men foretaget en forhøjelse af den tidligere skønsmæssigt ansatte indkomst. Det er fortsat SKATs opfattelse, at indkomsterne skal medregnes ifølge fakturaerne, da der også er givet fradrag for driftsudgifterne, samt at faktura nr. 2049 af 21. december 2010 skal medregnes, hvorfor den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten fastholdes.

Fremmed arbejde

Med hensyn til SKATs påstand om, at klageren har haft rådighed over [person1]s konto, har det været én af faktorerne til vurdering af fradragsretten. Hvis SKAT ikke har ret i denne ”påstand” kan de øvrige forhold i sagen fortsat betyde, at der efter SKATs opfattelse ikke kan godkendes fradrag.

Oplysningerne om bl.a. de religiøse sammenkomster i Indien har ikke tidligere været fremlagt af klageren. SKATs forslag er sendt den 26. marts 2012, og afgørelsen er fra 29. maj 2012, så der har været mulighed for at komme med oplysningerne i dette tidsrum, eller ved den tidligere klage over indkomstforhøjelserne til Skatteankenævnet, som ikke indeholdt nye oplysninger.

Selvom det ikke er klageren, der har haft rådighed over [person1]s konto, så kan det ikke udelukkes, bl.a. fordi de er bekendte, at kontoen for [virksomhed5], har været anvendt til at dække over de sorte lønninger, der efterfølgende er hævet fra hans konto.

Det afgørende er dog fortsat, at der ikke er sammenhæng mellem det beløb der ifølge årsregnskabet er fratrukket som fremmed arbejde, det beløb som er overført til kontoen for [virksomhed5], og de bilag som er ”fundet” i regnskabsmaterialet, samt de øvrige forhold der fremgår af SKATs afgørelse af 29. maj 2012.

SKAT mener derfor fortsat ikke, at udgifternes afholdelse uden rimelig tvivl er sandsynliggjort.

I indlægget er der flere steder givet en kritik af, at SKAT ikke kan dokumentere sine påstande, når det drejer sig om oplysninger vedrørende andre personer. SKAT er underlagt reglerne om tavshedspligt, og kan ikke udlevere bilag vedr. andre personer eller virksomheder.

Der henvises i øvrigt til SKATs processuelle vejledning afsnit A.A.6.1.2.4.4. Her anføres det: ”Når fortrolige oplysninger om tredjemand overvejes anvendt i en begrundelse, skal der derfor for det første foretages en vurdering af, om disse oplysninger er påkrævet ud fra væsentlighedskriteriet i FVL § 24, stk. 2.”

Mht. udgifterne til [virksomhed6], så er denne udgift set i sammenhæng med de øvrige udgifter vedr. fremmed arbejde. SKAT har ikke henvist til reglerne i ligningslovens § 8 Y med tilbagevirkende kraft, men ud fra de foreliggende oplysninger vurderet at udgifterne, som kun delvist er dokumenteret ved en pengeoverførsel, ikke er tilstrækkelig dokumenterede/sandsynliggjorte. Der er endvidere lagt vægt på, at omsætningen for september og oktober måned 2008 ikke ses at være større end de øvrige måneder, hvor der ligeledes ikke er godkendt fradrag for fremmed arbejde.

Til oplysningerne vedr. [virksomhed7] S.M.B.A. skal det bemærkes, at SKAT ikke har indhentet kontooplysninger i banken, idet der på alle fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A. er påført kvittering for modtaget kontant betaling. Set i sammenhæng med de øvrige udgifter til fremmed arbejde, mener SKAT ikke, at udgifternes afholdelse uden rimelig tvivl er dokumenteret eller sandsynliggjort.

SKAT er ikke i tvivl om, at der har været afholdt udgifter til at udføre arbejdet. Det findes dog ikke tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, at det er de pågældende underleverandører der har udført arbejdsopgaverne, samt været de faktiske modtagere af pengene.

SKAT har anset de foreliggende fakturaer for at dække over ”sort aflønning” af medarbejdere, og har i den forbindelse opkrævet den manglende indeholdelse af AM-bidrag og A-skat for klagerens virksomhed.

Såfremt Landsskatteretten måtte anse fakturaerne for at være reelle gør SKAT subsidiært gældende, at det er klageren som er arbejdsgiver, idet det er ham som er den ansvarlige leder for at arbejdet er udført, ligesom det gøres gældende at det formentlig er klageren, som har afholdt alle driftsudgifter. Hertil skal det bemærkes, at SKAT har gennemgået indberetningerne vedr. ansatte, og sammenholdt med antal knallerter og biler ejet af virksomheden.

