Kendelse af 22-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Klagen vedrører indkomståret 2009.

Landsskatterettens afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud, som er selvangivet med 43.223 kr.

Landsskatteretten ændrer virksomhedsunderskuddet til 7.301 kr.

SKAT har ansat honorarindtægter til 116.536 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

SKAT har ansat fradrag for befordring til 2.752 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren og dennes ægtefælle har den 1. april 2009 startet en virksomhed, hvor de blandt andet indgik en distributøraftale med [virksomhed1]. Det er et amerikansk selskab med hovedkvarter i [by1], USA. Som distributør har klageren og hans ægtefælle dels modtaget en procentdel af den omsætning, som de har genereret ved at anbefale [virksomhed1]´s produkter til andre og dels modtaget en mindre procentdel af den omsætning, som de har genereret ved indirekte at anbefale et produkt. Varerne sælges udelukkende via internettet og et tilknyttet net af distributører. Der er ikke tale om direkte omsætning af varesortimentet, men klageren og hans ægtefælle oppebærer bonus for det formidlede salg og ved at hverve nye distributører til [virksomhed1].

Klageren har endvidere haft virksomheden [virksomhed2].

Klageren har den 19. juni 2008 anskaffet en pavillon, som han ville ombygge til lydstudie. Ombygningen blev påbegyndt i 2008 og fortsatte i 2009, men projektet blev ikke færdiggjort.

Klageren har derudover arbejdet som konsulent for [...], [virksomhed3] i [by2] fra oktober måned 2009. Endvidere har klageren haft et konsulentjob hos [virksomhed4]. Arbejdet bestod i studiebygning.

I klagerens og ægtefællens opgørelse af virksomhedsindtægter og -udgifter for indkomståret 2009 er der ikke foretaget en opdeling af indtægter og udgifter på de forskellige aktiviteter.

Af ægtefællernes regnskab for 2009 fremgår følgende:

Pavillonen er opført som et driftsmiddel i årsregnskabet for 2009 til anskaffelsesprisen sammen med indkøb fra [virksomhed5], foretaget i 2008:

Klageren har fratrukket afskrivninger med 25 % af 150.143 kr.

Herudover er der fratrukket udgifter til vedligeholdelse af inventar:

Videre er der fratrukket udgifter til fragt og porto med 836 kr. Udgifterne hidrører fra transport af musikudstyr fra [person1] til klagerens adresse i [by3]. Fakturaen er udskrevet af [virksomhed6].

Konsulentarbejde i [virksomhed2]

Klageren har udskrevet en faktura til [virksomhed4] og tre fakturaer til [...] ”[virksomhed3]” i [by2]. Af fakturaerne fremgår, at klageren har udført konsulentvirksomhed og studiebygning i perioden fra oktober 2009 og året ud. I oktober 2009 har klageren udført arbejde på [...] i 7 dage i oktober, 11 dage i november og 29 dage i december 2009. Timelønne var fastsat til 300 kr., og klageren har fået betalt sine udlæg til diverse småanskaffelser hos blandt andet [...]. SKAT har konstateret, at en faktura udstedt den 21. januar 2010 også har vedrørt arbejde udført i 2009. Ifølge faktura udskrevet til [virksomhed4] fremgår det, at klageren har udført konsulentarbejder i forbindelse med bygning af studie efter aftale. Honoraret var fastsat til 5.000 kr. SKAT har opfattet beløbet som et fast honorar for denne opgave.

Befordring hjem/arbejdsplads

Klageren har været på [...] i [by2] 7 dage i oktober, 11 dage i november og 29 dage i december 2009. Af klagerens kørselsregnskab fremgår, at klageren har været hos [virksomhed4] i alt 5 dage, den 25. august, den 21. til 23. september og den 6. oktober 2009.

Distributør for [virksomhed1]

Klageren og hans ægtefælle er begge distributører for [virksomhed1] på trods af, at det alene var klagerens ægtefælle, der har stået på kommissionsoversigter.

I klagerens og ægtefællens opgørelse af virksomhedsindtægter og -udgifter for indkomståret 2009 er der ikke foretaget en opdeling af indtægter og udgifter på de to virksomhedsaktiviteter [virksomhed1] og [virksomhed2]. Det samlede nettounderskud for [virksomhed1] og [virksomhed2] er som anført ovenfor opgjort til 86.440 kr. i regnskabet.

SKAT har fordelt de selvangivne virksomhedsindtægter og -udgifter og har på baggrund heraf beregnet underskuddet for [virksomhed1] til 110.429 kr., der af SKAT er opgjort således:

Klageren og hans ægtefælle har i forbindelse med deres involvering i [virksomhed1] foretaget en rejse til USA, hvor de deltog i en konference, arrangeret af organisationen.

