Kendelse af 15-02-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-04-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 2010

Ikke godkendt fradrag for købsmoms

51.625 kr.

0 kr.

51.625 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomhedens indehaver købte den 4. oktober 2004 ejendommen ”[x1]”, [adresse1], [by1] for 1.700.000 kr., og ejer ejendommen 100 pct.

Ejendommen er en mindre landejendom, hvor arealet i det væsentlige er anvendt i forbindelse med heste, og virksomheden blev efter det oplyste momsregistreret den 14. april 2010 i forbindelse med, at der blev påbegyndt stutteridrift.

Indehaveren har fra den 28. august 2006 haft bopæl på ejendommen ifølge CPR-registret. Der har i perioden fra den 28. august 2006 til den 31. december 2010 ikke været tilmeldt andre personer på adressen.

Virksomhedens omsætning har i år 2010 udgjort 100.000 kr., som vedrører udlejning af lagerlokaler ifølge udstedt fakturanummer 10001 samt hektarstøtte med 32.541 kr.

SKAT har på den baggrund ikke godkendt fradrag for købsmoms.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for købsmoms med 51.625 kr.

Virksomhedens omkostninger udgøres blandt andet af kunstgødning leveret til adressen [adresse2], som ikke er virksomhedens adresse. Desuden er der fratrukket udgifter til presning af hø, hvorfra der ikke er registreret indkomst i regnskabet, hvorfor SKAT har anset omkostningerne som relateret til indehaverens private hobby, som er hestehold.

Endelig er en handel med en Pichon læsser tilbageført, og leverandøren [virksomhed1] A/S har i den forbindelse udstedt kreditnota nr. [...].

SKAT har derfor forhøjet virksomhedens afgiftstilsvar med 51.625 kr.

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal bortfalde.

[x1] blev momsregistreret den 14. april 2010 i forbindelse med at den erhvervsmæssige stutteridrift blev påbegyndt. Derudover driver [x1] også virksomhed i forbindelse med entrepriser. [x1] modtog i den forbindelse i slutningen af 2010 et antal ordrer, som blev udfaktureret i 2011.

Der er ifølge virksomhedens revisor, [virksomhed2], ikke udarbejdet årsrapport for 2010, da selskabet har haft et begrænset antal transaktioner. Der er i stedet udarbejdet en opgørelse over posteringer for 2010, indeholdende en opgørelse af skattepligtig indkomst for 2010.

Det fremgår heraf, at der med undtagelse af indkøbet af Pichon læsseren fra [virksomhed1] A/S, kun er afholdt 2 udgifter på mere end 10.000 kr., henholdsvis den 30. april 2010 på 24.609,38 kr. og den 30. juli 2010 på 33.262,50 kr. Det fremgår endvidere, at der i hele 2010 blev afholdt omkostninger på samlet 252.222,88 kr., hvoraf 50.444,58 kr. udgør moms. Da der er afregnet 51.625 kr. i moms, skal der efterfølgende ske momsregulering med -1.180,42 kr.

Virksomheden er momsregistreret. Uanset at der ikke har været momspligtigt salg i 2010, bortset fra udlejning, relaterer omkostningerne sig til momspligtige aktiviteter, nemlig stutteri, udlejning og entreprise.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at økonomisk virksomhed i momslovens forstand er et EU-retligt begreb, som ikke er sammenfaldende med det rent danske skatteretlige begreb, erhvervsmæssig virksomhed. Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder. Ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Økonomisk virksomhed omfatter ikke alene varig virksomhedsudøvelse, men også mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner. At de økonomiske salgstransaktioner vedrørende stutteridriften i [x1] i sagens natur ikke består af små, jævne, løbende salg, men derimod enkeltstående større salg fratager ikke stutteridriften sin karakter af økonomisk virksomhed, heller ikke fsva. de år, hvor der ikke finder salg sted.

