Kendelse af 17-06-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Sagen drejer sig bl.a. om fradrag for diverse udgifter, herunder skattemæssige afskrivninger, ejendomsværdiskat og kørselsfradrag, beskatning af fratrædelsesgodtgørelse og formalitet vedrørende bl.a. høringsfrister.

Skatteankenævnet har i 2007 – 2009 godkendt fradrag for

befordringsudgifter på hhv. 6.152 kr., 6.324 kr. og 760 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har i 2009 beskattet klageren af fratrædelsesgodtgørelse på

270.112 kr. og har ikke godkendt fradrag for advokatudgifter på 3.125 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har ansat ejendomsværdiskatten på [adresse1]

i 2007 – 2009 til hhv. 7.100 kr., 7.100 kr. og 7.100 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for skattemæssige afskrivninger på

ejendommen [adresse1].

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har i 2007 godkendt fradrag for udgifter til udskiftning af

vindue på 11.331 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har i 2007 – 2009 godkendt fradrag for udgifter til opvarmning

af ejendommen [adresse1] på hhv. 7.540 kr., 8.090 kr. og 7.431 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har i 2007 – 2009 ansat privat andel af ejendomsskat på ejendommen

[adresse1] på hhv. 180 kr., 279 kr., 279 kr.

Landsskatteretten ansætter beløbene i overensstemmelse med SKATs

afgørelse til hhv. 667 kr., 788 kr. og 813 kr.


Skatteankenævnet har godkendt fradrag for skattemæssige afskrivninger på

[adresse2] i 2007 – 2009 på hhv. 28.652 kr., 22.921 kr., og 22.921 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har godkendt fradrag for udgifter til vedligeholdelse

og yderligere afskrivninger på udgifter, som er anset som forbedring

af driftsbygninger på [adresse2] i 2007 - 2009 på i alt hhv. 41.524 kr.,

35.535 kr. og 9.298 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for efterposteret

udgift i 2009 på 1.350 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet i 2007 – 2009 ikke godkendt fradrag for

udgifter til inventar på hhv. 2.406 kr., 2.065 kr. og 398 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har i 2007 forhøjet indkomsten med ikke

godkendt fradrag for udgifter til gødning på 45.000 kr., men har i

indkomståret 2008 nedsat indkomsten med 45.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har i 2009 godkendt fradrag for udgifter til

advokat på 3.400 kr. ekskl. moms.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for udgifter til

[virksomhed1] i 2007 – 2009 på hhv. 3.912 kr., 4.105 kr. og 4.333 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har i 2008 og 2009 godkendt fradrag for

afskrivning på dræningsanlæg på hhv. 19.678 kr. og 19.678 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har i 2007 og 2008 ikke godkendt fradrag for

udgifter til forsikring af privat indbo og forsikring og vægtafgift på [...] på i alt hhv. 2.763 kr. og 3.625 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Skatteankenævnet har godkendt fradrag for afskrivninger

på [...] (Mazda 626 1,8) i 2009 på 3.265 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.


Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1995 ejet ejendommen [adresse1], [by1], [by2]. Der er tale om en blandet ejendom med stuehusfordeling. Ejendommen har et vurderet areal på 260.760 kvm, svarende til ca. 26 ha. Klageren boede i de påklagede indkomstår i ejendommens stuehus og klagerens søn [person1] boede/bor i en forpagterbygning på ejendommen.

Klageren har siden 1978 ejet ejendommen [adresse3], [by1], [by2]. Der er tale om en blandet ejendom med et vurderet areal på 217.981 kvm. Ejendommen (bygninger og jord) udlejes til tredjemand.

Klageren har siden 2000 ejet 50 % af ejendommen [adresse2], [by1], [by2]. Der er tale om en blandet ejendom med et vurderet areal på 235.174 kvm. De resterende 50 % af ejendommen ejes af klagerens søn [person2]. [person2] bor i ejendommens stuehus med sin familie.

Af de indberettede oplysninger (R-75) fremgår bl.a. følgende oplysninger:

31. december 2009

[adresse4]

560 A-B

[adresse3]

[adresse2]

175

Ejendomsværdi

6.800.000 kr.

5.250.000 kr.

7.000.000 kr.

Stuehusværdi

2.145.000 kr.

1.293.000 kr.

1.802.300 kr.

Grundværdi

13.767 kr.

1.627.000 kr.

2.115.600 kr.

Ejendomsskat 2009

(100 %)

13.767 kr.

9.631 kr.

12.653 kr.

Ejerandel

100 %

100 %

50 %

Klageren er endvidere ejer af et sommerhus på [adresse5], [by3], som han har ejet side 1972. Ejendommen blev pr. 31. december 2009 vurderet til 1.850.000 kr.

Indtil den 30. september 2009 var klageren ansat i [finans1] A/S. [finans1] A/S har for perioden 1. januar 2009 – 30. september 2009 indberettet en lønindkomst på 323.436 kr. I forbindelse med sin fratrædelse af sin stilling i [finans1] A/S modtog klageren en fratrædelsesgodtgørelse på 270.112 kr.

Fratrædelsesgodtgørelse, advokat og kørselsfradrag

Sagens oplysninger

Fratrædelsesgodtgørelse og advokatudgifter

[finans1] A/S har indberettet, at klageren har modtaget jubilæums-/fratrædelsesgodtgørelse på 270.112 kr., og at banken har indbetalt 121.361 kr. på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Klageren har i 2009 selvangivet, at han netto har modtaget en fratrædelsesgodtgørelse på 148.751 kr. (270.112 kr. – 121.361 kr.).

SKAT har den 16. marts 2011 truffet afgørelse, om at klageren skal beskattes af 270.112 kr., og at klageren skal have fradrag for én indbetaling til en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 121.361 kr.

Af årsopgørelse nr. 1 for 2009, der er udskrevet den 12. april 2011 på grundlag af SKATs afgørelse af 16. marts 2011, fremgår, at fratrædelsesgodtgørelsen på 270.112 kr. indgår i den skattepligtige indkomst efter arbejdsmarkedsbidrag på 11.900 kr. og bundfradrag på 8.000 kr. med 129.491 kr.

I forbindelse med fratrædelse af sin stilling i [finans1] A/S afholdte klageren udgifter til advokatfirmaet [virksomhed2] på 3.125 kr. Udgiften er fratrukket som en driftsudgift i virksomheden. Af fakturateksten fremgår: ”Opsigelse – [finans1] A/S.” Endvidere fremgår, at salæret vedrører juridisk rådgivning i henhold til et brev af 15. maj 2009, som ikke er fremlagt.

Befordringsudgifter/kørselsfradrag

Klageren har i 2007 – 2009 fratrukket udgifter til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted i [finans1] A/S [by4] med hhv. 15.219 kr., 14.768 kr. og 1.881 kr. Det er oplyst, at afstanden mellem sædvanlig bopæl og arbejdssted har udgjort 40 km tur retur. Antallet af arbejdsdage udgjorde i 2007 – 2009 hhv. 216 dage, 216 dage og 25 dage.

Klageren har selvangivet befordringsfradrag svarende til 40 km tur retur. Klageren har ikke foretaget reduktion/fradrag for de første 24 km pr. dag.

SKAT har godkendt befordringsfradrag i 2007 – 2009 på hhv. 6.152 kr., 6.324 kr. og 760 kr. Det godkendte fradrag er opgjort således:

2007

1,78 kr. pr. km for 16 km (40 km – 24 km) i 216 dage

6.152 kr.

2008

1,83 kr. pr. km for 16 km i 216 dage

6.324 kr.

2009

1,90 kr. pr. km for 16 km i 25 dage

760 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Vedrørende klagen over beskatning af fratrædelsesgodtgørelsen, som klageren modtog fra [finans1] A/S i 2009, lægger nævnet til grund, at klager har modtaget 270.112 kr., og at 121.361 kr. heraf er indbetalt på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningsloven § 19. På klagers årsopgørelse nr. 1 for 2009 fremtræder bruttobeløbet på 270.112 kr., men i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 19 indgår beløbet på 121.361 kr. ikke i klagerens skattepligtige indkomst. Der er endvidere medregnet et bundfradrag på 8.000 kr. Klagerens fratrædelsesgodtgørelse er beregnet og beskattet korrekt. Skatteankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Skatteankenævnet stadfæster endvidere SKATs ændring af klagerens indkomst vedrørende befordringsfradrag. Efter praksis gives der kun fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejde for den befordring, der faktisk har fundet sted. Det er ikke godtgjort, at der har fundet daglig befordring sted i et større omfang end godkendt af SKAT. Det er heller ikke godtgjort, at afstanden mellem sædvanlig bopæl og arbejdsstedet er 25 km hver vej.

Advokatudgiften på 3.125 kr. har ingen relation til virksomhedens drift, og udgiften kan derfor ikke fratrækkes i virksomhedens resultat. Klageren har ikke selvangivet øvrige lønmodtageromkostninger i indkomståret 2009. Nævnet har derfor ikke godkendt fradrag i indkomsten som et lønmodtagerfradrag, da beløbet ikke overstiger beløbsgrænsen i ligningslovens § 9, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klageren skal kun beskattes af en fratrædelsesgodtgørelse på 148.751 kr. Det selvangivne fradrag for befordring mellem hjem og arbejde skal godkendes. Endvidere skal der godkendes fradrag for udgiften til advokat på 3.125 kr.

