Kendelse af 24-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2018

Faktiske oplysninger

Klageren og [person1] er hovedanpartshavere i selskabet [virksomhed1] ApS, med hver 50 % ejerandel. Selskabets anpartskapital udgør 200.000 kr.

Ifølge Erhvervsstyrelsen indtrådte de to hovedanpartshavere som ejere den 7. november 2001. Ifølge klagens oplysninger køber hovedanpartshaverne anparterne af [person2] den 1. januar 2007. [person2] er klagerens far.

[virksomhed1] ApS driver et mindre supermarked ”[virksomhed2]” beliggende på [adresse1], [by1]. Mini-supermarkedet drives hovedsagelig af hovedanpartshaverne.

SKAT har den 15. juli 2007 modtaget en anmeldelse fra en af [virksomhed2]’ kunder, som skriver:

”I mit lokale supermarked, [virksomhed2], [adresse2], [by1], skal man næsten konsekvent bede om en kvitteringen på det man handler for at få dem til at skrive den ud. Hvis man beder om den lidt for sent, har de slettet det indtastede og må slå alle varene ind igen.

Når I nu er rundt og chekke butikker, kunne I så ikke slå et smut forbi og lærer dem at slå kvitteringen ud og dermed varerne ind på deres egen bon. Det må jo være svært at huske, hvad der er solgt og hvad der er tab, når man skal lave skat og momsregnskab.”

SKAT foretog den 7. januar 2011 et uanmeldt kontrolbesøg i minimarkedet.

Fra SKATs sagsfremstilling af 23. februar 2011 fra kontrolbesøget 7. januar 2011 fremgår følgende af side 4 nederst:

”SKAT fik fremvist eksempler på virksomhedens kasseregnskab. [person1] forklarede på spørgsmålet fra SKAT om, hvordan der foretages kasseafstemning, at virksomheden ikke optalte småmønter (2-kroner, 1-kroner, 50-ører) og SKAT noterede sig, at kasseregnskabet viste, at der var kassedifferencer på 0 kr. ud af en omsætning på 20-30 tusinde kroner. SKAT må derfor konstatere, at der ikke foretages relevant kasseafstemning og dermed at der ikke føres et effektivt kasseregnskab.

Virksomheden har ikke ført forskriftsmæssigt regnskab, og det har ikke kunnet dokumenters, at der er betalt afgift af et større parti chokoladevarer, som lå i forretningen. ’

Ved kontrollen er der konstateret følgende mangler i regnskabet:

SKATs sagsfremstilling af 23. februar 2011 er vedlagt forskellige billeder af butikken, af flere bilag og en kasseafstemning. Datoen på kasseafstemningen kan ikke læses, men ses at hænge sammen med de foregående bilag af 5. november 2010. Kasseafstemningen viser et antal annulleringer, et antal negative boner og et antal returlinjer.

Efter flere indkaldelser af selskabets bogførings- og bilagsmateriale, modtog SKAT en større mængde bilag i en sort plastiksæk. Bilagsmaterialet var i de fleste tilfælde nummeret men ikke lagt i nummerorden. Alle 3 indkomstårs bilagsmateriale var blandet sammen.

Efterfølgende har SKAT modtaget:

6 bæreposer med fakturaer, som ikke er konterede, nummererede eller i datoorden.

1 bærepose med ringbind, fyldt med følgeskrivelser vedr. drikkevarer for en periode fra 2005 og frem til marts 2011. Følgeskrivelserne er ikke lagt i datoorden.

2 sorte plastiksække med fakturaer ikke konterede, ikke nummererede og ikke i datoorden.

Det var SKAT opfattelse, at det ikke var muligt at foretage en revisionsmæssig gennemgang af selskabets vareforbrug og bruttoavance på det foreliggende grundlag. SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget og foretaget en skønsmæssig opgørelse beregnet på grundlag af gennemsnitlige bruttoavanceprocenter opgjort af Danmarks Statistik.

[virksomhed1] ApS’ regnskabsår er forskudt og løber fra 1. juli til 30. juni. Regnskabsåret er herefter de år, hvor regnskabet slutter.

SKAT har oplyst, at den gennemsnitlige bruttoavance for detailhandel i 2006, 2007, 2008, 2009 ifølge Danmarks Statistik udgør henholdsvis 28,1 %, 28,7 %, 26,4 %, og 28,7 %.

SKAT har reguleret [virksomhed1] ApS vareforbrug således, at der opnås en bruttoavance på henholdsvis 20,9 % 28,7 % 20,5 % for årene 2008, 2009 og 2010.

SKAT foretog herefter forhøjelser af [virksomhed1] ApS’ indkomst for 2008, 2009 og 2010 med henholdsvis 463.127 kr., 1.105.436 kr. og 191.721 kr.

SKAT forhøjede klagerens skatteansættelser for 2008, 2009 og 2010 i afgørelser af 19. januar 2012 med:

2008:231.594 kr.

2009552.718 kr.

2010 95.861 kr.

SKAT har lavet en skrivefejl i omsætningen for 2010 og dermed også en beregningsfejl af bruttoavancen. Ifølge regnskabet udgør omsætningen ikke 8.648.533 kr., men 8.348.533 kr. Bruttoavancen udgør herefter 15,3 %.

Danmarks Statistik, gruppe 47001 Supermarkeder og varehuse omfatter hovedgruppen, detailhandel fra ikke-specialiserede forretninger, med hovedvægten på føde-, drikke- og tobaksvarer, derunder igen købmænd og døgnkiosker, butikker med et begrænset varesortiment inden for føde-, drikke- og tobaksvarer, samt kiosker med udvidet åbningstid.

For gruppe 47001 Supermarkeder og varehuse m.v. udgør den gennemsnitlige bruttoavance i %:

20072008200920102011

22,822,623,723,022,0

I forbindelse med klagebehandlingen er der fra revisor modtaget 8 mapper med bilag i fortløbende orden. Disse mapper dækker:

2007/2008Bilag 1 - 650, 651 - 1250, 1251 - 1669

2008/2009Bilag 1 - 700, 701 - 1260, 1261 - 1682

2009/2010Bilag 1 - 870, 871 - 1168.

