Kendelse af 22-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Svendborg den 9. juni 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2007

Resultat ved udlejningsvirksomhed, [adresse1]

92.273 kr.

-84.895 kr.

92.273 kr.

Børnebidrag

0 kr.

70.728 kr.

0 kr.

Værdi af fri bil

120.000 kr.

0 kr.

120.000 kr.

Kørselsgodtgørelse, skattepligt

62.542 kr.

0 kr.

62.542 kr.

Befordringsfradrag

0 kr.

34.037 kr.

0 kr.

Indkomståret 2008

Resultat ved udlejningsvirksomhed, [adresse1]

158.273 kr.

-9.298 kr.

158.273 kr.

Børnebidrag

0 kr.

72.768 kr.

0 kr.

Værdi af fri bil

120.000 kr.

0 kr.

120.000 kr.

Befordringsfradrag

0 kr.

34.037 kr.

0 kr.

Indkomståret 2009

Fradrag for børnebidrag

0 kr.

40.438 kr.

0 kr.

Værdi af fri bil

120.000 kr.

0 kr.

120.000 kr.

Befordringsfradrag

0 kr.

44.511 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Generelle oplysninger

Klageren anmodede henholdsvis den 30. april og 9. maj 2011 SKAT om en ændring af grundlaget for sin skat for indkomstårene 2006-2009. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse anførte klageren, at selskabets bil ikke var blevet anvendt privat, hvilket kunne dokumenteres, at kørselsfradrag og lejeindtægt og omkostninger vedrørende [adresse1], [by1], ikke var opgjort korrekt, samt at de anførte børnebidrag ikke var korrekte.

Klageren er dansk statsborger, men blev uddannet som ingeniør i Tyskland og boede i Tyskland i perioden 1976 – 1994. I 1995 flyttede klageren til Danmark, hvor han arbejdede for [virksomhed1] indtil 2001. Klageren blev i 2001 selvstændig. I den forbindelse stiftede klageren selskabet [virksomhed2] ApS. I indkomstårene 2007 – 2009 drev klageren 3 forskellige virksomheder via [virksomhed2] ApS, [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5].

[virksomhed3] ApS driver en konsulent- og rådgivningsvirksomhed. Konsulent- og rådgivningsvirksomheden leverer ydelser inden for software og andet IT. Der var 4 ansatte i virksomheden i indkomstårene 2007 – 2009. [virksomhed3] havde ingen biler, da de ansatte anvendte deres egne biler og fik udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Ifølge klageren er hans faste arbejdsplads på virksomhedens hovedkontor, [adresse2].

Virksomheden [virksomhed4] blev etableret i 2003, hvor der blev åbnet tre hudplejeklinikker på Sjælland. I indkomstårene 2007 – 2009 var der 8-10 ansatte i virksomheden.

[virksomhed5] er også drevet fra [virksomhed2] ApS. Der var 2 ansatte i indkomstårene 2007-2009.

Derudover havde klageren en lønindkomst fra [virksomhed6] i indkomstårene 2008 og 2009 og fra [virksomhed7] i [by2] i indkomståret 2009.

Klageren ejer ejendommene [adresse3] [by3], [adresse4], [by4], samt [adresse1], [by1]. Klageren var tilmeldt adressen [adresse1], [by1], i perioden 5. januar 2004 til 1. maj 2009. Herefter blev klageren tilmeldt adressen [adresse4], [by4], som han fraflyttede den 24. september 2010.

Ejendommen [adresse1]

Klageren købte ejendommen i 1996. Ifølge klageren boede han i ejendommen indtil 2005, hvor han begyndte at udleje ejendommen.

Klageren blev oprindelig beskattet af en lejeindtægt på 174.000 kr. i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. I forbindelse med klagerens anmodning om genoptagelse oplyste han, at der var et overskud ved udlejning på 92.273,18 kr. i 2007, da der var en indtægt på 108.000 kr. og udgifter til dagrenovation, skorstensfejerbidrag, vandafgift, kloakafgift samt vandafledningsafgift på i alt 15.726,89 kr. Klageren oplyste desuden til SKAT, at den månedlige husleje udgjorde 12.000 kr., men at lejeren ikke havde betalt leje i 3 måneder. I 2008 udgjorde den månedlige husleje 14.500 kr., i alt 174.000 kr. De samlede udgifter for samme udgiftsposter som i 2007 udgjorde 15.273,18 kr. Overskuddet i 2008 var således ifølge klageren på 158.727 kr.

SKAT har ændret klagerens ansættelse for 2007 og 2008 i overensstemmelse med de oplysninger, han har fremlagt.

Fri bil

[virksomhed2] ApS købte en Mercedes Benz SLK ([reg.nr.1]) i 2005. Den oplyste anvendelse af bilen er erhvervsmæssig kørsel mellem hudplejeklinikkerne og varelagerplads i [by4]. Klageren har oplyst, at bilen alene blev anvendt i forbindelse med selskabets drift af hudplejeklinikkerne, og at den var fast parkeret ved hovedklinikken beliggende [adresse5], [by5], hvilket ikke er klagerens bopælsadresse. Klageren har desuden oplyst, at bilen blev valgt ud fra det image, som virksomheden ønskede at skabe i virksomheden. [virksomhed4] er et luksusprodukt, hvorfor det i forhold til virksomhedens kundesegment var væsentligt at signalere eksklusivitet.

