Kendelse af 11-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Journalnr. 12-0267188

Klagen vedrører indkomståret 2011.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Overskud af virksomhed

131.206 kr.

0

131.206 kr.

Manglende AM-bidrag

163.918 kr.

0

163.918 kr.

A-skat

1.036.779 kr.

0

1.036.779 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har stiftet selskabet [virksomhed1] ApS den 19. februar 2010, cvr-nr. [...1]. Der er tale om en tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. Selskabet blev registreret for A-skat og ATP den 29. marts 2010. Den 22. februar 2011 er indsendt ændring om, at selskabet ikke er registreret for A-skat og ATP med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2010. Den 3. maj 2011 er der oprettet bankkonto i [finans1] i klagerens navn, ikke selskabets. Af SKATs telefonnotat den 30. maj 2012 fremgår, at [finans1] ikke var bekendt med selskabet, og klageren havde oplyst, at der var tale om en enkeltmandsvirksomhed. Den 6. maj 2011 er der givet SKAT meddelelse om, at selskabet har en bibranche med detailhandel med andre varer. Selskabet er taget under opløsning den 22. august 2011, den 1. november er selskabet under likvidation, og selskabet gik konkurs den 16. januar 2012. Kurator i boet var advokat [person1].

I forbindelse med en kontrol af selskabet [virksomhed2] ApS har SKAT konstateret, at [virksomhed2] ApS har modtaget to fakturaer fra [virksomhed1] ApS. Af fakturaerne til [virksomhed2] ApS fremgår alene [finans1] som bank, men der er ikke anført reg.nr. eller kontonummer. Betaling er indgået til klagerens personlige konto. De samlede krav til [virksomhed2] ApS har udgjort 1.875.040 kr.

Af en faktura fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed3] fremgår, at betaling skal ske til reg.nr. ... og kontonummer [...12], som er klagerens personlige konto.

Selskabet har ikke udarbejdet regnskab, og der har endvidere ikke foreligget bogføring. Kurator har ikke kunnet konstatere nogle aktiver i selskabet. Endelig er der ikke oplysninger om bankkonti i selskabet.

Af kurators redegørelse i henhold til konkurslovens § 125, stk. 2, fremgår blandt andet følgende:

”Aktiver

Likvider

Indtil videre ingen

Kr. 0,00

Øvrige aktiver

Indtil videre ingen

Kr. 0,00

Aktiver i alt

Kr. 0,00

Passiver

§93-krav- omkostninger ved boets behandling herunder kuratorhonorar anslået til

Kr. 30.000

§ 93-krav – anmeldt p.t.

Kr. 750,00

§94-krav – omkostninger til den forudgående tvangsopløsning

Kr. 7.900,00

§ 97-krav – anmeldt p.t.

Kr. 23.763,66

Passiver i alt

Kr. 62.413,66

*********

Der er ikke udarbejdet nogen regnskaber for selskabet, og der er ej heller bogført.

Aktiver

Kurator har ikke konstateret aktiver af nogen art i boet.

Selskabskapitalen anses for at være forbrugt som led i den ordinære drift.”

SKAT har modtaget kontoudtog over klagerens personlige konto i [finans1] for 2011. Af disse fremgår indbetalinger i henhold til fakturaer som følger:

Dato

Fakturaer m.v.

Beløb

3. maj

Afregning af kobber

45.000 kr.

13. maj

[virksomhed4]

6.250 kr.

13. maj

[virksomhed4]

42.800 kr.

27. maj

Faktura af 6. maj 2011 til [virksomhed3]

500.020 kr.

15. juni

Faktura til [virksomhed2] ApS a conto

250.000 kr.

16. juni

Faktura til [virksomhed2] ApS a conto

200.000 kr.

23. juni

Faktura nr. 110 [virksomhed5]

21.250 kr.

28. juni

Faktura til [virksomhed2] ApS a conto

100.000 kr.

28. juni

Faktura nr. 101 [virksomhed2] ApS

551.270 kr.