Bogføringen af fratrædelsesgodtgørelsen svarer til det udbetalte, hvordan SKAT har opfundet et ekstra fradrag er SKATs problem. Klageren har prøvekørt ruten mellem hjem og arbejdsplads. Afstanden er opmålt til 25 km hver vej. Det er helt udokumenteret, at afstanden hver vej kun er 20 km.

Landsskatterettens afgørelse

Af ligningslovens § 9 C, stk. 1, fremgår, at udgifter til befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Af ligningslovens § 9 C, stk. 2, fremgår, at fradrag dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, in fine fremgår, at den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse, til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden voterer for at stadfæste skatteankenævnets afgørelse vedrørende befordringsfradraget. Klageren har ikke godtgjort, at han er berettiget til et større befordringsfradrag end SKAT og skatteankenævnet har godkendt.

Et retsmedlem dissentierer. Retsmedlemmet voterer for at godkende et befordringsfradrag i 2007 – 2009 på hhv. 10.765 kr., 11.068 kr. og 1.330 kr., idet afstanden mellem den sædvanlige bopæl og arbejdsstedet ifølge KRAK er 26 km.

Retten træffer afgørelse efter stemmeflertallet og godkender et befordringsfradrag i 2007 – 2009 på hhv. 6.152 kr., 6.324 kr. og 760 kr. i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse.

Det er ubestridt, at klageren modtog en fratrædelsesgodtgørelse fra [finans1] A/S i 2009 på 270.112 kr., og at [finans1] A/S indbetalte 121.361 kr. på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Af årsopgørelse nr. 1 for 2009 fremgår, at klageren alene er blevet beskattet af nettobeløbet efter fradrag af pensionsindbetalingen, arbejdsmarkedsbidrag og bundfradrag. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

Udgiften til advokatfirmaet [virksomhed2] på 3.125 kr. er en privat udgift, og Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

Bygningsafskrivninger på ejendommen [adresse1], fradrag for vedligeholdelse af ejendommen [adresse1], ejendomsværdiskat og ejendomsskat [adresse1] samt udgifter til opvarmning af ejendommen

Sagens oplysninger

Skattemæssige afskrivninger

Klageren har i sin indkomstopgørelse for 2007 – 2009 fratrukket skattemæssige afskrivninger på bygninger på ejendommen [adresse1] på hhv. 57.641 kr., 37.342 kr. og 5.515 kr.

På ejendommen beliggende [adresse1] findes ifølge BBR-meddelelse af 13. april 2010 5 bygninger.

Bygning nr.

Areal ifølge BBR

Beskrivelse

1

182 kvm

Stuehus (560 A), beboes af klageren

2

553 kvm inkl. tagetage på 220 kvm, bygget sammen med bygning nr. 3

Bl.a. hestestald, fyrrum, vognport, bad

3

95 kvm

Forpagterbolig, beboes af klages søn

4

71 kvm

maskinhus

5

36 kvm

Garage til 2 biler

Ejendommen [adresse1] blev købt af klageren og klagerens far den 1. november 1986. Klagerens ejerandel var 80 %, mens de resterende 20 % var ejet af klagerens far.

Den 1. juli 1995 erhvervede klageren sin fars andel på 20 %.

Klageren har i sine selvangivelser for indkomstårene 2007-2009 opgjort afskrivningsgrundlagene for [adresse1] således:

Køb den 1. september 1986

Pristalsreguleret anskaffelsessum

1.284.121 kr.

Forlods afskrivninger

-269.149 kr.

Afskrivningsgrundlag

1.014.972 kr.

Køb den 1. juli 1995

Afskrivningsgrundlag

137.870 kr.

I indkomståret 2009 er anskaffelsessummen på 1.014.972 kr. fuldt ud afskrevet.

Af klagerens selvangivelse for 1995 fremgår, at afskrivningsgrundlaget på købet af 20 % af ejendommen i 1995 er opgjort ved at fordele købesummen på i alt 367.200 kr. på grund, bygninger og stuehus ud fra vurderingsoplysningerne for året således:

Vurdering

Købesum

Grundværdi

719.000 kr.

122.230 kr.

Forskelsværdi

811.000 kr.

137.870 kr.

Stuehusværdi

630.000 kr.

107.100 kr.

I alt

2.160.000 kr.

367.200 kr.

Beløbet på 137.870 kr. er fremkommet således: 811.000 kr./2.160.000 kr. x 367.200 kr.

Udgifter til vedligeholdelse

I indkomståret 2007 har klageren som en driftsudgift fratrukket udgifter på i alt 16.187,50 kr. vedrørende vedligeholdelse af forpagterboligen, som udlejes til klagerens søn. Udgiften er beskrevet ved en ordrebekræftelse fra [virksomhed3] A/S af 31. maj 2007. Af beskrivelsen i ordrebekræftelsen fremgår, at det bekræftes, at der er indgået aftale om levering af 2 fags palævinduer med 6 glasfelter pr. ramme, inkl. lavenergi samt maling med not for vinduesplade. Beløbet på 16.187,50 kr. er inkl. moms.

Ejendomsværdiskat

Ejendomsværdiskatten for f.eks. 2007 og 2008 er opgjort således:

Ejendom

Årsopgørelse nr. 1

Ansat af SKAT

2007

[adresse1]

0 kr.

7.100 kr.

[adresse3] (udlejet)

0 kr.

0 kr.

[adresse2] (medejer)

4.351 kr.

0 kr.

[adresse5] (sommerhus)

8.040 kr.

8.040 kr.

I alt

12.391 kr.

15.140 kr.

2008

[adresse1]

0 kr.

7.100 kr.

[adresse3] (udlejet)

0 kr.

0 kr.

[adresse2] (medejer)

4.351 kr.

0 kr.

[adresse5] (sommerhus)

8.040 kr.

8.040 kr.

I alt

12.391 kr.

15.140 kr.

Ejendomsværdiskatten for ejendommen [adresse1] er beregnet således:

10 promille af 1.037.610 kr.

10.376,10 kr.

2 promille nedslag af 1.037.610 kr., da ejendommen er erhvervet før 2. juli 1998

-2.075,20 kr.

4 promille nedslag af 1.037.610 kr., dog max. 1.200 kr.

-1.200 kr.

Ejendomsværdiskat

7.100,80 kr.

Beregningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten er den mindste værdi af stuehusværdi pr. 1. januar 2001 tillagt 5 %, stuehusværdi pr. 1. januar 2002 eller stuehusværdi pr. 1. oktober 2007. Beløbene udgør hhv. 1.037.610 kr., 1.165.900 kr. og 1.752.700 kr.

Klageren er i indkomstårene 2007 - 2009 blevet opkrævet følgende ejendomsskatter af ejendommen [adresse1] som han har fratrukket fuldt ud i sin indkomstopgørelse.

2007

2008

2009

Grundskyld (stuehus)

179,76 kr.

278,96 kr.

278,96 kr.

Grundskyld (land/skov)

12.309,84 kr.

12.876,87 kr.

13.488,18 kr.

I alt

12.489,60 kr.

13.155,83 kr.

13.767,14 kr.

SKAT har ansat privat andel af ejendomsskatter på ejendommen [adresse1] i 2007 – 2009 til hhv. 667 kr., 788 kr. og 813 kr.

På ejendommen [adresse1] er der en bygning (nr. 2), der er indrettet til hestestald. Klageren har ingen dyr/besætning på ejendommen. Det er oplyst, at hestestalden anvendes af klagerens søn, som lejer forpagterboligen. I lejeaftalen fremgår ingen oplysninger om, at lejemålet omfatter hestestald og fold.

Følgende fremgår af SKATs begrundelse:

”Privat andel af ejendomsskat for ejendommen [adresse1] ansættes til 2007: 180 kr., 2008: 279 kr. og 2009: 279 kr., jævnfør opkrævningen fra [by2] Kommune samt skønsmæssigt ansat for privat brug af jord til hestefold.

Grundskyld (land/skov), jf. opkrævning 2007: 12.310 kr., 2008:12.877 kr. og 2009: 13.488 kr. delt med vurderet areal (260.760 kvm – grund stuehus 8.000 kvm.) og gange skønsmæssig ansat 10.000 kvm hestefold.

Der henvises til ligningslovens § 14, stk. 2.

Skønsmæssig ansat privat andel for 2007 (180 kr. + 487 kr.)

667 kr.

Skønsmæssig ansat privat andel for 2008 (279 kr. + 509 kr.)

788 kr.

Skønsmæssig ansat privat andel for 2009 (279 kr. + 534 kr.)

813 kr.”

