Kendelse af 23-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-08-2019

Klagen vedrører bl.a. ikke godkendt fradrag for advokatudgifter, tab på debitorer, skønsmæssige forhøjelser og ikke godkendt fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed/stutterivirksomhed.

Indkomståret 2005

Yderligere afståelsessum vedr. ejendom, 47.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2007

Ikke godkendt fradrag for advokatudgifter vedr. retssag, 106.623 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2008

Ikke godkendt fradrag for advokatudgifter vedr. retssag, 228.817 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Ikke godkendt fradrag for tab på debitorer, 112.244 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Skønsmæssig forhøjelse vedr. arbejde for [virksomhed1] ApS, 420.283 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2009

Skønsmæssig forhøjelse, 513.325 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Ikke godkendt fradrag for underskud

for landbrugsvirksomhed/stutteri, 217.216 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Generelle oplysninger

Klageren blev uddannet som dyrlæge i 1977 og har været beskæftiget med drift af dyrlægevirksomhed i Danmark og Tyskland. Dyrlægevirksomhederne har primært beskæftiget sig med heste. Herudover er klageren ejer af 4 udlejningsejendomme og har indtil 2010 deltaget i interessentskabet [virksomhed2]. Klageren bor [adresse1] i [by1] og er også tilmeldt adressen [adresse2], [by2] i Tyskland. Klageren er samlevende med studerende [person1], som oppebærer SU fra Norge.

I perioden fra 1. januar 1988 til 1. oktober 2005 har klageren været medinteressent i [virksomhed3] I/S sammen med 3 andre dyrlæger, hvoraf 1 er udtrådt af interessentskabet pr. 1. januar 2005.

I foråret 2005 besluttede klageren at udtræde af [virksomhed3] I/S med virkning fra 1. oktober 2005. I forbindelse med klagerens udtræden opstod der en række tvister mellem de tilbageværende i interessentskabet og klageren, dels vedrørende den mellem parterne indgåede konkurrenceklausul, dels vedrørende opgørelsen af det økonomiske mellemværende mellem parterne.

Af den indgåede interessentskabskontrakt fremgik bl.a., at en part, der afstod sin andel af praksis til de øvrige interessenter, ikke indenfor de første 15 år måtte udøve eller være interessenti privat praksis indenfor et område på 25 km fra praksis tilhørssted. Uden for 25 km-området måtte der ligeledes ikke drives praksis hos klienter med en omsætning på mere end 75 gange honorarindtægten (mindstetakst) i landpraksis indenfor det sidste år inden interessentens ophør i praksis, medmindre der for disse var betalt en goodwill svarende til honorarindtægten det sidste år.

For overtrædelse af denne bestemmelse var der fastsat en konventionalbod på 100.000 kr., ligesom overtræderen skulle tilbagebetale den andel af goodwill, han ved fratræden måtte have fået udbetalt vedrørende den pågældende klient.

I september 2005 blev klageren ansat i en nystartet dyrlægeklinik i [by3], [virksomhed4]. Driftsbygningerne indgår som en integreret del af klagerens samlede virksomhed.

I praksis er de forskellige aktiviteter i klagerens landbrugsvirksomhed således så integrerede, at disse ikke kan anskues som separate virksomheder. Det er på den baggrund heller ikke korrekt at foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de forskellige aktiviteter, som SKAT har gjort.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er grundlag for en sådan opdeling af aktiviteterne i landbrugsvirksomheden, idet de pågældende aktiviteter er så integrerede, at der alene foreligger én og samme virksomhed i skattemæssig henseende. Vedrørende sondringen mellem om der foreligger en eller flere virksomheder henvises til Den juridiske Vejledning.

I forbindelse med sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klagerens repræsentant oplyst, at hestebeholdningen i 2009 har været i alt 19 heste bestående af 1 avlshingst (Chamør), 4 avlshopper, 1 føl, 2 x plage på 1 år, 2 x plage på 2 år, 1 x 3 årig hest samt 7 salgsheste.

