Kendelse af 07-05-2015 - indlagt i TaxCons database den 29-05-2015

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2009

Anden personlig indkomst

465.550 kr.

0 kr.

465.550 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er stoppet i [lufthavnen] på vej til [by1], Polen, den 26. marts 2009 medbringende 62.500 euro, som omregnet til danske kroner udgør 465.625 kr.

Klageren har ikke, jf. toldlovens § 23, stk. 4, oplyst SKAT om beløbet forinden udrejsen.

Klageren har til tolden i [lufthavnen] oplyst, at beløbet stammer fra hans selskab [virksomhed1] A/S, og at beløbet skal anvendes af hans firma i Polen.

Klageren ejer via [virksomhed2] ApS 50 % af kapitalen i [virksomhed1] A/S, [adresse2], [by2], CVR-nr. [...1], hvis hovedaktivitet er produktion og tilberedning af kødprodukter.

Ifølge selskabets regnskab sidder klageren i selskabets bestyrelse og direktion.

Klageren er endvidere medinteressent i [virksomhed3] I/S v/[person1] og [person2], [adresse1], [by3], CVR-nr. [...2].

Selskabets revisor har oplyst, at beløbet er tilvejebragt dels ved et privat lån på 300.000 kr.; dels en hævning i selskabets kasse på 145.939 kr. samt egen kontant beholdning på 2.500 euro (18.625 kr.), og at beløbet skulle bruges i forbindelse med forhandlinger omkring overtagelse af lokaler til etablering af en restaurant i [by1].

Der er fremlagt et polsk brev af 19. marts 2009 til [virksomhed4] Sp. z o.o fra [virksomhed5] Sp. z o.o, som bekræfter fremvisning henholdsvis den 26. marts 2009, kl. 15.00 og kl. 17.00, samt den 27. marts kl. 10.00 af tre lokaler bestemt til salg eller leje.

Ifølge betalingsbekræftelse af 27. marts 2009 til [virksomhed6] A/S fra [finans1] A/S er der indsat 59.954,10 euro, omregnet til 445.938,60 kr. på konto [...65]. Betalingsmodtager er oplyst til [virksomhed1] A/S på foranledning af [person3], [by1]. Beløbet er overført via [finans2], kl. 17.06.

Modposteringen af de 445.938,60 kr. er sket ved en kreditering (hævning i kassen) af selskabets konto 1140 Kasseder den 27. marts 2009 var på 145.938, 60 kr., hvorefter saldoen er negativ med 388.281,44 kr., samt en kreditering af konto 2510 Privat lån samme dag på 300.000 kr.

Den 15. april 2009 er der på konto 1140 Kasse krediteret (hævet)300.000 kr. med teksten ”bet privat lån”. Beløbet er debiteret konto 2510 Privat lån med 300.000 kr.

Repræsentanten har i brev af 14. december 2010 til [skattecentret] forklaret bogføringen således:

”Beløbet er hævet i kassen den 24. marts 2009, men er stadig en del af kassebeholdningen, idet der lægges en seddel i kassen, således at kassen kan afstemmes af bogholderen. Pengene veksles og er stadig en del af kassebeholdningen, uanset hvilken valuta den måtte befinde sig i. Pengene tages med til Polen. Da handlen i Polen ikke bliver til noget, indsættes beløbet via [finans2] i Polen til [finans1] i Danmark på [virksomhed1]s bankkonto. På dette tidspunkt kan bogholderen se, at følgende indgår i banken:

Indsat i banken

kr. 445.938,60

Bankomkostninger

kr. -30,00

Herefter indsættes i banken

kr. 445.908,60

Herefter kan bogholderen først foretage bevægelsen i banken, idet beløbet nu overføres fra at være kassebeholdning til at være bankbeholdning, og derfor foretager bogholderen posteringen korrekt den 27. marts 2009, således:

Hævet i kassen

kr. 145.938,60

Bankomkostninger

kr. –30,00

Optaget privat lån

kr. 300.000

Indsat i banken

kr. 445.908,60

Det er korrekt bogført af bogholderen, at beløbet er en del af kassebeholdningen, indtil det overføres til selskabets bankkonto og herefter bogføres hævningen i kassen og indsætningen i banken, hvorefter posteringen stemmer.”

Der foreligger ikke vekselbilag.

Der er fremlagt et lånedokument med ”undertegnede [virksomhed1] A/S v/[person2]” som låntager og [person4] som långiver af et beløb på 300.000 kr. med tilbagebetaling om en måned fra dags dato. Lånedokumentet, der er underskrevet af klageren, er dateret den 20. marts 2009.

