Kendelse af 06-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2018

SKAT har anset klageren for indeholdelsespligtig af A-skat m.v. i forbindelse med betaling af vederlag til udenlandsk arbejdskraft.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

AM-bidrag – 8 % af 1.284.786 kr.

102.783 kr.

0 kr.

0 kr.

A-skat – 30 % af 1.284.786 kr. – 102.783 kr.

354.601 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i 2010 landbrugsvirksomhed med salg af slagtesvin og planteprodukter samt maskinstation. Produktionen var i 2010 fordelt på ejendommene [adresse1], [adresse2], [adresse3] og [adresse4] pr. [by1].

Til virksomheden var ud over klageren og hans søn, [person1], tilknyttet 7 medarbejdere til driften, hvoraf 3 medarbejdere var ansat hele året.

Virksomheden drift og ejendomme overgik pr. 1. januar 2011 til et nyetableret interessentskab, hvori klageren og hans søn er interessenter.

Der blev i 2010 investeret 2.557.226 kr. i renovering og ombygning af stalde på to gårde jævnfør bogføringen.

Det fremgår af regnskabsmaterialet, at virksomheden i 2010 har betalt 1.284.786 kr. for byggeydelser leveret af den polske virksomhed, [virksomhed1].

SKAT har ikke modtaget kopier af E-101-blanketter vedrørende de polske håndværkere, der har udført arbejde i Danmark for [virksomhed1], hvorfor SKAT opkræver AM-bidrag.

SKAT har beregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat af betalt vederlag til [virksomhed1] på 1.284.786 kr. AM-bidrag er beregnet til 102.783 kr., og arbejdsudlejeskat er beregnet til 354.601 kr.

Af SKATs sagsfremstilling fremgår tillige:

”Sagens faktiskeforhold

SKATs medarbejdere stoppede i 2011 en bil med polske håndværkere ved [by2], der oplyste, at de udførte byggeopgaver for [virksomhed2] I/S via ansættelse i en polsk registreret virksomhed [virksomhed1].

Virksomheden [virksomhed1] er registreret i Polen og har et validt momsnummer. Ifølge SKATs oplysninger er [person2] indehaver af den polske virksomhed.

SKAT har i brev af 6. oktober 2011 første gang indkaldt materialer til belysning af arbejdsforholdet, hvilket bevirkede, at SKAT i brev af 16. december 2011 oplyste, at SKAT påtænkte at indlede en sag om krav på arbejdsudlejeskat.

SKAT har modtaget kopier af fakturaer fra den polske virksomhed og to kontrakter. Den ene kontrakt vedrører alene byggeprojekter, der er udført i 2010 for [person3], CVR-nr. [...1]. SKAT har truffet afgørelse om arbejdsudleje for 2010 for [person3].

I brev af 5. januar 2012 har SKAT bedt om supplerende oplysninger til de to indsendte kontrakter.

Det fremgår af oplysninger i SKATs elektroniske arkiver, at arbejdsrelationen mellem [person3] og [virksomhed1] var etableret i 2005.

[virksomhed2] I/S og [virksomhed3] ApS

[virksomhed2] I/S modtog ultimo februar 2012 et forslag fra SKAT om pålæg af indeholdelsespligt for arbejdsudlejeskat og AM-bidrag fra 15. marts 2012. SKAT modtog ingen indsigelse fra [virksomhed2] I/S.

[person3] og [person1] stiftede pr. 22. november 2011 [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...2]. På indsendte kontoudtog for 2012 ses der regelmæssige overførsler af beløb fra [virksomhed2] I/S til [virksomhed3] ApS fra 10. januar 2012 frem til 18. april 2012 og udbetalinger af vederlag til [virksomhed1]. Herefter udbetaler [virksomhed2] I/S igen vederlag til [virksomhed1].

[virksomhed3] ApS har således udbetalt vederlag for byggeprojekter udført i januar, februar, marts og april måneder 2012. Det drejer sig om færdiggørelse af stuehuset på [adresse5] og igangværende bygning af ny smågrisestald på [adresse1].

SKAT blev først opmærksom på selskabets eksistens, da SKAT i maj 2012 modtog et kontoudtog påført selskabets navn i forbindelse anden sagsbehandling.

Nærværende sag vedrører alene det udbetalte vederlag fra [virksomhed2] I/S til [virksomhed1] ikalenderåret 2011.

Møde d. 16. marts 2012

Der blev afholdt et afklarende møde om sagen d. 16. marts 2012 hos [person1] på adressen [adresse1] pr. [by1]. [person3] deltog ikke i mødet. [person1] oplyste, at samarbejdet med den polske virksomhed [virksomhed1] blev etableret i efteråret 2007 af [person3] og har eksisteret siden uden pauser.

Der er i indkomstårene 2007 - 2010 udført byggeopgaver i relation til renovering og forbedring af svinestalde inklusive tagbeklædning m.v. på [person3]s gårde. [person1] har oplyst, at svinestalde har en levetid på ca. 15 år.

