Kendelse af 13-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

Faktiske oplysninger

Klageren og hans ægtefælle har drevet stutteri af trakehner heste, avl af får og udlejning af hestebokse siden 1997. I perioden fra den 1. april 1997 til den 1. februar 2001 ejede parret en ejendom i [by1] med et areal på 6 ha, hvorfra virksomheden blev drevet. Den 1. februar 2001 købte de ejendommen [adresse1], [by2], og har herefter drevet landbrugsaktiviteter fra denne ejendom. Ejendommen har et areal på 8,5 ha. og har i visse sammenhænge adresse [adresse2].

Klageren er uddannet som kandidat i socialvidenskab på [by3] Universitet. Han har tidligere været lektor ved den [virksomhed1] og seniorforsker ved [institut]. Han har siden 2001 arbejdet som seniorforsker på [virksomhed2] i [by3] med ansvar for bogindkøb og samlingsvedligeholdelse. Klagerens lønindkomst i 2008 udgjorde 443.602 kr.

Klagerens ægtefælle er uddannet agronom og underviser på [uddannelsescenter] i [by3] på uddannelsen til jordbrugsteknolog med hestespeciale. Lønindkomsten udgjorde i 2008 412.292 kr.

Ifølge BBR oplysningerne for ejendommen er der 9 bygninger på ejendommen benævnt bygning 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9 og 10:

Bygning 1 består af stuehuset med et samlet boligareal på 267 kvm, opført i 1972.

Bygning 2 består af et udhus med et samlet erhvervsareal på 50 kvm, opført i 1814.

Bygning 3 består af en kostald med et samlet erhvervsareal på 84 kvm, opført i 1877.

Bygning 4 består af en lade med et samlet erhvervsareal på 106 kvm, opført i 1877.

Bygning 5 består af en svinestald med et samlet erhvervsareal på 87 kvm. Bygningen er opført i 1877.

Bygning 6 består af en staklade og fodringsplads med et samlet erhvervsareal på 228 kvm, opført i 1975.

Bygning 8 består af en erhvervsbygning med et samlet erhvervsareal på 80 kvm, opført i 2007.

Bygning 9 består af en hestestald med et samlet erhvervsareal på 440 kvm, opført i 2009.

Bygning 10 består af en træningshal med et samlet erhvervsareal på 905 kvm, opført i 2009.

Ifølge ejendomsvurderinger for 2008 og 2009 er ejendommen vurderet til 3.250.000 kr., hvoraf 2.111.500 (svarende til 65 %) er henført til stuehuset.

Pr. 1. januar 2010 er ejendommen ifølge ejendomsvurderingen vurderet til 5.800.000 kr., hvoraf 1.935.200 kr. er henført til stuehuset.

Der har i perioden 1998 - 2007 gennemsnitligt været en besætning på 6 heste på ejendommen. Derudover var der i perioden fra 16. april 2003 til 1. marts 2008 også fårehold på ejendommen. Stutteri har givet underskud siden opstarten i 1997 og klageren har selvangivet underskud i virksomheden med 68.915 i indkomståret 2007. SKAT har den 3. marts 2011 truffet afgørelse for indkomståret 2007, om at underskud af stutteriet og fårehold ikke kunne fratrækkes, idet stutteri og fårehold ikke udgør en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. SKAT godkendte den del af selvangivne resultater, der kan henhøres til udlejning af hestebokse. SKATs afgørelse af 3. marts 2011 er ikke påklaget.

Klageren har besluttet at udvide udlejning af hestebokse og har i år 2008 påbegyndt opførsel af en hestestald på 440 kvm, og en ridehal på 905 kvm. Der kan opstaldes 18 heste i bokse i stalden fra 2008, og der kan gå 7 heste i løsdrift. Der kan udlejes 2 bokse i en ældre bygning. Endelig er der et antal pladser i løsdrift med to bokse og plads til i alt 12 heste.

Det er oplyst af klageren og hans ægtefælle, at egne heste ikke har anvendt den nybyggede hestestald, men alene må anvende de gamle staldbygninger.

Det er oplyst af klageren, at der i 2008 leases en traktor og der betales i 2008 en leasingudgift på 73.950 kr. heraf en ekstraordinær leasingudgift på 50.000 kr. I regnskabet er disse udgifter fratrukket fuldt ud på samme måde som afskrivningen på inventaret.

SKAT har besigtiget klagerens ejendom i slutningen af 2008 og har accepteret, at byggerierne var færdiggjort ultimo 2008, og at der kan foretages afskrivninger på bygningerne.

Klageren har oplyst, at der i 2008 var problemer med byggeriet og i familien. Der blev ikke udarbejdet regnskab for 2009. Bogføringen var periodevis også mangelfuld. I forbindelse med besøg på ejendommen 29. oktober 2008 har SKAT har foretaget en sammenholdelse af resultatopgørelser med modtagne bilag og har konstateret, at sammentællingerne ikke kan afstemmes.

Klageren og hans ægtefælle fik i juli 2011 udarbejdet nye regnskaber for 2008-2011 og har anmodet om genoptagelse af skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 således, at disse regnskaber skal danne grundlag for vurderingen af hestepension virksomhed.

I indkomstopgørelser i de nye regnskaber er resultat af klagerens virksomhed specificeret således:

Klagerens repræsentant har i sin skrivelse af 25. november 2013 reguleret resultater af virksomhed således:

Klageren og hans ægtefælle har fordelt resultater af virksomheden med 50 % til hver.

Der foreligger en erklæring af 23. november 2016 fra [person1], at hun har haft hest opstaldet hos klageren i perioden forår 2009, resten af året 2009 samt hele året 2010 og 2011. Det fremgår endvidere af erklæringen, at der ikke er strøget med halm i den nye stald. Hende bekendt er der strøget med halm for klagerens egne heste.

Klageren har endvidere fremlagt samlede forsikringsudgifter for år 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008-2010. SKAT forhøjet klagerens selvangivne skattepligtige indkomst med 133.384 kr. i indkomståret 2008, idet SKAT kun har godkendt fradrag for udgifter på 67.041 kr. De godkendte udgifter består af 10.000 kr. for strøm m.v. i forbindelse med byggeri til udvidelse af hestepension, 15.000 kr. for leasingudgift og 42.041 kr. for afskrivninger.

SKAT har nedsat klagerens selvangivne skattepligtige indkomst med 39.112 kr. i indkomståret 2009, idet SKAT har godkendt fradrag for udgifter vedrørende drift af hestepension på 39.112 kr.

SKAT har forhøjet klagerens selvangivne skattepligtige indkomst med 50.080 kr. i indkomståret 2010.

SKAT har endvidere forhøjet klagerens selvangivne skattepligtige indkomst med 59.725 kr. i indkomståret 2011.

SKAT har i den påklagede afgørelse af 26. juli 2012 vedrørende klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 anført følgende:

”SKAT’s ændringer

På grundlag af en vurdering for tidligere indkomstår har SKAT for 2007 afgjort, at du ikke kan fratrække underskud af hestehold, da det blev vurderet, at hesteholdet ikke har udsigt til at blive en erhvervsmæssig virksomhed, hvor det primære formål med driften er en systematisk indkomsterhvervelse. Begrundelsen for afgørelsen fremgår nedenfor. Da bogføringen ikke opfyldte betingelserne for at deltage i virksomhedsskatteordningen, blev det desuden afgjort, at ordningen ikke kunne bruges.

Fordi du i 2008 har påbegyndt opførsel af en hestestald på ejendommen, der udelukkende skal anvendes til udlejning og da der stadig vil være privat hestehold på ejendommen, der skal gøre brug af samme faciliteter, har SKAT foreslået, at du indtægtsfører den andel af de samlede udgifter, der vedrører det private hestehold.

Det nye regnskab er opgjort på denne måde. Du har i det nye regnskab bedt om at blive beskattet efter reglerne i kapitalafkastordningen.

Da de nye bygninger først var anmeldt til BBR som færdige i 2009, sendte SKAT et forslag om, at der heller ikke kunne gives fradrag for underskud for 2008. Begrundelsen for dette forslag, der læner sig op af forslaget for tidligere år, fremgår nedenfor. SKAT nægtede derfor fradrag dit selvangivne underskud

Du har i din indsigelse blandt andet meddelt, at det skyldtes en fejl, at byggeriet ikke blev færdigmeldt i 2008. SKAT accepterer derfor nu, at byggeriet var færdigt ultimo 2008 og at der kan foretages afskrivninger på bygningerne.

Med hensyn til driften, så er det SKAT’s vurdering, at stort set alle udgifter i indkomståret alene vedrører det private hestehold, da bygningerne vurderes at have været så sent færdige, at driften af disse ikke kan have påvirket indkomstårets resultat. Vi godkender dog fradrag for skønnede ekstraordinære udgifter til strø og vand m.v., der har forbindelse med byggeriet. Da regnskabet desuden indeholder en engangsudbetaling til leasing, godkendes fradrag af den del, der vedrører efterfølgende år.

...

Vurdering og begrundelse for forslag for 2008

SKAT har foreslået, at driftsresultatet, når den nye udlejningsstald tages i anvendelse, hvert år reguleres med udgiften til egne heste, da dette hestehold ikke kan anses for erhvervsmæssigt.

I indkomståret 2008 var byggeriet af udlejningsstalden ikke fuldført. Der kan derfor ikke have været driftsudgifter eller indtægter vedrørende dette byggeri, der indgår i driftsresultatet for 2008. Der er heller ikke foretaget udlejning i videre omfang end i de foregående indkomstår. Resultatet for indkomståret afspejler altså stadig alene udgiften til det private hestehold.

Af den grund er der noget basalt forkert i den beregning, der er foretaget af kostpris for egne heste, da kostprisen må have været nærmest lig med resultatet for 2008. Kostprisen pr. hest må med andre ord have været udgifterne/antal heste. Udgifterne udgjorde 324.216 + afskrivninger. Besætningen udgjorde 13,5 heste. Hvilket giver en månedlig udgift pr. hest på 2.001 kr. + afskrivninger.

De skattemæssige afskrivninger udgjorde ifølge regnskabet 15.498 kr. for de ældre bygninger og 85.598 for maskinerne, i alt 101.096 kr. eller 7.489 kr. pr. hest. SKAT anslår, at de driftsmæssige afskrivninger var 2.900 pr. hest. Kostprisen for de private heste bør derfor sættes til: kr. 2.000 + moms + afskrivninger, i alt 5.400 pr. hest.

Imidlertid skal denne beregningsform ikke anvendes i 2008, da der i dette år ikke har været fremmede heste på ejendommen i nævneværdigt omfang. Tværtimod har driften været som i 2007. SKAT har tidligere vurderet denne drift som værende ikke erhvervsmæssig. Der er ikke foretaget ændringer i denne drift før i 2009. SKAT anser derfor også driften i 2008 som ikke erhvervsmæssig.

Den udlejning til fremmede, der er foretaget i indkomståret, må anses for erhvervsmæssig. SKAT foretager dog ikke en ansættelse af indkomsten for dette år, da udlejningen anses for uvæsentlig.

Jeres indsigelser til forslaget for 2008

I kan ikke acceptere forslaget og anfører følgende:

1 At I ikke ankede skats afgørelse for 2007 er ikke ensbetydende med, at I var enige i SKAT’s afgørelse, men var alene et udslag af, at I, på grund af voldsomme familiemæssige problemer, ikke havde ressourcer til at klage over afgørelsen.