Endvidere er der fremlagt et ”låner brev”, hvor [person4] erklærer dels at have lånt 300.000 kr. til ”min ven [person2] fra [virksomhed1] A/S”, dels at beløbet er lånt i marts 2009 og tilbagebetalt medio april.

SKAT har ved afgørelse af 20. september 2011 forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 465.550 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at det hævede beløb på 145.939 kr. har sammenhæng med de 62.500 euro, da der ikke foreligger nogen form for vekselbilag, og da beløbet er hævet dagen efter udrejsen.

Det er endvidere ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er optaget et lån på 300.000 kr., da der ikke er sket dokumentation for pengeoverførsel fra långiver til låntager, ligesom klagers og långivers erklæringer ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger og heller ikke i øvrigt er sandsynliggjort med beviser af tilstrækkelig vægt.

Det er endvidere ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er sammenhæng mellem det optagne lån på 300.000 kr. og de 62.500 euro, da der ikke foreligger vekselbilag.

De omhandlede 62.500 euro anses derfor at tilhøre klageren, og anses samtidig for at stamme fra ubeskattede midler.

Klageren er skattepligtig af sin samlede årsindtægt, hvad enten den hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 465.550 kr. (62.500 euro).

Til støtte for den primære påstand bemærkes, at klageren både i lufthavnen og senere ved henvendelsen fra SKAT har forklaret, at de 2.500 euro var hans private, mens de øvrige 60.000 euro tilhørte [virksomhed1] A/S.

Herudover har klageren til stadighed forklaret, at han var blevet bedt om, af sit firma [virksomhed1] A/S, at rejse til datterselskabet [virksomhed4] SP.Z.o.o. i Polen som er et datterselskab af [virksomhed7] ApS, i forbindelse med datterselskabet [virksomhed4] SP.Z.o.o. udvidelse af aktiviteter i Polen, og det var til dette formål, at klageren medbragte 60.000 euro på vegne af [virksomhed1] A/S.

Klageren var ikke bekendt med toldlovens § 23, stk. 4.

I forbindelse med sagen har [virksomhed1] A/S fremlagt sit bogholderi, hvoraf det klart fremgår, hvorledes de 60.000 euro er fremskaffet, og det er ligeledes dokumenteret, at der har været forhandlinger i Polen omkring udvidelse af datterselskabets aktiviteter, hvilket er afgivet af tredje mand. Det er herudover dokumenteret, at efter de strandede forhandlinger i Polen, er de 60.000 euro overført via [finans2] i Polen til [virksomhed1] A/S’ bankkonto den 27. marts 2009, med i alt 445.908,60 kr.

Det har formodningerne imod sig, at klageren privat skulle rejse med et stort kontant beløb til Polen - for hvad skulle klageren dog med et stort kontant beløb i Polen?

Hvis de nævnte 60.000 euro reelt var ejet af klageren og ikke [virksomhed1] A/S, hvorfor skulle klageren så drage omsorg for, at de blev overført til [virksomhed1] A/S’ bankkonto i Danmark?

De indsatte 60.000 euro (445.908,60 kr.) er endvidere forblevet i selskabet [virksomhed1] A/S, og er aldrig overført til klageren.

Det må derfor fastslås, at det reelle ejerskab til de nævnte 60.000 euro er [virksomhed1] A/S, og klageren derfor aldrig kan blive skattepligtig af et beløb, som tilhører arbejdsgiveren, og som klageren blot har haft med på en rejse for, at datterselskabet skulle kunne investere i yderligere aktiviteter i Polen.

Det må fastslås, at klageren har forklaret sandheden allerede ved det første møde med SKAT i lufthavnen. Klagerens forklaringer underbygges endvidere dels af den fremlagte dokumentation for pengestrømmen, dels ved den fremlagte bogføring.

[virksomhed1] A/S har skriftligt anerkendt ejerskabet til de nævnte 60.000 euro.

SKAT har på intet tidspunkt dokumenteret eller sandsynliggjort, at pengene tilhører klageren, hvilket er påpeget gang på gang.

