Kendelse af 29-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015

Skattepligtig indkomst

Indkomståret 2008

SKAT har ikke godkendt fradrag for afholdte udgifter

med 13.400 kr., der er anset at være af privat karakter.

Som en følge heraf har SKAT nedsat den afløftede

moms med 1.348 kr.

Derudover har SKAT har konstateret, at der er sket dobbelt bog-

føring af udgift til bilforsikring, hvorfor SKAT har

forhøjet klagerens indkomst med 5.619 kr.

SKAT har ikke godkendt fradrag for det resterende

underskud af virksomhed på 128.661 kr., da virksomheden

ikke anses for at være erhvervsmæssigt drevet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.


Indkomståret 2009

SKAT har ikke godkendt fradrag for afholdte udgifter

med 2.251 kr., der er anset at være af privat karakter.

Som en følge heraf har SKAT nedsat den afløftede

moms med 696 kr.

Derudover har SKAT konstateret, at der er sket

dobbelt bogføring af udgifter på 2 konti, hvorfor SKAT har

forhøjet klagerens indkomst med 1.226 kr.

Som en følge heraf har SKAT nedsat den afløftede moms med 307 kr.

SKAT har ikke godkendt fradrag for det resterende

underskud af virksomhed på 147.951 kr., da virksomheden

ikke anses for at være erhvervsmæssigt drevet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.


Indkomståret 2010

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed,

da virksomheden ikke anses for at være erhvervsmæssigt drevet.

Der er selvangivet et underskud på 52.467 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.


Faktiske oplysninger

Klageren og hans ægtefælle er interessenter i [virksomhed1] I/S. Interessentskabets virksomhed består bl.a. af salg af kød samt driften af en besøgsgård.

Virksomheden blev etableret i 2000. Ved opstart af virksomheden blev der solgt korn, svin m.m. Virksomhedens resultater er alene selvangivet af klageren. Der er selvangivet følgende resultater:

2000

-169.014 kr.

2001

-150.879 kr.

2002

-109.609 kr.

2003

-118.854 kr.

2004

-173.221 kr.

2005

- 76.054 kr.

2006

- 99.442 kr.

2007

- 96.172 kr.

2008

-153.090 kr.

2009

-151.963 kr.

2010

- 52.467 kr.

Virksomhedens omsætning eksklusiv moms udgjorde følgende:

Årstal

Omsætning

2000

2.400 kr.

2001

10.752 kr.

2002

55.231 kr.

2003

102.897 kr.

2004

87.852 kr.

2005

54.744 kr.

2006

44.548 kr.

2007

78.530 kr.

2008

50.012 kr.

2009

38.485 kr.

2010

25.545 kr.

2011

25.860 kr.

2012*

40.377 kr.

*Omsætning 1. halvår 2012

Klageren har oplyst, at [virksomhed1] I/S består af 2 driftsbygninger på hver 150 m2 kaldet henholdsvis “den nye kalvestald” og “den gamle stald”. Tidligere blev begge driftsbygninger anvendt 100 % erhvervsmæssigt.

I dag anvendes den ”nye stald” til virksomhedens geder. Der kan være op til 35 geder. I den gamle stald kan der være 4 geder i de 2 store hestebokse, og 3 geder i de 2 små hestebokse. Den gamle stald er oplyst at være anvendt privat, men er efterfølgende oplyst at være delvist anvendt erhvervsmæssigt. Derudover er der et læskur på marken til kvierne. De stod dog i den gamle stald sidste vinter.

Der var oprindeligt opstaldet heste på ejendommen. Hestene befinder sig ikke længere på ejendommen. Privat anskaffede klagerens familie en islænder og to pinoplager. Klageren har oplyst, at de blev anskaffet med henblik på konkurrencedeltagelse samt private skovture. Der er fremlagt hestepas.

Ultimo 2007 besluttede klageren at udvide besætningen af geder. Besætningen blev udvidet med 100 dyr i 2008. Antallet af geder har herefter været faldende. I foråret 2008 blev antallet af kid fordoblet. Antallet af kid de næste par år var stærkt begrænset. I 2009 blev hele besætningen forgæves sat til salg.

Der er fjerkræhold på ejendommen (vakler, høns, ænder), og der er kødkvæg (anguskalve). Salget af fjerkræ sker løbende, mens der ifølge klageren foreligger forlodsbestillinger på kvæget. Der var ikke en indtjening ved besøgsgården i 2011 og 2012.

Klageren har oplyst, at familien havde 3 biler i alt, hvoraf én oprindeligt blev anvendt erhvervsmæssigt med 100 %.

Klageren har oplyst, at traileren anvendes erhvervsmæssigt i forbindelse med, at dyr køres til slagtning, eller at der køres til dyrskue. Denne kørsel er ifølge klageren begrænset i forhold til tidligere. Derudover bliver kørsel vedrørende virksomheden foretaget i forbindelse med kørsel til og fra arbejde, hvorfor det er et begrænset antal km, der kan opnås fradrag for efter de skattemæssige regler. Klageren har derfor ikke beregnet udgift til bil i 2012. Ifølge klageren er der tale om en udgift på omkring 1.000 – 2.000 kr.

I 2012 har klageren været til et dyrskue. Der blev kørt i firmabil fra lønnet ansættelsesforhold, hvorfor der ikke var grundlag for at fratrække en udgift.

Klagerens ægtefælle har oplyst, at salg af kød sker via en hjemmeside, og at korrespondancen med kunderne sker via e-mail.

Fradrag for enkelt udgifter

Ved gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale har der været fratrukket følgende udgifter:

Indkomståret 2008

Konto2301

Udgifter besøgslandbrug

Bilag

Tekst

Skat

Moms

115

Indkøb til besøgsb

477,75 kr.

0,00 kr.

117

Indkøb til besøgsb

295,00 kr.

0,00 kr.

130

Bradepander

100,00 kr.

0,00 kr.

872,75 kr.

906

Uspec. tilbageførsel

-324,51 kr.

0,00 kr.

I alt

Konto2665

Arbejdstøj

Bilag

Tekst

Skat

Moms

156

Staldtøj - vinter

1.192,00 kr.

0,00 kr.

157

Staldtøj – vinter

1.165,00 kr.

0,00 kr.

2.357,00 kr.

3151

Studietur geder

Bilag

Tekst

Skat

Moms

122

Diverse til dyrskue

1.322,75 kr.

0,00 kr.

Konto3849

Privat andel bildrift

Bilag

Tekst

Skat

Moms

911

Privat andel 50 %

15.222,04 kr.

0,00 kr.

Konto3931

Dyrlæge sygdom

Bilag

Tekst

Skat

Moms

111

Behandling [...]