8. juli

Faktura nr. 111 [virksomhed5]

28.050 kr.

12. juli

[virksomhed6] betaling af faktura

97.500 kr.

18. juli

Faktura 114 [virksomhed5]

68.750 kr.

1. august

Faktura nr. 113 [virksomhed5]

47.300 kr.

1. august

[virksomhed2] ApS faktura nr. 110

250.000 kr.

3. august

[virksomhed2] ApS faktura nr. 104

273.770 kr.

17. august

[virksomhed2] ApS faktura nr. 103 a conto

100.000 kr.

19. august

[virksomhed2] ApS faktura nr. 103 a conto

150.000 kr.

Der er for Landsskatteretten fremlagt kopi af en ”onlineaftale” indgået med [finans1]. Selskabets cvr-nr. var påført aftalen. Det er videre oplyst, at klageren ved kontooprettelse afleverede kopi af selskabets registreringsbevis og et budget for selskabets drift. Der er endvidere fremlagt kopi af politianmeldelser vedrørende tyveri. Den ene anmeldelse er indgivet 25. september 2011 og vedrører tyveri af værktøj, stillads, pc-er og diverse papirer på [adresse1], [by1] til en samlet værdi af 155.000 kr. E-mailadresse er angivet som [...@...com]. Der er ikke angivet nærmere omkring ejerforholdene. Anden anmeldelse vedrører tyveri af værktøj og stillads på [adresse2], [by1]. Værdien af værktøjet er angivet til 100.000 kr. og et stillads til 80.000 kr. Ejerforholdet er angivet at være [...], cvr-nr. [...1].

SKATs afgørelse

SKAT har anset [virksomhed1] ApS som et proforma selskab uden reelt indhold. Klageren anses for at have drevet personlig virksomhed og er derfor anset for at være rette indkomstmodtager af de fakturerede ydelser. Der er herved henset til, at der ikke foreligger dokumentation for, at stiftelseskapitalen har været til stede. Der foreligger ikke dokumentation for aktiver eller ansatte i selskabet. Der foreligger ikke regnskab, og der er ikke foretaget bogføring i selskabet. Klageren har ikke oplyst til kurator, at der var bankkonto i [finans1]. Klageren har ikke oprettet bankkonto i selskabets navn, men derimod som personlig ejet konto, og [finans1] har ikke kendt til selskabets eksistens. De tre fakturaer er udstedt uden angivelse af CVR.nr. eller bankkontonummer, men modtageren har overført beløbene til klagerens personlige konto i [finans1].

SKAT har henvist til, at resultat af virksomhed er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. SKAT har herefter opgjort resultatet efter en gennemgang af klagerens konto. Der er tale om en gennemgang af perioden mellem den 3. maj 2011 til den 20. august 2011. Efter denne dato er der ikke yderligere indsætninger på kontoen. Af indsætningsteksterne og de modtagne underbilag fremgår, at disse hidrører fra fakturaer. Indtægter og udgifter er opgjort som følger:

Bemærkning 1

Indtægt

2.731.960,00 kr.

Bemærkning 2

Overført vekselbureau

-1.686.000,00 kr.

Bemærkning 3

Overført til udland

-709.244,50 kr.

Bemærkning 2

Udbetaling

-331.000,00 kr.

Bemærkning 4

Gebyr

-1.854,09 kr.

Bemærkning 4

Teleselskab

-3.537,64 kr.

Bemærkning 5

Resultat herefter

323,77 kr.

SKAT har anført, at indtægten er baseret på modtagne bankoverførsler og har antaget, at beløbene tilsyneladende indeholder moms.

Vedrørende overførsel af penge til vekselbureau og overførsler til udland er oplyst, at der er tale om i alt seks overførsler, og at der i tre tilfælde er angivet, at det er køb af materiale/udstyr, mens de øvrige tre blot er overførsler. Sidstnævnte svarer reelt til hævninger foretaget i banken. Overførslerne til vekselbureau og hævningerne i banken har i alt udgjort 2.017.000 kr.

