Kendelse af 12-06-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-08-2014

Indkomståret 2010

Skattepligtig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til rådgivere med 1.166.546 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at der anderkendes fradrag med 992.485 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet er det øverste danske selskab i [virksomhed1]-koncernen, hvis aktivitet består af parallelimport af lægemidler fra andre EU-lande til distribution i Danmark, Sverige og Finland. Aktiekapitalen i selskabet ejes i dag af [virksomhed2] GmbH, 70 %, [virksomhed3] ApS, 20 % samt [virksomhed4] ApS, 10 %.

Selskabet er et holdingselskab, der ud over at varetage selskabets kapitalinteresser sælger administrations- og managementydelser til salgsselskaberne i koncernen. Selskabet har fungeret som det øverste operationelle selskab for [virksomhed1]-koncernen siden 1. december 2008.

Selskabet har i den nævnte periode varetaget hele koncernens strategiske ledelse og generelle administration samt andre operationelle opgaver i øvrigt, herunder levering af managementydelser, bogføringsassistance, registrering, personalespørgsmål samt salgsassistance.

Selskabet varetog også koncernens juridiske anliggender, hvilket bl.a. omfattede varetagelse af retssager, rådgivning samt planlægning og forhandling i forbindelse med koncernens tilkøb og frasalg af aktivitet. Denne assistance er blevet anvendt både på koncernplan, men tillige leveret til de enkelte koncernselskaber.

Herudover har selskabet varetaget koncernens overordnede politiske, organisatoriske og strategiske markedsføring samt forretningsstrategi.

Historisk har [virksomhed1]-koncernens forretningsstrategi været opdelt, idet koncernens forretningsområder tidligere omfattede såvel parallelimport af lægemidler som distribution af generiske lægemidler. Hvert koncernled fungerede da uafhængig af hinanden, men under fælles administrativ, organisatorisk og strategisk ledelse af selskabet.

Som følge af manglende profitabilitet og fremtidsudsigter iværksatte selskabet i 2007 og 2008 arbejdet med at planlægge omfattende omstruktureringer af den daværende koncernstruktur. Bevæggrundene for de da påtænkte omstruktureringer har været baseret på driftsmæssige overvejelser over koncernens evne til at sikre og vedligeholde en fremtidig indkomsterhvervelse.

Det blev besluttet at afvikle den del af koncernen, der beskæftigede sig med generisk distribution m.v. Frasalget af den generiske koncerndivision viste sig imidlertid ikke at være tilstrækkeligt for at sikre koncernens fortsatte eksistens, og koncernens forværrede økonomiske situation resulterede i, at koncernens største selskab, [virksomhed1] A/S, i 2010 måtte meddele betalingsstandsning til sine kreditorer. I den forbindelse har selskabet afholdt omkostninger til advokatfirmaet [virksomhed5] i forbindelse med rådgivning om skattemæssige risici, herunder i forhold til skattemæssige underskud og akkord.

Som følge af den finansielle krise var det i 2010 ikke muligt at fremskaffe finansiering i lånemarkedet, og selskabets eksisterende långivere var ikke indstillet på at forøge eller forny de eksisterende kassekreditter m.v. I perioden fra februar 2009 til juli 2010 nedbragte [finans1] A/S de eksisterende kreditter til 0 kr.

De anvendte eksportkreditinstitutter strammede herudover betingelserne og rammerne for koncernens leverandører, som gjorde, at der ikke kunne købes varer på kredit. Konsekvensen blev, at koncernen skulle købe alle varer kontant med det resultat, at koncernen ikke kunne finansiere et nødvendigt varelager eller koncernens debitorer.

Som følge af selskabets og koncernens økonomiske situation, var behovet for at fremskaffe kapital til sikring af koncernens fortsatte indkomsterhvervelse åbenlyst.

Henset til selskabets økonomiske situation kunne selskabet ikke frigive de nødvendige interne ressourcer til at varetage arbejdet med at forberede det fornødne informationsmateriale, dokumentation, due diligence, forhandling med potentielle investorer eller dokumentudarbejdelse. Som følge heraf, engagerede selskabet advokatfirmaet [virksomhed5] til at bistå med dette arbejde.