Klageren har underskrevet følgende fraskrivelseserklæring vedrørende bilen:

”[person1] erklærer herved at Mercedes Benz SLK, med registreringsnummer [reg.nr.1] kun anvendes og vil blive anvendt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] ApS forretningsmæssig kørsel, herunder:

1) [virksomhed4] ApS (Mandag til lørdag) - bruger er Klinikleder [person2] og nogle af de forskellige ansatte

Kørsel af vare fra en klinik til den anden
Køb og dermed kørsel af produkter (produktlager i [by4])
Medarbejder kørsel - hvis de skal fra den ene klinik hen til den anden klinik

2) [virksomhed2] ApS - bruger er [person3] og eller [person4]

Salgsmøder
Kundemøder
[projekt1]
Kursusafholdelse (Mandag til fredag - dog eventuel lørdag tilbagerejse fra udland eller kursus og søndag, kørsel til kursussted)

Køretøjet maa ikke blive anvendt til privat kørsel.

Bilen bliver kun brugt for [virksomhed4] ApS og [virksomhed2] ApS medarbejder, den bliver ikke brugt af [virksomhed3] ApS eller [virksomhed5] ApS medarbejder og dermed heller ikke af Adm. direktør [person1].

[by2], den 28. december 2004

[person1]”

Det er ved brev af 6. december 2010 fra klagerens revisor til SKAT oplyst, at der ikke er udarbejdet kørebog.Efterfølgende har klageren i december 2011 indsendt kørselsregnskab for 2007, 2008 og 2009. Der er alene angivet datoer for kørslen. Der er ikke angivet et årstal. Der fremgår bl.a. følgende:

dato

Km tæller

Kørselsrute

Formål

navn

fra

Til

63111,5

06-jun

63132,5

firma

[adresse6] t/r

kundemøde

[person1]

07-jun

63132,5

Pbøde

[adresse7]

[person1]

07-jun

63136,5

firma

[adresse8] t/r

kundemøde

[person1]

08-jun

63156,5

firma

[adresse9] t/r

kundemøde

[person1]

16-jun

63241,5

firma

[Sverige] t/r

Kundemøde

[person1]

17-jun

63326,5

firma

[Sverige] t/r

Kundemøde

[person1]

18-jun

63326,5

firma

[Sverige] t/r

Kundemøde

[person1]

19-jun

63411,5

firma

[Sverige] t/r

kundemøde

[person1]

20-jun

63326,5

Pb [...]

[person1]

20-jun

63328,0

firma

[virksomhed8] [adresse10] t/r

[person1]

21-jun

63432,5

firma

Hudplejeklinikker

Check regnskab

[person5]

21-jun

63328,0

PB [adresse10]

[person5]

23-jun

63444,5

firma

[virksomhed6] t/r

Undervisning

[person1]

24-jun

63340,0

firma

[virksomhed6] t/r

Undervisning

[person1]

25-jun

63456,5

firma

[virksomhed6] t/r

Undervisning

[person1]

26-jun

63352,0

firma

[virksomhed6] t/r

Undervisning

[person1]

27-jun

63468,5

firma

[virksomhed6] t/r

Undervisning

[person1]

28-jun

63490,0

firma

Hudplejeklinikker

Varelevering

[person6]

Klageren havde i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 følgende tilgang og afgang af private køretøjer:

Mærke

Reg. nr.

1. 1. indregistrering

Tilgang

Afgang

Jeep

[reg.nr.2]

12/11-1982

29/7-2004

10/6-2008

Yamaha

[reg.nr.3]

9/5-2001

24/11-2005

Ford Mustang

[reg.nr.4]

31/12-1965

6/2-2009

Kørselsgodtgørelse

Klageren har modtaget skattefri kørselsgodtgørelse fra [virksomhed2] ApS med 62.545 kr. i indkomståret 2007. Klageren har forklaret, at [virksomhed2] ApS udbetalte skattefri kørselsgodtgørelse for anvendelse af

klagerens private biler til erhvervsmæssig kørsel for IT virksomheden [virksomhed3] ApS.

Befordringsfradrag

Klageren har selvangivet kørselsfradrag med 32.759 kr. i indkomståret 2007, med 34.037 kr. i indkomståret 2008 samt med 44.551 kr. i indkomståret 2009.

Ifølge klagerens skatteoplysninger vedrørende det selvangivne befordringsfradrag kørte klageren fra [adresse1], [by1], som er angivet som bopælsadresse i indkomståret 2007. Der er ikke angivet en arbejdsadresse.

I 2008 angav klageren via TastSelv, at han kørte fra [adresse1] til arbejdsadressen ”[virksomhed3] ApS, [adresse12], [by5]”, svarende til 108 km, i 158 arbejdsdage. Derudover kørte han fra [adresse1] til arbejdsadressen ”[virksomhed3] ApS, [adresse2], [by5]”, svarende til 125 km, i 210 arbejdsdage. Klageren kørte desuden fra [adresse1] til [virksomhed6], [adresse13], [by6], svarende til 110 km.

