Kendelse af 13-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 04-12-2015

Indkomståret 1991

Skattepligtig indkomst

SKAT har givet afslag på anmodning om genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomståret 1991.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 4. januar 2011 har klageren anmodet om genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomståret 1991. Af anmodningen, der er modtaget hos SKAT den 26. januar 2011, fremgår følgende:

”Vedr. myndighedsfejl i sags opfølgning - cpr. ....

På baggrund af samtale i dag påpeges hermed myndighedsfejl i forbindelse med opfølgning/korrektion i forhold til dom i Vestre Landsret af 15. september 1997.

I ovennævnte sag frifindes jeg efter påstand fra SKAT vedr. anklage litra c dvs. for unddragelse af skat i indkomståret 1991, da jeg har bevisliggjort, at have drevet virksomhed i personligregi og dermed opnået ret til skattefradrag i netop indkomståret 1991.

Underskuddet fra virksomheden i 1991 andrager 1.059.000 kr.

Når SKAT får korrigeret bogføringen jf. egen påstand vedr. litra c i anklageskriftet, vil min gæld til SKAT blive reduceret eller helt bortfalde.

Kopi af anklageskrift af 30. august 1995 samt kopi at Vestre Landsrets dom af 15. september 1997 for så vidt angår SKATs påstand om frifindelse vedr. litra c, er vedlagt.”

Af Vestre Landsrets dom af 15. september 1997, fremgår det, at klageren, ved byrettens dom, blev dømt for forhold C, men at anklagemyndigheden, ved ankesagen i landsretten, har påstået frifindelse for forhold C, hvorfor klageren ikke blev dømt herfor. Forhold C vedrørte indkomståret 1991 i relation til manglende selvangivelse af overskud af virksomhed fra [virksomhed1] I/S. Forhold A og B, som klageren blev dømt for, vedrørte samme spørgsmål, dog i relation til indkomstårene 1989 og 1990.

Af tidligere afgørelse fra Told- og Skattestyrelsen af 17. marts 1997 fremgår følgende:

”Ekstraordinær genoptagelse og udbetaling af negativ moms.

I brev af 24. september 1996, som Told- og Skatteregion [by1] har videresendt hertil til afgørelse, har De som advokat for [person1], [adresse1], [by2] - CPR.nr. ...- klaget over, at Told- og Skatteregion [by1] dels har nægtet at genoptage Deres klients skatteansættelser for indkomståret 1991, dels har afslået at udbetale resterende negativ moms til Deres klient.

Til orientering er vedlagt kopi af regionens fremsendelsesbrev af 21. oktober 1996.

Baggrunden for de påklagede afgørelser er, at regionen finder, at den omhandlede restaurationsvirksomhed har været drevet af [virksomhed2] ApS og ikke af [person1] personligt.

For så vidt angår momsspørgsmålet fremgår det af den gældende momslovs § 24, at det er den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning, der hæfter for betaling af afgiften.

Det fremgår af sagen, at alkoholbevillingen er udstedt til [virksomhed2] ApS, [adresse2], [by1] og at såvel lønudbetalingsbilag som regnskabet er udfærdiget med navnet [virksomhed2] ApS.

Det fremgår endvidere af den ekstraordinære generalforsamling i [virksomhed3] ApS, der blev afholdt den 22. februar 1991, at selskabets vedtægter ændres til det formål at drive restaurationsvirksomhed samt at [person1], (...) repræsenterer hele anpartskapitalen.

I sagen rejst af Told- og Skatteregion [by1] den 14. september 1992 fremgår det, at regionen anmoder om, at der rejses straffesag mod [person1] i egenskab af direktør, bestyrelsesmedlem, daglig leder samt anpartshaver i [virksomhed2] ApS.

I dommen af 11. november 1994 fremgår det, at [person1] er dømt som direktør, bestyrelsesmedlem, daglig leder og anpartshaver for overtrædelse af momsloven og kildeskatteloven.

Det er herefter Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at det er anpartsselskabet, der hæfter for afgiften, og det er således selskabet, der har krav på udbetalingen af den negative moms.

Told- og Skattestyrelsen kan heller ikke imødekomme anmodningen om at genoptage Deres skatteansættelse for indkomståret 1991 med henblik på at indrømme fradrag for et underskud på 1.059.000 kr. vedrørende selvstændig virksomhed, idet restaurationsvirksomheden som nævnt må anses for drevet af [virksomhed2] ApS og ikke af Deres klient personligt.

I øvrigt foreligger der heller ikke efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse sådanne særlige forhold, som efter skattestyrelseslovens § 4, stk. 2 kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse. I den forbindelse kan styrelsen henvise til regionens generelle beskrivelse af sådanne særlige forhold i afgørelsen af 25. Juni 1996.

Told- og Skattestyrelsens afgørelser kan ikke påklages til andre administrative myndigheder.”

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 1991.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at de omhandlede udgifter i indkomståret 1991 vedrørte en personligt drevet virksomhed og ikke selskabet [virksomhed1] ApS.

