Kendelse af 22-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 07-11-2015

[virksomhed1] A/S er for indkomstår 2008 (perioden 1. februar 2008 – 31. januar 2009) administrationsselskab i en sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31.

Klagen angår en ændring af sambeskatningsindkomsten som konsekvens af ændring af indkomsten for [virksomhed2] A/S (CVR-nr. [...1]), som i 2008 ophørte ved en grænseoverskridende skattefri fusion (vedtaget 20. august 2008) med et tysk søsterselskab.

Sambeskatningsindkomst – indkomstår 2008

[virksomhed2] A/S

SKAT har som indkomst vedrørende [virksomhed2] A/S

for perioden 1. februar 2008 – 19. august 2008 medregnet

149.095.866 kr. – fremført særunderskud 8.621.000 kr.,

eller 140.474.866 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

For [virksomhed2] A/S for indkomstår 2008, hvor Landsskatterettens stillingtagen til sagen angår en ansættelse af selskabets indkomst for perioden 1. februar 2008 – 19. august 2008 til 149.095.866 kr. (140.474.866 kr. efter fremført særunderskud), er denne regulering stadfæstet ved en af retten dags dato afsagt kendelse (sagsnr. 12-0206293).

Som konsekvens heraf stadfæstes denne regulering angående [virksomhed2] A/S ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for [virksomhed1] A/S for indkomstår 2008.