2. I er ikke enige i, at driften for 2008 var den samme som for 2007. Det begrunder I med at

•Fårehold er ophørt

•Stutteriudgifter til egne heste indgår ikke i regnskabet

•Der er indtægtsført en beregnet en lejeindtægt for egne heste

3. Den nybyggede stald og ridehal er taget i brug i 2008, ikke i 2009. Således var der udlejet 3 bokse ultimo 2008. Der blev adgang til ridehal med udgangen af 2008.

I oplyser at belægningen på ejendom har været således:

4. Med hensyn til de faktiske konstaterede udgifter for 2008, så er det jeres opfattelse, at en del af disse udgifter vedrører fremtidige år. I har lavet følgende opgørelse:

4. I foreslår, at egenbetalingen øges således:

I forklarer, at den oprindelige egenbetaling blev beregnet på grundlag af forventede udgifter ved eget hestehold og ikke tog højde for de faktisk konstaterede udgifter.

I har beregnet de nye tal således:

Med hensyn til kapacitetsudgifterne anfører I, at de udgifter der har været udover kr. 14.000 anser I for at skyldes udlejningsfaciliteterne. I forsvarer det med, at kapacitetsudgifterne for tidligere år er opgjort af SKAT til kr. 13.855 og at de fortsat ville have været i det niveau, hvis I ikke havde udvidet.

Bemærkninger til jeres indsigelser til forslaget for 2008:

Ad 1. Skat’s vurdering for tidligere år

Det er beklageligt, at vores afgørelse for 2007 blev truffet på et tidspunkt, hvor I havde voldsomme private problemer og derfor ikke havde ressourcer til at klage over en afgørelse, I ikke dengang var enige i.

Det er dog positivt, at I i dag pr. mail har fortalt, at I har erkendt, at stutteriet ikke er erhvervsmæssigt.

Ad 2. Driftens sammenlignelighed med tidligere år

Vi er enige i, at fåreholdet ophørte i 2008 og blev afmeldt i CHR registret den 1. marts 2008 og at dette formentlig har betydet, at underskuddet af driften blev mindre end det ellers ville have været.

Vi er også enige i, at der regnskabsteknisk er en ændring i opgørelsen af årets resultat.

Men resultatet afspejler stadig hovedsageligt udgifter ved eget hestehold, idet indtægterne af fremmede heste ikke er steget i forhold til tidligere år. Faktisk er indtægten faldet lidt i 2008.

Ad 3. Ibrugtagning af nu stald og ridehal

Hvorvidt driften for 2008 og 2007 kan siges at være sammenlignelig, afhænger i høj grad af hvornår de nye bygninger blev taget i brug.

Bygningerne er anmeldt til BBR som taget i brug i 2009. Vi har kontaktet teknisk afdeling hos [by2] kommune for at kontrollere registreringerne. Kommunen forklarer, at du har angivet påbegyndelse af byggeriet til 20/6 2008 og færdiggørelsen til 2009.

Ved SKAT’s besøg den 29. oktober 2008 var bygningerne ikke taget i brug eller færdiggjort. I stalden lå der stadig byggematerialer i bygningerne og ridehallen var uden sider og gulv. Byggeriet var midlertidigt stoppet på grund af dårlige kørselsforhold. Vi vedlægger billeddokumentation af bygningerne.

Af bilagsmaterialet fremgår det, at der er afholdt en del byggeudgifter i december 2008, idet der blandt andet ligger en faktura for ridehusbund, dateret 8. december 2008.

I slutningen af 2008 var der tre fremmede heste opstaldet. To af disse heste var også på ejendommen i januar 2009 og det fremgår, at lejeprisen da er steget fra kr. 2160 i december 2008 til kr. 2880 i januar måned, muligvis fordi der først nu var adgang til ridehal.

Det er derfor SKAT’s vurdering, at det må være minimalt, at bygningerne har været anvendt i 2008 og at de kun kan have belastet driftsudgifterne i uvæsentlig grad.

Ad 4. Udgifter, der vedrører efterfølgende år

Gunstige skatteregler betyder undertiden, at visse udgifter kan fratrækkes straks, selvom de regnskabsmæssigt vedrører efterfølgende indkomstår. Der bør derfor i sådanne situationer ske en regulering, så der bliver tale om et regnskabsmæssigt korrekt regnskab.

For så vidt angår markudgifter fremgår det af regnskabet for 2007, at der var markudgifter for 60.000. Det må antages, at en del af disse udgifter vedrører 2008.

Med hensyn til vedligeholdelsesudgifter for gamle bygninger, så skyldes behovet for vedligeholdelse tidligere års brug af bygninger. Disse udgifter skal altså ikke belaste fremtidige år, men tidligere år.

I en normal drift vil være den type udgifter hvert år, som reelt vedrører flere indkomstår. Skal der regnskabsmæssigt ske en periodisering af disse, bør det ske hvert år, for at regnskabet bliver retvisende.

Det er SKAT’s opfattelse, at det ikke giver mening at periodisere sådanne jævnligt forekommende udgifter, medmindre det for de for de enkelte år andrager væsentligt store beløb. For så vidt angår dem, du har oplystet, finder vi, at der alene skal ske en periodisering af leasingudgiften.

Ad 5 Beregning af egenbetaling

Det er korrekt, at Skat har foreslået, at regnskaberne korrigeres for udgifter til egne heste og at dette skal ske med de faktiske udgifter og ikke med nogle budgetterede tal.

I har foreslået følgende egenbetaling før afskrivninger:

Det bemærkes, at der er en uoverensstemmelse mellem beregningerne af foderudgifterne i jeres tabeller. SKAT har anvendt de oplysninger, der er brugt i jeres tabel 4

For 2008 har I nu foreslået, at egenbetalingen sættes til kr. 105.530 før afskrivninger.

Underskuddet for indkomståret udgør 218.732 før afskrivninger. Uden 9/10 af engangsbetaling til leasing udgør underskuddet 173.732 før afskrivninger.

I har oplyst, at belægningen for året har været 14,5 heste, heraf en fremmed hest. Følges jeres forslag til egenbetaling koster egne heste kr. 7.817 pr. år før afskrivninger, mens den fremmede hest koster kr. 68.202 før afskrivninger.

Den fordeling anses for meget urealistisk. Det har i det hele taget formodningen imod sig, at man vil sende penge med, når man har en fremmed hest opstaldet i bygninger opført til egne formål.

At beregningen kommer til at halte skyldes i høj grad, at I har pillet et tal for kapacitetsudgifter ud af SKAT’s tidligere opgørelser uden at forholde jer til, om indholdet af det SKAT kalder kapacitetsudgifter i de gamle regnskaber og det I regner for kapacitetsudgifter, er af nøjagtigt samme indhold og uden at forholde jer til, om beløbet svarer til de udgifter, der faktisk var i 2008.

Jeres forklaring er, at I nu ville have haft de samme kapacitetsudgifter som tidligere, hvis I ikke havde bygget den nye stald. Da de nye bygninger imidlertid ikke har været færdige før sent på året 2008/primo 2009, så kan disse bygninger ikke have øget kapacitetsudgifterne nævneværdigt for 2008. Det er derfor SKAT’s vurdering, at hovedparten af alle udgifter før afskrivninger og før engangsbetaling til leasing vedrører det private stutteri i 2008.

Som anført i det ovenstående er det forsat SKAT’s vurdering, at hesteholdet ikke har udsigt til at blive en erhvervsmæssig virksomhed, hvor det primære formål med driften er en systematisk indkomsterhvervelse. Ligeledes at driften af hesteholdet vil være afhængig af, at I har indkomst fra andet side til at betale for driftsudgifterne. Der gives derfor ikke fradrag for den del af udgifterne, som kan henføres til det private hestehold.

Der gives dog skønsmæssigt et fradrag på 20.000 kr. til dækning af smådele m.v., som er bragt til straksfradrag og derfor kan antages at have belastet driftsbudgettet i 2008.

Med hensyn til leasingudgiften, så vedrører denne et blandet anvendt driftsmiddel, nemlig en traktor. Skattemæssige regler gør, at man kan vælge at tage fradrag for denne ydelse straks. I din situation ville det principielt betyde, at fradragsværdien skulle følge den fordeling der er mellem egne heste og fremmede heste i fradragsåret. Da det fremgår, at besætningsfordelingen i fremtidige år nærmer sig en fordeling på 40/60, giver SKAT et straksfradrag på 60 % af udgiften.

Godkendte fradrag i driften i 2008:

Erhvervsmæssig andel af byggeudgifter, skønnes til 20.000

Erhvervsmæssig andel af leasingudgift skønnes til 30.000

Fradrag før afskrivninger i alt50.000

I har ansat jeres andel af afskrivningerne til

Der er afskrevet

Efter de oplysninger, du har givet om anvendelsen, er der for nogle af aktiverne tale om blandet anvendelse, mens der for den nye stald er tale om rent erhvervsmæssig anvendelse. For bygninger, hvor der er tale om blandet anvendelse, skal der foretages en fordeling af den afskrivningsberettigede andel. Den fordeling skal foretages hvert år efter den faktiske fordeling.

Afskrivningsgrundlag og afskrivning, 2008

For så vidt angår bygningskompleks 1 er der et mindre areal, der alene anvendes privat.

For så vidt angår bygningskompleks 2 er der et mindre areal, der anvendes blandet, idet der opbevares halm i dette kompleks

Maskiner og inventar kan opdeles således:

Da fordelingen af den blandede anvendelse svinger fra år til år skal der laves nye afskrivningsgrundlag hvert år.

I har argumenteret for, at uanvendt kapacitet i f.eks. ridehallen alene skal belastes erhvervsdelen, og at I alene skal belastes af det, der svarer til udgiften for et årskort til ridehallen.

Det er SKAT’s opfattelse, at fordelingen skal ske i forhold til belægningen på ejendommen. I kan ikke nøjes med et årskort,

da I har 14 heste som alle kan/skal gøre brug af fællesfaciliteterne.

da der er 5 familiemedlemmer, der gør brug af faciliteterne

da I af naturlige årsager har mest adgang til faciliteterne, fordi I bor på ejendommen

da byggeriet ikke er sket, fordi I har brug for fremmede heste på ejendommen, mere arbejde eller en indkomstkilde, men fordi I gerne ville have faciliteterne på jeres ejendom.

da blandede bygninger skal opgøres med adskilte afskrivningsgrundlag ifølge afskrivningslovens § 19

SKAT godkender, at der foretages skattemæssige afskrivninger i forholdet 1/14,5 for så vidt angår blandet anvendte bygninger og inventar:

Bygninger opdeles således:

For så vidt angår bygningskompleks 1 er der et mindre areal, der alene anvendes privat.

For så vidt angår bygningskompleks 2 er der et mindre areal, der anvendes blandet, idet der opbevares halm i dette kompleks.

I denne beregning antages det, at de to arealer kan modsvare hinanden, således at der ikke nødvendigvis skal opgøres selvstændige afskrivningsgrundlag også for disse arealer.

Maskiner og inventar kan opdeles således:

Principielt skal blandet inventar opgøres for hvert aktiv for sig ifølge afskrivningslovens § 11. Da en sådan opdeling ikke er foretaget i regnskabet, har dette ikke været muligt.

