Kendelse af 12-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-07-2015

Der klages over, at en valutaswap i danske kroner og schweizerfranc ikke er godkendt som erhvervsmæssig.

Indkomståret 2007

Skatteankenævnet har nedsat indkomsten i virksomheden

med 5.184 kr. og har forhøjet kapitalindkomsten uden for

virksomheden med 5.184 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag i virksomhedens

indkomst på 257.095 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har nedsat kapitalindkomsten med 5.184 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har ansat tabssaldo for finansielle kontrakter

til 251.911 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Indkomståret 2009

Skatteankenævnet har nedsat virksomhedens indkomst med

92.823 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har nedsat fremført tabssaldo for finansielle

kontrakter med fra 251.911 kr. til 159.088 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Faktiske oplysninger

Klageren driver landbrugsvirksomhed fra egen gård. Virksomhedens primære drift er salg af svin. Omsætningen udgjorde i 2009 ca. 3,3 mio. kr.

I 2007 – 2009 var der ifølge skatteregnskaberne for virksomheden prioritetsgæld på 745.800 euro, svarende til ca. 5.500.000 kr. Klageren havde i 2007 – 2009 leverandørgæld m.v. ca. 400.000 kr. årligt. Pr. 31. december 2009 havde klageren en kassekredit i virksomheden med et træk på 339.431 kr. Beløbet fremgår af skatteregnskabet for virksomheden for 2009, note 460, konto nr. [...00]. Kassekredittens maksimum udgjorde 500.000 kr. Klageren havde ikke træk på kassekreditten i 2007 og 2008. Det fremgår af skatteregnskabet for virksomheden for 2008, note 440, konto nr. [...00], at kassekreditten er optaget under likvide midler, og at der pr. 31. december 2008 og 2007 var et indestående på hhv. 320.234 kr. og 12.112 kr.

Den 15. november 2007 indgik klageren en 3-årig valutaswap nr. [...1] med [finans1]. I henhold til det ene ben i swappen, skal [virksomhed1] A/S til klageren betale en variabel DKK-CIBOR-DKNA13 rente af en teknisk fast hovedstol på 3.000.000 kr. Renteperiodens længde er 6 måneder, men betalingerne skal med kvartalet som afregningsperiode. Der beregnes ikke tillæg. I henhold til det andet ben i swappen skal klageren til [virksomhed1] A/S i den samme periode betale en variabel CHF-LIBOR-BBA rente af en teknisk fast hovedstol på 662.690,52 schweizerfranc. Renteperiodens længde er 3 måneder. Der beregnes et tillæg på 20,00 bp (basispunkter).

Ved aftalens udløb skal der den 30. december 2010 ske udveksling af hovedstole. Om betalingerne i aftalens løbetid er det aftalt, at betalinger i schweizerfranc (CHF) omveksles til danske kroner af [virksomhed1] A/S. Afregningsbeløbet vil blive omregnet til danske kroner ved Nationalbankens officielle valutakurs med en aftalt marginal på 30,00 basispunkter.

Aftalen er forsynet med følgende erklæring, som klageren har underskrevet:

”Kunder erklærer herved, at kunden indgår denne forretning baseret på sin egen bedømmelse af, hvorvidt forretningen er hensigtsmæssig for kunden og ikke på baggrund af en anbefaling fra [virksomhed1] A/S. Kunden forstår forretningens vilkår og de implicerede risici. Kunden har indhentet den viden fra sine rådgivere som kunden skønner nødvendig, herunder om skattemæssige forhold. Kunden er indforstået med, at kommunikationen med [virksomhed1] A/S ikke under nogen omstændigheder kan opfattes som en garanti eller til sikring af et bestemt resultat af forretningen.”

På aftaletidspunktet udgjorde kursen i CHF/DKK 452,70. Den 30. december 2010 udgjorde kursen i CHF/DKK ifølge Nationalbankens hjemmeside 597,55.

Den 10. januar 2008 indgik klageren endnu en 3-årig valutaswapaftale nr. [...2] med [finans1]. I henhold til det ene ben i swappen skal [virksomhed1] A/S til klageren betale en variabel 3 måneders rente fastsat efter EUR-EUBOR-TELERATE af en teknisk fast hovedstol på 335.000 euro. Betalingsterminerne er kvartalet. I henhold til det andet ben i swappen skal klageren til [virksomhed1] A/S til klageren betale en variabel 3 måneders rente af en fast hovedstol på 546.854 CHF fastsat efter CHF-LIBOR-BBA med tillæg af 21,00 bp.

Det er aftalt, at der skal ske udveksling af hovedstoleden 31. marts 2011.

Aftalen er forsynet med en erklæring afgivet af klageren. Erklæringen er ligelydende med den erklæring, som klageren underskrev i forbindelse med indgåelse af swap nr. [...1].

SKAT har godkendt, at swap nr. [...2] er erhvervsmæssig, men SKAT har ikke godkendt, at swap nr. [...1] er erhvervsmæssig.