Regnearket nedenfor viser, at der er en difference i overskydende knallerter/biler i forhold til antal ansatte. Det er derfor SKATs opfattelse at virksomheden har stillet disse køretøjer til rådighed for personer som møder op og udfører arbejde for den, uden der er en reel risiko forbundet med arbejdets udførelse. Virksomheden betragtes herefter af SKAT, for at være den reelle arbejdsgiver jf. kildeskatteloven og cirkulære nr. 129 af 4. juni 1994 til personskatteloven, og derved indeholdelsespligtig jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsfondslovens § 15, stk. 2.

Hvis bilen/knallerten er ejet i mere end halvdelen af måneden, er den talt med i den pågældende måned.

2008

Måned

Ansatte

Knallerter

Biler

Difference

Januar

4

6

3

5

Februar

4

6

3

5

Marts

7

6

3

2

April

1

6

3

8

Maj

5

6

3

4

Juni

7

6

3

2

Juli

8

6

3

1

August

7

6

3

2

September

6

7

3

4

Oktober

7

7

3

3

November

5

5

3

3

December

4

4

3

3

2009

Måned

Ansatte

Knallerter

Biler

Difference

Januar

4

4

3

3

Februar

4

4

3

3

Marts

3

4

3

4

April

1

5

4

8

Maj

1

5

4

8

Juni

2

5

4

7

Juli

3

5

4

6

August

4

5

4

5

September

3

5

4

6

Oktober

3

5

4

6

November

0

5

4

9

December

0

6

4

10

2010

Måned

Ansatte

Knallerter

Biler

Difference

Januar

1

6

4

9

Februar

2

6

4

8

Marts

1

6

4

9

April

0

6

4

10

Maj

2

5

4

7

Juni

2

5

4

7

Juli

2

5

4

7

August

3

5

3

5

September

6

6

2

2

Oktober

0

6

2

8

November

0

6

1

7

December

0

6

1

7

Opgørelsen viser en difference på mellem 1 og 10 biler/knallerter for meget i forhold til antal ansatte pr. måned – til brug for medarbejdere der er aflønnet sort. Der foreligger ikke oplysninger om, at de pågældende underleverandører har anvendt/betalt for biler eller knallerter, hvor indehaveren er registreret som ejer/bruger.

Fakturaerne fra hhv. [virksomhed5], [virksomhed6], samt [virksomhed7] S.M.B.A. er ligeledes ikke særlig specificerede. Der er f.eks. anført avis kørsel i april, tur 30-60 tur 120-140, kørsel af aviser fra 21. november til 20. december, og kørsel if. aftale. Kun nogle få fakturaer er specificeret yderligere hvor antal dage også fremgår, efter samme skabelon som fakturaerne fra [virksomhed4] til [virksomhed1] A/S.

SKAT anser fortsat de bogførte udgifter til fremmed arbejde fra [virksomhed5], [virksomhed6], samt [virksomhed7] S.M.B.A, for at være uden reelt indhold. Fakturaerne anses for at være udstedt for at dække over ”sort aflønning” til medarbejdere.

SKAT har endvidere indsendt yderligere bemærkninger efter virksomhedens indsendte supplerende bemærkninger.

Det fremgår heraf blandt andet, at der i sagen kun er modtaget årsregnskaber for indkomstårene 2008 og 2009. Der er ikke modtaget bogføring, kassekladde eller lignende, og det har derfor ikke været muligt at følge transaktionssporet, hvorfor bogføringslovens regler ikke ses at være overholdt.

Repræsentanten har oplyst, at der forinden betaling til underleverandører sker en modregning af udgifter til leje af knallert/bil, som udlejes til brug for det udførte arbejde, hvorfor der er difference mellem fakturaernes pålydende og betalingen.

Modregning af driftsudgifter/lejeindtægter fremgår ikke af fakturaerne for fremmed arbejde, hvorfor klagerens påstand ikke ses at være dokumenteret/sandsynliggjort. Såfremt påstanden skal lægges til grund, vil lejeindtægterne være skattepligtige, og lejeindtægterne ses ikke medregnet til den skattepligtige omsætning.

[virksomhed5]

Virksomheden [virksomhed5] er registreret den 10. januar 2008, og senere afmeldt fra registrering med tilbagevirkende kraft fra den 1. februar 2008, da indehaver [person1] er udrejst fra denne dato.

Al kontakt er ifølge klageren sket igennem [person1], hvilket dog ikke hænger sammen med, at han ikke opholdt sig i Danmark i perioden. Ligeledes er det [person1] der som arbejdsgiver stod for instruktion af medarbejderne (som ifølge klageren ofte er kinesiske studerende), hvilket heller ikke hænger sammen med, at han ikke opholdt sig i landet.