Foretaget afskrivning for bygninger 75.871

Heraf kan fratrækkes skattemæssigt 32.099

Ikke fradragsberettiget 43.772

Foretaget afskrivning for inventar 85.597

Heraf kan fratrækkes skattemæssigt 51.983

Ikke fradragsberettiget 33.614

Forhøjelse af indkomst for ikke fradragsberettigede underskud og afskrivninger:

Selvangivet resultat før afskrivninger218.732

Heraf godkendt som erhvervsmæssig 50.000

Ikke fradragsberettiget udgift vedr. privat hestehold168.732

Selvangivne afskrivninger161.468

Heraf godkendt som erhvervsmæssig 84.082

Ikke fradragsberettiget afskrivning vedr. privat hestehold 77.386

Erhvervsmæssig underskud 50.000

Erhvervsmæssige afskrivninger 84.082

Godkendt underskud i alt134.082

Der er selvangivet et underskud på kr. 400.850*)

Der godkendes kr. 134.082

Forhøjelse266.768

*) NB. Det selvangivne resultat afviger fra regnskabsresultatet, fordi regnskabet er udarbejdet senere. Se nærmere forklaring øverst i brevet.”

SKAT har i den påklagede afgørelse af 3. oktober 2012 vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2009 – 2011 anført følgende:

”Opstaldningskapacitet fra ultimo 2008

Der kan opstaldes 18 heste i bokse i stalden fra 2008 og der kan gå 7 heste i løsdrift.

Der kan udlejes 2 bokse i en ældre bygning. Endelig er der et antal pladser i en løsdrift – med to bokse og i alt plads til cirka 12 heste.

Ægtefællerne forklarer, at egne heste ikke anvender den nybyggede hestestald, men alene anvender de gamle staldbygninger. Derudover anvender egne heste fælles bygninger og arealer, herunder den nye ridehal.

Ægtefællerne oplyser, at den faktiske belægning har været sådan:

Bogføring, regnskabsmateriale og afstemning

Bogføringen foretages på grundlag af bilag, kontoudtog, notater, mundtlige oplysninger m.v. efter udløb af indkomståret. Der mangler flere bilag.

Transaktioner foregår via virksomhedens bankkonto, den private bankkonto og kontant.

Der er ikke kronologi i bogføringen, idet der ikke er lavet en kasserapport. Dette vanskeliggør afstemning og giver ikke nogen sikkerhed for, at samtlige indtægter og udgifter er medtaget i regnskabet.

Bogføringen foretages af en bekendt. Det fremgår, at der er lavet en stor indsats for at nå frem til en rimelig korrekt bogføring. En kontrol af indtægterne for 2009, viste dog, at der manglede opstaldningsindtægter for 8 heste for november måned med i alt kr. 10.880 + moms. Derudover er der oplyst at være solgt 5 heste i 2009, men kun 2 af disse salg fremgår af regnskabet. Heller ikke salg i senere år fremgår af bogføringen.

Ingen af ægtefællerne har nogen interesse i bogføringen.

SKAT’s ansættelse for 2008

SKAT har ikke godkendt det beløb, der blev beregnet til dækning af det private hestehold for 2008. Begrundelsen for dette var, at de nye bygninger var færdige så sent i indkomståret, at disse ikke kunne have belastet driftsudgifterne nævneværdigt. Det blev derfor ikke godkendt, at det underskud, der blev konstateret på kr. 218.732, alene skulle skyldes udlejningen.

SKAT foretog også ændring af de skattemæssige afskrivninger i det omfang, der er tale om blandet anvendte bygninger. Med hensyn til de blandet anvendte bygninger blev procenten for anvendelsen baseret på det gennemsnitlige antal af heste på ejendommen i året i forholdet fremmede/egne heste.

Resultater ifølge regnskaber

Samlede udgifter udgør:

Faste udgifter kan specificeres således:

Afskrivninger

Afskrivningsgrundlag og afskrivning, 2008

For så vidt angår bygningskompleks 1 er der et mindre areal, der alene anvendes privat.

For så vidt angår bygningskompleks 2 er der et mindre areal, der anvendes blandet, idet der opbevares halm i dette kompleks

Strigle/soigneringsplads, sadelopbevaring, opvarmet rytterstue og bad/toilet findes i bygningskompleks 1.

Der er afskrevet

Maskiner og inventar opdeles således:

Principielt skal blandet inventar opgøres for hvert aktiv for sig ifølge afskrivningslovens § 11. Da en sådan opdeling ikke er foretaget i regnskabet, har dette ikke været muligt.

Egenpris for opstaldning

Egenprisen for opstaldning uden moms er i regnskabet medtaget til 520 kr. pr. måned for hestene og 280 kr. pr. måned for ponyerne.

[person2] har oplyst, at der er tale om budgetterede udgifter, beregnet med basis i forventede priser. Prisen er altså ikke en afspejling af de faktisk konstaterede udgifter.

Hun har siden foreslået en anden prisfastsættelse, der i højere grad tager hensyn til faktisk konstaterede udgifter.

I regnskabet blev egenprisen for opstaldning beregnet sådan:

Prisen gælder for en voksen hest. Ponyer fastsættes til 50 %.

Grovfoderprisen oplyses at være beregnet ud fra disse oplysninger:

Efter SKAT’s gennemgang af regnskabet for 2008 har i foreslået, at egenbetaling øges sådan:

De nye tal har I beregnet sådan:

Med hensyn til kapacitetsudgifterne anfører I, at de udgifter der har været udover kr. 14.000 anser I for at skyldes udlejningsfaciliteterne. I forsvarer det med, at kapacitetsudgifterne i de tabeller SKAT opstillede på grundlag af jeres regnskaber for årene 1998-2007 i forbindelse med afgørelsen for 2007 gennemsnitligt udgjorde kr. 13.855 og at de fortsat ville have været i det niveau, hvis I ikke havde udvidet.

Foderudgifterne har I beregnet sådan:

1.2. Jeres bemærkninger

Jeres bemærkninger behandles under de relevante afsnit. De er anført i kursiv.

Statsskatteloven § 4,

Statsskatteloven § 6.

Afskrivningsloven § 11 vedr. blandede driftsmidler

og afskrivningsloven § 19 vedr. blandede bygninger

Der henvises til www.retsinfo.dk eller www.skat.dk for en ordret gengivelse af ovenstående bestemmelser.

Antal heste på ejendommen

Ved beregningen af ”antal hele heste” på ejendommen er heste, der opstaldes for en lav pris, eksempelvis fordi ejerne ikke anvender hestene, medtalt som hele heste. Da begrundelsen for den lave opstaldningspris netop er, at disse heste er billigere at have stående, finder SKAT, at sådanne heste, hvor opstaldningsprisen er under 1.200 kr. pr. måned, bør medtælles i opgørelsen som ”halve” heste, ligesom ponyerne.

Dette får betydning for indkomstårene 2010 og 2011.

Opstaldningsomsætning for besætningen af fremmede heste udgør:

2010

Antal fremmede hele heste i året udgør 12 – (6,08/2) = 9 heste

2011

Antal fremmede hele heste i året udgør 16- (9,9/2) = 11,1 heste

Besætningsfordelingen bliver herefter korrigeret til:

Fastsættelse af betaling for egne heste

Besætningsfordelingen i årene 2009 til 2011 gør, at ejendommen fremstår som en blandet ejendom. Der skal derfor stadig ske en fordeling af fællesudgifterne i forholdet mellem egen besætning og fremmed besætning i henhold til statsskattelovens § 6.

Da byggeriet er færdiggjort i 2009 skal der tages højde for, at enkelte kapacitetsudgifter, der er mindre variable med besætningsstørrelsen, kan henføres til den uudnyttede udlejningskapacitet. Dette gælder hovedsagelig udgifter til forsikring, el og leje af traktor.

Forsikringsudgiften stiger i 2010 med kr. 8.000.

Eludgiften er i gennemsnit steget med 5.000.

Leasing af traktor udgør i alt kr. 31.200.

Af disse udgifter foreslås det, at der for 2009 henføres 25.000, for 2010 henføres 20.000 og for 2011 henføres 15.000 til den ledige kapacitet.

De resterende kapacitetsudgifter findes at være variable med besætningsstørrelsen.

For så vidt angår 2011 er udgifterne i regnskabet reduceres med en beholdningsregulering. Denne regulering tilbageføres, da den ikke er regnskabsmæssig, fordi reguleringen ikke indeholder primo og ultimo regulering og ikke er foretaget for tidligere år.

Dette giver følgende udgifter af eget hestehold før afskrivninger:

2009: Totale udgifter (299.764 – ledig kapacitet 25.000) * 11/18,8 = 160.766

2010: Totale udgifter (265.322 – 20.000) * 9,6/18,6 = 126.617

2011: Totale udgifter (304.993 - 15.000 + beholdningsreg. 20.719) * 10,2/21,3 = 148.792

Idet udgifterne fordeles i forhold til besætningsfordelingen på egne og fremmede heste. For så vidt angår driftsudgifterne har SKAT ikke anset det for realistisk, at I anvender dårligere foder m.v. til egne heste.

Afskrivninger

For de blandet anvendte bygninger fordele SKAT de foretagne afskrivninger på grundlag af den gennemsnitlige besætning af henholdsvis fremmede og egne heste i året.

Jvfr. Faktiske forhold er der i alt afskrevet:

Af de foretagne afskrivninger anses følgende for erhvervsmæssige, idet de kan henføres til besætningen af fremmede heste:

Maskiner og inventar, erhvervsmæssig andel af afskrivning udgør:

Følgende afskrivninger kan ikke fratrækkes:

Ændringen giver følgende egenbetaling for heste

Indkomsten ændres således:

Jeres indsigelser:

Når SKAT anfører, at afgørelsen for disse år hviler på afgørelsen for 2008, så er det for at tilkendegive, at alle de argumenter, begrundelser og beregninger der fremgår af afgørelsen for 2008 også danner grundlag for afgørelsen for årene 2009-201,1 selvom de ikke specifikt fremføres her.

Det er korrekt, at det ville være SKAT’s oplæg, at såfremt der kun var egne heste på ejendommen, så skulle disse heste bære alle udgifterne ved driften. Det skyldes, at der her ikke er tale om en udlejningsvirksomhed, der primært er anlagt for at få et indtjeningsgrundlag og dermed et levebrød. At stald og ridehal ikke er bygget med det hovedformål at få en ekstra arbejdsplads og en indkomst. Virksomheden er grundlagt, fordi I har en personlig interesse i at have disse faciliteter på jeres grund. I har forklaret, at det oprindeligt var jeres hensigt at opføre faciliteterne til eget brug. En rentabilitetsbetragtning af dispositionen ville derfor på grund af den private anvendelse ikke blive aktuel eller ville aldrig blive forretningsmæssig. Virksomheden ville ikke blive lukket på grund af manglende rentabilitet som en normal virksomhed. Derfor vil det være vanskeligt at få godkendt et længerevarende underskud ved udlejningen. Den model SKAT har foreslået til beregning af egenbetaling har betydet, at følgende resultater er fremkommet:

2008: underskud 134.082 kr. før renter

2009: underskud 78.223 kr. før renter

2010: underskud 12.512 kr. før renter

2011: overskud 27.307 kr. før renter

SKAT har altså accepteret et underskud i opstartsårene.

SKAT kan ikke acceptere den model I har foreslået, hvor I mener, at I giver dine egne heste ringere forhold med foder og strøelse end de opstaldede heste. I har oplyst, at egne heste ikke anvender den nye stald. Det har vi indregnet.

Det er muligt, at der kan findes en anden måde at beregne den private andel af driften, men på grund af det private hestehold på ejendommen, ville driften ved længerevarende underskud under den nuværende driftsform blive vurderet som ikke erhvervsmæssig.

Med hensyn til manglende udlejningsindtægter for 2009: Der er bogført lejeindtægter på kr. 118.904 kr. Der er udstedt fakturaer på 129.784 kr. Det giver en forskel på 10.880 kr., Forskellen vedrører 8 fakturaer af hver 1.360 kr., der ikke er bogført i november måned. Omsætningen i 2008 kan specificeres sådan:

Der er alene bogført en indtægt på kr. 118.904.