For at frembringe et grundlag for at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst har SKAT fejlagtigt henvist til en lang række Landsskatteretsafgørelser, hvilket dog er fejlagtige henvisninger, idet samtlige de sager, som SKAT henviser til, vedrører afgørelser omkring negativt privatforbrug, men i nærværende sag har SKAT ikke kunnet påvise et negativt privatforbrug, og har end ikke forsøgt at beregne et privatforbrug, men har alene ønsket at henvise til en lang række Landsskatteretsafgørelser uden sammenhæng med klagerens forhold.

SKAT har henvist til følgende Landsskatteretsafgørelser:

• Landsskatteretskendelse af den 16. april 2009

• Østre Landsrets dom af den 30. maj 1996

• Østre Landsrets dom af den 6. oktober 1997: TfS 1997, 832

• Østre Landsrets dom af den 19. december 1996: TfS 1997, 118

• Østre Landsrets dom af den 30. maj 1996: Tf 1996, 501

• Højesterets dom af den 27. november 2008: SKM 2009.37

• Østre Landsrets dom af den 1. maj 2003: SKM 2003.219

Samtlige ovennævnte sager drejer sig om negativt privatforbrug og kan altså ikke benyttes som dokumentationsmateriale fra SKATs side i nærværende sag.

Skatteankenævnet har henvist til følgende sager:

TfS 2008, 918 H

Sagen drejer sig om en skønsmæssig forhøjelse og et familielån, og i sagen henvises til, at det var ubestridt, at skatteyderens regnskabsgrundlag kunne tilsidesættes.

Det må fastslås i nærværende sag, at der ikke er tale om et regnskabsgrundlag, der kan tilsidesættes, da klageren er lønmodtager, og der er ikke tale om negativt privatforbrug eller lån optagelse. Derfor er henvisningen til den afgørelse ikke relevant i nærværende sag.

TfS 2009, 627 V

Det fremgår af denne henvisning, at der er tale om en skønsmæssig ansættelse på grund af et mangelfuldt kasseregnskab og et optaget familielån og et negativt privatforbrug, og ligeledes her er der tale om, at skatteyderen (en restauratør) ikke havde ført et afstemt kasseregnskab.

Det må fastslås, at Skatteankenævnet ikke kan henvise til denne afgørelse i nærværende sag, idet klageren ikke har noget kasseregnskab, som ikke er afstemt, idet han er lønmodtager, og der ikke er tale om et privatforbrug, som er negativt, og der er slet ikke tale om et lån.

TfS 2010, 898

Sagen drejer sig om et beløb på 234.773 kr., som var indbetalt på skatteyderens bankkonto, og derfor fandt SKAT, at skatteyderen var skattepligtig af det omtalte beløb.

Det skal igen fastslås, at klageren ikke er selvstændig, men ganske almindelig lønmodtager, og klagerne har ikke fået indbetalt et beløb på en bankkonto.

Derimod drejer nærværende sag sig om, at klageren har medbragt et beløb for sin arbejdsgiver, og arbejdsgiveren har erkendt, at arbejdsgiveren er retmæssig ejer af beløbet, hvorfor der er ikke kan henvises til afgørelsen, for den har ingen relevans i forhold til nærværende sag.

Herudover henviser skatteankenævnet til statsskattelovens § 4, hvilket dog ikke kan benyttes i nærværende sag, idet statsskattelovens § 4, blot taler om, at skattepligtige skal beskattes af samtlige deres indkomster, men i nærværende sag, er beløbet ikke indkomst for klageren.

Herudover har skatteankenævnet henvist til statsskattelovens § 5, herunder følgende om privatforbruget:

”Når indkomstopgørelsen er så mangelfuld, at den ikke kan danne grundlag for skatteansættelsen, må ansættelsen foretages efter et skøn. Bortset for sådanne klare tilfælde er det, ud over mangler i regnskabsgrundlaget, i almindelighed en forudsætning, for en skønsmæssig forhøjelse, at der påvises eller sandsynliggøres et højere privatforbrug, end selvangivelsen og de foreliggende oplysninger, såvel formueoplysninger som andre oplysninger giver plads til.”

Det fremgår med al tydelighed, at der ikke kan henvises til statsskattelovens § 5 som støtte for, at klageren skal forhøjes med 465.550 kr., idet det må fastslås,

- at indkomstopgørelsen ikke er mangelfuld, så derfor kan der ikke foretages en skønsmæssig regulering af den skattepligtige indkomst,

- at der skal være en mangel i regnskabsgrundlaget, men da klageren er lønmodtager, kan der ikke være tale om mangel i regnskabsgrundlaget,

- at der skal sandsynliggøres eller påvises et højere privatforbrug, men i nærværende sag er der end ikke beregnet et privatforbrug vedrørende klageren, og derved kan henvisningen til statsskattelovens § 5 ikke benyttes.