Udgifter til opvarmning af ejendommen [adresse1]

Klageren har i sin indkomstopgørelse for 2007 – 2009 fratrukket udgifter til opvarmning på hhv. 11.905 kr., 11.922 kr. og 10.951 kr. I SKATs sagsfremstilling er det beskrevet, at følgende arealer kan opvarmes:

Areal

Procentvis fordeling

Stuehus

182 kvm

55 %

Forpagterbolig

95 kvm

30 %

Fyrrum

15 kvm

5 %

Rum med bad og toilet

15 kvm

5 %

Rum til opbevaring

15 kvm

5 %

322 kvm

100 %

Arealerne er for så vidt angår stuehus og forpagterbolig i overensstemmelse med oplysninger i BBR-registret. For de øvrige mm er der tale om skønnede arealer.

Af lejeaftalen med klagerens søn [person1] fremgår, at det lejedes bruttoetageareal udgør ca. 100 kvm, og at lejemålet begynder den 1. februar 2002. Den månedlige leje udgør 5.000 kr. I § 5 er der sat kryds i rubrikken for nej, dvs. at udlejer ikke leverer varme. I § 11 er det bl.a. aftalt, at eventuel el-opvarmning af lejemålet betales af lejer efter regning fra [virksomhed4]. Såfremt der installeres anden varmeinstallation sker der betaling efter forbrugsmålere, som udlejer er forpligtet til at opsætte. I tilfælde af at udlejer opsætter anden varmeinstallation, kan udlejer opkræve á conto betaling vedrørende installationen. Det er aftalt, at á conto opkrævningen udgør 800,00 kr.

I 2003 blev der installeret et pillefyr.

Klageren har i sine regnskaber for 2007 – 2009 indtægtsført en månedlig leje på 5.000 kr. + 800 kr., dvs. 5.800 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Vedrørende skattemæssig afskrivning på ejendommen [adresse1] bemærkes, at der er opgjort to samlede afskrivningsgrundlag på henholdsvis 1.014.972 kr. og 137.870 kr. I 2009 er afskrivningsgrundlaget på 1.014.972 kr. fuldt ud afskrevet. Afskrivningsgrundlagene er opgjort ved, at ejendommens anskaffelsessum er reduceret med den del af anskaffelsessummen, der kan henføres til grunden og stuehuset.

Der er ikke i selvangivelserne eller over for SKAT foretaget en fordeling af købesummerne på de enkelte bygninger, men det er oplyst, at fordelingen af købesummens fordeling blev drøftet med både [by5] kommune og [by2] Kommune, og at myndigheden accepterede, at forpagterboligen havde en værdi på 0 kr. Klager har ikke kunnet fremlægge materiale, der dokumenterer en fordeling af købesummen, eller materiale, der sandsynliggør, at drøftelserne har fundet sted.

Der er intet i selvangivelsen for 1995, der tyder på, at der er foretaget en fordeling af købesummen. Tværtimod tyder selvangivelsen på, at der i 1995 kun er foretaget en fordeling af købesummen på grund, stuehus og driftsbygninger som sådan. Det må derfor lægges til grund, at der er afskrevet på købesummen fra både 1986 og 1995 som om bygningerne nr. 2-5 udgjorde én bygning. Dette er i strid med afskrivningslovens § 14, stk. 1 og bør derfor korrigeres.

SKAT er imidlertid afskåret fra at foretage en fordeling af anskaffelsessummen på de enkelte bygninger, idet dette vil indebære et skøn (fordelingsskøn) over afskrivningsgrundlaget på købstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 3.

SKAT kan ændre afskrivningerne i det omfang, det skyldes en ændret vurdering af, hvilke arealer der har været benyttet til afskrivningsberettigede formål.

I bygning nr. 2 er 1. salen på 220 kvm ubestridt privat anvendt. SKAT har godkendt, at fyrrum og vognport anses for erhvervsmæssigt anvendt, hvilket nævnet ikke finder grundlag for at ændre. SKAT har anslået vognportens og fyrrummets areal til 45 kvm i alt. Da der ikke er fremlagt materiale, der giver grundlag for at ændre SKATs skøn.

Virksomheden kan have behov for at råde over et opvarmet rum til opbevaring. Det omhandlede rum (der ifølge klageren anvendes til opbevaring af sprøjter, gift mm.) er det eneste opvarmede rum, virksomheden råder over på adressen. Nævnet kan på denne baggrund godkende, at rummet anses for erhvervsmæssigt anvendt. Nævnet har efter en konkret vurdering set bort fra, at det ikke kan udelukkes, at der også opbevares private ting i rummet. SKAT har anset rummet for at indgå i varmefordelingen med 5 %, hvilket svarer til et areal på ca. 15 kvm.

Nævnet kan ikke godkende, at der afskrives på hestestalden, idet klagerens søn anvender stalden til ikke-afskrivningsberettiget formål. Klageren har ikke i øvrigt påvist, at hestestalden anvendes erhvervsmæssigt.

Klageren har heller ikke godtgjort, at toiletrummet og badet anvendes erhvervsmæssigt. Virksomheden har ingen ansatte, og det er ikke dokumenteret, at rummet er indrettet til toilet og bad i henhold til en offentlig forskrift.

SKAT har godkendt, at bygning nr. 4 på 71 kvm anvendes erhvervsmæssigt. Nævnet har ikke fundet grundlag for at ændre SKATs vurdering på dette punkt.

Nævnet har godkendt, at i alt 60 kvm af bygning nr. 2 anvendes erhvervsmæssigt.

Ved opgørelsen af driftsbygningernes arealer kan der ikke ses bort fra bygning nr. 3, der udlejes til beboelse. Det er ikke dokumenteret, at bygningen indgår i købesummen med 0 kr. Det har endvidere formodningen imod sig, at bygningen ikke repræsenterer/ikke har repræsenteret en værdi.

Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at bygning nr. 4 udelukkende anvendes til afskrivningsberettigede formål. Nævnet finder ikke grundlag for at ændre herpå. Bygning nr. 5 er en garage, der anvendes af klagerens søn til et ikke-afskrivningsberettiget formål, og der kan derfor ikke afskrives herpå.

Da det må lægges til grund, at der er afskrevet på bygningerne 2-5 som om de udgjorde en bygning, og da SKAT er afskåret fra at ændre dette, skal afskrivningerne således opgøres ud fra en forudsætning om, at bygningerne 2-5 udgør en bygning.

Nævnet har opgjort det afskrivningsberettigede areal til 131 kvm (60 kvm + 71 kvm) ud af 755 kvm.

Da det afskrivningsberettigede areal udgør mindre end 300 kvm., kan der ikke afskrives på ejendommen. Nævnet ændrer derfor SKATs afgørelse. SKAT har godkendt skattemæssige afskrivninger i 2007 – 2009 på hhv. 7.993 kr., 4.988 kr. og 765 kr. Nævnet godkender skattemæssige afskrivninger i 2007 – 2009 på hhv. 0 kr., 0 kr. og 0 kr.

Det er ikke dokumenteret, at udskiftningen af vinduerne i forpagterboligen skyldes en skade, der er opstået i klagerens ejertid. Udskiftning af punkterede ruder er endvidere en følge af almindeligt slid og ælde, jf. Højesterets dom af 26. august 2009 (SKM 2009.511).

Ved opgørelsen af fradrag for opsat vedligeholdelse skal der principielt tages højde for, at klageren ikke har ejet ejendommen 100 % siden 1995. SKAT har imidlertid ikke taget hensyn hertil, hvorfor nævnet også har set bort herfra.

Levetiden for trævinduer kan fastsættes til 30 år, jf. Højesterets dom af 26. august 2009 (SKM 2009.511).

Skatteankenævnet har godkendt fradrag på 11.331 kr. Beløbet er fremkommet som 21/30 af 16.188 kr. svarende til 11.331 kr.

Nævnet er enigt med SKAT i, at der skal beregnes ejendomsværdiskat af ejendommen [adresse1] A - B i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Nævnet kan desuden tilslutte sig SKATs opgørelse af ejendomsværdiskatten til 7.100 kr., der er opgjort i overensstemmelse med ejendomsværdiskattelovens §§ 4, 4 a, 5, 6 og 7.

Udgifter til ejendomsskatter er fradragsberettigede efter ligningslovens § 14, stk. 1. Det fremgår imidlertid af § 14, stk. 2, at dette ikke gælder, hvis ejendommen har tjent til bolig for ejeren. Hvis der er tale om et stuehus, er ejendomsskat vedrørende stuehuset ikke fradragsberettiget, hvis stuehuset har tjent til bolig for ejeren.

Nævnet er derfor enigt med SKAT i, at der ikke kan godkendes fradrag for ejendomsskatter vedrørende stuehuset på [adresse1] A, da stuehuset har tjent som bolig for klageren.

Sådan som sagen foreligger oplyst, lægger nævnet til grund, at hestefolden kun benyttes af klagerens søn, der lejer en del af ejendommen ([adresse1]). På denne baggrund kan der ikke fastsættes en privat andel af den del af ejendomsskatterne, der kan henføres til hestefolden.

SKAT har ikke forhøjet klagerens indkomst efter praksis om "objektiv udlejningsværdi" ved udlejning af hestefolden til klagerens søn. Nævnet har derfor ikke forhøjet klagerens indkomst på det punkt.

Nævnet har ansat privat andel af ejendomsskatter i 2007 – 2009 af ejendommen [adresse1] til hhv. 180 kr., 279 kr. og 279 kr.