Ultimo 2010 lykkedes det at indgå en låneaftale med det tyske selskab [virksomhed2] GmbH (“[virksomhed2]”). Låneaftalen medførte, at [virksomhed2] i 2010 lånte selskabet 25.000.000 kr. og 12.500.000 kr. til selskabets kontrollerede datterselskab, [virksomhed1] A/S. Herudover medførte aftalen, at selskabets daværende eneaktionær, [virksomhed3] ApS, accepterede en optionsaftale, hvorefter [virksomhed2] fik en option til at købe 70 % af aktierne i selskabet fra [virksomhed3] ApS. Optionen blev udnyttet den 18. april 2012.

I indkomståret 2010 har selskabet fratrukket udgifter til advokatfirmaet [virksomhed5] på 1.166.546 kr. Udgifterne relaterer sig til rådgivning i forbindelse med forhandlinger med långivere og potentielle investorer. Disse forhandlinger resulterede i en låneaftale med det tyske selskab, [virksomhed2] GmbH. Omkostningen kan opdeles i følgende poster:

•Ekstern undersøgelse af selskabets juridiske og forretningsmæssige forhold samt omkostninger afholdt til at sikre udarbejdelse og dækning af dokumentation og papirgang vedrørende lånene, i alt 992.485,50 kr.

•Aktieoption, resterende beløb.

Selskabets repræsentant har videre oplyst, at baggrunden for afholdelse af udgifterne til advokatfirmaet [virksomhed5] blandt andet var, at [virksomhed1]-koncernen i forbindelse med afviklingen af den del af virksomheden, der beskæftigede sig med kopimedicin - kaldet [...] - havde konstateret store tab ved nedskrivning af værdien af aktiver (licensrettigheder, markedsføringstilladelser og varelagre), hvilket fik [finans1] til at kræve en nedbringelse af de kreditter, koncernen havde. Koncernens forsøg på at skaffe alternativ finansiering mislykkedes, delvist under indflydelse af finanskrisen, som gjorde det umuligt at skaffe bankfinansiering. Samtidig reducerede eksportkreditinstitutterne som [finans2] og [finans3] de rammer hos koncernens leverandører, som gjorde, at der kunne købes varer på kredit. Konsekvensen blev, at koncernen skulle købe alle varer kontant og koncernen ikke i fuldt omfang kunne finansiere et nødvendigt varelager og koncernens debitorer.

I juni 2010 kontaktede koncernen advokatfirmaet [virksomhed6] for at få rådgivning om, hvordan man kunne komme ud af den negative spiral, og svaret var, at koncernen måtte erklære mindst et af selskaberne i betalingsstandsning, hvis ikke man hurtigt kunne få en aftale med en investor i stand. [virksomhed6] fik [virksomhed7] til at udarbejde det nødvendige materiale.

Samarbejdet med [virksomhed6] og [virksomhed7] fungerede imidlertid ikke tilfredsstillende og koncernen søgte alternativ rådgivning hos blandt andet [virksomhed5].

[virksomhed5] blev herefter inddraget i forbindelse med forhandlingerne med de interesserede investorer og den endelige aftale med den tyske virksomhed [virksomhed2] GmbH.

Der er fremlagt kontoudtog fra selskabet, faktura fra [virksomhed5] af 17. november 2010 med tilhørende salærredegørelse samt tidsudskrift fra [virksomhed5]. Af salærredegørelsen fremgår følgende:

”Projekt September

Honorar for juridisk bistand i ovennævnte sag for perioden 9. august til 17. november 2010, herunder for:

Forberedelsesfase

•Juridisk bistand til forberedelse af omstrukturering og refinansiering af [virksomhed1]-gruppen, herunder juridiske undersøgelser vedrørende fremførsel af skattemæssigt underskud og muligheder for etablering af en incitamentsordning for(...)

