Kendelse af 03-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har siden den 15. november 1994 været registreret som ejer af enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er en restaurant i [adresse1], [by1].

Nærværende sag vedrører, om virksomheden har afholdt klagerens private biludgifter til en Toyota Avensis 1,8 registreringsnummer [reg.nr.1] i indkomstårene 2007-2009. Virksomheden var registreret som ejer og bruger af bilen i de omhandlede indkomstår.

Klagerens ægtefælle [person2] er ejer af blandt andre selskabet [virksomhed2] ApS CVR-nr. [...2]. For indkomstårene 2005 og 2006 traf SKAT den 5. marts 2008 afgørelse om, at overskud af restaurant [virksomhed1] v/[person1] skulle medregnes hos klagerens ægtefælle [person2] personligt, idet SKAT fandt, at det i overvejende grad var [person2], som drev virksomheden. [Skatteankenævnet] stadfæstede ved afgørelse af 19. februar 2010, SKATs afgørelse på dette punkt og forholdet blev ikke påklaget videre.

For de påklagede år har klageren selvangivet følgende overskud af virksomheden restaurant [virksomhed1] v/[person1] efter skattemæssige afskrivninger og før renter:

Af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2007-2009 note 16 virksomhedsskattelovens konti fremgår, at saldoen på indskudskonto og kapitalafkastgrundlag primo og ultimo er 0 kr., konto for opsparet overskud primo og ultimo er 0 kr. og det er anført, at der ingen rentekorrektion er, idet der ikke er privat gæld i virksomheden.

Af indehaverens påtegning i regnskaberne for indkomstårene 2007 og 2009 fremgår blandt andet:

”Jeg er bekendt med, at revisor oplyser, at den daglige regnskabsregistrering ikke opfylder bogføringslovens bestemmelser.”

Af ”Erklæring afgivet af virksomhedens uafhængige revisor” i regnskaberne for indkomstårene 2007 og 2009 fremgår blandt andet:

”Det er ikke ført den lovkrævede daglige registrering af virksomhedens transaktioner afstemmeligt til ind- og udførsler relateret til en pengeinstitutkonto.

Konklusion

Hvorvidt årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver, passiver og den finansielle stilling ved årets udgang samt resultatet af virksomhedens aktiviteter for regnskabsåret, kan vi således ikke udtale os om.”

I årene 2007, 2008 og 2009 var virksomheden restaurant [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] registreret som ejer og bruger af følgende biler:

Toyota Avensis 1,8 er første gang indregistreret den 17. november 2004. Tilgangen på virksomhedens driftsmiddelkonto i indkomståret 2007 var på 234.750 kr. Klagerens repræsentant har på trods af anmodning herom ikke fremsendt dokumentation for driftsmidler anskaffet i 2007.

Af årsrapporterne for restaurant [virksomhed1] for årene 2007-2009 fremgår følgende distributionsomkostninger under note 3 i kr.:

Der er ikke i regnskabet angivet nogen privat andel af udgifterne. Klagerens repræsentant har på trods af anmodning herom ikke fremsendt kontospecifikation for virksomhedens distributionsomkostninger eller underliggende bilag.

Den 5. februar 2010 købte klageren en Jaguar X-TYPE 2,5, årgang 2006. Denne bil, der er indregistreret til personbefordring, er registreret som vedrørende virksomheden.

Ved afgørelse af 22. marts 2011 har SKAT nægtet fradrag for biludgifter vedrørende Toyota Avensis 1,8 med registreringsnummer [reg.nr.1]. SKAT har skønsmæssigt ansat biludgifterne vedr. Toyota Avensis 1,8 med registreringsnummer [reg.nr.1] til 9.167 kr. for 2 måneders anvendelse i 2007 og 55.000 kr. for henholdsvis hele 2008 og 2009. SKAT har forhøjet overskuddet af klagerens virksomhed med de pågældende beløb. Ved skønnet har SKAT henset til de benzinudgifter, vedligeholdelses- og reparationsudgifter, forsikringer og vægtafgift m.v., som efter SKATs opfattelse er normale udgifter til en bil.