444,80 kr.

111,20 kr.

Konto4950

Ekstraordinære udgifter

Bilag

Tekst

Skat

Moms

224

Udstopning af ged

4.720,00 kr.

1.180,00 kr.

Konto2420

Slagteomkostninger

Bilag

Tekst

Skat

Moms

52

Jagttegn, Miljømin.

424,00 kr.

106,00 kr.

114

Kursus, jagt/slagtning

1.272,00 kr.

318,00 kr.

154

Danmarks Jægerforbund

555,20 kr.

138,80 kr.

I alt

2.251,20 kr.

562,80 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke anset virksomheden for drevet erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke er godkendt fradrag for underskud. Derudover har SKAT særskilt ikke godkendt fradrag for udgifter af privat karakter, og for udgifter, der er dobbelt bogført. Som en konsekvens heraf, har SKAT nedsat den afløftede moms med 1.348 kr. i 2008 og henholdsvis 696 kr. og 307 kr. i 2009, i alt 2.351 kr.

Fradrag for enkeltudgifter

Ud fra de foreliggende bilag og oplysninger anser SKAT de fratrukne udgifter for at være af privat karakter med følgende begrundelse:

”Konto2301, Udgifter besøgslandbrug

Bilag 115 omfatter køb af planter og blomster d. 31/5 2008

Bilag 117 omfatter køb af kurveflet, vandkande, sodavand, slik og vin d. 30/5 2008.

Bilag 130 omfatter køb af 2 bradepander d. 16/6 2008”

Tilbageførsel af 324,51 kr. med teksten ”[person1], ej fradrag al” er ikke dokumenteret eller nærmere specificeret.

Alle køb er fortaget efter, at besøg på besøgsgården blev gennemført, hvorfor der umiddelbart ikke ses at være en tilknytning til indkomsterhvervelsen. Flere af indkøbene er desuden vurderet at være af privat karakter. SKAT har desuden bemærket, at der ikke er afløftet moms af udgifterne, hvilket indikerer, at klageren ikke momsmæssigt har anset udgifterne for at være afholdt i tilknytning til klagerens momspligtige omsætning.

Klageren har oplyst, at der har været besøg i 2009. SKAT har ved gennemgang af bogføringen konstateret, at der i 2009 blev oprettet en ny konto, der omfatter op til 2 besøg, samt at der er bogført 200 kr.

Det anses ikke for dokumenteret, at de afholdt udgifter er af erhvervsmæssig karakter og alene er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Som følge heraf anses udgifterne ikke for at være driftsomkostninger omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne.

Vedrørende konto 2665, Arbejdstøj, har SKAT anført, at bilagene 156 og 157 omfatter køb af 2 Windbreakere, 2 jagtjakker, 1 Ridejakke, 3 par jagtbukser, 2 par jagtstøvler, 1 jagthat, 2 par jagtstrømper og 2 fleece jakker. Klageren har oplyst, at der er tale om arbejdstøj, og at der er påsyet logo på jakkerne.

Det er ikke dokumenteret, at der er påsyet logo på tøjet, hvilket som udgangspunkt er en forudsætning for at fratrække tøj som en driftsudgift. Henset til, at der i indkomståret 2009 er afholdt udgifter til jagttegn og jagtforening m.v., må det antages, at klageren går på jagt. Herefter anses tøjet for overvejende at være anskaffet til private formål. Der er desuden ikke afløftet moms af udgifterne, hvilket indikerer, at klageren ikke momsmæssigt har anset udgifterne for at være afholdt i tilknytning til den momspligtige omsætning. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der alene er tale om arbejdstøj, hvorfor udgiften ikke godkendes fratrukket, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vedrørende konto 3151, Studietur – geder, omfatter bilag 122 køb af 14 spande, en pizzabagesten, 1 sav, hobbykniv, 1 malerrulle, gummihandsker, 1 beskæresaks, 1 beskærersav, rengøringssvampe, Weber grilltang, -handske, -forklæde og grillspyd samt drypbakker til grill.

Udgifterne er som udgangspunkt af privat karakter, og det fremgår ikke af bilagene, hvorledes udgifterne er tilknyttet virksomhedens drift. Det er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der alene er tale om udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholdelse indkomsten, hvorfor udgiften ikke godkendes fratrukket, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

For så vidt angår privat andel af bildrift, konto 3849, har SKAT bemærket, at der i 2008, efter reguleringen af den dobbelte forsikringsudgift under konto 3843, er fratrukket følgende udgifter vedrørende autodrift:

Konto

Navn

Udgift

3834

FDM

464 kr.

3840

Brændstof firmabil

12.984 kr.

3841

Rep firmabil

12.639 kr.

3842

Vægtafgift firmabil

5.350 kr.

3843

Forsikring firmabil

5.619 kr.

3844

Falck

753 kr.

I alt

37.809 kr.

Privat andel heraf i 2008, 50 %

18.905 kr.

Bogført privat andel ifølge konto 3849

15.222 kr.

Difference

3.683 kr.

Den selvangivne erhvervsmæssige andel af biludgifterne er således 3.683 kr. for høj, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for denne del af udgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgiften til dyrlæge, konto 3931, bilag 111, vedrører undersøgelser og behandling af katten “[...]”. Kattehold anses som udgangspunkt for at være af privat karakter. SKAT har bemærket, at der ikke anses at være tale om en staldkat, der alene færdes ude og i driftsbygningerne, jf. SKM2002.279.HR. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Konto4950, Ekstraordinære udgifter, bilag 224, vedrører udgift til udstopning af en ged. Klageren har oplyst, at hensigten var, at geden skulle anvendes i forbindelse med besøgsbondegården til de helt små børn samt til børn med taleproblemer, terapi m.v. Trænede geder kan anvendes til terapi og indlæring ligesom trænede delfiner, hvilket er anerkendt i USA. Det er desuden oplyst, at det er på det forberedende stadie i virksomheden i form af erfaringsindsamling m.v.