SKAT fastholder forslaget af de anførte grunde.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT skal godkende underskuddet i hestepensionsvirksomheden på 314.491 kr. i indkomståret 2008. Klageren har derfor et fradrag på 157.246 kr.

Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at SKAT skal godkende underskuddet i hestepensionsvirksomheden på 226.504 kr. i indkomståret 2009. Klageren har derfor et fradrag på 113.252 kr.

Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at SKAT skal godkende underskuddet i hestepensionsvirksomheden på 94.794 kr. i indkomståret 2010. Klageren har derfor et fradrag på 47.397 kr.

Klagerens repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at SKAT skal godkende underskuddet i hestepensionsvirksomheden på 68.190 kr. i indkomståret 2011. Klageren har derfor et fradrag på 34.095 kr.

Det fremgår af en samlet opgørelse i skrivelse fra klagerens repræsentant af 25. november 2013 vedrørende påstande:

”Opdelingen i de enkelte poster hidrører primært fra specifikationen af indkomstopgørelsen i regnskaberne. Nogle af udgiftsposterne er dog på basis af noterne i regnskaberne opdelt lidt mere end i selve oversigten i regnskaberne.

Da man i regnskaberne har ændret lidt på konteringen i 2011 i forhold til de tidligere år, er der også sket en tilpasning af opdelingen i 2011 således, at den så vidt mulig svarer til de foregående år.

Specifikationen af afskrivningerne fremgår at klagen side 17-21(2008) og side 32-34 (2009-2011).

Det bør i denne forbindelse bemærkes, at afskrivningen på den nye hestestald er forøget fra 4 pct. i regnskabet til 8 pct. i påstanden, idet der er tale om en uisoleret stald, der kan afskrives med indtil 8 pct. idet den vejledende levealder er på 20 år. SKAT er enig i denne del at påstanden. Alene denne del har forøget underskuddet med ca. 30.000 kr.

Når bygningsafskrivningerne stiger i 2009 -2011 i forhold til 2008 skyldes det nogle mindre supplerende investeringer i de pågældende bygninger jf. også side 15 i SKAT’s ansættelse vedr. 2009-2011 for [person29].
Som beskrevet i SKAT’s afgørelser og i klagen har skatteyderne ved sagens behandling ved SKAT accepteret en forhøjelse af egenbetaling (dvs. det beløb, som man mener, skal modregnes i de samlede omkostninger) fra i gennemsnit ca. 80.000 kr. pr. år til i gennemsnit knapt 120.000 kr. for den samlede private hestebestand på godt 10 stk. inkl. ponyer.

Man har specificeret denne egenbetaling jf. side 10-11 i SKAT’s afgørelse vedr. 2009-2011 for [person29]. Denne egenbetaling skal ses som et samlet beløb uanset, hvordan det er specificeret.

Specifikation at egen betalingen

Specifikationen af indtægterne og udgifterne i påstanden.

Erhvervsoverskuddet fremgår også af klagen side 22 (vedr. 2008) og side 34 (vedr. 2009-2011). Der var dog et par sammentællingsfejl i klagen vedr. 2009—2011 på ca. 2.000 kr. pr. år.
Påstanden ændres til ovennævnte beløb.

Det ses af oversigten bl.a., at der inden afskrivninger er et overskud på i gennemsnit ca. 10.000 kr. pr. år. I denne opgørelse er endog medregnet leasingudgiften. Hvis leasingudgiften blev flyttet til afskrivningerne, ville der i 2008 kun være et underskud på oa. 6.000 kr. før afskrivningerne mm. I de øvrige år ville der være et overskud før afskrivningerne.

Dette viser, at egenbetalingen allerede i 2008 (hvor der næsten kun var egne heste) stort set har svaret til de løbende udgifter.

Afskrivningerne i 2008 og de kommende år hidrører i det væsentligste fra investeringen i 2008 og denne investering skides udvidelsen af virksomheden med hestepensionen.

Uden denne udvidelse i 2008 ville afskrivningerne i 2008 kun være på knapt 4.000 kr. vedr. inventaret, idet saldoen var på 15.596 kr. primo 2008. Dertil kommer bygningsafskrivningerne på ca. 4.500 kr. eller i alt godt 8.000 kr. Derfor skyldes ca. 300.000 kr. af underskuddet i 2008 selve afskrivningerne inkl. leasing fra udvidelsen.”

Det fremgår af klageskrivelsen af 21. oktober 2012:

”[person29] og [person2] driver en samlet virksomhed bestående af eget hestestutteri med ca. 10 heste samt hestepension.

Hestepensionen består i udlejning af hestebokse, ridehal samt græsarealer til heste som de har i pension samt enkelte andre som lejer ridehallen. [person2] og [person29] passer de heste, som er i pension samt indkøber og dyrker foder til disse heste samme med deres egne heste. Hestepensionen omfatter op til ca. 18 heste.

Med virkning for indkomståret 2007 afgjorde SKAT den 3. marts 2011, at SKAT ikke længere kunne anse stutteriet for erhvervsmæssigt drevet.

Parterne har accepteret denne afgørelse. Man har i de seneste år ej heller avlet på de heste, man har i stutteriet, hvilket også taler for, at stutteriet ikke længere kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Derimod anses hestepensionen for erhvervsmæssigt drevet.

Skattesagen vedrører for alle år afgrænsningen mellem udgifter herunder afskrivninger, der skal henregnes til stutteriet (ikke fradragsberettigede) og til hestepensionen (fradragsberettigede udgifter).

Påstande:

Der vil blive nedlagt påstand om, at man som udgangspunkt skal foretage fordelingen af udgifterne mellem stutteri og hestepension som opgjort i regnskaberne dog med mindre korrektioner. Det påstås i denne forbindelse tillige, at der i opgørelserne skal tages hensyn til indkøbte beholdninger, hvilket bevirker en forskydning af indkomsten mellem årene.

Vedr. afskrivningerne påstås, at ridehallen i sin helhed bruges til et afskrivningsberettiget formål jf. afskrivningslovens § 14 og at bestemmelsen om forholdsmæssig afskrivning jf. afskrivningslovens § 19 ikke skal anvendes.”

Det fremgår af uddybende klageskrivelse af 1. februar 2013:

Oversigt over de påklagede ansættelser

Klagen vedrører indkomstansættelserne for begge ægtefæller for indkomstårene 2008 – 2011.

Ægtefællerne anvender ”ligedelingsreglerne” (eller reglerne om friere fordeling) jf. kildeskattelovens § 25 A stk. 8 for de påklagede år. Da skattesagen alene vedrører forholdende i deres fælles virksomhed vil klagen for begge ægtefæller være enslydende. Derfor er klagen samlet i en fælles klage for begge ægtefæller. Opgørelserne er også vist som et samlet beløb for virksomheden. Dette fælles beløb skal derefter deles ligeligt mellem begge skatteydere. Denne fordeling er ikke fuldt ud medtaget i de talmæssige opgørelser.

Klagen for de pågældende år (2008 – 2011) vedrører i det væsentlige samme forhold for alle år.

Gennemgangen af de påklagede afgørelser er opdelt i en opgørelse med tilhørende begrundelser for skatteyderes påstand vedr. 2008 og derudover en tilsvarende opgørelse med tilhørende begrundelser vedr. 2009 – 2011 under ét.

Denne opdeling svarer til, at SKAT har udarbejdet en selvstændig kendelse med sagsfremstilling for 2008 og derudover en samlet kendelse med sagsfremstilling for 2009 – 2011 under ét.

Der er afledte momsmæssige ansættelser for 2009 – 2011, som samtidigt påklages. Disse afgørelser vedrører alene [person29], idet det er ham, som er momsregistreret. Kendelsen og sagsfremstillingen vedr. moms indgår som et selvstændigt afsnit i afgørelsen for 2009 – 2011.

Ansættelserne er foreløbigt påklaget den 21. oktober 2012. Der er indbetalt et gebyr for hver af ægtefæller.

Ansættelsen for [person2] for 2008 vedlægges denne endelige klage som bilag 2. Kopi af de øvrige ansættelser var vedlagt den foreløbige klage som bilag 1, 3 og 4.

Problemstillingen i nærværende klage.

[person29] og [person2] driver en samlet virksomhed bestående af eget hestestutteri med i alt ca. 12 – 15 heste, dog et svagt faldende antal heste i den påklagede periode. Nogle af hestene i stutteriet er dog aldrig indgået i selve avlen og blev før 2008 ikke medregnet til selve stutteriet.

Derudover består virksomheden af en hestepension med plads til 18 heste. I hestepensionen er der udlejning af hestebokse, udlejning af ridehal samt udlejning af græsarealer til de heste, som man har i pension. Denne virksomhed blev væsentligt udvidet i slutningen af 2008 jf. nærmere nedenfor.

Derudover udlejes ridehallen til andre ryttere herunder til kursus virksomhed i relation til ridning m.m. Betaling 3 – 400 kr. + moms pr. måned for et ridekort med fri adgang til ridehallen.

[person2] og [person29] passer de heste, som er i pensionen. De indkøber og/eller dyrker foder til disse heste herunder stiller græsarealer til rådighed. Dette sker sammen med pasningen af deres egne heste i stutteriet.

Med virkning for indkomståret 2007 afgjorde SKAT den 3. marts 2011, at SKAT ikke længere kunne anse stutteriet for erhvervsmæssigt drevet. Denne afgørelse er vedlagt som bilag 5.

Parterne fik ikke påklaget denne afgørelse og har derfor accepteret denne afgørelse. Man har i de seneste 4 – 5 år ej heller i nævneværdigt omfang avlet på de heste, man har i stutteriet, hvilket også taler for, at stutteriet ikke længere kan anses for erhvervsmæssigt drevet i relation til de skattemæssige regler. Om de momsmæssige konsekvenser se nedenfor.

Derimod anses selve hestepensionen for erhvervsmæssigt drevet. Dette er også accepteret af SKAT i de påklagede afgørelser.

Skattesagen vedrører for alle år dvs. 2008 – 2011 afgrænsningen mellem de udgifter herunder afskrivninger, der skal henregnes til stutteriet (dvs. som ikke er fradragsberettigede, idet stutteriet anses for en privat aktivitet (”hobby”)) og til hestepensionen (som er fradragsberettigede udgifter).

Påstande:

Der nedlægges påstand om, at man som udgangspunkt skal foretage fordelingen af udgifterne mellem stutteri og hestepension som opgjort i regnskaberne dog med de korrektioner, som skatteyderne har foreslået i forbindelse med forhandlingerne med SKAT på baggrund af agterskrivelserne.

Ved denne fordeling af udgifterne skal der - i modsætning til SKAT´s opgørelser - tages langt større hensyn til de ekstraordinære udgifter, man havde ved opstart af hestepensionen i 2008 og 2009.

Disse korrektioner indebærer bl.a. også, at der - i modsætning til regnskaberne og i modsætning til SKAT´s påstand - skal tages hensyn til de indkøbte beholdninger ved opgørelsen af indkomsten i de enkelte år. Dette bevirker en vis forskydning af indkomsten imellem de påklagede år.

Vedr. afskrivningerne påstås i modsætning til de påklagede afgørelser, at ridehallen i sin helhed bruges til et afskrivningsberettiget formål jf. afskrivningslovens § 14 og at bestemmelsen om forholdsmæssig afskrivning jf. afskrivningslovens § 19 ikke skal anvendes på denne bygning. Man beskattes derimod af værdien af den private brug af ridehallen på samme måde som andre, der kan købe ridekort til hallen.