Klageren har/er den reelle ejer af de 19 ovennævnte heste. Men som følge af de dagældende vaccinationsregler har klageren imidlertid alene været registreret som ejer af hingsten og de 4 avlshopper, mens klagerens samlever har været registeret som ejer af de resterende heste.

Ifølge de tidligere vaccinationsregler i Dansk Rideforbund (DRF) og Fédération Equestre Internationale (FEI) har det således ikke været tilladt, at den dyrlæge, der vaccinerede hesten, tillige var hestens ejer. Der henvises til vedlagte bestemmelse herom samt på bekræftelse fra dyrlæge, der tidligere har været chefkonsulent i DRF.

Der vedlægges dokumentation for salg af tre heste i 2009, salg af en hest i 2010 og salg af tre heste i

2012. Herudover vedlægges kopi af fakturaer fra DAKA.

Syn og skøn

Der har været foretaget syn og skøn i sagen for indkomståret 2009, hvor skønsmanden er anmodet om at vurdere, hvorvidt landbrugsvirksomheden i dette indkomstår ud fra en teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse blev drevet forsvarligt. Skønsmanden har besvaret dette spørgsmål bekræftende.

Skønsmanden har desuden konstateret, at landbrugsvirksomheden i alle årene (i perioden 2009–2015, bortset fra 2009), har givet et overskud væsentligt over nul.

Repræsentanten har på den baggrund konkluderet, at virksomhedens selvangivne resultat skal lægges til grund ved indkomstopgørelsen.

Ifølge SKAT har sammenligningsgrundlaget dog ikke været korrekt, idet der har manglet oplysninger i dette grundlag.

Med udgangspunkt i afgørelsen for indkomståret 2009 er følgende udgifter ikke medtaget i revisors opgørelse af sammenligningsgrundlaget ifølge SKAT:

Forskellen imellem de fremkomne resultater fra hhv. revisors nye opgørelse og SKATs opgørelse er herefter opgjort således:

*Resultat ifølge SKATs afgørelse for indkomståret 2009.

**Sammenligningstal for regnskabet for 2012 er anvendt ved specifikation af udgifter.

Det er herefter fortsat SKATs opfattelse, at landbrugsvirksomheden i indkomståret 2009 ikke er anlagt med rentabel drift for øje.

Repræsentanten har supplerende bemærket, at det af tidligere praksis kan udledes, at direkte omkostninger skal medtages ved opgørelsen af, om den pågældende aktivitet er erhvervsmæssig. Er der derimod tale om indirekte omkostninger, som i nærværende sag, kan disse ikke medregnes, idet det ikke er muligt at fordele omkostningerne på de enkelte aktiviteter. Som eksempel kan nævnes udgiften til telefon, der i det væsentligste anvendes i dyrlægevirksomheden, og øvrigt ikke kan fordeles på aktiviteterne efter antal samtaler.

Når der afholdes administrationsomkostninger på [adresse1] vil det også i nogle tilfælde være forbrug i klagerens dyrlægevirksomhed og tillige hos [virksomhed5] ApS, der bor til leje og deler kontor med klageren og hans virksomhed. Administrationsomkostningerne bliver bogført på enten ejendommen eller i dyrlægevirksomhedens regnskab afhængig af, hvorfra de bliver betalt.

Det er derfor ikke sikkert, at de også bliver forbrugt på den pågældende aktivitet. Det er derfor ikke muligt at foretage en objektiv fordeling af administrationsomkostningerne.

Vedrørende den årlige indtægt fra bortforpagtning af jorden er det klagerens klare opfattelse, at det er en indtægt, som skal medregnes ved opgørelsen af resultatet i landbrugsvirksomheden. Det skyldes bl.a., at selvom jorden er bortforpagtet til tredjemand, så har klageren rådighed over det meste af markarealet i efterårs- og vintermånederne, hvor markerne anvendes som folde til hestene. Den halvdel af jorden, der er udlagt til græs, har klageren rådighed over hele året Endvidere får klageren også halmen fra de bortforpagtede arealer til brug for hestene.