Det er SKATs opfattelse, at udgiften ikke har en sådan tilknytning til virksomhedens indkomsterhvervelse, at der er tale om en driftsomkostning. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgiften, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. SKAT har bl.a. henset til, at omfanget af besøg på gården er relativt begrænset, samt at formålet med en besøgsgård må være at se dyrene i levende live. Den eventuelle fremtidige benyttelse af den udstoppede ged medfører ikke fradragsret, idet der i så fald ville være tale om en etableringsomkostning i forbindelse med udvidelsen af den hidtidige aktivitet i virksomheden, som ikke ville være fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Derudover er udgift til forsikring, konto 3842, anset for fratrukket to gange. Bilag 17, ”Forsikring bil til 0” er på 5.619 kr., og bilag 999, ”[...], bilforsikring” er ligeledes på 5.619 kr. SKAT er ikke i besiddelse af bilag 999, og der er ikke på anden måde redegjort for, at udgiften skulle svare til det bogførte. Der er ikke godkendt fradrag for udgiften på 5.619 kr., jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Vedrørende indkomståret 2009, Konto2420Slagteomkostninger:

Bilag 52 omfatter betaling for jagttegn

Bilag 114 omfatter jagttegnskursus

Bilag 154 omfatter kontingent til [forening1]”

Klageren har oplyst, at udgifterne blev afholdt, da der som følge af jagttegnet kunne ske hjemmeslagtning af geder til eget forbrug, samt at man som følge af jagttegnet kunne bortskaffe slagteaffaldet billigere end via en destruktionsanstalt.

SKAT har hertil bemærket, at disse oplysninger ikke har kunnet bekræftes, hvorfor det ikke er dokumenteret, at udgiften har tilknytning til indkomsterhvervelsen. Omkostningsbesparelsen ville desuden ikke have nogen væsentlig effekt på det erhvervsmæssige kødsalg, men alene på værdien af det private forbrug af kød. Udgifterne anses for at være af privat karakter, hvorfor de ikke kan fratrækkes som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Derudover har SKAT vedrørende bilag 13, konto 2390, Køb af foder, på 1.935,15 kr. til [virksomhed2], anført, at beløbet er bogført som varekøb i 2009. Saldoen på kontoen hos [virksomhed2] på 1.533,20 kr. er dog allerede bogført som varekøb i 2008. Der godkendes derfor ikke fradrag for udgiften på 1.226 kr. (1.533 kr. eksklusiv moms, der udgør 307 kr.) i 2009 jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Underskud af virksomhed

Hvis en virksomhed er rentabel, hvilket vil sige, at virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn, anses virksomheden for drevet erhvervsmæssigt.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Erhvervsmæssig virksomhed vil i modsætning til hobbyvirksomhed være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. det afgørende formål er den fortjeneste, der kan opnås.

Ud fra de foreliggende oplysninger, er det SKATs vurdering, at virksomheden ikke opfylder rentabilitetskriteriet. Derudover vurderes det umiddelbart, at den manglende rentabilitet ikke er af forbigående karakter henset til den lange periode med underskud, samt den investering i bygningsmasse m.v., der har været nødvendig for at drive virksomheden hidtil.

De modtagne oplysninger om forventningerne til en større omsætning vedrørende plettede boergeder anses umiddelbart ikke for at medføre et andet resultat, idet der ikke er fremlagt budgetter eller andet, der understøtter dette. Synspunktet understøttes heller ikke af virksomhedens rentabilitet for tidligere år, hvor det er oplyst, at der var en stor efterspørgsel og afsætning af avlsdyr.

Klagerens virksomhed er blevet bedømt samlet ud fra den særlige domspraksis, der er for landbrug, selvom virksomhedens drift som udgangspunkt må anses for at være blandet, idet virksomhedens aktiviteter omkring besøgsgård ikke normalt indgår som en integreret del af en landbrugsbedrift.

Ud fra de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at virksomheden ud fra sin art, beliggenhed og størrelse er drevet teknisk-landbrugs fagligt korrekt, hvorfor dette ikke er kommenteret yderligere af SKAT.

SKAT har primært forholdt sig til kravet om rentabilitet, idet dette forhold sammen med ovenstående krav om teknisk-landbrugs faglig korrekt drift er de væsentlige i den praksis, der har udviklet sig omkring landbrug m.v.

SKAT har taget udgangspunkt i de selvangivne resultater, korrigeret med renter og afskrivninger. I den forbindelse er der ud fra de modtagne kontospecifikationer opstillet en samlet opgørelse over virksomhedens realiserede resultater på kontoniveau, der samtidigt har dannet baggrund for SKAT’s gennemgang af skatteansættelsen.

SKAT har baseret sin vurdering på de opgjorte realiserede driftsresultater for 2006-2009. Den eneste forskel i forhold til klagerens opgørelser er, at klageren har opdelt resultatet i et landbrugsresultat/primær drift, samt det forhold, at der ikke indregnes driftsøkonomiske afskrivninger.

SKAT har foretaget sin vurdering ud fra virksomhedens samlede realiserede resultat, idet der ikke kan ske en opdeling af omkostningerne i en landbrugsdel og “noget andet”, eller i en primær og sekundærdrift.

Udgifterne til driften af ejendommen og bilen er en integreret del af virksomhedens drift og kan derfor ikke udskilles, hvilket også følger af praksis, jf. TfS 1996, 301 VLD. SKAT har derfor ikke lagt til grund, at der har været overskud af den primære drift i 2007.

Vedrørende det opgjorte resultat for indkomståret 2011 er det SKATs opfattelse, at udgifterne er krympet med det formål at kunne vise et overskud for indkomståret. SKAT har henvist til, at der ikke er indregnet udgifter til bil m.v., uagtet at denne udgift har været aktuel i alle tidligere år, samt at der umiddelbart fortsat må være udgifter til transport m.v. som en naturlig følge af deltagelse på dyrskuer m.v. Det fremgår endvidere tillige af den indsendte specifikation vedrørende klagerens momsangivelse for 1. halvår 2011, at der var betalt vægtafgift på trailer, der tidligere er indgået i denne post.

Tilsvarende ses det vedrørende ejendomsomkostningerne, at denne post umiddelbart ikke omfatter alle de udgifter, der reelt kan henføres til driften af virksomheden. Dette bygger på, at alene udgiften til forsikring de tidligere år har ligget nogenlunde stabilt på ca. 7.500 kr., ligesom posten tidligere også indeholdt udgift til el og vand i samme størrelsesorden. For tidligere år omfattede posten udgifter til vedligeholdelse af udendørsareal. Det fremgår af momsspecifikation for 1. halvår 2011, at der er afholdt en udgift på ca. 3.000 kr. til elhegn, mens udgiften til den erhvervsmæssige del af forsikringen er anført med 9.022 kr..

Det forhold, at omkostningerne krympes med henblik på at kunne fremvise et positivt resultat bevirker ikke, at der i relation til rentabilitetsvurderingen kan ses bort fra disse udgifter.

Det er derfor SKATs opfattelse, at de opgjorte resultater for 2011 og 2012 ikke kan lægges til grund ved vurderingen som bevis for, at virksomheden er rentabel, idet de ikke viser det faktiske billede af virksomhedens indtjeningsevne.