Ved Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 17. marts 1997 blev klageren også nægtet adgang til ekstraordinær genoptagelse og der er ikke fremlagt nye oplysninger siden denne afgørelse.

Endvidere er fristen for at anmode om ekstraordinær genoptagelse på baggrund af Vestre Landsrets dom af 15. september 1997, 6 måneder fra kundskabstidspunktet, hvilket er overskredet, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT kan således ikke genoptage skatteansættelsen for indkomståret 1991, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og § 27, stk. 1 og 2.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der sker ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1991.

Klageren har fradrag for udgifter til drift af [virksomhed2] ([virksomhed4]), fordi denne virksomhed blev drevet i personligt regi og ikke i selskabsform. Klageren er endvidere berettiget til tilbagebetaling af moms for den omhandlede periode.

I 1991 var klageren interessent i [virksomhed1] I/S, der drev bar og diskotek på adressen [adresse3], [by1].

I perioden fra den 28. februar til 15. september 1991 drev klageren desuden baren [virksomhed4] med binavn [virksomhed2], beliggende på adressen [adresse2], [by1]. Denne virksomhed var drevet i personligt regi.

Først den 2. oktober 1991 overtog klageren selskabet [virksomhed2] ApS. Dette selskab havde ikke noget at gøre med driften af [virksomhed4], som fremført af SKAT.

Der er fremlagt en lang række udgiftsbilag og krav fra kreditorer vedrørende [virksomhed4], og som alle er stilet til klageren personligt, ligesom der er fremlagt dokumentation for sager ved fogedretten, hvor krav er gjort personligt gældende mod klageren. Derudover fremgår det af forpagtningskontrakten vedrørende lejemålet beliggende [adresse2], [by1], at kontrakten vedrørte klageren personligt. Herudover er der fremlagt betalt bøde fra Politiet i [by1] for drift af [virksomhed2] uden spiritusbevilling.

Det fremgår endelig af Vestre Landsrets dom af 15. september 1997, at klageren er blevet frifundet for forhold C, da anklagemyndigheden ikke ville opretholde dette forhold. Heraf følger også, at anklagemyndigheden, og dermed SKAT, har erkendt, at [virksomhed4] ikke blev drevet i selskabsform, men i personligt regi. Ved dommens afsigelse tilkendegav en medarbejder fra SKAT, at forholdet automatisk ville blive korrigeret på klagerens skatteansættelse for 1991, hvilket dog aldrig skete.

Der er endvidere henvist til bemærkninger fremsendt til Skatteankestyrelsen den 10. august 2015.

Landsskatterettens afgørelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen af skatteansættelsen.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kan der uanset fristerne i § 26, foretages ændring af en skatteansættelse, såfremt én af de i punkt 1-8 nævnte omstændigheder er til stede.

For så vidt angår klagerens skatteansættelse for indkomståret 1991 bemærkes, at fristen for ordinær genoptagelse udløb den 1. maj 1995, mens anmodningen om genoptagelse først er modtaget hos SKAT den 26. januar 2011.

Det må derfor vurderes om reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, om ekstraordinær genoptagelse kan finde anvendelse. Bestemmelsens stk. 1 opregner 8 forhold, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1,kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, uanset fristerne i § 26, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der er indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen. Med den omhandlede Vestre Landsrets dom af 15. september 1997, der omhandler [virksomhed1] I/S, ses der ikke på tilstrækkelig vis, at være dokumenteret, at klageren for indkomståret 1991 har drevet [virksomhed2] ([virksomhed4]) i personligt regi og ikke i virksomhedsregi, således at et evt. underskud har kunnet fratrækkes i klagerens skattepligtige indkomst. Med dommen er det dermed ikke dokumenteret, at der er indtrådt en ændring af det privatretlige grundlag for klagerens skatteansættelse for 1991, hvorfor betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1, ikke kan anses for opfyldte.

For så vidt angår anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, hvorefter der kan ske ekstraordinær genoptagelse, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, er det ikke dokumenteret, at myndighederne i denne forbindelse har begået en klar fejl, som medfører, at ansættelsen i 1991 har været ukorrekt.

Under alle omstændigheder løber fristen på de 6 måneder efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Idet den omhandlede Vestre Landsrets dom er afsagt den 15. september 1997, og klageren har oplyst, at det er denne dom, der har dannet baggrund for anmodningen om ekstraordinær genoptagelse, er fristen på de 6 måneder således ikke overholdt.

Herudover har klageren tidligere anmodet om genoptagelse vedrørende samme forhold, hvilket Told- og Skattestyrelsen ved afgørelse af 17. marts 1997 gav afslag på. Denne afgørelse er ikke indbragt for domstolene.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., kan told- og skatteforvaltningen dog behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Der foreligger imidlertid ikke forhold her, der kan betegnes som særlige omstændigheder som nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt.

På denne baggrund må det derfor anses for korrekt, at SKAT ikke har imødekommet genoptagelses-anmodningen for indkomståret 1991. Der er ikke taget stilling til spørgsmålet om tilbagebetaling af moms, idet den påklagede afgørelse ikke omhandler dette spørgsmål, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.