Ifølge klagerens TastSelv-oplysninger i 2009 kørte han fra [adresse1] til arbejdsadressen ”[virksomhed3] ApS, [adresse2], [by5]”, svarende til 125 km, i 80 arbejdsdage, og fra [adresse4], [by4], til samme arbejdsadresse, svarende til 138 km, i henholdsvis 20 og 100 arbejdsdage. Derudover kørte klageren også i henholdsvis 10 og 25 arbejdsdage fra [adresse4], [by4], til [virksomhed6], [adresse13], [by6], svarende til 121 km, samt fra [adresse4], [by4], til [virksomhed7] i [by2], [adresse14], [by5], svarende til 142 km, i 20 dage.

Børnebidrag

Klageren blev gift i 1991. Parret fik to børn, der blev født i henholdsvis 1992 og 1995. Klageren blev separeret i september 1998 og skilt i juli 1999.

I forbindelse med skilsmissen indgik klageren og hans tidligere ægtefælle en aftale om børnebidrag for de to børn. Da klagerens tidligere ægtefælle flyttede til Tyskland i 2004, indgik de en ny aftale vedrørende børnebidrag. Ifølge aftalen skulle klageren betale børnebidrag 5 år forud med et beløb på 393.840 kr., svarende til ”børnebidrag 2006”. Klagerens tidligere ægtefælle skulle ifølge aftalen i den forbindelse udfærdige en kvittering ved modtagelsen af børnebidrag for de 5 år. Periodens påbegyndelse var afhængig af den dato, hvor pengene fremgik af den tidligere ægtefælles bankkonto. Hun ville desuden ikke kunne gøre yderligere krav på underholdsbidrag i den periode. Efter den 5-årige periode ville den månedlige betaling af børnebidrag blive påbegyndt igen. Aftalen blev underskrevet af parterne i november 2005.

[virksomhed9] har ved brev af 31. marts 2010 bekræftet, at klageren har betalt følgende beløb for hans yngste barn i ”skole- og opdragelsespenge”:

29.01.2007 – 31.12.2007

Euro 22.327,10

01.01.2008 – 31.12.2008

Euro 24.355,00

01.01.2009 – 31.12.2009

Euro 24.355,00

Klagerens yngste barn har været tilmeldt samme adresse i Danmark som klageren siden 20. februar 2007. Klagerens ældste barn har ikke været bosat i Danmark i de påklagede indkomstår.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af overskud ved udlejningsvirksomhed vedrørende ejendommen [adresse1]. Derudover har SKAT ikke godkendt fradrag for børnebidrag og for befordring, og SKAT har ikke godkendt skattefri kørselsgodtgørelse til klageren.

Ejendommen [adresse1]

SKAT har oprindelig opgjort klagerens lejeindtægter til 174.000 kr. årligt, som klageren blev beskattet af. I forbindelse med klagerens anmodning om genoptagelse af indkomstårene 2007-2009 ændrede SKAT opgørelsen på baggrund af klagerens oplysninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at lejer ikke har betalt husleje i 3 måneder i 2007 og 6 måneder i 2009, således at SKAT herefter har beskattet klageren af overskud ved udlejningsvirksomhed med 92.273 kr. i 2007 og med 158.273 kr. i 2008.

Fri bil

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri bil til rådighed med 120.000 kr. i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Klagerens revisor har oprindeligt tilkendegivet over for SKAT, at der ikke er ført kørebog, men at klageren har afgivet fraskrivelseserklæring. Der er efter anmodning fra SKAT fremsendt kørebog for firmabilen af mærket Mercedes-Benz 200, registreringsnummer [reg.nr.1] (hvide plader), for 2007, 2008 og 2009. De tilsendte kørebøger opfylder ikke de dokumentationskrav, der stilles skatteretligt, da de ikke er ført dagligt/løbende. De kan derfor ikke danne grundlag for en ændring af SKATs opfattelse af, at klageren har rådighed over fri bil.

SKAT har desuden bemærket, at en fraskrivningserklæring ikke er nok, når der er tale om en erklæring indgået mellem hovedanpartshaveren og dennes selskab. Der er således tale om en aftale indgået mellem afhængige parter. Derfor stilles der strengere beviskrav i sådanne tilfælde.

Den omstændighed, at hovedanpartshaveren har en privat bil udelukker ikke, at hovedanpartshaveren kan blive beskattet af fri firmabil. Det vil blandt andet afhænge af, hvorledes firmabilen i øvrigt beviseligt eller dog overvejende sandsynligt har været stillet til rådighed for firmaets øvrige medarbejdere, og det kræver, at de har redegjort løbende over for firmaet, i hvilken forbindelse og til hvilket sted bilen har været benyttet, hvilket ikke ses at være sket. De indsendte kørebøger er ikke udarbejdet løbende, hvorfor SKAT ikke har godkendt dem.

Kørselsgodtgørelse

SKAT har ikke anerkendt, at klageren kan modtage en skattefri kørselsgodtgørelse med 62.545 kr. i 2007.