Ved en gennemgang af mapperne kan det konstateres, at langt fra alle bilag er i mapperne, der mangler omkring halvdelen af numrene. Der foreligger ingen kasserapporter, ingen z-bonner (daglig opgørelse af salg (kasseindslag)) og ingen kasseafstemninger.

I forbindelse med klagen er fremlagt en del billedmateriale af virksomheden, herunder kasserapporter fra 15. til 31. december 2011. Dette skal vise kasseafstemningerne. Eksempel på disse kasseafstemninger ser således ud:

Klagerens repræsentant har i forbindelse med klagen fremlagt kapitalforklaringer for 2008, 2009 og 2010, hvor privatforbruget er opgjort til henholdsvis 207.190 kr., 247.388 kr. og 178.684 kr.

Yderligere er fremlagt:

Dokumentation for mellemregning mellem klageren og [virksomhed1] ApS

Kontospecifikation af mellemregningskonto for perioderne 1. juli 2009 til 31. december 2009 og 1. juli 2010 til 31. december 2010, hvor mellemregning pr. 31. december 2009 og 31. december 2010 udgjorde henholdsvis 105.099 kr. og 133.071 kr.

Forsikringsopgørelse [virksomhed3]

Skadeopgørelsesinformation pr. 30. marts 2016 til klagerens ægtefælle med oplysning om skadedato 3. august 2009 og at opgørelsen blev færdigbehandlet i 2009, indeholdende en genstandsbeskrivelse med priser og en samlet erstatningssum på 67.066,75 kr.

Erklæring fra far, anpartslån

Erklæring underskrevet 11. april 2016 af [person2] om, at han i 2007 solgte 50 % af sine anparter til sin søn (klageren) for 100.000 kr. og hvor det blev aftalt, at gælden skulle betales efter to år. Efterfølgende har faren i 2008, 2009 og 2010 henholdsvis eftergivet 30.000 kr., 20.000 kr. og 20.000 kr. De resterende 30.000 kr. er modtaget kontant i mindre beløb løbende over årene 2011 til 2014. Gælden er herefter indfriet.

Salg af smykker efter bryllup

Opgørelse udarbejdet med værdi af 49.597 tyrkiske lira og 169.853 kr. sammen med udskrifter fra internet med historiske guldpriser pr. 1. juli 2009. (ikke konkret salgsdokumentation)

Låneaftale [virksomhed4] ApS

Underskrevet låneaftale af den 31. maj 2009 med erklæring om, at klageren har lånt 50.000 kr. kontant af [virksomhed4] ApS. Lånet er rentefrit og skal betales senest 30. juni 2012.

Klagerens repræsentant har i forbindelse med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremsendt følgende:

Udskrift fra Danmarks Statistik med bruttoavance i %, gennemsnit 2008, 2009 og 2010.

Udskrift fra Danmarks Statistik med bruttoavance i %, median 2008, 2009 og 2010.

Årsrapporter for 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014.

Udskrift fra Danmarks Statistik med bruttoavance i %, gennemsnit 2012, 2013 og 2014.

Udskrift fra Danmarks Statistik med bruttoavance i %, median 2012, 2013 og 2014.

Udskrifterne fra Danmarks Statistik omfatter branche 47001 Supermarkeder og varehuse m.v.

Danmarks Statistik har oplyst, at 47001 Supermarkeder og varehuse m.v. omfatter:

47.11.10 Købmænd og døgnkiosker defineres af Danmarks Statistik som omfattende:

”butikker med et begrænset varesortiment inden for føde-, drikke­ og tobaksvarer.

Omfatter:

- Detailhandel overvejende med føde-, drikke- og tobaksvarer fra almindeligvis mindre butikker med begrænset varesortiment

- Kiosker med udvidet åbningstid”

Ved retsmødet blev der, i repræsentantens materialesamling side 39 til side 48, fremlagt kasserapporter for perioden fra 1. januar til 13. februar 2010. Disse har ikke tidligere været forelagt. Kasserapporterne dækker ofte flere dage i hver rapport, der er skæve ørebeløb i beholdningerne og ingen kassedifferencer.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af maskeret udlodning med henholdsvis 231.564 kr. i 2008, 552.718 kr. i 2009 og 85.861 kr. i 2010.

SKAT har i afgørelserne af 19. januar 2012 for årene 2008, 2009 og 2010 fremført følgende enslydende begrundelse, nedenfor gengives begrundelsen for 2010:

”(...)

Idet der i øvrigt henvises til afgørelsen sendt til selskabet den 12. december 2011, betragtes et differencebeløb på i alt 191.721 kr. som maskeret udlodning jf. Ligningsloven § 16 A, stk. 2, til selskabets 2 anpartshavere med lige dele til hver.

SKAT har forsøgt, at foretage en revisionsmæssig gennemgang af selskabets varekøb herunder selskabets vareforbrug. Den revisionsmæssige gennemgang blev iværksat idet SKAT har modtaget en anmeldelse fra en af selskabets kunder der bemærker at ”man næsten konsekvent skal bede om en kvittering på det man handler for” og videre ”hvis man beder om en kvittering lidt for sent, har de slettet det indtastede og må slå alle varerne ind igen”.

SKAT har den 7. januar 2011 foretaget et uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden. Ved dette besøg blev det bl.a. konstateret, at kasseregnskabet viste, at der var kassedifferencer på 0 kr. ud af en omsætning på 20-30 tusinde kroner. Ved besøget fortalte den ene af selskabets anpartshavere, [person1], at virksomheden ikke optalte småmønter dvs. 2-kroner, 1-kroner og 50-øre.

SKAT konstaterede derfor, at der ikke foretages relevant kasseafstemning og at der ikke føres et effektivt kasseregnskab.

Ved kontrolbesøget er det desuden konstateret, at virksomheden ikke har ført et forskriftsmæssigt regnskab og at selskabet ikke har kunnet dokumentere, at der er betalt afgift af et større parti chokoladevare som lå i forretningen.

I forbindelse med at SKAT ønskede, at foretage en revisionsmæssig gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for de seneste indkomstår, blev selskabet anmodet om, at fremsende div. bogførings- og bilagsmateriale.