Vendor Due Diligence-proces

opstart af vendor due diligence, herunder gennemgang af den allerede foreliggende request list og koordineringsmøde på vort kontor den 2. september 2010 (...)
udarbejdelse af udkast til reliance letter med henblik på forelæggelse af vendor due diligence-rapport for [virksomhed2] GmbH og udarbejdelse af fortrolighedsaftale med henblik på udlevering af oplysninger til [virksomhed2] GmbH
etablering og indeksering af datarum på vort kontor
internt kick-off-møde med [virksomhed5]s due diligence team den 3. september 2010
gennemførelse af juridisk due diligence-undersøgelse i perioden 6.-11. september 2010 herunder løbende koordinering med [virksomhed8] i [by1]
udarbejdelse af første udkast til due diligence-rapport dateret 11. september 2010
fortsatte due diligence-undersøgelser, herunder vedrørende forsikringsmæssige forhold og øvrigt supplerende materiale fremlagt i datarummet fra 13. september til 21. september 2010
udarbejdelse af 2. udkast til due diligence-rapport dateret den 21. september 2010
udarbejdelse af endelig juridisk due diligence-rapport med bilag den 23. september 2010

Koordinering af due diligence [virksomhed9]

udarbejdelse af fortrolighedsaftale med [virksomhed9] den 20. september 2010
etablering af datarum til brug for [virksomhed9]’s juridiske undersøgelse i perioden 22. – 24. september 2010
løbende korrespondance og telefonsamtaler og øvrig koordinering med [virksomhed9] repræsentanter (...)
og forhandling af udkast til Investment Agreement, herunder

Udarbejdelse og forhandling af transaktionsaftaler med [virksomhed2] GmbH

udarbejdelse og forhandling af udkast til Investment Agreement med en række bilag, herunder Shareholders’ Agreement, [virksomhed2] Subordinated Loan Agreement, [virksomhed2] Special Purpose Loan Agreement, Chista Subordinated Loan Agreement, Share Transfer Agreements nye vedtægter for [virksomhed10] A/S.
fremsendelse af udkast til de anførte dokumenter til [virksomhed2] GmbH den 27. september 2010, 30. september 2010, 1. oktober 2010 og 2. oktober 2010
forhandling af transaktionsdokumenterne med Dr. [person1], og [person2] og [person3] som repræsentanter for [virksomhed2] GmbH, herunder forhandlingsmøder den 16. september 2010, den 28. september 2010 og den 29. september 2010 og afsluttende forhandlinger pr. telefon og email den 2. oktober 2010
gennemgang og tilretning af udkast til CEO Agreement og Chairman Agreement fremsendt af Dr. [person4]
gennemgang og kommentering af udkast til brev til kreditorerne i [virksomhed1] A/S, hvorved kreditorerne orienteres om den forventede løsning på [virksomhed1]-gruppens likviditetsvanskeligheder
Ekspeditioner i forbindelse med underskrift af transaktionsdokumenterne i de første to uger af oktober 2010
udarbejdelse af udkast til ejerbog for [virksomhed10] A/S på baggrund af input modtaget fra [person5] og senest foreliggende kopi af ejerbogen.
udarbejdelse af Amendment No. 1 til Investment Agreement af 29. oktober 2010
udarbejdelse af Amendment No. 2 til Investment Agreement og Amendment No. 1 til [virksomhed2] Special Purpose Loan Agreement og Parent Company Guarantee fra [virksomhed10] A/S, alle af 7. november 2010, med henblik på udbetaling af Special Purpose Loan før transaktionens closing

Forberedelse og gennemførelse af Closing

udarbejdelse af udkast til closing memorandum fremsendt den 11. november 2010 og videresendt til Dr. [person4] den 12. november 2010
forberedelse af og deltagelse i closing-møde hos [virksomhed1] den 17. november 2010
opfølgning på transaktionens closing, herunder registrering af vedtægtsændringer og anmeldelse af ny bestyrelse for [virksomhed10] A/S samt løbende korrespondance og telefonsamtaler(...)

(...)”

Der er endvidere fremlagte Due Diligence-rapport af september 2010, Investment Agreement samt låneaftaler.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 1.166.546 kr. for indkomståret 2010.

De omhandlede rådgiverudgifter er ikke anset som en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet har som advokatudgift fradraget udgift til advokatfirmaet [virksomhed5] på 1.166.546 kr.

På fakturaener anført, at det vedrører projekt september.