Skattefri befordringsgodtgørelse udbetales med Skatterådets kilometersatser for udgifter, som lønmodtageren har afholdt til erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9B. Erhvervsmæssig kørsel er kørsel, der er omfattet af ligningslovens § 9B, når denne kørsel sker i lønmodtagerens eget befordringsmiddel.

Det er en grundlæggende betingelse for, at en lønmodtager kan modtage skattefrie godtgørelser, at den pågældende har afholdt erhvervsmæssige udgifter. Heraf følger, at der ikke modtages skattefri godtgørelser i tilfælde, hvor udgifterne til den erhvervsmæssige befordring allerede er dækket på anden måde af arbejdsgiveren, f.eks. ved at firmabilen er stillet til rådighed, eller at der er tale om fri bil.

Det er endvidere en betingelse for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgivere/hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Det skal være muligt at se af bilagene hvilken bil, der er benyttet til befordringen, jf. SKM2004.45.LSR.

Bilaget skal indeholde oplysning om:

• Kørslens/rejsens erhvervsmæssige formål

• Dato for kørslen og ved rejse tillige start- og sluttidspunkt

• Rejse-/kørselsmål med eventuelle delmål

• Anvendte satser

• Beregning af kørsels- henholdsvis rejsegodtgørelsen

Den i december 2011 indsendte kørebog for 2007 godtgør ikke i sig selv, at der er kørt erhvervsmæssigt i egen bil. Endvidere foreligger der ikke dokumentation for erhvervsmæssig kørsel, der berettiger til befordringsgodtgørelse efter de ovenfor angivne retningslinjer.

Befordringsfradrag

Da SKAT er af den opfattelse, at klageren har haft fri bil til rådighed, kan der ikke godkendes et befordringsfradrag i henhold til ligningslovens § 9 C.

Børnebidrag

SKAT har ikke godkendt de selvangivne fradrag for børnebidrag.

Der er indsendt en aftale om bidrag fra november 2005, hvorefter klagerens to børn hver får 39.384 kr., i alt 78.768 kr., pr. år fra og med 2006 og til og med 2010. Der er tale om normalbidraget for 2005 tillagt 200 %. Det fremgår af aftalen, at der i 2005 er betalt et engangsbeløb på 78.768 kr. x 5 = 393.840 kr. Betalingen er ikke dokumenteret. 5-årsfristen regnes fra indbetalingstidspunktet på en konto tilhørende klagerens tidligere ægtefælle. Aftalen indeholder ikke oplysninger om et specifikt kontonummer.

Efter ligningslovens § 10, stk. 1, afhænger fradragsretten af den faktiske betaling. Det skal derfor dokumenteres, at betaling har fundet sted. SKAT har ikke modtaget dokumentation herfor. SKAT har desuden bemærket, at en overførsel til Tyskland skal oplyses over for Danmarks Nationalbank. Det er en betingelse for fradrag, at forsørgerpligten er pålagt den, der underholder, jf. ligningslovens § 10, stk. 2, 1. pkt.

Det fremgår af SKATs kontroloplysninger på klageren, at han har 2 børn, og at det ene barn bor hos klageren i Danmark, mens det andet barn bor hos sin moder i Tyskland. Det fremgår ikke, at klageren har andre børn, som han har forsørgelsespligt over for. Da klageren således kun ses at have forsørgelsespligt over for ét barn i Tyskland, vil klageren højst kunne få fradrag for ét børnebidrag.

Der er ikke fradrag for affindelsessummer til afløsning af en løbende underholdsforpligtelse, jf. ligningslovens § 10, stk. 2, jf. stk. 1, samt Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.8.5.2.2.

SKAT har på det foreliggende grundlag ikke fundet, at der kan gives fradrag for børnebidrag efter ligningsklovens § 10, stk. 2, jf. stk. 1. SKAT har henset til, at aftalen ligner en affindelsessum. Reglen i ligningslovens § 10, stk. 2, omfatter principielt løbende underholdsbidrag, og der anerkendes i praksis kun fradrag for visse éngangsbidrag i anledning af fødsel og konfirmation o.l., jf. Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.8.5.2.2. Aftalen er ikke særlig præcis i sin beskrivelse af modtageren af børnebidraget, og den omfatter to børn, selvom det ene barn bor hos klageren. Det er desuden ikke angivet hvortil, der skal betales, selvom det er afgørende for beregning af 5-årsfristen, og det ikke er dokumenteret, at betalingen har fundet sted. Der er fremsendt dokumentation for udgiftstyper, men der er ingen dokumentation for betalingerne.

Klagerens opfattelse

Ejendommen [adresse1]

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af yderligere lejeindtægt med henholdsvis 157.168 kr. i 2007 og 157.571 kr. i 2008.

Der er ikke i de påklagede indkomstår oppebåret indtægter fra udlejning af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som ikke er selvangivet i overensstemmelse med statsskattelovens § 4.

Klageren har indsendt følgende opgørelse af resultat ved udlejning af ejendommen i 2007-2008 ind til Skatteankestyrelsen. Der har ifølge klageren ikke været lejeindtægter i perioden januar til oktober 2007 på grund af renovering af ejendommen. Klageren har fratrukket udgifter til vedligehold og forbedringer med 43.750 kr. i 2007 og med 147.641,68 kr. i 2008:

2007

2008

Lejeindtægt

29.000 kr.