Efter flere forsøg på, at få bilagsmaterialet fremsendt, modtog SKAT en stor mængde bilag i en sort plastiksæk. Bilagsmaterialet var i de fleste tilfælde nummeret men ikke lagt i nummerorden ligesom alle 3 indkomstårs bilagsmaterialet var blandet sammen.

Efterfølgende modtog SKAT yderligere materialet i form af:

6 bærepose med fakturare, ikke konterede, ikke nummererede og ikke i datoorden

1 bærepose med ringbind fyldt med følgeskrivelser vedr. drikkevare for en periode fra 2005 og frem til marts 2011. Følgeskrivelserne ikke lagt i datoorden.

2 sorte plastiksække med fakturare ikke konterede, ikke nummererede og ikke i datoorden.

Det er ikke er muligt, at foretage en revisionsmæssig gennemgang af selskabets vareforbrug og selskabets bruttoavance på det foreliggende grundlag. Selskabets bruttoavance ligger væsentlig under hvad f.eks. Danmarks Statistik angiver. I henhold til Danmarks Statistik udgør en gennemsnitlig bruttoavance for detailhandel for årene 2006, 2007, 2008 og 2009 henholdsvis 28,1, 28,7, 26,4 og 28,7 pct.

Når der desuden henses til de to hovedanpartshaveres privatforbrug for årene 2007, 2008, 2009 og 2010 indikere dette efter SKAT´s opfattelse, at der er uoverensstemmelser som kan begrunde en skønsmæssig ansættelse af selskabets ansættelse j:fr. skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3. SKAT tilsidesætter således regnskabsgrundlaget.

(...)”

Ved retsmødet oplyste SKAT, at der ikke tidligere havde været fremlagt kasserapporter for 2010. SKAT fandt, at der var tale om beregnede opgørelser/beholdninger med skæve ørebeløb, hvilket ikke er mulige i en konkret kasseafstemning/optælling, hvor mindste mønt er en 50 øre.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelserne nedsættes til 0 kr. i de påklagede indkomstår.

Desuden har repræsentanten fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, da begrundelseskravet i afgørelsen ikke er opfyldt.

Repræsentanten har i brev af 15. januar 2013 fremført følgende:

”(...)

SAGSFREMSTILLING:

Nærværende sag udspringer af et uanmeldt kontrolbesøg den 7. januar 2011 foretaget af SKAT i mini-supermarkedet "[virksomhed2]" på [by1] i [by1]. Dette mini-supermarked drives fra selskabet [virksomhed1] ApS og er tilknyttet leverandørvirksomheden [virksomhed5], hvorfra de fleste af dagligvarerne bliver leveret.

Det kan oplyses, at der fra mini-supermarkedet primært sælges almindelige dagligvarer i et relativt begrænset sortiment. Hertil kommer, at der også sælges en del cigaretter, sodavand m.v., idet mini-supermarkedet også har karakter af kiosk.

Mini-supermarkedet drives til dagligt af [person1] og [person3], der hver ejer 50 % af anparterne i selskabet [virksomhed1] ApS. [person3] er således sammen med [person1] hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS.

--0--

Som det fremgår af SKATs oprindelige afgørelser dateret den 19. januar 2012, jf. bilag 1, er det SKATs opfattelse, at der i mini-supermarkedet ikke er foretaget en relevant kasseafstemning samt ført et effektivt kasseregnskab. I forlængelse heraf skal det fremhæves, at SKAT for indeværende er i besiddelse af alle kasseafstemninger for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Endvidere mener SKAT ved sit kontrolbesøg den 7. januar 2011 at have konstateret, at selskabet ikke har dokumentation for, at der er betalt afgift af et parti chokolade, der lå i mini-supermarkedet i forbindelse med kontrolbesøget.

SKAT har på den baggrund anmodet om at få fremsendt diverse bogførings- og bilagsmateriale. Med udgangspunkt i det fremsendte materiale har SKAT efterfølgende tilsidesat det udarbejdede regnskabsgrundlag, og derefter foretaget et skøn over den regnskabsmæssige bruttoavance i mini-supermarkedet.

Af SKATs afgørelser dateret den 19. januar 2012, jf. bilag 1, fremgår følgende:

”Selskabets bruttoavance ligger væsentligt under, hvad f eks. Danmarks Statistik angiver. I henhold til Danmarks Statistik udgør en gennemsnitlig bruttoavance for detailhandel for årene 2006, 2007, 2008 og 2009 henholdsvis 28,1, 28,7, 26,4 og 28,7pct.”

SKAT har herefter forhøjet [virksomhed1] ApS’ bruttoavance for de enkelte indkomstår svarende til differencen mellem den faktiske bruttoavance og bruttoavancen, som er angivet af Danmarks Statistik vedrørende detailhandel.

Forhøjelsen af [virksomhed1] ApS skatteansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 har efterfølgende ført til en beskatning af hovedanpartshaver [person3], idet SKAT har henvist til, at den skønsmæssige ansættelse i selskabet for de respektive indkomstår i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 skal beskattes som maskeret udlodning til selskabets to anpartshavere med lige dele til hver.

--0--

Nærmere om mini-supermarkedet kan det oplyses, at det åbner hver dag kl. 8:00, hvorfor [person3] eller [person1] typisk møder kl. 7:00 for at gøre klar til åbning af mini-supermarkedet. Før åbning skal der sættes friske varer på hylderne, ligesom al frugt og grønt skal bæres ud til fortovet for at skabe blikfang til butikken, se hertil foto, vedlagt som bilag 2. Det bemærkes i den forbindelse, at alle varer leveres på gaden i stålbure, hvorefter samtlige varer skal bæres ind i butikken, idet der er et niveauforskel fra fortovet til butikken, der umuliggør at køre varerne i stålburene direkte ind i mini-supermarkedet.

Kort tid før åbning tjekkes kasseapparatet, som efter endt optælling aftenen før altid indeholder kr. 3.000 i byttepenge. De fleste kunder anvender imidlertid dankort, se hertil foto af mini­super-markedets dankortterminal, vedlagt som bilag 3. Det anvendte kasseapparatet fremgår tillige af foto, vedlagt som bilag 4.

Kasseapparatet tømmes ikke løbende, idet størstedelen af betalingerne foregår med dankort. Kontanterne ligger således i kasseapparatet hele dagen, indtil det efter lukketid tælles op og afstemmes, førend den daglige kasserapport udarbejdes.

