Kendelse af 25-03-2014 - indlagt i TaxCons database den 17-05-2014

Indkomståret 2010

SKAT har ikke godkendt nedsættelse af den selvangivne indkomst med 146.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Faktiske oplysninger

Du er født i Irak og fik opholdstilladelse i Danmark i 1998.

Du har i en årrække, herunder det påklagede år, været interessent i virksomheden [virksomhed1] I/S.

Du har oplyst, at du altid har haft store kontante beholdninger i hjemmet, idet du løbende har sparet op siden 2000.

Du har oplyst, at du af din præst havde fået at vide, at du på grund af den muslimske tro hverken måtte låne eller have penge i banken. Dog har du fået oplyst, at det er tilladt at have penge i banken.

Du blev den 12. januar 2011 stoppet i lufthavnen af SKATs Smuglerikontrol, da du og familien var på vej til Ægypten. Du medbragte 2 kuverter med henholdsvis 90.000 kr. og 56.000 kr. i din håndbagage. Det blev oplyst, at pengene skulle bruges til din ægtefælle og 4 børn, der skulle opholde sig i Ægypten i 5 måneder. Du blev idømt en bøde på 17.000 kr. for overtrædelse af lov om udførsel af kontanter. Bøden er efterfølgende ved dom af 5. december 2011 bortfaldet, idet retten fandt det godtgjort, at beløbet tilhørte begge ægtefæller, hvorved maksimum ikke blev overskredet.

Du har under klagesagen oplyst, at rejsen til Ægypten blev foretaget på grund af, at din svigermor var meget syg og skulle have transplanteret en ny lever. Du opholdt dig i Ægypten i en måned, mens din ægtefælle og børnene opholdt sig i Ægypten i 3 måneder. Du tog tilbage til Ægypten, da de 3 måneder var gået for at ledsage din ægtefælle og børnene på hjemrejsen.

Ved brev af 1. februar 2011 anmodede SKAT om dokumentation og redegørelse for, hvorledes du var kommet i besiddelse af det udførte beløb. Du blev endvidere anmodet om at indsende kopi af bankkontoudskrifter og oplysning om privatforbrug i hovedposter, saldobalancer vedrørende virksomheden og samtlige bilag for perioden 1. januar 2010 – 17. januar 2011.

Din revisor besvarede henvendelsen med at oplyse, at regnskabsmaterialet kun i et meget begrænset omfang kunne godtgøre, hvorfra de likvide midler stammede. SKAT frafaldt derfor kravet om indsendelse af regnskabsmateriale. Det blev herefter aftalt, at din revisor skulle indsende en allerede i maj 2009 udfærdiget og rekonstrueret opgørelse over din pengebeholdning pr. 31. december 2008.

SKAT modtog herefter nedenstående redegørelse for kontantbeholdningen:

År

Kontant

opsparet

primo

Skattepligtig

indkomst

Betalte

skatter

Husleje

Privatforbrug

Kontant

opsparing

ultimo

2000

0

118.299

-33.025

40.000

45.274

2001

45.274

157.980

-48.773

40.000

114.481

2002

114.481

173.367

-53.526

40.000

194.322

2003

194.322

186.537

-58.168

40.000

282.691

2004

282.691

150.153

-43.772

-31.500

50.000

307.572

2005

307.572

167.778

-48.349

-54.000

70.000

303.001

2006

303.001

174.204

-52.389

-54.000

100.000

270.816

2007

270.816

302.028

-102.912

-54.000

100.000

315.932

2008

315.932

292.322

-92.463

-54.000

100.000

361.791

SKAT har opgjort dit privatforbrug for årene 2006 – 2009 således:

2006

2007

2008

2009

Bankindestående primo

1.079

44

1.048

2.939

Skattepligtig indkomst

176.848

325.259

342.949

185.859

Beskæftigelsesfradrag

827

7.260

9.825

8.457

Betalte skatter

-43.712

-45.432

-110.960

-189.704

Børnefamilieydelse

20.460

27.449

43.104

44.148

Boligsikring

19.804

29.198

32.772

21.772

Bankindestående ultimo

-44

-1.048

- 2.939

-12.473

Privatforbrug

175.262

342.730

315.799

60.998

Ved brev af 1. juni 2011 anmodede SKAT dig om at selvangive beløbet på 146.000 kr. ved indsendelsen af selvangivelsen for 2010. Du selvangav 146.000 kr. som personlig indkomst.

