Kendelse af 01-05-2019 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2019

Sagens emne

Klagepunkt

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Indkomstårene 2007-2009

Fuld skattepligt til Danmark

Ja

Nej

Ja

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Person Register, at klageren, der er født i 1963, og som er dansk statsborger, den 15. januar 1991 flyttede fra Danmark fra adressen [adresse1] [by1], til Tyskland, og at han den 3. december 2012 flyttede fra Tyskland til Danmark til adressen [adresse2], [by1].

Klageren var i perioden fra 18. september 1993 til 2. oktober 2012 gift med [person1]. Parret har to børn, der er født i henholdsvis 1991 og 1994.

Klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte i 1996.

Af skatteankenævnets sagsfremstilling fremgår bl.a. følgende:

2. Fakta

Den 15. januar 1991 fraflytter [person2] og bosætter sig i [by2]. Han starter virksomhed i Tyskland og er i dag ejer/medejer af tre selskaber i Tyskland.

[person2]s virksomheder

De tre tyske selskaber - [virksomhed1] GmbH, [virksomhed2] GmbH og [virksomhed3] GmbH & CO KG - ejer og driver 6 [virksomhed4] restauranter i en radius på omkring 300 km fra [by2]. [person2] er eneaktionær og forretningsfører i [virksomhed1] GmbH.

Indtil 31. juli 2007 har han derudover drevet fire [virksomhed4] restauranter i personligt regi. Med virkning fra den 1.1.2008 indskydes den personlige virksomhed i [virksomhed2] GmbH.

Den 25. januar 2007 stiftes det danske selskab [virksomhed5] A/S, der er 100 % ejet af [virksomhed1] GmbH, med [person2] som bestyrelsesformand. Den 1. november 2007 stiftes [virksomhed6] ApS, der ejes 100 % af [virksomhed5] A/S og hvor han kortvarigt anføres som medlem af direktionen. De danske selskaber driver i dag [virksomhed4] Restauranter i [by3], [by4] og [by1]. Etableringen af de danske selskaber og dermed de danske restauranter er sket på opfordring af [virksomhed4]s hovedbestyrelse i [by5].

De danske selskaber har altid haft ansat en direktør, som sammen med [person2]s ægtefælle har stået for den erhvervsmæssige drift i Danmark. Hans egen deltagelse har begrænset sig til telefoniske drøftelser.

SKAT har fået indsigt i referaterne fra bestyrelsesmøder i [person2]s danske selskaber. Det fremgår af referaterne, at møderne i et vist omfang er afholdt som telefonmøder. Der er også fysisk afholdt bestyrelsesmøder, men disse er ifølge rådgiveren afholdt på [person2]s båd i [by6]. Af referaterne fremgår dog, at de er afholdt på adressen [adresse3] i [by1].

SKAT har i slutningen af 2007 vurderet hans skattepligtsforhold for blandt andet 2004 på grundlag af hævninger på en dansk konto. I den forbindelse har [person2] oplyst, at han havde en afgørelse fra en tidligere sag om skattepligt. Det viser sig, at det drejer sig om en afgørelse fra [politiet], der vurderer at han har bopæl i Tyskland, og at hans kone og børn opholder sig midlertidigt i Danmark. SKAT vurderer i den forbindelse, at hævninger på hans konti kan indeholdes i den tyske indkomst og har relation til hans tyske virksomhed, hvorefter sagen er henlagt.

Den nævnte afgørelse fra [politiet] vedrører anvendelsen af en tysk indregistreret bil til kørsel i Danmark. Afgørelsen er fra november 2002, hvor der blandt andet er lagt vægt på hustruens kortvarige ophold i Danmark, at [person2] bor og driver virksomhed i Tyskland, har tysk kørekort og opholdstilladelse i Tyskland indtil 2006.

Vurderingen byggede endvidere på, at familiens ophold i Danmark er af hensyn til børnenes skolegang (på tysk skole i [by1]), og at det forventes at familien senere vil slutte sig sammen i Tyskland, samt at [person2] har oplyst at han ikke forventer permanent at vende tilbage til Danmark. Der er ifølge afgørelsen tale om en afgørelse ud fra de konkrete – på daværende tidspunkt – kendte oplysninger, og det bemærkes at vurderingen om registreringspligt for bilen kan ændres, hvis familiens forhold ændres.

Private forhold

I forbindelse med flytningen til Tyskland, har [person2] lejet en lejlighed på adressen [adresse4] i [by2]. Lejligheden er på 42,74 m² og består af 1 værelse, 1 bad/toilet, 1 gang, 1 pulterrum og 1 loftsrum. Lejligheden er ikke udstyret med et køkken, men der er indrettet et tekøkken i lejligheden. Lejen udgør 459,26 euro månedligt. Hertil kommer udgifter til forbrug og fællesudgifter. Strømforbruget i lejligheden har udgjort 1.552 kwh, 1.521 kwh og 1.478 kwh for hhv. 2006, 2007 og 2008. Forbruget for 2009 forelå endnu ikke på tidspunktet for SKATs forespørgsel. Varmeforbruget afregnes med 45 euro pr. måned. Udover lejligheden i [by2] er der lejet en garage. Der er tegnet en indboforsikring i Tyskland med en forsikringssum på 16.000 euro, en ansvarsforsikring og en privat sygeforsikring.

På tidspunktet for [person2]s fraflytning var han samboende med [person1] på [adresse1] i [by1]. I 1991 fik hun et barn og parret indgik ægteskab den 18. september 1993. Det fremgår af folkeregisteret, at hun var tilmeldt på adressen indtil juni 1994. I august 1994 får hun igen et barn. På dette tidspunkt var hun registreret med bopæl i daværende [by7] kommune på samme adresse som hendes fader. I juni 1997 tilmelder hun sig igen på en adresse i [by1].

Begge børn er registreret som født i Danmark i hhv. [by1] og [by7].

I perioden fra 22. oktober 1997 til 31. december 1998 stod [person2] som medejer af ejendommen [adresse2] sammen med [person1]. Ved købet var det en ubebygget grund. Den 11. maj 1998 bosatte hun sig ifølge folkeregisteret på adressen. Fra 1999 til april 2004 stod hun som eneejer af ejendommen, hvorefter den blev solgt til [person2]s far.

[person1] var tilmeldt på adressen [adresse2] indtil hun den 11. april 2005 bosatte sig på den nyopførte ejendom [adresse3], [by1]. Hun står som eneejer af ejendommen, der har et boligareal på 564 m2 ifølge BBR, et overdækket areal på 75 m2 samt en garage på 91 m2. SKAT har fået indsigt i byggesagen vedrørende ejendommen [adresse3] ved [by1] kommune.