174.000 kr.

Driftsudgifter inkl. vedligeholdelse og forbedringer

-93.895 kr.

-183.298 kr.

Resultat af virksomhed

-64.895 kr.

-9.298 kr.

Klageren har indsendt diverse bilag bl.a. en faktura fra [virksomhed5] ApS, der er sendt til klageren, [adresse4], [by4], og er dateret den 18. november 2008. Det fakturerede beløb udgør 43.750 kr. Ifølge fakturaen vedrører beløbet arbejde på [adresse1] i form af VVS arbejde, maling og afslibning af gulv. De øvrige fremlagte bilag, der er kvitteringer fra diverse byggemarkeder, vedrører også 2008.

Fri bil

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at [virksomhed2] ApS’ bil, en Mercedes Benz, ikke har været stillet til rådighed for klagerens private benyttelse i indkomstårene 2007 - 2009, hvorfor klageren ikke skal beskattes i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen. Anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte dog ikke beskattes af værdi af fri bil.

Gennem årene har der udviklet sig en praksis, hvorefter der foreligger en formodning for, at en bil står til rådighed for privat benyttelse, såfremt den ansatte er hovedaktionær/hovedanpartshaver i det selskab, som stiller bilen til rådighed, og såfremt bilen står parkeret foran den ansattes bopæl udenfor normal arbejdstid.

I nærværende sag har den i sagen omhandlede bil været parkeret ved adressen tilhørende selskabet [virksomhed2] ApS og aldrig ved klagerens privatadresse.

Som anført er der alene tale om en formodningsregel, som konkret kan afkræftes, når der f.eks. kan fremlægges et løbende ført kørselsregnskab, der udelukkende udviser erhvervsmæssig kørsel, samt ved fremlæggelse af en såkaldt fraskrivelseserklæring, hvor den ansatte har fraskrevet sig adgang til at anvende bilen til private formål.

Klageren har udarbejdet et kørselsregnskab for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, og klageren har den 28. december 2004 underskrevet en fraskrivelseserklæring, hvoraf det klart fremgår, at den i sagen omhandlede bil ikke har været stillet til rådighed for klagerens private kørsel, idet han har anvendt sine private biler hertil.

Det følger af en efterhånden righoldig praksis fra såvel Landsskatteretten som domstolene, at skatteyderen konkret kan afkræfte den omtalte formodning for privat benyttelse, også selv om der hverken er ført et kørselsregnskab eller lavet en fraskrivelseserklæring.

Klagerens repræsentant har henvist til TfS 2002.439, hvoraf følgende fremgår af landsrettens præmisser:

”Den omstændighed, at varevognen, når den ikke var i brug, stod parkeret ved sagsøgerens bopæl, kan ikke tillægges særskilt betydning, idet bopælen som en landbrugsejendom samtidig er arbejdsplads.”

Derudover er der bl.a. henvist til TfS 2002.950, der vedrørte en kassevogn. Der blev indgået et forlig ved landsretten, jf. TfS 2002.1096.DEP. Der var ikke ført kørselsregnskab, men det blev antaget, at det private kørselsbehov blev opfyldt gennem anvendelse af samleverens bil.

TfS 2004.183 vedrørte en varevogn. Der var i sagen fremlagt et efterfølgende udarbejdet og estimeret kørselsregnskab. Derudover var der fremlagt bilagsmateriale til belysning af de enkelte kørsler. Der var redegjort for 30.815 km ud af 32.275 km.

Derudover har repræsentanten bl.a. henvist til TfS 2006.12 og TfS 2006.380.

Klageren har flere private køretøjer, herunder biler og en motorcykel til rådighed. Det forhold, at han har kørt adskillige kilometer i sine private biler skaber en klar formodning for, at de private biler er anvendt til klagerens private kørsel, hvorfor der må være en klar formodning imod, at den i sagen omhandlede erhvervsmæssige bil er anvendt til formål af privat karakter.

Det fremgår af den omtalte praksis, herunder særligt TfS 2006.12.Ø og TfS 2004.183.Ø, at det i forhold til vurderingen af, hvorvidt en firmabil er stillet til rådighed for privat kørsel, tillægges væsentlig betydning, om skatteyderen har haft private biler, der kunne dække det private kørselsbehov. Det forekommer derfor bemærkelsesværdigt, at det ikke er blevet tillagt mere betydning i sagen, at klageren har haft adskillige private biler til rådighed. Dette forhold skal tillægges en afgørende betydning i forhold til vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af klageren for rådighed over den omhandlede bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 er berettiget til at modtage den af [virksomhed2] ApS udbetalte befordringsgodtgørelse skattefrit i henhold til ligningslovens § 9 B, jf. § 9, stk. 4, 2. pkt., idet klageren opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000.

Det følger af ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt., at godtgørelse udbetalt af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejde, som hovedregel skal medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst. Denne hovedregel gælder dog ikke for befordringsgodtgørelser, der er omfattet af ligningslovens § 9 B, hvilket følger af ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt. De pågældende befordringsgodtgørelser er herefter fritaget for skattepligt, såfremt de ikke overstiger de af Skatterådet fastsatte satser, og såfremt betingelserne for udbetaling i øvrigt er opfyldt, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4.