Det må fastslås, at samtlige af de henvisninger, som skatteankenævnet har foretaget, ikke er relevante i nærværende sag, og de henvisninger, der er foretaget til statsskattelovens § 4 og § 5, kan heller ikke benyttes til støtte for den skønsmæssige forhøjelse.

Skatteankenævnet ser også fuldstændig bort fra, at den retmæssige ejer til de nævnte 465.550 kr. er [virksomhed1] A/S, som har erkendt ejerforholdet og i øvrigt dokumenteret dette.

Når man gennemlæser sagsfremstillingen dels fra SKAT og dels fra Skatteankenævnet, så fremstår sagen, som om hele sagen vedrører klageren personligt, men det må fastslås, at sagen ikke vedrører klageren, men drejer sig om [virksomhed1] A/S, som er rette ejer af de nævnte 60.000 euro.

Dette har SKAT ønsket at se fuldstændig bort fra, uanset at der er fremlagt dokumentation på dokumentation for rette ejerforhold som værende [virksomhed1] A/S, og derfor må SKAT, såfremt de mener, at der skal foretages en korrektion i forbindelse med de 60.000 euro, henvende sig til rette ejer, nemlig [virksomhed1] A/S.

Det skal fastslås, at klageren ikke kan stilles til regnskab for, hvordan arbejdsgiveren [virksomhed1] A/S’ bogholder har ønsket at foretage bogføringen af de omtalte 60.000 euro, for det er et forhold som alene vedrører [virksomhed1] A/S.

SKAT har i sagen og i sagsfremstillingen sammenblandet de forhold, som [virksomhed1] A/S har, med klagerens forhold, men det kan SKAT ikke, idet hver part har sin egen skattemæssige position, og det kan ikke blandes sammen, idet der nemlig er en klar adskillelse mellem arbejdsgiver og lønmodtageren.

Da ejerskabet således er fastslået, er der intet grundlag for og heller ikke belæg for, at klageren skal skønsmæssigt forhøjes med 465.550 kr..

Landsskatterettens afgørelse

Klageren er stoppet i lufthavnen med 62.500 euro i kontanter den 26. marts 2009. Klageren oplyser, at beløbet – med undtagelse af 2.500 euro - tilhører [virksomhed1] A/S, idet der dels er hævet 145.939 kr. i selskabets kasse, dels er lånt 300.000 kr. af en ven.

Kassebeholdningen er negativ på det tidspunkt den 24. marts 2009, hvor klageren oplyser at have hævet 145.938,40 kr. fra-kassen, ligesom det påståede lån til [virksomhed1] A/S alene fremgår af bogføringen den 27. marts 2009, men derudover ikke er støttet af objektive beviser i form af en bankoverførsel e.l., som gør det muligt at kontrollere registreringens rigtighed, jf. bogføringslovens § 9 (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Det er endvidere ikke dokumenteret, at der er sket en tilbagebetaling af lånet, således som det fremgår af bogføringen den 15. april 2009, idet betalingen ikke kan rummes i kassebeholdningen eller i øvrigt er støttet af objektive beviser.

Det følger af fast praksis, at et privat lån skal kunne dokumenteres via en pengeoverførsel, jf. eksempelvis TfS 1997, 832 ØLR; TfS 1997, 118 ØLR samt TfS 1996, 501 ØLR.

Klageren oplyser, at beløbet på 59.954,10 euro efter de strandede forhandlinger i Polen er indsat på [virksomhed1] A/S’ konto den 27. marts 2009. Beløbet er imidlertid indbetalt til en konto tilhørerende [virksomhed6] A/S og ikke [virksomhed1] A/S, og altså ikke tilbagebetalt til det samme selskab som beløbet ifølge klageren tilhører.

Det er dermed ikke godtgjort, at de 62.500 euro tilhører [virksomhed1] A/S.

Henset til at klageren er stoppet med pengene på sig, må pengene formodes at tilhøre klageren. Der er ikke redegjort for pengenes oprindelse, og det lægges derfor til grund, at der er tale om ubeskattet midler.

Det er således med rette, at beløbet er beskattet hos klageren. Det bemærkes, at der ikke er tale om en skønsmæssig ansættelse begrundet i et beregnet privatforbrug, som ikke kan indeholdes i de selvangivne oplysninger e.l.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.