Derudover påstås, at maskinerne kan afskrives som en del af virksomheden. Den indirekte private brug, der er af maskinerne, når disse maskiner anvendes til at dyrke foder m.m. til de private heste, indregnes i værdien af det foder m.m., som virksomheden leverer til de private heste. Det fremgår af ligningsvejledningen jf. nedenfor, at man ved opgørelsen af værdien af de til privat udtagne varer, kan værdiansætte disse varer til fremstillingsprisen. Dette indebærer, at man ikke skal medregne de faste omkostninger herunder afskrivninger. Se herom nærmere nedenfor om brugen af standardsatser vedr. private heste i Ligningsvejledningen.

Såfremt Landsskatteretten måtte mene, at maskinerne kun kan forholdsmæssigt afskrives, som det fremgår af de påklagede afgørelser, vil man undlade afskrivning på de maskiner, hvor kun en forholdsmæssig lav andel af afskrivningen er fradragsberettiget. I så fald vil man gemme afskrivningerne til senere år, hvor man forventer, at det private hestehold er væsentligt reduceret i forhold til antal heste i hestepensionen.

Vedr. momsdelen har SKAT afgjort, at stutteriet fortsat er en økonomisk virksomhed. Dette forhold er ikke påklaget. I denne relation påstås, at der alene skal beregnes udtagningsmoms af de meromkostninger, der skyldes den private brug af de heste, der er i stutteriet.

Forhold der skal tages stilling til

Der skal i nærværende klage tages stilling til følgende hovedspørgsmål:

Fordeling af årets løbende driftsudgifter mellem hestepension og stutteri (beskatning af ”egne produkter”)

Korrektion for indkøbte beholdninger

Evt. fordeling af afskrivningerne på maskiner mellem hestepension og stutteri.

Evt. fordeling af afskrivningerne på bygninger mellem hestepension og stutteri

Evt. fordeling af leasingudgiften mellem hestepension og stutteri

Momsmæssig beregning af udtagning til privat brug

Alle skattemæssige forhold vedrører begge skatteydere for årene 2008 – 2011 inkl.

Den momsmæssige korrektion vedrører kun [person29] og kun fra og med 1. april 2009 til og med 2011.

Da der er mange talmæssige opgørelser i sagen, kan man evt. afsige en kendelse, der fastlægger principperne for opgørelsen vedr. ovennævnte 6 hovedspørgsmål, hvorefter det er SKAT, der foretager den endelige beløbsmæssige opgørelse.

Den nærmere praktiske løsning på disse forhold, bør afklares ved en kontorforhandling.

Baggrunden for virksomheden

Der henvises supplerende til beskrivelsen i SKAT´s afgørelser.

[person2] og [person29] har drevet stutteri med trakehner heste og udlejning af hestebokse siden 1997. I perioden fra 1997 – 2001 blev denne virksomhed drevet fra en ejendom på ca. 6 ha beliggende ved [by1] på Midtsjælland. I 2001 købte partnerne ejendommen beliggende [adresse1], [by2]. Ejendommen har i visse sammenhænge adresse på [adresse2], [by2]. Siden 2001 er virksomheden drevet fra denne ejendom.

Ejendommen [adresse1], [by2] er på 8,5 ha. Man har de senere år derudover forpagtet/lejet ca. 3 ha. Ved købet var ejendommen bl.a. delvist tilplantet med juletræer. Disse er løbende blevet ryddet og arealet udlagt til hestefolde m.m.

I 2007 besluttede man at udvide hestepensionen betydeligt. Man byggede i denne forbindelse i løbet af 2008 en ny bygning med 18 hestebokse til udlejning samt en ridehal.

Man havde planlagt at få gennemført byggeriet i løbet af sommeren 2008 med henblik på at annoncere efter heste til hestepensionen allerede fra august 2008. Mange hesteejere skifter hestepension efter sommerferien, hvorfor dette er en god tid at være på markedet.

Først brugte teknisk forvaltning i [by2] kommune dog en væsentlig længere tid om at give bygningstilladelse, end forventet. Da man endelig fik byggetilladelsen havde entreprenøren, som skulle opføre bygningerne, ikke med det samme tid til at udføre byggeopgaven. Derfor var bygningerne først færdig omkring november/december 2008. Udvidelsen af hestepensionen kunne derfor først starte i november/december 2008. På daværende tidspunkt havde ”Finanskrisen” påvirket muligheden for at kunne tiltrække kunderne. Derfor har opstarten af hestepensionen været betydeligt vanskeligere end man forventede i 2007, da man planlagde og da man i foråret 2008 startede udbygningen af virksomheden med en hestepension.

Det bemærkes også, at man på daværende tidspunkt stadig anså stutteriet for erhvervsmæssigt drevet.

Uddannelsesmæssige baggrund.

[person29] er uddannet som kandidat i socialvidenskab fra [by3] Universitet. Han har tidligere været lektor ved [virksomhed1] ([virksomhed1]). Siden 2001 har han været ansat som senior forsker ved [virksomhed2] i [by3] med ansvar for bogindkøb og vedligeholdelse af samlingerne.

[person2] er uddannet agronom ved [virksomhed1] ([virksomhed1]) og underviser i dag på [uddannelsescenter] i [by3], som forestår uddannelsen af Jordbrugsteknologer (tidligere landbrugsteknikere).

Deres lønindkomster er hver på ca. 400.000 kr.

Begge har de sammen med deres lange erfaring med eget stutteri klart den uddannelsesmæssige baggrund for at drive hestepensionen.

Familiemæssig baggrund

Familiemæssigt var parterne hårdt belastet af problemerne med at få byggeriet klaret i løbet af 2008. Samtidigt havde [person29] et stort behandlingskrævende alkohol misbrug.

Dette bevirkede, at [person2] i 2009 flyttede fra ejendommen. Samtidigt ønskede hun at afvikle virksomheden.

I første halvdel af 2010 indgav [person2] begæring om separation. Denne begæring blev senere tilbagekaldt, idet [person29] ophørte med sit misbrug.

[person2] flyttede tilbage igen og har deltaget i driften siden 1. september 2010.

Først i perioden med byggeriet i 2008 og derefter i den periode, hvor [person2] ikke boede på ejendommen, måtte [person29] prioritere pasningen af hestene og hestepensionen mest muligt for ikke at miste for mange kunder.

Derfor gik det noget udover regnskabsførelsen m.m.

Derfor var det først i 2011, at man endeligt fik styr på regnskaberne for perioden 2008 – 2010.

Selvom parterne periodevis har været flyttet fra hinanden, må parterne i hele den periode, som skattesagerne vedrører, anses for skattemæssigt samlevende jf. kildeskattelovens § 4. Dette er også lagt til grund for SKAT´s afgørelser.

I 2008 – 2011 har parterne anvendt ligedelingsreglerne (friere fordeling) jf. kildeskattelovens § 25 A stk. 8. SKAT har anset betingelserne for anvendelsen af denne regel for at være opfyldt.

Derfor vedrører skattesagen begge ægtefællers indkomstopgørelse. Problemet i begge ansættelser er dog som nævnt ens. Nedenfor er der kun fortaget en samlet vurdering af virksomhedens opgørelse af indkomst m.m. Disse indkomster skal derefter endeligt deles på de 2 ægtefællers indkomstopgørelse.

Der er også i gennemgangen af sagen m.m. kun henvist til sagsfremstillingerne for [person29].

Da det alene er [person29], der er momsregistreret, vedrører den momsmæssige del af sagen kun [person29].

Regnskaber m.m.

Problemerne på det familiemæssige område i kombination med først problemerne med byggeriet og siden den økonomiske krise m.m. bevirkede, at man ikke rettidigt fik færdiggjort regnskaberne for 2008 - 2010. Bogføringen var periodevis også mangelfuld.

I 2011 blev opgørelsen af regnskaberne overtaget [virksomhed4] i [by4]. Derfor blev der først indsendt nye regnskaber for årene 2008 – 2010 den 19. august 2011.

På baggrund af disse regnskaber anmodede man om genoptagelsen af ansættelserne for 2008 – 2010 inkl. Dette accepterede SKAT. SKAT´s opgørelser har taget udgangspunkt i disse regnskaber.

I 2007 blev der indsendt et regnskab udvisende et underskud på 68.915 kr. Dette regnskab omfattede både stutteriet samt hestepensionen. Hestepensionen var på daværende tidspunkt kun på 1 – 2 heste.

SKAT afgjorde 3 år senere nemlig den 3. marts 2011, at man ikke ville anerkender stutteriet for fortsat erhvervsmæssigt drevet med virkning fra og med 2007. SKAT´s kendelse samt sagsfremstilling vedr. 2007 vedlægges som bilag 5.

SKAT afgjorde i 2007, at der var en indtægt vedr. hestepensionen på 11.200 kr. jf. nedenfor.

Det blev samtidigt afgjort af SKAT, at SKAT mente, at man på grund af mangelfuld bogføring ikke opfyldte betingelserne for at kunne anvende virksomhedsordningen. Dette er også SKAT´s afgørelse vedr. 2008, medens SKAT har accepteret brugen af virksomhedsordningen i 2009 – 2011.

Parterne har accepteret, at man ikke for 2008 kan bruge virksomhedsordningen. Dette forhold er derfor ikke omfattet af nærværende klage. I stedet anvendes kapitalafkastordningen.

Der blev oprindelig selvangivet et underskud før renter i 2008 på 400.850 kr. Dette omfattede både stutteriet og hestepensionen.

Der blev i første omgang ikke indsendt regnskaber for 2009, men selvangivet nul vedr. stutteri og hestepensionen.

I 2011 blev regnskabsopgaven som nævnt overtaget af [virksomhed4] i [by4], som udarbejde nye regnskaber for 2008 – 2010 inkl. Senere har [virksomhed4] også udarbejdet regnskab for 2011.

Kopi af disse regnskaber vedlagt som bilag 6 - 9. Der vedlægges som bilag 10 en revisionsliste vedr. 2008.

I forbindelsen med indsendelsen af disse nye regnskaber for 2008 – 2010 den 19. august 2011 blev der som nævnt anmodet om genoptagelse af ansættelserne for 2008 – 2010.

Regnskabet for 2011 blev indsendt maj 2012.

SKAT imødekom anmodningen om genoptagelsen af ansættelserne for 2008 – 2010. Kendelserne vedr. denne genoptagelse blev først afsagt den 26. juli 2012 vedr. 2008 og den 3. oktober 2012 vedr. 2009 – 2011 under ét.

SKAT har i det store hele lagt oplysningerne i de pågældende regnskaber til grund for genoptagelsen.

SKAT har således accepteret de samlede omkostninger i stutteriet og hestepensionen.

SKAT har i mindre udstrækning korrigeret indtægterne for 2009 vedr. hestepensionen. Denne korrektion accepteres af skatteyderne.

Ved nærværende klage er det derfor kun fordelingen af de samlede udgifter mellem hestepensionen og stutteriet, der er påklaget.

I de indsendte regnskaber havde man ikke optaget varelagret ved opgørelsen af indkomsten og formuen. Dette svarede til opgørelsen for de foregående år.

Ved klagen nedlægges dog påstand om, at varelageret i den udstrækning, det er indkøbt, rettelig skal medregnes ved opgørelsen af status og dermed påvirke indkomsten.

SKAT har henvist til, at man ikke kan medregne beholdningerne, idet man ikke tidligere har medregnet beholdningerne (sagsfremstillingen for 2008 side 12).

Men dette vedrører jo kun jordbeholdninger samt foderbeholdninger af egen avl, der bruges som foder til egne heste. Dette omfatter ikke indkøbte beholdninger samt næppe foderbeholdninger, der bruges til heste i hestepensionen.