Klagerens ægtefælle har hver måned modtaget opgørelser fra [virksomhed1] over indtjeninger af kommissioner og bonusser som distributør. Den første opgørelse er dateret marts 2009 og genereret den 20. april 2009. SKAT har opgjort beløbene som følger:

Varekøb

SKAT har konstateret følgende køb hos [virksomhed1] ved gennemgang af bilagsmateriale for varekøb:

Salgsomkostninger

SKAT har opgjort følgende salgsomkostninger:

Rejse- og hotelomkostninger:

Danmark:

Administrationsomkostninger

SKAT har opgjort administrationsomkostninger som følger:

Kontorartikler/tryksager:

SKATs afgørelse

SKAT har, under henvisning til at pavillonen aldrig er blevet anvendt erhvervsmæssigt, ikke godkendt afskrivning på tilgang af driftsmaterialer i henhold til afskrivningslovens § 5. SKAT har endvidere ikke godkendt fradrag for vedligeholdelsesudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, litra a, da der ikke har været nogen indkomst i studievirksomheden.

SKAT har i relation til klagerens arbejde for [virksomhed4] anset klageren for honorarmodtager. Der er herved henset til, at klagerens honorar tilsyneladende er aftalt på forhånd med et fast beløb pr. time og at de udgifter klageren har i forbindelse med arbejdet dækkes af honoraret. Honoraret er ikke anset for at være indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, idet klageren ikke har en økonomisk risiko med at erhverve honoraret. SKAT har ikke anset det for en risiko, at klageren har udgifter til transport til arbejde, arbejdstøj eller frokost i arbejdstiden.

SKAT har anført, at det herefter er nettoindkomsten, der skal beskattes som personlig indkomst.

Årets honorarindtægter er herefter opgjort som følger:

SKAT har anset klagerens kørsel mellem bopælen og [...] i [by2] og transporten mellem bopælen og [virksomhed4] i [by2] for kørsel mellem hjem og arbejde og har som følge heraf godkendt fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 som følger:

SKAT har om [virksomhed1] bemærket, at denne virksomhed ikke i skattemæssig henseende kan anses for en erhvervsmæssigt forsvarligt drevet virksomhed i indkomståret 2009. Virksomheden har i 2009 haft et underskud på 110.429 kr. Virksomheden er ikke anset for rentabel, idet resultatet ikke giver plads til driftsøkonomiske afskrivninger, forrentning af den investerede kapital og aflønning af klageren og hans ægtefælles arbejdsindsats.

Ved bedømmelsen af, om virksomheden kan anses for erhvervsmæssig, er der lagt vægt på, om den kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. SKAT har gennemgået [virksomhed1]s ”Salgskompensationsplan Brochure” og årets varekøb, og SKAT har konkluderet, at der ikke er tale om direkte omsætning af varesortimentet, men derimod er tale om at oppebære bonusser og kommissioner for det formidlede salg samt ved at erhverve nye distributører til organisationen. [virksomhed1]s produkter sælges kun via internettet og et tilknyttet net af distributører.

Det er SKATs opfattelse, at underskuddet i klageren og dennes ægtefælles virksomhed ikke er forbigående, da salgskonceptet er opbygget således, at det ikke giver distributøren mulighed for en stabil indtægt. Distributørerne har ikke mulighed for selv at foretage undersøgelse af lønsomhed eller udsigter til en rentabel drift, herunder at lave budgetter forud for virksomhedens start. Distributøren er afhængig af andres køb og salg af produkter samt egne og andres erhvervelse af nye distributører ned i organisationen – alene for at oppebære point, som kan omsættes til diverse kommissioner og bonusser. SKAT har konstateret dette ved gennemgang af klagerens ægtefælles månedlige kommissionsoversigter. SKAT har sammenlignet [virksomhed1]s markedsføringskoncept med et pyramidespil, idet man som uafhængig distributør skal betale et engangsbeløb ved tilmelding. Den vigtigste omsætning består af forhandlerrettigheder for fordeling af medlemsbonus. Deltagerne opnår først en økonomisk gevinst, når de hverver nye deltagere. SKAT har konkluderet, at et sådant arrangement kan fortsætte i det uendelige.

SKAT har endelig konkluderet, at klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2009, og at underskud ikke kan fradrages i klagerens øvrige indkomst. Endelig har SKAT bemærket, at hvis virksomheden skulle anses for erhvervsmæssig, var det alene klagerens ægtefælle, der drev virksomheden.

Vedrørende rejseudgifter har SKAT ikke fundet det sandsynliggjort, at de afholdte udgifter til rejser og overnatning og diæter i Holland, Tyskland og USA har haft en direkte sammenhæng med indkomsterhvervelsen i det påklagede indkomstår.

De lande, som fremgår af kommissionsoversigterne vedrører [...] bonuspulje, som giver alle deltagerne mulighed for at optjene andele i det totale kommissionsberettigede salg fra NSE-markeder i Amerika, Europa og Stillehavsregionen. Kvalificerende Executives er kvalificerede til at tjene andele på det kommissionsberettigede salg fra Canada, Europa, Israel, Rusland, Stillehavsregionen, Latinamerika, Sydamerika og USA. For at kvalificere sig skal deltagerne opfylde de månedlige volumenkrav for deres pint-titel, have en personlig ADR-ordre på minimum 50 personlige salgsvolumen efter rabat og optjening af andele. Der er derfor ikke tale om, at klagerens ægtefælle som distributør har formidlet salg af [virksomhed1]s produkter eller har hvervet nye deltagere i de nævnte lande.

SKAT har videre henset til, at både klageren og hans ægtefælle har været bosiddende i Holland igennem mange år og derfor fortsat har haft en interesse i at besøge landet. Der er endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at rejserne til Holland har haft den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen i det påklagede indkomstår. SKAT har derfor ikke godkendt fradrag for udgifter til rejser på 6.535,45 kr. Der er henvist til statsskattelovens § 6, litra a.

Udgiften til overnatning i Tyskland er efter SKATs opfattelse afholdt i forbindelse med rejserne til Holland, og den fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen er ikke dokumenteret. Der er herefter ikke godkendt fradrag for udgift hertil med 1.268,15 kr.

SKAT har efter gennemgang af rejseprogrammet for klageren og hans ægtefælles rejse til USA. SKAT har konstateret, at formålet med rejsen har været at fejre [virksomhed1]s 25 års jubilæum. Arrangementet strakte sig over 4 dage i perioden fra den 21. til 24. oktober 2009, og jubilæumsfesten blev afholdt i [...], og jubilæumsarrangementet blev afholdt i [...].

SKAT har efter en konkret vurdering antaget, at der har været tale om en rejse af mere almen karakter. Formålet har været at fejre [virksomhed1]s 25 årsjubilæum. SKAT har ikke fundet det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der har været en konkret og direkte sammenhæng mellem klageren og hans ægtefælles indkomsterhvervelse og deres deltagelse i det omtalte arrangement. Der er derfor ikke godkendt fradrag for de afholdte udgifter på 21.895,94 kr. hertil, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Vedrørende udgifter til overfart over Storebælt er der alene indrømmet fradrag herfor for kørsel over broen den 18. og 19. august og den 3. og 4. september, hvor der har været afholdt møder på [...]. De resterende udgifter på i alt 1.716,80 kr. er anset for private og derfor ikke fradragsberettigede. SKAT har ikke fundet det dokumenteret, at der har været afholdt møder/sammenkomster, der kan sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel på broen.

Vedrørende befordringsgodtgørelse har SKAT fundet, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at hans befordring har været erhvervsmæssig. Klagerens kørselsbeskrivelse kan ikke efterkontrolleres, idet der mangler fyldestgørende adresser, mødesteder/sammenkomster, når navnet på værterne er angivet. Når adresserne i begrænset omfang er fyldestgørende, mangler navne på værterne. Antallet af mødedeltagere og resultatet af, hvor mange nye kunder møderne har bidraget til, fremgår heller ikke. Endelig vedrører en stor del af klagerens kørsel, kørsel til og fra Holland og Tyskland, hvilken kørsel ikke er anset for erhvervsmæssig. Fradrag er derfor ikke godkendt for den kørsel, som vedrører Holland, Tyskland og den del, som skulle vedrøre [virksomhed1], hvis der i øvrigt var tale om en erhvervsmæssig virksomhed.

Hvis virksomheden skulle anses for erhvervsmæssigt drevet, kan resultatet herefter opgøres således ifølge SKAT:

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at han i det påklagede indkomstår har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved sit arbejde for [virksomhed4], på [...] [virksomhed3] i [by2] har han benyttet egne professionelle maskiner til både tømrer, snedker, el og teknisk arbejde. Desuden har han indkøbt diverse materialer til udførelse af opgaverne.