Vedrørende overførsler til udland på 709.244,50 kr. har SKAT konstateret, at beløbet er overført til et selskab i Litauen, [virksomhed7]. SKAT har vurderet, at der formentlig er tale om et byggeselskab. SKAT har ikke kunnet konstatere, om der er indeholdt moms i overførslerne.

Vedrørende gebyrer på i alt 1.854,09 kr. har SKAT godkendt dette som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Endelig har SKAT opgjort resultatet af pengestrømmen til 323,77 kr. SKAT har på baggrund heraf konkluderet, at dette indikerer, at der ikke er foretaget korrekt indeholdelse af moms og skat, da der i ovenstående ikke er foretaget beregninger, som omfatter skat og afgifter.

Da der ikke foreligger fyldestgørende regnskabsmateriale, ansættes overskud af virksomhed skønsmæssigt i henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3. Resultatet skal medregnes som personlig indkomst. Resultatet skal medregnes som personlig virksomhed, da selskabet er anset som proforma.

Beløbene indgået på bankkontoen er vurderet til at indeholde moms, da der generelt henvises til fakturanumre ved indsættelserne. SKAT har opgjort salgsmomsen til 546.392 kr., hvorefter indsætninger uden moms således udgør 2.185.568 kr.

Nedenstående udgifter er trukket på bankkontoen uden dokumentation:

Overført vekselbureau

-1.686.000 kr.

Overført udland

-709.245 kr.

Udbetaling

-331.000 kr.

I alt

2.726.245 kr.

SKAT har skønnet, at der har fundet arbejde sted, men omfanget og de involverede parter er usikkert. Der mangler dokumentation for eventuelle materialer, som måtte være indkøbt til brug for virksomheden. De modtagne fakturaer er ikke specificerede vedrørende timer og materialer.

SKAT har forudsat, at klageren alene har leveret arbejdskraft til byggepladser således, at der ikke er udgifter til materialer. SKAT har vurderet, at klageren har haft et antal personer tilknyttet til at udføre diverse arbejde på byggepladser, da han ikke selv har kunnet udføre arbejde i så stort omfang, som betalingerne for perioden indikerer. Personerne har ikke været registreret som ansatte hverken under selskabet [virksomhed1] eller hos klageren.

SKAT har skønnet lønudgiften til 75 % af indsætningerne (2.731.960 kr.) på bankkontoen. Den samlede lønudgift udgør herefter 2.048.970 kr. Ved skønnet er henset til ovenstående:

Indsætninger

2.731.960 kr.

Løn

-2.048.970 kr.

Salgsmoms

-546.392 kr.

Gebyr

-1.854 kr.

Teleselskab

-3.538 kr.

Resultat

131.206 kr.

Resultat af virksomhed er herefter opgjort til 131.206 kr. og er anset for skattepligtigt i henhold til statsskattelovens § 4, hos klageren.

Indeholdelse af A-skat

Ved udbetaling af lønnen er der ikke indeholdt A-skat eller AM-bidrag. Klageren har derved udvist forsømmelighed. Han hæfter for den manglende A-skat og det manglende AM-bidrag. Der er henvist til kildeskattelovens § 69 og AMBL § 7.

A-skat skal indeholdes med 55 %, da der ikke er modtaget skattekort fra modtagerne af den udbetalte løn, og AM-bidrag skal indeholdes med 8 %. Der er henvist til kildeskattelovens §§ 46 og 48, stk. 7, og AMBL §§ 1 og 7.

SKAT har opgjort manglende A-skat og AM-bidrag til:

AM-bidrag 8 % af 2.048.970 kr.

163.918 kr.

A-skat 55 % af 1.885.052 kr. (2.048.970 med fradrag af AM-bidraget)

1.036.779 kr.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager af beløb oppebåret af selskabet [virksomhed1] ApS.