Fakturaer fra [virksomhed5] har stort set samme opbygning/udseende som fakturaerne fra klageren. Årsagen hertil er ifølge virksomhedens repræsentant, at det er klageren, som har vist [person1], hvordan de skal udarbejdes. SKAT anser fakturaerne for at være uden reelt indhold, idet der henses til, at [person1] ikke er i Danmark, og derfor ikke kan have udstedt fakturaerne.

Hævninger i banken fra [person1]’s konto, er sket i pengeautomater. Det er derfor ikke muligt for SKAT at dokumentere, hvem der har hævet pengene/været i besiddelse af hævekort. Der er ifølge klageren tale om, at [person1]’s far er en bekendt til klageren. Det kan derfor ikke udelukkes, at det er klageren, der har haft rådighed over kontoen, henset til at [person1] ikke har opholdt sig i Danmark.

Endelig har [virksomhed5] været registreret for både moms, A-skat m.v., men har aldrig angivet eller afregnet nogen af delene.

Der ses fortsat ikke at være sammenhæng mellem det beløb der ifølge årsregnskabet er fratrukket som fremmed arbejde, det beløb som er overført til kontoen for [virksomhed5], og de bilag som er ”fundet” i regnskabsmaterialet.

Der ses ikke at være sammenhæng mellem de enkelte beløb på fakturaerne, og de løbende overførsler til [virksomhed5] eller kontante hævninger. Forklaringen på differencen skyldes ifølge klageren, at der er modtaget en lejeindtægt for udlejning af biler/knallerter, som ikke er dokumenteret eller medregnet i årsregnskabet.

[virksomhed6]

Der foreligger 2 fakturaer fra [virksomhed6] v/[person2] for september og oktober måned 2008, på henholdsvis 87.481,25 kr. og 88.750 kr. (inklusiv moms). Der er oplyst kontonummer på fakturaerne, men der ses ikke at være foretaget overførsler mellem kontiene. Det ene beløb ses dog at være hævet på [virksomhed4]s konto, og efterfølgende indsat på kontoen for [virksomhed6], hvorefter beløbet hæves igen samme dag. Det andet beløb ses at være hævet i banken den 19. november 2011, men det foreligger ikke dokumenteret, om beløbet indsættes på kontoen for [virksomhed6].

Henset til følgende, er der ikke godkendt fradrag for udgift til fremmed arbejde:

Der er kun delvis dokumenteret pengeoverførsler
Pengene er hævet samme dag som de er indsat, hvilket kunne tyde på at de er returneret
Omsætningen for september og oktober måned 2008 ses ikke at være større end de øvrige måneder, hvor der ligeledes ikke er godkendt fradrag for fremmed arbejde.

[virksomhed7] S.M.B.A.

Selskabet er registreret den 7. juli 2007, og registreret for moms fra samme dato. Selskabet afmeldes for moms den 1. april 2008, og går senere konkurs den 21. april 2010. Selskabet er altså ikke momsregistreret på tidspunktet for fakturaernes udskrivelse. Der er således ikke sket kontrol af registreringsforholdet ved udbetalingen.

Selskabet er endvidere uden ledelse i oktober 2009, hvor fakturaerne udskrives, da selskabets to direktører er udtrådt henholdsvis den 18. august 2009 og den 1. februar 2008. Sidstnævnte er indtrådt som direktør den 1. april 2009 for [virksomhed10], som er revisor for klageren.

Betalingerne til [virksomhed7] S.M.B.A. er efter det foreliggende sket ved kontante hævninger i banken, selvom selskabets kontonummer fremgår af fakturaerne. Beløbene der er hævet i banken, svarer på nær ét beløb ikke til de fakturerede beløb, ligesom de kontante betalinger ikke er dokumenteret ved en kasserapport.

Endelig ses der ikke at have været registreret ansatte i selskabet til at udføre arbejdet, da selskabet er afmeldt for A-skat, AM-bidrag m.v. fra den 3. august 2009. Dette skal sammenholdes med det samlede fakturabeløb på 320.856,82 kr. inklusiv moms, hvor alle fakturaerne er fra oktober 2009

Underleverandører generelt

SKAT mener fortsat ikke, at udgifternes afholdelse uden rimelig tvivl er dokumenteret eller sandsynliggjort.

SKAT er ikke i tvivl om, at der har været afholdt udgifter til at udføre arbejdet. Det findes dog ikke tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, at det er de pågældende underleverandører der har udført arbejdsopgaverne, samt været de faktiske modtagere af pengene.

SKAT anser fortsat de bogførte udgifter til fremmed arbejde fra [virksomhed5], [virksomhed6], samt [virksomhed7] S.M.B.A., for at være uden reelt indhold, men anses for at være udstedt for at dække over ”sort aflønning” til medarbejdere, uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag m.v.