Vedrørende anskaffelse og ombygning af pavillon til lydisoleret musikstudie har det været hensigten at benytte pavillonen som lydstudie, fysisk at demonstrere denne nye og helt særlige måde at lydisolere på og hermed få nye opgaver. Selv om pavillonen aldrig blev færdigbygget og dermed ikke fysisk blev brugt i erhvervsmæssig sammenhæng, var der stadig et formål, idet klageren i 2009 fik opgaverne hos [virksomhed4] og [...] delvis på grund af ombygning af pavillonen.

Klageren har anført, at han ikke er enig i, at han er honorarmodtager. Der er henvist til ligningsvejledningen afsnit E.A.4.1. om betingelserne for, at der er tale om at drive selvstændig erhvervsvirksomhed. Det er anført, at klageren opfylder 12 ud af 16 punkter fuldt ud og yderligere 2 punkter delvist. Klageren har derfor anført, at hans arbejde er udført som selvstændig erhvervsdrivende og ikke som honorar modtager.

Klageren har vedrørende sit engagement med [virksomhed1] anført, at organisationen opererer med et bonusprogram, som det for eksempel flyselskabet [...] benytter sig af. Ved et fast månedligt køb af varer for over et bestemt beløb optjener kunden et antal bonuspoint, som kan benyttes som betaling for produkter ved en senere bestilling. Klageren fremhæver i denne sammenhæng, at hans opgave har bestået i at anbefale og distribuere [virksomhed1]s produkter ved direkte personlig anbefaling i stedet for omkostningstung annoncering. Det er derfor nødvendigt at have personligt kendskab til brugen af disse produkter. Det er endvidere en nødvendighed selv at anvende de højteknologiske anti-aging produkter, [virksomhed1] fremstiller og derved selv kunne fremvise et sundt helbred og en sund hud.

Vedrørende befordringsgodtgørelse har klageren oplyst, at hans kalender var forsvundet, og at dette kan bekræftes af en kvinde i [virksomhed7], som havde fundet kalenderens læderomslag, hvorfor han har forsøgt at gendanne gamle e-mails og kontakte tidligere forretningsforbindelser. Det er særligt vedrørende SKATs bemærkninger om, at klageren har været bosat i Holland i en årrække bemærket, at det er korrekt. Imidlertid var turene til Holland ikke foretaget for at besøge gamle bekendtskaber, men for at informere klagerens Hollandske netværk om forretningsmulighederne som uafhængig [virksomhed1] distributør. Klageren og hans ægtefælle opbyggede en [virksomhed1] forretningsgruppe centreret i og omkring [by4], som ligger ca. 200 km fra parrets tidligere bopæl i Holland.

Klageren har fremlagt en rekonstrueret kørselsbeskrivelse samt en række e-mails, hvoraf kommunikation med klagerens forretningsforbindelser fremgår.

Klageren har videre anført, at det aldrig havde været hensigten, at arbejdet med [virksomhed1] alene skulle være en hobbybeskæftigelse, men en reel forretning. Planen havde været, at klageren primært skulle køre forretningen op på et plan, hvor parret først kunne trække en fuld løn ud til hans ægtefælle, som så kunne sige sit job op eller gå på deltid. Samtidig skulle klageren køre den del af forretningen videre, der havde med studiedelen at gøre, indtil der var mulighed for fuld løn for begge ægtefæller. Ved slutningen af 2009 måtte parret revidere dette, da de ikke havde opnået den budgetterede indtægt ved vareomsætning. Imidlertid var der på ingen måde tale om en hobby for parret. Parrets formål havde været at opnå et økonomisk overskud inden for en overskuelig årrække.

Klageren er ikke enig i, at virksomheden vedrørende [virksomhed1] ikke er drevet erhvervsmæssigt i indkomståret 2009. Enhver virksomhed kræver tid for at blive rentabel, og en etableringsperiode er påkrævet for en række virksomheder. Der skal opbygges et netværk af distributører, der skal findes kunder uden annoncering, hvilket kræver tid og træning. Derudover kræver engagement i [virksomhed1], at man sætter sig ind i Network Marketing filosofien, og at man lærer deres produkter at kende. Denne viden erhverves via deltagelse i diverse træningsseminarer, planlægningsmøder og ikke mindst i den årlige [virksomhed1] Convention, hvor blandt andet de nyeste forskningsresultater præsenteres og forklares. Det er vigtigt at deltage i dette arrangement for at kunne drive forretning og opnå indtægt som [virksomhed1] distributør. Det havde derfor været nødvendigt for klageren og hans ægtefælle at deltage i jubilæumsarrangementet i USA.