Derudover har klageren ikke i de opgjorte resultater indregnet de driftsøkonomiske afskrivninger, hvilket er et krav, jf. SKM2007.59.HR (tidligere instans SKM2005.327.ØLR), der vedrørte et deltidslandbrug med et mindre kvæghold. Da det var usandsynligt, at der kunne opnås et resultat, der gav plads til afskrivninger i noget væsentligt omfang, blev virksomheden ikke anset for drevet erhvervsmæssigt.

Der skal således indregnes driftsøkonomiske afskrivninger for alle årene. På baggrund af virksomhedens saldobalance pr. 31. december 2009 kan det konkluderes at den erhvervsmæssige andel af bygningsmassen udgør 1.040.600 kr. samt et stokerfyr til 43.613 kr. Hertil kommer eventuel driftsøkonomisk værdi af andet inventar/driftsmidler, som ikke fremgår af regnskabet. Ud fra en driftsøkonomisk levetid på bygninger på 50 år, vil de realiserede resultat som minimum belastes med en afskrivning på ca. 20.000 kr. pr. år.

Driften af virksomheden er således underskudsgivende for samtlige indkomstår, uanset om omkostninger er krympet eller ej. På denne baggrund er det SKATs opfattelse, at driften af virksomheden ikke er af erhvervsmæssig karakter, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for de selvangivne underskud, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Såfremt afgørelsen anses for gyldig, har klageren nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for udgifter i forbindelse med besøg, udgifter til arbejdstøj, studietur m.m. Derudover har klageren nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for underskud af virksomhed. Subsidiært, at sagen hjemsendes til SKAT med henblik på en sagsbehandling i henhold til særreglerne, der gælder for deltidslandbrug.

Ugyldighed

SKAT har ikke anvendt den korrekte lovhjemmel. Der er væsentlige forskelle mellem den anvendte lovhjemmel i forhold til særreglerne for deltidslandbrug. I sagsbehandlingen er de to væsentligste forhold i ligningen af deltidslandbrug; om virksomheden er drevet teknisk-faglig sædvanligt og forsvarligt, og om virksomhedens rentabilitet opfylder kravene efter særreglerne for rentabilitetsvurdering for deltidslandbrug, ikke belyst og behandlet af SKAT i henhold til gældende regler. Konsekvensen heraf er ugyldighed.

Derudover har SKAT ikke foretaget den fornødne sagsoplysning og ikke gjort tiltag til at forholde sig konkret til indkomståret 2010. Generelt har SKAT ikke foretaget en konkret vurdering af virksomheden.

Af officialmaksimen følger, at det er myndigheden, som har ansvaret for sagens oplysning, herunder såvel sagens faktiske forhold såvel som det retlige grundlag. Når det fremgår af lovgivningen, at der skal foretages en konkret vurdering, er en opremsning af elementerne, som skal indgå i en konkret vurdering, ikke et tilstrækkeligt grundlag for SKAT til at træffe afgørelse.

Konkret har klageren henvist til, at klagerens virksomhed er et deltidslandbrug, men at SKAT ikke har anvendt den særlige praksis, der gælder herfor. SKAT har ved forslag af 30. april 2012 og afgørelse af 12. juli 2012 ikke fået fat i den forskel, der foreligger i kravene til rentabilitet for deltidslandbrug set i forhold til virksomheder, der ikke er underlagt særreglerne for deltidslandbrug.

Klageren har forsøgt at skitsere virksomheden så konkret som muligt. SKAT har dog ikke vist forståelse herfor, herunder forståelse af sammenhængen i virksomhedens indtægts- og omkostningsstruktur, bl.a. skiftet fra 100 % erhvervsmæssig benyttelse af driftsbygningerne til 50 % erhvervsmæssig benyttelse af driftsbygningerne, efter klagerens anskaffelse af privathold af en islænderhest og to plage, som blev anskaffet til 100 % privat benyttelse.

SKATs bemærkning om, at udgifter til ejendom skulle være krympet er ikke underbygget. Der er ikke megen saglighed i sagsbehandlingen af SKAT i sagen.

Klageren har desuden påpeget, at SKAT ikke har givet klageren mulighed for at uddybe sammenhængene i sin virksomhed. Bl.a. bad klageren udtrykkeligt den 19. juni 2012 om en dialog, såfremt der var forhold, som SKAT ikke var enig i. Flere forhold, som er anført i SKATs afgørelse, har ikke været anført i SKATs forslag, dvs. at klageren således ikke har haft mulighed for at gøre indsigelser gældende overfor SKAT. Nye forhold og argumenter, om end de er fejlagtige, er medtaget af SKAT i afgørelsen af 12. juni 2012.

I forbindelse med anmodning om aktindsigt har klageren konstateret, at der er bortkommet akter i sagen. Derudover har klageren stillet spørgsmålstegn ved, om SKAT har overholdt sin notatpligt. Af sagsnotater, som SKAT i første omgang ikke ville udlevere, fremgår telefonkorrespondance og anden dialog mellem medarbejdere i SKAT, men det konkrete indhold af telefonsamtalerne i relation til sagen er enten ikke noteret på sagen, eller er udeladt i forbindelse med udlevering af sagsakterne. Klageren har desuden gjort gældende, at der ikke er udvist god forvaltningsskik.

Det fremgår af et sagsnotat, at SKAT har forholdt sig til klagerens indkomst over årene. Klagerens årsindkomst for de enkelte år sammenholdes med virksomhedens skattemæssige resultater. Ydermere fremgår det tydeligt af sagsnotater, at klagerens ægtefælle har en lønindkomst. SKAT kommer dog ikke frem til, at den konkrete virksomhed er et deltidslandbrug.

Klageren har anført, at der er anmodet om løbende aktindsigt. Der er ikke modtaget noget sagsnotat for tidsrummet mellem forslag til ændring af 30. april 2012 og til SKATs afgørelse af 12. juli 2012.

Fradrag for enkeltbilag

Klageren har anført, at besøgsbondegårde har givet et supplerende indtægtsgrundlag for såvel fuldtidslandbrug som deltidslandbrug.

Forud for institutioners besøg på klagerens besøgsbondegård har pædagoger ofte været ude og besøge gården. I det konkrete tilfælde, hvor der var indkøbt blomster, bilag 115, forud for et pædagogbesøg, resulterede dette ikke i et efterfølgende besøg. Det samme er tilfældet vedrørende bilag 117. Kurveflet og vandkande står fortsat fremme til benyttelse i forbindelse med besøg.

Bradepanderne, der er indkøbt, er brugt til at bage chokoladekager i forbindelse med besøg til besøgsgården. Der har oprindeligt været anvendt egne bradepander.

Klagerens ægtefælle har bemærket, at der har været ført 2 separate kassebeholdninger m.v., da der var tale om to virksomheder i én, mens der stadigvæk var gang i besøgene på gården.

