Kendelse af 23-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-02-2016

[Skatteankenævnet], [by1] har ikke imødekommet klage over SKATs afslag på anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008.

Landsskatteretten stadfæster [Skatteankenævnet], [by1]s afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær og direktør i [virksomhed1] A/S. Virksomheden beskæftiger sig med bekæmpelse af skader på bygninger, indbo, materiel etc.

I forbindelse med kontrol af klagerens virksomhed sendte SKAT den 7. juni 2010 forslag til afgørelse vedrørende ændring af klagerens skatteansættelse.

Det er oplyst, at alle punkterne i SKATs forslag blev drøftet på et møde med SKAT og klagerens repræsentant den 16. juni 2010.

SKAT traf endelig afgørelse den 1. juli 2010, hvorved klagerens indkomst blev forhøjet som følge af maskeret udbytte fra selskabet. SKATs afgørelse af 1. juli 2010 blev ikke påklaget.

SKAT modtog den 11. februar 2011 anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008.

SKAT sendte forslag til afgørelse den 15. februar 2011 hvor genoptagelse blev afslået. Den 14. marts 2011 sendte SKAT afgørelsen med afslag på genoptagelse.

Klageren påklagede den 6. maj 2011 SKATs afgørelse af 14. marts 2011 til [Skatteankenævnet], [by1].

Ved afgørelse af 18. juni 2012 afslog [Skatteankenævnet], [by1] genoptagelse.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afslag vedrørende anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008.

Der er som begrundelse anført følgende:

"Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det er nævnets opfattelse, at klager ikke har fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændring af skatteansættelsen. Grundlaget for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 er herefter ikke til stede.

Nævnet har herved henset til, at der ikke er fremlagt nyt bilagsmateriale i sagen der dokumenterer eller sandsynliggør, at SKATs ansættelse af 1. juli 2010 er forkert.

Tøj

Udgifter til tøj er som udgangspunkt en privat udgift. Hovedreglen er derfor, at en medarbejder, der får stillet tøj, sko eller anden beklædning til rådighed af sin arbejdsgiver, bliver skattepligtig af markedsværdien heraf. Egentligt arbejdstøj er ikke et personalegode, men et arbejdsredskab. Efter statsskattelovens principper er egentligt arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde, derfor ikke skattepligtigt. Det gælder f.eks. uniformer, kitler til sygehus- eller butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.

Af bilagsmaterialet fremgår det, at tøjet er købt i butikker, der normalt sælger beklædning til almindelig privat brug. Udgifternes størrelse kan ikke anses for at overstige normale udgifter til beklædning, og der kan ikke anses for at være en konkret erhvervsmæssig begrundelse for at afholde udgifter til speciel beklædning på området. Da der i øvrigt ikke er tale om specielt arbejdstøj, og da det ikke kan anses for dokumenteret/sandsynliggjort, at udgifter til arbejdstøj er erhvervsmæssigt begrundet finder nævnet, at klager er skattepligtig heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Klagers repræsentant har henvist til Vestre Landsrets dom SKM.2001.533. Afgørelsen anses ikke sammenlignelig, da den omhandler arbejdstøj, der er udviklet specielt til elektrikere, og indrettet, så det dækker elektrikerens behov for at kunne medbringe det nødvendige værktøj. Af afgørelsen fremgår, at arbejdstøjet i praksis fungerer som en slags værktøjskasse, så elektrikeren under sikre forhold kan medbringe hovedparten af det nødvendige værktøj, og arbejdstøjet er indrettet, så det opfylder de betydelige sikkerhedsmæssige krav, der stilles til arbejdsgiveren.