Ifølge salærredegørelsen er der tale om forberedelsesfase, vendor due diligence-proces, koordinering af due diligence, udarbejdelse og forhandling af transaktionsaftale med [virksomhed2], forberedelse og gennemførelse af Closing. Der er endvidere henvist til den fremlagte Due Diligence rapport, Investment Agreement samt låneaftaler.

Selskabet har i mail af 10. januar 2012 redegjort nærmere herfor. Af mailen fremgår følgende:

“Projekt september

[virksomhed1] koncernen havde i forbindelse med afviklingen af den del af virksomheden der beskæftigede sig med kopi medicin - kaldet [...] - konstateret store tab ved nedskrivning af værdien af aktiver (licensrettigheder, markedsføringstilladelser og varelagre, og det fik [finans1] til at kræve en nedbringelse af de kreditter vi havde. Vores forsøg på at skaffe alternativ finansiering mislykkedes - delvis under indflydelse af finanskrisen, som gjorde det umuligt at skaffe bankfinansiering. Samtidig reducerede eksportkredit institutterne som [finans2] og [finans3] de rammer hos vores leverandører som gjorde at vi kunne købe varer på kredit. Konsekvensen blev efterhånden at vi skulle købe alle varer kontant og vi kunne ikke i fuldt omfang finansiere et nødvendigt varelager og vores debitorer.

Forhandlinger med flere investorer - med det formål at få tilført kapital til den videre drift trak ud.

I juni 2010 kontaktede vi advokatfirmaet [virksomhed6] for få rådgivning om hvordan vi kunne komme ud af den negative spiral – og svaret var at vi måtte erklære mindst et af selskaberne i betalingsstandsning, hvis vi ikke hurtigt kunne få en aftale med en investor i stand. [virksomhed6] fik [virksomhed7] til at udarbejde det nødvendige materiale.

Samarbejdet med [virksomhed6] og [virksomhed7] fungerede imidlertid ikke tilfredsstillende og vi søgte alternativ rådgivning - dels hos advokat [person6] - dels hos [virksomhed5].

Valget faldt på [virksomhed5], som vi efter et indledende møde den 14. juli 2010 skiftede til. Oplægget var at medvirke til at sikre likviditeten – og håndtering af kreditorerne. Vi havde på daværende tidspunkt selv igangværende drøftelser til flere sider med potentielle investorer - i både ind- og udland, og vi behøvede ro på driften til at kunne gennemføre disse forhandlinger. Undervejs i processen blev det døbt “projekt september”.

[virksomhed5] blev også involveret i forbindelse med forhandlingerne med de interesserede investorer og den endelige aftale med den tyske virksomhed [virksomhed2]

Jeg vedlægger kopi af due diligence rapporten og kopi af den endelige aftale med [virksomhed2] GmbH. Ved denne endelige aftale har [virksomhed2] en option til at erhverve på til en ejerandel på 70 % af aktierne i [virksomhed10] A/S fra [virksomhed3] ApS, således at [virksomhed3] ApS herefter kun sidder tilbage med 20 % af aktierne.”

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan fradrages udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Der kan fradrages udgifter til selskabets løbende drift og indkomsterhvervelse. Omkostninger, som vedrører selskabets indkomstgrundlag, er ikke fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Udgifter i forbindelse med salg af aktier kan ikke fradrages, idet de ikke er afholdt i forbindelse med selskabets løbende drift og indkomsterhvervelse. Der er henvist til afgørelsen offentliggjort i SKM 2006.13.

Udgifterne vedrører projekt september, der drejer sig om salg af moderselskabets aktier og fremskaffelse af likviditet. Disse udgifter er ikke fradragsberettiget som driftsomkostninger.

Særligt vedrørende udgifterne til fremskaffelse af likviditet er der ikke tale om låneomkostninger, idet dette begreb skal fortolkes snævert. Der er henvist til det anførte i SKATs juridiske vejledning samt til afgørelsen offentliggjort i SKM 2013.105. Disse udgifter kan således hverken anses som driftsomkostninger eller som omkostninger, der kan medregnes efter kursgevinstloven.