Klagerens repræsentant har i klageskrivelse af 4. november 2012 anført, at SKAT ikke har skønnet nogen realistisk erhvervsmæssig benyttelse af bilen. På trods af anmodning herom har repræsentanten ikke oplyst, hvad han opfatter som en realistisk erhvervsmæssig benyttelse af bilen. Repræsentanten er endvidere anmodet om at dokumentere omfanget af den erhvervsmæssige kørsel i bilen. Der er ikke modtaget dokumentation.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs forhøjelse af klagerens virksomheds overskud for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 med henholdsvis 9.167 kr., 55.000 kr. og 55.000 kr.

Skatteankenævnet har begrundet afgørelsen således:

” Formalia

Repræsentanten har i klagen anført at man mener, at afgørelsen er ugyldig under henvisning til forvaltningslovens §§ 22 – 24, idet man mener at begrundelsen mangler.

SKAT ikke har modtaget materiale fra [person1]. Derfor har SKAT som begrundelse anført, at virksomhedens resultat forhøjes skønsmæssigt, idet man mener at virksomhedens hvidplade bil udelukkende anvendes privat. SKAT ikke har modtaget materiale der har kunnet dokumentere at bilen er anvendt erhvervsmæssigt. Derfor har SKAT skønnet den private anvendelse jf. skattekontrollovens § 6, stk. 1 og § 5, stk. 3. Skønnet er opgjort efter hvad der, efter SKATs opfattelse, er almindelige udgifter til bilen, hvilket også er specificeret i SKATs agter og afgørelse.

Det er nævnets opfattelse, at SKATs afgørelse opfylder reglerne for begrundelse i forvaltningslovens §§ 22 og 24, da der er angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen og redegjort for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning.

Afgørelsen er derfor gyldig.

Der er lagt vægt på, at der i opgørelsen af skatteansættelsen indgår skønnede udgifter vedrørende bilen på 55.000 kr. på årsbasis, hvor skønnet er begrundet af SKAT, idet det fremgår, hvordan skønnet beløbsmæssigt er fremkommet. Der henvises til Den Juridiske Vejledning, afsnit A.A.7.4.7.

Materielt indhold

Indledningsvist bemærker nævnet, at repræsentanten er enig i, at der skal beregnes en privat andel af udgifterne vedrørende den pågældende bil. Det bemærkes også, at repræsentanten ikke har indvendinger over for den skønsmæssige ansættelse af biludgifterne og den beløbsmæssige opgørelse heraf.

[person1] har den 22. november 2007 har købt en Toyota Avensis 1,8, reg. nr. [reg.nr.1], indregistreret til brug i sin virksomhed. Bilen er registreret til personbefordring.

Der er ikke selvangivet nogen privat anvendelse af bilen.

Jf. statsskattelovens § 6 a er der fradrag for driftsomkostninger.

Der skal foreligge en umiddelbar sammenhæng mellem udgiftens afholdelse, og erhvervelse af indkomsten. Derfor er der ikke fradrag for udgifter vedrørende formuegrundlaget og etablering, samt private udgifter.

Det er som udgangspunkt den skattepligtige, der skal dokumentere eller sandsynliggøre en fradragsberettiget udgift. Hvis det aktiv, der anskaffes i en erhvervsvirksomhed efter sin art også er anvendelig til, og i almindelighed anvendes til privat benyttelse, er det den skattepligtige, der skal sandsynliggøre, at aktivet ikke anvendes privat.

Det kan f.eks. ske ved fremlæggelse af dokumentation for, at et tilsvarende aktiv er indkøbt privat.

Det er nævnets opfattelse, at det ikke er sandsynliggjort, at bilen anvendes erhvervsmæssigt. Nævnet har henset til, at:

Efter nævnets opfattelse, er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne vedrørende bilen er fradragsberettigede som driftsudgift, helt eller delvist. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat primær påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2007 - 2009 skal nedsættes med 9.167 kr. for indkomståret 2007 og 55.000 kr. for hvert af indkomstårene 2008 og 2009, idet skatteyders ægtefælle skal anses for rette indkomstmodtager i virksomheden [virksomhed1] og det dermed er ægtefællen [person2] som skal forhøjes vedrørende anvendelse af virksomhedens bil.