Inden 2008 var beholdningerne stort set kun foderbeholdninger til egne heste, hvorfor det jo også har været rigtigt, at der ikke har skullet være medregnet beholdninger for tidligere år.

Selvom medregningerne af beholdningerne i det store og hele kun indebærer en forskydning af indkomsten mellem de påklagede år, så er beholdningsværdien ultimo 2008 dog med til at forklare, det store underskud i 2008.

I regnskabet for 2011 har man ultimo 2011 medregnet en beholdning. Også dette har SKAT ændret.

Ultimo beholdningerne i 2009 og 2010 var ubetydelige og er derfor anset for at være nul. Det kan være noget tilfældigt om man har en større beholdning på statustidspunkterne eller ej. Det afhænger af om man køber løbende ind eller om man har fået et godt tilbud (og har haft likviditet) og derfor købt ind til en væsentlig del af vinterfodret inden nytår.

Om ansættelsen for 2007

SKAT´s ansættelse for 2007 er vedlagt som bilag 5.

Ansættelsen er fremkommet efter en anmodning om genoptagelse af ansættelsen for 2007.

Beskrivelsen af forholdende i 2007 og tidligere år fremgår af SKAT´s afgørelse vedr. 2007. Her medtages noget af denne beskrivelse for at forstå baggrunden for de påklagede afgørelser for 2008 - 2011.

I årene forud for 2008 var der ca. samme størrelse besætning som fra og med 2008.

Ifølge sagsfremstillingen for 2007 var der 8 heste i stutteriet i 2006 og 2007. Ved denne opgørelse har SKAT imidlertid ikke medregnet de heste, som man ved opgørelsen af regnskabet havde nedskrevet til nul. Ved SKAT`s opgørelse havde man derfor reelt kun medregnet hestene i selve stutteriet, dvs. ikke medregnet føl og ikke medregnet heste, som ikke længere indgik i avlen ligesom et par ponyer ikke var medtaget.

Der var primo 2007 i alt 12 heste heraf 2 ponyer.

I 2007 købte man 2 heste, der blev født 2 føl og der blev solgt 1 hest. Ultimo 2007 havde man derfor i alt 15 heste heraf 2 ponyer.

Der var i 2007 ca. 1 hest opstaldet.

Omkostningerne i 2007 vedrører derfor en besætning i stutteriet af samme størrelse, som den besætning man havde i 2008 og følgende år.

I SKAT´s afgørelse vedr. 2007 jf. bilag 5 er der på side 3 – 4 en oversigt over udviklingen i økonomien i stutteriet og markbruget for perioden 1999 – 2007.

I perioden indtil foråret 2007 havde man også en fårebesætning.

På baggrund af denne ansættelse kan man udlede følgende oversigt for 2007:

I modsætning til SKAT´s opstilling er statusforskydningen og EU støtte dog her samt i de efterfølgende regnskaber anført under indtægterne.

En del af det beløb, der i 2007 er angivet som privat opstaldning samt rideværdi, er reelt en korrektion i omkostningerne vedr. de heste, som ikke længere blev brugt til avl herunder for de private ponyer.

Man havde i selvangivelsen for 2007 påstået fradrag for underskuddet på i alt 68.915 kr. Da SKAT ikke mente, at stutteriet kunne anses for erhvervsmæssigt, nægtede SKAT dette fradrag. I stedet blev det afgjort, at indkomsten vedr. hestepensionen skulle medregnes til indkomsten. Denne indkomst blev af SKAT skønnet til indtægten på 21.400 kr. som omsætningen vedr. hestepensionen med fradrag for omkostninger på 11.200 kr. svarende til halvdelen af omsætningen vedr. hestepensionen. Dette giver reelt en indkomst vedr. hestepensionen på 10.200 kr.

Formentlig har man regnet fejl således, at omkostningen skulle være halvdelen af 21.400 kr. dvs. 10.700 kr.

Bemærk: Af de samlede omkostninger på 146.120 kr. udgør 50.983 kr. omkostninger til dyrlæge og sæd. Disse omkostninger er alene relateret til egne heste samt evt. fårebesætningen. De øvrige omkostninger udgør derfor 95.137 kr. Heraf har SKAT skønnet 11.200 kr. i omkostninger vedr. hestepensionen således, at andelen af øvrige omkostninger (både foder og kapacitetsomkostningerne), der er henført til egne heste samt fårebesætningen og markbruget i alt udgør 83.937 kr.

I 2006 var de tilsvarende samlede omkostninger på 79.737 kr. til markbruget, fårebesætningen og stutteriet.

Opgørelsen for 2007 – som er sidste normale år, inden man udvider aktiviteten med hestepensionen – viser, at omkostningerne til foder m.m. til egne heste derfor højst er på ca. 70.000 – 80.000 kr. pr. år. I 2006 var omkostningerne til egne heste – bortset fra dyrlæge, sæd – også højst på dette niveau.

Derfor må niveauet for omkostningerne til egne heste – med uændret antal m.m. – ligge på dette niveau. Der er intet der taler for, at omkostningerne til egne heste, skulle forøges så meget som SKAT påstår jf. nedenfor som følge af, at man udvider virksomheden med en større hestepension. Af disse omkostninger udgør de faste omkostninger (kapacitetsomkostningerne) i perioden forud for 2008 i gennemsnit omkring 14.000 kr.

Den samlede forhøjelse foretaget af SKAT vedr. 2008 er på 266.768 kr. hvilket reelt svarer til at SKAT mener, at værdien af foder til egne heste herunder begrænsning i afskrivningerne i 2008 skulle være forøget til næsten 400.000 kr.

SKAT´s anvisning på opgørelserne for 2008 og fremover.

I SKAT´s afgørelse for 2007 er det anført, at SKAT var på besøg i virksomheden i efteråret 2008. Besøget var foranlediget af, at man havde anmodet om udbetaling af negativt momstilsvar i anledning af opførelsen af den nye ridehal samt stald til hestepensionen.

Ved besøget deltog også de medarbejdere, der hos SKAT arbejder med skatteansættelserne.

Uden at dette i sig selv betyder noget anfører SKAT, at man ved besøget på virksomheden den 29. oktober 2008 konstaterede, at byggeriet midlertidigt var stoppet. Hertil anfører skatteyderne dog, at dette skyldes, at [person29] på daværende tidspunkt selv udførte en betydelig del af byggeriet og ved SKAT´s besøg kunne han selvfølgelig ikke både tale med SKAT samt udføre byggeopgaverne på bygningerne. Byggeriet var derfor ikke stoppet på daværende tidspunkt.

I SKAT´s sagsfremstilling vedr. afgørelsen fra 2007 er bl.a. anført:

Der er i 2008 påbegyndt nybyggeri/udvidelse af staldbygning og ridehal, der hovedsagelig skal anvendes til udlejningsformål. Stalden indrettes til 16 heste i bokse og 7 i løsdrift. Der er lavet budget for udlejningen. Der forventes en gennemsnitlig belægning på 50 pct. første år. I de følgende år forventes næsten fuld belægning. Der forventes overskud før renter og afskrivninger allerede i 2008 med 48.000 kr. Ved budgetteringen er stutteridriften ikke medregnet, da denne forventes at kunne hvile i sig selv. Byggeudgifter er budgetteret til 2 mio. kr.

Salgsprisen for udlejningen er fastsat til 2.300 kr. pr. måned hvilket svarer til priserne i rideskolerne i byen. Priserne er en del højere end de beløb, der er udlejet til (300 – 1.000 kr. pr. måned), hvilket formentlig skyldes, at der nu tilbydes foder, pasning, og adgang til ridehal.

SKAT´s forslag til fremtidig opdeling af udgifterne.

I afgørelsen vedr. 2007 er i relation til en agterskrivelse vedr. 2007 om opdelingen af driftsudgifterne fremover jf. nederst side 6 og øverst side 7 anført:

Det er korrekt, at det kan være vanskeligt at opdele udgifterne på egne heste og fremmede heste. SKAT foreslår derfor, at man fremover fastsætter en omkostningsværdi af egne heste, nemlig kostprisen for en staldplads på ejendommen plus den type udgifter, som ikke er inkluderet i en normal staldplads såsom dyrlæge, foder, smed sæd m.m. I forslaget er der kalkuleret med at kostprisen for en staldplads er 50 pct. af staldlejen.

I den endelige afgørelse vedr. 2007 er om samme problemstilling tilsvarende anført følgende i 2. afsnit på side 8.

Da det kan være vanskeligt at adskille udgifterne til staldudlejningen og udgifterne til eget hestehold når de samme kapaciteter anvendes til begge formål, foreslår vi, at du fremover indtægtsfører omkostningsværdien af eget hestehold. Omkostningsværdien beregnes som kostprisen for staldplads plus udgifter, der ikke er indeholdt i staldpladslejen. En sådan fremgangsmåde vil give et bedre grundlag til at sikre, at din staldudlejning kan betragtes som erhvervsmæssig.

SKAT har således direkte anført, at man ved den fremtidige korrektion af de samlede omkostninger mellem stutteri (ikke fradragsberettiget) og hestepensionen (erhvervsmæssig virksomhed) kan indtægtsføre omkostningsværdien af eget hestehold. Denne omkostningsværdi kan beregnes som kostprisen for en staldplads i hestepensionen plus udgifter(dyrlæge m.m.), der ikke er indeholdt i staldpladslejen. I SKAT´s forslag i agterskrivelsen er der regnet med en kostpris på 50 pct. af udlejningsværdien. Dette svarer til, at ca. halvdelen af betalingen for staldlejen er en betaling for skatteydernes arbejde med hestene m.m.

Da man i 2007 fastsætter omkostningsværdien af aktiviteten vedr. hestepensionen til halvdelen af omsætningen (indtægten) ved udlejningen, må SKAT´s henstilling til opgørelsen for de kommende år forstås således, at omkostningerne vedr. egne heste tilsvarende kan opgøres til halvdelen af det, man kan udleje hesteboksene til. Dette må så samtidigt medføre, at alle udgifter som udgangspunkt er fradragsberettigede og at man indtægtsfører en værdi af egne produkter vedr. egne heste svarende til halv staldleje.

Regnskaberne for 2008

Se ansættelsen for 2008 jf. bilag 1 ([person29]) og bilag 2 ([person2]). Se endvidere regnskabet for 2008 jf. regnskabsudgift af 5. juli 2011 jf. bilag 6. Der er også vedlagt revisionslisten for 2008 som bilag 10. Gennemgangen henviser til sagsfremstillingen for [person29].

Man havde oprindelig selvangivet et underskud vedr. virksomheden før renter på 400.850 kr. Heraf var halvdelen medregnet hos [person29] og halvdelen hos [person2]. Denne opgørelse omfattede også stutteriet.

Man indsendte et nyt regnskab vedr. 2008 opgjort den 5. juli 2011 og anmodede om genoptagelse af ansættelsen.

SKAT genoptog ansættelsen.

Agterskrivelsen vedr. 2008 udsendes 27. april 2012.

I det nye regnskab er underskuddet inkl. afskrivninger, men før renter opgjort til 380.200 kr. heraf halvdelen hos hver af skatteyderne dvs. 190.100 kr. jf. brugen af ligedelingsreglerne.

Ved denne opgørelse af underskuddet på 380.200 kr. har man indtægtsført 86.240 kr. vedr. omkostninger til egne heste. Stutteriet er jf. afgørelsen for 2007 ikke anset for en del af virksomheden. Opgørelsen af de 86.240 kr. fremgår af note 150 i regnskabet.

Der var derudover en mindre korrektion vedr. renteudgifter og renteindtægter. Disse korrektioner er accepteret af SKAT.