Til støtte for, at forpagtningsindtægten i en sådan situation skal medregnes ved opgørelsen af det samlede resultat for landbruget, skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. august 2010, j.nr. 09-00018,hvor der på tilsvarende vis som i nærværende sag var tale om en virksomhed baseret på forskellige aktiviteter, herunder bortforpagtning af jord, eget hestehold samt udlejning af hestebokse.

SKAT og Skatteankenævnet fandt, at skatteyderens landbrug skulle opdeles i flere virksomheder, dels bortforpagtning og dels opstaldning af heste og egne heste/stutteri. Virksomheden med opstaldning af heste og stutteri blev herefter ikke anset for erhvervsmæssigt, hvorfor underskud blev nægtet fradraget.

Landsskatteretten var ikke enig i denne vurdering og fastslog, at der var tale om en samlet virksomhed.

Videre kan der fra praksis på området henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. maj 2012, j.nr. 09-03632,hvor SKAT ligeledes var af den opfattelse, at der skulle ske en opdeling af driften i tre driftsgrene, men hvor Landsskatteretten fastslog, at der var tale om en samlet virksomhed med drift af opstaldning af heste, salg af heste og bortforpagtning af jord.

Det gøres gældende, at der også i nærværende sag er tale om så tæt integrerede driftsgrene, at der ikke bør foretages en opdeling i flere aktiviteter. I den forbindelse bør der særligt henses til, at den bortforpagtede jord delvis indgår i driften af hesteholdet i og med, at markerne anvendes som folde for hestene, samt den omstændighed, at klageren får halmen fra det bortforpagtede areal til brug for hestene.

På den baggrund er det klagerens opfattelse, at der ikke er grundlag for at udskille indtægten fra bortforpagtningen af jorden i en særskilt opgørelse. Tværtimod bør indtægten som i de ovenfor nævnte afgørelser indgå ved opgørelsen af det samlede resultat for landbruget.

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse har repræsentanten indsendt yderligere bemærkninger således:

”(...)

I skønserklæringen af den 6. juni 2017 har skønsmanden konstateret, at landbrugsvirksomheden blev drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt med den i 2009 valgte driftsform, jf. besvarelsen af spørgsmål 2.

Ligeledes har skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål 4 konstateret, at landbrugsvirksomheden har givet et overskud væsentligt over nul i alle år, bortset fra 2009. I den forbindelse er der henset til samtlige aktiviteter i virksomheden, jf. den af skønsmanden udarbejdede tabel 3 med overskriften ”Økonomiske resultater fordelt på hoveddriftsgrene efter driftsøkonomiske afskrivninger, 2009-2015”.

Skønsmanden har imidlertid også efter ønske fra Skattestyrelsen foretaget en rentabilitetsvurdering uden hensyntagen til indtægter fra en række forskellige aktiviteter, jf. besvarelsen af spørgsmål IA. I den forbindelse fremhæver skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmålet, at: ”...det kun har været muligt at opdele landbrugsvirksomhedens aktiviteter på følgende driftsgrene: Heste og kvæg, Udlejning af bygninger og jord, Opstaldning af heste og Udlejning af driftsmidler.”

Skønsmanden har herefter foretaget en rentabilitetsvurdering af hver enkelt aktivitet isoleret set. For så vidt angår driftsgrenen ”Heste og kvæg” bemærker skønsmanden, at denne aktivitet har kørt med stærkt varierede resultater, fra et underskud i 2009 på godt 57.000 kr. til et overskud på godt 100.000 kr. i 2010. De øvrige år har resultatet skiftet mellem mindre overskud og mindre underskud. For hele perioden 2009-2015 har Heste og kvæg givet et overskud på ca. 42.000 kr. før afskrivninger.