Din repræsentant har ved brev af 29. december 2011 anmodet SKAT om ændring af den personlige indkomst, idet selvangivelsen af de 146.000 kr. var sket på grund af en misforståelse.

SKAT har opgjort dit privatforbrug for 2010 således:

Bankindestående primo

12.473

Kontant beholdning primo

0

Selvangiven skattepligtig indkomst (inkl. 146.000)

319.530

Beskæftigelsesfradrag

13.340

Overskydende skat

25.142

Betalte skatter

-91.834

Børnefamilieydelse

42.999

Boligsikring

33.843

Kontant beholdning ultimo

-146.000

Bankindeståemde ultimo

-74.969

Privatforbrug

134.524

Ved afgørelse af 26. juli 2012 fastholdt SKAT den selvangivne indkomstansættelse.

Der er under klagesagen fremlagt kontoudtog for 4. kvartal 2004 samt kalenderårene 2005 og 2006, hvoraf det fremgår, at den indsatte løn øjeblikkeligt hæves, hvorved bankindeståendet holdes på et minimum. Det eneste, der er betalt via banken er telefonabonnement og fagforeningskontingent. I 2005 blev børnetilskud ligeledes hævet med det samme. I 2006 bliver husleje til boligselskabet ligeledes betalt via banken. Du har derudover fremlagt virksomhedens regnskabsmateriale og bogholderi for 2010.

Du har endvidere fremlagt lønsedler for 2001, 2002 og 2003 samt et eksempel på, at du også på daværende tidspunkt hævede hele din løn, så snart den var indsat på bankkontoen.

Din repræsentant har sammen med klagen fremlagt kontoudtog for virksomheden, hvoraf det fremgår, at der den 30. december 2011 blev udbetalt 10.000 kr. til dig. Det fremgår endvidere, at der den 9. maj 2011 og den 9. december 2011 blev hævet henholdsvis 35.000 kr. og 50.000 kr. med teksten ”Udbetaling”.

Du har tidligere arbejdet som vinduespudser. Nu driver du en rengøringsvirksomhed sammen med din bror. Din ægtefælle er i 2010 indtrådt i virksomheden.

Af de fremlagte årsregnskaber fremgår det, at du ejer 33 % af virksomheden [virksomhed1] I/S, men at du tildeles 50 % af virksomhedens overskud. I 2010 modtog du dog kun 40 %. Din ægtefælle modtog de resterende 10 %. Din andel af overskud af virksomhed udgør følgende beløb:

Årets resultat 2008 var 491.213 x 50 % = 245.607 kr.

Årets resultat 2009 var 397.860 x 50 % = 198.930 kr.

Årets resultat 2010 var 335.741 x 40 % = 134.296 kr.

ægtefællens andel var 335.741 x 10 % = 33.574 kr.

Det fremgår af regnskaberne for 2008, 2009 og 2010, at din andel af egenkapitalen har udviklet sig således:

2007

27.767 kr.

2008

66.458 kr.

2009

52.745 kr.

2010

78.190 kr.*

*Beløbet er inkl. din ægtefælles andel.

I forbindelse med den indgivne klage har din repræsentant beregnet dit privatforbrug således:

År

2006

2007

2008

2009

2010

Bankindestående primo

1.079

44

1.048

2.939

12.473

Kontant beholdning primo

146.000

146.000

146.000

146.000

146.000

Skattepligtig indkomst før AM-bidrag

176.848

325.259

342.949

185.859

185.210

Beskæftigelsesfradrag

827

7.260

9.825

8.457

13.340

Betalte skatter

43.712

45.432

110.960

189.704

86.336

Overskydende skat

25.142

Børnefamilieydelse

20.460

27.449

43.104

44.148

42.999

Boligsikring

19.804

29.198

32.772

21.772

33.843

Bankindestående ultimo

44

1.048

2.939

12.473

74.969

Kontant beholdning ultimo

146.000

146.000

146.000

146.000

146.000

Privatforbrug

175.262

342.730

315.799

60.998

151.702

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet din anmodning om nedsættelse af den selvangivne indkomst med 146.000 kr.

Du har ikke fremlagt oplysninger, der kan godtgøre, at den selvangivne indkomst ikke er korrekt.

Ved nedsættelse af den personlige indkomst på 146.000 kr. ville privatforbruget andrage -11.476 kr.