Hvis Landsskatteretten måtte finde, at klageren er rette indkomstmodtager, er der subsidiært fremsat påstand om, at klageren ikke er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag. Hvis klageren måtte bliver anset for pligtig hertil, påstås, at han ikke hæfter herfor, jf. kildeskattelovens § 69.

Endelig er det påstået, at det af SKAT udøvede skøn ikke er korrekt.

Den samlede påstand er herefter, at AM-bidrag nedsættes med 163.918 kr. og A-skat med 1.036.779 kr., og endelig at klagerens indkomst nedsættes med 131.206 kr.

Det er til støtte herfor gjort gældende, at der ikke er grundlag for at anse klageren for rette indkomstmodtager, idet han ikke har drevet virksomhed i personligt regi.

Hvis retten måtte komme frem til, at klageren skal anses som rette indkomstmodtager, er der ikke grundlag for at pålægge klageren indeholdelsespligt i forhold til AM-bidrag og A-skat, idet SKAT ikke har godtgjort, at der har været ansatte i virksomheden, eller at klageren har udbetalt løn til disse. I tilknytning hertil er det gjort gældende, at klageren under alle omstændigheder ikke har handlet forsømmeligt og derfor ikke kan pålægges hæftelse for eventuelt manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Det udøvede skøn er fejlbehæftet og kan ikke danne grundlag for klagerens skatteansættelse.

Klagerens repræsentant er uenig i SKATs antagelse om, at selskabet [virksomhed1] ApS er et proforma selskab og derfor har anset klageren for at drive virksomhed i personligt regi, og at han derfor er rette indkomstmodtager af de fakturerede ydelser. SKAT har derved fraveget det altovervejende udgangspunkt ved at tilsidesætte selskabets valgte struktur, idet SKAT har valgt at se bort fra, at selskabet er stiftet som et anpartsselskab. Det er derfor overordnet gjort gældende, at rette indkomstmodtager og omkostningsbærer er selskabet [virksomhed1] ApS, hvorfor SKAT ikke har været berettiget til at forhøje klagerens skattepligtige indkomst.

SKATs afgørelse er alene begrundet med, at driften af selskabet er foregået via bankkonto [...21] i [finans1], der ved en fejl blev oprettet i klagerens navn. Det er imidlertid åbenlyst, at kontoen ved en fejl blev oprettet i klagerens navn af en [finans1] medarbejder. Alle bevægelser på kontoen vedrørte driften af selskabet, og det er derfor ubestridt af SKAT, at klagerens økonomi var adskilt fra selskabets drift. Bankkontoen blev oprettet i forbindelse med starten af [virksomhed1] ApS med det formål, at den skulle fungere som selskabets driftskonto. Der er således tale om en formalitetsfejl og ikke reelle omstændigheder fra SKATs side.

Af fakturaerne fremgår endvidere, at selskabet har været aftalepart.

Klagerens repræsentant har videre anført, at kurator i selskabets konkursbo ikke var bekendt med kontoen. Dette er ikke korrekt, idet kurator telefonisk har tilkendegivet over for SKAT, at kurator ikke vil have indsigelser mod SKATs krav mod selskabet, idet der findes fakturaer. Bankkontoen og eventuelle krav fra SKAT ville således blive anerkendt af kurator.

Selskabet [virksomhed1] ApS er ikke som antaget af SKAT et proforma selskab, idet SKAT ikke har set dokumentation for, at stiftelseskapitalen er indbetalt, og at klageren i øvrigt ikke rådede over midler til at stifte et anpartsselskab på daværende tidspunkt, idet SKAT har set på indberettede oplysninger for indkomståret 2009. Der er for Landsskatteretten fremlagt kopi af registreringsbevis vedrørende selskabet, ligesom der er fremlagt en BIQ rapport vedrørende selskabet. Registreringsbeviset var endvidere fremlagt for banken ved kontooprettelse, ligesom selskabets cvr-nr. var påført aftalen, hvorfor der ikke kan have været tvivl om, at aftalen vedrørte selskabet.