Det samlede resultat i 2007 – 2009 på valutaswap [...1] er:

200720082009
Løbende indbetalinger 14.720 kr. 159.956 kr.112.230 kr.
Løbende udbetalinger -9.536 kr. -97.127 kr.-21.488 kr.
Markedsværdi primo319.924 kr.
Markedsværdi ultimo
-319.924 kr.-317.843 kr.
Selvangivet gevinst/tab5.184 kr. -257.095 kr.92.823 kr.

Der er ikke reguleret for markedsværdi pr. 31/12 2007.

Landsskatteretten traf afgørelse den 23. marts 2015 afgørelse i en sag, som klageren har påberåbt sig. Sagen har sagsnr. 12-0267385 Landsskatteretten stadfæstede i SKATs afgørelse og godkendte ikke fradrag for tab på en capaftale.

Skatteankenævnets afgørelse

SKAT har godkendt, at valutaswap [...2] har en erhvervsmæssig tilknytning, da den er knyttet op på virksomhedens prioritetsgæld på 745.800 euro.

SKAT har derimod ikke godkendt, at valutaswap [...1] har en erhvervsmæssig tilknytning da den er knyttet op på en kassekredit i danske kroner med en trækrettighed på 500.000 kr. Det ene ben i swappen er på 3.000.000 kr., og det andet ben i swappen er på 662.690,52 schweizerfranc. Hovedstolen på 3.000.000 kr. overstiger trækningsretten på kassekreditten med et væsentligt beløb.

Nævnet er enigt med SKAT i, at swappen derfor ikke har erhvervsmæssig tilknytning. Der henvises til SKM 2009.152 SR. Skatteankenævnet har derfor stadfæstet SKATs afgørelse.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at det godkendes at swap nr. [...1] er erhvervsmæssig, og at selvangivelsen på det punkt skal godkendes. Swappens rammer ligger inden for den erhvervsmæssige gæld, og swappen er derfor erhvervsmæssig. Swappen blev indgået for at sikre klageren mod en stigning i renten på klagerens gæld, der er variabelt forrentet. Klageren anmoder om, at Landsskatteretten først træffer afgørelse i sagen, når Landsskatteretten har truffet afgørelse i lignende sag, som har sagsnr. 12-0255675.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 32, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009 af kursgevinstloven, at skattepligtige personer kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Generel og symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter efter kursgevinstloven blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 med indsættelse af § 8 C – 8 G inkl. i dagældende kursgevinstlov. (Lovforslag L 5, fremsat den 2. oktober 1990).

Det fremgår af forarbejderne til kursgevinstloven, at det beror på en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. I forarbejderne omtales risikoafdækning som en formål, der kan begrunde, at en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning.

Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. om fradrag for tab på finansielle kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, må efter bestemmelsens forarbejder, fortolkes således, at bestemmelsen hjemler fradrag for kontrakter, der afdækker/sikrer virksomhedens indtægter/udgifter eller finansielle grundlag. Denne fortolkning af lovbestemmelsens anvendelsesområde er stedse og vedvarende kommet til udtryk i Landsskatterettens praksis, jf. bl.a. SKM2011.175 LSR, SKM2014.211 LSR og SKM 2014.462 LSR.

Landsskatteretten lægger til grund, at klagen alene vedrører swap nr. [...1], hvorfor Landsskatteretten ikke tager stilling til, om swap nr. [...2] sikrede klageren mod en rentestigning på realkreditlånet i euro.

Bevisbyrden for, at swap nr. [...1] har erhvervsmæssig tilknytning, påhviler klageren.

Swapaftalen indebar ikke, at klageren omlagde sin variabelt forrentede kassekredit i danske kroner til en variabelt forrentet gæld i schweizerfranc. Den tekniske hovedstol i swapaftalen indebærer ikke udlån af et lånebeløb, jf. Højesterets dom, gengivet i TfS 1999,845 HR. De periodiske betalinger er derfor ikke rentebetalinger, men indtægter og udgifter på et finansielt produkt. Swapaftalen sikrede derfor ikke klageren hverken en fast rente på sin kassekredit eller en lavere variabel rente på sin kassekredit. Den del af aftalen, der indebærer, at der skal ske udveksling af hovedstole ved aftalens udløb, bevirker en øget risiko/mulighed for tab/gevinst afhængig af kursudviklingen i schweizerfranc over for danske kroner. Denne risiko/mulighed for tab/gevinst har ingen sammenhæng med renteudviklingen og trækket på klagerens kassekredit.

Det ene ben i swap nr. [...] er i schweizerfranc. Klageren har ingen underliggende gæld i schweizerfranc. Det andet ben i swappen er i danske kroner. Klagerens kassekredit er i danske kroner, men der er ingen beløbsmæssig overensstemmelse mellem den underliggende gæld og den tekniske hovedstol i swappen. Bl.a. derfor er Landsskatteretten enig med skatteankenævnet i, at swappen ikke har tilknytning til klagerens erhvervsvirksomhed, og Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.