Din repræsentants opgørelse over kontantbeholdningen indeholder væsentlige mangler. Bl.a. er den skattepligtige indkomst anført efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, hvilket giver nogle forskydninger i de seneste år, hvor du har været selvstændig, og hvor arbejdsmarkedsbidraget først har kunnet opgøres endeligt efter regnskabsåret udløb.

I de seneste år, har der været tale om betydelige restskatter, som først er betalt i det efterfølgende år, ligesom det er uklart om modtaget boligsikring er modregnet i huslejen.

Det er ikke dokumenteret, at der har været så store kontante beholdninger og de skønnede privatforbrug er usikre og uden afstemning med formuebeholdning.

Der er endvidere modtaget betydelige beløb i børnefamilieydelse, der ikke indgår i opgørelsen.

De af SKAT opgjorte privatforbrug svinger temmelig meget for de enkelte år.

Ved beregningen er den skattepligtige indkomst anført før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og betalte skatter er de i året betalte skatter, herunder arbejdsmarkedsbidrag samt restskat for foregående år og restarbejdsmarkedsbidrag for foregående år. Opgørelsen tager ikke hensyn til en eventuel kontant opsparing og beholdning. Endvidere er indkomståret 2010 ikke med i beregningerne.

For så vidt angår privatforbrugsopgørelsen, som er indeholdt i klagen til Landsskatteretten, mangler der oplysninger om udgifter til anskaffelse af bil og indestående i virksomhed i de enkelte år.

Oplysningerne om opsparing af kontante midler i et større omfang er ikke bestyrket af objektive kendsgerninger, og det er ikke dokumenteret, at der er realitet bag den oplyste kontante opsparing.

Den privatforbrugsopgørelse, der er indsendt til Landsskatteretten sammen med klagen, er baseret på SKATs oplysninger if. R75 med tilføjelse af en kontantbeholdning, der er enslydende primo og ultimo.

Det er fortsat opfattelsen, at de likvide midler, som du medbragte, var ubeskattede indtægter.

Din opfattelse

Din repræsentant har fremsat påstand om, at den selvangivne indkomst skal nedsættes med 146.000 kr.

Du har oplyst, at du af religiøse grunde har opsparet din formue i kontanter.

Med begrundelse i den fremsendte privatforbrugsopgørelse og de fremlagte kontoudtog anses det for dokumenteret, at SKATs forhøjelse er 100 % forkert.

Såfremt du skulle have lavet 146.000 kr. ”sort”, ville det sandsynligvis kunne ses i firmaets bogholderi.

Regnskabsgrundlaget kan ikke tilsidesættes og derfor kan SKAT ikke foretage skønsmæssige forhøjelser.

SKAT har den 6. juli 2012 fået tilsendt hele regnskabsmaterialet til kontrol for oktober kvartal 2010.

Primo og ultimo formue er uden betydning, da der er små indeståender i banken.

Anskaffelse af bil består af Mazda årgang 1993 [reg.nr.1], som blev købt i 2008 og solgt igen i 2010. Værdien er uvæsentlig for denne sag.

SKAT skriver, at ved nedsættelsen af indkomsten med 146.000 kr. bliver privatforbruget negativt med 11.476 kr., men når kontantformuen bliver medtaget primo bliver privatforbruget 134.524 kr.

Privatforbruget, som jeg har beregnet, er opgjort til 151.702 kr. i 2010. De 146.000 kr. er udeholdt af regnestykket, da de er opsparet i tidligere indkomstår.

De betalte skatter på min privatforbrugsopgørelse, er dem fra Skattemappen, altså de aconto skatter og restskatter, som er betalt i de enkelte regnskabsår.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B.

Det fremgår at SKATs privatforbrugsberegning, at dit privatforbrug kan opgøres til 134.524 kr. inkl. den selvangivne øvrige personlige indkomst på 146.000 kr. for indkomståret 2010. SKATs beregning af klagerens privatforbrug kan tiltrædes. Din repræsentants bemærkninger til den fremsendte sagsfremstilling kan ikke ændre herpå.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet, som du udførte fra Danmark i forbindelse med rejsen til Ægypten, stammer fra opsparede midler. Da ansættelsen ikke anses at være åbenbart urimelig eller foretaget på et fejlagtigt grundlag, stadfæster Landsskatteretten afgørelsen.