Kendelse af 25-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Din opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig [virksomhed1]-pension, jf. statsskattelovens § 4

648.113 kr.

0 kr.

648.113 kr.

Faktiske oplysninger

Du har i 29 år og 11 måneder været civilansat i [virksomhed1], således:

august 1974—30. juni 1984
[...], Belgien
juli 1984—31. marts 1995
[...], Skotland
april 1995—30. juni 2004
[virksomhed1], [by1], Danmark
juli 2004 — Pensionist

Du har ifølge det oplyste indbetalt til en obligatorisk pensionsordning i [virksomhed1] i hele ansættelsesperioden, således at dit bidrag udgjorde 1/3 og [virksomhed1]s bidrag udgjorde 2/3 af den månedlige pensionsindbetaling.

Du sluttede din karriere i [virksomhed1] den 1. juli 2004, og har herefter fået udbetalt pension fra [virksomhed1] (benævnt ”retirement pension”).

Pensionsordningen indebærer ret til invaliditetsydelser samt efterlevende ægtefællepension og børnepension i tilfælde af død.

Du har i 2010 via tast selv selvangivet [virksomhed1] pensionen på 648.113 kr. sammen med din danske pension på 46.816 kr., således at der ikke er sket beskatning ved udbetalingen.

SKAT har via projekt Spontane kontroloplysninger modtaget oplysninger vedrørende personer bosiddende i Danmark, som har indtægter fra udlandet, herunder [virksomhed1] pension. Projektets formål er bl.a. at sikre, at beløbene selvangives korrekt og der foretages korrekt skatteberegning i relation til udligningsskatten.

SKAT har på denne baggrund ved afgørelse af 23. september 2011 nedsat din personlige indkomst i 2010 med pensionen fra [virksomhed1] på 648.113 kr. og forhøjet udenlandsk pension til dansk beskatning med samme beløb.

Skatteministeren har fra [...] (Association of [virksomhed1]/[...]) i Danmark, modtaget spørgsmål vedrørende beregningsgrundlaget for udligningsskatten for modtagere af Pension fra [virksomhed1].

Problemet er ifølge [...], at indbetalinger til [virksomhed1] pensionen ikke kunne bruges som fradrag, da aflønningen udbetaltes fri af skat. Det er foreningens opfattelse, at [virksomhed1] pension derfor ikke bør indgå i betalingsgrundlaget for udligningsskat. Der er dog forskel på, i hvilken rubrik SKAT anbringer [virksomhed1] pensionen i forskudsopgørelsen. Det er i denne forbindelse afgørende, om pensionen placeres i feltet ”udenlandsk pension” eller i ”anden personlig indkomst”. Førstnævnte får således pensionen medregnet, mens de andre ikke får det.

[...] finder det i øvrigt urimeligt, at SKAT medregner både pension og tax adjustment som pension hos de medlemmer, der har fået pensionen anført i ”udenlandsk pension”. Tax adjustment er en godtgørelse svarende til 50 % af den teoretiske skat, hvis pensionen havde været den eneste indkomst, altså en lille kompensation for at pensionen ikke udbetales skattefrit.

Det er [...]s holdning, at SKAT skal acceptere, at samtlige medlemmer har [virksomhed1] pensionen i rubrikken ”anden personlig indkomst”.

Skatteministeren har i forbindelse hermed fremsendt tre svar til [...]. Af svarene fremgår, at [virksomhed1]-pensionen er skattepligtig og at der skal beregnes udligningsskat, hvis udbetalingen overstiger bundgrænsen. Tax adjustment er en del af den samlede pensionsindkomst, der skal betales indkomstskat af, herunder udligningsskat.

Det anføres endvidere, at Skatteministeriet vil bede SKAT om at sikre en ensartet skattemæssig behandling, således at [virksomhed1]-pensionerne generelt kommet til at indgå i grundlaget for udligningsskatten.

Du har ikke ansøgt SKAT om at få din pensionsordning behandlet efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Pensionen har været selvangivet fra begyndelsen af udbetalingen.

Der udbetales et tax-adjustment beløb fra [virksomhed1], som skal dække skattebyrden på pensionsbeløbet.

Skatteankenævnets afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Som skattepligtig indkomst betragtes som udgangspunkt den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, jf. statsskattelovens § 4.

Efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit II A har enhver person til en enhver tid adgang til at oprette pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A indebærer 1) at der ikke er fradragsret for indbetalinger, 2) at der ikke sker indkomstbeskatning af udbetalinger, og 3) at der sker beskatning efter særlige regler af afkastet af forsikrings- eller pensionsordningen.

Bestemmelsen er nyaffattet ved L 1998 429, og indebærer at såvel livsforsikringer, som ordninger i pensionskasser- og fonde er omfattet af reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Før dette tidspunkt var udenlandske ordninger i pensionskasser og – fonde omfattet af statsskattelovens regler, hvilket indebærer at løbende udbetalinger fra f.eks. pensionskasser, syge- og ulykkesforsikringer er indkomstskattepligtige, selvom der ikke var fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingen.

Bestemmelsen gælder ikke for ordninger oprettet før 18. februar 1992, jf. L 1998 429, § 6, stk. 3.

Ved L 2004 1388 er indsat et nyt § 6, stk. 12 i L 1998 429, hvorefter personer, der har en ordning oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992 med virkning fra og med indkomståret 2004 kan vælge, at pensionsbeskatningslovens afsnit II A skal finde anvendelse på ordningen, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Valget er bindende og skal træffes inden 1. januar 2006 eller i forbindelse med indtræden af fuld skattepligt.

Klagers pensionsopsparing er oprettet før 18. februar 1992.

Klager har ikke anmodet SKAT om at få pensionsordningen beskattet efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Beskatning af pensionen skal på denne baggrund ske efter reglerne i statsskattelovens § 4.

Det bemærkes til det i klagen anførte i øvrigt, at nævnet er enigt med din repræsentant i, at [virksomhed1]-pensionen er sammenlignelig med [virksomhed2] pension. Det ovenfor anførte svarer til den skattemæssige behandling af [virksomhed2] pensioner, jf. hertil SKM2005.51 TSS og Den juridiske vejledning afsnit C.F.7.2.6.

Pensionen fra [virksomhed1] skal af hensyn til den korrekte skatteberegning selvangives i feltet for udenlandsk pension til dansk beskatning, jf. hertil nærmere spørgsmål til Skatteministeren fra [...], og Skatteministerens svar af 26. januar 2011.

Der er ikke fremkommet oplysninger i klagers indsigelse af 3. juli 2012, som kan føre til et andet resultat.

Det skal dog til indsigelsen bemærkes, at Skatteministerens svar ikke er lagt til grund ved vurderingen af skattepligten, men i forhold til den korrekte selvangivelse af pensionen i forhold til skatteberegningen.

Det bemærkes i øvrigt, at nævnets bemærkning omkring sammenligneligheden med [virksomhed2] pensionen alene relaterer sig til spørgsmålet om betingelser og tidsfrister for anmodning om, at pensionen omfattes af pensionsbeskatningslovens regler.

Din opfattelse

Den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 648.113 kr.

Til støtte for påstanden gøres det gældende, at pensionsudbetalingerne fra [virksomhed1] er undtaget skattepligt efter pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Retsgrundlag

Pensionsbeskatningsloven hviler som udgangspunkt på den forudsætning, at såfremt en pensionsordning er omfattet af pensionsbeskatningslovens Afsnit I om: “Pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er skattefri”, så er der fradragsret for pensionspræmien, hvis der er tale om en privattegnet ordning og bortseelsesret for pensionspræmien, såfremt der er tale om en arbejdsgiveradministreret ordning. Til gengæld skal den ansat beskattes, den dag pensionen kommer til udbetaling.

Der findes dog i pensionsbeskatningslovens Afsnit II A om “Indkomstskattepligtige pensionsordninger, forsikringer m.v.” en undtagelse hertil i § 53 A, hvorefter en pensionspræmie ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst, og der ej heller er bortseelsesret, til gengæld skal der ikke ske beskatning af pensionen, den dag, den kommer til udbetaling. Der henvises til pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1 og stk. 5.