Da fakturaerne til fremmed arbejde er anset for at være uden reelt indhold, men dækker over ”sort arbejde”, kan der ikke godkendes fradrag for disse udgifter.

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke er tilstrækkelige overførsler/hævninger på bankkontoen, der dækker eller sandsynliggør betalingen til underleverandørerne, samt at fakturaerne ikke indeholder fyldestgørende specifikation af det udførte arbejde. Der er f.eks. anført avis kørsel i april, tur 30-60 tur 120-140, kørsel af aviser fra 21. november til 20. december, og kørsel if. aftale. Kun nogle få fakturaer er specificeret yderligere hvor antal dage også fremgår, efter samme skabelon som fakturaerne fra klageren til [virksomhed1] A/S.

Fakturaerne mangler i den forbindelse oplysninger om antal timer, pris pr. enhed, samt hvor og hvornår arbejdet er udført, ligesom der ikke er fremlagt arbejdssedler eller andet materiale, der kan underbygge, at arbejdet er udført af de pågældende underleverandører.

I konkrete tilfælde, hvor der kan konstateres unormale forhold, kan der efter praksis stilles skærpede bevismæssige krav til dokumentation af, at der foreligger fradragsberettigede udgifter, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit D.A.11.1.7 samt SKM2009.325 ØLR.

SKAT har foretaget en vurdering af fradragsretten for udgifter til fremmed arbejde, både skatte- og momsmæssigt, og har efter en samlet vurdering af bl.a. underleverandørerne, fakturaerne, betalingerne og den manglende bogføring., ikke godkendt fradrag for udgifterne. SKAT er dog ikke i tvivl om at virksomheden har afholdt udgifter til lønninger, henset til omsætningen i virksomheden, sammenholdt med antal ansatte, samt overførsler/hævninger i banken.

Klageren anfører i sin indsigelse, at der foreligger fakturaer fra de anvendte underleverandører og dertil elektroniske overførsler, som svarer til fakturaernes pålydende. SKAT er ikke enig i denne påstand, og har i kendelse af 29. maj 2012 anført differencen mellem fakturaerne og overførslerne.

Oplysningerne om, at underleverandørerne foretager en betaling for lån af knallert/bil, dvs. kun stiller arme og ben til rådighed, samt at det typisk er kinesiske studerende, der udfører arbejdet, taler for, at der er tale om lønmodtagerforhold. Der henvises ligeledes til supplerende udtalelse af 11. oktober 2013, hvor en opgørelse af overskydende biler/knallerter i forhold til antal ansatte viser, at virksomheden har haft mellem 1 og 10 knallerter/biler til rådighed – til brug for medarbejdere, der er aflønnet sort.

Det er SKATs opfattelse, at en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger i sagen taler for at anse klageren for arbejdsgiver. Størrelsen af beløbet er opgjort til de faktiske udbetalinger fra banken. I henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, skulle klageren have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved lønudbetalingen.

Det er derfor SKATs opfattelse at klageren har udvist forsømmelighed ved at udbetale løn uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og klageren hæfter for den ikke indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Det er SKATs opfattelse, at det er klageren der skal godtgøre, at den ikke har udvist forsømmelighed, ved den manglende indeholdelse.

Af byretsdom SKM2014.578.BR fremgår følgende:

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag er umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb overfor det offentlige, medmindre den indeholdelsespligtige godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Dette følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, nu arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, lov 2009 nr. 471).

PS har udført arbejde efter klagerens anvisninger og i virksomhedens biler, i lighed med virksomhedens tidligere ansatte chauffører. Det må således have stået indehaveren rimeligt klart, at vederlaget var A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og at der dermed skulle indeholdes A-skat og AM-bidrag. Det forhold, at virksomheden har modtaget fakturaer fra [virksomhed17] Ltd. for arbejdet tillægges ikke afgørende betydning ved vurderingen af om vederlaget skal anses for A-indkomst, jf. Den Juridiske Vejledning, 2012, afsnit G.A.3.3.7. Der henvises endvidere til Højesterets dom af 31. marts 1999, TfS 1999, 377.”

SKAT fastholder på baggrund af ovenstående afgørelsen af 29. maj 2012.

Klagerens endelige bemærkninger

Klagerens repræsentant fastholder det anførte i klagen og repræsentantens supplerende indlæg, idet SKATs afgørelse er truffet på baggrund af en række forkerte forudsætninger.