Sammenfattende konkluderer skønsmanden ved besvarelsen af spørgsmål IA, at besvarelsen er den samme, selvom man foretager rentabilitetsvurderingen isoleret set for de enkelte aktiviteter.

Denne besvarelse fastholdes ved besvarelsen af det supplerende spørgsmål SS1A, hvor skønsmanden endnu en gang konkluderer, at ”...driftsgrenen ”Heste og kvæg” vil kunne give overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger”.

Skatteankestyrelsen anfører bl.a. i forslaget, at: ”...virksomhedens revisor har omkonteret fordelingen af regnskabsposter – herunder lønudgifter – på forskellige driftsgrene. Der er således til rapporten oplyst en anden fordeling end de tal, som fremgår af virksomhedens regnskab...”

Hertil bemærkes, at denne fordeling er foretaget efter ønske fra skønsmanden, der indledte skønsforretningen med at oplyse, at der skulle foretages en skønsmæssig opdeling af udgiftsposterne på udlejningsdelen og landbrugsdelen for, at han kunne besvare de stillede spørgsmål. I den supplerende skønserklæring anføres det således også, at det ikke er muligt at vurdere økonomien i de enkelte driftsgrene uden at inddrage den opdeling af indtægter og udgifter, der er foretaget af [person2]s revisor. Det bemærkes, at den foretagne fordeling af udgifterne blev fremsendt til Skattestyrelsen med anmodning om eventuelle bemærkninger forinden fremsendelse til skønsmanden.

Skatteankestyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at der skal laves en helt tredje opgørelse ved vurderingen af rentabiliteten i landbrugsvirksomheden, hvor samtlige udgifter skal indgå i sammenligningsgrundlaget. Det gøres gældende, at samtlige udgifter allerede er medtaget i den skønsmæssige fordeling, der er foretaget af [person2]s revisor.

I relation til indtægten fra bortforpagtning bemærkes, at driftsformen i 2009 omfattede opdræt og salg af heste, kødkvæg samt drift af landbrugsarealet. Besætningen bestod af 18 heste, og landbrugsarealet blev hovedsageligt anvendt til dyrkning af foder til husdyrholdet. Som det fremgår af uddragene ovenfor, kunne driftsgrenen ”Heste og kvæg” isoleret set give overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger.

Ser man således udelukkende på driftsformen i 2009, er det slet ikke nødvendigt at forholde sig til, hvorvidt indtægten fra bortforpagtning af jorden skal medregnes eller ej, da Knud Rabøl Jørgensen på dette tidspunkt selv dyrkede jorden.

For så vidt angår de efterfølgende år er det fortsat vores opfattelse, at den årlige indtægt fra bortforpagtning af jorden er en indtægt, som skal medregnes ved opgørelsen af resultatet i landbrugsvirksomheden. Det skyldes bl.a., at selvom jorden er bortforpagtet til tredjemand, så har [person2] rådighed over det meste af mark-arealet i efterårs- og vintermånederne, hvor markerne anvendes som folde til hestene. Den halvdel af jorden, der er udlagt til græs, har [person2] rådighed over hele året Endvidere får [person2] også halmen fra de bortforpagtede arealer til brug for hestene.

Såfremt [person2] ikke kunne råde over jordarealet som anført ovenfor, ville han ikke bortforpagte jorden, da hestene skal kunne lukkes på fold m.v.

Til støtte for, at forpagtningsindtægten i en sådan situation skal medregnes ved opgørelsen af det samlede resultat for landbruget, skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 12. august 2010, j.nr. 09-00018, hvor der på tilsvarende vis som i nærværende sag var tale om en virksomhed baseret på forskellige aktiviteter, herunder bortforpagtning af jord, eget hestehold samt udlejning af hestebokse.