I den påklagede ansættelsen nedsatte SKAT underskuddet inkl. afskrivningerne til i alt 134.082 kr. heraf 67.041 kr. hos hver af skatteyderne.

SKAT forhøjede derfor ansættelsen på dette punkt med 200.425 – 67.041 dvs. med 133.384 kr. hos hver af skatteyderne eller i alt med 266.768 kr.

I forhold til det indsendte regnskab udgør SKAT´s forhøjelse 380.200 – 134.082 dvs. 246.118 eller 123.059 kr. hos hver af skatteyderne.

I regnskabet er der i relation til det private hestehold indtægtsført 86.240 kr. vedr. det private hestehold. Dertil kommer, at direkte udgifter vedr. det private hestehold til f.eks. dyrlæge m.m. ikke er indgået i regnskabet som omkostninger vedr. hesteholdet. Man har derfor i det indsendte regnskab opgjort indkomsten således, at der er en indkomst vedr. det private hestehold på 86.240 kr. Beløbet er benævnt ”egne produkter.”

Dette beløb svarer i øvrigt til udgiftsniveauet for det private hestehold i 2007, hvor det tilsvarende beløb (der også omfattede fårebesætningen og markbruget) var på 83.937 kr. Det bemærkes i denne forbindelse, at man havde nogenlunde samme antal heste i stutteriet i 2008 som man havde i 2007.

På side 7 i SKATs afgørelse vedr. 2008 for [person29] er der en opstilling vedr. indtægter og udgifter.

Denne opgørelse bygger på det indsendte regnskabet for 2008. SKAT har således lagt de selvangivne specifikationer m.m. til grund for deres ansættelse.

Som beskrevet ovenfor udvidede man virksomheden i 2008 til en langt større hestepension (indtil 18 heste) end man havde haft tidligere (1 – 2 heste). Selve udvidelsen blev dog væsentligt forsinket jf. ovenfor. På indtægtssiden kunne man først starte udlejningen i december 2008 og finanskrisen gjorde det dernæst meget vanskeligere at udleje hesteboksene. Dette problem har man stadig selvom man i siden 2011 har en fornuftig belægning, så har man måttet reducere i lejebetalingen for at få fyldt stalden op.

Derudover påvirkes den skattepligtige indkomst i 2008 og de kommende år af afskrivningerne på investeringen i bygninger og maskiner i relation til hestepensionen.

Situationen i 2008 var derudover meget speciel, idet man afholdt en række udgifter til forberedelsen af hestepensionen. Havde man ikke besluttet at udvide aktiviteten med hestepensionen havde omkostningsniveauet været som i de tidligere år. Som udgangspunkt vil derfor alle omkostninger udover ca. 80.000 – 90.000 kr. vedrører den udvidelse, man foretager i relation til hestepensionen.

Opgørelsen for 2008

Indtægter ifølge regnskabet

Udgifter ifølge regnskabet

Kostprisen for egne heste var beregnet som vist nederst side 7 i sagsfremstillingen vedr. [person29].

Den private hestebestand udgjorde i 2008 i gennemsnit 12 heste og 3 ponyer. I beregningerne nedenfor er ponyer anset for "halve" heste således, at man har opgjort egne heste til 13,5 hest.

Beløbet til foder (uden moms) var beregnet til 520 kr. pr. måned pr. hest. Ponyer medregnet til det halve.

Beløbet var derfor 6.240 kr. pr. hest pr. år og 3.140 kr. pr. pony. Derudover har man medregnet værdi af kort til ridehallen med 1.280 kr. idet ridehallen kun var til rådighed i december 2008.

Dette gav det beløb på 86.240 kr., der er medregnet som omkostningerne vedr. egne heste.

Ifølge ligningsvejledningen for 2008 afsnit E.E.3.5. skal værdien af privat brug af heste medregnes til indkomsten. Denne sats er af Skatterådet for 2008 fastsat noget lavere nemlig til 2.570 kr. + moms.

Om brugen af disse satser er der i ligningsvejledningen anført (understregningen er anført her):

Hvor en skatteyder har erhvervsmæssigt hestehold, men også benytter hestene til privat brug, kan kun udgifter ved hesteholdet, der vedrører den erhvervsmæssige benyttelse, fratrækkes som driftsomkostninger. Har skatteyderen fratrukket driftsomkostningerne, skal meromkostningerne ved den private benyttelse, herunder merfoderforbruget, med­ regnes ved indkomstopgørelsen. Hvis der benyttes foder af egen avl, kan værdien heraf sættes til fremstillingsprisen. Der skal kun medregnes værdi af privat andel af hestehold i de tilfælde, hvor der konkret er en privat benyttelse af hestene. Tilridning og tilkørsel af heste, der er bestemt til salg, kan ikke betragtes som privat benyttelse.

Der skal ske en skønsmæssig ansættelse af værdien af den private brug af heste, der ikke anvendes erhvervsmæssigt. Når der ikke foreligger ganske særlige forhold, kan værdien (eksklusive moms) sættes til 2.570 kr. pr. hest, jf. E.B.2.1.

Ifølge ligningsvejledningen skal værdien af heste, der ikke anvendes erhvervsmæssigt derfor medregnes med 2.570 kr. pr. år i 2008. Der er ikke særlige satser for ponyer.

Ved anvendelsen af disse satser, ville værdien (når ponyer medregnes fuldt ud) udgøre 38.550 kr. i 2008 for den samlede hestehold i stutteriet eller væsentligt mindre end det beløb, man allerede havde medregnet i regnskabet.

I en agterskrivelse (omtalt nederst på side 13 og følgende sider i sagsfremstillingen) opgjorde SKAT udgiften til 2.000 kr. pr. måned pr. hest eller i alt 24.000 kr. pr. år pr. hest eller 324.000 kr. for alle de private heste (13,5 heste). SKAT beregnede denne omkostning som alle omkostninger bortset fra afskrivninger fordelt på 1 hest i pension (gennemsnittet i 2008) og 13,5 heste i eget stutteri.

Ifølge agterskrivelsen var de skattemæssige afskrivninger ifølge regnskabet på 101.096 kr. eller 7.489 kr. pr. hest. (Bemærk, at man ved denne opgørelse ikke medregnede de i 2008 opførte bygninger). På denne baggrund skønnede SKAT, at de driftsmæssige afskrivninger var på 2.900 kr. pr. hest. SKAT tilføjer dernæst, at kostprisen herefter er 2.000 kr. + moms + afskrivninger i alt 5.400 kr. pr. hest.

Bemærk, at SKAT ved opgørelsen af de 5.400 kr. pr. hest sammenlægger en omkostning pr. måned på 2.000 kr. (+ moms) med en årlig omkostning til de driftsmæssige afskrivninger på 2.900 kr.!!

I en indsigelse mod dette forslag til ansættelse blev det anført, at der i 2008 havde været mange engangsudgifter samt opbygning af lager, som reelt skulle anses for at vedrøre den fremtidige drift af hestepensionen.

Som beskrevet nederst på side 14 og øverst på side 15 i sagsfremstillingen var der mindst 129.954 kr. af driftsudgifterne, der reelt vedrørte den kommende drift af ejendommen med hestepension. En del af disse udgifter burde dog jf. nedenfor anses for en indkøbt beholdning.

I indsigelsen mod agterskrivelsen foreslår skatteyderne, at man forhøjer den selvangivne betaling for egne heste til 126.062 kr. for 2008 jf. nederst side 15 i sagsfremstillingen.

Ved dette forslag har man accepteret, at den forholdsmæssige andel af foderudgifterne forhøjes fra ca. 85.000 kr. til 91.530 kr. Beregningen heraf er vist på side 16 i sagsfremstillingen.

Derudover foreslår skatteyderne, at man overfører en del af omkostningerne til traktoren (19.252 kr.) og en andel af kapacitetsomkostningerne med 14.000 kr. til det private stutteri. Den samlede egenbetaling er herefter opgjort til 126.062 kr. i 2008. Dette svarer til 9.338 kr. pr. hest pr. år, hvis ponyer anses for "halve heste". Omregnet til en månedspris udgør beløbet 780 kr. pr. hest.

Dette niveau svarer i øvrigt til ca. halvdelen af den forventede udlejningspris på 2.300 kr. inkl. moms eller 1.840 kr. uden moms. Det skal i denne forbindelse også tages hensyn til, at der i udlejningsprisen også indgår betaling for brug af ridehallen på 300 - 400 kr. pr. måned. Denne brug er af skatteyderne særskilt medregnet samlet med 1.280 kr. i 2008. I de følgende år er medregnet 11.520 kr. på årsbasis. Medregnes brugen af ridehallen fås at egne heste er medregnet til halvdelen af den forventede udlejningsværdi.

Det var jo netop dette niveau for beskatning af eget forbrug af foder m.m., som SKAT selv foreslog i deres afgørelse for 2007 jf. ovenfor.

Skatteydernes forslag til ændring skal ses som et forslag til en form for forligsmæssig løsning på fordelingen af omkostningerne mellem stutteriet og hestepensionen. Dette forslag var fremsat på baggrund af SKAT's egne udmeldinger om opgørelsen. Skatteyderne mener, at man bør kunne bruge denne udmelding fra SKAT vedr. de fremtidige opgørelser som grundlag for fordelingen. Skatteyderne kan jo ikke slå op i ligningsvejledningen eller andet sted for at finde en vejledning om en sådan fordeling hvorfor de selvfølgelig har tillid til at SKAT må vide hvordan fordelingen bør foretages. Som det fremgår nedenfor vedr. 2011 vil dette niveau i øvrigt passe med forholdende efter indkøringen af hestepensionen.

I forhold til de faktisk opnåede udlejningspriser i 2010 og 2011 på ca. 1.300 kr. (uden moms) jf. nedenfor, er det indtægtsførte beløb vedr. egne heste endog noget over halvdelen af den faktisk opnåede udlejningsværdi.

Dette forslag fra skatteyderne medfører, at det selvangivne underskud på 380.201 kr. nedsættes med 39.822 kr. til 340.379 kr.

Efter denne indsigelse afgør SKAT den nu påklagede ansættelse.

I denne påklagede ansættelse accepterer SKAT, at ridehallen og den nybyggede stald til hestepensionen var taget i brug i 2008

SKAT accepterer ikke, at der i 2008 var afholdt ekstraordinære udgifter af hensyn til hestepensionen for kommende år.

SKAT påstår, at alle driftsudgifter (uden udgiften til traktor) vedrører indeværende års forhold. I mod skatteyderes forslag beregner SKAT (nederst side 17), at foder til egne heste efter skatteyderes opfattelse ville koste 7.817 kr. pr. år medens den ene hest, som man i gennemsnit havde i pension i 2008, ville koste 68.202 kr. Denne fordeling anser SKAT for urealistisk. Det har efter SKAT's opfattelse formodningen imod sig, at man vil sende penge med, når man har en fremmed hest opstaldet i bygninger opført til egne formål.

SKAT afgør dernæst, at alene 20.000 kr. af underskuddet (bortset fra afskrivninger og leasing) kan fratrækkes i 2008.

SKAT anfører i denne forbindelse (midt på side 18):

Der gives et skønsmæssigt fradrag på 20.000 kr. til dækning af smådele m.m. som er bragt til straksfradrag og derfor må antages at have belastet driftsbudgettet i 2008.

I selve kendelsen er de 20.000 kr. jf. side 2 dog betegnet som "strøm m.v. ved byggeri."