Klagerens repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at forhøjelsen for indkomståret 2007 skal nedsættes med 2.501 kr. til 6.666 kr. svarende til fri bil for 2 måneder. Forhøjelsen for indkomståret 2008 skal nedsættes med 15.000 kr. til 40.000 kr. svarende til fri bil 12 måneder. Forhøjelsen for indkomståret 2009 skal nedsættes med 55.000 kr. til 0 kr., idet der ikke har været afholdt udgifter vedrørende bilen i indkomståret 2009, reparation og vedligeholdelse vedrører ikke bil men andre aktiver.

Til støtte for den primære påstand har klagerens repræsentant anført følgende:

”...

Det skal bemærkes, at SKAT og Landsskatteretten har anset skatteyders ægtefælle for rette indkomstmodtager i virksomheden [virksomhed1]. Derfor er det ikke skatteyder, men ægtefællen [person2] som skal forhøjes vedrørende anvendelse af virksomhedens bil.

...

Bemærkninger til den primære påstand

Toyota Avensis 1,8 reg.nr. [reg.nr.1]

Skatteyder har ved fejl registreret sin private bil Toyota Avensis 1,8 reg.nr. [reg.nr.1] i virksomheden. Der er aldrig fratrukket udgifter vedrørende denne bil og der er heller ikke foretaget afskrivninger vedrørende denne.

Vi er uforstående overfor SKAT og Skatteankenævnet bemærkninger om at skatteyder ikke har en bil til rådighed i husstanden. Skatteyders ægtefælle ([person2]) er pålagt fri bil beskatning i samme periode.

Toyota Rav 4 1,8 [reg.nr.2]

Derudover har virksomheden haft en Toyota Rav 4 1,8 på gule nummerplader, som er anvendt 100 % erhvervsmæssigt. Bilen har været anvendt til køb af varer og levering af mad ude i byen. Bilen har været parkeret ved virksomheden efter lukketid. Skatteyder har aldrig anvendt denne bil privat.

Bilen blev anskaffet i 6. januar 2004 (gulpladebil), og nummerplader blev ændret til papegøjeplader i december 2009. Det er derfor en fejl fra SKATs side, at de anser bilen for solgt i december 2009 og at virksomheden erhverver endnu en bil. Det er blot en omregistrering og det burde SKAT kunne læse af R-75. SKAT har medtaget samme bil som endnu en tilgang.

Det skal bemærkes, at de fratrukne udgifter i regnskaberne også indikerer at der ikke har været kørt privat, da der ville være fratrukket væsentlige højere driftsudgifter såfremt bilen havde været anvendt privat.

Der henvises endvidere til SKM.2005.503ØLR hvor landsretten finder at uanset der ikke er ført kørebog eller underskrevet erklæring om benyttelse af bilerne, har A i tilstrækkelig grad afkræftet formodning, om at de to biler var stillet til rådighed for hendes private benyttelse jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Ydermere skal vi henvise til SKM.2005.438LSR hvor Landskatteretten udtaler:

Reglerne om beskatning af firmabiler på gule nummerplader er med virkning fra 1. januar 2002 ændret. Dette fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 10. og 11. punktum (lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, jf. lov nr. 342 af 27. maj 2002).

Firmabiler, registreret den 3. juni 1998 og fremefter, er herefter ikke omfattet af ligningslovens §16, stk. 4, hvis to betingelser er opfyldt:

For det første skal der være tale om en firmabil omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. l, II, A.

Det vil sige varebiler, der ikke er afgiftspligtige efter lov om afgift af vejbenyttelse. Der er tale om varebiler på gule nummerplader.

For det andet er det en betingelse, at der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse af firmabilen efter vægtafgiftslovens § 2. Der betales tillæg for privat anvendelse af en varebil ved både hel og delvis privat anvendelse af bilen.