Mad

På det foreliggende grundlag finder nævnet det ikke godtgjort, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller repræsentationsudgift, jf. ligningslovens § 8, stk. 4. Særligt for så vidt angår bilag 1097 på 9.618 kr. skal bemærkes, at der er tale om forret, hovedret, dessert og natmad leveret til 42 personer lørdag den 6. september 2008. På bilaget er anført åbent hus. Det ses ikke dokumenteret, at selskabet har afholdt et åbent hus arrangement den pågældende dag. Heller ikke for så vidt angår de øvrige bilag finder nævnet det tilstrækkelig dokumenteret, at der er tale om udgifter afholdt i selskabets interesse. Bilag 882 og 1139 vedrører således bespisning af henholdsvis fire og to personer på søndage. Det er anført på bilagene, at klager har deltaget heri. På bilag 1173 er der ikke anført oplysning om anledningen til bespisningen eller oplysning om, hvem der har deltaget.

På det grundlag finder nævnet, at klager er skattepligtig heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

Øl og vin

På det foreliggende grundlag finder nævnet det ikke godtgjort, at der er tale om en fradragsberettiget driftsomkostning i selskabet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Nævnet har herved henset til, at der mangler udgiftsbilag på køb af vin fra [virksomhed2] for 4.158 kr. Af bilag 1057 fremgår det, at der den 27. august 2008 er indkøbt 96 flasker vin og 4 kasser øl fra [virksomhed3]. Der er ikke foretaget løbende registrering af, til hvem vingaverne er givet og i hvilken anledning. De nye oplysninger i sagen er således udokumenterede, og hviler ikke på et faktisk eller retligt grundlag.

På det grundlag finder nævnet, at klager er skattepligtig heraf, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

SKATs afgørelse stadfæstes herefter.

Nævnet finder, at der ikke på mødet den 14. juni 2012 er fremkommet nye oplysninger til sagen, der kan føre til et andet resultat."

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der er grundlag for ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008.

Der er endvidere fremsat påstand om, at udgifterne på i alt 39.931 kr. ikke er private udgifter, men derimod er fradragsberettigede driftsudgifter.

Der er til støtte for klagerens påstande anført følgende:

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at de af [virksomhed1] A/S afholdte udgifter, der nærmere specificeres nedenfor, vedrører selskabet og ikke [person1]s personlige skatteansættelse.

Tøj:

I 2008 afholdt selskabet [virksomhed1] A/S udgifter til beklædningsgenstande, herunder arbejdstøj, m.v.

Skattemyndigheden i [by2] har ikke accepteret, at selskabet foretog fradrag for i alt kr. 19.482 med følgende begrundelse:

"Det er således SKATs foreløbige opfattelse at [person1] skal beskattes af de indkøbtepersonalebeklædninger, som kan henføres til dennes husstand ifølge ovenstående opgørelse kr.19.482 inkl. moms. Beløbet vil blive anset for udloddet til hovedaktionær [person1]."

" Revisor [person2] og [person1] er på mødet den 16. juni 2010 kommet med indsigelser iforhold til almindelig sko købt hos Sportsmaster og Skoringen. Det er deres opfattelse, atalmindelige sko er skattefri for modtageren, på lige vilkår med sikkerhedssko, idet disse sko er mestskridsikre og komfortable, når der lægges tag."

"SKAT er ikke enig med denne opfattelse. Når almindelige sko og tøj stilles til rådighed afselskabet, skal der efter normal praksis ske beskatning."

Det gøres gældende, at arbejdstøjet indkøbt af selskabet intet har at gøre med [person1]s personlige skatteansættelse. Der er tale om, at selskabet har afholdt udgifter til arbejdstøj som i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a kan anses som driftsomkostninger.

Af afsnittet omkring sagsfremstilling fremgår, hvilken aktivitet selskabet yder. Der henvises særligt hertil. Til dette skal bemærkes, at der i høj grad er tale om aktiviteter, der kræver arbejdsbeklædning, da der er tale om servicearbejde ved eksempelvis brandskader, skimmelsvampeangreb, vandskader, jf. bilag 3. Altså arbejde der gør den, der udfører arbejdet, særdeles beskidt. Det kan således her fastslås, at selskabet bærer retten til at kunne fratrække arbejdstøj som en almindelig driftsomkostning.

At dette arbejdstøj adskiller sig fra det øvrige indkøbte arbejdstøj, kan ikke være en begrundelse for ikke at lade selskabet foretage fradrag for arbejdstøjet. Der kan være mange faktorer, der spiller ind her, specielt hvorvidt det indkøbte tøj kan være bekvemmeligt til det pågældende arbejde.