Der kan kun godkendes fradrag for udgifter til varme for de erhvervsmæssigt anvendte arealer. Udgifterne til varme skal fordeles skønsmæssigt så præcist som muligt. Ud fra de foreliggende oplysninger, er det mest præcise skøn en fordeling af udgifterne med udgangspunkt i størrelsen af de opvarmede arealer. Nævnet kan således ikke tilsluttes sig en fordeling med udgangspunkt i "antal personer". Der er ikke modtaget materiale, der giver grundlag for at ændre i SKATs opgørelse af de erhvervsmæssigt anvendte arealer. De erhvervsmæssigt opvarmerede arealer udgør forpagterboligen, fyrrummet og opbevaringsrummet på hhv. 95 kvm, 15 kvm og 15 kvm, i alt 125 kvm svarende til i alt 40 %. Skatteankenævnet ændrer SKATs afgørelse og godkender fradrag i 2007 – 2009 på hhv. 7.540 kr., 8.090 kr. og 7.430 kr. Beløbene er fremkommet således:

2007

30 % varme inkl. moms forpagterbolig

5.952,90 kr.

10 % varme ekskl. moms fyrrum og rum til opbevaring

1.587,45 kr.

7.540,45 kr.

2008

30 % varme inkl. moms forpagterbolig

6.386,93 kr.

10 % varme ekskl. moms fyrrum og rum til opbevaring

6.386,93 kr.

10 % varme ekskl. moms fyrrum og rum til opbevaring

1.703,18 kr.

8.090,11 kr.

2009

30 % varme inkl. moms forpagterbolig

5.866,58 kr.

10 % varme ekskl. moms fyrrum og rum til opbevaring

1.564,20 kr.

7.430,78 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten i 2007 – 2009 med hhv. 7.100 kr., 7.100 kr. og 7.100 kr. vedrørende ejendomsværdiskat på ejendommen [adresse1] nedsættes til 0 kr. Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af indkomsten vedrørende privat andel af ejendomsskat på ejendommen [adresse1] på hhv. 180 kr., 279 kr. og 279 kr. nedsættes til 0 kr. Klageren har endvidere nedlagt påstand om, at skatteankenævnets forhøjelse af indkomsten vedrørende privat andel af varme nedsættes til 0 kr. SKAT/skatteankenævnet kan ikke ændre et afskrivningsgrundlag, der er godkendt for mange år siden af [by5] Kommune og de selvangivne afskrivninger i 2007 – 2009 på hhv. 57.641 kr., 37.342 kr. og 5.515 kr. skal derfor godkendes.

Ejendomsværdiskatten er beregnet forkert. Det har klageren gentagne gange påtalt. Fordelingen af varme mellem privat og erhverv fastholdes. Det er nødvendigt med et opvarmet rum til opbevaring af bl.a. sprøjtemidler. Maling skal også opbevares frostfrit. Det er korrekt, at sprøjtningen foretaget af en sprøjtestation, men det gør sig ikke gældende på arealer, hvor der vokser bjørneklo. Fremover vil fordelingen følge antallet af personer. Privat 1 person (20 %) og til drift 1 person (20 %). Forpagterbolig 60 % (3 personer).

Det er helt utroligt, at SKAT ikke i disse IT-tider ikke formår at påføre opkrævningerne, hvad der er fradragsberettiget og, hvad der ikke er fradragsberettiget.

Landsskatterettens afgørelse.

Af afskrivningslovens § 14, stk. 1, fremgår at skattemæssige afskrivninger på erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i afskrivningslovens kap. 3.

Af afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4, fremgår, at der ikke kan afskrives på erhvervsmæssigt benyttede bygninger, der anvendes til beboelse.

Af afskrivningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal.

Af afskrivningslovens § 19, stk. 4, fremgår, at anvendes under 25 pct. af bygningens etageareal til afskrivningsberettiget formål, herunder afskrivning efter § 14, stk. 3, kan der dog kun afskrives på bygningen, såfremt det nævnte etageareal udgør mindst 300 kvadratmeter.

Af afskrivningslovens § 19, stk. 5, fremgår, at er den del af bygningens samlede anskaffelsessum, der kan henføres til bolig, fastsat efter § 45, indgår denne del ikke i den del af anskaffelsessummen, der berettiger til afskrivning efter stk. 1. I andre tilfælde indgår i anskaffelsessummen efter stk. 1 ikke den del, der efter en ejerboligfordeling på ejendommen efter vurderingslovens § 33 kan henføres til ejerboligen. Tilsvarende medregnes etagearealet af denne bygningsdel ikke efter stk. 1.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra 1, fremgår, at driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, fremgår, at ejeren betaler ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom som nævnt i § 4 i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens litra b, 2. pkt. Ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, er dog ikke omfattet af ejendomsværdiskatteloven.

Af ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 3, fremgår at ejendomsværdiskatten omfatter Stuehuse til landbrugsejendomme mv. med tilhørende grund og have, for hvilke ejendomsværdien og grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeles på ejendommens stuehus mv. og på den øvrige ejendom.

Af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, fremgår, at som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 3, anvendes den laveste af følgende værdier:

1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

Af ligningslovens § 14, stk. 1, fremgår, at den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter, bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.

Af ligningslovens § 14, stk. 2, fremgår, at udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, ikke kan fradrages, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2. pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage.

Af ligningslovens § 14, stk. 3, fremgår, at begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret.

Det er ikke godtgjort, at arealkravet i afskrivningslovens § 19, stk. 4, er opfyldt, og Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse vedrørende skattemæssige afskrivninger.

Landsskatteretten lægger uprøvet til grund, at vinduesudskiftningen relaterer sig til forpagterboligen, som udlejes til klagerens søn. Efter praksis er udgifter til vedligeholdelse af bygninger, udgifter til udbedring af almindeligt slid og ælde i ejertiden. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at ændre skatteankenævnets skøn over den fradragsberettigede udgift, og stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse, hvorefter der godkendes et vedligeholdelsesfradrag på 11.331 kr.

Det er ikke godtgjort, at skatteankenævnets ansættelse af ejendomsværdiskatten på ejendommen [adresse1] er forkert, og Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse og ansætter ejendomsværdiskatten i 2007 – 2009 til 7.100 kr. i hvert af årene.

Den del af ejendomsskatten, der kan henføres til stuehuset på [adresse1], kan ikke fradrages. Det er kun godtgjort, at en mindre del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt. Det er ikke godtgjort, at hestestald og –fold er omfattet af lejeaftalen med klagerens søn, bl.a. derfor ansætter Landsskatteretten den ikke fradragsberettigede andel af ejendomsskatterne i 2007 – 2009 i overensstemmelse med SKATs opgørelse. Landsskatteretten forhøjer indkomsten i 2007 – 2009 med hhv. 667 kr., 788 kr. og 813 kr.

Landsskatteretten tiltræder skatteankenævnets grundlag for skønnet over den private andel af varmeudgifterne på ejendommen [adresse1], og stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

Fradrag for bygningsafskrivninger og vedligeholdelse m.v. af ejendommen [adresse2]

Sagens oplysninger

Bygningsafskrivninger

Ifølge BBR-meddelelse af 13. april 2010 findes der på ejendommen 5 bygninger.

Bygning nr.

Areal

Beskrivelse

1

148 kvm

Stuehus

2

213 kvm

Hestestald, kostald, garage/lager, ”sammenvokset” med bygning nr. 3, uden varmeinstallation

3

252

Anden bygning til landbrug (værksted), uden opvarmning

4

250 kvm

Anden bygning til landbrug, uden opvarmning

5

37 kvm

frit beliggende ”hønsehus/værksted”

Ejendommen [adresse2] er erhvervet pr. 15. oktober 2000 for 3.100.000 kr. Ejendommen ejes 50/50 af klagerens og klagerens søn ([person2]).

Den offentlige ejendomsvurdering for [adresse2] var pr. 1. januar 2000:

Ejendomsværdi

2.500.000 kr.

Heraf grundværdi

728.500 kr.

Heraf stuehusværdi

750.900 kr.

Klageren og klagerens søn har opgjort afskrivningsgrundlaget til 632.772 kr. Afskrivningsgrundlaget er opgjort således:

Anskaffelsessum for ejendommen

3.100.000 kr.

Heraf stuehusværdi (750.900 kr./2.500.000 kr. x 3.100.000 kr.)

-931.116 kr.

Heraf grundværdi (728.500 kr./2.500.000 kr. x 3.100.000 kr.)

-903.340 kr.

Værdi af driftsbygninger

1.265.544 kr.

Klagerens andel heraf udgør

632.772 kr.

I regnskabet for indkomståret 2009 er afskrivningsgrundlaget fordelt på driftsbygningerne således, at 411.522 kr. er henført til bygning nr. 2 og 3, 221.250 kr. er henført til bygning nr. 4, mens der ikke er henført en del af anskaffelsessummen til bygning nr. 5.

Vedligeholdelsesudgifter

I regnskabet for 2007 er der på konto 7430 (vedligeholdelse driftsbygninger) medregnet udgifter på i alt 76.669,41 kr.