Vedrørende arbejdstøjet har klageren og hans ægtefælle oplyst, at der har været syet logo på tøjet. Det er gjort af klagerens ægtefælle. Der var tale om vinterstaldtøj og vinterstøvler, der var anvendt i stalden. Stanken fra dyrene sætter sig i tøjet, hvorfor det ikke kan være anvendt privat.

Udgifterne afholdt til ”studietur” vedrører indkøb til [...], hvor der har været udstillet geder. I 2008 blev der udstillet 7 dyr. Spandene har været anvendt til foder og vand. Spandene anvendes også på gården til såvel vanding og fodring.

Beskærersaks og hobbykniv anvendes til klovklipning. Derudover er det oplyst, at beskærersaksen anvendes til at klippe blommegrene, bøgegrene m.v.

De øvrige udgifter relaterer sig til spisning i forbindelse med dyreskuet, som for udstillernes vedkommende finder sted fra torsdag til søndag. Udgifterne er afholdt for at minimere udgifterne i forbindelse med spisningen, hvorfor der er indkøbt praktiske ting til brug for madlavning og rengøring.

Klageren har desuden bemærket, at traileren af og til bliver frisket op med brun maling. Den indkøbte malerrulle er desuden også anvendt til maling af bokslåger m.v. i stalden.

Klageren har fastholdt, at udgiften til dyrlæge er fradragsberettiget, da udgiften vedrører en kat ved landbrug/gård, jf. SKM2002.279.HR.

Underskud af virksomhed

I henhold til praksis, som fremgår af Ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2.3.1, skal to væsentlige forhold vurderes:

1) Er landbrugsejendommen drevet teknisk-landbrugsfagligt sædvanlig og forsvarlig?

2) Tilsigter deltidslandbruget at opnå et rimeligt driftsresultat?

Der er enighed om, at virksomheden drives teknisk-fagligt forsvarligt.

Ved vurderingen af rentabilitet må det konstateres de facto, at der er væsentlig forskel på “krav om overskud på den primære drift, et krav om en rimelig forrentning af den investerede egenkapital og om arbejdsindsats, jf. forslag fra SKAT af 30. april 2012 og SKATs afgørelse af 12. juli 2012, og “overskud på den primære drift før af- og nedskrivninger”, jf. praksis for deltidslandbrug; TfS 1994, 364 HDR og Ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2.3.

Det kan konstateres, at SKAT ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt til at få overblik over de indre sammenhænge for virksomheden. SKAT har ikke henset til de indre sammenhænge i beslutningen om udvidelsen af virksomheden i 2008, herunder de afledte omkostningsbesparelser, som var en naturlig del af den indkomst- og omkostningstilpasning, der blev igangsat i virksomheden i 2008. Derudover er der ikke henset til, om driftsbygninger blev anvendt 100 % privat eller ej, hvilket har ført til nogle uheldige postulater fra SKATs side.

Der er redegjort for virksomhedens økonomi, herunder virksomhedens faktuelle overskud for indkomståret 2011 samt delårsresultat for indkomståret 2012, som ligeledes er positivt. Virksomheden er således kommet styrket ud af finanskrisen. Indtægts- og omkostningstilpasningen, som blev igangsat i 2008, har båret frugt, og virksomheden har siden 2011 udvist et positivt resultat som deltidslandbrug. Der er dermed ikke hjemmel til at underkende tidligere års underskud.

Det er kritisabelt, at SKAT i sin argumentation forholder sig til bagudrettede indkomstår i stedet for at foretage en fremadrettet vurdering og analyse af virksomheden.

Det kan næppe anfægtes, at virksomheden tilsigter og altid har tilsigtet at opnå et rimeligt driftsresultat. At passe og fodre høns, kyllinger, ænder, gæs, svin, kvæg, geder, fouragesalg, salg af æg, opstaldning af andres heste/ponyer, tage på udstillinger med dyrene (salgsvindue), deltage i filmoptagelser med gederne, besøgsgård m.v., tegne abonnementer for reklame i diverse aviser, indgå reklameaftale med “giv en ged” m.v. er alt sammen aktiviteter, der foretages med gevinst for øje. Alene niveauet for omsætningen indikerer, at der ikke tale om noget lille hobbylandbrug. Det har taget adskillige år at nå til en rentabel drift. Massiv fokus på indtægts- og omkostningstilpasning har været en nødvendighed for at nå dertil.

SKAT har ikke sandsynliggjort og underbygget sin påstand om, at udgifterne er krympet. Der er ikke hjemmel til at fradrage udgifter vedrørende privat hestehold, ligesom der ikke er hjemmel til at fradrage udgifter tilknyttet ejendommen, som vedrører privat hestehold. Der er således tale om, at udgifterne afholdes privat, hvorfor de ikke medtages i virksomhedens regnskab.

Klageren har forklaret udsvingene i omsætningen med, at der bl.a. har været landsdækkende restriktioner for dyrehold (f.eks. fugleinfluenza, bluetonge restriktioner m.v.), kommunesammenlægningen, hvilket medførte nedskæringer i budgetterne til institutionerne i 2005-2006 og dermed fik betydning for besøgsgården, finanskrise, som medførte et fald i aftagere af avlsdyr m.v. samt ophør af fouragesalg i 2004-2005. Der har ifølge klageren været en stor omsætning på hønse og æggesalg, salg af svinekød og kalvekød og salg af gedekød. Størrelsen af dyreholdet har varieret over årene.

I 2007 kunne virksomheden ikke producere det antal levedyr, der var efterspørgsel på, og det var heller ikke muligt at imødekomme efterspørgslen ved opkøb af dyr til videresalg, hvorfor besætningen blev udvidet med 100 dyr i 2008. Grundlaget for udvidelsen af besætningen var følgende:

Faktiske tal

Budgetgrundlag

2006

2007

2008

2009

Omsætning

45.000 kr.

79.000 kr.

120.000 kr.

120.000 kr.

Vareforbrug

-32.000 kr.

-54.000 kr.

-45.000 kr.

-45.000 kr.

Bruttofortjeneste

12.000 kr.

25.000 kr.

75.000 kr.

75.000 kr.

Andre eksterne

-29.000 kr.

-22.000 kr.

-20.000 kr.

-20.000 kr.

Landbrugsresultat

-17.000 kr.

3.000 kr.

55.000 kr.

55.000 kr.

Bil og mobil

-12.000 kr.

-22.000 kr.

-15.000 kr.

-5.000 kr.

Ejendomsomk.

-20.000 kr.

-25.000 kr.

-30.000 kr.

-25.000 kr.

Resultat før renter

-49.000 kr.

-44.000 kr.

10.000 kr.

25.000 kr.