Sagsbehandleren ved [Skattecentret] anfører, at der på nogle fakturaer er anført [person1] for [person1] og [person3] for [person4]. Hertil skal bemærkes, at både [person1] og [person4] er ansatte i selskabet, hvorfor der udmærket kan afholdes udgifter i selskabet til disses arbejdsbeklædninger. Samtidig ses intet unormalt i at anføre på fakturaen, hvem der skal bære arbejdsbeklædningen.

Til dette afsnit vil vi tilkomme sagen med et supplerende indlæg.

Arbejdstøjet repræsenter en direkte ekstra udgift i forhold til sædvanlig privat påklædning, da det

ikke er muligt at iklæde sig eget tøj. Det afgørende er således, at der afholdes en merudgift i forhold til at kunne udføre arbejdet optimalt og ikke i hvilke butikker, beklædningsgenstandene er indkøbt.

Der skal særligt henvises til en sag omhandlende en el-installatør, hvor skatteministeren tog bekræftende til genmæle i sagen og tillod fradragsret for arbejdstøjet, jf. SKM2001.534.DEP (SKM.2001.533.VLR).

Det gøres gældende, at udgifterne til tøj udelukkende vedrører selskabet [virksomhed1] ApS som en driftsøkonomisk udgift i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a,

hvorfor der ikke kan blive tale om beskatning af [person1] efter Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

MAD:

I 2008 afholdt selskabet [virksomhed1] A/S udgifter til mad, m.v.

Skattemyndigheden i [by2] har ikke accepteret, at selskabet foretager fradrag for i alt kr. 18.653 med følgende begrundelse:

"Det er SKATs foreløbige opfattelse, at der ikke er fradragsret for ovennævnte udgifter, der er

anvendt til egen eller familiens underhold, betjening, nytte eller behagelighed. Ligeledes er der ikke

fradragsret for gaver til nærtstående familie ifølge Statsskattelovens § 6, stk. 2. Samlede udgifter

inkl. moms, som anses for hovedaktionærs private udgifter 27.854 ifølge ovenstående opgørelse."

[person1] erkender sig enig i, at der er tale om moderens 60 års fødselsdag den 5. april 2008,

hvorfor dette ikke påklages. De øvrige udgifter til mad anses som strengt erhvervsmæssige, hvorfor

disse skal behandles som fradragsberettede driftsomkostninger i selskabet, jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Bilag som påklages er følgende:

Bilag 1139 kr. 222,30

Bilag 1173 kr. 535,00

Bilag 1097 kr. 9.618,00

Bilag 882 kr. 637,45

I alt kr. 11.012,75

I forhold til de øvrige ikke godkendte udgifter til bespisning, skal det bemærkes, at der afholdes bespisning af 42 personer d. 6. september for kr. 9.618, jf. selskabets bilag 1097. Der er ikke tale om personaleomkostninger, men tale om udgifter til repræsentation. Repræsentation anses i henhold til domspraksis for en opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over forretningsforbindelser. I nærværende sammenhæng afholdes bespisning af 42 personer for at knytte og bevare sine forretningsforbindelser. [person1] oplyser for Skattemyndigheden i [by2] på møde d. 16. juni 2010, at der er tale om en privat fest. Dvs. udgifter som [person1] tror, er private, da han ikke kender den skattemæssige mulighed i repræsentation. Det skal derfor overfor Skatteankenævnet fastslås, at der er tale om udgifter af streng erhvervsmæssig karakter, som vi ikke kan acceptere, at [person1] pålægges denne udgift personligt.

De øvrige tre bilag, herunder bilag 1139, 1173 og 882 skal det gøres gældende, at de afholdte omkostninger til bespisning er fradragsberettiget i sin helhed for selskabet [virksomhed1] A/S og vedrører ikke [person1]s private skatteansættelse. [virksomhed1] A/S er en servicevirksomhed med døgnvagter og tilkaldemulighed 24 timer i døgnet, hvorfor bespisning kan foregå i aften og weekend tiden.