Ifølge klagen fremgår det, at [person1] i januar 1992 flyttede til Tyskland, og at hun først vendte tilbage i sommeren 1997, hvilket skete af hensyn til børnenes skolegang. SKAT har anset det for sandsynligt, at hun har opholdt sig i Tyskland i en længere periode, da hun ingen indtægter havde i Danmark i en periode fra 1993 til 1996. [person2]s fulde skattepligt ophørte i 1996, hvilket blev anerkendt af de kommunale skattemyndigheder i [by1] Kommune.

Da [person1] vendte tilbage til Danmark bevarede [person2] sin bopæl i [by2]. Han har sædvanligvis opholdt sig i Danmark i ferier og weekends eller fra torsdag til lørdag, idet der er meget travlt i butikkerne om søndagen. Der er ifølge [person2]s rådgiver tale om ophold på mindre end 180 dage for de år sagen omhandler. Der foreligger udskrifter af [person2]s kalender.

SKAT har i forbindelse med sagen undersøgt [person2]s anvendelse af dankort og kreditkort i Danmark, herunder modtaget udskrifter af hans danske bankkonti. SKAT har sammenholdt kortoplysningerne med hans kalendernotater, hvoraf det med afkrydsninger fremgår, hvornår han har været i Danmark. Der er ikke modtaget udskrifter af [person2]s personlige bankkonti i Tyskland, da han ikke har ønsket dette.

De faktuelle forhold (antal dage med ophold m.v.) fra SKATs undersøgelser fremgår af afsnit 3, idet disse oplysninger indgår som en integreret del af afgørelsen. Desuden er der ikke fuld enighed om fortolkning af oplysningerne, hvorfor de ikke er medtaget under dette afsnit.

[person1] ejer en ældre Citroën Xantia 1,8 I købt i oktober 2005, og har også i en periode fra 2006 ejet en Suzuki Grand Vitara. Denne er afmeldt den 25. februar 2009.

[person1] har i alle tre år haft negativ skattepligtig indkomst som følge af store renteudgifter på ejendommen. Ifølge folkeregisteret er ægtefællerne separeret den 4. oktober 2011.

3. SKATs begrundelse

I forbindelse med vurdering af [person2]s skattepligtsforhold for 2007 – 2009, har SKAT gennemgået den indkomst, han har selvangivet for de pågældende år og de oplysninger og dokumentationer, der er givet på de møder, der er afholdt med ham og hans revisor [person3], [virksomhed7]. På trods af de fremkomne oplysninger i indsigelse af 23. maj 2011 og det efterfølgende møde, har SKAT vurderet, at han er fuld skattepligtig til Danmark med virkning fra 1. januar 2007. Ved vurderingen heraf er der lagt vægt på, at han har rådighed over en bopæl i Danmark jf. kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1, samt at han har taget ophold i Danmark jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 (bopæl)

Ved vurderingen af hvorvidt [person2] har rådighed/har haft rådighed over en bolig i Danmark og har truffet de mest omfattende foranstaltninger til sit underhold i Danmark, er der lagt vægt på følgende forhold:

[person2]s familie har siden sommeren 1997 boet og opholdt sig i Danmark, dels i deres tidligere fælles bolig og efterfølgende i den bolig, som [person2] har foranlediget bygget. De har haft deres hverdag og færden her. Børnene har gået i skole i Danmark, hustruen har i hele perioden arbejdet i Danmark. [person2] anses derfor for at have de stærkeste personlige forbindelser i Danmark.
Det er [person2], der er bygherre og træffer beslutningerne i forbindelse med byggeriet af [adresse3], [by1]. Dette fremgår af byggesagen, der er modtaget fra [by1] kommune.
Huslejen (afdrag og renter) samt al forbrug, (el, varme, forsikringer, licens, Internet) m.v. betales direkte fra [person2]s konto i Danmark i 2006 og det meste af 2007. Herefter er der oprettet en budgetkonto/huskonto, som pengene i stedet overføres til. Hævninger foregår dog fortsat fra hans konto i Danmark.
Ifølge oplysninger fra [virksomhed8], er det [person2] der står som aftager og regningsmodtager hos dem.
Boligens areal i Danmark udgør til sammenligning med lejligheden i Tyskland 736 m² og har egen bådebro.
[person2] er medlem af en dansk fagforening og arbejdsløshedskasse og betaler kontingent både hertil og til efterlønnen.
[person2] er livsforsikret i Danmark.

Med udgangspunkt i ovenstående forhold, vurderer SKAT at [person2] har en bolig til rådighed i Danmark, der anses for at være hans egentlige hjemsted og hvor han har truffet de mest omfattende foranstaltninger til sit underhold. Bestemmelsen efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 anses derfor for opfyldt.

Skattepligt efter kildeskattelovens § 7, stk. 1 (ophold)

De tyske skattemyndigheder har oplyst, at [person2] har en bolig i [by2] og at han siden 1991 har været registeret hos skattemyndighederne under nummeret [...]. Af et referat fra en arbejdsgiverkontrol i 2008, fremgår der endvidere, at han benytter en firmabil til kørsel mellem bopælen i [by2] og hjem til familien i Danmark i forbindelse med varetagelse af den dobbelte husførelse.

Han opholder sig typisk i Danmark fra torsdag eller fredag aften og kører tilbage til [by2] søndag aften. Dette er senere korrigeret til, at han kører tilbage til Tyskland allerede om lørdagen, da der er stor aktivitet i forretningerne om søndagen, hvor hans tilstedeværelse er påkrævet.

Som dokumentation for opholdene i Danmark foreligger der en kalender for hvert af de pågældende år, hvor dagene med ophold i Danmark er markeret med et X. Ifølge disse er hans ophold i Danmark opgjort til hhv. 168 dage, 164 dage og 174 dage for perioden 2007, 2008 og 2009. En gennemgang af kalenderen for 2008 viser, at oktober måned mangler og at opholdet i denne måned ikke er talt med i det samlede ophold i Danmark for 2008. Den manglende måned er efterfølgende modtaget og ifølge denne har opholdet i Danmark udgjort yderligere 12 dage. De 12 dage er efterfølgende inkluderet i de samlede 164 dage.

Kalenderen anses i øvrigt kun for at være udfyldt med det formål, at opgøre antallet af dage i Danmark. Der fremgår stort set ingen møder eller aftaler heraf hverken i Danmark eller Tyskland. Dette er bekræftet på mødet den 17. juni 2011.

[person2] ejer en dansk bankkonto i [finans1] med tilhørende dankort og har et tysk kreditkort i [finans2] , der også bruges i Danmark.