Landsskatteretten fastslog, at der var tale om én samlet virksomhed, jf. nedenstående uddrag fra Landsskatterettens begrundelse i sagen:

”Landsskatteretten finder, at landbruget med bortforpagtning, hestehold og udlejning af hestebokse kan anses som én virksomhed. Der er ved vurderingen lagt vægt på syns- og skønserklæringens udtalelser om, at alle driftsgrene er tæt integreret, samt at det ikke er det samme areal der bortforpagtes hvert år og at klageren kan udnytte det bortforpagtede areal til vinterfolde.”

Videre kan der fra praksis på området henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. maj 2012, j.nr. 09-03632, hvor SKAT ligeledes var af den opfattelse, at der skulle ske en opdeling af driften i tre driftsgrene, men hvor Landsskatteretten fastslog, at der var tale om én samlet virksomhed med drift af opstaldning af heste, salg af heste og bortforpagtning af jord.

Også i nærværende sag er der tale om så tæt integrerede driftsgrene, at der ikke bør foretages en opdeling i flere aktiviteter end den opdeling, som allerede er foretaget af skønsmanden. I den forbindelse bør der særligt henses til, at den bortforpagtede jord delvis indgår i driften af hesteholdet i og med, at markerne anvendes som folde for hestene, samt den omstændighed, at [person2] får halmen fra det bortforpagtede areal til brug for hestene.

Det gøres sammenfattende gældende, at skønsmandens erklæringer bør tillægges afgørende betydning ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt den drevne landbrugsvirksomhed er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Skatteankestyrelsens synspunkt om, at resultatet af det foretagne syn og skøn ikke kan lægges til grund under henvisning til, at alle udgifter ikke er medregnet, kan ikke accepteres, da der allerede er foretaget en nøje gennemgang af samtlige udgiftsposter i forbindelse med den skønsmæssige fordeling af omkostninger på henholdsvis landbrugs- og udlejningsdelen. Skønsmanden har endda haft et øget tidsforbrug i forbindelse med udarbejdelsen af den supplerende skønserklæring og forklaret dette med, at ”...regnskabsanalyserne har været en væsentlig mere arbejdskrævende end forudset, bl.a. på grund af behovet for afklaring af de i analysen omtalte omkonteringer af poster i skatteregnskaberne ifm. revisorens opstilling af driftsregnskaberne i bilag B.”

Afgørende er, at den driftsform, som [person2] havde valgt i 2009, på sigt vurderes at ville blive overskudsgivende efter driftsmæssige afskrivninger. At der var underskud i det omhandlede år samt i årene forud herfor, som Skatteankestyrelsen anfører på side 6, 6. afsnit i forslaget, er derimod ikke afgørende.

... ...

For så vidt angår de øvrige forhold må vi desværre konstatere, at Skatteankestyrelsen blot har valgt at gentage den indstilling, som blev udarbejdet tilbage i marts 2015. Der er således ikke taget højde for de bemærkninger og de bilag (bilag 68- 96), som efterfølgende blev indsendt til Skatteankestyrelsen ved vores supplerende indlæg af den 16. juni 2015.

Det gøres gældende, at der eksempelvis ved stillingtagen til den af SKAT foretagne skønsmæssige forhøjelse af [person2]s skattepligtige indkomst for 2008 og 2009 skal tages højde for den dokumentation, der er fremsendt som bilag 69-96, og som bl.a. viser, at [person2] ikke har udført dyrlægearbejde mod kontant betaling, men derimod dokumenterer, at dyrlægearbejdet er faktureret i henhold til efterfølgende fremsendt faktura.

På trods af, at der er fremsendt omfattende yderligere dokumentation ved vores indlæg af den 16. juni 2015, fastholder Skatteankestyrelsen, at den af SKAT opgjorte udeholdte omsætning alene er fejlbehæftet i mindre omfang. I første omgang var der påvist fejl for 170.000 kr. og i anden omgang blev der påvist fejl for 242.150 kr., således at der i alt er påvist fejl i størrelsesordenen 412.150 kr.