For så vidt angår opgørelsen af virksomhedens indkomst for indkomståret 2009 har SKAT medregnet selve indsætningen på virksomhedens konto og ikke fakturaernes pålydende, idet virksomheden har foretaget modregning. SKAT anfører i denne forbindelse, at det ikke kan konstateres, om der er foretaget modregning. SKAT anfører, at det ikke kan konstateres, om der er taget fradrag for driftsudgifterne, som er modregnet i [virksomhed2] ApS. På trods af denne usikkerhed finder SKAT grundlag for at anføre i udtalelsen, at der skal ske en yderligere forhøjelse af den af SKAT tidligere foretagne afgørelse med i alt 15.179 kr. i moms og 60.716 kr. i skat. Der er tidligere medregnet en indtægt på 111.616 kr. fra [virksomhed2] ApS i indkomståret 2009, som ifølge SKAT skal ændres til 172.332 kr., idet SKAT er af den opfattelse, at det ikke er dokumenteret, hvorvidt der allerede er taget fradrag for udgifterne i bogføringen.

SKATs udtalelse herom er i det hele udokumenteret, hvorfor der ikke er grundlag for at gennemføre ovennævnte forhøjelser af virksomhedens skatte- og momsansættelse for indkomståret 2009.

For så vidt angår opgørelsen over virksomhedens omsætning for 2010 skal virksomhedens indtægt efter SKATs opfattelse medregnes efter et bruttoprincip, dvs. efter fakturaens udvisende, og ikke med det beløb, der indgår i banken. Det er SKATs opfattelse, at såfremt indtægterne blev medregnet efter et nettoprincip, det vil sige med det faktisk modtagne beløb, og der samtidig blev givet fradrag for driftsudgifterne, ville det betyde, at der blev givet dobbeltfradrag for udgifterne.

Det af SKAT anførte ændrer ikke på, at det fortsat er repræsentantens opfattelse, at SKATs opgørelse er foretaget på et fejlagtigt grundlag, hvilket er af væsentlig betydning for opgørelsen af virksomhedens reelle omsætning.

For udgifter til fremmed arbejde har SKAT overordnet set anført de samme synspunkter, som fremgår af SKATs afgørelse af 29. maj 2012. Repræsentanten er fortsat afgørende uenig i SKATs antagelser om, at de bogførte udgifter til fremmed arbejde fra [virksomhed5], [virksomhed6] samt [virksomhed7] S.M.B.A. må anses for at være uden reelt indhold udstedt med henblik på at dække over ”sorte lønninger”.

I SKATs udtalelse af den 10. november 2014 har SKAT bemærket, at det forhold, at al kontakt ifølge klageren skete igennem [person1] fra [virksomhed5] i ovenstående indkomstår, ikke hænger sammen med, at [person1] ikke opholdt sig i Danmark i perioden. Ligeledes anfører SKAT, at det forhold, at [person1] som arbejdsgiver stod for instruktion af medarbejderne i [virksomhed5], ikke hænger sammen med, at [person1] ikke opholdt sig i landet.

SKAT har ikke fremlagt oplysninger som understøtter det forhold, at [person1] rent faktisk ikke befandt sig i Danmark i perioden. Såfremt denne oplysning lægges til grund, findes dette forhold ikke i sig selv at udelukke, at [person1] på trods heraf har kunnet udøve virksomhed i Danmark, herunder særligt når der henses til det forhold, at han har haft medarbejdere ansat i Danmark til at varetage den daglige drift af virksomheden – herunder udstedelse af de omhandlede fakturaer.

I relation til de foretagne hævninger i banken fra kontoen tilhørende [virksomhed5] har det ikke været muligt for SKAT at dokumentere, hvem der har hævet pengene/været i besiddelse af hævekort. I denne forbindelse har SKAT anført, at det ”ikke kan udelukkes”, at det er klageren, der har haft rådighed over kontoen, idet [person1]s far er en bekendt til klageren, samt at [person1] ikke har opholdt sig i Danmark.

Henset til den verdensomspændende og stigende globalisering må det betragtes som værende særdeles almindeligt, at der udøves virksomhed på tværs af landegrænserne. SKATs ovenstående synspunkt kan derfor under ingen omstændigheder i sig selv medføre, at de udstedte fakturaer fra [virksomhed5] anses for værende uden reelt indhold.

Henset til, at der er tale om en særdeles alvorlig, og for klageren særdeles indgribende påstand, findes det kritisabelt, at SKATs afgørelse herom hviler på ovenstående spinkle grundlag, som under ingen omstændigheder dokumenterer, at det reelt var klageren, der havde rådighed over den omhandlede konto.