Bilag 1139: [virksomhed4], [by2], søndag d. 12. oktober 2008

Det gøres helt overordnet gældende, at udgiften hertil har streng erhvervsmæssig karakter og ses ikke at vedrøre [person1]s personlige skatteansættelse.

Bilag 1173: [virksomhed5], den 28. oktober 2008, kl. 12:05

Der er foretaget bespisning af to medarbejdere tirsdag middag, som må antages at være midt i arbejdstiden. Der foreligger intet krav om at der ved afholdelse af personaleomkostninger skal der ske en angivelse af antallet af deltagere.

Det gøres helt overordnet gældende, at udgiften hertil har streng erhvervsmæssig karakter og ses ikke at vedrøre [person1]s personlige skatteansættelse.

Bilag 882: [virksomhed5], søndag d. 13. juli 2008, kl. 12.54

Det gøres helt overordnet gældende, at udgiften hertil har streng erhvervsmæssig karakter og ses ikke at vedrøre [person1]s personlige skatteansættelse.

Det gøres gældende, at udgifterne til bespisning udelukkende vedrører selskabet [virksomhed1] [...] som en driftsøkonomisk udgift i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke kan blive tale om beskatning af [person1] efter Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

ØL OG VIN:

I 2008 afholdt selskabet, [virksomhed1] A/S, udgifter til øl og vin, m.v.

Skattemyndigheden i [by2] har ikke accepteret, at selskabet foretager fradrag for i alt kr. 9.436 med følgende begrundelse:

"På mødet den 16. juni 2010 blev ovenstående poster gennemgået. De forretningsmæssige

begrundelser blev fremlagt.

Bilag 10422 [...] ølgaver, bilag 9789 [virksomhed6] samt bilag 9604 [...] vin, accepteres somerhvervsmæssigt begrundet.

Bilag 1057 vingaver [virksomhed3] samt postering 9604 uden bilag [virksomhed2], i alt kr. 9.436. Dette accepteressom udlodning til hovedaktionær.

Efter gennemgang og drøftelse af ovenstående poster, er der enighed om, at kr. 9.436 af udgifterneudloddes til hovedaktionær."9.436 af udgifterne udloddes til hovedaktionær."

Hertil skal bemærkes, at det på ingen måde kan accepteres, at erhvervsmæssige indkøb af vingaver skal anses som værende indenfor den private sfære. [virksomhed1] A/S foretager indkøb for selskabets midler med det formål, at vingaverne skal anvendes til kunder og forretningsforbindelser.

Der er indkøbt vin til følgende kunder:

• [virksomhed7]

• [virksomhed8]

• [virksomhed9]

• [virksomhed10]

• [virksomhed11]

• [virksomhed12]

• [virksomhed13]

• [person3]

• [virksomhed14] ApS

• [virksomhed15]

• [virksomhed16]

• [virksomhed17]

Vingaverne er således blevet uddelt til ovenstående forretningsforbindelser ved forskellige lejligheder. Der er blevet givet vin til betydningsfulde og beslutningsdygtige personer i ovenstående selskaber. Gaverne er givet i forbindelse med eksempelvis jubilæum og runde fødselsdage for at afslutte forretninger samt at knytte forretningsforbindelser. Det skal bemærkes, at købene er foretaget i [virksomhed3] og [virksomhed2] og ikke hos en vinhandler, hvilket viser, at [person1] ikke har den store personlige interesse i vin. Havde han stor personlig interesse i vin, ville han formentlig have foretaget sine indkøb hos en vinhandler for at opnå de helt rigtige vine. I nærværende tilfælde indkøber selskabet [virksomhed1] A/S en række forskellige vine, som anvendes til kunder, når lejligheden er der. Man har ikke ført et eksakt regnskab med hvilke kunder, der har fået hvilke vine og samtidig heller ikke noteret på kvitteringen, i hvilken anledning vinene er givet ved.

Det skal sluttes, at da der er tale om en forretningsmæssig udgift, vil denne være en fradragsberettiget driftsomkostning, der alene påhviler selskabet.