Tab ved varelagerregulering af dyrenes værdi blev taget i 2009, da dyrene forgæves blev forsøgt solgt til lavere markedsværdi, ligesom de forgæves blev forsøgt eksporteret til Norge.

Klageren har desuden oplyst, at der fra efteråret 2011 igen har været større efterspørgsel på gedekød, end det har været muligt at producere. I dag er annoncering m.v. ikke nødvendig, da der er større efterspørgsel end udbud. Der sælges kun, hvad der kan produceres, dvs. at der ikke er afholdt udgifter til varekøb og hjemtagelse ved kørsel i bil.

Der blev desuden foretaget en omlægning i 2011 af måden at fodre på. Der blev primært fodret med hø og frøgræs, fremfor med korn som tidligere. Derved blev sårbarheden ved kornpriserne markant nedsat.

Ledningssystemet i rugemaskinen er blevet udskiftet, således at udrugning af 300 æg ad gang blev muligt. Derudover blev markedsforholdene for en større produktion af gæs undersøgt. Bygninger og græsforhold til gæs står klar, og klageren og hans ægtefælle har kendskab til ormetryk. Samgræsningen er optimal, da gæssene æder gedernes orme.

Klageren har oplyst, at der i foråret 2012 blev anskaffet 2 kviekalve, der blev insemineret. Inseminering af 3 omgange medførte dog ikke, at der kom kalve. Den ene kalv blev slagtet, og dets kød solgt.

Klageren har valgt ikke at afholde udgift på afgifter, som følge af reglerne om ”autorisation til kørsel med dyrehold”. Behovet for kørsel med henblik på opsamling af geder til henholdsvis slagtning og videresalg til avl har desuden ikke været til stede som følge af en øget besætning og finanskrisen.

Da klagerens ægtefælle er blevet rask, er der nu udsigt til omsætning ved besøgsbondegård igen.

Klageren har oplyst, at han ikke var i besiddelse af årsregnskaberne. Følgende fremgår af indsendte resultatopgørelser:

Note

2007

2008

2009

Nettoomsætning

1

78.530

52.512

38.485

Vareforbrug

-53.602

-21.790

-38.862

Varelager regulering til (realisationsværdi)*

2

0

0

-47.800

Bruttoresultat

24.928

28.222

48.177

Andre eksterne udgifter (A)

3a

-21.899

-40.074

-40.303

Afskrivninger

0

0

0

Landbrugsresultat 1

3.029

-11.852

-88.480

Andre eksterne udgifter (B)

3b

-22.367

-16.700

-5.551

Andre eksterne udgifter (C)

3c

-25.035

-35.369

-24.392

Ekstraordinære poster

0

-50.239

0

Resultat før renter

-44.373

-114.160

-118.423

Renter

-52.102

-49.090

-45.934

Årets resultat

-96.475

-163.250

-164.357

*besætning forsøgt afhændet. Værdi sat til vurderet realisationsværdi

Noter

2007

2008

2009

Note 1-omsætning

Avlgeder samt filmoptagelser

61.190

6.000

15.200

Gedekød

10.070

39.342

19.205

Udlejning af bukke

0

2.100

1.200

Besøgsgård

0

2.500

200

Opstaldning heste samt værdi fri hest

7.270

2.570

2.680

Omsætning i alt

78.530

52.512

38.485

Note 2-vareforbrug

Foder og slagteomkostninger m.v.

47.140

Anskaffelsesværdi, videresolgte dyr og kød

21.327

Varelager primo-varelager ultimo (31.415-46.280)

Lagerregulering

-14.865

Vareforbrug i alt

53.602

21.790

38.862

Note 3A – Andre eksterne udgifter (A)

Annonce, reklamer og udstilling af dyr på dyrskuer

5.575

Webside

332

Salgsomkostninger

5.907

Faglitteratur, tidsskrifter, kontingenter, porto og gebyrer

801

Kontorhold, edb samt arbejdsskadeforsikring medhjælpere

2.201

Registreringsgebyr geder

2.612

Administrationsomkostninger

5.614

Brændstof og vedligehold, traktor og trailer

535

Plejeartikler dyr

351

Dyrlæge og medicin til dyr

5.514

Diverse

3.978

Andre omkostninger

10.378

Andre eksterne udgifter i alt (A)

21.899

40.074

40.303

Note 3B – Andre eksterne udgifter (B)

Telefon

1.156

Bil, erhvervsmæssig andel

21.211

Telefon- og bilomkostninger

22.367

16.700

5.551

Note 3C – Andre eksterne udgifter (C)

Vedligeholdelse af ejendom

13.714

Lys, varme og vand

11.321

Lokale og ejendomsomkostninger

25.035

35.369

24.392

Note

2010

2011

2012

Nettoomsætning

1

25.545

25.860

58.688

Vareforbrug

-24.318

-24.826

-39.010

Varelager regulering til (realisationsværdi)*

2

0

22.510

0

Bruttoresultat

1.227

23.544

19.678

Andre eksterne udgifter (A)

3a

-15.276

-14.285

-8.681

Afskrivninger

0

0

0

Landbrugsresultat 1

-14.049

9.259

10.997

Andre eksterne udgifter (B)

3b

-5.020

0

0

Andre eksterne udgifter (C)

3c

-25.633

-6.710

-8.777

Ekstraordinære poster

0

0

0

Resultat før renter

-44.702

2.549

2.220

Skattemæssige afskrivninger

-7.765

-1.941

-1.941

Skattemæssige resultat

-52.467

608

279

Renter

-42.606

-39.196

-35.670

Årets resultat

-87.308

-36.647

-33.450

*besætning forsøgt afhændet. Værdi sat til vurderet realisationsværdi

Noter

2010

2011

2012

Note 1-omsætning

Avlgeder samt filmoptagelser

12.580

16.520

29.360

Gedekød

12.965

9.340

15.056

Udlejning af bukke

0

0

2.132

Fjerkræ

0

0

12.140

Besøgsgård

0

0

0

Opstaldning heste samt værdi fri hest

0

0

0

Omsætning i alt

25.545

25.860

58.688

Note 2-vareforbrug

Foder og slagteomkostninger m.v.