Arbejdsforholdet er forsat med [virksomhed2] I/S. Der er indgået en kontakt om renovering af stuehuset på udlejningsejendommen [adresse3] pr. 1. november 201l. Arbejdet på [adresse3] blev konstateret fortsat igangværende d. 16. marts 2012.

[person1] oplyste ved mødet, at [virksomhed1] har mellem 2 og 8 mand i gang med byggeopgaverne ad gangen. Håndværkerne bor på [adresse2], hvor stuehuset er stillet til rådighed for [virksomhed1] mod betaling af strøm og varme. Indehaveren [person2] bor ikke permanent på adressen ifølge [person1].

Ved mødet oplyser [person1], at den udleverede kontrakt på arbejdet påbegyndt i 2010 og fortsat i 2011 for [virksomhed2] I/S ikke indeholder garantier for det udførte arbejde, og der er ingen bestemmelser vedr. fejl og mangler i kontraktens ordlyd. Kontrakten er alene udfærdiget på polsk.

Der er intet anført i kontrakten omkring instruktion og ledelse af arbejdet. [person1] oplyser. at han tilser arbejdspladserne, og at han løbende påpeger fejl og mangler. Den polske indehaver er ikkekonstant tilstede, så [person1] henvender sig direkte til håndværkerne.

[person1] ved ikke, om [virksomhed1] har tegnet arbejdsskadeforsikringer ellerforsikringer mod skade på 3. mands ejendom.

[virksomhed1] leverer aldrig materialer til byggeopgaverne, men den polske virksomhed har eget el­værktøj, arbejdstøj og værnemidler.

[person1] oplyser, at han af og til har indhentet mundtlige tilbud fra andre leverandører på de arbejdsopgaver, som [virksomhed1] har udført. SKAT har opfordret [person1] til at fremlægge eventuelle tilbud fra andre leverandører.

SKAT har udsendt referat fra mødet. SKAT har ikke modtaget bemærkninger til referatet.

Kontrakt med [virksomhed1] fra 26. april 2010 til 31. december 2011

Kontrakten er indgået mellem landmand [person3] og [virksomhed1]. Arbejdet omtalt i kontrakten fortsætter i 2011 for det nyetablerede [virksomhed2] I/S.

Kontrakten er dateret 26. april 2010, og den er alene udfærdiget på polsk. De første l -14 punkter vedrører forskellige opgaver vedr. nedrivning, herefter kommer der et afsnit med 19 punkter vedr. opbygning og montering. Arbejdet skal jf. kontraktens ordlyd påbegyndes 26. april 2010 og være afsluttet 31. december 2011. Arbejdet er faktisk afsluttet i november 2011.

Der er aftalt udbetaling af vederlag hver 2. uge, og den samlede pris for opgaven er 2.673.139 kr.

SKAT kan konstatere, at [person3] i 2010 har bogført 1.134.794 kr. i vederlag for arbejdet jf. denne kontrakt.

[virksomhed2] I/S har betalt 1.486.658 kr. i vederlag (jf. konto 8155) for det resterende arbejde udført i 2011 jf. denne kontrakt. Derhenvises til nedenstående opgørelse:

Dato Bilag Beløb kr.

17.01

0061

47.335

01.02

0156

63.907

15.02

0226

48.795

25.02

0276

37.716

14.03.

0347

60.749

01.04

0461

77.720

15.04.

0519

64.197

28.04

0550

43.954

13.05

0629

66.726

31.05

0688

89.291

14.06

0719

68.688

30.06

0790

82.603

18.07

0886

77.651

01.08

0956

69.259

15.08

0988

69.242

02.09

1070

113.501

15.09

1170

87.227

30.09

1173

96.722

13.10

1126

100.906

31.10

1297

100.399

16.11

1366

83.977

I alt

1.550.565

Der er således sammenlagt for 2010 og 2011 udbetalt vederlag for 2.685.359 kr.jævnfør bogføringen.

Byggeprojekt [x1]

Det fremgår af konto 81 55 25 - stald [x1], at [virksomhed2] I/S har indkøbt ydelser og materialer til byggeopgaven fra en række danske leverandører. Der er f.eks. sand, køreplader, mørtel, tegl, el­ arbejde, byggematerialer og tømrerarbejde, samt leje af udstyr ved [virksomhed4].

Herudover ses der indkøb af diverse inventar f.eks. spalter til svinestalde.

Kontrakt med [virksomhed1] vedr. byggeprojekt på [adresse3]

Bilag 1429 og bilag 1517 (fakturaer fra [virksomhed1] på henholdsvis 60.344 kr. og 33.517) kr. er bogført henholdsvis 2. december 2011 og 29. december 2011 vedrører et byggeprojekt på stuehuset på [adresse3], der anvendes til udlejning.

Der er indgået en kontrakt vedr. dette byggeprojekt, der er underskrevet 1. november 2011.

Kontrakten vedrører renovering af huset for 370.000 kr. inklusive moms. Entreprisen skulle ifølge kontraktens § 5 påbegyndes d. 15. november 2011 og være færdiggjort d. 1. marts 2012. Der er ikke anført dagbøder ved forsinkelse i kontrakten. Materialer leveres af [virksomhed2] I/S, og der er aftalt betalinger a’conto.