Firmabiler, registreret til og med den 2. juni 1998, er ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt momsen af anskaffelsessummen helt eller delvist er fratrukket på firmabilen efter momslovens § 37, stk. l, § 38, stk. l, § 4l, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt.

Når der ikke betales tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund.

Da det ikke af myndighederne er dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der har været kørt privat i firmabilerne, er der ikke grundlag for at opretholde den påklagede ansættelse af værdi af fri bil.

SKAT har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort at skatteyder har kørt privat i bilen, hvorfor vi fastholder, at skatteansættelsen bedes nedsat jf. vores primære påstand.

Vi sender hermed afgørelse fra SKAT hvori det fremgår at ægtefællen [person2] er den rette indkomstmodtager. Det skal bemærkes, at afgørelsen er stadfæstet af Landsskatteretten.”

Klagerens repræsentant anførte følgende ved den oprindelige klageskrivelse:

”Skatteyder er personlig erhvervsdrivende og har virksomheden [virksomhed1] beliggende [adresse1] i [by1]. Skatteyder har hvidpladebil som anvendes i hendes virksomhed. Bilen benyttes til indkøb til restauranten ligesom den anvendes til ærinder vedrørende virksomheden.

SKAT har ved hjælp af kontroloplysninger konstateret, at der ikke ses at være privat andele af autoudgifter. Efterfølgende har SKAT forhøjet skatteyders indkomst med samtlige autoudgifter der er fratrukket i regnskabet. Dette er ikke korrekt. Vi anser ikke SKAT for have udvist god forvaltningsskik. SKAT har ikke skønnet noget realistisk erhvervsmæssig benyttelse af bilen.

Endvidere er dette ikke i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Skatteyder driver en restaurant der også leverer mad ud af huset f.eks. Til firmafrokoster og fester. SKAT har ikke haft dette aspekt med i deres sagsbehandling. SKAT har nægtet fradrag for alle udgifter vedrørende autodrift og lukket sagen. Sagsbehandlingen har været forhastet og ikke objektivt.

SKAT har anført i afgørelsen, at det udbedte materiale ikke har været fremsendt, dette er ikke korrekt. Regnskaber for 2007 - 2009 vedlægges, se bilag 2 - 4.”

SKATs udtalelse

SKAT har i udtalelse til sagen den 2. februar 2016 anført følgende:

”Revisor har efter modtagelsen af skatteankenævnets afgørelse af den 23. juli 2012 indsendt virksomhedens regnskab for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Revisor har anmodet SKAT om nedsættelse af beskatning af privatbenyttelse af hvidpladebil hos skatteyder, mod at beskatningen overføres til [person2] som er skatteyders ægtefælle. Revisor har indsendt en afgørelse fra SKAT hvor man har anset [person2] for rette indkomstmodtager for indkomståret 2005 i skatteyders virksomhed.

SKATs vurdering af klagen

SKAT har i brev af 1. december 2009 bedt skatteyder om regnskab m.v. Den 17. februar 2010 har SKAT rykket for materialet. SKAT sender forslag den 20. januar 2011 hvor skatteyder havde mulighed for at komme med sine indsigelser. Revisor har i mail af 14. februar 2011 bedt om udsættelse med indsendelse af deres indsigelser. SKAT rykker revisor den 11. marts 2011 for deres indsigelser. Revisor er trods rykkeren ikke fremkommet med indsigelser eller materiale. Afgørelsen bliver sendt den 22. marts 2011.

Det er SKATs opfattelse, at forhøjelserne af de skattepligtige indkomster fastholdes hos klager, da SKAT aldrig har modtaget det indkaldte materiale m.v. som påstået af revisor i hans klage af 4. november 2012. Endvidere er der ikke med klagen fra revisor fremkommet nye oplysninger eller anden dokumentation der sandsynliggør at virksomhedens hvidpladebil har været anvendt erhvervsmæssigt i virksomheden.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at det indkaldte materiale ikke fandtes på det tidspunkt man har indkaldt dette.