Det forhold, at [virksomhed5] har været registreret for både moms og A-skat m.v., men ifølge SKAT aldrig har angivet eller afregnet dette, giver ikke hjemmel til at pålægge klageren disse udgifter. SKATs afgørelse af 29. maj 2012 er reelt udtryk for, at SKAT har forsøgt at afkræve ovennævnte beløb, som angiveligt er unddraget af [virksomhed5] hos [virksomhed4]. Det gøres gældende, at såfremt SKAT har et krav imod [virksomhed5], da skal dette krav rettelig rettes imod denne virksomhed og ikke klageren.

For så vidt angår det af SKAT anførte vedrørende virksomhedens udgifter til [virksomhed6] og [virksomhed7] S.M.B.A., hviler adgangen til fradrag for udgifter til fremmed arbejde på en fri bevisbedømmelse og en konkret vurdering af samtlige forhold i den enkelte sag.

Det kan heraf konstateres, at der reelt er blevet godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, på trods af at den pågældende virksomhed reelt var afmeldt fra moms m.v., på det tidspunkt, hvor fakturaerne blev udskrevet. Endvidere er der godkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde, i tilfælde hvor der var tale om uregelmæssige pengeoverførsler/udbetalinger, og hvor de pågældende beløb ikke var identiske med fakturaernes pålydende.

Det må anses for ubestridt i nærværende sag, at der har været afholdt udgifter til at udføre det pågældende arbejde. Det gøres gældende, at klageren ikke selv havde ressourcer til at løfte samtlige de opgaver, som han varetog for [virksomhed2] og [virksomhed1] A/S.

Klageren har reelt dokumenteret – og under alle omstændigheder tilstrækkeligt sandsynliggjort – at de pågældende udgifter til underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed7] S.M.B.A. reelt blev afholdt af klageren, og at disse virksomheder udførte de pågældende arbejdsopgaver for klageren og modtog betaling herfor.

SKAT har anført, at klageren har udvist forsømmelighed ved at udbetale løn uden indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at han af denne grund hæfter for ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det er på denne baggrund SKATs opfattelse, at klageren skal godtgøre, at han ikke har udvist forsømmelighed ved den manglende indeholdelse.

Dette bestrides, idet det i nærværende sag konkret er dokumenteret, at der ikke har været tale om et lønmodtagerforhold imellem klageren og de omhandlede virksomheder. Af denne grund kan han ikke anses for at have udvist forsømmelighed, hvilket er en afgørende forudsætning for at pålægge indeholdelsespligt i medfør af kildeskattelovens § 69 og dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 15, stk. 2.

SKAT har henvist til Retten i [...]’ dom af 5. maj 2014 offentliggjort i SKM2014.578.BR, og har citeret følgende fra dommen:

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og AM-bidrag er umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb over for det offentlige, medmindre den indeholdelsespligtige godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Dette følger af kildeskattelovens § 69, stk. 1, samt dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 16, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008, nu arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, lov 2009 nr. 471).”

Den af SKAT citerede udlægning af bestemmelsen bestrides ikke i nærværende sag. Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at vejledningen om indeholdelse af A-skat og AM-bidrag 2010-1 vedrørende den indeholdelsespligtiges hæftelse anfører følgende i relation til spørgsmålet om bevisbyrde:

”Uanset at bestemmelsen har omvendt bevisbyrde, har det i praksis vist sig, at det er told- og skatteforvaltningen, der skal bevise, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt.”

Det er således SKAT, der konkret skal bevise, at klageren har handlet forsømmeligt i medfør af ovenstående bestemmelser. I nærværende sag har SKAT ikke foretaget nogen selvstændig vurdering af, om der er udvist forsømmelighed i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, idet SKAT helt har undladt at begrunde, på hvilket grundlag SKAT anser klageren for at have udvist den påkrævede forsømmelighed til at statuere et hæftelsesansvar.

SKAT har således ikke i nærværende sag løftet bevisbyrden for, at virksomheden har handlet forsømmeligt, hvilket skal ses i sammenhæng med det forhold, at der under ingen omstændigheder er grundlag for at pålægge klageren indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket er en afgørende forudsætning for at statuere et hæftelsesansvar i medfør af ovenstående bestemmelser.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Virksomhedens regnskabsmateriale, herunder kassekladderne, er ikke indsendt til SKAT. Virksomheden kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger.

Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. Derfor er der grundlag for at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Yderligere omsætning

Klageren har ikke indsendt kontospecifikationer eller øvrigt bogføringsmateriale for årene 2008, 2009 og 2010, som kan dokumentere omsætningens sammensætning. For år 2010 er der heller ikke indsendt årsregnskab.

SKATs kontrol af omsætningen er derfor foretaget ud fra bankindsætninger sammenholdt med indsendte og indhentede bilag fra henholdsvis [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S. SKATs opgjorte omsætning for årene 2008 og 2009 svarer herefter til omsætningen i henhold til de bilag, som SKAT har modtaget fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] A/S samt bankindsætninger fra disse virksomheder.