Anskaffelsesværdi, videresolgte dyr og kød

Varelager primo-varelager ultimo

Lagerregulering

Vareforbrug i alt

24.318

24.826

39.010

Note 3A –Andre eksterne udgifter (A)

Annonce, reklamer og udstilling af dyr på dyrskuer

Webside

Salgsomkostninger

Faglitteratur, tidsskrifter, kontingenter, porto og gebyrer

Kontorhold, edb samt arbejdsskadeforsikring medhjælpere

Registreringsgebyr geder

Administrationsomkostninger

Brændstof og vedligehold, traktor og trailer

Plejeartikler dyr

Dyrlæge og medicin til dyr

Diverse

Andre omkostninger

Andre eksterne udgifter i alt (A)

15.276

14.285

8.681

Note 3B – Andre eksterne udgifter (B)

Telefon

Bil, erhvervsmæssig andel

Telefon- og bilomkostninger

5.020

0

0

Note 3C – Andre eksterne udgifter (C)

Vedligeholdelse af ejendom

Lys, varme og vand

Lokale og ejendomsomkostninger

25.633

6.710

8.777

Indkomst-omkostningstilpasningen, der blev iværksat i virksomheden har båret frugt, og virksomheden er blevet rentabel, jf. overskud i 2011 og i 2012. Der er fortsat fokus på at holde udgifterne på et minimum, samt at afsætningen på nuværende stadie er selvbærende. Dvs. at annoncering ikke længere er nødvendigt, da virksomheden oplever større efterspørgsel, end der kan produceres.

Det kan således konstateres, at virksomheden i dag er rentabel efter nogle hårde år med finanskrisen, der kom på et tidspunkt, hvor der ellers var udsigt til, at virksomheden ville blive overskudsgivende i 2008. Klageren har indsendt følgende budget:

Budget

2013

2014

2015

Nettoomsætning

48.536

82.000

88.000

Vareforbrug

-28.270

-44.000

-48.000

Bruttoresultat

20.266

38.000

40.000

Andre eksterne udgifter

-5.500

-5.500

-8.500

Landbrugsresultat

14.766

32.500

31.500

Bil og mobil

0

0

0

Ejendomsomkostninger

-5.978

-6.000

-6.000

Resultat før renter

8.788

26.500

25.500

Selvangivne resultater

Skattemæssige afskrivninger

-1.941

-1.941

-1.941

Skattemæssige resultat

6.847

24.559

23.559

Renter

-29.030

-25.052

-21.166

Efterfølgende har klageren indsendt et revideret budget, da driften er gået bedre end forventet i 2013:

2013

2014

2015

Nettoomsætning

70.000

88.000

88.000

Vareforbrug (korn, stråfoder, slagt)

-34.000

-48.000

-48.000

Varelager regulering til (realisationsværdi)

0

0

0

Bruttoresultat

36.000

40.000

40.000

Dyrlæge, Daka, administration, web m.v.

-4.200

-5.500

-8.500

Afskrivninger

0

0

0

Landbrugsresultat 1

31.800

34.500

31.500

Bil og telefon

0

0

0

Vedligehold samt forbrug el og vand stalde

-6.000

-6.000

-6.000

Ekstraordinære poster

0

0

0

Resultat før renter

25.800

28.500

25.500

Klageren har anført, at der med et faldende antal geder samt faldende antal hestehold er et mindre behov for staldkapacitet. Udgifter til hestefoder indgår desuden ikke i det erhvervsmæssige regnskab, da det er privat afholdte udgifter. Samtidig er der ikke hjemmel til at afskrive på privat anvendte bygninger.

Klageren har i mail af 5. september 2011 vedrørende afskrivningsgrundlaget oplyst følgende til SKAT:

Erhvervsmæssig andel 838.500 kr.

Grundværdi 62.000 kr.

Erhvervsmæssig bygningsandel776.500 kr.

Afskrivning 4 % 31.060 kr.

I 2008 er der afskrivet 4 %, i 2009 4 % og i 2010 1 %.

Beløbsmæssigt 31.060 kr., 31.060 kr. og 7.765 kr.

Ejendommens erhvervsandel og visning i regnskabet:

Den erhvervsmæssige andel af ejendommen er ved fejl ikke blevet opskrevet løbende, til værdi if. SKAT. Erhvervsmæssig andel udgør if. SKAT i 2010 1.675 t.kr., hvortil den er opskrevet i 2010.”

Bygningerne er blevet understøttet af jernkonstruktion, hvilket bevirker, at levetiden for bygningerne er forlænget, hvilket igen giver en lavere regnskabsmæssig afskrivning. Den beregnede regnskabsmæssige afskrivning af SKAT på 20.000 kr. årligt er ikke korrekt. Niveaumæssigt er der alene tale om 3.400 kr.

De driftsmæssige bygningsafskrivninger er ikke til belastning af virksomhedens resultat i en sådan grad, at virksomheden ikke er rentabel efter vurderingskriterierne for deltidslandbrug.

SKATs efterfølgende udtalelse

SKAT har vurderet sagen ud fra den særlige praksis, der gælder for landbrug, men har fejlagtigt henvist til den skærpede fortolkning af rentabilitetskravet, der gælder for andre former af virksomheder.

Det er SKATs opfattelse, at virksomheden, uanset hvilket af de 2 rentabilitetskrav, der bliver lagt til grund, ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Efter en fornyet gennemgang af sagen er det endvidere SKATs opfattelse, at det forhold, at der, udover de landbrugsmæssige aktiviteter, også er aktiviteter vedrørende besøgslandbrug, bør medføre, at der stilles større krav til rentabiliteten end ved en ren landbrugsvirksomhed.

Oplysningerne om det private hestehold og den deraf private anvendelse af driftsbygninger m.v. er en ny oplysning, som umiddelbart ikke findes i de tidligere modtagne oplysninger om bygningsafskrivninger eller hestehold. Heller ikke i de foreliggende regnskaber m.v. ses der at være reguleret for dette forhold, idet en mindre erhvervsmæssig anvendelse af bygninger ville medføre, at disse skulle udtages af virksomhedsordningen, og derfor anses som hævet m.v.

Klagerens oplysninger om bygningernes anvendelse understøttes således ikke af de tidligere afgivne oplysninger på trods af, at den ene pony ud fra registreringsattest og oplysningerne om alderen ved anskaffelsestidspunktet tilsyneladende har været på ejendommen siden 2002 eller 2003.

Den driftsøkonomiske afskrivning, som SKAT har beregnet, er foretaget ud fra det selvangivne afskrivningsgrundlag og bogførte anskaffelsessummer. Ud fra det oplyste vil der således mindst skulle indregnes en driftsøkonomisk afskrivning på 10.000 kr. i det realiserede resultat. Der er derfor fortsat ikke ved budgetter eller på anden måde påvist, at virksomheden ville kunne give det overskud, som klageren påstår.

Vedrørende krympning af udgifter m.v. har SKAT bemærket, at de udgifter, der er henvist til af SKAT, alene er de udgifter, der umiddelbart kunne påvises at mangle. En konkret opgørelse ville kræve revision af regnskaberne for 2011 og 2012.