Revisor mener endvidere, at [person2] som er skatteyders ægtefælle er rette indkomstmodtager af beskatningen af privat benyttelse af hvidpladebil. SKAT har for indkomståret 2005 udfærdiget en afgørelse, hvor man anser [person2] for at være rette indkomstmodtager for virksomhedens overskud. Afgørelsen vedrører udelukkende indkomståret 2005. SKAT har også i den forbindelse bedt skatteyder, om at indsende materiale vedrørende virksomheden. Dette er heller aldrig blevet indsendt til SKAT.

SKAT har vedlagt en kopi af registreringsbevis for virksomheden hvor det fremgår at [person1] er ejer af [virksomhed1]. Hvidpladebilen en Toyota Avensis, reg. nr. [reg.nr.1] er registreret i virksomheden og dermed er hun også ejer af bilen.

[virksomhed3] skriver, at SKAT ikke har udvist godt forvaltningsskik under henvisning til forvaltningslovens§§ 22 - 24.

SKAT har som begrundelse i afgørelsen anført, at SKAT har forhøjet skatteyder, idet man mener at skattyder har anvendt virksomhedens hvidpladebil 100 % privat. SKAT har ikke modtaget materiale der har kunnet dokumentere, at bilen er anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor SKAT har opgjort den private anvendelse ved et skøn jf. skattekontrollovens § 6, stk. 1 og§ 5, stk. 3. Skønnet er opgjort efter hvad der efter SKATs opfattelse er almindelige udgifter til hvidpladebilen, hvilket også er specificeret i SKATs agter og afgørelse.

Endvidere skal man oplyse, at forslag til afgørelse er sendt den 20. januar 2011 og afgørelsen den 22. marts 2011, hvorfor fristen til at skatteyder har kunnet komme med sine indsigelser er overholdt.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klagerens repræsentant har anført følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 2. februar 2016:

”På vegne af ovenstående skatteyder fremsendes bemærkninger til SKATs udtalelse af den 2. februar 2016. Vi er meget uforstående overfor SKATs bemærkninger af den 2. februar 2016 som ikke afspejler den klage der er fremsendt herfra ønskes der aktindsigt i skattesagen for 2007-2009.

Aktindsigt jf. forvaltningslovens kap. 4

Vi anmoder derfor om fuldt aktindsigt i skattesagen for [person1] for indkomstårene 2007- 2009, idet vi ikke kan anerkende SKATs påstand om at regnskaberne for virksomheden ikke har været fremsendt.

Gulpladebil -

Det skal bemærkes, at SKAT anfører i udtalelsen af sagen drejer sig om privat benyttelse af en hvidpladebil. Dette er ikke korrekt. Virksomheden har ejet en gulpladebil (papegøjeplader) som har været benyttet udelukkende erhvervsmæssigt.

Såfremt SKAT vil forhøje virksomhedens overskud med privat benyttelse, skal der tilsvarende godkendes fradrag for virksomhedens biludgifter.

Regnskaber for indkomstårene 2007-2009

SKAT udtaler endvidere i SKATs vurdering af klagen, at SKAT har haft indkaldt materiale men regnskaberne er aldrig sendt til SKAT. Dette er heller ikke korrekt. SKAT har forhøjet virksomhedens overskud og har brugt noten vedrørende biludgifter fra det indsendte regnskab. Derved kan det konkluderes at SKAT har haft virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2007-2009.

Rette indkomstmodtager

Det fastholdes, at såfremt der skal ske beskatning af privatbenyttelse af gulpladebilen (papegøjeplader), er [person2] den rette indkomstmodtager. SKAT ligger inde med alle bilagene i skattesagen for [person2] for indkomståret 2005.

Formodningsreglen – fri bil

Endvidere har SKAT ikke dokumenteret eller sandsynliggjort at skatteyder har kørt i bilen privat, endvidere er skatteyder ikke hovedaktionær hvorfor formodningsreglen for hovedaktionærer ikke finder anvendelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Nærværende klagesag vedrører, om klageren har fratrukket private biludgifter i virksomheden i indkomstårene 2007-2009, og om SKAT på baggrund heraf har været berettiget til at foretage beskatning af private biludgifter.