Straksfradrag er betegnelsen for fradraget efter afskrivningslovens § 18 og er ikke smådele. Udgiften til strøm (el) var i regnskabet i alt på 13.961 kr. Med modregning af 5.334 kr., som er overført til privat er der i alt i 2008 et erhvervsmæssigt elforbrug på 8.627 kr.

Derfor har begrundelserne i afgørelsen på dette punkt ikke hold i selve regnskabet og må allerede af denne grad tilsidesættes. Reelt har SKAT derfor ikke begrundet deres ansættelser i relation til hvilke udgifter, der anses for at være engangsudgifter i 2008.

Påstand i sagen vedr. driftsudgifterne.

Det påstås, at der er langt flere driftsudgifter i 2008, som reelt alene afholdes for at tilpasse virksomheden til en hestepension på indtil 18 heste. Disse udgifter var opgjort i indsigelsen mod agterskrivelsen og er medtaget i sagsfremstillingen på side 14 og 15.

Disse udgifter udgjorde i alt 129.954 kr. inkl. engangsudgiften til leasingkontrakten. Selve lesing udgiften behandles særskilt nedenfor.

En del af de udgifter, der er nævnt på side 14 - 15, er reelt indkøb af varelagre, som skal medtages i status.

Denne lageropgørelse omfatter mindst:

Herefter kan man opgøre driftsudgifterne inkl. de faste udgifter.

Korrigeret for leasing, varelager og straksfradrag samt for de øvrige udgifter vedr. forberedelse til hestepensionen jf. side 14 og 15 i sagsfremstillingen er der resterende driftsudgifter på 130.080 kr. Disse udgifter dækker også dyrkningen af marken som led i hektarstøtten samt hestepensionen som i 2008 var på 1 - 2 heste.

Dette beløb kan dernæst sammenlignes med det beløb, som skatteyder selv foreslår beskattet som værdi af egne varer på 105.530 kr. vedr. foder og andel af kapacitets omkostninger. Der er herefter kun en meget begrænset forskel på disse 2 opgørelser til dækning af øvrige omkostninger vedr. omlægning af driften til hestepensionen.

Der påstås derfor, at skatteyderes opgørelse af omkostningerne til foder m.m. til egne heste samt til andelen af kapacitetsomkostningerne er langt mere retvisende end SKAT's opgørelse.

Der er en uddybende begrundelse nedenfor vedr. 2008.

Afskrivninger

Afskrivningerne på bygningerne.

Afskrivningerne på bygningerne fremgår af skatteregnskabet i note 570.

Skats afgørelse.

I SKAT's afgørelse har man jf. side 20 i sagsfremstillingen fordelt afskrivningerne i forholdet mellem erhvervsmæssigt og privat anvendelse. Da der i gennemsnit i 2008 var en hest i hestepensionen og 13,5 heste i privat er kun 1/14,5 del af afskrivningerne anset for fradragsberettigede.

På den nye staldbygning er der dog indrømmet afskrivning på den samlede anskaffelsessum, idet denne bygning alene skal bruges til udlejning.

Skatteyders påstand vedr. bygningsafskrivningerne

Kompleks 1 bruges som faciliteter til hestepensionen (opholdsrum, strigleområde m.m.). Bygningskompleks 2 bruges kun til egne heste.

"Staldbygningen 2008" er opført i 2008 og skal alene bruges til udlejningen. Denne bygning er af SKAT anset for fuldt ud brugt til et afskrivningsberettiget formål.

Ridehallen samt bygningskompleks 1 er af SKAT anset for blandet anvendt, hvorfor der af SKAT alene er medregnet en forholdsmæssig afskrivning. SKAT har fordelt afskrivningerne i forholdet med 1 hest (i pension) i forhold til det samlede antal heste på 1 hest i pension og 13,5 heste (egne heste) dvs. i forholdet 1/14,5.

Det påstås ved nærværende klage, at man ikke skal fordele bygningsafskrivningerne efter den private og erhvervsmæssige brug. Afskrivningslovens § 19 om afskrivning på blandet anvendte bygninger forudsætter en arealmæssig opdeling. Hvis en del af en bygning - som ridehallen - i sin helhed bruges erhvervsmæssigt, er der samlet set afskrivning på hele bygningen. Dette gælder uanset, at bygningen periodevis også bruges til privat ridning.

Den private brug må herefter værdiansættes således, som også skatteyderne har gjort, ved at medregne det samme beløb, som man kan leje ridehallen ud til (ridekort). Dette beløb er i 2008 opgjort til 1.280 kr. for den brug, man privat havde af ridehallen i november/december 2008.

Dette svarer også til SKAT's forslag i afgørelsen vedr. 2007, hvor man ved beregning af omkostningerne til egne heste skal tage udgangspunkt i de satser, som man bruger i hestepensionen. Ridekort sælges for 3 - 400 kr. pr. måned. Skatteyderne har i hele perioden medregnet værdien af 3 ridekort til den private brug af ridehallen.

Det fremgår af høringssvaret af 16. januar 2013, at SKAT for så vidt er enig i disse principper i relation til afskrivning, men at den private brug dog bør bære en del af udgifterne. Dette er efter skatteyderes opfattelse også tilfældet ved, at der er indtægtsført det beløb, som andre ryttere, der ikke har heste i pension, betaler for at benytte hallen. Evt. heste som er opstaldet uden adgang til ridehallen får ofte en tilsvarende rabat i prisen.

Det bemærkes i øvrigt, at der kun er 5 - 7 af de private heste, som kan bruges til ridning. Det er 2 - 3 familiemedlemmer, som faktisk bruger ridehallen. Den enkelte dag rider hvert af de 2 - 3 familiemedlemmer dog normalt kun på en af hestene. Den private brug af ridehallen er derfor højst 2 - 3 ridetimer pr. dag.

Derfor er hele ridehallen og kompleks 1 fuldt ud anvendt til afskrivningsberettiget formål.

I 2008 er der også investeret i et hegn, der er afskrevet som en bygning. Da hegnet anvendes i hestepensionen er også den samlede afskrivning herpå, dvs. 1.779 kr. fradragsberettiget i 2008.

Umiddelbart påstås, at bygningsafskrivningerne derfor skal ansættes til afskrivningen i regnskabet på 75.871 med undtagelse af afskrivningen på kompleks 1 (11.277 kr.) dvs. i alt 64.594 kr.

Den nye staldbygning er dog en uisoleret stald som ifølge juridisk vejledning afsnit C.C.2.4.4.4. antages at have en normal levealder på 20 år. Dette bevirker, at afskrivningsprocenten jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2 kan fastsættes til 100/20 + 3 procentpoint eller i alt 8 pct. pr. år. Det påstås derfor, at afskrivningen på denne bygning kan opgøres til 59.384 kr.

Den samlede bygningsafskrivning påstås derfor at være på 94.639 kr.

Straksfradrag.

I 2008 blev der foretaget en forbedring på kompleks 1 for 14.087 kr. Dette beløb er i regnskabet fratrukket som et straksfradrag jf. afskrivningslovens § 18.

Dette straksfradrag er af SKAT indgået i det samlede beløb, hvoraf en del skønsmæssigt er anset for fradragsberettiget.

Da udgiften vedrører en bygning, som fuldt ud er anvendt erhvervsmæssigt jf. kompleks 1, kan kun indtil 5 pct. af afskrivningsgrundlaget på 105.517 dvs. 5.275 kr. fratrækkes som straksfradrag. Resterende beløb dvs. 8.811 afskrives med 4 pct.

Dette giver i alt skattemæssige bygningsafskrivninger inkl. straksfradrag på 99.915 kr.

Inventarafskrivningen

Inventarafskrivningen fremgår af note 405 i regnskabet

Af afskrivningerne i skatteregnskabet har SKAT alene godkendt afskrivningen på inventaret i den nye stald. Den øvrige del af inventaret er anset for blandet anvendt med en erhvervsmæssig anvendelse på 1/14,5 dvs. den fordelingsnøgle, som svarer til antal heste i 2008 i hestepensionen og i den samlede besætning inkl. egne heste.

Vedr. småinventaret har SKAT medregnet denne udgift i de løbende udgifter. Af dette beløb er alene - sammen med alle andre driftsudgifter - godkendt 20.000 kr. i fradrag jf. ovenfor.

Vedr. de enkelte maskiner henvises til konto 8170 00 til 8079 30 i revisionslisten. Den samlede revisionsliste for 2008 vedlagt som bilag 10.

Det påstås, at maskiner og inventar fuldt ud er afskrivningsberettiget. Når man overfører en værdi til privat i relation til de omkostninger, der er afholdt over driftsregnskabet, skal man ikke tillige fordele afskrivningerne på inventar mellem privat og erhvervsmæssigt.

Det pågældende inventar indgår i en samlet aktivitet i virksomheden og dernæst værdiansætter man værdien af det private udtag af varer her værdien af foder m.m. til de private heste.

Det fremgår også af ligningsvejledningen jf. E.E.3.5. som citeret ovenfor, at man kan anvende fremstillingsprisen ved opgørelsen af egne produkter, der udtages til private heste. Fremstillingsprisen omfatter ikke de faste omkostninger herunder afskrivninger.

Som beskrevet ovenfor har man i øvrigt allerede overført et væsentligt større beløb til privat end de alm standardsatser for privat brug til hestene i stutteriet.

Derfor påstås det, at afskrivningerne på inventaret herunder fradraget for småinventaret, skal opgøres som selvangivet.

I den udstrækning Landsskatteretten måtte mene, at maskinerne og inventaret er blandet anvendt efter afskrivningsloven, vil man subsidiært ikke afskrive i 2008 på disse aktiver men beholde den fulde anskaffelsessum. Derefter vil man først begynde afskrivningen i et år, hvor den private del af hestebestanden er lav og udlejningen tilsvarende er høj.

Hvis der ikke fuldt ud kan afskrives på inventaret må "små inventar" til hestepensionen dog direkte være fradragsberettiget. Der er ikke indkøbt småinventar til egne heste i 2008.

Vedr. leasingudgiften.

I 2008 leases en traktor og der betales i 2008 en leasingudgift på 73.950 kr. heraf en ekstraordinær leasingudgift på 50.000 kr.

I regnskabet er denne udgift fratrukket fuldt ud på samme måde som afskrivningen på inventaret.

SKAT anser, at den ekstraordinære leasingudgift vedrører en længere periode jf. side 18 i sagsfremstillingen og at hestepensionen skønnes at udgøre ca. 60 pct. af den samlede hestebestand over de nærmeste år. Derfor har SKAT anset, at 60 pct. af den ekstraordinære leasingudgift for fradragsberettiget i 2008. Den øvrige leasingudgift i 2008 er af SKAT indgået i det samlede beløb, der er fordelt mellem erhverv og privat. Af dette beløb er der samlet set kun givet fradrag for 20.000 kr. (med betegnelsen Strøm m.m. vedr. byggeri) jf. ovenfor.

Det påstås på samme måde som vedr. afskrivningerne på inventaret, at leasingudgiften, anses for en del af erhvervet og at man ikke skal overfører mere til privat end som allerede er foretaget med en overførsel af værdien af foder m.m. til egne heste.

Bemærk, at skatteydres forslag om en forhøjelse af stutteriets andel af udgifterne til 126.062 kr. dog også medregner værdien af "privat" andel af traktor. Dette beløb er medregnet på basis af SKAT's begrundelser i agterskrivelsen. Skatteyder anser denne del af overførslen til privat, som en del af en samlet opgørelse af omkostninger til egne heste og ikke nødvendigvis som en accept af, at det er en del af selve udgiften til den leasede traktor, der skal overføres til privat.

Samlede korrektioner.

Der er valgt samme opstilling som i regnskabet.

Dette giver følgende samlet indkomst: