Kendelse af 06-11-2017 - indlagt i TaxCons database den 03-12-2017

Journalnr. 12-0221116 og 15-2771533

Afgørelse af 6. november 2017

Klagen skyldes, at SKAT har nægtet klageren fradrag for tab, som selskabet har været forpligtet til at dække i henhold til rammeaftale med interesseforbundet polsk selskab. Klagen angår endvidere formalitetsspørgsmål i relation til forældelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS er ejet af [person1], som samtidig er direktør m.v. i selskabet. [person1] er bosiddende i Polen. Selskabet, der har kalenderårsregnskab, havde i 2008 og 2009 en omsætning på henholdsvis 50,6 mio. kr. og 2,6 mio. kr., et resultat før skat på henholdsvis 0,3 mio. kr. og -11,9 mio. kr. og en egenkapital på henholdsvis 1,7 mio. kr. og - 10,2 mio. kr.

Selskabets hovedaktivitet består i rådgivende ingeniørvirksomhed samt handel med stålkonstruktioner til maskinindustrien. Selskabet beskæftiger sig nærmere med at finde kunder med behov for at få løst produktionsopgaver. Produktionen varetages af det polske søsterselskab [virksomhed2]. Z.o.o., og af den personligt drevne virksomhed [virksomhed2]/[person2] (ægtefælle).

Eneste medarbejder i [virksomhed1] ApS er [person1], der forestår alle opgaver vedrørende ordrebehandling, fakturering samt alle administrative opgaver, herunder manuel bogføring. Selskabet har en aftale med et dansk Call-center, som forestår:

Selskabet har haft samhandel med følgende nærtstående selskaber:

[virksomhed2]. Z.o.o., [...], [...].

[virksomhed2]. Z.o.o., [...], [...].

Disse selskaber var ejet af [person1] frem til september måned 2010, og derefter af [person2].

Selskabet har endvidere haft samhandel med den personligt drevne virksomhed [virksomhed2], v/[person2].

Selskabet har den 16. november 2005 indgået en ’rammekontrakt’ for samarbejdet med [virksomhed2]. Z.o.o. Rammeaftalens pkt. 15.9 har følgende ordlyd:

”Hvis aftalen opsiges eller opsætningen mindskes i væsentligt omfang, er [virksomhed1] A/S forpligtet til at købe et eventuelt lager af varer og råvarer der ligger hos Sælger eller hos Sælgers samarbejdspartnere som er nævnt i appendix 1.a, til en pris der svarer til købsværdien + 15 % for råvarer og handelsprisen + 20 % for andre varer.”

Som samarbejdspartnere angives i aftalen [virksomhed2]. Z.o.o. og [virksomhed2], v/[person2].

Ifølge selskabet er der i 2008 mundtligt fremsat krav af [virksomhed2] Z.o.o. i henhold til rammeaftalens pkt. 15.9, idet der er henvist til nedgang i omsætningen, jf. nedenstående regnskabstal.

_{1) Under vareforbruget for året 2009 indgår dobbeltbogføring af koncerninternt varekøb på 6.398 t.kr.}

Kravet i henhold til pkt. 15.9 er opgjort til i alt 15.686.515 kr. (inkl. tillæg på 20 %). Beløbet er efterfølgende korrigeret til 15.984.755 kr. (inkl. tillæg på 20 %). Kravet er specificeret således:

Selskabet har i indkomståret 2008 fratrukket 13.000.000 kr. i henhold til forpligtelsen. Beløbet er bogført som en hensættelse i regnskabet, som ikke er tilbageført skattemæssigt.

Det resterende beløb på 2.987.755 kr. er fratrukket i indkomståret 2009. Beløbet på de 15.984.755 kr. er i 2009 bogført i regnskabet som køb af varelager.

Selskabet har fremlagt fakturaer fra perioden fra 2. marts 2009 til 30. januar 2010 fra det polske selskab vedrørende købet af varelagrene. Fakturaerne, sammenholdt med kontospecifikationer og skrotningsoversigten, viser det samlede køb på i alt 15.984.754 kr.

Selskabet har den 9. juni 2006 indgået endnu ’en rammeaftale’, nemlig med [virksomhed3] ApS, hvorefter [virksomhed1] ApS´s forpligtelse til at tilbagekøbe varelager fra de polske samhandelsparter spejles af en til dels tilsvarende forpligtelse ved samhandel med [virksomhed3] ApS.

Rammeaftalen med [virksomhed3] ApS blev indgået i forbindelse med [virksomhed1] ApS overtagelse af [virksomhed3] APS’ maskinpark og lager, der i denne forbindelse besluttede at nedlægge dele af deres danske produktion.

Denne rammeaftales pkt. 15.9 har følgende ordlyd:

”Hvis aftalen opsiges er [virksomhed3] forpligtet til at købe et eventuelt lager af varer og råvarer der ligger hos Sælger til en pris der svarer til købsværdien + 15 % for råvarer og handelsprisen for andre varer.”

Samarbejdet med [virksomhed3] ApS ophørte medio 2008 uden skriftlig opsigelse på grund af uenighed om pris og leveringsmængde. Der har kørt voldgiftssag om kravet, i hvilken forbindelse [virksomhed3] ApS har hensat 10 mio. kr. til denne evt. forpligtelse.

Voldgiftssagen er nævnt i [virksomhed1] ApS’ årsrapport for 2014, hvoraf det af beretningen bl.a. fremgår:

”Begivenheder efter balancedagen

Voldgiftssag mod en tidligere samhandelspartner er afgjort i foråret 2015. Afgørelsen vil medføre en indtægt i 2015 i størrelsesordenen 10 mio. kr.

Selskabet har endvidere i 2015 modtaget og afregnet et krav (omkostning i 2015 i størrelsesordenen 10 mio. kr. vedrørende varebeholdninger, som er blevet ukurante som følge af ophør af aktiviteter.”

Der er efter det oplyste ikke indgået tilsvarende aftaler med andre af selskabets kunder.

Som dokumentation for berettigelsen af fradraget på de 15.984.755 kr. er fremlagt en udateret lagerliste som bilag 2. Endvidere er der fremlagt bilag 2a - en såkaldt ”Picking list” for ”return goods”, som med håndskrift er dateret den 18. december 2008 (en pakkeliste til brug ved forsendelse af varelagret til skrotning i Danmark), samt en udateret liste som bilag 2b. Ifølge selskabet er bilag 2a en lageroptælling afsluttet den 18. december 2008, underskrevet af fabrikschefen. Opgørelsen i bilag 2b er udarbejdet på grundlag af listen dateret den 18. december 2008.

Selskabet har overfor SKAT oplyst, at varelageropgørelserne ”andre danske kunder”, jf. bilag 2 m.v., både indeholder enheder til andre danske kunder og ”[virksomhed3] ApS - enheder”, bl.a. kan der være tale om fejlproducerede ”[virksomhed3]-enheder” som ikke indgår i det erstatningskrav, som har rejst overfor [virksomhed3]. ”[virksomhed3]-enheder”, som omfattes af dette erstatningskrav, indeholdes således ikke i kravet på de 15.984.755 kr.

SKAT har ud fra de modtagne varelageropgørelser, hvor fordelingen af de anførte vareenheder til henholdsvis ”andre danske kunder” og ”[virksomhed3]” fremgår, udarbejdet følgende fordeling, hvoraf fremgår at ”[virksomhed3]-enhederne” udgør 81 % af det samlede varelager.

Selskabet har endvidere som dokumentation for fradraget fremlagt en af selskabet udarbejdet skrotningsoversigt, som SKAT har opsummeret således:

Ifølge selskabet er varelagerenhederne plader og rør efter transport til Danmark returneret til Polen til salg hos [virksomhed2] v/ [person2], idet salget hertil ville kunne indbringe mere end skrotningsprisen.

Skrotningslisten viser en difference på 4.539 kg. Selskabet har ikke kunnet redegøre herfor overfor SKAT, men har meddelt, at der skal ske en reduktion for paller på ca. 2 tons.

Af ”Picking list” for ”return goods” dateret 18. december 2008 (selskabets bilag 2a) fremgår, at der er transporteret gods fra de polske selskaber på i alt 681 enheder med en samlet vægt på 116.451 kg.

I forhold til de 111.861 kg., som fremgår af skrotningslisten, er der en difference på 4.590 kg. Dette er overfor SKAT forklaret med, at der er enheder, der ikke er skrottet, og derfor ikke indgår i skrotningsoversigten. Endvidere indgår der i listen over transporteret gods stålvarer, som ikke er solgt til [virksomhed4] A/S.

Varelagrene er i årene 2009 og 2010 successivt transporteret til Danmark ved benyttelse af selskabets egne vognmænd. De interne fragtbilag i forbindelse hermed har ikke kunnet afdække, hvordan transporten er foregået. Det fremgår, at 25 % af leverede varer er sket til [by1] i Danmark, hvor selskabets største kunder har adresse, bl.a. [virksomhed3] ApS, mens 75 % er leveret til selskabet adresse i [by2] (som alene er en postadresse).

Der er ingen dokumentation for leveringen som sådan af varerne til [virksomhed4] A/S i [by3], hvor skrotningen er sket. Der er fremlagt skrotningsbilag fra [virksomhed4] A/S, der viser, at der er foretaget skrotning 13 gange i perioden fra marts til november 2009.

SKAT har gentagne gange anmodet om dokumentation for eksistensen af varelagrene i form af regnskaber for de polske samarbejdsparter. Selskabet har nægtet dette. Med Landsskatterettens afgørelse af 2. december 2013 (j.nr. 13-0120469) har selskabet fået medhold i, at det ikke er forpligtiget til at udlevere disse dokumenter.

Selskabets revisor har i revisionsprotokollat til årsrapporten for året 2008 afgivet følgende supplerende oplysninger til den hensatte kontraktlige forpligtigelse:

Uddrag af afsnit 1.2:

”Årets resultat er påvirket negativt med 13.000.000 kr. vedrørende en kontraktlig forpligtelse jf. note 1.”

Afsnit 1.2.4:

”[virksomhed2] Z.o.o. er i henhold til kontrakt forpligtet til at have varer, som aftages af [virksomhed1] ApS´ store kunder på lager, så [virksomhed1] ApS hurtigt kan levere til disse kunder. Til gengæld er [virksomhed1] ApS forpligtet til at købe varelageret, såfremt [virksomhed1] ApS´ kunder opsiger kontrakten. I 2008 har denne forpligtelse medført en udgift på 13.000.000 kr.”

”Beløbet er medtaget i regnskabet og i den skattepligtige indkomst for 2008, da det er sidste år, der kommer indtægter på kontrakten med [virksomhed5] ApS.”

”Vi gør opmærksom på, at det danske skattevæsen kan være af den opfattelse, at forpligtelsen ikke kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst i 2008, men først når den realiseres i 2009.”

Selskabets revisor har selskabets årsreporter for 2008 og 2009 afgivet følgende påtegninger m.v.:

2008:

”Årets resultat er påvirket negativt med 13.000. tkr. vedrørende en kontraktlig forpligtelse jf. note 1.”

”Note 1: Under vareforbrug indgår en udgift på 13.000 tkr. vedrørende en kontraktlig forpligtelse til at erstatte selskabets hovedleverandør for tab på varebeholdninger.”

Forpligtelsen på den 13.000.000 kr. er bogført som en postering den 31. december 2008.

2009:

Revisors ansvar og den udførte revision:

”Vi har ikke kunnet gennemføre en revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder.”

Forbehold:

”På nuværende tidspunkt har det ikke været muligt at opnå revisionsbevis vedrørende dels tilgodehavende og gæld til selskabets samhandelspartnere dels vedrørende den potentielle skattesag.”

Konklusion:

”Som følge af de forhold, der er beskrevet ovenfor, har vi ikke kunnet gennemføre revisionen, og vi kan derfor ikke udtrykke en konklusion om årsrapporten.”

Supplerende oplysninger:

”Vi henviser til note 1, hvor væsentlige forhold og usikkerheder i årsregnskabet er beskrevet.”

Note 1.1:

”Samtidig er selskabet forpligtet til at erstatte selskabets hovedleverandør for tab på varebe-holdninger. Hensættelsen ultimo 2008 på 13.000 tkr. viste sig ikke at være tilstrækkelig til at dække udgiften i 2009.”

Note 1.2:

”Selskabets hovedleverandør vil antagelig rejse et krav i størrelsesordenen 10-12.000 tkr., vedrørende varebeholdninger, som er blevet ukurante som følge af ophør af aktiviteter. Dette krav vil blive forsøgt viderefaktureret til en tidligere kunde, men det kan ikke afvises, at den tidligere kunde helt eller delvist vil afvise kravet.”

Selskabets skattepligtige indkomst for 2009 er - efter varsling den 16. april 2015 - med afgørelse af 17. juni 2015 som nævnt forhøjet med 2.987.755 kr. og herud over forhøjet efter selskabets anmodninger om genoptagelse af 4. november 2010 med 6.397.920 kr. og af 29. april 2011 med 2.210.841 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har i relation til tab ved køb af varelager, jf. rammeaftalens pkt. 15.9, forhøjet selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2008 med 13.000.000 kr. og for indkomståret 2009 med 2.987.755 kr. Indkomsten for 2009 er endvidere efter anmodninger fra selskabet forhøjet med 6.397.920 kr. og 2.210.841 kr.

Det er af SKAT påpeget, at i relation til fradraget for tab ved køb af varelageret angår forhøjelsen af indkomsten i 2008 med de 13.000.000 kr. alene det skattemæssige fradragstidspunkt for hensættelsen på dette beløb, mens afgørelsen for 2009 angår selve fradragsretten og værdiansættelsen af varekøbet.

2008

SKAT har i sin udtalelse til afgørelsen for dette år bl.a. henvist til statsskattelovens § 6a, til ligningsvejledningens afsnit E.A.3.2 og til den juridiske vejledning afsnit C.C.2.5.3.3.6, hvori det fastslås, at erstatningskrav afledt af driftsmæssige forhold skal fratrækkes på det tidspunkt, hvor den retlige forpligtelse er endeligt opgjort.

Og har herefter anført følgende:

om et reelt ophør og eller nedgang i omsætningen. I stedet er der tale om en overdragelse af aktiviteten mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] v/[person2].

Til første punkt er uddybende anført, at:

”SKAT har gennemgået selvangivelsen for indkomståret 2009 og har kontrolleret værdien af varelageret "andre kunder" (bilag 2, 2a og 2b), som ligger til grund for den omhandlende forpligtelse. I den forbindelse er der fremkommet oplysninger, som viser, at samhandlen med [virksomhed1] ApS's kunder i DK og den heraf følgende nedgang i omsætning mellem selskabet [virksomhed1] ApS og de interesseforbundne samhandelspartere i Polen er faldende i 2008 og 2009, men der er ikke tale om et absolut ophør.

Derimod er der tale om, at samhandlen med flere af de danske kunder er overdraget til [virksomhed2] v/[person2], således at omsætningen sker direkte mellem [virksomhed2] v/[person2] og flere af de danske kunder.

Efter ligningslovens § 2, stk. 1, nr. 1,jf. § 2, stk. 2, udøver [person2] bestemmende indflydelse over [virksomhed1] ApS. Transaktioner mellem [virksomhed1] ApS og den personligt drevne virksomhed [virksomhed2] v/[person2] (hovedleverandørens samhandelspartner), er således omfattet af ligningslovens § 2. [person2] er ægtefælle til [person1]...

Efter SKAT opfattelse, er der således ikke tale om et reelt ophør og eller nedgang i omsætningen. I stedet er der tale om en overdragelse af aktiviteten mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] v/[person2].

Baseret på oplysninger fra EU-listesystem (VIES) og selskabets egne regnskabstal har SKAT udarbejdet en opgørelse, der viser at aktiviteten er overdraget mellem de interesseforbundne parter. Opgørelsen er baseret på oplysninger fra listesystemet, hvoraf det fremgår, at den danske kundekreds er overdraget fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] v/[person2]. ...

Endvidere sker der (jf. SKATs sagsfremstilling s. 18) også en løbende samhandel mellem [virksomhed1] ApS, [virksomhed2] v/[person2] og [virksomhed3], som underbygger SKATs antagelse af at der i årene 2008, 2009 og 2010 sker en udvikling af størrelsen af varelageret, som ligger til grund for forpligtelsen omfattet af rammeaftalens pkt.15.9.

Endelig kan der henvises til mail korrespondance mellem [...], [person1] og [virksomhed3] (udleveret af [virksomhed3] ved mødet d. 3. februar 2011) bilag 5a, hvor det fremgår, at

"Grundet skattetekniske problemstillinger (Transfer Pricing m.m.) har vores revisorer bed os om at flytte tingene derhen hvor det hører til. Og derfor er det besluttet at de emner der produceres i Polen også skal faktureres fra Polen i fremtiden ..."

Det selskab der fremover vil fakturere er [virksomhed2] v/[person2] og ikke [virksomhed1] ApS.

Grundlaget for effektuering af forpligtigelsen efter rammeaftalens punkt 15.9. er:

"hvis aftalen opsiges eller mindskes i væsentlig omfang, er [virksomhed1] ApS forpligtiget til, at købe et eventuelt varelager der ligger hos sælger eller sælgers samarbejdspartnere."

Da [virksomhed2] v/[person2], som samarbejdspartner har overtaget kundekredsen fra [virksomhed1] ApS, finder SKAT ikke at forpligtelsen efter rammeaftalens punkt 15.9. kan anses for værende effektueret.

Da [virksomhed2] v/[person2] i realiteten har overtaget kundekredsen fra [virksomhed1] ApS er der ikke tale om en ændring af aftalen, som mellem to uafhængige parter ville have udløst en forpligtelse til at overtage varelageret. Der er med andre ord ikke tale om en nedgang i omsætningen, som udløser en forpligtelse til at overtage varelageret.”

SKAT har med afgørelse af 29. august 2014 forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 31.600.000 kr. som følge af afståelse af kundekreds (herunder goodwill) fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed2] v/[person2], jf. ligningslovens § 2, stk. 1 og afskrivningslovens § 40, stk. 6. Selskabet har med klage af 27. november 2014 indbragt afgørelsen for Landsskatteretten med påstand om, at forhøjelsen ophæves, idet der bl.a. henvises til, at SKAT ikke har dokumenteret overdragelse af virksomheden m.v. Klagen er verserende.

Til de øvrige punkter er bl.a. anført:

”SKAT har den 17. november 2009 modtaget en udateret lagerliste bilag 2. Den 6. februar 2012 modtages bilag 2a og bilag 2b. Bilag 2b er udateret, mens der på bilag 2a er påført datoen 18.12.2008. På bilag 2a er alene påført en håndskreven datering 18.12.2008.

Det til SKAT indleverede bilag 2a er efter SKATs opfattelse fremlagt, som dokumentation på at varelageret er transporteret fra Polen til Danmark.

----

Det fremgår af selskabets sagsfremstilling s. 4 at:

"Opgørelsen i selskabets bilag 2b er udarbejdet på grundlag af lagerlisten dateret den 18. december 2008 (bilag 2a). Denne optælling er forestået og underskrevet af fabrikschefen hos [virksomhed2]. Z.o.o..Der er samtidig med optællingen af lageret udarbejdet pakkeliste for de enkelte varenumre på lagerlisten, idet pakkelisten skal anvendes til brug vedforsendelse af varelageret til skrotning i Danmark. lagerlisten i (bilag 2a), har således dannet grundlag for opgørelsen af den samlede værdi og kravet mod [virksomhed1] ApS".

Der er således tale om, at fabrikschefen for [virksomhed2]. Z.o.o., angiveligt skulle have foretaget lageroptælling og på samme tid have udarbejdet pakkelister for varelageret tilhørende [virksomhed2]. Z.o.o. og for varelageret tilhørende [virksomhed2] v/[person2].

SKAT finder det tvivlsomt, at det er muligt for selskabet, at udarbejde pakkelister på en liste dateret den 18. december 2008, for vareenhederne svarende til 116,5 tons, der først successivt faktureres og samtidigt påstås, at være blevet transporteret til Danmark i årene 2009 og 2010.

SKAT finder det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der har været foretaget en reel opgørelse af varelageret pr. 18. december 2008.”

Videre er anført:

”... hensættelsen på 13 mio. kr. [er] oprindeligt dokumenteret overfor SKAT ved indleveringen af bilag 2, og senere ved bilag 2a. Der er væsentlige forskelle i disse to bilag...”

”Denne forskel ... vises ved at bilag 2 indeholdt vareenheder, der ved den første opgørelse blev ansat til at udgøre 0 i antal og 0 kr. i beløb. Disse enheder blev efterfølgende værdiansat med antal og pris i oversigten varelager [virksomhed3] ... Dette forløb, er efter SKATs opfattelse et udtryk for, at varelagrene omfattet af forpligtelsen i rammeaftalen pkt. 15.9, netop ikke er opgjort endeligt ved udgangen af indkomståret 2008. Dvs. enheder, der indgår i varelageret jf. bilag 2, og som her er opgjort til 0 i antal og pris, disse enheder indgår efterfølgende... i et varelager, som vedrører samme forpligtigelser, jf. erklæringen fra [person2]...”

Alene det faktum, at der ikke findes et, men to varelagre, der er omfattet af forpligtelsen i rammeaftalens pkt. 15.9, er et udtryk for, at forpligtigelsen ikke er opgjort endeligt pr. 31. december 2008, hvor hensættelsen er foretaget. Den del af forpligtigelsen ("varelager [virksomhed3]"), som er omfattet af rammeaftalens pkt. 15.9 er således ikke opgjort under hensættelsen ultimo året 2008.

Det er påpeget, at den manglende dokumentation for såvel eksistensen og værdien af det omhandlede varelager og de manglende oplysninger om transaktionens substans er afgørende for værdiansættelse i forbindelse med købet af det omhandlede varelager i indkomståret 2009.

Endvidere er påpeget, at der ikke er fremlagt materiale, der dokumenterer, at det omhandlede varelager er skrottet i Danmark.

2009

SKAT har i sin udtalelse til afgørelsen for så vidt angår fradrag for tab ved købet af varelageret for dette år bl.a. henvist til statsskattelovens § 6a, hvorefter det er selskabets pligt at dokumentere fradragsretten for afholdte udgifter. For kontrollerede transaktioner omfattet af ligningslovens § 2 er det endvidere en forudsætning, at det dokumenteres, at de kontrollerede transaktioner er sket på armslængdevilkår og til armslængdepriser.

SKAT finder ikke, at denne bevisbyrde er løftet i sagen. For det første findes det ikke dokumenteret, at det indkøbte varelager reelt eksisterer. Det er således ikke dokumenteret, hvor stort varekøbet, som er aktiveret på varelageret er, og hvilken værdi det i så fald er anskaffet til. I forhold til selve prisfastsættelsen er det videre ikke dokumenteret, at de oplyste priser der er anvendt er udtryk for armslængdepriser og vilkår. Endelig er det ikke dokumenteret, at varelageret fysisk er skrottet.

Og har herefter uddybende anført:

Selskabet har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for eksistensen og værdien af det erhvervede varelager. Der er alene fremlagt udaterede interne varelageropgørelser, som ikke kan afstemmes i forhold til hinanden.

Selskabet har ikke ønsket at udlevere dokumentation for eksistens og værdi af varelagrene hos de polske selskaber. Det begrænset fremlagte materiale har ikke entydigt kunnet afstemmes til den anførte varelagerværdi på 15.984.754 kr.

Selskabet har ikke dokumenteret, at selve prisfastsættelsen af det erhvervede varelager er udtryk for armslængdepriser og vilkår. Der er alene fremlagt dokumentation i form af interne varelageropgørelser og en enkelt salgsfaktura, der ikke dokumenterer værdien af varelageret.

Selskabet har ikke dokumenteret, at forpligtelsen til at overtage varelageret fra de interesseforbundne parter er blevet effektueret. [virksomhed2] v/[person2] har overtaget kundekredsen fra [virksomhed1] ApS og der er derfor ikke tale om en reel nedgang i omsætningen, hvorfor betingelserne for købet ifølge aftale ikke er opfyldt.

Selskabet har ikke dokumenteret, at der skulle være grundlag for at nedskrive varelageret til 0 kr. Varelageret består for 81 % vedkommende af [virksomhed3]-enheder svarende til en værdi på 12.947 t. kr. og disse enheder må forventes at repræsentere en værdi for selskabet, idet der pt. verserer en voldgiftsag om dette varelager.

Den fremlagte ”Picking List” for ”return goods” findes ikke at dokumentere eksistens og værdi af varelager. Det findes således ikke sandsynligt, at det har været muligt at udarbejde en pakkeliste den 18/12 2008 for mere end 600 vareenheder med en vægt af 116,5 ton, hvor enhederne først transporteres til Danmark i løbet af 2009 og 2010. Yderligere er der tale om én samlet opgørelse af varelagre, der tilhører 2 interesseforbundne parter, der er beliggende på to forskellige adresser i Polen.

Uanset at SKAT ikke kan anmode om regnskaber fra udenlandske selskaber i medfør af skattekontrollovens § 6, skal en skatteyder fortsat kunne dokumentere, at de selvangivne oplysninger er korrekte. Denne dokumentationspligt kan normalt ikke opfyldes ved at fremlægge internt udarbejdede dokumenter, hvilket skyldes at der er en skærpet bevisbyrde mellem interesseforbundne parter.

Det forekommer vilkårligt, hvordan transportomkostninger er beregnet og der er forskelle i vægtangivelser jf. købsfakturaer og vægt jf. pakkelister. Det har således ikke været muligt at verificere at der rent faktisk er sket transport som oplyst.

Selskabet har ikke dokumenteret, at det skrottede varelager kan være identisk med den specificerede lageropgørelse. Således har [virksomhed4] A/S oplyst, at de alene har modtaget produktionsaffald - ikke komponenter.

Selskabet har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at varelageret er pakket og transporteret til Danmark. Intet af det fremlagte materiale har leveringsadresse på skrotningsadressen hos [virksomhed4] A/S, [by3].

Den forklarede transport af 53 ton plader og rør til Danmark og retur til Polen ses ikke sandsynliggjort - og forekommer ikke at være en forretningsmæssigt begrundet disposition.

Der er betydelige forskelle i de fremsendte lageropgørelser både, hvad angår pris og mængde og det har ikke været muligt at foretage en fyldestgørende afstemning heraf.

Det er endvidere bemærket, at selskabets regnskaber indeholder revisionsforbehold, hvorefter det ikke er lykkedes selskabets revisor at ”opnå revisionsbevis vedrørende dels tilgodehavender og gæld til selskabets samarbejdspartnere”, og at konklusionen fra revisors side derfor er, at det ikke har kunnet gennemfør en revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Det bemærkes hertil, at der bl.a. i forbindelse med gennemgangen er konstateret dobbeltbogføring af det overdragne varelager med 6.398.000 kr. - denne ændring er omfattet af en af de indsendte ændringsanmodninger.

SKAT er herefter samlet af den opfattelse, at betingelserne for fradrag af de 15.984.754 kr., ikke er opfyldt.

Forældelse m.v.

Selskabet har i klagen gjort gældende, at korrektion af skatteansættelsen vedrørende købet af varelageret ikke er omfattet af ligningsloven § 2 og skattekontrollovens § 3B om afregningspriser, og dermed er fristen for korrektion af skatteansættelsen reguleret af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. De heraf afledte skattekrav er dermed forældede.

Selskabet har i indkomståret 2009 bogført et koncerninternt varekøb på 15.984.754 kr. Ved regnskabsafslutningen for 2009 er værdien af det omhandlende varekøb angivet til 0 kr., og der er som følge heraf angivet et tab. Der er tale om en korrektion af en kontrolleret transaktion mellem interesseforbundne parter jf. skattekontrollovens § 3B, stk. 1. Selskabet er derfor omfattet af den udvidede ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. der udløber til 1. maj i det 6 år. efter indkomstårets udløb.

SKAT har herefter fastholdt, at forslagsskrivelse for indkomståret 2009 er varslet rettidigt den 16. april 2015.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 5, skal SKAT foretage den endelige afgørelse senest den 1. august i det 6 år efter indkomstårets udløb.

SKAT har herefter fastholdt, at den endelige afgørelse for indkomståret 2009 er afsendt rettidigt den 17. juni 2015.

Efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2 forældes de ifølge skatteforvaltningslovens § 26 rettidigt varslede afledte skattekrav, tidligst l år efter SKATs afgørelse om ændringen af skatteansættelsen. Efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 3 er fristen i forældelseslovens § 3, stk. l - 5 år for krav afledt af en skatteansættelse vedrørende kontrollerede transaktioner.

SKAT har herefter fastholdt, at de afledte skattekrav ikke er forældede i henhold til skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2 og stk. 3.

Selskabet har i klagen endvidere gjort gældende, at fristen for varsel af ligningsmæssig korrektion af genoptagelsesanmodninger er overskredet efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og at de heraf afledte skattekrav er forældede.

Der er tale om genoptagelsesanmodninger indsendt af selskabet henholdsvis den 4. november 2010 og 29. april 2011.

Med selskabets indsendelse af de omhandlende genoptagelsesanmodninger er forældelsesfristen for skatteansættelsen for indkomståret 2009 rettidigt varslet i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, og anmodningerne har dermed afbrudt forældelsesfristen for skatteansættelsen.

Der henvises til SKATs juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.1.2 "ordinær frist for genoptagelsen på borgers/virksomheds initiativ" hvor det fremgår: "der findes ingen frister for, hvornår SKAT skal tage stilling til anmodningen om genoptagelsen, eller for, hvornår der senest skal ske en ansættelsesændring på baggrund af en eventuel genoptagelse ".

Efter skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2 forældes de af skatteansættelsen afledte krav tidligst 1. år efter at SKAT har meddelt afgørelsen. Til præcisering heraf henvises til SKM2015.607 vedr. forældelse af skattekrav".

SKAT har herefter samlet fastholdt, at selskabets anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen er varslet rettidigt efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. og de heraf afledte skattekrav er ikke forældede i henhold til skatteforvaltningslovens § 34 a, stk. 2.

Selskabets opfattelse

Selskabet har for 2008 principielt påstået skatteansættelsen nedsat med 15.686.516 kr., subsidiært med det selvangivne tab på 13.000.000 kr. svarende til hensættelsen i årsrapporten. Selskabet har for 2009 påstået SKATs forhøjelse på i alt 11.593.515 kr. nedsat til 0 kr. på grund af forældelse.

2008:

Til støtte herfor er gjort gældende:

Selskabet har videre anført bl.a.:

”---- Af rammeaftalens punkt 15.9 fremgår, at varelagret skal overtages til handelsprisen for varerne med et tillæg på 20 %. Vilkåret skal ses i sammenhæng med den løbende afregning af samhandlen, hvorefter [virksomhed2]. Z.o.o. har anerkendt, at størstedelen af avancen tilfalder [virksomhed1] ApS. Selskabet må som en konsekvens af denne aftale om afregning af varerne bære risikoen for tab på varelager og råvarer af- ledt af, at omsætningen af varerne falder væk eller reduceres væsentligt.

Selskabet har i årsrapporten hensat 13. mio. kr. til dækning af forpligtelsen i henhold til rammeaftalen. Selskabets revisor har i revisionspåtegningen i årsrapporten for 2008 medtaget følgende supplerende oplysning vedrørende hensættelsen:

”Årets resultat er påvirket negativt med 13.000.000 kr. vedrørende en kontraktlig forpligtelse jf. note 1.”

Det er værd at bemærke, at den supplerende oplysning udelukkende var medtaget for at henlede regnskabslæserens opmærksomhed på, at det aflagte regnskab var væsentligt påvirket af den regnskabsmæssige hensættelse.

Den supplerende oplysning var ikke medtaget for at henlede regnskabslæserens opmærksom på forhold af skattemæssig karakter. ... Jeg henviser til revisor [person3]s kommentarer til hensættelsen i årsrapporten i vedlagte bilag 3, idet bemærkes, at [person3] som partner i [virksomhed6] har revideret og påtegnet regnskabet [virksomhed1] ApS for 2008. [person3] fratrådte stillingen hos [virksomhed6] den 30. juni 2012 for at gå på pension.

Selskabets forpligtelse til at overtage varelageret er endeligt opgjort i december 2008 til 13.072.096 kr. ekskl. et tillæg af 20 % på de optalte varer, jf. rammeaftalens punkt 15.9. Jeg henviser til bilag 2b, der indeholder en opgørelse af antal stk. og priser for samtlige varenumre, og en sammentælling af værdien, der skal erstattes af [virksomhed1] ApS., inkl. tillægget på de 20 % udgør forpligtelsen i henhold til kontrakten 15.686.516 kr., jf., sidste side i bilag 2b.

Opgørelsen i bilag 2b er udarbejdet på grundlag af lagerlisten dateret den 18. december 2008 (bilag 2a). Denne optælling er forestået og underskrevet af fabrikschefen hos [virksomhed2]. Z.o.o. Der er samtidig med optællingen af lageret udarbejdet pakkeliste for de enkelte vare- numre på lagerlisten, idet pakkelisten skal anvendes til brug ved forsendelse af varelageret til skrotning i Danmark. Lagerlisten i bilag 2a, har således dannet grundlag for opgørelsen af den samlede værdi og kravet mod [virksomhed1] ApS.

De to opgørelser omfatter således de samme varenumre og priser, og adskiller sig kun ved, at bilag 2a indeholder oplysninger om pakkeliste, der har dannet grundlag for leverandørens fremsendelse af varerne til skrotning, medens bilag 2 b indeholder en udregning af den samlede værdi til brug for opgørelsen af kravet overfor [virksomhed1] ApS. Opgørelsen af varelageret i de to bilag har tillige dannet grundlaget for hensættelsen i årsregnskabet for 2008 for [virksomhed1] ApS.

Som det fremgår af bilag 2a er lageroptælling afsluttet den 18. december 2008, og lagerlisten er underskrevet af fabrikschefen. Det er således ikke korrekt, når skattecentret på side 20 og side 25 anfører, at opgørelsen af varelaget er udateret. Varelagret var optalt og værdiansat den 18. december 2008, og grundlaget for kravet mod [virksomhed1] ApS var således opgjort endeligt i december 2008.

Jeg vedlægger tillige som dokumentation kopi af skrotningslisten bilag 2c, der ligeledes er udleveret til skattecentret som led i myndighedernes revision af selskabet. Af listen fremgår, at værdien af skrottet inventar udgør 15.984.755 kr. Forskellen på dette beløb og beløbet i bilag 2 b på 15.686.516 kr. modsvarer værdien af varer på 238.500 kr., der ikke blev skrottet, men videre- solgt, og fragt på 60.000 kr., samt en difference på 261 kr. i forbindelse med afrundinger ved faktureringen.

Værdien af videresolgte varer på 238.500 kr. er specificeret i skrotningslisten (bilag 2c) i tal- søjlen yderst til højre. Dette beløb er ikke hensat pr. 31. december 2008, idet denne del af vare- beholdningen ikke blev skrottet men afhændet til anden side for 98.000 kr., hvilket også fremgår af skrotningsoversigten.

Varerne anført i lagerlisterne (bilag 2a og 2 b), der er udarbejdet og færdiggjort i december 2008 og skrotningslisten, der er udarbejdet på grundlag af skrotninger i 2009 stemmer således fuldstændig overens. Varelaget er bortset fra varer for 238.500 kr. skrottet hos det danske selskab [virksomhed4]. Det bemærkes, at [virksomhed1] ApS ikke havde mulighed for at videresælge varelageret, idet produkterne var udarbejdet på grundlag af kundernes tegninger, og produkterne skulle der- for destrueres bortset fra varerne med en værdi på 238.500 kr., der kunne anvendes som råvarer ved anden produktion.