Til sagens fulde oplysning fremlægges eksempler på kasserapporter for perioden 15. december - 31. december 2011. Kasserapporterne fremlægges som bilag 5.

--0--

Mini-supermarkedets produkter kan overordnet inddeles i 10 forskellige produktkategorier, der er følgende:

Som det fremgår ovenfor, er [virksomhed5] den primære leverandør af varer til mini-supermarkedet. [virksomhed5] leverer i udgangspunktet alt det, som ikke er let fordærveligt, herunder også øl, spiritus og tobak. [virksomhed5] leverer varer til mini-supermarkedet på alle hverdage.

Af andre leverandører skal særligt fremhæves [virksomhed6] og [virksomhed7] Brød. [virksomhed6] leverer mælk, fløde, cremefraiche, yoghurt, forskellige varianter ost samt flere andre typer letfordærvelige produkter til mini-supermarkedet. Et udsnit af varesortimentet fra [virksomhed6] fremgår af to fotos af mini-supermarkedets køledisk, der er vedlagt som bilag 10. [virksomhed6] leverer varer til mini-supermarkedet hver tirs-, tors- og lørdag, idet der er tale om meget letfordærvelige produkter, som derfor kræver supplerende leverancer. Dette grundet det meget store spild ved salg af denne type produkter.

[virksomhed7] leverer alt brød til mini-supermarkedet og har typisk levering man-, tors- og lørdag, idet brød tilsvarende som produkterne fra [virksomhed6] er letfordærveligt, og derfor kræver supplerende leverancer i løbet af ugen.

Det er kendetegnende for samtlige af de produktgrupper, som er omtalt ovenfor, at der ved videresalg af disse er en meget beskeden bruttoavance. Til støtte herfor fremlægges sumdata fra det i sagen om­ handlede mini-supermarked fra 2009, 2010 og 2011 som henholdsvis bilag 16, 17 og 18.

[person4], som yder revisionsbistand til selskabet [virksomhed1] ApS, har til brug for sagen foretaget en beregning af bruttoavancen på de solgte produkter. Dette er sket med udgangspunkt i sumdata fra år 2009, hvortil der henvises til bilag 17. De gennemsnitlige beregninger er påført udskriftet af sumdata, og heraf fremgår det, at der ved stikprøver kan konstateres at være bruttoavancer på følgende procentsatser:

Ingen af de foretagne stikprøver i mini-supermarkedets sumdata for år 2009, jf. bilag 17, har vist en bruttoavance på over 20 %.

Til sagens fulde oplysning skal det fremhæves, at SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 7. februar 2011 antageligvis var afledt af en på tidspunktet verserende skattesag i forbindelse med overdragelsen af anparterne i [virksomhed1] ApS fra [person3]’ far [person2] til henholdsvis [person1] og [person3] med lige dele til hver.

Det var SKATs opfattelse, at begge købere var nærtstående til sælger, [person2], og efter SKATs opfattelse var anparterne solgt til underpris, idet der ikke var indregnet en værdi af goodwill ved salget. SKAT forhøjede på den baggrund [person2]' fortjeneste ved salg af anparterne i [virksomhed1] ApS pr. 1. januar 2007 med kr. 2.100.000. Ligeledes forhøjede SKAT [person1]s personlige indkomst med forskellen mellem købsprisen for anparterne i [virksomhed1] ApS og den af SKAT fastsatte markedsværdi, hvorefter der fremkom en forhøjelse på kr. 2.100.000.

[person2] og [person1] påklagede SKATs afgørelser til [skatteankenævn1], som traf afgørelse i begge sager den 15. marts 2012.

Under hensyntagen til de i sagen foreliggende oplysninger var Skatteankenævnet af den opfattelse, at der ikke var noget goodwill til stede på salgstidspunktet den 1. januar 2007. Skatteankenævnet fandt derfor ikke grundlag for de af SKAT gennemførte forhøjelser, idet Skatteankenævnet nedsatte det af SKAT hævdede beskatningsgrundlag på kr. 2.100.000 til kr. 0.

--0--

Til støtte for de oprindelige afgørelser i nærværende sag har SKAT vedlagt en e-mail dateret den 15. juli 2007 til sin sagsfremstilling. E-mailen er således fremsendt til SKAT efter kontrolaktionen den 7. januar 2007. E-mailen er sendt fra Læge [person5], der har adresse på [adresse3]

Følgende fremgår af denne e-mail:

”Hej

I mit lokale supermarked, [virksomhed2], [adresse2], [by1], skal man næsten konsekvent bede om en kvittering på det man handler for at få dem til skrive den ud. Hvis man beder om den lidt for sent, har de slettet det indtastede og må slå alle varerne ind igen.

Når I nu er rundt og tjekke butikkerne, kunne I så ikke slå et smut forbi og lærer dem at slå kvitteringen ud og dermed varerne ind i deres egen bon. Det må jo være svært at huske, hvad der er solgt og hvad der er tab, når man skal lave skat og momsregnskab.”

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at alle solgte varer bliver tastet ind i kasseapparatet, der fremgår af foto, vedlagt som bilag 4. Det fremgår ej heller af den vedlagte e-mail, at solgte varer ikke bliver indtastet. Det fremgår alene, at der ikke konsekvent bliver udskrevet en kvittering.

Såfremt der ikke udskrives en kvittering straks efter ekspeditionen, er det ikke muligt at ”hente” tidligere indtastninger frem. Såfremt en kunde, som f.eks. [person5], ikke forespørger på en kvittering straks efter ekspeditionen eller ombestemmer sig i forhold til, hvorvidt han ønsker en kvittering, skal alle varerne tastes ind i kasseapparatet igen. Herefter kan der udskrives en ny kvittering. Varerne skal herefter på ny tastes ud af kasseapparatet, således at de solgte varer ikke er indtastet som solgt to gange.

Det skal i forlængelse heraf fremhæves, at når varer tastes henholdsvis ind og ud, registreres dette i kasseapparatet og kan ses på en efterfølgende udskrift eller på en skærm i baglokalet, hvortil der henvises til fotos, jf. bilag 20. Når de solgte varer er tastet ind i kasseapparatet, er det således ikke muligt at ”omgå” SKAT ved efterfølgende at taste dem ud igen - de forbliver registreret i systemet.