[person1] har på et møde (16. juni 2010) med Skattemyndigheden i [by2] følt sig presset til at acceptere, at nogle af udgifterne til køb af vin og øl måtte vedrører [person1]s personlige skatteansættelse. Til dette kan vi ikke erklære os enige, da der er tale om erhvervsmæssige udgifter afholdt af selskabet [virksomhed1] A/S, som skal anses som driftsomkostninger med ret til fradrag efter Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det gøres gældende, at udgifterne til øl og vin udelukkende vedrører selskabet [virksomhed1] ApS som en driftsøkonomisk udgift i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke kan blive tale om beskatning af [person1] efter Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.

-o0o-

Vi har således anmodet om en ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 efter Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. [person1] har et retskrav på genoptagelse af indkomståret, som følge af nye oplysninger i sagen.

Vi har således fremlagt følgende nye faktiske oplysninger:

• Der redegøres for, hvorfor man har fratrukket udgifter. Redegørelser som ikke tidligere har været fremlagt.

1. Der er fremlagt opgørelse over hvilke forretningsforbindelser, som modtager vingaver fra [virksomhed1] A/S. Dette har ikke tidligere være fremlagt.

2. Der er fremlagt redegørelser for, hvorfor [virksomhed1] A/S har fratrukket vingaver og i hvilken anledning, der gives gaver. Dette har ikke tidligere være fremlagt.

3. Der er fremlagt redegørelser for, hvorfor [person1] tidligere har udtalt, at nogle af udgifterne kunne være private, da man ikke var bekendt med reglerne. Dette har ikke tidligere været fremlagt.

4. Der er fremlagt en detaljeret redegørelse for beklædning, som ikke tidligere har været fremlagt.

5. Der er fremlagt nye oplysninger omkring bespisning, som ikke tidligere har været fremlagt.

Af kommentarerne til Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, p. 286 fremgår, at "Ved tvivl skal genoptagelse imødekommes og ved genoptagelsesbehandlingen kan det så vise sig,at der fortsat er grundlag for at fastholde resultatet."

Når det formelle genoptagelsesspørgsmål vurderes, behøves der derfor ikke foretages en tilbundsgående prøvelse af det sandsynlige resultat. En genoptaget sag kan derfor i sagens natur ved den efterfølgende realitetsprøvelse fint resultere i en fastholdelse af den tidligere ansættelse.

Som følge af skatteyders retskrav på genoptagelse, skal der, når der fremlægges nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremlagt i sagen, ske en genoptagelse af indkomståret, såfremt der er tvivl om de nye fremlagte oplysninger vil føre til en ændret skatteansættelse.

-o0o-

Skatteankenævnet anfører, "at klager ikke har fremlagt nye oplysninger, der kan begrunde enændring af skatteansættelsen. Grundlaget for ordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningslovens §26, stk. 2 er herefter ikke til stede."

Hertil skal bemærkes, at der ikke kan være tvivl om, at der er fremlagt nye oplysninger i sagen. Det skyldes ganske enkelt, at disse oplysninger ikke tidligere har indgået i afvejningsfasen med betydning for resultatet. Det afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der nu ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger skal ske en revurdering af sagen.

Det bemærkes ydermere, at der ikke kan stilles beviskrav om, at skatteyder med sikkerhed skal dokumentere en ændret skatteansættelse, men de nye oplysninger skal blot vurderes egnet til at kunne medføre en ændring. Når [person1] kan redegøre for, hvorfor selskabet har foretaget køb af eksempelvis vin til forretningsforbindelser, og til hvilket formål disse er købt, så må dette kriterium anses for opfyldt.

Skatteankenævnet anfører videre, at "Nævnet har herved henset til, at der ikke er fremlagt nytbilagsmateriale i sagen, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at SKATs ansættelse af 1. juli2010 er forkert."

Som oplyst tidligere, kan der ikke stilles beviskrav om, at skatteyder med sikkerhed skal dokumentere en ændret skatteansættelse. [person1] har nu redegjort for hvilke forhold i skatteansættelsen, som ikke er rigtige og begrundet dette, hvilket i henhold til

Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 er tilstrækkeligt.

