Kendelse af 06-11-2014 - indlagt i TaxCons database den 16-01-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2007

Ubeskattet løn fra [virksomhed1]

(nedskrevet løn overført til bogen)

20.724 kr.

0 kr.

20.724 kr.

Optjent ferietillæg

(overført til bogen)

142 kr.

0 kr.

142 kr.

2008

Ubeskattet løn fra [virksomhed1]

(nedskrevet løn overført til bogen)

27.134 kr.

0 kr.

27.134 kr.

2009

Ubeskattet løn fra [virksomhed1]

(nedskrevet løn overført til bogen)

8.335 kr.

0 kr.

8.335 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er ansat på fuld tid i byggefirmaet [virksomhed1] A/S pr. 1. november 2006 som betonformand og autoriseret kloakmester.

[virksomhed1] A/S er taget under konkursbehandling ved dekret afsagt den 18. august 2009. Selskabets kurator foretog i tilknytning til konkursen en ”spejling” af de tilstedeværende computere på virksomhedens forretningsadresse.

Datakopieringen gav indsigt i akkordaftaler og en mindre e-mail korrespondance om afregning af egenbetaling i forbindelse med en bilordning samt afregning af ferietillæg m.v. SKAT har på begæring fået udleveret de i sagen foreliggende oplysninger og virksomhedens lønregnskab henholdsvis den 17. december 2009 og den 5. februar 2010, og SKAT har herefter foretaget en omfattende gennemgang og revision af det eksisterende materiale.

Den revisionsmæssige gennemgang har vist, at klagerens bruttoløn i flere perioder blev systematisk nedskrevet med værdien af overtimer samt modtagne akkordoverskud, og at lønkronerne blev overført til det, man i [virksomhed1] A/S kaldte ”bogen”.

”Bogen” dækker over, at der i selskabet var en udbredt kutyme for at opspare bruttoløn i en fysisk bog (”bogen”), der gav personalet mulighed for at foretage indkøb med ikke-beskattede midler. Selskabets udgifter til løn blev på denne måde konverteret til materialeudgifter m.v.

Gennemgangen har endvidere vist, at klagerens grundløn systematisk er nedskrevet fra 30.000 kr. til 28.333 kr. i perioden 1. september 2007 – 31. maj 2009 med henblik på finansiering af en bilordning.

Nedskrivningen på 1.667 kr. om måneden dækker efter SKATs opfattelse klagerens egenbetaling, hvilket understøttes af den foreliggende mailkorrespondance mellem klageren og direktør [person1].

Sidstnævnte skriver i en mail af 24. august 2007 til klageren:

”Til [person2].

Bilaftale.

Du har købt bil for 426.017,00 kr. ekskl. moms og ud fra aftalegrundlaget.

Du har derfor købt for 26.017,00 kr. ekskl. moms ”for meget” hvilket du kan afregne på 2 måder.

1. 26.000,- kr. kontant til mig
2. 26.017,- kr. + moms = 32.521,- kr. i bogen
3. Hvad vælger du?”

Klageren svarer den 27. august 2007:

”Bogen.”

Det må på det foreliggende grundlag lægges til grund, at klageren betalte overprisen på bilen via ”bogen”, og at han ved den aftalte lønnedgang har præsteret ”sorte” arbejdstimer.

Det har endvidere vist sig, at klageren ved overførsler til ”bogen” har unddraget sig beskatning af ferietillæg for optjeningsåret 2006.

Sidstnævnte fremgår af en mailkorrespondance mellem klageren og den daværende direktionssekretær [person3].

[person3] skriver i en mail af 26. april 2007 til klageren:

”Du får 142,03 kr. i ferietillæg. Vil du have dem i bogen eller udbetalt?”

Klageren svarer næste dag følgende:

”Den enorme sum vil jeg gerne have ind på bogen tak.”

Den samlede nedskrivning af løn beløber sig i 2007, 2008 og 2009 til henholdsvis 20.866 kr., 27.134 kr. og 8.335 kr. eller i alt 56.335 kr.

Varsel om ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst er udsendt den 7. september 2010.

Klageren har underskrevet et bødeforlæg den 31. januar 2014, hvorved han erkender, at han har overtrådt skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1 med en skatteunddragelse på 20.359 kr., som svarer til skatten af 56.335 kr. (svarende til SKATs forhøjelse).

SKATs afgørelse

Den skattepligtige indkomst er forhøjet med henholdsvis 20.866 kr., 27.134 kr. og 8.335 kr.

Det er SKATs opfattelse, at klageren i 2007, 2008 og 2009 har modtaget løn fra [virksomhed1] ud over, hvad der fremgår af klagerens lønsedler, og at klageren ved overførsler til ”bogen” har unddraget sig beskatning af ovenstående beløb.

SKAT gør gældende, at ”bogen” i almindelighed blev anvendt til at konvertere lønkroner til naturalieydelser m.v., og at klageren er vederlagt i naturalier eller anden form for ubeskattet løn.

Mailkorrespondancen og sagens bilag i øvrigt understøtter denne opfattelse.

Den ubeskattede løn anses for skattepligtig som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Klageren anses endvidere som bidragspligtig af den modtagne lønindkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra a.

Som hovedregel skal SKAT sende forslag om ændring af skatteansættelsen senest den 1. juli i det andet år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at den korte frist dog ikke gælder, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter SKATs opfattelse er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt. Det skyldes, at klageren efter SKATs opfattelse enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet klageren ikke har oplyst SKAT om, at hans reelle løn fra [virksomhed1] var højere, end det fremgik af hans lønsedler.

Det er derfor den almindelige frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., der gælder for at ændre klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Klagerens opfattelse

Forhøjelsen af den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. i 2007 - 2009.

Det gøres primært gældende, at der ikke grundlag for de foretagne forhøjelser.

Subsidiært, at ændringen af indkomsten for 2007 - 2009 er ugyldig.

Til støtte for den primære påstand gøres det gældende, at den selvangivne løn er korrekt. De opsparede timer i ”bogen” er anvendt til afspadsering. De i sagen fremlagte mailkorrespondancer kan ikke tages til udtryk for, at der er sket skatteunddragelse, idet ferietillæg m.v. alene er opsparet, forinden det opsparede senere er kommet til udbetaling som almindelig A-indkomst.

Der henvises til selskabets direktør [person1], som har forklaret, at ”bogen” fungerede som en afspadseringsordning, samtidig med at den gav medarbejderne mulighed for at købe billige byggematerialer m.v. fra virksomhedens leverandører. Systemet fungerede på den måde, at de ansatte, uanset antal overarbejdstimer, alene afleverede en timeseddel, hvoraf det fremgik, hvor mange normalarbejdstimer, de havde haft i den pågældende periode. Når de ansatte ønskede at afspadsere, påførte de timerne på deres timeseddel, hvorefter timerne i ”bogen” blev tilsvarende reduceret. Ønskede de ansatte at købe varer for de opsparede timer, blev timerne udbetalt som løn (nettobeløb), som de ansatte kunne bruge til at betale kontant for varerne.

Grunden til at klagerens løn blev nedsat fra 30.000 kr. til 28.333 kr. pr. 1. november 2007, var begrundet i, at klageren havde mulighed for at opnå yderligere løn ved akkordarbejde sammen med betonmedarbejderne, hvilket ikke var tilfældet for de øvrige betonformænd. Der henvises til de fremlagte ansættelseskontrakter.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det første gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, idet SKAT ikke har overholdt fristreglen i § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort ligningsfrist for personer med enkle økonomiske forhold, idet der ikke er grundlag for genoptagelse efter § 3, idet klageren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det andet gældende, at de gennemførte forhøjelser er ugyldige, idet det er et ufravigeligt krav for anvendelsen af reglerne omkring ordinær genoptagelse i henholdsvis § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 samt skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT fremkommer med en behørig begrundelse for, hvorfor de mener, at klageren har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved indgivelsen af selvangivelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. SKAT henviser alene til, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldte. SKATs afgørelse opfylder dermed ikke begrundelseskravet i forvaltningslovens § 22.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det tredje gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., idet SKAT er kommet til kundskab om det forhold, som kan begrunde en fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, tidligere end seks måneder før fremsendelse af varsel af 7. september 2010. Dette følger af den fremlagte mail af 8. januar 2012 fra direktør i [virksomhed1], [person1].

I mailen skriver [person1] blandt andet:

”I efteråret 2008 var de nævnte 2 skattefolk samt et par andre på en meget grundig gennemgang af hele ”[virksomhed1]’s” bogføring, regnskabsmateriale, bilag, personalehåndbog, kontrakter og lignende. Simpelt hen alt, hvilket strakte sig over 4 – 6 uger, hvoraf flere skattefolk fysisk befandt sig på firmaets adresse i over 14 dage!

Ovennævnte besøg var faktisk udsprunget af en række skattemæssige forespørgsler i foråret 2008, hvor det især var mine personlige skattemæssige forhold, som SKAT fandt interesse i.

Denne granskning udmøntede sig i en række personlige ”angreb” fra SKAT’s side, hvilket efter min bedste overbevisning gjorde, at jeg nu pludselig var udtaget til en ”tilfældig” og grundig kontrol af hele [virksomhed1]-koncernen i efteråret 2008, som tidligere nævnt i nærværende skrivelse.

Den senere grundige granskning af det nævnte materiale berørte også meget grundigt ”bogsystemet”, som de oplyste, at de var blevet orienteret om anonymt, - hvilket fremkaldte den af mig tidligere fremsendte redegørelse, netop omkring ”bogsystemet”. Denne redegørelse fik SKAT altså udleveret allerede i efteråret 2008.”

Såfremt SKAT ved fremsendelse af forslag til afgørelse dateret den 7. september 2010, skulle have iagttaget reaktionsfristen rettidigt, skulle SKAT tidligst være kommet i besiddelse af de fornødne oplysninger den 7. marts 2010.