SKAT har gennemgået udgifterne, og har fordelt udgifterne mellem udgifter til forbedring og vedligeholdelse i 2007 således:

Beløb

Forbedring

Vedligeholdelse

Maling

345,90 kr.

345,90 kr.

Stampet kalk

316,00 kr.

316,00 kr.

Bilag 193, vedr. [x1], [adresse2], ombygning af staldbygning

Cement, fundsblokke, armerings stål, arbeidsløn mv.

49.166,79 kr.

49.166,79 kr.

Bilag 194, [virksomhed5], levering af materialer til [x1], ærtesten, grus og vasket murgrus.

5.135,00 kr.

5.135,00 kr.

Maling

732,80 kr.

732,80 kr.

Bilag 224, [virksomhed5], levering af materialer til [x1], grus og vasket grus.

2.480,00 kr.

Forsikringsskade, indbrud, låse

1.992,92 kr.

1.992,92 kr.

Bilag 292, [virksomhed6], levering og montering af port, [x1]

16.500,00 kr.

16.500,00 kr.

0,00 kr.

I alt

76.669,41 kr.

73.281,79 kr.

3.387,62 kr.

På konto 7431 ([adresse2]) er der i 2007 medregnet udgifter på i alt 272.860,90 kr., heraf har SKAT anset 269.789,10 kr. som forbedringsudgifter og 3.071,80 kr. som vedligeholdelsesudgifter.

Af klagerens regnskab for 2007 fremgår, at 180.917,07 kr. af de afholdte udgifter på i alt 349.530,41 kr., er overført til klagerens søn.

SKAT har gennemgået udgifterne og har fordelt udgifterne mellem forbedring og vedligeholdelse i 2008 således:

2007

Beløb

Forbedring

Vedligeholdelse

Bilag 88, [person3], opsætning af planker for isolering

18.315,00 kr.

18.315,00 kr.

Bilag 152, [person3], udskiftning af

beklædning på trimpel på staldlænge

46.680,00 kr.

46.680,00 kr.

Bilag 179, levering af ærtesten og nøddesten

3.071,80 kr.

3.071,80 kr.

Bilag 310, [person3], udskiftning af trimpel på staldbygning

33.333,00 kr.

33.333,00 kr.

Bilag 331, [person4], Vedr. [adresse2], renovering af staldbygning, støbe sidste sokkel, gulv sten, isolere, støbe slidelag, mure leca og sokkel under port

126.715,80 kr.

126.715,80 kr.

Bilag 331, [virksomhed7], understøtning af loft samt ændring af stål

37.485,00 kr.

37.485,00 kr.

Bilag 331, [virksomhed8] vognmand, levering af beton

2.179,50 kr.

2.179,50 kr.

Bilag 331, A/S [virksomhed9], støbeforskalling

5.080,80 kr.

5.080,80 kr.

0,00 kr.

I alt

272.860,90 kr.

269.789,10 kr.

3.071,80 kr.

Udgifterne er fordelt således mellem klageren og klagerens søn:

Konto 7430, fratrukket i alt

76.669,41 kr.

Konto 743, fratrukket i alt

272.860,90 kr.

Udgifter i alt

349.530,31 kr.

Overført til klagers søn, konto 7430

39.058,72 kr.

Overført til klagers søn, konto 7431

141.858,35 kr.

Overført til klagers søn i alt

180.917,07 kr.

Klagers andel udgør herefter

168.613,24 kr.

Godkendt som 100 % vedligehold af SKAT

3.387,62 kr.

Godkendt som 100 % vedligehold af SKAT

3.071,80 kr.

I alt

6.459,42 kr.

SKAT har ansat forbedringsudgifterne til

-

162.153,82 kr.

SKAT har godkendt fradrag for en forholdsmæssig andel af forbedringsudgifterne på 162.153,82 kr. som opsatte/udskudte vedligeholdelsesudgifter og har godkendt fradrag for 28.376 kr., svarende til 7/40 af 162.149,58 kr. SKAT har overført et beløb på 133.773,58 kr. til skattemæssig afskrivning på bygning nr. 2 og 3 som en ombygningsudgift, og har godkendt fradrag i 2007 som afskrivning på ombygning på i alt 6.689 kr. Efter samme principper har SKAT i 2008 og 2009 godkendt yderligere afskrivninger på hhv. 9.298 kr. og 9.298 kr.

I regnskabet for 2008 er der på konto 7430 (vedligeholdelse driftsbygninger) medregnet udgifter på i alt 3.273,16 kr. SKAT har ikke foretaget ændringer heraf.

På konto 7431 ([adresse2]) er der i 2008 bogført udgifter på i alt 244.092,38 kr.

SKAT har i 2008 fordelt udgifterne mellem vedligeholdelse og forbedring således:

2008

Beløb

Forbedring

Vedligeholdelse

Bilag 24, [virksomhed3] A/S

2.750,00 kr.

2.750,00 kr.

Maling

604,80 kr.

604,80 kr.

Kalkbinder

285,60 kr.

285,60 kr.

Bilag 146, [virksomhed10] ApS, 12,5 kubikmeter beton

13.089,37 kr.

13.089,37 kr.

Bilag 147, A/S [virksomhed9], rionet og sundolit isolering

15.182,56 kr.

15.182,56 kr.

Bilag 160, A/S [virksomhed9], fundblokke og cement

8.729,25 kr.

8.729,25 kr.

Bilag 162, [virksomhed5]

3.492,00 kr.

3.492,00 kr.

Bilag 164, [virksomhed8] Vognmand, levering af ærtesten og nøddesten

6.061,80 kr.

6.061,80 kr.

Bilag 169, A/S [virksomhed9], krydsfiner og strandgrus

11.436,50kr.

11.436,50 kr.

Bilag 170, kamstål i 10 og 12 mm

479,70 kr.

479,70 kr.

Vinduesmaling

317,04 kr.

317,04 kr.

Bilag 190, [virksomhed5]

1.977,00 kr.

1.977,00 kr.

Bilag 191, [virksomhed8] Vognmand, levering af beton

3.262,74 kr.

3.262,74 kr.

Bilag 194, A/S [virksomhed9], kamstål 8 mm, 204 m

457,00 kr.

457,00 kr.

Maling

359,20 kr.

359,20 kr.

Bilag 42, [person4], svinestald syd og loen, arbejdstimer

165.732,66 kr.

165.732,66 kr.

Efterpostering 9910, [virksomhed11], bilag 18 i 2009, skot, HE-profiler

6.644,76 kr.

6.644,76 kr.

Efterpostering 9910, [virksomhed8], bilag 23 i 2009 – levering af ærtesten

3.230,40 kr.

3.230,40 kr.

0,00 kr.

I alt

244.092,38 kr.

242.525,74 kr.

1.566,64 kr.

Af beløbet på 244.092,38 kr., er 119.474,02 kr. overført til klagerens søn, og klageren har ved sin indkomstopgørelse fratrukket 124.618,36 kr.

SKAT har opgjort klagerens andel af forbedringsudgifterne på 242.525,74 kr. til 123.351,72 kr. (242.525,74 kr. – 119.474,02 kr.) SKAT har godkendt fradrag for opsat vedligeholdelse på 24.670,34 kr. (8/40 af 123.351,72 kr.). SKAT har i 2008 godkendt fradrag for vedligeholdelse på i alt 25.937 kr.

24.670,34 kr. + 1.566,64 kr. udgør rettelig 26.236,98 kr.

SKAT har godkendt afskrivning på ombygningsudgifter i 2008 på 4 % af hhv. 49.340 kr. og 49.340 kr. og afskrivning på ombygningsudgifter afholdt i 2007, i alt for 2008 9.298 kr.

I 2009 har SKAT godkendt fradrag for ombygningsudgifter afholdt i 2007 og 2008 på i alt 9.298 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der i købsaftale eller lignende er foretaget en fordeling af anskaffelsessummen på de enkelte bygninger, eller at der tidligere er foretaget en fordeling anskaffelsessummen i regnskaber og selvangivelser. Det er heller ikke dokumenteret, at der er foretaget en fordeling, der tidligere er tiltrådt af SKAT.

Som følge af ovenstående må det lægges til grund, at der siden købet af ejendommen er afskrevet på ejendommen, som om bygningerne nr. 2 - 5 udgjorde en bygning. Dette er i strid med afskrivningslovens § 14, stk. 1 og bør derfor korrigeres.

Der er mellem SKAT og klageren enighed om, at bygning nr. 3 og 4 udelukkende anvendes til afskrivningsberettigede formål. Nævnet finder ikke grundlag for at ændre herpå.

Nævnet mener ikke, der ved opgørelsen af driftsbygningernes arealer kan ses bort fra bygning nr. 5, der ikke er revet ned og ifølge det oplyste rent faktisk har været anvendt af klageren.

SKATs skøn, hvorefter 50 % af bygningen anses for anvendt til afskrivningsberettiget formål, er efter nævnets opfattelse udtryk for et forsigtigt skøn, og nævnet finder derfor heller ikke grundlag for at ændre herpå.