Endelig er der tale om rådgiverudgifter, der burde være afholdt af hovedaktionæren i selskabet [virksomhed3] ApS, hvor sidstnævnte er rette sælger. Alene af denne grund, kan udgiften ikke være fradragsberettiget for selskabet hverken efter statsskatteloven eller efter kursgevinstloven. Udgifterne for [virksomhed3] ApS ville heller ikke være fradragsberettiget, da salg af datterselskabsaktier er skattefrie og salgsomkostningerne herved derfor er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Jeres opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat principal påstand om, at selskabet er berettiget til fradrag for de omhandlede rådgiverudgifter som driftsomkostninger, subsidiært som låneomkostninger efter daværende kursgevinstlovs § 26, stk. 4.

Ad den principale påstand)

Der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det ligger ikke i denne bestemmelse, at der skal være en streng kausal forbindelse mellem udgiftens afholdelse og indkomstens erhvervelse. Der gælder således ikke et krav om, at udgiften skal have medført en merindtægt, for at udgiften kan anses som fradragsberettiget.

Der skal således foreligge følgende betingelser:

Der skal være tale om en driftsomkostning
Omkostningen skal være afholdt i løbet af året og
Omkostningen skal være anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Det er således spørgsmålet om de afholdte omkostninger er driftsomkostninger, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten.

Det følger af retspraksis, at der heri skal fortolkes en kvalificeret tilknytning mellem afholdelsen af selve driftsomkostningen og den deraf afledte erhvervelse af indkomst. Mere præcist skal der foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af omkostningen og erhvervelsen af indkomsten.

Domstolene har generelt udvidet driftsomkostningsbegrebet med erhvervsmæssige omkostninger, der afholdes inden for de hidtidige naturlige rammer af en igangværende virksomhed. Det altafgørende for fradragsretten er, at der er en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde omkostningen, og at omkostningen ikke overskrider virksomhedens hidtidige rammer. Videre fremgår det af ligningsvejledningens 2012-2 afsnit E.A.2.1.2, at skattemyndighederne normalt vil acceptere fradragsret, hvis der er en aktuel driftsmæssig begrundelse for at afholde omkostningen.

Det er afgørende for fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er en konkret vurdering af, hvorvidt de enkelte omkostninger er naturligt forbundet med driften, dvs. naturligt forbundet med indkomsterhvervelsen. Der skal således foreligge en driftsmæssig begrundelse for at afholde omkostningen.

Udgiften til [virksomhed5] vedrører ikke alene salg af aktier. Der er således ikke tale om, at selskabet ved afholdelse af omkostningerne har udvidet den allerede bestående virksomhed i forhold til de hidtidige rammer, og der er ikke ved låneoptagelsen sket en udvidelseaf forretningen eller kundegrundlaget. Låneoptagelsen har været nødvendig for at sikre koncernens fortsatte drift og køb af varer.

På lånetidspunktet har det været fundamentalt for selskabet at fremskaffe finansiering til brug for den fortsatte drift og selskabets eksistens. Selve selskabets indkomstgrundlag har på tidspunktet været truet, hvilket også underbygges ved, at koncernen med stor sandsynlighed var gået konkurs, hvis ikke den eksterne finansiering blev fremskaffet.

Den opnåede finansiering er således blevet anvendt til at sikre selskabets fortsatte indkomsterhvervelse.

De afholdte omkostninger har dermed en så direkte og umiddelbar forbindelse til den løbende finansiering af selskabets drift, og de er derfor generelt omfattet af fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Under alle omstændigheder må den del af omkostningerne, der kan allokeres til fremskaffelse af finansiering, anerkendes som en driftsomkostning. Der er henvist til det fremlagte bilag, der viser den timefordeling, der er diskuteret mellem selskabet og SKAT i momssagen.

Selskabet og [virksomhed2] er i øvrigt uafhængige parter, og de omkostninger, der er afholdt til udarbejdelse af due diligence, skal ses i den sammenhæng, at [virksomhed2] som långiver ikke var indstillet på at yde lån til selskabet, hvis der ikke var et forretningsmæssigt grundlag for, at selskabet ville blive i stand til at tilbagebetale gennem positiv drift, og hvis der var usikkerhed om latente forpligtelser. Derfor har [virksomhed2] i sin egenskab af långiver betinget sig en undersøgelse af selskabets mulighed for fremadrettet at kunne servicere det påtænkte låneengagement. Disse gennemførte undersøgelser har således omfattet en skattemæssig, finansiel og juridisk undersøgelse af selskabets indre forhold.