De registrerede ophold ifølge [person2]s kalendere for 2007, 2008 og 2009 er sammenholdt med hans kontoudtog for hhv. danske bankkonto og tyske kreditkort med henblik på at konstatere, hvornår dankort/ kreditkort har været brugt i Danmark og om han har opholdt sig her i landet ifølge hans kalendere. SKAT har her konkluderet, at når dankortet har været brugt i Danmark, så er det [person2] der har opholdt sig i Danmark og brugt kortet. Det samme er gældende for hans tyske kreditkort.

Under forudsætning heraf kan antallet af dage med ophold i Danmark opgøres til yderligere 30, 16 og 25 dage i hhv. 2007, 2008 og 2009, hvorefter det samlede ophold i Danmark kan beregnes til hhv. 198 dage, 180 dage og 199 dage.

Disse specifikationer over foretagne hævninger/ophold er udleveret til [person3] på mødet den 10. december 2010, hvorefter [person2] har haft lejlighed til at gennemgå disse og kommentere herpå.

På mødet den 10. december 2010 oplyser [person3], at de kort har drøftet hævningerne på især den danske bankkonto og at [person2] i den forbindelse har oplyst, at det overvejende er hans kone [person1], der foretager hævningerne, idet hun har adgang til både kort og pinkode. Der er dog samtidig overført større kontanter til hendes konto, der ligger i størrelsesordenen 140.000 kr., 135.000 kr. og 115.000 kr. for årene 2007, 2008 og 2009, hvorfor brugen af [person2]s dankort umiddelbart synes unødvendigt.

At det er [person1] der overvejende hæver på hans konto, bekræfter han yderligere på mødet med ham og [person3] den 4. marts 2011. De tilføjer, at de ikke kan gå ind i enkeltposteringerne, da det er for længe siden. I øvrigt mener han, at der kun er tale om hævning af småbeløb og at alene dette indikerer, at det ikke er ham, der har brugt kortene de pågældende dage. Han mener i stedet, at det kan være hans børn, der har haft udgifter til frisør, køb af videoer, byture m.v. Lige nu forholder det sig sådan, at kortet og pinkoden ligger til rådighed for børnene og især bliver brugt til betaling af taxakørsel.

I indsigelsen af 23. maj 2011 og på mødet den 17. juni 2011 henviser han i øvrigt til sine tidligere forklaringer omkring brugen af det danske kreditkort og mener ikke, at SKAT har løftet bevisbyrden for at han har opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage pr. år.

Dankorthævningerne på kontiene omfatter bl.a. følgende:

kontante hævninger i banken og i automater
hævninger i dagligvarebutikker, bagere m.v.
benzin – hæves dog fortrinsvis på det tyske kreditkort
restaurationsbesøg
herrefrisør
hotelophold
herretøjsforretninger
videobutikker
ferieophold, rejser, parkering i lufthavne, færge- og broafgifter m.m.

For at dokumentere/bevise, at det ikke er [person2], der har hævet på kontoen de pågældende dage, blev han opfordret til at dokumentere, at han har opholdt sig i Tyskland i stedet for, f.eks. ved at vise forbrug på hans tyske konto, deltagelse i møder eller andet, der kan modbevise de beskrevne forhold. Alle aftaler og møder har været ført i hans telefon, men disse er automatisk slettet og han kan derfor ikke dokumentere eller sandsynliggøre evt. sammenfaldende ophold i Tyskland eller uden for Danmark.

Med hensyn til forbrug i Tyskland har [person2] oplyst, at man ikke som i Danmark har et dankortsystem, hvor man kan følge hævningerne. Indkøb af dagligvarer sker derfor kun ved kontant betaling i Tyskland. I Tyskland kan man kun bruge kort til køb i restauranter, benzin og tøj.

[person2] oplyser, at han altid har haft boligen i Tyskland, men at han ikke opholder sig meget der, da han arbejder hele tiden. Han har altid været meget opmærksom på de danske skatteregler og derfor haft meget fokus på at overholde disse og det antal dage, han må opholde sig i Danmark uden at dette medfører skattepligt. Forholdene på det punkt har ikke ændret sig.

For yderligere at underbygge, at han overvejende har opholdt sig i Tyskland, har [person2] afleveret kopier af de seneste regnskaber for de danske selskaber, der viser særdeles dårlige resultater og efter hans mening dokumenterer, at han har opholdt sig for lidt i Danmark. Der er ansat to direktører i de danske selskaber, medens han selv kun har en bestyrelsespost (formand) og intet har med selve driften at gøre. Det er de to direktører, der suverænt har stået for driften, medens [person2] til sammenligning har og har haft ansvaret for de 3 selskaber i Tyskland. På mødet den 17. juni 2011 afleverede han endvidere udkast til årsrapporter for 2010 for hhv. [virksomhed6] ApS og [virksomhed5] A/S, der viser at de dårlige resultater fortsætter.

Selv om SKAT konkluderer, at [person2] opholder sig i Danmark i mere end 180 dage fra og med 2007, er der ved afgørelsen af den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og kildeskattelovens § 7, stk. 1 overvejende lagt vægt på hans erhvervsrelaterede ophold i Danmark.

På grundlag af avisartikler, regnskaber, oplysninger fra andre myndigheder, bestyrelsesreferater m.v. er der lavet en specifikation/oversigt over de dage, han har opholdt sig i Danmark, hvor SKAT vurderer at opholdet ikke har karakter af ferie eller lignende, men har en erhvervsmæssig tilknytning i kraft af sit ejerskab/bestyrelsespost i de danske selskaber. Der er imidlertid ikke afleveret referater af bestyrelsesmøder i 2007.

Mødeoversigten viser efter SKATs overbevisning, at han i hvert af årene har haft ophold, der har haft karakter af deltagelse eller tilsyn med ledelsen af erhvervsvirksomheder her i landet samt etableringen af disse.

[virksomhed5] A/S er stiftet den 25. januar 2007, hvor han er valgt som bestyrelsesformand og hustruen som direktør. [person2] husker ikke, om han har deltaget i den stiftende generalforsamling. Efter mødet med SKAT den 17. juni 2011 oplyser revisor, at stiftelsesdokumenterne er blevet sendt til [person2] i Tyskland til underskrift. Til dokumentation herfor er fremsendt kopi af brev til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvoraf det fremgår at selskabet er stiftet online den 25. januar 2007, men at det er fejlagtigt stiftet med angivelse af [person2] som stifter i stedet for [virksomhed1] GmbH. Det er således i forbindelse med ændring af stifteren og ikke selve stiftelsen, han får tilsendt stiftelsesdokument og vedtægter til underskrift.