Det fastholdes, at der ikke er tale om en skønsmæssig opgørelse, der i mindre omfang er fejlbehæftet, men derimod en skønsmæssig opgørelse, der er så fejlbehæftet, at den ikke kan danne grundlag for den foretagne skønsmæssige opgørelse af [person2]s indkomst.

(...)”

Retsmøde

På retsmødet i Landsskatteretten har klagerens repræsentant fastholdt sine skriftlige indlæg og har desuden blandt andet anførte, at klageren i 2008 ikke har modtaget løn fra Pet­Vet.dk ApS. Der er tale om bestridte krav, hvorfor beskatningstidspunktet udskydes til der foreligger en endelig afklaring af tvisten.

Købet af lastbilen skal ikke påvirke klagerens privatforbrug, da det var hans samlever, der betalte for den indkøbte lastbil via sin konto i [finans1]. Det selvangivne privatforbrug skal ses i lyset af, at klagerens samlever løbende har afholdt parrets daglige udgifter af egne midler.

Den foretagne skønsmæssige forhøjelse hviler på et forkert faktuelt grundlag, og har ført til et åbenbart urimeligt resultat for klageren, som ikke har udeholdt indkomst for arbejder, hvor der er modtaget kontant betaling. Klageren har selvangivet samtlige sine indtægter. Den skønsmæssige forhøjelse skal derfor tilsidesættes.

Klageren har ikke udført dyrlægebesøg i alle de tilfælde, hvor der til venstre i aftalebogen er angivet et "J" efterfulgt af et stednavn, og det er udokumenteret, at klageren har udført dyrlægebesøg, der end ikke står markeret med et ”J” i aftalebogen. Han har desuden ikke udført dyrlægebesøg, der står markeret med en anden dyrlæges initialer i aftalebogen, ligesom han ikke har udeholdt omsætning fra undersøgelser foretaget på egne heste. Udskrifter vedrørende røntgenundersøgelser udgør ikke tilstrækkelig dokumentation for, at klageren har udeholdt omsætning, og klageren har i visse tilfælde ikke villet eller kunnet opkræve betaling.

Der er således sammenfattende påvist fejl i SKATs opgørelse for 244.450 kr.

På trods af skønsmandens konklusioner har Skatteankestyrelsen valgt at foretage en helt anden vurdering af landbrugsvirksomheden og har samtidig vurderet, at den udarbejdede skønserklæring ikke kan tillægges afgørende betydning.

Ser man udelukkende på driftsformen i 2009, er det ikke nødvendigt at forholde sig til, hvorvidt indtægten fra bortforpagtning af jorden skal medregnes eller ej, da klageren på dette tidspunkt selv dyrkede jorden.

For så vidt angår de efterfølgende år gøres det gældende, at den årlige indtægt fra bortforpagtning af jorden er en indtægt, som skal medregnes ved opgørelsen af resultatet i landbrugsvirksomheden. Hvis klageren ikke kunne råde over jorden, ville han ikke bortforpagte jorden, da hestene skal kunne lukkes ud på fold m.v.

Det gøres gældende, at der i nærværende sag er tale om så tæt integrerede driftsgrene, at der ikke bør foretages en opdeling i flere aktiviteter end den opdeling, som allerede er foretaget af skønsmanden.

Den bortforpagtede jord indgår delvis i driften af hesteholdet i og med, at markerne anvendes som folde for hestene, og klageren får halmen fra det bortforpagtede areal til brug for hestene.

Det er ikke de historiske resultater, der er afgørende ved vurderingen af, hvorvidt en given landbrugsvirksomhed er at anse som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende eller ej, men derimod hvorvidt den pågældende landbrugsvirksomhed på sigt kan opnå et 0-resultat.

Det gøres gældende, at skønsmandens konklusioner skal tillægges afgørende betydning ved vurderingen af rentabiliteten i klagerens landbrugsvirksomhed.