Det er endvidere ganske sædvanligt, at långiver i forbindelse med låneengagementer - især af denne størrelsesorden - betinger sig, at der foretages en vurdering af låntagers interne forhold og dermed evne til at tilbagebetale lånet. Undersøgelserne er dermed en del af risikoafdækningen i det budget eller forecast, som selskabet vil skulle fremlægge på tilfredsstillende vis overfor enhver eventuel långiver, herunder [virksomhed2].

I overensstemmelse med ovenstående, fremgår det af den fremlagte investeringsaftale, at en undersøgelse af selskabets og koncernens forretningsmæssige forhold, har været en integreret del og en direkte forudsætning for [virksomhed2]’s långivning.

For selskabet har det været afgørende at sikre afklaring omkring selskabets forretning. Det fremgår da også af den af SKAT vedlagte “Legal Due Diligence” rapport, at denne forholder sig til flere relevante juridiske aspekter i forhold til hele selskabets forretningsmæssige position, herunder markeds- og finansieringsforhold.

Der henvises videre til den af SKAT vedlagte Legal due diligence, side 4/27, hvoraf det fremgår, at formålet med [virksomhed5]s arbejde specifikt har været at afdække de risici hos selskabet, der kan have betydning for låntagers beslutning.

Herudover tjener undersøgelserne til at afdække forudsætningerne for udarbejdelse af en risikovurdering af selskabet. Netop risikovurderingen er i enhver långivningssituation afgørende for det forrentningskrav, der bliver stillet som vilkår i låneaftaler. Derfor må det alt andet lige antages at have medført et væsentlig højere forrentningskrav fra [virksomhed2], hvis ikke de pågældende undersøgelser var gennemført.

Hvis selskabet ikke havde afholdt de pågældende omkostninger, ville renteomkostningerne til [virksomhed2] have været forholdsmæssigt større, idet det bemærkes, at selskabets eksisterende kreditgivere ikke var indstillet på at forøge kreditrammerne i samme periode - tværtimod.

Den omstændighed, at omkostningerne for undersøgelserne er afholdt af selskabet, er således et resultatet af flere driftsmæssig overvejelser. Dette ses imidlertid på ingen måde at være tillagt betydning i SKAT’s afgørelse, hvilket synes bemærkelsesværdigt under hensyntagen til, at selskabets omkostninger i forbindelse med den skattemæssige due diligence er godkendt som fradragsberettigede. SKAT har således efter en konkret vurdering godkendt fradrag for omkostninger på i alt 95.000 kr. afholdt til [virksomhed11], der i samme periode gennemførte en skattemæssig due diligence. SKAT har haft den skattemæssige due diligence rapport til gennemgang forud for agterskrivelsen til selskabet.

Den af [virksomhed5] gennemførte vendor due diligence tjener til samme formål som den skattemæssige due diligence i forbindelse med låneoptagelsen. Begge undersøgelser er således en integreret del af hele proceduren for sådanne låneoptagelser, og er dermed afgørende for det samlede beslutningsgrundlag.

Idet SKAT har godkendt fradrag for den skattemæssige due diligence, bør der herefter ligeledes godkendes fradrag for den juridiske vendor due diligence tid fra samme argumentation.

Under normaliserede økonomiske forhold ville selskabet i stor udstrækning kunne varetage en stor del af det arbejde, som [virksomhed5] har været entreret til. I forhold til fradragsretten for sådanne omkostninger er det ikke afgørende, om selskabet selv har afholdt disse. Dette gælder således også omkostninger afholdt til forhandling, effektuering og gennemførelse af lånene.