Skatteankenævnet har opgjort det afskrivningsberettigede areal på de 5 bygninger således:

Bygning nr.

Areal ifølge BBR

Anvendelse

Afskrivningsberettiget areal

2

213 kvm

75 % erhverv

160 kvm

3

252 kvm

100 % erhverv

252 kvm

4

250 kvm

100 % erhverv

250 kvm

5

37 kvm

50 % erhverv

19 kvm

I alt

752 kvm

681 kvm

Anskaffelsessum for ejendommen

3.100.000 kr.

Heraf stuehusværdi (750.900/2.500.000 x 3.100.000)

-931.116 kr.

Heraf grundværdi (728.500/2.500.000 x 3.100.000)

-903.340 kr.

Værdi af driftsbygninger udgør herefter

1.265.544 kr.

Afskrivningsberettiget andel heraf, jf. afskrivningslovens § 19, 681/752

1.146.058 kr.

Klagers andel heraf (50 %)

573.029 kr.

Afskrivninger, indkomståret 2007, 5 %

28.652 kr.

Afskrivninger, indkomståret 2008, 4 %

22.921 kr.

Afskrivninger, indkomståret 2009, 4 %

22.921 kr.

Ved afgørelsen af om der er tale om en vedligeholdelses- eller forbedringsudgift, tages der udgangspunkt i ejendommens tilstand på tidspunktet for erhvervelsen. Hvis ejendommen efter afholdelsen af udgiften er sat i en bedre stand end ved erhvervelsen, vil udgiften helt eller delvist være en ikke-fradragsberettiget forbedringsudgift. Da der heller ikke foreligger dokumentation for ejendommens tilstand på erhvervelsestidspunktet eller umiddelbart forud for istandsættelsesarbejderne, må der derfor nødvendigvis blive tale om et groft skøn over hvilke udgifter, der skatteretligt skal anses som henholdsvis forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter. Nogle af de afholdte udgifter kunne være udgifter til forbedring -f.eks. udgiften til vognport samt isolering. I bilag 193 er der endvidere faktureret for "omforandring af staldbygning". Det kan dog ikke umiddelbart afgøres, i hvilket omfang der er tale om forbedringer, da der som nævnt ikke er dokumentation for ejendommens tilstand inden istandsættelsesarbejderne. Det er nævnets opfattelse, at den overvejende del af udgifterne må anses som almindelig vedligeholdelse f.eks. reparation af gulve og understøtning af loft. Endvidere må en del af murerarbejdet også antages at være almindelig vedligeholdelse.

Det kan dog ikke lægges til grund, at alle udgifterne er afholdt til udbedring af slid og ælde i klagerens ejertid. Nævnet har derfor ikke ændret SKATs skøn over de fradragsberettigede udgifter. Nævner har dog i 2008 godkendt et yderligere fradrag på 300 kr. på grund af, at SKAT har begået en sammentællingsfejl.

Nævnet har stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende fradrag for efterposteret udgift på 1.350 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for skattemæssige afskrivninger i 2007 – 2009 på [adresse2], [by2] på hhv. 31.638 kr., 31.638 kr. og 25.311 kr. Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til vedligeholdelse af ejendommen i 2007 og 2008 på hhv. 168.613 kr. og 124.618 kr. I 2009 skal der godkendes fradrag for en efterpostering på 1.350 kr.

På ejendommen er der to driftsbygninger og ikke tre, som påstået af SKAT. Den tredje bygning er en gammel værdiløs smedie uden tilkørselsforhold, som ikke har været anvendt i mange år. Den er en faldefærdig ruin. Bygningen indgår ikke i købesummen, og det selvangivne afskrivningsgrundlag af afskrivninger fastholdes.

Udgifterne til vedligeholdelse af ejendommen er rene vedligeholdelsesudgifter. Der er ikke foretaget nybyggeri eller driftsmæssige ændringer. Der er ikke bygget en ny kornlade, men alene sket reparation af itu kørte gulve. Det oprindelige gulv var udført med et lag af håndlagte drænrør som isolering og kapilær brydende lag med beton som slidlag. Dette er repareret og udskiftet med et nyt betongulv. Der er sket reparation efter gentagne stormskader på tage, porte og trempler. Skaderne er ikke anmeldt til forsikringsselskabet, idet det bedre kunne betale sig at reparere skaden selv. Det kan ikke betale sig at anmelde en skade, hvis skaden har en værdi under 50.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Af afskrivningslovens § 14, stk. 1, fremgår at skattemæssige afskrivninger på erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning efter reglerne i afskrivningslovens kap. 3.

Af afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 4, fremgår, at der ikke kan afskrives på erhvervsmæssigt benyttede bygninger, der anvendes til beboelse.

Af afskrivningslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at anvendes kun en del af en bygning til formål, der berettiger til afskrivning efter § 14, kan der kun afskrives på den del af anskaffelsessummen, der forholdsmæssigt svarer til den nævnte bygningsdels etageareal.

Af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra 1, fremgår, at driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der er ikke fremkommet oplysninger, der giver anledning til, at Landsskatteretten ændrer skatteankenævnets afgørelse vedrørende skattemæssige afskrivninger på ejendommen [adresse2], og Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Ejendommen er anskaffet i 2000. Udgifter, der bringer ejendommen i bedre stand end ved erhvervelsen, anses skattemæssigt for forbedringsudgifter, der ikke er fradragsberettigede efter statsskattelovens regler. Fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter er udgifter, der er en følge af almindelig slid og ælde i ejertiden.

Det er i øvrigt ikke godtgjort, at der er grundlag for at ændre skatteankenævnets skøn over, hvilke udgifter, der er medgået til forbedring af ejendommen og til vedligeholdelse af ejendommen, og Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse, hvorefter der godkendes fradrag for udgifter til vedligeholdelse i 2007 – 2009 og yderligere afskrivninger på [adresse2] i overensstemmelse med skatteankenævnets afgørelse. Landsskatteretten stadfæster endvidere forhøjelsen af indkomsten vedrørende efterposteret udgift på 1.350 kr., idet udgiften er bogført 2 gange.

Fradrag for udgifter til vedligeholdelse af dræningsanlæg, inventar, gødning, tørring, sikringsanlæg og og advokat

Sagens oplysninger

I regnskabet for 2008 har klageren udgiftsført udgifter til udførelse af dræn på [adresse1] på i alt 116.980 kr. Udgifterne er beskrevet ved 3 fakturaer på hhv. 45.800 kr., 37.180 kr. og 34.000 kr. Fakturaen på 37.180 kr. vedrører montering af drænbrønd på [adresse2], og halvdelen af udgiften er overført til klagerens søn. Udgiften på 34.000 kr. vedrører udførelse af dræn på [adresse3].

SKAT har stikprøvevis gennemgået de udgifter, der er bogført på konto for inventar. På kontoen er i 2007 bl.a. bogført udgifter til termostøvler, fiberpels bukser, ghettoblaser, foldeanker, mælkebøttefjerner, ædeltræsolie, dørstopper, cykelophæng, 2 stk. Bulloch Overall, lætelt til strand, massagebold, gaveæske, elventilator, dørstop, fleecejakker og pilotjakke på i alt 1.811,84 kr. SKAT har endvidere ikke godkendt fradrag for udgifter på i alt 1.248,75 kr. på grund af manglende bilag, i alt har SKAT ikke godkendt fradrag for udgifter på i alt 3.061 kr.

I 2008 har SKAT ikke godkendt fradrag for udgifter til grimmesæt, [virksomhed12], [virksomhed13] og [virksomhed14] på i alt 2.025,28 kr. Der er kun bilag for udgift på 40,00 kr. til grimmesæt.

I 2009 har SKAT ikke godkendt fradrag for udgifter på hhv. 788 kr. vedrørende reservedele købt hos [...dk] og udgifter på 397,60 kr. vedrørende køb af ædeltræsolie og elventilator.

I 2007 er der udgiftsført 45.000 kr. vedrørende køb hos [virksomhed15] til senere levering.

I 2007 er der sket dobbeltbogføring af en udgift på 6.790 kr. vedrørende tørring. Der er bevismæssig usikkerhed, om der er sket tilbageførsel. Skatteankenævnet har godkendt fradrag for udgiften.

I 2007 - 2009 er der udgiftsført udgifter til sikringsanlæg hos [virksomhed1] på hhv. 3.912,43 kr., 4.105,40 kr. og 4.333,10 kr. Udgifterne er beskrevet ved PBS meddelelser.

I 2008 har klageren fratrukket udgift til [virksomhed16] A/S på 6.886,74 kr. ekskl. moms. Af fakturateksten fremgår, at udgiften vedrører opmåling af adgangsvejen til [adresse1] og udfærdigelse af plan nr. 01. I 2009 har klageren endvidere fratrukket en udgift på 4.250 kr. ekskl. moms til [virksomhed16] A/S vedrørende møder med klageren, telefon med klageren, [person5] og klagerens advokat, kontakt med [...] samt brev med CD-rom til [person5] og klagerens advokat.