--0--

Til sagens fulde oplysning fremlægges årsrapporterne for regnskabsårene 2007/2008, 2008/2009, 2009/2010 og 2010/2011 som henholdsvis bilag 20, 21, 22 og 23.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende,

at SKATs skøn er udøvet på et helt forkert grundlag har ført til et urimeligt resultat, hvorfor skønnet i sin helhed skal tilsidesættes, hvorefter der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af maskeret udlodning efter bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 1

Til støtte her gøres det nærmere gældende,

atder de facto er ført daglige kasseafstemninger, ligeledes som der er ført dagligt effektivt kasseregnskab,

atden løbende bogføring i virksomheden er sket i overensstemmelse med gældende regler herom,

atvirksomheden på intet tidspunkt har udeholdt omsætning, hvorfor de foreliggende regnskaber er retvisende i forhold til selskabets skattepligtige indkomst for de omhandlede indkomstår.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række overordnet gældende,

at SKATs afgørelse af den 19. januar 2012 er ugyldig, idet SKAT ikke har opfyldt begrundelseskravet efter forvaltningslovens § 24, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, sidste pkt.

Ej grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte [virksomhed1] ApS’ regnskabsgrundlag, idet der er ført daglige kasseafstemninger, ligesom der er ført et dagligt effektivt kasseregnskab.

Det følger af bogføringslovens § 6, der gælder for alle erhvervsdrivende etableret i Danmark, at bogføring skal tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang.

Desuden skal bogføring tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug.

Endvidere følger det af bogføringslovens § 7, at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt under hensyn til virksomhedens art og omfang. Transaktionerne skal registreres snarest muligt, og en virksomhed - der på grund af art og omfang ikke er i stand til at registrere køb eller salg - kan i stedet registrere på grundlag af daglige kasseopgørelser.

Registrering skal så vidt muligt foretages i den rækkefølge, som transaktionerne er foretaget i. Registreringen skal henvise til tilhørende bilag og indeholde oplysninger, der gør det muligt at bestemme den enkelte registrerings tidsmæssige placering i bogføringen.

I mini-supermarkedet ”[virksomhed2]” anvendes et kasseapparat til registrering af salg. Alle varer, der bliver solgt i mini-supermarkedet, bliver således tastet ind i kasseapparatet, der fremgår af foto vedlagt som bilag 5. Kasseapparatet foretager herefter en sammentælling, og efter afregning med kunden lægges den modtagne betaling i kasseapparatet.

Såfremt kunden ikke ønsker at betale kontant, anvendes mini-supermarkedets dankortterminal, der fremgår af foto vedlagt som bilag 4. Omtalte dankortterminal bliver anvendt i hovedparten af ekspeditionerne i mini-supermarkedet, hvorfor hovedparten af ekspeditionerne således også bliver registreret.

Som oplyst under sagsfremstillingen tømmes kasseapparatet ikke løbende, idet størstedelen af ekspeditionerne bliver betalt med dankort. Kontanterne ligger således i kasseapparatet hele dagen, indtil der efter lukketid tælles op og afstemmes, før end den daglige kasserapport udarbejdes. Der er i sagen fremlagt eksempler på kasserapporter for perioden 15. december - 31. december 2011, jf. bilag 5. Det er derfor ikke korrekt, når SKAT i sine oprindelige afgørelser af den 19. januar 2012, jf. bilag 1 konstaterer, at der ikke foretages relevant kasseafstemning, og at der ikke føres et effektivt kasseregnskab.

Mini-supermarkedet [virksomhed2] opfylder derimod til fulde bestemmelserne i bogføringsloven vedrørende tilrettelæggelse og udførelse af bogføring. Den løbende bogføring i virksomheden er således sket i overensstemmelse med gældende regler herom.

I forlængelse af ovenstående skal det fremhæves, at SKAT for indeværende er i besiddelse af kasseafstemninger for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Det skal i den sammenhæng fremhæves, at SKAT ikke har begrundet konkret, hvorfor der ikke er foretaget relevant kasseafstemning, men har alene henvist til nogle overordnede betragtninger, som det forekommer overordentlig vanskeligt at forholde sig til.

Det forhold, at SKAT alene fremkommer med nogle helt overordnede betragtninger, men ikke konkret begrunder, hvorfor der ikke er foretaget f.eks. relevant kasseafstemning, skaber en klar formodning imod, at mini-supermarkedet ikke har udført en bogføring, der til fulde lever op til reglerne herom i bogføringsloven.

Det gøres på den baggrund gældende, at SKAT ikke har haft hjemmel til at foretage en skønsmæssig ansættelse af selskabet [virksomhed1] ApS’ ansættelse med henvisning til skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3.

Af skattekontrollovens § 3, stk. 4, fremgår følgende:

”Foreligger et skattemæssigt årsregnskab m.v. ikke efter de regler, som skatteministeren har fastsat efter stk. 1-3,finder § 5, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse. ”

Endvidere fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, følgende:

”Foreligger en selvangivelse ikke på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.”

Det er således korrekt, at skattekontrolloven hjemler adgang til en skønsmæssig forhøjelse, men det fremgår klart af skattekontrollovens § 3, stk. 4, at dette forudsætter, at der ikke foreligger et skattemæssigt årsregnskab m.v.

SKAT har som anført ovenfor ikke konkret begrundet, hvorfor der ikke er foretaget relevant kasseafstemning, idet det der de facto er foretaget behørig kasseafstemning. SKATs tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget er derfor ikke berettiget.

Nærmere om mini-supermarkedets bruttoavance

Det er under sagsfremstillingen oplyst, at SKAT har foretaget forhøjelsen af [person3] skatteansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 med henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår det, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer.

Dette udbyttebegreb skal forstås bredt og omfatter således ud over deklareret udbytte tillige udbytteoverførsler i anden retlig form, hvorved der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16, stk. 2.