Der har været afholdt et bestyrelsesmøde i [virksomhed5] A/S, hvor der er sket vedtægtsændringer og hvor [person2] anses for at have deltaget. SKAT vurderer, at der også forud for den stiftende generalforsamling har været afholdt møder i forbindelse med forhandlinger om etableringen af [virksomhed4]-restauranter i Danmark samt stiftelse af selskabet. [person2] har ligeledes oplyst, at han har hjulpet hustruen i gang med etableringen af restauranterne i Danmark og SKAT vurderer at dette allerede er sket i 2007, hvor også byggerierne af restauranterne i [by4] er påbegyndt.

Selskabet [virksomhed6] ApS, som ejes af [virksomhed5] A/S er ligeledes stiftet i 2007 og også i den forbindelse vurderer SKAT, at [person2] som kortvarigt medlem af direktionen samt som følge af hans ejerskab gennem de tyske selskaber, har deltaget i stiftelsen heraf. I 2008 har han bl.a. opholdt sig i Danmark i forbindelse med underskrift af årsregnskabet for [virksomhed5] A/S for 2007 samt afholdte bestyrelsesmøder. Der er åbnet to [virksomhed4] restauranter i [by4] i 2008, hvor SKAT vurderer, at han har deltaget. I 2009 påbegyndes byggeriet af restauranten i [by1] og udover de sædvanlige bestyrelsesmøder, har [person2] deltaget i møder med [by1] kommune om opførelsen heraf samt placeringen og størrelsen af en pylon.

Med hensyn til bestyrelsesmøderne har tidligere bestyrelsesmedlem [person4] i brev af 24. maj 2011 oplyst, at der ikke har været afholdt mange fysiske møder i perioden 2007 og frem til ultimo 2010. På grund af [person2]s ophold i Tyskland er der afholdt rigtig mange telefonmøder. Samtlige fysiske møder, der er afholdt i perioden 2007 – 2010 har ifølge [person4] foregået på [person2]s båd, hvor bestyrelsesmedlemmet med ægtefælle har været inviteret med på tur til enten [by6] eller [by8] i Tyskland. Det er således en fejl, når det står at møderne har været afholdt på [adresse3].

Til dokumentation og sandsynliggørelse heraf er der fremsendt ét bilag på bespisning af 6 personer på en restaurant i [by6] den 20. – 21.9. 2008.

[person4] oplyser videre, at han vælger at udtræde af bestyrelsen primo 2011 på grund af [person2]s manglende bevågenhed af forretningen i Danmark. Han mener ikke at det er forsvarligt, at drive en virksomhed med 5 restauranter med over 200 ansatte på distance. Han har flere gange anbefalet [person2] at vende hjem til Danmark og koncentrere sig om sin virksomhed i Danmark og i stedet ansætte en direktør i Tyskland eller udvide kompetencen hos en af de betroede medarbejdere i Tyskland. Han skriver at [person2] (virksomheden) har brugt mange penge på at have forskellige direktører ansat, og på trods af at de er startet med oplæring hos [person2] i Tyskland, har virksomheden ikke formået at få den rette person ansat til at lede og drive forretningen, hvilket afspejler sig i virksomhedens resultat. Han bekræfter slutteligt, at [person2]s rolle som bestyrelsesformand var mere af navn som af gavn, dog således at han har arbejdet med tingene fra hans opholdssted i Tyskland.

SKAT har imidlertid stadig den holdning, at [person2] har en afgørende økonomisk interesse i det danske selskab og har en væsentlig indflydelse på ledelsen heraf. Dette udledes f.eks. af uddrag af følgende citater fra bestyrelsesreferaterne, hvor det overvejende er [person2] der har kendskab til dels forretningsgangen og økonomien i selskaberne.

”15.1.2009 – [person2] beretter at den daglige drift svinger en del..., [person2] beretter, at åbningen af [by9] er gået efter planen..., [person2] beretter, at økonomien ser fornuftig ud..., 16.4.2009 – [person2] beretter, at driften ikke kører optimalt på restauranterne..., [person2] bruger en del tid på, at køre rundt, og følge op på de enkelte managers indsats..., [person2] henter personalehjælp op fra sine tyske restauranter..., [person2] beretter, at økonomien ser fornuftig ud – [finans1] holder stadig fast i deres økonomiske tilsagn..., 23.10.2009 – [person2] beretter at driften absolut ikke er tilfredsstillende i restauranterne..., [person2] – vi fortsætter med den tyske hjælp, og så arbejder vi på at få ansat en person, som kan køre rundt og følge op på restauranterne...,

[person2] beretter at der stadig ikke er nogen afgørelse i [by10] grundet manglende lokalplan..., [person2] beretter, at han er i god dialog med [finans1], der stadig står bag [virksomhed5] A/S og [virksomhed6] ApS..., 21.1.2010 – [person2] fremlagde verbalt en handlingsplan for [virksomhed6] ApS, som skal sikre en positiv drift fremadrettet..., [person2] foreslår, at inden vi træffer beslutning, om at gøre det ene eller andet bør vi hyre en ny advokat til at gennemgå kontrakten for lejemålet på [adresse5]. Bestyrelsen er enig, og beder [person2], at iværksætte en kontakt til en ny advokat..., [person2] – for at optimere, og sikre en strammere styring af driften og en øget fokus på personalet i [virksomhed6] ApS, må vi ansætte en direktør med de rette kvalifikationer og kompetencer. [person2] har i den forbindelse været i kontakt med [person5]..., [person2] har tilbudt [person5] jobbet som adm. direktør for [virksomhed6] ApS.”

Ifølge [person2]s kontoudtog overføres der den 24. januar 2007 500.000 kr. fra hans konto til [virksomhed6] A/S (jf. tekst på kontoudtog). Beløbet svarer til indskudskapitalen i [virksomhed5] A/S og stemmer også tidsmæssigt overens med stiftelsen af dette selskab. I 2008 udvides aktiekapitalen i [virksomhed5] A/S med 2.500.000 kr., som er betalt med en check fra hans konto den 24. oktober 2008. Dette indikerer efter SKATs overbevisning, at [person2] har en væsentlig økonomisk og erhvervsmæssig interesse i selskabet, og ikke ”bare” en bestyrelsespost, som han selv nævner på et af møderne og efterfølgende pointerer i sin indsigelse, hvorfor hans ophold i forbindelse med afholdelse af møder i selskabernes regi, karakteriseres som ophold med varetagelse af erhvervsmæssige interesser.

Ifølge udkast til årsrapport for 2010 for [virksomhed5] A/S fremgår der endvidere at han har et tilgodehavende i [virksomhed5] A/S på 1.687.448 kr., der er oparbejdet i løbet af 2010. Dette lån/udlæg for selskabet indikerer ligeledes efter SKATs overbevisning, at han har en meget stor økonomisk og erhvervsmæssig interesse i selskabet.