I 2009 har klageren fratrukket udgift til advokatfirmaet [virksomhed2] på 9.375 kr. inkl. moms. Af fakturateksten fremgår, at udgiften vedrører ”Vejret”, oprettelse og journalisering, gennemgang af materiale, juridiske overvejelser, korrespondance med [by2] Kommune og [virksomhed16] A/S, telefoniske drøftelser og møder på advokatens kontor. Udgiften ekskl. moms udgør 7.500 kr.

I 2009 har klageren endvidere fratrukket udgift til landinspektør ekskl. moms på 4.250 kr., som skatteankenævnet har godkendt fradrag for.

Skatteankenævnets afgørelse

Udgifter til dræn kan afskrives efter afskrivningslovens § 27 med 20 % årligt. Det er ikke fremlagt dokumentation for, at udgifterne er afholdt som følge af en pludselig skade. Klageren er opfordret til at fremlægge dokumentation herfor. Klagerens andel af de samlede udgifter udgør 98.390 kr. Skatteankenævnet har godkendt fradrag på 19.678 kr. i 2008 og 2009.

I 2007 har skatteankenævnet godkendt fradrag på i alt 655,20 kr. vedrørende arbejdstøj, og skatteankenævnet har derfor ændret SKATs forhøjelse af indkomsten til 2.406 kr. Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse vedrørende udgifter til vedligeholdelse i 2008. I 2009 har skatteankenævnet godkendt udgifter til køb af reservedele til traktor, og skatteankenævnet har nedsat SKATs forhøjelse af indkomsten fra 1.186 kr. til 398 kr.

Skatteankenævnet er enigt med SKAT i, at udgiften til gødning på 45.000 kr. ikke kan fratrækkes i 2007. I 2008 har skatteankenævnet godkendt et fradrag på 45.000 kr.

Det er ikke godtgjort, at udgiften til sikringsanlæg er erhvervsmæssig begrundet (sikre dieseltanken), og skatteankenævnet har derfor stadfæstet SKATs forhøjelse af indkomsten i 2007 med 3.912 kr.

Det er godtgjort, at udgifterne til landinspektør og advokat i 2008 og 2009 er erhvervsmæssige, og skatteankenævnet har godkendt fradrag for udgifterne ekskl. moms. Det godkendte fradrag i 2008 udgør 6.887 kr. Det godkendte fradrag i 2009 udgør 11.750 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til anlæg af dræn i 2008 på 98.390 kr. De selvangivne udgifter til inventar skal godkendes. Der skal godkendes fradrag for udgifter til gødning i 2007 på 45.000 kr. Der skal godkendes fradrag for udgifter til sikringsanlæg i 2007 – 2009 på hhv. 3.912 kr., 4.105 kr. og 4.333 kr. Advokatudgiften i 2009 på 9.375 kr. skal godkendes fratrukket inkl. moms.

Der er sket reparation af eksisterende drænrør. Udgifterne til inventar er alle driftsrelaterede udgifter. Udgiften til gødning er klagerens udgift 100 %. Sikringsanlægget overvåger adgangen til ejendommen og dermed også olietanken.

Landsskatterettens afgørelse

Af afskrivningslovens § 27, stk. 1, fremgår, at udgifter afholdt til opførelse af dræningsanlæg og jordfaste dele af markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter afskrives med indtil 20 pct. årligt i den skattepligtige indkomst fra og med det indkomstår, hvori anlægget er færdiggjort og benyttes erhvervsmæssigt. Det er en betingelse, at anlægget og den bedrift, som anlægget skal tjene, har samme ejer, jf. dog stk. 2.

Landsskatteretten lægger til grund, at der ikke er klaget over udgifter til tørring i 2007 på 6.790 kr. og udgifter til landinspektør i 2008 og 2009 på hhv. 6.887 kr. og 4.250 kr., idet skatteankenævnet har godkendt fradrag for de omhandlede udgifter.

Landsskatteretten lægger til grund, at klageren i 2007 forudbetalte en leverance på gødning, der skulle leveres i 2008. Skatteankenævnet har godkendt fradrag for udgiften i leveringsåret, og Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse, hvorefter fradraget periodiseres til 2008.

Skatteankenævnet har godkendt, at klagerens andel af udgifterne til dræning kan afskrives med 20 % årligt. Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Det er ikke godtgjort, at de omhandlede udgifter i 2007 – 2009 på hhv. 2.406 kr., 2.065 kr. og 398 kr. er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, ligesom det ikke er godtgjort, at udgifter til sikringsanlæg ([virksomhed1]) i 2007 – 2009 på hhv. 3.912 kr., 4.105 kr. og 4.333 kr. og Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse.

Landsskatteretten godkender, at udgiften til advokat i 2009 er erhvervsmæssig og stadfæster skatteankenævnets afgørelse, hvorefter udgifterne er godkendt fratrukket ekskl. moms.

Fradrag for udgifter til forsikring af indbo, vægtsafgift vedr. [reg.nr.1] og afskrivninger på [reg.nr.2].

Sagens oplysninger

I 2007 har klageren fratrukket præmie vedrørende forsikring af privat indbo på 1.012 kr. I 2008 har klageren fratrukket 3.135 kr.

Klageren er i perioden 7. marts 2004 – 12. juni 2008 registreret som ejer af en BMW personbil med reg. nr. [reg.nr.1]. Klageren har fra 21. november 2006 endvidere været registreret som ejer af en Mazda 626 1,8 Sedan, som er købt for 95.000 kr. Klageren er herudover registreret som ejer af en traktor og en anhænger.

I klagerens regnskaber for 2007 – 2009 er de samlede biludgifter opgjort til hhv. 48.873 kr., 35.473 kr. og 26.680 kr., heraf har klageren anset 75 % af udgifterne som erhvervsmæssige og 25 % som private udgifter.

Udgifterne er i regnskabet konteret på følgende konti:

Konto

Tekst

2007

2008

2009

9601

Andel drift 25 % af de samlede udgifter

12.218 kr.

8.868 kr.

6.670 kr.

9604

Andel privat 75 %

36.655 kr.

26.605 kr.

20.010 kr.

100 %

48.873 kr.

35.473 kr.

26.680 kr.

9607

Brændstof

8.190 kr.

8.262 kr.

5.532 kr.

9609

Reparationer

0 kr.

4.082 kr.

0 kr.

9611

Vægtafgift

4.590 kr.

4.297 kr.

3.500 kr.

9612

Forsikringer

21.843 kr.

7.582 kr.

3.540 kr.

9919

Afskrivninger

14.250 kr.

14.250 kr.

14.250 kr.

I alt

48.873 kr.

38.473 kr.

26.822 kr.

I biludgifterne på 48.873 kr. i 2007 er der indeholdt udgifter til vægtafgift og forsikring på BMW´en på hhv. 2.840 kr. og 4.164 kr., i alt 7.004 kr. I biludgifterne på 38.473 kr. i indkomståret 2008 er medtaget hhv. 767 kr. og 1.192 kr., i alt 1.959 kr. til vægtafgift og forsikring på BMW´en.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst i 2007 og 2008 med hhv. 1.751 kr. og 489 kr. svarende til 25 % af udgifterne på hhv. 7.004 kr. og 1.959 kr.

Der er ikke ført kørselsregnskab.

SKAT har i overensstemmelse med klagerens forklaringer lagt til grund, at han alene har brugt Mazda´en, og at BMW´en er anvendt af klagerens søn.

SKAT har på et møde meddelt klageren, at han fremover kun kan forvente at få godkendt fradrag for erhvervsmæssig kørsel på grundlag af et dagligt ført og afstemt kørselsregnskab.

SKAT har på baggrund af klagerens selvangivelser og regnskaber opgjort den nedskrevne værdi af Mazda [reg.nr.2] bilen til 52.250 kr. pr. 1. januar 2009. 25 % af 52.250 kr. er opgjort til 13.062 kr. 25 % af 13.062 kr. udgør 3.265,62 kr. Klageren har fratrukket 3.562,50 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Da klageren ikke har anvendt BMW´en erhvervsmæssigt, kan der ikke godkendes fradrag for udgifter til vægtafgift og forsikring. Skatteankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Skatteankenævnet stadfæster endvidere SKATs forhøjelse af indkomsten i 2009 med 297 kr. (3.562,50 kr. – 3.265,62 kr.) vedrørende skattemæssige afskrivninger på Mazda´en.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der i 2007 og 2008 godkendes fradrag for udgifter til forsikring af indbo på hhv. 1.012 kr. og 3.135 kr. Klageren har nedlagt påstand om, at der i 2007 og 2008 godkendes fradrag for udgifter til forsikring og vægtafgift på hhv. 1.751 kr. og 490 kr. Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for afskrivninger på [reg.nr.3] på hhv. 3.562 kr. i 2009. Forsikringsudgifterne følger forsikringsselskabets fordeling. Biludgifterne følger de aftaler, der er mellem landboforeningerne og SKAT.