---

Skattecentret har under punktet ”Konklusion” på side 20 midt på, og under punktet ”Endelige afgørelse” på side 25 anført, at varelageret i følge bogføringen er erhvervet i 2009. Dette anbringende er uden betydning for bedømmelsen af fradraget, idet fradraget i selvangivelsen for 2008 ikke støttes på køb og salg af varelager, som skattecentret synes at forudsætte, men derimod støttes på statsskattelovens § 6 om fradrag for den forpligtelse, der er påført selskabet som følge af vilkårene i rammeaftalens punkt 15.9, hvorefter [virksomhed1] ApS har pligt til at godtgøre hovedleverandøren værdien af det varelager, der er i behold ved ophør af samhandel eller væsentlig nedgang i omsætning. Varelageret overtages ikke af [virksomhed1] ApS med henblik på videresalg, men til skrotning. Selskabet råder ikke over rettighederne til de tegninger m.v., der har dannet grundlag for produktion af varelageret, og varerne kan derfor ikke videresælges til andre kunder end de kunder, der har rettighederne til tegningerne. Der er således tale om et driftstab, og forpligtelsen til at kompensere hovedleverandøren er opgjort endeligt ved udgangen af 2008. Dette er til fulde dokumenteret overfor skattecentret ved den fremlagte dokumentation om lageroptælling og skrotning af varelageret. Skattecentrets tilkendegivelser i sagsfremstillingen på side 20 og side 25 har således ingen støtte i de fremlagte regnskabsbilag eller i de oplysninger, der er meddelt skattecentret ved mødet med selskabets direktør. Afgørelsen må derfor afvises.

På side 25 nederst anfører skattecentret, at løbende transaktioner vil påvirke størrelsen af det omhandlede varelager. Dette udsagn er forkert. Der har rent faktisk ikke være en eneste transaktion, der påvirker størrelsen af varelageret, hvilket er dokumenteret ved de fremsendte opgørelser af varelageret/forpligtigelsen den 31. december 2008 og opgørelserne på skrotningslisten og ved gennemgangen af materialet på skattecentrets kontor. ...

Hensættelsen i årsregnskabet på 13.000.000 kr. fremkommer som en afrunding af forpligtelsen opgjort i bilag 2b til 13.072.096 kr. uden tillæg.”

Selskabet har desuden anført:

Praksis vedrørende skattemæssig periodisering af erstatningskrav afledt af driftsmæssige forhold er omtalt i ligningsvejledningens afsnit E.A. 3.2 og i SKATs Juridiske vejledning afsnit C.C.2.5.3.3.6. Heraf fremgår, at erstatningskrav afledt af driftsmæssige forhold skal fratrækkes skattemæssigt på det tidspunkt, hvor forpligtelsen er endeligt opgjort.

Selskabet har henvist til SKM2007, 415 SR og TfS1996, 174 VL.

Selskabet har i et supplerende indlæg bl.a. påpeget, at selskabet under SKATs behandling af sagen har besvaret alle spørgsmål, ligesom selskabet har fremlagt efterspurgt materiale, f.eks. samhandelsaftaler, pakkelister, skrotningsliste m.v.

Endvidere er påpeget, at SKAT under sagens behandling er gjort bekendt med, at [virksomhed3]s varelager forsat er opbevaret hos den polske leverandør, ligesom myndigheden er gjort bekendt med, at al skrotning er foregået i [virksomhed4]s anlæg i [by3]. SKAT har modtaget fuld dokumentation for, at varelaget er skrottet hos [virksomhed4] i [by3]. Samtlige skrotningslister er fremlagt, og sammenhængen mellem varenumrene for de skrottede varer og hensættelsen er dokumenteret overfor skattecentret ved fremlæggelse af bilag 2a, 2b og 2c.

Til SKATs bemærkninger om, at der ikke er tale om et absolut nedgang i omsætningen er henvist til, at det af samhandelsaftalen fremgår, at forpligtelsen til at dække tabet på de om-handlede varelagre indtræder ved væsentlig nedgang i omsætningen. Aftalen indeholder således ikke et vilkår ”om absolut ophør af samhandel”, som skattecentret nu forsøger at indfortolke i aftalen.

Til SKATs henvisninger til oplysninger fra listesystemet er anført, at disse oplysninger viser, at samhandlen er faldet væsentligt, og at forpligtelsen i rammeaftalens pkt. 15.9 aktualiseres i 2008. Oplysningerne viser endvidere, at der ikke er belæg for SKATs bemærkninger på side 3, om [virksomhed1] ApS’ kundekreds er overdraget til de polske virksomheder. [virksomhed1] ApS har ikke eneforhandlingsaftaler med kunderne om levering af metalvarer, og selskabet har dermed ingen kundekreds eller andre immaterielle rettigheder at overdrage.

Det er direkte i strid med de faktiske forhold og med oplysninger, der er bekræftet af [virksomhed3], når skattecentret nu i udtalelsen til Landsskatteretten anfører, at kundekredsen er overdraget til den polske virksomhed.

Hvad angår mailkorrespondancen mellem [virksomhed3] og [person1] om fremtidig fakturering, er bemærket, at citatet i SKATs udtalelse er trukket ud af sammenhængen. Den påberåbte mailkorrespondance vedrører drøftelserne mellem [virksomhed3] og [virksomhed1] ApS om afvikling af samhandlen, og tilkendegivelserne i mailen vedrører [virksomhed3]s mulige fremtidige køb af polske varer, hvilket i øvrigt blev afvist af [virksomhed3].

[person1]s omtale i mailen af skattetekniske begreber såsom transfer pricing, er uden betydning for den ligningsmæssige bedømmelse af aftaleforholdet mellem [virksomhed3] og [virksomhed1] ApS, da de to selskaber ikke har fælles aktionærkreds eller ledelse, og argumentet spillede tydeligvis heller ikke nogen rolle for [virksomhed3], der under hele forløbet, også overfor SKAT, har tilkendegivet, at [virksomhed1] ApS er aftalepart.

I yderligere indlæg er på ny påpeget, at der ikke er tale om tab på varelagre, men om påført forpligtelse afledt af ophør af samhandel i 2008, jf. vilkårene i rammeaftalen med selskabets leverandører.

2009

Til støtte for påstanden vedrørende dette år er fremført:

Det er anført, at den verserende klagesag i Landsskatteretten (vedrørende 2008) drejer sig om skattemæssigt fradrag for et driftstab på 15.686.516 kr. Tabet er afledt af selskabets forpligtelser i henhold til samhandelsaftale med hovedleverandøren. Der er ikke tale om skattemæssigt fradrag en hensættelse i regnskabet, som anført af skattecentret, men om et fradrag for en aktuel gældsforpligtelse, der er påført selskabet i henhold til vilkårene i en samhandelsaftale.