På grundlag af det fremkomne anses en stor del af [person2]s ophold i Danmark for at være ophold, der har karakter af tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet og SKAT vurderer, at den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 7, stk. 1 allerede indtræder på tidspunktet hvor de første møder om etablering og stiftelse af [virksomhed5] A/S finder sted – herunder senest den stiftende generalforsamling den 25. januar 2007. Da hans ophold i Danmark i øvrigt anses for at overstige 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, anses den fulde skattepligt for at indtræde fra 1.1.2007.

SKATs endelige konklusion

På grundlag af de ovenfor beskrevne forhold, konkluderer SKAT, at [person2]s ophold i Danmark ikke har et feriemæssigt præg, men at han som følge af sine erhvervsmæssige møder m.v. allerede i 2007 tager ophold i Danmark jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. Dette medfører, at han bliver fuld skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 fra 2007 og efterfølgende år.

Ved vurderingen heraf er der især lagt vægt på følgende:

Ud over ugentlige ophold hos familien, har han haft ophold i Danmark, der efter SKATs vurdering har været af erhvervsmæssig karakter, idet han har deltaget i tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet samt varetaget andre erhvervsmæssige interesser som følge af sit ejerskab i de danske selskaber gennem de tyske selskaber. I 2007 stiftes selskabet [virksomhed5] A/S, hvor [person2] er bestyrelsesformand og som sådan anses for at have deltaget i den stiftende generalforsamling den 25. januar 2007. Senere på året stiftes [virksomhed6] ApS, der ejes af [virksomhed5] A/S. [person2] har ligeledes været involveret i etablering og åbning af to [virksomhed4] restauranter i Danmark. Disse ophold kan ikke karakteriseres som ferie eller lignende og medfører efter SKATs vurdering fuld skattepligt.
Endvidere har SKAT vurderet, at der kan forekomme arbejdsrelaterede aktiviteter for de tyske selskaber under hans ophold i Danmark (telefonsamtaler, mails), som må betragtes som løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Dette skal ses i sammenhæng med hans store engagement i selskaberne i Tyskland og deres nære tilknytning til de danske selskaber.
Varigheden af opholdene i Danmark overstiger allerede i 2007 180 dage og kan derfor ikke karakteriseres som kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Den fulde skattepligt indtræder på grundlag heraf, derfor allerede fra og med 2007.
[person2] har udover den økonomiske interesse også en væsentlig personlig tilknytning til landet, da hans familie bor og opholder sig i samme bolig her i landet, som han efter SKATs vurdering har til rådighed.

Bestemmelsen om skattepligt efter kildeskattelovens § 7, stk. 1 jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, anses herefter for opfyldt.

Specifikationer til indkomstopgørelserne og skatteberegningerne

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt skattepligtige personer er derfor skattepligtige hertil af deres samlede indkomst, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet. Dette følger af statsskattelovens § 4. Den udenlandske indkomst skal opgøres efter de danske regler.

Værdi af fri bil stillet til rådighed af en udenlandsk arbejdsgiver skal beskattes som enhver anden lønindkomst efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4. Den skattepligtige værdi af bilen sættes efter denne bestemmelse til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 % af resten. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af 160.000 kr.

Ved værdiansættelsen af biler, der ikke er indregistreret her i landet, skal den værdi anvendes, der ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. I perioden 1.1.2007 – 31.12.2009 har [person2] haft følgende 2 biler til rådighed for privat kørsel:

Audi Q/Quattro, indregistreret første gang den 9.11.2005 og

BMW Cabrio, indregistreret første gang den 1.7.2008.

Til brug for beregningen af værdien, har SKAT [by4], registreringsafdelingen, foretaget en vurdering af bilerne, der svarer til den værdi bilerne ville have haft, hvis de var indregistreret her i landet.

Værdierne er opgjort til hhv. 1.406.708 kr. for Audi’en og 1.576.696 kr. for BMW’en.

Lønindkomsten er opgjort på grundlag af foreliggende selvangivelser og årsopgørelser fra Tyskland (Einkommensteuererklärung og Steuerbescheid)

Ved skatteberegningen lempes der for skatten af den tyske løn jf. artikel 24 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland. Når man er omfattet af lov om social sikring i Tyskland, gives der efter denne bestemmelse som udgangspunkt et nedslag i de pålignede skatter, der svarer til den del, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. (excemptionmetoden). Da [person2] imidlertid er ansat som Geschäftsführer, lempes der dog efter creditmetoden. Herefter ophæves dobbeltbeskatningen ved, at Danmark i de beregnede skatter giver nedslag med det mindste af følgende to beløb:

den betalte udenlandske skat af den udenlandske indkomst
den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.

I 2007 har [person2] udover lønnen også haft overskud af personlig virksomhed i Tyskland. Overskud/underskud af den udenlandske virksomhed skal ligeledes opgøres efter danske regler og er før fradrag for nettorenter og faglige kontingenter, ligesom udenlandske skatter ikke kan fratrækkes i indkomstopgørelsen. Der kan foretages afskrivninger efter afskrivningslovens regler på afskrivningsberettigede aktier.

Ved opgørelse af virksomhedens overskud er der taget udgangspunkt i det modtagne regnskab fra de tyske skattemyndigheder. Regnskabet er gennemgået og det er konstateret, at det stort set er opgjort efter samme principper som i Danmark. Der er foretaget mindre afskrivninger – herunder straksafskrivninger på hhv. immaterielle anlæg, driftsmidler og indretninger, der anses for at kunne sidestilles med de danske afskrivninger, hvorfor indkomsten ikke er reguleret hermed.

Regnskabet indeholder ingen avance ved salg/overdragelse af virksomheden til selskabet [virksomhed2] GmbH, hvorfor dette vurderes at være sket ved en form for skattefri virksomhedsomdannelse, som svarer til de danske regler. Herefter er indkomsten kun reguleret med renteudgifter, der er opgjort særskilt, samt virksomhedsskatten, der ikke er fradragsberettiget som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Efter artikel 7 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Tyskland, er det Tyskland der har beskatningsretten til virksomhedsindkomsten. Det bliver herefter Danmark, der ved skatteberegningen skal lempe for skatten. Lempelsen skal ifølge artikel 24 ske efter creditmetoden som ovenfor.”

[Skatteankenævnet] s afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse og anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2009.

Følgende er anført som begrundelse:

”Skatteankenævnet har efter mødet den 24. maj drøftet sagen på ny. Nævnet finder ikke, at der på mødet er fremkommet nye oplysninger eller bevisligheder til støtte for [person2]s påstand om, at han ikke er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. De fremførte bemærkninger har således ikke tilført sagen nye oplysninger. Nævnet mener derfor med henvisning til nedenstående bemærkninger, at SKATs afgørelse skal stadfæstes.