Det fremgår således modsætningsvis af bestemmelsen i § 53 A stk. 5, at såfremt der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for pensionspræmien, skal udbetalinger fra pensionsordningen omfattet af § 53 A ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A blev indført ved lov m. 429 af 26. juni 1998. Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelserne til lovens i § 6 stk. 3, at:

Stk. 3. § 1, nr. 4, 5, 6 og 7, har for forsikring og pensionsordning, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, virkning fra og med den 2. juni 1998. Forsikringstagere og pensionsopsparer, der bliver omfattet af 53 A eller 53 B i pensionsbeskatningsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, kan vælge at anvende bestemmelserne allerede fra og med 1. januar 1995.

Det fremgår således af ikrafttrædelsesbestemmelserne, at det kun var personer, der havde oprettet eller erhvervet en pensionsordning den 18. februar 1992 eller senere, der kunne omfattes af den nye ordning i §§ 53A eller 53B.

Dette blev ændret ved lov m. 1388 af 20. november 2004, hvor der blev indført en ny ikrafttrædelsesbestemmelse til lov nr. 429 af 26. juni 1998. Det fremgår af ændringslovens § 5 stk. 2:

Stk. 2. I § 6 indsættes som stk. 12:

”Stk. 12. En forsikringstager eller pensionsopsparer, der har en forsikring eller pensionsordning, der er oprettet eller erhvervet før den 18. februar 1992, kan med virkning fra og med indkomståret 2004 vælge, at § 1, nr. 4, 5, 6 og 7, finder anvendelse på forsikringen eller pensionsordningen, såfremt pensionsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B i øvrigt er anvendelig på forsikringen eller pensionsordningen. Valget er bindende og skal træffes inden den 1. januar 2006 eller i forbindelse med indtræden af fuld skattepligt her til landet. Valget skal indenfor fristen i 2. pkt. enten meddeles Told- og Skattestyrelsen eller forsikringsselskabet m.v., såfremt dette indgiver oplysninger til de statslige told- og skattemyndigheder efter skattekontrollovens § 8 B. Valget får i så fald virkning fra og med det tidspunkt, hvor Told- og Skattestyrelsen eller forsikringsselskabet m.v. får oplysningen. De personer, som inden den 1. april 2005 træffer beslutning om, at pensionsbeskatningslovens § 53 A eller § 53 B skal finde anvendelse på forsikringen eller pensionsordningen, kan vælge, at beslutningen får virkning fra og med den 1. januar 2004. I så fald gives Told- og Skattestyrelsen eller forsikringsselskabet m.v. oplysning herom.”

Anbringender

Du og din repræsentant er enige i, at dine pensionspræmier ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I om pensioner, hvor pensionspræmien er fradragsberettiget, og pensionsudbetalingen dermed skattepligtig. I er imidlertid ikke enige i, at pensionen er omfattet af statsskattelovens § 4 om skattepligt.

I mener, at den indbetalte pension er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A herunder § 53 A, hvorefter pensionsudbetalinger ikke er skattepligtige, såfremt der ikke har været opnået fradrag for indbetalingerne, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A stk. 5 modsætningsvis.

Pensionsbeskatningslovens § 53 A skal sikre, at der skabes skattemæssig ligestilling af indkomstskattepligtige forsikrings- eller pensionsordninger, hvad enten disse er oprettet i Danmark eller i udlandet. Reglerne skal tilsikre at afbøde den urimelighed, der kan opstå, såfremt en ansat har oprettet en pensionsordning under et arbejdsophold i udlandet, men ikke har fået fradrag herfor i den skattepligtige indkomst. Hvis den ansatte skulle beskattes af udbetalingerne på udbetalingstidspunktet ville dette være et udtryk for en dobbeltbeskatning af samme indkomst.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 429 af 26. juni 1998 til § 1, nr.4 og 5, hvor pensionsbeskatningslovens § 53 A blev indført i nogenlunde den form, som den kendes i dag, at:

Inden for de danske pensionsbeskatningsregler sondres der grundlæggende mellem to typer af pensionsordninger. Den ene type er pensionsordninger, der er karakteriseret ved, at der er fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger, realrenteafgift på det løbende afkast og indkomstskat eller afgift på udbetalinger. Denne type kaldes “afsnit I-ordninger”, hvorved der refereres til det afsnit af pensionsbeskatningsloven, hvori reglerne om disse ordninger findes. Der foreslås ikke ændringer, for så vidt angår “afsnit I-ordninger”.