Det påhviler herefter virksomheden at dokumentere, at omsætningen er mindre end det, der fremgår af fakturaer fra samarbejdspartnerne sammenholdt med bankindsætningerne.

Klageren har fortsat ikke indsendt dokumentation for, hvordan omsætningen i regnskabet er sammensat. Det fremgår af samarbejdsaftalen mellem virksomheden og [virksomhed2], punkt 8.4, at

”[virksomhed2] er berettiget til, uden forudgående varsel, at modregne Vognmandens udeståender til [virksomhed2] i henhold til nærværende Samarbejdsaftale samt for ydelser købt via [virksomhed2] (dieselolie, mobiltelefoni, bil leje, erstatninger, fremmede vognmænd m.v.).”

Der er udfærdiget dagsrapporter over antal udbragte og afhentede pakker og pakker, og en kopi heraf er overdraget til [virksomhed2], jf. samarbejdsaftalens punkt 8.3. Disse rapporter er ikke fremlagt i sagen, ligesom appendix 1-6 til samarbejdsaftalen ikke er fremlagt.

Repræsentanten har blandt andet anført, at der ikke forefindes faktura eller dokumentation for bankindsætning vedrørende den 21. december 2010 med 311.798,75 kr. Der ligger i materialet en faktura nr. 2049 udstedt af [virksomhed1] A/S den 21. december 2010 på 311.799 kr.

Landsskatteretten anser det herefter sammenfattende for godtgjort, at omsætningen kan opgøres ud fra de af SKAT fastlagte forudsætninger i afgørelsen, og omsætningen udgør herefter:

År

Omsætning

Heraf moms

Omsætning

ekskl. moms

2008

4.375.900,50

875.180,10

3.500.720,40

2009

4.548.120,16

909.624,03

3.638.496,13

2010

3.564.704,30

712.940,86

2.851.763,44

Landsskatteretten kan endvidere tiltræde, at der ikke skal foretages periodisering af ansættelsen, idet virksomheden ikke selv har dokumenteret, at den har foretaget en sådan periodisering.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende yderligere omsætning.

Fremmed arbejde, lønudgifter

Der er heller ikke vedrørende fremmed arbejde indsendt kontospecifikationer, bogføringsmateriale eller øvrige specifikationer af de fratrukne udgifter. Derfor kan fradrag for fremmed arbejde ansættes efter et skøn.

Der fremgår af en samarbejdsaftale af 1. maj 2009 indgået mellem klageren og [virksomhed2], som klageren har udført arbejde for, om anvendelse af chauffører og underleverandører følgende:

”Det tildelte område kan ikke bortforpagtes, udlejes eller på anden måde overdrages til tredjemand.

Vognmanden er berettiget til at anvende chauffører til udførelsen af opgaver for [virksomhed2] i henhold til nærværende Samarbejdsaftale, idet Vognmanden dog alene er ansvarlig for opfyldelsen af samtlige forpligtelser i henhold til Samarbejdsaftalen over for [virksomhed2]. Såfremt Vognmanden ønsker at anvende ansatte chauffører, kræver dette forudgående samtykke fra [virksomhed2]. Sådanne chauffører skal være omfattet af overenskomst lignende regler og aflønninger.”

Der fremgår ikke betalingsoplysninger af alle fakturaerne fra [virksomhed5], ligesom der kun på en enkelt af fakturaerne fra [virksomhed5] er påført ”betalt”, og denne faktura (nr. 1225) er ikke dateret. Af fakturaerne fremgår der ikke nogen specifikation af, hvilke dage der er kørt eller en sats for kørslen. Da der ikke er indsendt bogføringsmateriale, kan det ikke kontrolleres, hvorvidt virksomhedens kassebeholdning kan bære større kontante betalinger.

Afregningsbilagene fra [virksomhed5] er ikke specificeret ud over, at det er anført, at der f.eks. er kørt ”tur 30-60” for 60.000 kr. med tillæg af weekendkørsel 12.000 kr. Der foreligger således kun meget begrænsede oplysninger om, hvilke ydelser fakturaerne dækker over.

Det fremgår af kontoudskrifter fra [finans2], at der i en lang række tilfælde er foretaget bankoverførsler til [person1], konto nr. [...31].

Ejeren af [virksomhed5] er efter det oplyste udrejst af Danmark pr. 1. februar 2008.

Beløbene på overførslerne stemmer kun i et enkelt tilfælde overens med de fremlagte fakturaer, og det fremgår ikke af bankkontoudskrifter eller fakturaer, at der skulle være tale om aconto betalinger. Der er ikke indsendt aftaler eller dokumentation for mellemregninger mellem parterne.