Skatteankenævnet er af den opfattelse, at [person2] har skattemæssig bopæl i Danmark, idet han har en helårsbolig til rådighed på adressen [adresse3] i [by1], hvor han opholder sig på fridage m.v. – ofte fra torsdag til lørdag på grund af hans arbejdsmæssige situation i Tyskland. Derfor mener nævnet, at han er fuld skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Der henvises herved til den ikke offentliggjorte landsskatteretskendelse af 20. oktober 2009, hvor omstændighederne er meget lig denne sag.

Efter kildeskattelovens § 7, stk. 1 indtræder skattepligten først, når man tager ophold i Danmark. Kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende medregnes dog ikke. Det fremgår af Ligningsvejledningen, at 180 dage eller samlet 3 måneder i løbet af 12 måneder, er det maksimale ophold man kan have af feriemæssig karakter, uden at fuld skattepligt indtræder, med mindre opholdene er nødvendiggjort af en løbende personlig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv, f.eks. deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Dette gælder i hvert fald, hvor der er tale om personer, der har bopæl og anden fast tilknytning til et andet land.

Det vil efter nævnets opfattelse sige, at den fulde skattepligt godt kan indtræde før de 180 dage er opnået, hvis opholdene i Danmark kan anses for erhvervsmæssigt begrundede, eksempelvis SKM 2006.41.

Er der samtidig tale om personlig tilknytning til Danmark, f.eks. hvis den nærmeste familie er bosiddende i Danmark, jf. eksempelvis Højesterets dom af 3. februar 2005, SKM 2005.79, taler dette for indtræden af fuld skattepligt og skattemæssigt hjemsted.

Nævnet lægger grund, at [person2] ifølge egne notater opholder sig mindst 160-180 dage årligt i Danmark.

[person2] har udover boligen i Danmark også en bolig til rådighed i Tyskland, og har således dobbeltdomicil. Det skal derfor afgøres med udgangspunkt i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland, hvor han har sit skattemæssige hjemsted, jf. art. 4, stk. 1, og som følge deraf, hvor hans globalindkomst skal beskattes.

[person2]s skattemæssige hjemsted skal vurderes ud fra, med hvilken stat han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser – midtpunkt for sine livsinteresser, jf. overenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a. I en sag som denne er det en vanskelig vurdering, idet [person2] har stærke personlige interesser i Danmark i kraft af en bopæl, hvor hans nærmeste familie bor, statsborgerskab m.v. Han har samtidig stærke økonomiske interesser i Tyskland, idet han har virksomhed og en bopæl til rådighed. De to interesser må alt andet lige veje lige tungt, jf. præmisserne i den tidligere nævnte landsskatteretskendelse, j.nr. [...].

I forhold til nævnte kendelse, hvor klageren blev anset for at være skattemæssigt hjemmehørende i Tyskland som følge af, at han dog mest opholdt sig dér, er der dog overfor denne sag den afgørende forskel, at [person2] også har væsentlige økonomiske interesser at varetage i Danmark, idet han via ejerskabet til det tyske selskab [virksomhed1] GmbH, ejer det danske selskab, der driver adskillige [virksomhed4] restauranter i Danmark. Uanset om der i disse virksomheder er ansat en direktør til at varetage den daglige drift, plus at hustruen har medvirket i driften, er der ud fra de foreliggende oplysninger ikke tvivl om, at [person2] har været stærkt involveret i opbygningen og igangsætning af virksomhederne i Danmark.

Uanset antallet af opholdsdage i Danmark, mener nævnet at [person2] må anses for at have skattemæssigt hjemsted her fra 1. januar 2007 i kraft af, at han også har væsentlige økonomiske og erhvervsmæssige interesser i Danmark udover de personlige interesser. Selv om en del bestyrelsesmøder er afholdt som telefonmøder eller alternativt på en båd beliggende i havnen i [by6], finder nævnet det ikke sandsynligt, at han ikke på noget tidspunkt har beskæftiget sig med de danske virksomheder under sine tilbagevendende / ugentlige ophold i Danmark.

Hertil kommer, at der ifølge hævninger på banken kan konstateres, at der er brugt dankort i Danmark på tidspunkter, hvor han ifølge sin kalender ikke har været i Danmark, hvilket indikerer at opholdene i Danmark tangerer eller overstiger de 180 dage. Det kan på det foreliggende grundlag ikke anses for bevist eller sandsynliggjort, at det ikke er [person2] selv, der har foretaget de angivne hævninger, når man tager børnenes alder i betragtning og der i forvejen overføres penge fra hans konto til hustruens egen konto.

[person2] har henvist til en tidligere afgørelse om hans bopæl, truffet af [politiet] i 2002 for så vidt angår kørsel i en tysk indregistreret bil, og af SKAT i 2007 (for 2004). I afgørelsen fra [politiet] lægges der vægt på, at familiens ophold i Danmark var af midlertidig karakter, idet det var hensigten at familien senere agtede at vende tilbage til Tyskland. På daværende tidspunkt havde [person2] heller ingen tilknytning til nogen erhvervsvirksomhed i Danmark. SKAT henlagde på den baggrund sagen for 2004.

I mellemtiden har han imidlertid fået opført en større privat villa i [by1], og familiens tilbagevenden til Tyskland synes alene på den baggrund ikke længere at være aktuel. Nævner mener derfor ikke, at den tidligere tilkendegivelse fra skattemyndighederne vedrørende 2004 eller tidligere, skal have nogen indflydelse på den afgørelse, der skal træffes for 2007 og fremefter, hvor forholdene er væsentligt ændrede.

Der er herved ikke taget stilling til opgørelsen af den skattepligtige indkomst, idet der ikke er fremført indsigelser imod opgørelsen heraf.”

Klagerens opfattelse

Klagerens tidligere repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2009.

Følgende er anført i klagen:

”På vegne af min klient, [person2], påklages Skatteankenævnets afgørelse af 29. maj 2012 til Landsskatteretten.

Sagen drejer sig om, hvorvidt [person2] har taget ophold i Danmark i et sådant omfang, at han er fuld skattepligtig i Danmark.

I 1991 flyttede [person2] fra Danmark, hvorefter han siden har haft bopæl i Tyskland. [person2]s fulde skattepligt til Danmark ophørte i 1996 I Tyskland har [person2] startet virksomhed, som i dag udgør tre selskaber, [virksomhed1] GmbH, [virksomhed2] GmbH og [virksomhed3] GmbH & CO KG – der tilsammen ejer og driver 6 [virksomhed4] restauranter, i Tyskland.

I 1996 ophørte [person2]s fulde skattepligt til Danmark, hvilket er bekræftet af de kommunale skattemyndigheder i [by1] Kommune.