Vedrørende de nye oplysninger om det private hestehold har SKAT bemærket, at dette umiddelbart rejser et spørgsmål om virksomhedens fremtidige intensitet, idet ejendommens areal er meget begrænset, og et hestehold af den angivne størrelse vil umiddelbart medføre, at 1/3 af det maksimale antal tilladte dyreenheder på ejendommen ville gå til det private hestehold med deraf følgende begrænsninger for det erhvervsmæssige gedehold.

Klagerens bemærkninger til SKATs efterfølgende udtalelse

Klageren har fastholdt, at SKAT ikke har sagsbehandlet ud fra rentabilitetskriteriet, som gælder for deltidslandbrug.

Derudover har klageren gjort gældende, at SKAT med udtalelsen har fortsat sin sagsbehandling efter, at SKAT har truffet afgørelse i sagen, og uden at klageren har haft mulighed for at forholde sig hertil.

Klageren har anført, at virksomheden fra og med indkomståret 2011 har været rentabel, hvorfor kriteriet om, at der skal være udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel, er opfyldt.

Der skal lignes ud fra gældende praksis, og ligningen skal være understøttet af relevant lovhenvisning. Derudover har klageren bemærket, at SKAT ikke har forespurgt vedrørende hestehold for indkomståret 2010. Det er fortsat klagerens opfattelse, at indkomståret 2010 ikke er blevet lignet.

Det er desuden bemærket, at hestene først er købt i 2010 og derfor ikke har været på ejendommen siden 2002 eller 2003.

Der foreligger ingen beregninger vedrørende driftens intensitet eller dyreholdet på ejendommen. Derudover har SKAT ikke forholdt sig til de lovmæssige muligheder for udvidelse af dyrehold.

For så vidt angår bygningsafskrivninger har klageren anført, at der ikke kan afskrives på en opskrivning. Derudover skal den private brug af den ene staldbygning i indkomståret 2011 ikke håndteres som angivet af SKAT.

Klageren har anført, at levetiden for den ene staldbygning er øget, da der er sat stålkonstruktioner op indvendigt til yderligere understøttelse af bygningen. Udgift hertil er ifølge klageren indarbejdet i regnskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Ifølge forvaltningslovens § 9 har en part i en sag ret til aktindsigt i sagens dokumenter. Anmodningen om aktindsigt skal angive den sag, hvis dokumenter der ønskes aktindsigt i. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter, jf. forvaltningslovens § 10, jf. § 12. Brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme myndighed anses også for at være interne arbejdsdokumenter.

I henhold til forvaltningslovens § 19 skal der ske partshøring, inden myndigheden træffer afgørelse i en sag, såfremt det antages, at en part i sagen ikke er bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder. Dette gælder dog kun, såfremt oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Derudover fremgår det af forvaltningslovens §§ 22 og 24, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, der bl.a. skal indeholde en henvisning til de anvendte retsregler, såfremt der ikke ved afgørelsen gives den pågældende part fuld medhold.

Forvaltningslovens regler om aktindsigt, partshøring og begrundelse anses for overholdt af SKAT. Der er ud fra det oplyste sket partshøring. Der anses ikke at foreligge faktuelle oplysninger i afgørelsen, som klageren ikke har haft mulighed for at komme med bemærkninger til, inden afgørelsen blev truffet. Det kan konstateres, at der er givet aktindsigt til klageren samt klagerens ægtefælle, og at SKATs afgørelse om aktindsigt ikke er påklaget. Derudover fremgår det af SKATs afgørelse, hvilke regler der er anvendt. Der er særligt henvist til Ligningsvejledningen afsnit E.A.1.2.3.1, der vedrører landbrug. Det kan på det foreliggende heller ikke fastslås, at SKAT ikke har overholdt sin notatpligt. Det bemærkes i øvrigt, at officialmaksimen anses for overholdt. Der er herefter ikke grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig.

Fradrag for underskud af virksomhed

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, såfremt driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat, jf. Højesterets dom af 15. april 1994 offentliggjort i TfS 1994.364.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges der vægt på virksomhedens resultat efter driftsmæssige afskrivninger og før renter.

Der kan afskrives på driftsmidler i henhold til afskrivningslovens kapitel 2 og på erhvervsmæssigt anvendte bygninger i henhold til afskrivningslovens kapitel 3.

Der er enighed om, at virksomheden er drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt.

Landsskatteretten skal først og fremmest bemærke, at der skal opgøres et samlede resultat for virksomheden, der omfatter de afholdte erhvervsmæssige udgifter, der er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klageren har først opgjort et resultat for landbruget og herefter fratrukket diverse ”eksterne udgifter”.

Klageren har oplyst, at det ikke har været muligt at indsende virksomhedens regnskab for 2008-2010. Der er i stedet indsendt resultatopgørelser for 2007-2012 samt budgetter (som efterfølgende er revideret) for 2013, 2014 og 2015. Derudover foreligger der budgetter for 2008 og 2009, hvoraf det fremgår, at der blev budgetteret med et overskud i 2008 og 2009 på henholdsvis 10.000 kr. og 25.000 kr. Virksomheden har siden opstarten i 2000 og til og med 2010 givet underskud.

Ifølge klageren udgør det skattemæssige resultat 608 kr. i 2011 og 279 kr. i 2012. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, at klageren ved fremlæggelsen af resultatopgørelser og budget ikke tilstrækkeligt har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er udsigt til et rimeligt driftsresultat, når de erhvervsmæssige udgifter samt driftsmæssige afskrivninger er fratrukket virksomhedens indtægter. Der er bl.a. henset til, at det er oplyst, at der er en vis erhvervsmæssig kørsel, men udgifter hertil fremgår ikke af resultatopgørelse eller budget efter 2010. Derudover fremgår det af resultatopgørelser og budget, at udgifter til ejendomsomkostningerne er faldet væsentligt efter 2010, uden at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er grundlag herfor. Det er ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at nedgangen alene skyldes færre udgifter til vedligehold, og solcelleanlægget er først anskaffet i slutningen af 2012. Der er desuden henset til, at den ”nye stald” er anvendt erhvervsmæssigt, og at den ”gamle stald” er delvist anvendt erhvervsmæssigt.

Da der ikke er udsigt til et rimeligt driftsresultat efter, at erhvervsmæssige udgifter og driftsmæssige afskrivninger er fratrukket virksomhedens indtægter, anses klagerens virksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddene i virksomheden ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Herefter anses en vurdering af de enkelte bilag, som SKAT ikke har godkendt fradrag for, ikke længere for relevant, da de afholdte udgifter ikke er af erhvervsmæssig karakter. Det er derfor heller ikke relevant at foretage en prøvelse af SKATs regulering af den afløftede moms.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.