Det gøres videre gældende, at [virksomhed1] ApS udførte arbejde som totalentreprise og ved udøvelsen af virksomheden benyttede sig af underleverandører, hvorfor der ikke er grundlag for at antage, at klageren er rette indkomstmodtager. Klageren var ikke personligt inddraget i driften af selskabet, og der var en skarp opdeling af klagerens og selskabets forhold.

A-skat og AM-bidrag

Hvis Landsskatteretten måtte komme frem til, at klageren er rette indkomstmodtager, er det gjort gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge indeholdelsespligt, idet der ikke har været ansatte. Endvidere gøres det under alle omstændigheder gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge klageren hæftelse, idet han ikke har handlet forsømmeligt.

SKAT har i sin afgørelse lagt til grund, at klageren personligt har haft en række ansatte i sin personligt drevne virksomhed. SKAT har som konsekvens heraf udregnet virksomhedens resultat på baggrund af en forudsætning om, at virksomheden brugte 75 % af sine indtægter på lønudgifter samt opkrævet for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag heraf. Selskabet havde ingen ansatte. Dette understøttes af, at selskabets registrering af A-skat og AM-bidrag blev afmeldt den 23. februar 2011 med tilbagevirkende kraft fra den 31. marts 2010. Selskabet havde i sin startfase valgt at benytte underleverandører i stedet for at ansætte medarbejdere. Selskabet benyttede blandt andet det litauiske selskab [virksomhed7]. Dette selskab fakturerede [virksomhed1] ApS for et samlet beløb på 709.244,50 kr. i indkomståret 2011.

Det er herefter overordnet gjort gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at klageren har haft ansatte, idet SKAT ikke har påpeget et eneste konkret forhold til støtte for en sådan antagelse.

Vurderingen af, om der har været tale om ansatte eller selvstændigt virkende tredjemænd beror på en konkret vurdering med udgangspunkt i de kriterier, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til personskatteloven og den juridiske vejledning.

I vurderingen indgår blandt andet, hvorledes betalingen er erlagt til den pågældende underleverandør. Karakteristisk for et tjenesteforhold er, at vederlaget er beregnet og udbetalt periodisk, hvorimod vederlaget for opgaver udført af selvstændigt erhvervsdrivende betales efter regning.

Af bankkontoudtoget fremgår, at betalingen til underleverandør [virksomhed7] er foretaget fem gange henholdsvis den 31. maj 2011, 16. juni 2011, den 28. juni 2011, den 3. august 2011 og den 19. august 2011. Udbetalingerne blev således ikke foretaget systematisk og periodisk, hvilket bestyrker, at betalingerne er sket efter regning, og at der ikke var indgået aftaler om løbende arbejdsydelse. Samtidig er beløbene af betydelig og meget varierende størrelse. Betalingerne var på 112.006 kr., 149.396 kr., 186.750 kr., 186.495 kr. og 74.597 kr. Det samme gør sig gældende for betalinger til underleverandørerne via vekselbureauet [finans2]. Disse blev foretaget den 31. maj 2011, den 15. juni 2011 og den 28. juni 2011 med varierende beløb på henholdsvis 385.500 kr., 85.000 kr. og 465.000 kr. Underleverandørerne modtog kun vederlag fra selskabet, hvis der var indgået en aftale om udførelsen af enkelte ordrer, samt at arbejdet var udført som aftalt og uden mangler. Underleverandørerne bar således den økonomiske risiko for arbejdets udførelse. Samtidig indeholdt udbetalingerne delvis betaling for materialer til brug for arbejdets udførelse.

Selskabets direktion bestod alene af klageren. Det var derfor ikke muligt for ham at udøve instruktionsbeføjelser inden for alle håndværksgrupper.

Det er sammenfattende gjort gældende, at selskabet gjorde brug af underleverandører, der var selvstændigt erhvervsdrivende, hvorfor der ikke er grundlag for at pålægge klageren indeholdelsespligt.