Januar 2007 stiftes det danske selskab [virksomhed5] A/S, der er 100 % ejet af [virksomhed1] GmbH med [person2] som bestyrelsesformand. November 2007 stiftes [virksomhed6] ApS, der ejes 100 % af [virksomhed5] A/S. Disse danske selskaber driver ligeledes [virksomhed4] Restauranter i Danmark.

De danske selskaber har siden etableringen haft ansat direktør, der sammen med [person2]s ægtefælle har stået for den erhvervsmæssige drift i Danmark. [person2] har således ikke været involveret i opbygningen af selskaberne eller selskabernes drift.

Bestyrelsesreferater i de danske selskaber viser, at disse møder i vidt omfang blev afholdt som telefonmøder. I de tilfælde der blev afholdt fysiske møder, blev disse afholdt på [person2]s båd i [by6], hvilket kan bekræftes af bestyrelsesmedlem [person4].

Af hensyn til børnenes skolegang flyttede [person2]s ægtefælle til Danmark i 1997 med parrets to børn, mens [person2] bevarede sin bopæl i [by2]. [person2] tilbringer derfor i vidt omfang sine weekender og ferier i Danmark hos familien, hvilket fremgår af de fremlagte udskrifter af [person2]s kalender.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har i afgørelsen konkluderet, at [person2] har været fuld skattepligtig til Danmark med virkning fra den 1. januar 2007, idet Skatteankenævnet har lagt til grund at [person2] har

midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, samt der er
foretaget hævninger i banken, der indikerer, at [person2] opholdt sig i Danmark i mere end 180 dage

Klagers vurdering

Ægtefællens bopæl

Da [person2]s skattepligt til Danmark ophørte i 1996, er reglen kildeskattelovens § 7, stk. 1 afgørende for, hvornår en eventuel fornyet skattepligt til Danmark kan indtræde. I denne sammenhæng er det ikke tilstrækkeligt, at [person2] har helårsbolig til rådighed – idet [person2] ligeledes skal have taget ophold i Danmark.

Det fremgår af Kildeskattelovens § 7 stk. 1, at:

”For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.”

Det ses ikke for godtgjort, at [person2] har taget ophold her i landet.

Det faktum at [person2]s ægtefælle er bosiddende i Danmark er som bekendt ikke ensbetydende med, at [person2] ligeledes automatisk skal anses for at have taget ophold her i landet, hvilket ligeledes fremgår af SKATs juridiske vejledning punkt C.F.1.2.2.

For at der kan indtræde skattepligt er det efter praksis således en betingelse,

at [person2]s ophold i Danmark ikke kan anses for at være kortvarigt og dermed overstiger 180 dage,

eller

at [person2]s ophold i Danmark er erhvervsmæssigt begrundede, dvs. om opholdet har den nødvendige feriemæssige præg.

[person2]s ophold i Danmark – antal dage

[person2] har konsekvent været opmærksom på de danske skatteregler, og har indrettet sig i overensstemmelse hermed for netop at overholde disse. Således har [person2] holdt regnskab med det antal dage, han har opholdt sig i Danmark hos sin familie, således at den i reglerne fastsatte grænse ikke blev overskredet.

[person2] har således konsekvent opholdt sig i Danmark i mindre end 180 dage.

Bevægelserne på [person2]s konto dokumenterer ikke hans tilstedeværelse i Danmark, da resten af familien har adgang til at bruge kreditkortet. Skatteankenævnet vurderer, at det ikke er sandsynliggjort, at dette er tilfældet;

når man tager børnenes alder i betragtning og der i forvejen overføres penge fra hans konto til hustruens egen konto.”

Ved SKATs afgørelse er det endvidere vurderet, at det umiddelbart synes unødvendigt, at familien skulle have anvendt [person2]s dankort, da der samtidig er overført større beløb til ægtefællens konto.

Der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorledes SKAT kan vurdere, at forbrug ud over de overførte beløb er ”unødvendig”. Nødvendigheden heraf må sammenholdes med familiens samlede forbrug, og ikke blot vurderes på baggrund af beløbets størrelse.

Det fremstår endvidere ikke klart, hvorledes børnenes alder kan have indflydelse på, hvilket forbrug den enkelte familie har relateret til disse børn. Såfremt der med henvisningen til børnenes alder i stedet tænkes på, at børnene ikke kan anvende kortet, må det tages i betragtning, at børn over 15 år, selv har mulighed for at få dankort, hvorfor det ikke er usædvanligt, at unge anvender dankort.

Det er således efter undertegnedes vurdering ikke på tilstrækkelig kvalificeret grundlag, at Skatteankenævnet har afvist at lægge [person2]s forklaring om dankortets anvendelse til grund.

[person2]s ophold i Danmark – opholdets karakter

Bestyrelsesmedlem [person4] har oplyst, at [person2]s rolle som bestyrelsesformand i Danmark er mere af navn end af gavn.

[person4] er udtrådt af bestyrelsen netop fordi, det efter hans vurdering ikke har været forsvarligt af [person2] at drive en virksomhed af sådan en størrelse på distance. Forretningen i Danmark har ikke givet et tilfredsstillende overskud, hvilket skyldes ansættelse af direktører, der ikke har formået at drive forretningen optimalt.

Der er endvidere fremlagt kopier af de danske selskabers seneste regnskaber, der klart understøtter [person4]s oplysninger om, at [person2] har prioriteret den erhvervsmæssige virksomhed i Tyskland frem for den danske.

Det vurderes endvidere, at det kan lægges til grund, at [person2] alene tilbringer weekender og ferie i Danmark. Det vil ikke være muligt at drive den erhvervsmæssige forretning i Danmark på disse tidspunkter, idet kontakt til eksterne parter som offentlige myndigheder og andre virksomheder ikke vil muligt på disse tidspunkter. Dette understøtter ligeledes forklaringen om, at [person2] ikke er involveret i driften virksomheden i Danmark.

Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at [person2] har varetaget erhvervsmæssige interesser i Danmark, eller at han i øvrigt har været stærkt involveret i opbygningen og igangsætningen af virksomhederne i Danmark. Skatteankenævnet har således blot anført;

”... det ikke er sandsynligt, at han ikke på noget tidspunkt har beskæftiget sig med de danske virksomheder under sin tilbagevendende/ugentlige ophold i Danmark.”

På baggrund heraf er det således, at [person2]s skattepligt til Danmark alene beror på, hvad Skatteankenævnet finder sandsynligt, og ikke hvad der kan dokumenteres/bevises. Dette er stærkt kritisabelt, og bevisbyrden for at [person2] siden 2007 har været skattepligtig til Danmark må på baggrund heraf ikke anses at være løftet.