Der er herefter ikke grundlag for at konkludere, at der er en sammenhæng mellem fakturaerne og bankoverførslerne.

SKAT har herefter været berettiget til at nægte fradrag for udgifter til fremmed arbejde vedrørende [virksomhed5], idet der blandt andet kan henvises til praksis herom, jf. Østre Landsrets dom af 19. april 2004 (SKM2004.219.ØLR).

Fakturaerne fra [virksomhed6] er påført en overordnet tekst, som angiver ”Distributions kørsel for perioden...”, hvorefter der er angivet beløb på henholdsvis 87.481,25 kr. og 88.750 kr. inkl. moms.

Faktura nr. 2160 på 87.481,25 kr. fra [virksomhed6] er dateret den 1. oktober 2008, og der er ifølge konto [...84] betalt 87.496,25 kr. via kundekort den 3. oktober 2008 svarende til fakturabeløbet med tillæg af et gebyr på 15 kr.

Faktura nr. 2171 på 88.750 kr. fra [virksomhed6] er dateret den 1. november 2008 og der er ifølge konto [...97] hævet 88.750 kr. til betaling af [virksomhed6] den 19. november 2008.

Der er efter det oplyste ikke foretaget bankoverførsler vedrørende betalingerne, og de fremlagte fakturaer er ikke påført kvittering for betaling.

Da fakturaerne ikke overholder kravene til disse, sammenholdt med manglende indsendelse af aftalegrundlaget med [virksomhed6] samt manglende dokumentation for virksomhedens bogføring, godkendes der ikke fradrag for udgifterne til [virksomhed6].

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende [virksomhed6].

Endelig angiver fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A. teksten ”Kørsel if. aftale” med beløb varierende fra ca. 47.000 kr. til ca. 128.000 kr. inkl. moms.

De fremlagte fakturaer fra [virksomhed7] S.M.B.A. er efter det oplyste betalt kontant, hvilket anses for usædvanligt, når der henses til fakturabeløbenes størrelse, som typisk ligger på betalinger, herunder aconto, med beløb over 100.000 kr. inkl. moms. Der er ikke fremlagt aftaler indgået mellem virksomheden og dens underleverandører eller anden form for underliggende dokumentation vedrørende de fremlagte fakturaer.

Da der foreligger usædvanlige forhold omkring fakturaerne fra [virksomhed7] S.M.B.A, har SKAT været berettiget til at tillægge virksomhedens manglende dokumentation for betaling af fakturaerne betydning.

[virksomhed7] S.M.B.A. er efter det oplyste afmeldt for moms den 1. april 2008, og de udskrevne fakturaer for fremmed arbejde viser, at kørslen er foretaget i perioden fra den 1. oktober 2009 til den 29. oktober 2009.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde SKATs afgørelse om, at der ikke er indrømmet fradrag for udgifter til fremmed arbejde.

SKAT har anset, at udgifterne vedrørende fremmed arbejde i realiteten udgør betaling af løn til uspecificeret arbejdskraft. Udgifter til løn er normalt fradragsberettigede, da de medgår til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det fremgår af blandt andet Højesterets dom gengivet i SKM2011.209.HR, at fradrag for løn fordrer, at medarbejderne kan identificeres. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, og der indrømmes på den baggrund ikke fradrag for lønudgifter ud over de i regnskaberne oplyste og det indberettede fra klageren, som udgør henholdsvis 945.132 kr., 436.793 kr. og 402.488 kr. for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Landsskatteretten godkender derfor ikke fradrag for udgifter til ”sorte lønninger”, som SKAT har anerkendt med 926.731 kr. i indkomståret 2008, 1.688.215 kr. i indkomståret 2009 og 1.134.863 kr. i indkomståret 2010.

Dette medfører en yderligere forhøjelse af SKATs ansættelse, som herefter ændres således:

Tekst

2008

2009

2010

Overskud af virksomhed ifølge SKAT

1.029.114 kr.

968.615 kr.

810.000 kr.

Ikke godkendt fradrag for ”sorte lønninger”

926.731 kr.

1.688.215 kr.

1.134.863 kr.

Overskud af virksomhed korrigeret

1.955.845 kr.

2.656.830 kr.

1.944.863 kr.

Klageren vil herefter ikke blive anset for indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag.

Sammenfattende anser Landsskatteretten, at virksomheden ud fra det foreliggende ikke har godtgjort, at fakturaerne har et reelt indhold, og afgørelsen stadfæstes derfor vedrørende ikke anerkendt fradrag for udgifter til fremmed arbejde.