Vedrørende hæftelse for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

Hvis Landsskatteretten måtte finde, at klageren har haft ansatte, er det gjort gældende, at klageren ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, idet der ikke er udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1. Uanset at det i kildeskattelovens § 69, stk. 1, er anført, at det er den person, der undlader at indeholde skat, der skal godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed har det i retspraksis vist sig, at det er SKAT, der skal godtgøre, at den indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt. Det er derfor SKAT, der skal godtgøre, at klageren har handlet forsømmeligt ved ikke at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Ved vurderingen skal der foretages en vurdering af, hvorvidt udbetalingerne med rimelig klarhed kan anses som lønudbetalinger. Der er herved henvist til Højesterets dom af 26. august 1977, UFR 1977.844, hvori er anført:

(...)”Det tiltrædes, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, hvorefter de til vognmand (...) udbetalte beløb er at anse som A-indkomst. Som forholdet forelå for indstævnte, findes selskabet, indtil skattemyndighedernes afgørelse forelå, at have haft en sådan føje til at antage, at den af [virksomhed8] oppebårne indtægt fra selskabet var B-indkomst, at der ikke af indstævnte kan anses udvist en sådan forsømmelighed, som efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, kan begrunde det af appellanten rejste krav.”

Der er endvidere henvist til Østre Landsrets dom af 11. september 2002, offentliggjort i TfS 2002.844. Østre Landsret fandt ikke, at der var udvist forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor landsretten undlod at pålægge hæftelse efter kildeskattelovens § 69, stk. 1. Som begrundelse blev anført følgende:

(...)”I overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 17. april 2000 lægges det til grund, at (...)indkomst hos sagsøgeren var omfattet af kildeskattelovens § 43, hvilket medfører, at sagsøgeren havde pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Ved vurderingen af, om sagsøgeren ved ikke at have gjort dette har handlet forsømmeligt, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, lægger landsretten vægt på, at de i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 angivne kriterier, som indgår i vurderingen af, om der er tale om et tjenesteforhold, ikke fører til et entydigt resultat, således som det er anført i Landsskatterettens afgørelse. På denne baggrund finder landsretten ikke, at forholdet har haft en sådan klarhed, at det kan lægges til grund, at sagsøgeren udviste forsømmelighed ved at undlade at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsretten tager derfor sagsøgerens påstand til følge.”

Af de to domme kan udledes, at selv om der er tale om et lønmodtagerforhold omfattet af kildeskattelovens § 43, med indeholdelsespligt, fører dette ikke automatisk til, at der samtidig kan fastslås, at der er udvist forsømmelighed i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det er gjort gældende, at hvis Landsskatteretten kommer frem til, at der de facto er tale om en lønmodtagersituation, og at klageren som følge heraf er indeholdelsespligtig, har klageren helt oplagt været i undskyldelig uvidenhed herom, idet han med føje har gået ud fra, at der var tale om sædvanligt samarbejde med en selvstændig erhvervsdrivende på almindelige forretningsmæssige vilkår.

Vedrørende det udøvede skøn

Det er overordnet gjort gældende, at grundlaget for SKATs skøn ikke er korrekt, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for det påklagede indkomstår.

SKAT har udregnet et resultat for selskabet [virksomhed1] ApS for indkomståret 2011 ud fra den forudsætning, at alle indsætninger på bankkonto [...21] vedrører selskabet. Udgifterne, der fratrækkes indsætningerne på kontoen, består af et skøn over lønudgifter, et skøn over indkrævet salgsmoms samt udgifter til gebyrer og teleselskab. Udgifterne til gebyrer og teleselskab er ikke yderligere problematiseret, idet de er godkendt som skattemæssige fradrag.

Selskabet havde indtægter for 2.731.960 kr., som udgjorde betaling fra [virksomhed1] ApS kunder. En del af disse indtægter blev brugt til at betale selskabets underleverandører, herunder det litauiske selskab [virksomhed7], samt til betaling af materialer.