Den anden type er ordninger, der af den ene eller anden grund ikke er “afsnit I-ordninger”. Der kan være mange forskelligartede grunde hertil. Der kan således være tale om en udenlandsk pensionsordning, om en dansk pensionsordning, der ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af afsnit I, eller der kan lære tale om en syge- og ulykkesforsikring, dvs. noget der ikke er en pensionsordning, men som historisk alligevel har været lovreguleret i pensionsbeskatningsloven. Endelig kan der som reglerne i pensionsbeskatningsloven er udformet i dag, være tale om en dansk livsforsikring, der opfylder alle betingelser for at være omfattet af afsnit I, men hvor ejeren ved oprettelsen har givet afkald på beskatning efter afsnit I.

Disse ordninger er omfattet af flere forskellige regelsæt dels i pensionsbeskatningsloven, dels i statsskatteloven. Dette er uhensigtsmæssigt, såvel af hensyn til overskueligheden i pensionsbeskatningssystemet som helhed som af hensyn til konkurrenceforholdet mellem de enkelte typer af ordninger og deres udbydere. Den skattemæssige behandling af to meget parallelle ordninger kan således være helt forskellig af årsager, der ganske vist kan forklares historisk, men som for dagens pensionsudbydere og -kunder må fremstå som uforståelige.

Det er derfor regeringens hensigt at søge gennemført et så vidt muligt enstrenget beskatnings- system for de pensionsordninger, der falder uden for pensionsbeskatningslovens afsnit I. Et væsentligt første skridt af denne vej er allerede taget ved lov nr. 569 af 24. juni 1992, der imidlertid kun omfattede forsikringsordninger. Regeringen finde, at tiden er inde til at foretage justeringer i systemet og samtidig udvide det, så danske og udenlandske pensionsordninger behandles ens, og pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser behandles ens.

Det foreslås, at de nye regler i hovedtræk skal gå ud på følgende:

- Der er ikke fradragsret eller bortseelsesret for præmier og bidrag til ordningerne.

- Der sker løbende indkomstbeskatning af afkastet af alle ordninger, der giver et afkast. Den

nuværende realrenteafgift for visse ordninger i danske pensionsinstitutter afskaffes.

- Udbetalinger fra ordningerne beskattes ikke, hvad enten der er tale om løbende udbetalinger

eller kapitaludbetalinger.”

I er derfor ikke i tvivl om, at lovgiverne har ønsket et system, hvor alle pensioner er omfattet af pensionsbeskatningslovens regler enten efter afsnit I eller alternativt efter afsnit II A. Hvis en ordning ikke kan henføres under afsnit I, skal den herefter henføres til afsnit II A.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2011 afsnit A.C. 3.3, at:

Reglerne gælder for alle fuldt skattepligtige personer herunder hjemvendte udlandsdanskere, der forinden tilbageflytning til Danmark har oprettet en pensionsordning i udlandet og udlændinge, der medtager en ordning ved indrejsen til Danmark.

Du har oprettet pensionsordningen i 1974, hvor du tiltrådte din første stilling i [virksomhed1] i udlandet. I perioden 1974 – 1995, har du i alle årene indbetalt til ordningen. Du er hjemvendt til Danmark i 1995, og har således medtaget ordningen ved tilflytningen til Danmark, hvor du samtidig blev fuldt skattepligtig. Du har fortsat indbetalt til ordningen, mens du har været bosiddende i Danmark og indtil din pensionering.

Du har aldrig fået fradrag eller haft bortseelsesret for pensionspræmierne, hvorfor du opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens § 53 A stk. 5.

Pensionsordningen er livsbetinget, og der er desuden tilknyttet invaliditetsydelser, ægtefælle- pension og børnepension. Pensionsordningen kan derfor siges at have karakter af en livsforsikring. Det er således din repræsentants vurdering, at pensionen kan være omfattet af ordlyden i § 53 A stk..1, nr.1 om “livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1”. Ordlyden af § 53 A stk.1, nr.1 er en meget bred og generel formulering, der i udgangspunktet må opsamle alle typer af livsforsikringer, der ikke kan anses at være omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Følgende fremgår også af Ligningsvejledningen 2011 afsnit A.C.3.1.2 om livsforsikringer:

Begrebet livsforsikringer er ikke et klart defineret begreb, men henviser til almindelige accepterede forsikringstekniske begreb livsforsikring. Begrebet omfatter både livsforsikringer med løbende udbetalinger og kapitallivsforsikringer, herunder rateforsikring og arverente, hvor forsikringssummen/ydelserne udbetales ved eller en bestemt tid efter en persons død, eller hvor summen/ydelserne udbetales i levende live, f.eks. ved opnåelse af en bestemt alder eller ved indgåelse af ægteskab.

I henhold til ligningsvejledningen må begrebet livsforsikringer derfor fortolkes bredt, hvilket også stemmer overens med ordlyden i pensionsbeskatningslovens § 53 A stk.1, nr.1. Det er repræsentantens vurdering, at pensionsordningen fra [virksomhed1] kan betragtes som en livsforsikring, selv om der sker udbetaling af ydelser i levende live, idet ydelserne er livsbetingede, og idet der eksempelvis forfalder beløb til udbetaling ved din død til ægtefælle eller børn.

Der er jeres vurdering, at pensionsordningen for så vidt også kan omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A stk.1 nr. 3 om “pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1”. Reelt er der således tale om en form for pensionskassefond, hvorfra der sker løbende udbetalinger, når en ansat opfylder betingelserne herfor. Der er tale om at medarbejderne selv har indbetalt til fonden, og at indbetalingerne reguleres i takt med det forventede likviditetspres på fonden som følge af forventede fremtidige udbetalinger. Pensionsordningen kan sidestilles med danske arbejdsmarkedspensioner, hvor det også er sædvanligt, at medarbejderen betaler 1/3 og arbejdsgiveren 2/3.

Der ses ikke i praksis at være taget stilling til, hvorvidt en [virksomhed1]-pension specifikt kan omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Følgende fremgår dog af Ligningsvejledningen 2011 afsnit A.C.3.3 om [virksomhed2]-pensioner:

Udbetaling af [virksomhed2] pension til tidligere ansatte i en [virksomhed2]-organisation, der er i indtrådt i [virksomhed2]’s pensionsordning før 18. februar 1992 er omfattet af reglerne i statsskattelovens §§ 4 c og 5 b. Er den samme ansatte indtrådt i ordningen den 18. februar 1992 eller senere, behandles ordningen skattemæssigt efter reglerne i PBL § 53 A.

Bemærk, at datoen 18. februar 1992 er ophævet med lov nr. 1388 af 20. december 2004.

En pensionsordning i [virksomhed1] adskiller sig efter jeres opfattelse ikke synderligt fra en pensionsordning i [virksomhed2], da der ifølge det oplyste for begge pensionsordningers vedkommende er tale om, at pensionerne finansieres ved deltagernes bidrag, medlemsorganisationens bidrag samt afkastet af fondens investeringer m.v.

Til sammenligning kan pensionsordningen ikke sidestilles med en dansk tjenestemandspension, der beskattes efter statsskattelovens § 4, og som godt nok bygger på nogle af de samme principper omkring aldersopsparing og beregningsgrundlag for pensionsniveau. Danske tjenestemandspensioner er selvstændigt lovregulerede i lov om tjenestemandspension, de er statsligt finansierede på finansloven, og pensionen udbetales af staten, uden at der sker nogen form for opsparing fra den ansatte side. Pensionsordningen fra [virksomhed1] adskiller sig fra danske tjenestemandspensioner ved, at [virksomhed1]-pensionerne er særskilt aftalt mellem arbejdsgiver og den ansatte, at den ansatte selv bidrager til opsparingen med en fast månedlig procentdel, hvilket også kan ses som en reduktion på lønsedlen, og at der derfor heller ikke er elementer af statslig finansiering. Det er derfor repræsentantens opfattelse, at pensionsordningen har betydelig større lighed med en livsforsikring eller en ordning i en pensionskasse, end den har med eksempelvis statsfinansierede tjenestemandspensioner.

Henset til ovenstående er det samlet set jeres opfattelse, at din pensionsordning i [virksomhed1] må være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, og idet du aldrig har haft fradrag eller bortseelsesret for pensionspræmier, er udbetalingerne skattefri, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A stk. 5, sammenholdt med at du opfylder alle øvrige betingelser i pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Anvendelsen af pensionsbeskatningslovens § 53 A

Enhver person har til enhver tid adgang til at oprette pensionsordninger omfattet af § 53 A. Dette blev muligt med indførelsen af pensionsbeskatningslovens § 53 A ved lov nr.429 af 26. juni 1998. Formålet var at samle alle de pensionstyper, der af en eller anden årsag ikke var omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I til at være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A eller 53 B. Der var tale om en bred vifte af pensionsordninger, som kunne være omfattet af forskellige regelsæt dels i pensionsbeskatningsloven, dels efter statsskatteloven. Lovgiverne mente, det var uhensigtsmæssigt, at der var forskellige regelsæt og beskatningsmåder.

Det fremgik af ovennævnte lov, at det kun var personer, der havde oprettet eller erhvervet en

pensionsordning den 18. februar 1992 eller senere, der kunne omfattes af den nye ordning i §

53 A eller 53B.

Lovgiverne fandt senere dette uhensigtsmæssigt, og indførte ved lov nr. 1388 af 20. december 2004 en ny ikrafttrædelsesbestemmelse til lov nr. 429 at 26. juni 2004, hvorefter personer med pensionsordninger oprettet eller erhvervet før 18. februar 1992 også kunne anvende pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til denne lov, at lovgiverne fandt det uhensigtsmæssigt, at f.eks. to ens pensionsordninger behandles forskelligt, alt efter hvornår de er oprettet (før/efter 18. februar 1992). Det tilkendegives i bemærkningerne, at årsagen til at pensionsbeskatningslovens afsnit II A alene havde virkning for pensionsordninger, oprettet den 18. februar 1992 eller senere udelukkende havde en historisk forklaring, men er derudover ikke begrundet i lovbemærkningerne.

Af besynderlige årsager - som det er svært at se en fornuftigt forklaring på — blev det dog også indføjet, at valget af pensionsbeskatningslovens § 53 A skulle foretages i forbindelse med indtræden af fuld skattepligt her til landet eller senest 1. januar 2006 ved meddelelse til Told- og Skattestyrelsen.

Da din skattepligt her til landet var indtrådt i 1995, havde først led ikke relevans i denne henseende. Du var ifølge loven derfor tvunget til fra lovens vedtagelse den 20. december 2004 til 1. januar 2006 at have taget stilling til anvendelsen af pensionsbeskatningslovens § 53 A, for at denne kunne få virkning.

Der skal i den forbindelse henses til, at der ikke på noget tidspunkt er offentliggjort praksis om, hvorvidt [virksomhed1]-pensioner kan sammenlignes med [virksomhed2]-pensioner, og hvorvidt [virksomhed1]- pensioner overhovedet kan omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det er jo ikke nødvendigvis alle pensionstyper, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven § 53 A. Der kunne jo tænkes pensionstyper, der for eksempel mindede om danske tjenestemandspensioner, sådanne ville formentlig ikke være omfattet. Idet der ikke har været nogen offentliggjorte afgørelser, havde du ikke på dette tidspunkt mulighed for at vide, om [virksomhed1]-pensionen var omfattet af § 53 A.

Det er jeres opfattelse, at tidsfristerne i denne henseende har sigtet på pensionsopsparinger i pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.v., hvor det umiddelbart kunne konstateres, om man var omfattet at bestemmelsen eller ej, og hvor det må forventes, at pengeinstituttet, forsikringsselskabet vejleder pensionsopspareren om forhold, der har betydning for pensionen. Således hedder det også i bestemmelsen, at valget kan meddeles Told- og Skattestyrelsen eller forsikringsselskabet m.v.

Derimod forekommer det utænkeligt, at en udenlandsk organisation, skulle have mulighed for at være orienteret og agere på en sådan lovgivning. Det må i denne henseende erindres, at så vidt vides betaler [virksomhed1]-pensionister generelt ikke skat af deres pensioner i andre lande, bortset fra Danmark, da øvrige lande generelt har en fritagelsesbestemmelse herom.

Det forekommer ekstremt byrdefuldt for en borger i form af en privat person, der ikke har sin pensionsopsparing i eksempelvis et forsikringsselskab, skal pålægges byrder af den størrelsesorden, at holde sig ajour med, hvad der bliver lovgivet med tilbagevirkende kraft i en ikrafttrædelseslov til en anden lov. Du har ikke ved en umiddelbar læsning af pensionsbeskatningsloven kunne blive bibragt en viden om, at der positivt skulle foretages et valg af pensionsbeskatningslovens § 53A, idet dette udelukkende fremgår af de ændrede ikrafttrædelsesbestemmelser med tilbagevirkende kraft.

Det forekommer derfor utrolig brydefuldt og ikke proportionalt, at der på baggrund af en “skjult” lovgivning skulle foretages et aktivt valgt inden for en meget kort periode på 12 måneder, når der i øvrigt henses til hvilke voldsomme konsekvenser det har for dig, idet der er tale om beskatning eller ikke-beskatning af et beløb på næsten 620.000 kr. En tidsfrist, der i øvrigt ikke kan ses at være begrundet af særlige hensyn.

Det findes derfor at være et ikke proportionalt skridt fra lovgivers side, og loven findes ikke at have den klarhed og tydelighed, der må kunne forventes.

Dette understøttes af, at der ifølge din opfattelse formentlig ikke er nogen af de tidligere ansatte, der er bekendt med muligheden for at vælge pensionsbeskatningslovens § 53 A. Ej heller deres egen forening [...] er formentlig bekendt med muligheden.

Det er ej heller i overensstemmelse med lovens intentioner, der blandt andet var;

at sidestille udenlandske pensionsordninger med danske pensionsordninger
at sikre overskueligheden i pensionsbeskatningssystemet af hensyn til konkurrenceforholdet mellem de enkelte typer pensionsordninger
at hindre skattemæssig forskellig behandling, som af pensionsudbydere og kunder må fremstå som uforståelige
at søge gennemført et enstrenget beskatningssystem for de pensionsordninger, der falder uden for pensionsbeskatningslovens afsnit I

Det skal endvidere bemærkes, at det først ved Højesterets dom, SKM 2006.486, er fastslået, at en pensionsordning fra [virksomhed3] ikke medfører skattefrihed af pensionsudbetalinger på samme måde som gager og ydelser gør under ansættelsesforholdet. Af bindende svar fra Skatterådet, SKM 2013.250 fremgår, med henvisning til nævnte dom, at diverse udbetalte beløb fra en [virksomhed2]-pensionsordning var skattepligtige og omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Du havde dermed ikke indenfor fristen mulighed for at tage stilling til om, du ville have din pensionsordning omfattet af lovens § 53 A, idet der ikke på det tidspunkt var kendt, at [virksomhed1] pensioner var omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Endvidere kræver det, at [virksomhed1]-pensioner kan sidestilles med [virksomhed3]-pensioner, hvilket der heller ikke var taget stilling til.

Endelig er det et udtryk for en overskridelse af de EU-retlige regler om arbejdskraftens frie bevægelighed. Det var netop af samme årsag, at det danske pensionssystem blev ændret, idet man ikke kunne opretholde, at en pensionsopsparer ikke kunne få fradrag for sin udenlandske pension i Danmark, når øvrige pensionskunder i danske pensionskasser kunne få fradrag. Derfor blev systemet med ingen fradrag/ingen beskatning og fradrag/beskatning indført.

Det vil derfor efter jeres opfattelse være et brud på de EU-retlige regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, at beskatte dig af en indkomst som følge af en specifik dato, som der ikke er særlige grunde til at opretholde.

Landsskatterettens afgørelse

Du er ejer af en udenlandsk pensionsordning oprettet i 1974.

Frem til vedtagelsen af lov nr. 429 1998 blev løbende, livsbetingede udbetalinger fra udenlandske pensionsordninger beskattet efter statsskattelovens § 4, litra c, uanset om der havde været fradragsret / bortseelsesret for arbejdsgiverens præmieindbetaling eller ikke, mens der ikke skete beskatning af afkastet.

Efter vedtagelsen af lov nr. 429 1998 blev udenlandske pensionsordninger, som ikke kunne omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og som var oprettet den 18. februar 1992 eller senere, omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, nærmere bestemt § 53 A og B.

For ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A kunne løbende, livsbetingede udbetalinger herefter ske uden indkomstbeskatning. Samtidig blev afkastet fra ordningen skattepligtig.

Ved en senere tilføjelse til lovens § 6 ved lov nr. 1388 2004 (§ 5, stk. 2), kunne ordninger oprettet forud for den 18. februar 1992 tillige omfattes af bestemmelsen, såfremt den skattepligtige gav meddelelse herom inden den 1. januar 2006.

Baggrunden for indsættelsen af en frist fremgår af forarbejderne til loven, L33 2004/1, under bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, § 5, nr. 2. Heraf fremgår følgende:

Da der ikke skal kunne spekuleres i en sådan valgfrihed ved først at vælge beskatning efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor pensionen kan udbetales, foreslås det, at skatteyderne inden den 1. januar 2006 skal have besluttet sig for, om ordningen skal beskattes efter lovens afsnit II A. For skatteydere, der endnu ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, foreslås det, at de skal beslutte sig i forbindelse med skattepligtens indtræden. Der er i begge tilfælde tale om absolutte frister. Der er således f.eks. ikke mulighed for dispensation, såfremt skatteyderen har glemt inden den 1. januar 2006 at meddele, at denne ønsker sin pensionsordning beskattet efter pensionsbeskatningslovens afsnit II A.

Idet der ikke er givet meddelelse til Told- og Skattestyrelsen indenfor fristen er det således med rette, at der er sket beskatning af de løbende udbetalinger efter statsskattelovens § 4, litra C, idet det ikke er muligt at dispensere fra fristen.

Der er ikke ved Højesterets dom, SKM2006.486 sket en ændring i praksis i forhold til beskatning af udenlandske pensionsordninger, og du har således ikke haft føje til at tro, at din pension fra [virksomhed1] var skattefri.

Lov nr. 1388 2004 er offentliggjort i Lovtidende og muligheden for at vælge ny beskatning for udenlandske pensionsordninger oprettet før den 18. februar 1992 er beskrevet i Nyhedsbrev af 25. januar 2005, offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside, samt i Ligningsvejledningen 2005, afsnit A.C.3.3, fra den 15. januar 2005.

Årsagen til at dine udbetalinger beskattes efter statsskattelovens § 4, litra C, er ikke, at der er tale om en udenlandsk ordning, men at du ikke har reageret indenfor fristen. Således beskattes udbetalinger i form af løbende ydelser fra danske pensionsordninger, som ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, og hvor ejeren ikke har valgt beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 53 A før den 1. januar 2006, ligeledes, efter den nu ophævede pensionsbeskatningslovs § 50. Der henvises til Den Juridiske Vejledning, 2014 – 1, afsnit C.A.10.4.2.6 (www.skat.dk).

§ 5, stk. 2 i lov 1388 2004 anses dermed ikke for at være i strid med EU-rettens ikke-diskriminationsprincip.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKAT’s afgørelse.