Korrektionen af skatteansættelsen for 2008 og 2009 drejer sig ikke om kritik af afregningspriser som påstået af skattemyndighederne. Der er ikke foretaget ligningsmæssig kritik af anvendte afregningspriser, men myndighederne har alene nægtet fradrag for et driftstab, der er afledt af vilkårene i samhandelsaftalen. Korrektionen af skatteansættelsen er således ikke omfattet af ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B om afregningspriser, og dermed er fristen for korrektion af skatteansættelsen reguleret af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 om korrektion senest 3 år og 4 måneder efter udløbet af indkomståret. Fristen for korrektion er dermed overskredet med 23 måneder og 15 dage.

Den foretagne korrektion af skatteansættelsen er i realiteten udtryk for, at skattecentret har fortsat ligningen af det spørgsmål, der verserer ved Landsskatteretten for indkomståret 2008. SKATs sagsfremstilling i denne sag er blot en gengivelsen af den sagsfremstilling, der er udarbejdet som støtte for den allerede foretagne korrektion af ansættelsen for indkomståret 2008.

Denne fremgangsmåde er kritiseret af Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden har udtalt, at skattemyndigheden under en verserende klagesag er afskåret fra at foretage ændringer vedrørende et påklaget spørgsmål, uanset at Landskatteretten endnu ikke har taget stilling til klagen. Der er henvist til TfS 2009.279. Heri tiltræder SKAT Ombudsmandens tilkendegivelser.

Skattecentret kan derfor ikke fortsætte ligningen af spørgsmålet om tabsfradrag for påført gæld, når spørgsmålet verserer hos klageinstansen.

Landsskatterettens afgørelse

Tab ved opkøb af varelagre

Ifølge rammeaftalen af 16. november 2005 mellem det af [person1] ejede danske selskab, [virksomhed1] ApS og det af ham ligeledes ejede polske selskab, [virksomhed2] Z.o.o., pkt. 15.9, er det danske selskab forpligtet til at købe et eventuelt lager og råvarer som ligger hos det polske selskab eller dettes samarbejdspartnere. Idet der ved overdragelsen af lagrene er tale om dispositioner mellem interesseforbundne parter, hvilken disposition vil indebære et stort fradrag i det danske selskabs skattepligtige indkomst, er det selskabet, der har bevisbyrden for, at der foreligger en retlig forpligtelse til køb allerede i 2008, at der foreligger en reel overdragelse af lagrene, og at dette i givet fald er sket til den korrekte pris.

Det er oplyst, at det polske selskab i 2008 gjorde krav gældende i henhold til rammeaftalens pkt. 15.9. Der er ikke tale om et skriftligt fremsat krav.

Som dokumentation for varelageret m.v. er fremlagt 3 af selskaberne selv udarbejdede lagerlister, hvoraf 2 af listerne er udaterede, mens den 3. liste, en såkaldt ”Picing list” for ”return goods” (en pakkeliste til brug for varelagrenes forsendelse til skrotning i Danmark), som med håndskrift er underskrevet den 18. december 2008. Endvidere er fremlagt en af selskabet selv udarbejdet skrotningsoversigt bl.a. på grundlag af skrotningsbilag fra skrotningsvirksomheden [virksomhed4] A/S. Af skrotningsoversigten, som omfatter i alt 111.861 kg. fremgår efter fradrag af indvejning hos [virksomhed4] og returneret gods til ægtefællens virksomhed i Polen en difference på 4.539 kg. I forhold til ”Picing list” for ”return goods”, som omfatter 116.451 kg., en difference på 4.590 kg. Selskabet har ved transport til Danmark benyttet egne vognmænd. Det er ikke muligt ud fra de interne fragtbilag herfra at påvise transport til skrotningsvirksomheden.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at det pågældende vilkår i punkt 15.9 i rammeaftalen ville have været indgået mellem uafhængige parter. Landsskatteretten finder det heller ikke godtgjort, at betingelserne for, at det danske selskab efter dette vilkår var forpligtet til at overtage varelageret indtrådte i 2008 eller 2009 og at dette var gjort gældende af de polske virksomheder. Endelig finder Landsskatteretten ikke, at det er godtgjort, at det danske selskab overtog varelageret fra de polske virksomheder som anført, ligesom heller ikke værdien heraf er dokumenteret. Ved afgørelsen er bl.a. lagt vægt på, at det ikke har været muligt at få fremlagt regnskaber m.v. fra de polske interesseforbundne virksomheder til dokumentation for varelagrene m.v., hvorved bemærkes, at det danske selskab og det polske selskab har samme ejer, nemlig [person1], mens den personlige drevne polske virksomhed er ejet af [person1]s ægtefælle, [person2].

Landsskatteretten finder således ikke, at der er grundlag for det påståede fradrag på 15.984.755 kr. i hverken 2008 eller 2009.

Sagens formalitet - indkomståret 2009

Tab ved opkøb af varelagre - forældelse

Efter ligningslovens § 26, stk. 1 kan told- og skatteforvaltningen ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen.

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, udløber fristerne efter stk. 1 og 2 dog først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven eller § 13 i tonnageskatteloven, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Det danske selskab og det polske selskab er ejet af samme hovedaktionær, nemlig [person1]. Selskaberne er følgelig omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3B.

Da SKAT har afsendt forslag til afgørelse for 2009 den 16. april 2015 og afgørelse den 17. juni 2015 har SKAT foretaget skatteansættelsen indenfor fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og Højesterets domme offentliggjort i SKM 2012, 92 og SKM2014, 504.

Forældelse i øvrigt

SKAT har efter selskabets anmodninger om genoptagelse af henholdsvis 4. november 2010 og 29. april 2011 af indkomståret 2009, forhøjet selskabet som anmodet med henholdsvis 6.397.920 kr. og 2.210.841 kr.

Det bemærkes, at det i denne forbindelse er uden betydning, jf. skatteforvaltningslovens § 26, hvornår en evt. ansættelsesændring finder sted.

Herefter og da det i øvrigt anførte ikke kan medføre et andet resultat stadfæster Landsskatteretten hermed i det hele SKATs afgørelser.