Hvis selskabet selv havde afholdt tilsvarende interne omkostninger til forhandling og dokumentudarbejdelse, havde der ikke været tvivl om fradragsretten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I Landsskatterettens kendelse under j.nr. 12-0208412 fandt Landsskatteretten, at et selskabs udgifter afholdt til egne medarbejdere i forbindelse med due diligence undersøgelser af de kundeengagementer, som selskabet overtog samt forhandlinger med sælger, var udgifter vedrørende almindelig løn, som selskabet på normal vis har afholdt til sine medarbejdere. Landsskatteretten nåede således frem til at, der var tale om almindelige lønudgifter afholdt indenfor selskabets ordinære drift, om dermed fradragsberettigede driftsudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, udelukker således ikke fradrag for omkostninger afholdt til due diligence undersøgelser af selskabers egne forhold - uanset om dette arbejde er varetaget af tredjemand.

Hensigten med udgiften har været at sikre driften via indgåelse af låneaftaler. Såfremt selskabet ikke havde afholdt den pågældende udgift, havde selskabet ikke kunne sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet. Der er i øvrigt henvist til TSS-meddelelse af 7. marts 2002.

Ad den subsidiære påstand)

Der foreligger ikke krav om, at omkostningerne skal have en særlig kvalificeret tilknytning til selve låneoptagelsen, når blot omkostningerne har været afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde lånet.

De af selskabet afholdte omkostninger ligger indenfor den type af omkostninger, som er omfattet af kursgevinstlovens bestemmelse og har været nødvendige for at erhverve lånet fra [virksomhed2] GmbH og må dermed anses som et led i låneoptagelsen. Det er et grundlæggende dansk skatteretlig princip, at omkostninger, der særskilt kan henføres til anskaffelse og afståelse af aktiver og passiver, anses for en del af anskaffelses- og afståelsessummen i forbindelse med avanceopgørelse m.v.

Lånet var slet ikke blevet givet, hvis ikke undersøgelsen af selskabets forretningsmæssige forhold var blevet afdækket. Det har heller ikke nogen betydning for fradragsretten i dette tilfælde, om låntager har afholdt omkostninger på vegne af långiver.

Der er henvist til lovbemærkningerne til kursgevinstlovens § 26, stk. 4, samt ligningsvejledningen afsnit A.D.2.15. Der er endvidere henvist til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2011.545 samt Landsskatterettens kendelse af 4. juni 2012 under rettens journalnummer 10-02245.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Det bemærkes indledningsvis, at der ikke foreligger oplysninger i sagen, der viser, at det ikke er selskabet, der er rette udgiftsholder i forhold til udgifterne til advokatfirmaet [virksomhed5], men derimod hovedaktionæren [virksomhed12] ApS.

Efter indholdet af den fremlagte salærredegørelse, lægges det til grund, at de her omhandlede udgifter, på de foreliggende oplysninger opgjort til i alt 1.166.546 kr., vedrører advokatudgifter i forbindelse med fremskaffelse af fornøden likviditet til fortsatte vareindkøb samt udarbejdelse af option på aktier i selskabet, der efter det oplyste er blevet udnyttet den 18. maj 2012.

På det foreliggende grundlag anses der herefter at foreligge en driftsudgift for selskabet vedrørende de 992.485 kr., der kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet der er tale om udgifter, som kan relateres til selskabets drift.

Vedrørende det resterende beløb anses dette for udgifter til rådgivning i forbindelse med aktieoptionen, hvorfor disse udgifter har tilknytning til selskabets indkomstgrundlag og ikke til driften. Disse udgifter kan således ikke fratrækkes som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår spørgsmålet om disse udgifter kan anvendes i relation til den tidligere bestemmelse i kursgevinstlovens § 26, stk. 4, nu stk. 3, bemærkes, at Højesteret i dom af 22. december 2011, offentliggjort i SKM 2012.2 har fastslået, at alene omkostninger så som gebyrer, kurtage, stiftelsesprovision og stempelafgifter kan henholdsvis tillægges eller fradrages i gælden i forbindelse med erhvervelse/indfrielse af gælden efter den nævnte bestemmelse. Der skal ligeledes henvises til Højesterets dom af 27. januar 2014.

Under hensyn hertil og idet der ikke foreligger udgifter af denne karakter her, findes udgifterne i relation til aktieoptionen ikke at kunne indgå i opgørelse af gælden, som angivet i den tidligere kursgevinstlovs § 26, stk. 4.

Den påklagede afgørelse ændres herefter i overensstemmelse med ovennævnte.