Da der er fremlagt nye oplysninger, som ikke tidligere har været med i Skattemyndighedens betragtninger, bedes Landsskatteretten imødekomme en genoptagelse af indkomståret 2008."

Repræsentanten har indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

"Vi skal først og fremmest slå fast, at vi er af den opfattelse, at der i sagen er blevet sandsynliggjort og dokumenteret, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på urigtige eller ændrede faktiske eller retlige forhold.

Vedrørende vin

Vi fastholder at udgifterne til vin udelukkende vedrører selskabet [virksomhed1] ApS som en driftsøkonomisk udgift i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke kan blive tale om beskatning af [person1] efter Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. Vi fastholder således, at der er fremlagt tilstrækkeligt med oplysninger herom til at sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse for indkomståret 2008 er forkert. Hertil skal det bemærkes, at der er fermlagt nye oplysninger som ikke tidligere har indgået i afvejningsfasen med betydning for resultatet at den tidligere skatteansættelse.

Vedrørende tøj

Vi fastholder ligeledes, at arbejdstøjet som er indkøbt af selskabet intet har at gøre med [person1]s personlige skatteansættelse. Der er tale om, at selskabet har afholdt udgifter til arbejdstøj som i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan anses som driftsudgifter. Vi skal endnu engang bemærke, at den omstændighed, at det nærliggende arbejdstøj adskiller sig fra det øvrige indkøbte arbejdstøj, ikke kan være en begrundelse for ikke at lade selskabet foretage fradrag for arbejdstøjet. Der skal hertil tages højde for arbejdets natur hvortil arbejdstøjet tages i brug, samt om hvorvidt det indkøbte tøj kan være bekvemmeligt til det pågældende arbejde.

Vedrørende mad

Vi fastholder, at udgifterne til bespisning udelukkende vedrører selskabet [virksomhed1] ApS som en driftsøkonomisk udgift i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der ikke kan være tale om beskatning af [person1] efter Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1. I forbindelse med bespisning i weekender, så skal det bemærkes, at [virksomhed1] A/S er en servicevirksomhed med døgnvagter og tilkaldemulighed 24 timer i døgnet, hvorfor bespisning kan foregå i aften og weekend tiden.

Det er vores opfattelse, at der i sagen er fremkommet tilstrækkelige oplysninger således at der på tilstrækkelig vis er sket en sandsynliggørelse af, at den tidligere skatteansættelse for indkomståret 2008 er forkert.

Vi fastholder således, at der er grundlag for ordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 26. Vi skal desuden fastholde vores anmodning om et retsmøde ved Landsskatteretten."

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det fremgår af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at ordinær genoptagelse af skatteansættelsen kan ske på baggrund af oplysninger af såvel faktisk som retlig karakter, og en skatteansættelse kan genoptages, hvis der forelægges myndighederne oplysninger, der taler for en ændring eller kan begrunde en ændring, uanset at oplysningerne ikke er nye i objektiv forstand. Afgørende er således, at oplysningerne ikke har dannet grundlag for den afgørelse, der ønskes genoptaget, og at der på baggrund af de forelagte oplysninger er anledning til at ændre skatteansættelsen.

Klageren har ikke et ubetinget krav på genoptagelse, således at realitetsbehandling altid skal finde sted. Dette forhold følger af selvangivelsespligten, der indebærer, at klageren selv har et ansvar for, at grundlaget for skatteansættelsen er rigtigt. Dette ansvar afspejles således i bestemmelsen, idet klageren alene har en betinget ret til genoptagelse.

Klageren skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere skatteansættelse har været forkert, fordi den hviler på urigtige eller ændrede faktiske eller retlige forhold.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ved de nu fremlagte erklæringer ikke har fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig art, der kan begrunde en ændring af den foretagne ansættelse for indkomståret 2008..

Der er således ikke grundlag for ordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Der er alene taget stilling til, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008.

Landsskatteretten stadfæster derfor [Skatteankenævnet], [by1]s afgørelse.