Det er SKATs opfattelse, at der i de i sagen omhandlede indkomstår er en difference mellem den faktiske bruttoavance og bruttoavancen, som er angivet af Danmarks Statistik vedrørende detailhandel. På baggrund af denne difference har SKAT foretaget en forhøjelse af [person3]’ skatteansættelser med henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet det er SKATs opfattelse, at [person3] har opnået en økonomisk gevinst, når SKAT lægger til grund, at der ikke har været en bruttoavance i 2008 på 15,4 %, i 2009 på 15,5 % og i 2010 på 18,3 %.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at 30-35 % af omsætningen i [virksomhed1] ApS vedrører salg af cigaretter med en avance på ca. 6-8 %, afhængig af fabrikat.

I forlængelse heraf har SKAT ved sine afgørelser dateret den 19. januar 2012 henvist til, at bruttoavancen for detailhandel for årene 2006, 2007, 2008 og 2009 - ifølge Danmarks Statistik - udgjorde henholdsvis 28,1 %, 28,7 %, 26,4 % og 28,7 %.

Det i sagen omhandlende mini-supermarked havde ifølge de for selskabets [virksomhed1] ApS aflagte årsrapporter følgende bruttoavancer i indkomstårene 2008, 2009 og 2010:

Det fremgår ikke af SKATs oprindelige afgørelser af den 19. januar 2012, hvilken nærmere bestemt del af detailhandlen de anvendte bruttoavancer hidrører fra. Dette forekommer ganske betænkeligt henset til, at der indenfor de forskellige detailbrancher er stor forskel på den bruttoavance, som kan opnås indenfor den enkelte branche. SKAT har således anvendt en gennemsnitsprocent for hele detailbranchen.

Desuagtet at SKAT har forhøjet omsætningen for indkomståret 2010, har SKAT ikke i sine oprindelige afgørelser omtalt procentsatsen for den gennemsnitlige bruttoavance indkomståret 2010. Det fremgår ikke af afgørelsen, hvorvidt SKAT tillige for indkomståret 2010 har taget udgangspunkt i brutto­avancen for detailhandel. SKATs oprindelige afgørelser er således på dette punkt ikke tilstrækkelig begrundet.

At SKAT har taget udgangspunkt i en statistik, som ikke er udarbejdet specifikt for branchen ”Købmænd og kiosker”, udgør en ganske væsentlig fejl. Dette fordi bruttoavancen for ”Købmænd og kiosker” er betydelig lavere end for andre dele af detailbranchen. Den betydelig lavere bruttoavance har sammenhæng med den omstændighed, at en stor del af omsætningen i ”Købmænd og kiosker” hidrører fra salg af produkter, hvor avancen er ganske lav. Der kan eksempelvis henvises til salg af cigaretter, hvor bruttoavancen alene er ca. 6-8 % afhængig af fabrikat.

Det gøres gældende, at det ikke er muligt at forhøje omsætningen med henvisning til en bruttoavance beregnet med udgangspunkt i detailbranchen generelt - dvs. en gennemsnitsprocent for hele detailbranchen. Denne bruttoavance kan på ingen måde bidrage til en afklaring af, hvorvidt der er udeboldt omsætning i nærværende sag, idet den alene angiver, hvad den samlede detailbranche gennemsnitligt har som bruttoavance.

Ved den anvendte fremgangsmåde burde SKAT have rekvireret oplysninger om den gennemsnitlige bruttoavance for ”Købmænd og Kiosker”, som ved Danmarks Statisk har branchekode 471110. SKAT har ved Danmarks Statistik indhentet oplysninger om den gennemsnitlige bruttoavance for detailhandel.

Ved sin afgørelse henviser SKAT alene til, at den anvendte gennemsnitlige bruttoavance vedrører detailhandel, og for årene 2006, 2007, 2008 og 2009 udgør den henholdsvis 28,1, 28,7, 26,4 og 28,7 %.

Ugyldighed som følge af manglende begrundelse

Til støtte for de oprindelige afgørelser, jf. bilag 2, har SKAT endvidere henvist til [person3] privatforbrug for årene 2007, 2008 og 2009 og 2010, som - ifølge SKAT - indikerer, at der er uoverensstemmelser, som kan begrunde en skønsmæssig ansættelse.

SKAT har ikke i sin afgørelse af den 19. januar 2012, jf. bilag 1, nærmere omtalt [person3]s privatforbrug for ovennævnte indkomstår. SKAT har således ikke konkret begrundet, hvilke uoverensstemmelser, der konkret kan begrunde en skønsmæssig ansættelse. Dette må anses for en klar mangel i SKATs afgørelse, der i sig selv kan medføre ugyldighed, idet SKAT ikke i tilstrækkeligt omfang har iagttaget begrundelseskravet i henhold til forvaltningslovens § 24, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, sidste pkt.

Til støtte herfor skal der henvises til, at det i forhold til begrundelseskravet følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 22, at når en afgørelse skal meddeles skriftligt, skal den ledsages af en begrundelse. Herefter følger det af fast praksis, hvor der eksempelvis kan henvises til FOB 1989.171, at begrundelsen indholdsmæssigt skal give en forklaring på, hvorfor afgørelsen fik det pågældende indhold.

SKAT har alene anført følgende:

”Når der desuden henses til de to hovedanpartshaveres privatforbrug for årene 2007, 2008, 2009 og 2010 indikerer dette efter SKAT’s opfattelse, at der er uoverensstemmelser som kan begrunde en skønsmæssig ansættelse af selskabets ansættelse jf. skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3. SKAT tilsidesætter således regnskabsgrundlaget.”

Det gøres på den baggrund gældende, at SKAT ikke i fornødent omfang har begrundet sin afgørelse af den 19. januar 2012, jf. bilag 1.

Jens Garde, Carl Aage Nørgaard og Karsten Revsbech anfører i Forvaltningsret - Sagsbehandlingen, 5. udgave, side 291 følgende:

”Hvor udførlig en begrundelse skal være for at opfylde kravet om give en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold, afhænger dog af en konkret vurdering af, bl.a. afgørelsens art og karakter, herunder hvor indgribende og kompliceret sagen er, samt i nogen grad af partens egen uførlighed i forbindelse med sagen.”