Da SKAT således ikke har truffet en forvaltningsafgørelse om ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2009 vedrørende rette indkomstmodtager, afviser Landsskatteretten at tage stilling til forholdet. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, hvoraf det fremgår, at Landsskatteretten afgør klager over SKATs afgørelser.

Landsskatteretten kan efter skatteforvaltningslovens § 45 foretage afledte ændringer. Spørgsmålet om rette indkomstmodtager ses ikke at være afledt af forholdet i nærværende klagesag om beskatning af private biludgifter. Der er herved henset til, at klageren for indkomstårene 2007-2009 har selvangivet resultat af virksomhed, og at SKAT kun har kritiseret opgørelsen af de selvangivne resultater.

Klageren har den 22. november 2007 købt en Toyota Avensis 1,8, reg. nr. [reg.nr.1], indregistreret til brug i klagerens virksomhed. Bilen er registreret til personbefordring.

Der er ikke selvangivet nogen privat anvendelse af bilen.

Ifølge statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a er der fradrag for driftsomkostninger.

Der skal foreligge en umiddelbar sammenhæng mellem udgiftens afholdelse, og erhvervelse af indkomsten. Derfor er der ikke fradrag for private udgifter.

Det er ikke dokumenteret, at der ikke i regnskabernes distributionsomkostninger for indkomstårene 2007-2009 er fratrukket udgifter vedrørende bilen, og det er ikke dokumenteret, at tilgangen på driftsmiddelsaldoen for indkomståret 2007 ikke vedrører bilen.

Det er som udgangspunkt den skattepligtige, der skal dokumentere eller sandsynliggøre en fradragsberettiget udgift. Hvis det aktiv, der anskaffes i en erhvervsvirksomhed efter sin art også er anvendelig til privat benyttelse, og i almindelighed anvendes til privat benyttelse, er det den skattepligtige, der skal sandsynliggøre, at aktivet ikke anvendes privat.

Det kan f.eks. ske ved fremlæggelse af dokumentation for, at et tilsvarende aktiv er indkøbt privat. Det forhold, at klagerens ægtefælle måtte være beskattet af en anden fri bil i sin virksomhed kan ikke føre til, at klageren kan fratrække private udgifter til den omhandlede bil i sin virksomhed.

I henhold til virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3 kan en bil der benyttes både privat og erhvervsmæssigt indgå i virksomhedsordningen. Værdien af den private anvendelse fastsættes efter ligningslovens § 16.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ikke er sandsynliggjort, at bilen har været anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor bilen ikke kan indgå i virksomhedsordningen. Landsskatteretten har henset til, at:

Efter Landsskatterettens opfattelse, er det ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgifterne vedrørende bilen er fradragsberettigede som driftsudgift, helt eller delvist. Der henvises til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klageren har ikke fremlagt specifikation for eller i øvrigt dokumenteret, hvor stor en andel af virksomhedens udgifter og afskrivninger, der vedrører Toyota Avensis 1,8, hvorfor SKAT har foretaget et skøn, som er stadfæstet af ankenævnet. Ved skønnet er der henset til benzinudgifter, vedligeholdelses- og reparationsudgifter, forsikringer og vægtafgift m.v., som er anset for normale udgifter til en bil. På baggrund heraf er de årlige udgifter til bilen skønnet til 55.000 kr.

SKAT og ankenævnet har således ved skønnet angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen og redegjort for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning.

Landsskatteretten finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere de foretagne skøn.

Som begrundet ovenfor kan den omhandlede bil ikke indgå i virksomhedsordningen. Klageren vil dermed ikke kunne blive beskattet af værdi af fri bil efter ligningslovens § 16, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 3, mod at få fuldt fradrag for udgifterne på bilen. Klagerens subsidiære påstand kan således ikke imødekommes.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.