Klagers konklusion

Sammenfattende kan det konkluderes, at selvom [person2]s private interesser er i Danmark ved hans familie, så er hans økonomiske interesser koncentreret i Tyskland med aktiviteterne i de tyske selskaber, jf. ligeledes Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse fra oktober 2009.

Den erhvervsmæssige tilknytning til Danmark har således været på et absolut minimum, idet driften har været varetaget af den ansatte direktør og [person2]s ægtefælle. Den økonomiske interesse i Danmark er således ikke væsentligt anderledes, end hvis [person2] havde erhvervet aktier for et større beløb i et helt tredje land, hvilket ikke ville medføre skattepligt.

Det faktum, at [person2]s familie er i Danmark, kan ikke selvstændigt medføre, at skattepligten indtræder, jf. SKATs egen praksis, jf. eksempelvis SKM 2011.300 SR.

[person2] har indrettet sig efter de danske skatteregler i tillid til, at han derved ikke ville overtræde disse, uforstående over for hvis dette skulle være tilfældet. Han har således ved at ansætte en direktør netop anstrengt sig for ikke at overtræde de danske skatteregler samtidig med, at der blev holdt regnskab med, hvor mange dage han tilbragte med familien i Danmark.

Det fastholdes således det under sagen fremførte, hvorefter centret for [person2]s livsinteresser er i Tyskland, idet der ved Landsskatteretten bør lægges vægt på;

at

[person2] driver en omfattende og tidskrævende virksomhed i Tyskland,

at

[person2] har bolig til rådighed i Tyskland,

at

[person2] skattemæssigt er hjemmehørende i Tyskland,

at

[person2] ikke har haft erhvervsmæssigt ophold i Danmark,

at

[person2] ikke har opholdt sig i Danmark i en periode på mere end 180 dage om året,

at

det faktum at [person2]s ægtefælle er bosiddende i Danmark, ikke i sig selv begrunder fuld skattepligt til Danmark,

at

centret for [person2]s arbejdsliv er i Tyskland, herunder i den forstand, der fremgår af den mellem Danmark og Tyskland tiltrådte dobbeltbeskatningsoverenskomst,

at

SKAT bærer bevisbyrden for, at sagsøger er fuld skattepligtig til Danmark,

at

[person2]s skattepligt til Danmark ophørte i 1996, således at det skattemæssige tilhørsforhold skal vurderes ud fra en tilflyttersituation.”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt følgende:

”Skatteankestyrelsen har indstillet Skatteankenævnets afgørelse stadfæstet. Skattestyrelsen kan tiltræde indstillingen med nedenstående bemærkninger.

Af sagens faktiske oplysninger fremgår, at klager i den omhandlede periode ejer og har rådighed over en helårsbolig på adressen [adresse3] i [by1], hvor han opholder sig fra torsdag til lørdag, ifølge klagers eget udsagn. Det fremgår endvidere også, at klagers daværende ægtefælle og deres fælles børn havde fast bopæl på adressen. Af sagen fremgår også, at klager i 2007 stifter to danske selskaber.

Med henvisning til Skatteankenævnets afgørelse, tiltræder Skattestyrelsen indstillingen om stadfæstelse. Dette henset til at den fulde skattepligt indtræder i forbindelse med klagers varetagelse af sine danske selskaber i landet, jf. bl.a. SKM2006.41.SR. Dette ses understøttet af fremlagte mødereferater, hvor klagers adresse [adresse3] angives som mødested.

Skattestyrelsen bemærker i øvrigt også, at SKATs opgørelse over klagers kontobevægelser indikerer et ophold på mere end 180 dage, inden for en periode på 12 måneder, hvorfor klager også af denne årsag må anses for fuld skattepligtig, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Vedrørende klagers skattemæssige hjemsted, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2 mellem Danmark og Tyskland, henviser Skattestyrelsen her til det i Skatteankenævnets afgørelse og Skatteankestyrelsens forslag anførte. Klager må derfor anses for at være skattemæssigt hjemhørende i Danmark.”

Landsskatterettens afgørelse

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det er ubestridt, at klageren i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 har haft en helårsbolig til rådighed på adressen [adresse3], [by1].

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når den pågældende tager ophold her i landet. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for “kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende”. Se skd. 1972.21.139.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre der udføres erhvervsmæssige aktiviteter her i landet.

Tre retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker:

Klageren har fremlagt en kalender, hvor han har sat kryds, når han var i Danmark. Det er oplyst til SKAT, at klageren har sat kryds ”hen over to dage” og regnet det for én dag. Det bemærkes, at brudte døgn skal medregnes som hele dage, og at kalenderen derfor ikke dokumenterer, at klageren har opholdt sig under 180 dage i Danmark indenfor et tidsrum af 12 måneder. Det anses endvidere ikke for dokumenteret, at hævningerne på klagerens bankkonto ikke er foretaget af klageren selv.

Der er endvidere stiftet to danske selskaber, der er 100 % ejet af klagerens tyske selskab, og som driver virksomhed i Danmark. Det fremgår af fremlagte referater af bestyrelsesmøder, at klageren har taget del i driften af de danske restauranter og har ført tilsyn med dem på stederne. Det er endvidere oplyst til SKAT, at klageren har hjulpet sin ægtefælle ved opbygningen af driften i de danske restauranter. Klageren anses derfor at have udført arbejde for de danske selskaber under ophold i Danmark.

Disse retsmedlemmer finder derfor, at klageren har taget ophold i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, ved stiftelsen af [virksomhed5] A/S i januar 2007, og han anses dermed for fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren har tillige været skattepligtig til Tyskland efter reglerne for der bosiddende personer. Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 22. november 1995 mellem Danmark og Tyskland.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast til rådighed i begge stater, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Klageren anses at have stærke økonomiske interesser i både Danmark og Tyskland. Det afgørende bliver derfor, hvor klageren har de stærkeste personlige interesser. Henset til, at klagerens ægtefælle og børn bor i Danmark, samt til, at han tilbringer weekender og ferier i Danmark, anses klageren herefter at have centrum for livsinteresser i Danmark.

Et retsmedlem bemærker:

Da der er tale om en tilflytningssituation, har SKAT bevisbyrden for, at klageren har taget ophold i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1. Det anses ikke for godtgjort, at klageren har haft ophold i Danmark i over 180 dage pr. år. Da klageren alene har været ansat som bestyrelsesformand i de danske selskaber, anses det endvidere ikke for godtgjort, at klageren har udført arbejde i Danmark, således at hans ophold ikke havde karakter af ferie eller lignende.

Dette retsmedlem voterede derfor for, at klageren ikke anses for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2007-2009.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes derfor.