Det er gjort gældende, at det udøvede skøn over virksomhedens udgifter skal tilsidesættes, idet SKAT ikke har forholdt sig til selskabets reelle udgifter, der fremgår af kontoudtoget.

Af SKATs skøn kan det udledes, at selskabet [virksomhed1] ApS maksimalt havde andre udgifter svarende til 25 % af indsætningerne, svarende til et beløb på 682.990 kr. Af kontoudtoget kan det imidlertid udledes, at der i hvert fald er benyttet 750.500 kr. på materialer, hvilket fremgår ved, at der på kontoudtoget er markeret, at beløbet udgør betaling for materialer. Derudover har SKAT anerkendt, at selskabet har foretaget udbetalinger til [virksomhed9] A/S og gebyrer til udlandet på i alt 5.391,73 kr. Udgifterne er herefter samlet 755.891,73 kr., hvilket overstiger de 25 %, som SKAT skønner, er brugt til øvrige udgifter.

Det er herefter gjort gældende, at SKAT har foretaget et skøn uden at have inddraget sagens bilagsmateriale, herunder bankkontoudtoget, hvorfor skønnet ses at være foretaget uden holdepunkter i sagens faktum.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomst efter statsskattelovens § 4, henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Det er pålagt skatteydere at godtgøre, at beløb indgået på skatteyderens konto tilhører en anden eller i øvrigt hidrører fra allerede beskattede eller skattefrie midler.

Der er fremlagt registreringsbevis fra SKAT om, at selskabet skulle være registreret for A-skat, ATP og moms, men der er ikke fremlagt dokumentation for, at stiftelseskapitalen har været til stede. Klageren har endvidere ikke dokumenteret selskabets økonomi, da der ikke er udarbejdet regnskaber. Af den afsluttende konkursbehandling fremgår ingen oplysninger om bankkonti hos selskabet.

Uanset om selskabet blev stiftet og stiftelseskapitalen indbetalt, har de pengestrømme, der angiveligt har vedrørt selskabet, passeret klagerens konto. Det ses derfor at være med rette, at SKAT har anset klageren for at have drevet personlig virksomhed, og at han derfor skal beskattes af virksomhedsresultatet. I mangel af regnskab har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse i henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 4 og § 5, stk. 3. Denne er baseret på konkrete indsætninger på klagerens konto.

Det ses derfor at være med rette, at SKAT har anset klageren for skattepligtig heraf i henhold til statsskattelovens § 4, da de indsatte midler ikke har hidrørt fra allerede beskattede midler.

Der er ikke fra klagerens side fremlagt retten oplysninger, der giver grundlag for ændring af det foretagne skøn, og retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT således udøvede skøn, og ansættelsen heraf stadfæstes derfor.

A-skat og AM-bidrag

Kildeskattelovens § 46, stk. 1, bestemmer:

”I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.”

Af kildeskattelovens § 48, stk. 7 fremgår følgende:

”Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3.”

Om hæftelse for A-skat er i kildeskattelovens § 69, stk. 1-2, bestemt følgende:

”Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.”

Vedrørende arbejdsmarkedsbidrag er anført følgende i arbejdsmarkedsbidragsloven:

”§ 1. Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. § 2.

...

§ 7. Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter denne lov.”

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er realitet bag underentrepriseforhold med det litauiske firma, idet der ikke er fremlagt oplysninger, der godtgør dette, hverken i form af entreprisekontrakter eller fakturaer. Der kan alene ses, at der er foretaget betalinger til et selskab i Litauen.

Landsskatteretten er enig med SKAT i, at der er en sandsynlighed for, at klageren har haft ansatte, og at han ikke har afregnet hverken A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag vedrørende disse. Der er herved henset til, at klageren ikke har kunnet udføre arbejdet alene. Retten finder endvidere, at det er klageren, der hæfter for den manglende indbetaling. Klageren er derfor ansvarlig for betaling af manglende A-skat.

Ansættelsen stadfæstes herefter vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.