Som det fremgår af ovenstående, skal der ved vurderingen lægges vægt på, hvor indgribende afgørelsen er for den pågældende adressat. Den af SKAT afsagte afgørelse af den 19. januar 2012, jf. bilag 1, vedrørende [person3]s skatteansættelser for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 er utvivlsomt særdeles indgribende, da den vedrører forhøjelser på i alt kr. 880.143 (kr. 231.564 + kr. 552.718 + kr. 95.861)

Til brug for sagen er der udarbejdet i alt 3 kapitalforklaringer, og det kan i den forbindelse oplyses, at [person3] havde følgende til rådighed til privatforbrug:

Det kan herefter konstateres, at [person3] i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 havde et tilstrækkeligt beløb til rådighed for sit privatforbrug, hvorfor det gøres gældende, at det ikke er korrekt, når SKAT i sine afgørelser af den 19. januar 2012, jf. bilag 1, har anført, at der er uoverensstemmelser, som kan begrunde en skønsmæssig ansættelse.”

På mødet med Skatteankestyrelsen forklarede repræsentanten baggrunden for sagens opståen og om stiftelsen og forløbet med selskabet frem til de nuværende hovedanpartshavere. Det blev forklaret, at hovedanpartshaverne var nye i branchen uden konkret uddannelse og at det efter overtagelsen var nødvendigt med forskellige reguleringer og oprydning i varelagret. Det er en hård branche, hvor der skal kæmpes for at holde en nogenlunde avance.

Der blev anket over, at SKAT har henvist til lavt privatforbrug uden konkret redegørelse, og at SKAT var i besiddelse af bilagsmaterialet og dermed også kasseafstemningerne i de berørte år.

Klageren redegjorde for forespurgte poster i det af revisoren udarbejdede privatforbrug, herunder:

Repræsentanten har kommenteret referatet fra mødet, og gentaget sine påstande fra klagen. Vedlagt var, opgørelse over bryllupsgaver, erklæring fra klagerens far om afvikling af gæld, skadeopgørelse fra [virksomhed3] og låneaftale af 31. maj 2009.

Til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag har repræsentanten haft følgende bemærkninger:

”Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient fremkomme med bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 28. marts 2017.

Det fastholdes helt overordnet, at der ikke er grundlag for de gennemførte forhøjelser, idet [virksomhed1] ApS ikke har haft større bruttoavancer end det i regnskabet anførte i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Ved skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 28. marts 2017 har Skatteankestyrelsen foreslået en yderligere forhøjelse i forhold til det, der tidligere er truffet afgørelse om senest ved [skatteankenævn2]s afgørelse af den 16. december 2013.

Skatteankestyrelsens forslag er baseret på, at Skatteankestyrelsen har anset det for rimeligt at anvende Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlige bruttoavancer for gruppe 47001 Supermarkeder og varehuse m.v. for 2008, 2009 og 2010.

Den pågældende statistik er vedlagt som udskrift fra Danmarks Statistik dateret den 13. maj 2017, jf. bilag 32. Endvidere er vedlagt oplysninger om medianen for bruttoavancer målt i procent som for 47001 Supermarkeder og varehuse m.v., jf. bilag 33.

Sidstnævnte statistik har Skatteankestyrelsen fejlagtigt ikke inddraget ved udarbejdelsen af sagsfremstillingen og forslaget til afgørelse af den 28. marts 2017.

Det er i forlængelse heraf meget væsentligt at have for øje, at Skatteankestyrelsen side 17, 3. afsnit i sit forslag til afgørelse af den 28. marts 2017 har anført følgende:

”For selskabet har Skatteankestyrelsen anset det for rimeligt, at anvende Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance for gruppe 47001 supermarkeder og varehuse, som omfatter butikker med et begrænset varesortiment inden for føde-. drikke- og tobaksvarer, hvor bruttoavancen for 2008, 2009 og 2010 henholdsvis udgør 22,6 %, 23, 7 %, og 23,0 %."

Det bemærkes, at den oplysning, der er understreget, er Skatteankestyrelsens egen fortolkning af det statistiske materiale, som Skatteankestyrelsen har fra Danmarks Statistik.

Det er således meget væsentlig at være opmærksom på, at der ikke er tale om gennemsnitlige bruttoavancer målt i procent for netop en butik svarende til den i sagen omhandlede, som er drevet fra selskabet [virksomhed1] ApS.

Tværtimod er der tale om gennemsnitlige bruttoavancer målt i procent på samtlige supermarkeder, varehuse m.v., hvori også indgår bruttoavancer for store veldrevne butikskæder så som [virksomhed8], [virksomhed9], Kvickly, [virksomhed10] m.v.

Den pågældende statistik er således ikke egnet til brug for en forhøjelse af den gennemsnitlige bruttoavance i [virksomhed1] ApS.

Det bemærkes, at gennemsnittet mål i procent i den pågældende statistik afviger ikke uvæsentlig fra medianen målt i procent i samme statistik, jf. bilag 32 og 33.

Således ses det af det statistiske materiale, at gennemsnittet og medianen målt i procent afviger med henholdsvis 4,8 %, 3 % og 2,8 % i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvortil der henvises til følgende:

I den forbindelse skal det fremhæves, at medianen målt i procent i sagens natur giver et mere realistisk billede af den faktiske bruttoavance indenfor den pågældende branche, idet medianen målt i procent beskriver den midterste værdi af alle observationer - dvs. indhentede bruttoavancer - hvorved der således er taget højde for eventuelle betydelige outliers, hvilket der klart må forventes at forefindes i et ikke ubetydeligt omfang i en landsdækkende statistik, som den af Skatteankestyrelsen anvendte.

Det gøres således gældende, at der ikke er grundlag for en forhøjelse med henvisning til det anvendte statistiske materiale, idet det pågældende statistiske materiale anvendt ved Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 28. marts 2017 ikke er sammenligneligt med den butik, der er drevet fra [virksomhed1] ApS.

Hverken SKAT, [skatteankenævn2] eller Skatteankestyrelsen har inddraget andre forhold, som tilsiger, at der konkret skulle være grundlag for en påstand om, at der er udeholdt omsætning fra [virksomhed1] ApS.

Dette eksempelvis ved brug af privatforbrugsberegninger, der kan bidrage til en afklaring af, hvorvidt der har været udeholdt omsætning.