Klageren fremhæver, at han og hans ægtefælle ville kunne opbygge en tilbagevendende og stabil indkomst ved i de første 3 til 5 år at investere tid og transport af dem til de steder, hvor det var nødvendigt. Globalt er der 785.000 aktive uafhængige [virksomhed1] distributører. Mange af disse har engagementet med [virksomhed1] som deres hovedbeskæftigelse.

Klageren anfører, at organisationen på ingen måde kan sammenlignes med pyramidespil og har henvist til, at [virksomhed8] er et fuldt ud gyldigt registreret firma, og at det også skattemæssigt er godkendt.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har haft forskellige aktiviteter i årets løb. Disse er så forskelligartede, at de ikke samlet kan vurderes som én virksomhed, men skal vurderes hver for sig.

Lydstudie

Klageren har allerede i 2008 købt en pavillon, men har først medtaget den i regnskabet for indkomståret 2009. Klageren har haft planer om at indrette lydstudie i pavillonen, men dette blev ikke til noget i det påklagede indkomstår. Pavillonen har derfor ikke været anvendt erhvervsmæssigt, og der kan derfor ikke godkendes afskrivning i henhold til afskrivningslovens § 5.

Da det heller ikke er godtgjort, at inventar har været benyttet erhvervsmæssigt, kan der heller ikke godkendes fradrag for vedligeholdelsesudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Arbejde for [virksomhed4] og [virksomhed3]

Klageren har udført arbejde for [virksomhed4] og [...] ”[virksomhed3]”. Han har udstedt en faktura til [virksomhed4] og tre fakturaer til [...]. Der er vedrørende arbejdet på [...] anført en timeløn på 300 kr., og klageren har fået betalt sine udlæg til småanskaffelser. For så vidt angår arbejdet for [virksomhed4] er der fastsat et honorar på 5.000 kr.

Landsskatteretten finder i overensstemmelse med SKAT, at der ikke er tale om indtægt ved selvstændig virksomhed, idet klageren ikke har haft en økonomisk risiko ved at erhverve denne. Retten er endvidere enig med SKAT i, at det forhold, at klageren har haft udgifter til transport til arbejde, arbejdstøj eller frokost i arbejdstiden, ikke er en økonomisk risiko. Det er herefter med rette, at klageren beskattes af sine honorarer opgjort til 116.536 kr.

Skats afgørelse stadfæstes herefter på dette punkt.

Landsskatteretten finder videre, det er med rette, at der er indrømmet fradrag for befordring i henhold til ligningslovens § 9 C, stk. 1-3 for befordring mellem hjem og arbejde. Retten er enig i SKATs opgørelse heraf til 2.752 kr.

[virksomhed1]-aktiviteterne

For så vidt angår aktiviteterne for [virksomhed1] har klageren og hans ægtefælle anført, at arbejdet vedrørende dette selskab udføres af dem begge og skal anses som selvstændig virksomhed, men at den overordnede hensigt har været, at klageren skulle stå for virksomheden.

Efter Landsskatterettens opfattelse må det ud fra det af klageren og hans ægtefælle forklarede lægges til grund, at arbejdet for [virksomhed1] overvejende er udført af klageren. Derfor skal klageren medregne hele virksomhedsaktivitetens resultat til sin skattepligtige indkomst, hvis virksomhedsaktiviteten anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Der henvises til kildeskattelovens § 25 a, stk. 1.

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Udgifter til etablering af virksomheden kan ikke fradrages. Private udgifter kan heller ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM 2007.107.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forretning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by5] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Henset til at indkomståret 2009 er startåret, og til de indtægter og udgifter der har været, finder Landsskatteretten, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at anse [virksomhed1]-virksomheden for ikke-erhvervsmæssig i indkomståret 2009.

Landsskatteretten er dog enig med SKAT i, at ikke alle de selvangivne udgifter ved [virksomhed1]-aktiviteterne kan godkendes fratrukket som driftsomkostninger.

Udgifter til rejser, som afholdes i forbindelse med den skattepligtiges erhverv med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår, kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 8, stk. 1. Rejserne skal have en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Landsskatterettens finder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at udgifterne til rejserne til Holland, Tyskland og USA samt en del af udgifterne til overfart over Storebælt har haft en konkret og direkte sammenhæng med virksomhedens indkomstskabende aktiviteter. Disse udgifter godkendes derfor ikke fratrukket.

Efter Landsskatterettens opfattelse må klageren have haft udgifter til erhvervsmæssig kørsel i Danmark. Henset til indtægterne i virksomheden godkendes fradrag herfor med skønsmæssigt 10.000 kr.

Landsskatteretten opgør herefter [virksomhed1]-virksomhedens resultat til et underskud på 7.301 kr.