Af ligningslovens § 9, stk. 4, 4. pkt., følger, at Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om kontrollen og administrationen af de skattefrie godtgørelser. Denne bemyndigelse blev indført ved lov nr. 955 af 20. december 1999. Af bemærkningerne til lovforslaget (L88 1999/2000) fremgår følgende:

“Endelig gives der Skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kontrollen og administrationen af de skattefrie godtgørelser. For så vidt angår skattefri befordringsgodtgørelse, fastsættes satserne, herunder de nærmere betingelser for udbetaling heraf i øjeblikket af Ligningsrådet, jf. senest ved Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1999-7 af 1. marts 1999, gældende fra 1. april 1999 til 31. december 1999. Heraf fremgår blandt andet (pkt. 2.3.1.), at en skattefri befordringsgodtgørelse, der er udbetalt med et højere beløb end de anførte satser, er skattepligtig (hele beløbet). Hvis arbejdsgiveren har indeholdt A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag af det beløb, der overstiger satserne, er det dog alene dette beløb, der er skattepligtigt. Det foreslås, at Skatteministeren får mulighed for at fastsætte nærmere betingelser på området for skattefrie godtgørelser, herunder fastsætte nærmere retningslinjer for opgørelse og afregning af udgifter.”

Efter vedtagelse af lovforslaget fremkom SKAT med cirkulære nr. 77 af 30. maj 2000, hvoraf alene fremgår:

“Endelig gives der Skatteministeren en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kontrollen og administrationen af de skattefrie godtgørelser. Skatteministeren har hermed mulighed for at fastsætte nærmere betingelser på området for skattefrie godtgørelser, herunder fastsætte nærmere retningslinjer for opgørelse og afregning af udgifter.”

Det kan konstateres, at forarbejderne ikke har taget stilling til de nærmere retningslinjer for, hvorledes kontrollen og administrationen af de udbetalte befordringsgodtgørelser skal praktiseres af arbejdsgiver eller hvervgiver.SKAT har udnyttet bemyndigelsen i medfør af ligningslovens § 9, stk. 4, 4. pkt., til udstedelse af bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelser. Af bekendtgørelsen § 2, stk. 1 og 2, fremgår:

“Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren, hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel. Erhvervsmæssige befordringsudgifter kan ikke dækkes ved udlæg efter regning. Fast månedlig eller årlig befordringsgodtgørelse er aldrig skattefri, men medregnes ved indkomstopgørelsen. Der kan udbetales forskud på skattefri befordringsgodtgørelse med acontobeløb for hver enkelt kørsel eller med ugentlig eller månedlig acontobeløb. Forskuddet skal være afpasset modtagerens forventede erhvervsmæssige kørsel.

Stk. 2. Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal indeholde:

1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer

2) Kørslens erhvervsmæssige formål

3,) Dato for kørslen

4) Kørslens mål ved eventuelle delmål

5) Angivelse af antal kørte kilometer

6) De anvendte satser

7) Beregning af befordringsgodtgøre”

Af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.7.2.8, vedrørende generelle betingelser for skattefri rejse- og befordringsudgifter fremgår følgende:

“En arbejdsgiver eller hvervgiver, der udbetaler skattefri rejsegodtgørelse, har pligt til at kontrollere, at alle betingelserne for, at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt. Ved udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse skal arbejdsgiveren eller hvervgiveren føre kontrol med:

rejsens erhvervsmæssige formål, rejsens start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage, rejsens mål og eventuelle delmål og beregningen af rejsegodtgørelsen - herunder de anvendte satser”

[virksomhed2] ApS har i tilstrækkeligt omfang foretaget en kontrol af den udbetalte befordringsgodtgørelse til klageren for den erhvervsmæssige kørsel. Betingelsen for udbetaling af befordringsgodtgørelse i henhold til bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 må således anses for opfyldt.

Befordringsfradrag

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for klagerens befordring frem og tilbage mellem hans sædvanlige bopæl og arbejdsplads i indkomstårene 2007, 2008 og 2009, idet han opfylder betingelserne herfor i henhold til ligningslovens § 9 C, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 om visse ligningslovsregler m.v.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads er som udgangspunkt ikke fradragsberettiget, idet befordringen er af privat karakter. Modifikationen hertil er det standardiserede fradrag i henhold til ligningslovens § 9 C. Efter reglerne i ligningslovens § 9 C, stk. 1-3, kan alle skattepligtige, der befordrer sig mellem hjem og arbejdsplads ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage et standardiseret befordringsfradrag i form af et normalfradrag. Normalfradraget beregnes udelukkende på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Det er uden betydning, hvorledes befordringen sker og hvilken faktisk strækning, der tilbagelægges. Det er herefter uden betydning om befordringen er sket ved egen bil, offentlige transportmidler eller cykel m.v.