Sammenholdes de regnskabsmæssige oplysninger for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 med regnskabsoplysningerne for 2012, 2013 og 2014, kan det blot konstateres, at selskabets bruttoavancer har været relativ konstante med tendens til en svag stigning i 2013 og 2014, idet der henvises til følgende:

Ovennævnte oplysninger fremgår af årsrapporterne for [virksomhed1] ApS for 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014, jf. bilag 34, 35 og 36.

Bruttoavancen for [virksomhed1] ApS for årene 2008, 2009 og 2010 udgjorde henholdsvis 15,4 % 15,5 % 15,3 %.

Det forhold, at bruttoavancerne har været relativt konstante med en svag stigning i 2013 og 2014, støtter tillige, at de regnskabsmæssige bruttoavancer er udtryk for de bruttoavancer, der er grundlag for at realisere i den butik, som er blevet drevet fra [virksomhed1] ApS.

Til nærværende indlæg er endvidere vedlagt gennemsnittet og medianen målt i procent for bruttoavancerne for 2012, 2013 og 2014 vedrørende branche 47001 Supermarkeder og varehuse m.v., hvortil der henvises til udskrift fra Danmarks Statistik af den 13. maj 2017, jf. bilag 37 og 38.

• • • • • •

Sammenfattende gøres det således gældende, at der ikke er grundlag for de skønsmæssige forhøjelser i nærværende sag udelukkende med henvisning til, at der i [virksomhed1] ApS - efter SKATs og Skatteankestyrelsens opfattelse - angiveligt skulle være en unormal lav bruttoavance.

I den forbindelse kan det på baggrund af ovenstående konstateres, at hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen har taget afsæt i en branchebestemt bruttoavance, hvilket naturligvis er et krav, hvortil der også henvises til det anførte i Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit A.B.5.3.4.

I omtalte vejledning er angivet de retningslinjer, som skal efterleves ved et skøn efter bruttoavancemetoden, hvortil der henvises til det tidligere anførte side 2-4 i det fremsendte supplerende indlæg af den 20. maj 2016.

Det kan konstateres, at disse retningslinjer ikke er overholdt i nærværende sag.

Sammenfattende fastholdes det således, at SKATs skøn er udøvet på et grundlag, som ikke er sammenligneligt med den i nærværende sag omhandlede butik drevet fra [virksomhed1] ApS, hvorfor der således ikke er grundlag for hverken at opretholde det oprindelige skøn eller at lægge Skatteankestyrelsens skøn til grund.”

På retsmødet fremsatte klagerens repræsentant i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg påstand om, at SKATs forhøjelser og Skatteankestyrelsens ændrede forhøjelser skal nedsættes til 0 kr. Herefter gennemgik repræsentanten, sagens faktiske omstændigheder og det på retsmødet udleverede materiale. Han fastholdt, at der var foretaget kasseafstemninger i de berørte indkomstår, og at SKAT havde misforstået hovedanpartshaverens forklaring på, hvordan der blev foretaget kasseafstemninger. Der blev henvist til kasserapporter for 2010, der er fremlagt i materialesamlingen. Herefter gennemgik repræsentanten sin opfattelse vedrørende Danmarks Statistiks opgørelse af gennemsnitlige bruttoavanceprocenter, og om hvorvidt der skulle anvendes et gennemsnit eller en median af det indsamlede bruttoavancer.

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge forvaltningslovens § 22, skal en afgørelse, der meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre der gives medhold fuldt ud.

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om ugyldighed, da SKAT ikke har redegjort for, hvorfor klagerens privatforbrug indikerer behovet for en skønsmæssig forhøjelse.

Landsskatteretten finder ikke, at SKATs afgørelse er ugyldig som følge af manglende begrundelse. Der er lagt vægt på, at forhøjelserne er baseret på konsekvensændringer fra de skønsmæssige forhøjelser i klagerens selskab, der er anset for maskeret udlodning, og at der er givet begyndelse herfor i afgørelsen.

Det forhold, at SKAT desuden har omtalt, at klagerens privatforbrug ligeledes kunne indikere uregelmæssigheder uden at vedlægge en privatforbrugsopgørelse eller en nærmere redegørelse for privatforbrugets beregning, anses i den sammenhæng ikke for at udgøre en sagsbehandlingsfejl, der kan medføre ugyldighed.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte medregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere. Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Klageren er hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS med en ejerandel på 50 %.

Landsskatteretten har vedrørende selskabet [virksomhed1] ApS truffet afgørelse om, at SKAT, på grund af manglende effektive daglige kasseafstemninger, var berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget og fastsætte en skønsmæssig indkomst.

For selskabet har Landsskatteretten anset det for rimeligt, at anvende Danmarks Statistiks oplysninger om gennemsnitlig bruttoavance for gruppe 47001 supermarkeder og varehuse, som ifølge Danmarks Statistik, omfatter butikker med et begrænset varesortiment inden for føde-, drikke- og tobaksvarer, hvor bruttoavancen for 2008, 2009 og 2010 henholdsvis udgør 22,6 %, 23,7 %, og 23,0 %.

Den skønsmæssige ændring er opgjort således:

Da den beregnede difference, mellem den bruttoavance [virksomhed1] ApS regnskaber viser og den bruttoavance, der er beregnet ud fra tal fra Danmarks Statistik, er beregnet af tal, som allerede har haft momsen afløftet, skal momsen tillægges for at finde den manglende omsætning inkl. moms. Den manglende omsætning inkl. moms anses herefter for at være tilgået hovedanpartshaverne med 50 % til hver.

Manglende indtægter i selskabet, som ikke anses for indgået i selskabet, må efter Landsskatterettens opfattelse anses for udloddet til anpartshaverne, der som følge heraf beskattes efter ligningsloven § 16 A, stk. 1. Det er derfor uden betydning for beskatningen, hvor stort anpartshaverens privatforbrug i øvrigt er.

Landsskatteretten har herefter ændret opgørelsen af maskeret udlodning til hovedanpartshaveren således, at maskeret udlodning for indkomståret 2008 ændres fra 231.564 kr. til 378.816 kr., for indkomståret 2009 ændres fra 552.718 kr. til 428.303 kr. og for indkomståret 2010 fra 95.861 kr. til 399.334 kr.

Landsskatteretten har ændret SKAT afgørelse således at indkomsten for 2008 og 2010 forhøjes yderligere og indkomsten for 2009 nedsættes.