Klageren opfylder både forsvarlighedskravet og rentabilitetskravet og dermed er der tale om et erhvervsmæssigt drevet landbrug i skattemæssig henseende.

Landsskatterettens afgørelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvis driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 (offentliggjort i TfS 1994, 364).

Ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 kr. eller blive overskudsgivende. Der skelnes herefter mellem, hvorvidt virksomheden kan betegnes som erhvervsmæssig eller ej.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens udlejningsvirksomhed af ejendomme, dyrlægevirksomheden, virksomheden ”[virksomhed2]”, udlejningsvirksomhed med praksisbiler og landbrugsvirksomheden skattemæssigt kan anses for en samlet virksomhed.

Landsskatteretten skal bemærke, at det efter praksis godkendes, at der foretages en opdeling af en landbrugsdrift i flere virksomheder, jf. Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280. Denne afgørelse er fortsat udtryk for gældende praksis, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse, gengivet i TfS 1997.789, hvorefter bortforpagtning af et landbrugsareal ikke skal modregnes i landbrugsvirksomhedens resultat.

Klagerens landbrugsvirksomhed/stutterivirksomhed, herunder udlejning af hestebokse kan alene anses for at være én virksomhed. De øvrige virksomheder/aktiviteter, herunder udlejning af praksisbiler, kan ikke anses for at være en integreret del af landbrugsvirksomheden.

Ved syn og skøn i sagen har skønsmanden vurderet, at landbrugsvirksomheden er drevet erhvervsmæssigt ud fra de givne forudsætninger. Det fremgår af syn- og skønsrapporten, at virksomhedens revisor har omkonteret fordelingen af regnskabsposter – herunder lønudgifter – på forskellige driftsgrene. Der er således til rapporten oplyst en anden fordeling end de tal, som fremgår af virksomhedens regnskab, ligesom administrationsomkostninger ikke er medtaget i syn- og skønsrapporten, hvilket er begrundet med, at der ikke har kunnet foretages en yderligere opdeling af udgifterne. Klageren har anført, at det ikke er sikkert, at administrationsomkostningerne bliver forbrugt på den pågældende aktivitet. Dette kan dog ikke fuldt ud begrunde, at der er henført 0 kr. i administrationsomkostninger til aktiviteten.

Det fremgår af TFS 1996,301, at samtlige udgifter i virksomheden skal indgå i sammenligningsgrundlaget ved opgørelse af, hvorvidt virksomhedens drift er rentabel. Når samtlige omkostninger indgår i beregningerne, viser virksomhedens resultat underskud.

Som udgangspunkt skal indtægter fra bortforpagtning af landbrugsareal ikke medregnes/modregnes i resultatet af landbrugsvirksomheden jf. praksis i bl.a. TfS1997,789 (LSR1997.671-1889-265). Hvis alle omkostninger indgår i beregningerne, må det lægges til grund, at virksomhedens resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger fortsat ville udvise underskud i hvert fald til og med indkomståret 2014, selvom indtægterne fra bortforpagtning medregnes.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler herefter:

Resultatet af det foretagne syn og skøn kan på den baggrund ikke lægges til grund ved afgørelse af, hvorvidt der er udsigt til, at virksomheden vil kunne vise et resultat på 0 kr. eller derover.

Landbrugsvirksomheden kan herefter ud fra en konkret vurdering ikke betegnes som erhvervsmæssig. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at driften allerede før driftsøkonomiske afskrivninger har givet betydelige underskud dels i det påklagede indkomstår, dels i årene forud herfor. Underskuddene har således ikke været af forbigående karakter.

Et retsmedlem udtaler, at driften af ejendommen har udsigt til at give overskud, således at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Landsskatteretten finder således, at landbrugsvirksomheden ikke er drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, hvorfor skatteankenævnets afgørelse, hvor der i henhold til statsskattelovens § 6a nægtes fradrag for underskud, stadfæstes.