Ligningslovens § 9 C, stk. 1, blev ved sin nuværende affattelse indført ved lovforslag L 180 i 1983/1984, hvoraf det i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår:

“Efter det af skatteinspektørforeningen udarbejdede forslag skulle fradraget for befordring mellem bopæl og arbejdsplads alene afhænge af længden af transporten. Det skulle derimod være uden betydning, hvilket befordringsmiddel der blev anvendt. og hvorledes befordringen i øvrigt skete, f.eks. om flere ansatte kørte i samme bil til arbejdspladsen ‘samkørsel’.”

Det følger af ligningslovens § 9 C, stk. 5, at Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3. Dette har Skatteministeren gjort ved bekendtgørelse nr. 578 af 23. juni 2009 om visse ligningslovsregler m.v. Af bekendtgørelsens kap. 1 fremgår følgende:

“§ 1. Fradrag efter ligningslovens § 9 C er betinget af, at den skattepligtige over for told- og skatteforvaltningen oplyser antallet af arbejdsdage og antallet af befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads (transportvejen). Uanset den skattepligtiges valg af transportmiddel beregnes transportvejen på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.

Stk. 2. Ved normal transportvej ved bilkørsel forstås den strækning, der skal tilbagelægges med bil, under hensyntagen til:

1) de givne geografiske forhold,

2) tidsforbrug og

3) økonomisk rimelighed”

Herefter er fradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 1, alene betinget af, at den skattepligtige kan oplyse 1) antal arbejdsdage og 2) antal befordrede kilometer pr. arbejdsdag mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.

Børnebidrag:

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for bidrag med 70.728 kr. i 2007, 72.768 kr. i 2008 og 40.438 kr. i 2009.

Betingelserne for at opnå fradrag for de betalte børnebidrag i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 er opfyldt, jf. ligningslovens § 10, hvorfor klageren har ret til fradrag for betalt børnebidrag i de i sagen omhandlede indkomstår.

Der forelå en aftale mellem parterne om, at klageren skulle betale til sine døtres underhold hos sin tidligere ægtefælle. Derudover har klageren afholdt en række udgifter til sine børns underhold i Tyskland, idet han for indkomståret 2007 betalte 165.220,54 kr. og for indkomståret 2008 har betalt 105.931 kr. til [virksomhed9].

Velfærdsministeriet (tidligere Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender) fastsætter årligt et normalbidrag pr. 1. januar. Dette normalbidrag bestod i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 af et grundbeløb og et tillæg på henholdsvis 121 kr., 125 kr. og 129 kr. pr. måned, jf. lov nr. 966 af 20. december 1999 vedrørende ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligning af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse.

For forsørgere med en indkomst mellem 600.000 kr. og 1.000.000 kr. vil børnebidraget udgøre normalbidraget + 200 % samt månedligt tillæg. For indkomståret 2007 er normalbidraget 942 kr. og tillægget 121 kr., hvilket giver en månedlig betaling på 2.947 kr. eller en årlig betaling på 35.364 kr. For 2 børn skal der således betales 70.728 kr. For indkomståret 2008 er normalbidraget 969 kr. og for 2009 er normalbidraget 999 kr. De årlige fradrag efter Statsforvaltningens retningslinjer er således identiske med påstandene på dette punkt.

For aftaler vedrørende fastsættelse af børnebidrag er der ved Børnebidragsaftalevejledningen, jf. VEJ nr. 10269 af 02/11/2007, givet retningslinjer for, hvorledes sådanne aftaler skal udfærdiges og hvilke forhold, der bør medtages for at undgå uhensigtsmæssige situationer, når særlige omstændigheder måtte indtræde. I forhold til sådanne aftalers formkrav og forudsætninger indeholder vejledningen i pkt. 4 følgende:

“Det er uden betydning for gyldigheden af en børnebidragsaftale, om aftalen er mundtlig eller skriftlig og gyldigheden afhænger ikke af om den direkte eller indirekte er “godkendt“ af en statsforvaltning, f.eks. ved notering i en protokol fra en vilkårsforhandling eller ved udfærdigelse af et bidragsdokument. Men det må klart anbefales, at aftaler om børnebidrag er skriftlige, og at forudsætningerne klart fremgår af aftalen, ligesom det er vigtigt, at der tages højde for, hvad der skal ske med bidraget, når nogle forudsigelige begivenheder indtræffer - f.eks. hvis den bidragspligtige bliver forælder igen, eller når børnene fylder 18 år, og der f.eks. er aftalt betaling af et samlet bidrag til flere børn.”

Der er overensstemmelse med vejledningens gyldighedsbetingelser og principperne efter almindelig dansk aftaleret, hvorefter der gælder, at mundtlige aftaler er bindende, og at der ikke kan stilles krav om, at sådanne skal være skriftlige, medmindre dette fremgår direkte af den relevante lovgivning.

Udover at det således anbefales, at der foreligger en skriftlig børnebidragsaftale, gælder der, at aftalen om børnebidrag skal være klar med hensyn til fastsættelse af børnebidragets størrelse og løbetid, jf. LSRM 1969.174.

Alle førnævnte forhold er opfyldt ved aftalen mellem klageren og hans tidligere ægtefælle, hvorfor der ikke er grundlag for at nægte klageren fradrag for de betalte børnebidrag i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 10, idet forudsætningerne herfor er opfyldt.