Forberedende handlinger, såsom erhvervelse af driftsmidler og erhvervelse af fast ejendom, er også omfattet af begrebet økonomisk virksomhed. Det følger heraf, at de første investeringsomkostninger, der afholdes til brug for en virksomhed, også anses for økonomisk virksomhed, og at SKAT i denne forbindelse skal tage virksomhedens erklærede hensigter i betragtning, jf. EU-domstolens dom i sagen C-268/83, Rompelman. En person, hvis hensigt – der bestyrkes af objektive forhold – er at påbegynde en selvstændig økonomisk virksomhed, og som afholder de første investeringsomkostninger i dette øjemed, skal betragtes som afgiftspligtig person, jf. dommen i sag C-400/98 Birgitte Breitsohl.

Det er ikke en forudsætning for fradragsretten for den moms, som er betalt for de første investeringsomkostninger, at afgiftsmyndighederne formelt har anerkendt den pågældende som afgiftspligtig. Denne anerkendelse medfører udelukkende, at egenskaben, når den én gang er tildelt, ikke kan tilbagekaldes med tilbagevirkende gyldighed, bortset fra tilfælde af svig eller misbrug, jf. dommen i sag C-400198, Birgitte Breitsohl.

En person kan kun anses for momspligtig, såfremt den pågældende i god tro har erklæret at have til hensigt at påbegynde en bestemt økonomisk virksomhed. I tilfælde af svig eller misbrug, kan afgiftsmyndighederne med tilbagevirkende gyldighed kræve de fratrukne beløb godtgjort.

Uanset, at det kan tage år at oparbejde en stabil overskudsgivende, momspligtig indtægt fra stutteridrift, må indehaveren anses for at drive økonomisk virksomhed med avl og salg af heste. Herefter vil også momsomkostninger afholdt i 2010 i forbindelse med opstarten af den økonomiske virksomhed skulle anses for fradragsberettigede, jf. ovenfor, uanset at der i opstartsåret ikke blev realiseret salg.

Selv hvis stutteridriften ikke anses for økonomisk virksomhed, må det afvises, at der kan nægtes momsfradrag for alle omkostninger. Alle omkostningerne kan således ikke uden videre henføres til stutteridriften, da der også har været ikke uvæsentlige momspligtige indtægter i perioden i form af bl.a. lejeindtægter og entreprisearbejder. Hvis SKAT ønsker at begrænse fradragsretten skal dette derfor ske efter en fordeling af omkostningerne (evt. skønsmæssig) iht. momslovens § 37-38. Da SKAT uden begrundelse har henført alle omkostninger til stutteriet, må SKAT’s afgørelse anses for at lide af en væsentlig mangel og er derfor ugyldig på dette punkt.

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2,

4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6,

5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og 2.

Virksomhedens aktiviteter anses som forskellige virksomheder, henholdsvis udlejningsvirksomhed og landbrug, idet der kan henvises til praksis jf. SKM2014.112.LSR. Der kan endvidere henvises til VLD af 18. oktober 1982, hvor det blev statueret, at der kan ske en opdeling af driften på en landbrugsejendom.

Henset til omfanget af landbrugsvirksomhedens aktivitet finder Landsskatteretten, at aktiviteten ikke kan anses for udøvet med henblik på at skabe indtægter af en vis varig karakter. Aktiviteten kan således ikke karakteriseres som økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3.

Der er bl.a. lagt vægt på, at omsætningen ved landbrugsvirksomheden i regnskabet for indkomståret 2010 er selvangivet med 32.541 kr., som vedrører hektarstøtte samt udlejning med 100.000 kr., idet der kun er udskrevet 1 faktura, og den vedrører husleje i et år fra [virksomhed3].

Virksomheden er efter det oplyste ikke frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom, og virksomheden må som følge heraf ikke fakturere udlejning af lokaler med anførsel af merværdiafgift. Den angivne købsmoms kan herefter heller ikke henføres til denne del af virksomheden.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund afgørelsen.