Det gøres gældende, at SKAT senest i forbindelse med sin granskning af [virksomhed1] koncernen i efteråret 2008 eller begæringerne i december 2009 og februar 2010 havde kendskab til de forhold, hvorpå SKAT har baseret sit forslag til afgørelse dateret den 7. september 2010.

SKAT har således heller ikke redegjort for, hvilke oplysninger, der konkret adskiller sig fra de oplysninger, som SKAT havde til rådighed i efteråret 2008. Afgørende er ikke, hvorvidt SKAT har fået supplerende oplysninger udleveret senere, men afgørende er derimod, hvornår SKAT har haft tilstrækkelige oplysninger om klagerens samlede indkomstforhold til at udarbejde et forslag til afgørelse.

Det skal endvidere anføres, at det ikke gør nogen forskel om dokumenterne, som måtte støtte SKATs afgørelse, de facto var kommet SKAT i hænde. Når SKAT foretager en granskning af en virksomhed med en varighed på 4 – 6 uger, og når flere medarbejdere var til stede i virksomheden i over 14 dage, må det sidestilles med, at SKAT har haft samtlige oplysninger i virksomheden til rådighed.

Det forhold, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen medfører, at ansættelsen ikke kan gennemføres, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det for det fjerde gældende, at de foretagne forhøjelser er ugyldige, idet SKAT ikke i tilstrækkelig grad har begrundet, hvorfor SKAT mener, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. SKATs begrundelse indeholder således ikke en konkret stillingtagen til hvilke konkrete oplysninger, som SKAT fik udleveret fra advokatfirmaet [virksomhed2], hvorfor afgørelsen skal bortfalde som følge af ugyldighed.

Landsskatterettens afgørelse

Pligten til at selvangive sin indkomst følger af skattekontrollovens § 1, stk. 1, mens skattepligten følger af statsskattelovens § 4.

SKATs mulighed for at genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.”

Skatteministeren har udnyttet sin kompetence, jf. § 26, stk. 1, 5. pkt. ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold. For personer omfattet af bekendtgørelsen kan SKAT ikke udsende varsel om en ansættelsesændring senere end den 30. juni i det andet år efter indkomstårets udløb.

§ 3 i bekendtgørelsen har følgende ordlyd:

”Fristerne i § 1 gælder ikke, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.”

Ordningen med en kort ligningsfrist stammer tilbage fra den tidligere skattestyrelseslovs § 3, stk. 1, senest bekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004. Efter lovens § 3, stk. 2, kunne Skatteministeren fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kunne foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke var foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser. Skatteministeren udnyttede den bemyndigelse ved bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003. Efter bekendtgørelsens § 5 kunne den kommunale skattemyndighed foretage eller ændre skatteansættelsen udenfor ligningsfristen, men indenfor den ordinære ansættelsesfrist,

”i det omfang, betingelserne for en ekstraordinær skatteansættelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 35, stk. 1, i skattestyrelsesloven.”

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningsloven, LSF 110 2004/2 (Forslag til skatteforvaltningsloven), punkt 4.11.1, at det er tanken at videreføre ordningen med en kort ligningsfrist for skattepligtige med enkle økonomiske forhold. Dette er sket ved bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, sidste punktum.

Det følger således af historikken bag § 3 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, at SKAT kan genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære ansættelsesfrist for personer med enkle økonomiske forhold, når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt, uden tillige at skulle iagttage reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, uanset at der i § 3 alene henvises til skatteforvaltningslovens § 27.

Idet klageren ved sin underskrift på bødeforlægget af 31. januar 2014 har erkendt med forsæt at have unddraget det offentlige skat, jf. skattekontrollovens § 16, stk. 3, jf. stk. 1, er betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, til stede. Efter denne bestemmelse kan SKAT genoptage skatteansættelsen ekstraordinært, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne enten forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er sket på et forkert eller urigtig grundlag. SKAT kan herefter, jf. § 3 i den dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, genoptage skatteansættelsen indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt.

Fristen for at udsende varsel for 2007, 2008 og 2009 udløber henholdsvis den 1. maj 2011, 1. maj 2012 og 1. maj 2013. Da SKAT har udsendt varsel den 7. september 2010, er varsel sket rettidigt for alle indkomstårene, hvorfor anbringenderne vedrørende reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke har relevans.

Afgørelsen anses endvidere at opfylde de krav til begrundelse af en forvaltningsafgørelse, som følger af forvaltningsloven, jf. skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, idet SKAT har henvist til de anvendte retsregler, samt de faktiske forhold, som er tillagt betydning ved afgørelsen. Det bemærkes, at vurderingen af uagtsomhed ikke beror på et administrativt skøn, jf. Højesterets dom af 20. august 2008, Ugeskrift for Retsvæsen, årgang 2008, s. 2538. Der er således ikke tale om en mangel, når SKAT i afgørelsen alene henviser til klagerens undladelse af at selvangive hele sin lønindkomst, som begrundelse for at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er til stede.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for alle årene, idet klageren har erkendt at have undladt at selvangive løn i det af SKAT skønnede omfang.