Ifølge klageren har han betalt følgende i børnebidrag:

Indkomståret 2007

70.728 kr.

Indkomståret 2008

72.768 kr.

Indkomståret 2009

40.438 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Ejendommen [adresse1]

I henhold til statsskattelovens § 4 er al indtægt skattepligtig.

SKAT har opgjort resultatet af klagerens virksomhed i overensstemmelse med de oplysninger, som klageren har givet SKAT, og Landsskatteretten anser det hverken for dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren er berettiget til yderligere fradrag for udgifter vedrørende ejendommen. Ifølge klageren er der foretaget renovering af ejendommen i perioden januar til og med september 2007. Fakturaen fra [virksomhed5] er imidlertid fra november 2008. Fakturaen har ikke været fremlagt over for SKAT, og fakturaen er udstedt af en virksomhed, som er drevet af [virksomhed2] ApS, hvori klageren er hovedanpartshaver. De øvrige fremlagte bilag har ikke nogen dokumenteret relation til [adresse1]. Klageren skal således beskattes af overskud ved udlejningsvirksomhed med 92.273 kr. i indkomståret 2007 og med 158.273 kr. i indkomståret 2008, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Fri bil

Ifølge den dagældende ligningslov § 16A, stk. 9, (lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006), beskattes hovedaktionærer, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der f.eks. stilles bil til rådighed. Værdien af godet fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1 og 4, jf. statsskattelovens § 4, at den skattepligtige ved indkomstopgørelsen skal medregne vederlag i form af værdi af fri benyttelse af andres biler, når benyttelsen sker som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Det er selve rådigheden over bilen, der beskattes og ikke omfanget af den private brug. Bevisbyrden er skærpet for klageren som hovedanpartshaver.

Det er oprindeligt oplyst, at der ikke er ført kørebog, og den efterfølgende fremlagte kørebog anses derfor ikke for ført løbende. Ifølge kørselsregnskaberne har ”[person1]” i vidt omfang brugt bilen. Det lægges til grund, at dette er klagerens initialer.

Den fremlagte fraskrivelseserklæring er fremsat af klageren over for et selskab, hvori han er hovedanpartshaver og direktør. Der er således ikke tale om uafhængige parter. Erklæringen godtgør derfor ikke, at klageren ikke har haft rådighed over bilen.

Det er ikke godtgjort, at bilen alene er anvendt til erhvervsmæssige formål. Således fremgår det af den fremlagte kørebog, at [person1] (klageren) bl.a. har kørt til [virksomhed6] i bilen. Klageren har haft lønindtægt fra [virksomhed6] i indkomstårene 2008 og 2009, og bilen er således anvendt privat af klageren.

På denne baggrund anses klageren for at have haft rådighed over [virksomhed2] ApS’ bil i indkomstårene 2007-2009. Klageren skal således beskattes af værdi af fri bil, jf. den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 9, jf. § 16, stk. 4. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Skattefri kørselsgodtgørelse

Ifølge ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt., kan en arbejdsgiver betale godtgørelse for udgifter, som lønmodtageren er blevet påført som følge af arbejde. Godtgørelsen skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens indkomst. Dette gælder dog ikke befordringsgodtgørelse, som er omfattet af ligningslovens § 9 B, jf. ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt.

Ligningslovens § 9 B fastslår, at følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.

Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk. 1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode, jf. ligningslovens § 9B, stk. 2.

Ligningslovens § 9B, stk. 4, fastslår, at befordringsgodtgørelse ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9 C.

Derudover fremgår det af § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, der er udstedt med hjemmel i ligningslovens § 9, stk. 4, 4. pkt., at det er en forudsætning for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil/motorcykel.

Der skal føres kontrol med rejsens erhvervsmæssige formål, start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage, rejsens mål, samt beregningen af rejsegodtgørelsen.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for erhvervsmæssig kørsel i sine private køretøjer i indkomståret 2007. Beløbet på 62.545 kr. er derfor skattepligtigt for klageren, jf. ligningslovens § 9 B.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Befordringsfradrag

Ifølge ligningslovens § 9 C, stk. 1, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretages fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund.

Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 2. Beregningen af fradraget i de påklagede indkomstår er reguleret i ligningslovens § 9 C, stk. 3.

Ligningslovens § 9 C, stk. 6, fastslår desuden, at der ikke kan foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen, hvis der modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse.

Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring, jf. ligningslovens § 9 C, stk. 7.

Da klageren har haft fri bil til rådighed, er han ikke berettiget til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Børnebidrag

Det følger af ligningslovens § 10, stk. 1, at børnebidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation betales af den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragsyderen, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, jf. § 10, stk. 2. Børnebidraget kan fastsættes af en offentlig myndighed eller ved aftale mellem de tidligere ægtefæller.

Fradragsretten for bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragsyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. ligningslovens § 10, stk. 2.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at han har betalt børnebidrag i 2007-2009, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for børnebidrag i de påklagede indkomstår. Derudover bemærkes det, at klagerens yngste barn er tilmeldt klagerens bopælsadresse i Danmark pr. 20. februar 2007. Der kan alene fradrages børnebidrag til børn, der ikke bor hos bidragsyderen.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse i sin helhed.