Landsskatterettens afgørelse

Af afskrivningslovens § 11, stk. 1, fremgår, at driftsmidler og skibe, som en skattepligtig benytter både til erhvervsmæssige og til private formål, skal afskrives særskilt for hvert enkelt driftsmiddel

Af afskrivningslovens § 11, stk. 2, fremgår, at afskrivning i anskaffelsesåret kan beregnes med indtil 25 pct. af anskaffelsessummen for driftsmidler omfattet af § 5, stk. 1. For hvert af de følgende indkomstår kan afskrivning beregnes efter 1. pkt. af det beløb, der henstår uafskrevet ved indkomstårets begyndelse (saldoafskrivning). Af den således beregnede afskrivning kan fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse i det pågældende indkomstår.

Landsskatteretten lægger til grund, at BMW´en ikke er anvendt erhvervsmæssigt i de omhandlede indkomstår. Allerede derfor kan der ikke godkendes fradrag for driftsudgifter på bilen. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse vedrørende fradrag for udgifter på BMW´en. Landsskatteretten stadfæster endvidere, at klagerens indkomst i 2009 er forhøjet med 297 kr. vedrørende ikke godkendt fradrag for afskrivninger. Der er bl.a. henset til, at der ikke er påvist fejl ved SKATs beløbsmæssige opgørelse af afskrivningsgrundlaget i 2009.

Formalitet og afvisning af klagepunkt

Sagens oplysninger

Klageren har i 2007 – 2009 i lighed med tidligere år selvangivet resultat af virksomhed. Klageren har anset udlejning af fast ejendom og drift af landbrug som én virksomhed. Omsætningen i landbrugsvirksomheden inkl. hektarstøtte er under 500.000 kr. årligt. Bortset fra ét enkelt år i de sidste 15 år har virksomheden givet underskud. Klagerens virksomhed blev af SKAT udtaget til kontrol, da virksomheden - ifølge SKAT - siden 1978 havde haft et skattemæssigt underskud på samlet 2.284.760 kr. før renter og 4.698.486 kr. efter renter. I brev af 16. april 2010 foreslog SKAT afholdelse af møde på virksomhedens adresse den 28. april 2010. Samtidig blev der indkaldt skatte- og momsregnskaber, regnskabsmateriale, bankkontoudtog, leje- og leasingkontrakter mm. I brev af 15. maj 2010 indsendte klagerens repræsentant kommentarer til SKATs brev. Det blev blandt andet gjort gældende, at en rentabilitetsvurdering af virksomheden skulle inkludere resultatet af udlejningsvirksomheden. Klager var forhindret i at deltage i et indkaldt/berammet møde den 28. april 2010, og der blev derfor aftalt et nyt møde den 19. maj 2010. Efter mødet den 19. maj 2010 bad SKAT om, at klageren fremsendte yderligere materiale. SKAT modtog diverse materiale fra klager den 2. august 2010.

Den 1. oktober 2010 udsendte SKAT forslag om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2007 - 2009. Indsigelsesfristen var fastsat til den 25. oktober 2010. Den 28. oktober 2010 modtog SKAT et brev fra klagerens repræsentant, hvori repræsentanten udbad sig kopi af diverse afgørelser m.v. Repræsentanten meddelte, at han ville komme med en indsigelse inden 4 måneder. I et brev af 3. november 2010 forlængede SKAT indsigelsesfristen til den 29. november 2010. Brevet var vedlagt kopi af afgørelser mm. Den 1. december 2010 modtog SKAT repræsentantens bemærkninger til det fremsendte forslag om at ændre indkomsten. Den 27. januar 2011 fremsendte SKAT en ny varsling om at ændre klagerens indkomst i 2007 – 2009. Fristen med at komme med indsigelser mod den varslede forhøjelse blev sat til den 21. februar 2011. I et brev af 18. februar 2011, der blev modtaget af SKAT den 22. februar 2011, bemærkede klagerens repræsentant, at "sagen ikke kunne realitetsbehandles" før 1) SKAT havde kommenteret de tidligere fremsendte 8 domme, 2) SKAT dokumenterede retsgrundlaget for at ændre [by5] Kommunes skønsmæssige fordeling af afskrivningsgrundlaget og 3) SKAT fremsendte afgørelser omhandlende rene planteavlsbrug på 125 tdr. land og derover.

SKAT besvarede repræsentantens brev af 18. februar 2011 den 2. marts 2011. I brevet meddelte SKAT, at SKAT ville fremsende en afgørelse, hvis SKAT ikke havde modtaget bemærkninger til SKATs forslag af 27. januar 2011 om at ændre klagerens indkomst i 2007 – 2009 inden den 14. marts 2011.

SKATs brev af 2. marts 2011 er poststemplet den 3. marts 2011. SKAT traf afgørelse den 16. marts 2011. Samme dag modtog SKAT et brev fra klagerens repræsentant. Brevet fra klagerens repræsentant er dateret den 12. marts 2011.

I et brev af 21. marts 2011 meddelte SKAT klagerens repræsentant, at SKAT havde truffet afgørelse i sagen, og at repræsentantens bemærkninger var indkommet for sent.

SKAT har sin afgørelse af 16. marts 2011 meddelt klageren, at såfremt at virksomheden i 2010 gav underskud efter driftsøkonomiske afskrivninger, kan klageren forvente, at SKAT med virkning fra indkomståret 2011 ikke vil godkende virksomheden som erhvervsmæssig.

Skatteankenævnets afgørelse

SKATs 2. forslag til ændring af skatteansættelsen for 2007 - 2009 (agterskrivelse) er dateret den 27. januar 2011 og indsigelsesfristen er fastsat til den 21. februar 2011. SKATs 2. forslag opfylder således bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Dette gælder også selvom forslaget eventuelt er fremsendt som B-post, idet fristen regnes fra brevets datering. Det gælder, selvom der er tale om omfattende ændringsforslag, idet klager i forvejen var bekendt med hovedpunkterne i ændringsforslaget, og idet klager tidligere var indrømmet flere fristforlængelser. SKATs brev af 2. marts 2011 er ikke betegnet som en agterskrivelse og har ikke efter sit indhold karakter af at være en agterskrivelse. Brevet af 2. marts 2011 forlængede dog indsigelsesfristen, deri forvejen var længere end de lovbestemte 15 dage.

Da klageren ikke indsendte indsigelser inden for den varslede (forlængede) frist, var SKAT berettiget til at træffe afgørelse i overensstemmelse med det udsendte forslag af 27. januar 2011.

SKATs afgørelse af 16. marts 2011 er derfor ikke ugyldig som følge af manglende opfyldelse af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2. Det er i øvrigt ikke godtgjort, at SKAT ikke har overholdt officialmaksimen.

SKATs varsling om, at SKAT muligvis fra og med indkomståret 2011 ikke vil godkende virksomheden som erhvervsmæssig, er ikke en afgørelse, hvorfor Skatteankenævnet afviser at tage stilling hertil

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig, fordi høringsfristen på min 14 dage ikke er overholdt. SKAT skal anerkende, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed og, at SKAT ikke kan ændre det for fremtiden. SKAT har sendt et brev dateret den 2. marts 2011. Brevet er først poststemplet den 2. marts 2011. Det er i brevet angivet, at bemærkninger til SKATs forslag skal være modtaget inden 14 dage. Klageren har kun haft 9 dage.

SKAT har forsøgt at dokumentere, at virksomheden ikke er erhvervsmæssig ved fremlæggelsen af 7 domme vedrørende ikke erhvervsmæssige ejendomme. Klagerens landbrugsejendomme hører til den kategori af ejendomme, som man kun kan erhverve, hvis en række krav er opfyldt. Disse ejendomme er egentlige landbrugsvirksomheder.

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, fremgår, at agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det samme gælder, i det omfang en selvangivelsespligtig har undladt at selvangive og ansættelsen som følge deraf skal ske skønsmæssigt. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven.

Af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 2, fremgår, at den selvangivelsespligtige m.v. samtidig skal underrettes om, at afgørelsen vil blive truffet som varslet, medmindre den pågældende over for told- og skatteforvaltningen fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod afgørelsen inden for en nærmere angivet frist, der ikke uden den pågældendes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. Har den selvangivelsespligtige m.v. ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan afgørelsen træffes som varslet uden yderligere underretning.

SKATs forslag om at ændre skatteansættelsen er dateret den 27. januar 2011 og fristen med at komme med bemærkninger er fastsat til den 21. februar 2011. I brevet, som er poststemplet den 3. marts 2011, blev fristen forlænget til den 14 marts 2011. Høringsfristerne i skatteforvaltningsloven er opfyldt for at komme med bemærkninger til et forslag om at ændre skatteansættelsen er overholdt.. SKAT har for de påklagede indkomstår godkendt, at landbrugsvirksomheden er erhvervsmæssig. SKATs varsling til klageren om, at SKAT eventuelt i 2011 vil anse landbrugsvirksomheden som ikke erhvervsmæssig virksomhed er processuel beslutning og ikke er afgørelse, der kan påklages. Det er i øvrigt ikke godgjort, at SKATs afgørelse i øvrigt er ugyldig på grund af formelle mangler, og Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse vedrørende samtlige klagepunkter bortset fra skatteankenævnets ansættelse af privat ejendomsskat på [adresse1], hvor Landsskatteretten ændrer skatteankenævnets afgørelse og ansætter privat andel af ejendomsskatten i 2007 – 2009 til hhv. 667 kr., 788 kr. og 813 kr.