SKAT har 6. juni 2012 modtaget et udateret tillæg til kontrakten. Det fremgår, at det er aftalt, at

[virksomhed1] skal opsætte køkken, pålægge trægulve på 1. sal og pålægge gulvtæppe på 2. sal for samlet 7.182 kr. Ifølge dette tillæg til kontrakten skal arbejdet være færdigt d. 5. marts 2012.

Arbejdet var dog ikke færdiggjort ved SKATs besøg på adressen d.16. marts 2012.

Udbetalinger af øvrige vederlag til [virksomhed1] i december 2011

Det fremgår endvidere af tilsendt regnskabsmateriale, at [virksomhed1] har udført arbejde på ejendommen [adresse4] i 2011. Der henvises til bilag 1477 (faktura fra [virksomhed1] på 58.859 kr.), der er bogført pr. 16. december 2011.

Dette arbejde fremgår ikke af kontrakten dateret 26. april 2010, og SKAT har ikke modtaget kopi af en anden kontrakt vedr. dette byggeprojekt på [adresse4].

Kontrolbesøg fra SKAT i 2010

[person1] oplyser ved mødet med SKAT d. 16. marts 2012, at han mente, at arbejdsforholdet til [virksomhed1] var blevet godkendt som entreprise af SKAT efter [Skattecentret]s kontrolbesøg i 2010.

[Skattecentret] ved ... og ... underrettede i brev af 11. februar 2010 om, at de ville foretage kontrol af afgiftsgrundlaget for CVR-nr. [...1] [person3] og CVR-nr. [...3] [person4] for perioden 1. januar 2007 til 30. juni 2009.

Kontrollen medførte ændringer i momsgrundlaget for 52.029 kr., olieafgift 10.000 kr. og elafgift 6.000 kr. for virksomheden [person3].

Der blev under sagsbehandlingen udfærdiget en sagsfremstilling af [Skattecentret]s medarbejdere. Følgende passage fremgår af sagsfremstillingen:

”Sagens faktiske forhold

Ved gennemgang af bilagsmaterialet for perioden 01.01.2007 til 31.12.2008 er følgende konstateret:

A: Indkøbt byggeydelser [virksomhed1], Polen

[person3] har i kontrolperioden indkøbt byggeydelser - kun løntimer - hos et polsk firma, [virksomhed1], til byggeri af erhvervsbygninger. Iflg. det oplyste indkøber [person3] selv materialerne til byggerierne herunder indkøb af andre håndværksentrepriser.

Momsmæssigt er der ikke anført moms på fakturaerne fra det polske firma, selvom det burde have været momsregistreret her i Danmark jf. de momsregler som var gældende på dette tidspunkt. Fra 01.01.2009 skal det polske firma ikke være momsregistreret for byggeydelser til erhvervsvirksomheder, men skal kun momsregistreret for salg af ydelser til private kunder.

Talt med [virksomhed1], den 08.04.2010 på en gård i [by3]. De oplyste, at de stillede arbejdskraft incl håndværksredskaber til rådighed for [person3] og at [person3] indkøber materialer m.v. som skal bruges til byggeriet.

I regnskabet for 2007 kto 8155 10 er der af bilagene nr. 322 og 367 afløftet et samlet momsbeløb på 26.051 kr.,selvom der på bilagene ikke er anført moms.

I regnskabet for 2008 er der på bilag 170 afløftet et samlet momsbeløb på 8.439 kr.

I årene 2007 og 2008 er der indkøbt håndværksydelser for i alt 2.263.529 kr.incl momsrettelsen.

MOMS

Fra 01.01.2009 er der på byggeydelser som udføres for/til afgiftspligtige person (som [person3] er) omvendt betalingspligtig dvs. at det er [person3] som skal betales erhvervelsesmoms og kan fratrække momsen under indgående afgift, hvis der er fradrag herfor. Det er det normalt når ydelsen indkøbes til egne driftsbygninger.

I tilfælde af at [virksomhed1] udfører byggeydelser på et privat stuehus tilhørende fam. [person3], så skal det polske selskab momsregistreres her i DK . Fakturaen fra waz-Bud bliver således incl dansk moms og fam. [person3] kan ikke trække momsen fra.

ARBEJDSUDLEJE

Iflg. det oplyste udforer [virksomhed1] arbejdsydelser på ejendommen tilhørende [person3]:

[person3] indkøber byggematerialerne
stiller de større maskiner til rådighed - hvis der er brug herfor
[virksomhed1] kommer med håndværksredskaber
Den overordnet ledelse af byggeriet foretages [virksomhed1]

For at kunne statuere arbejdsudleje og at der derved skal betales arbejdsudlejeskat (30 % Skat) anvendes følgende vurderingspinde til grund:

1 den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren
2 arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over og for hvilken

han bærer ansvaret.

3 vederlaget til arbejdstageren beregnes efter den tid der er medgået
4 hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hvervgiveren
5 og arbejdstageren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kvalifikatio-

ner

Skat vurderer i dette konkrete tilfælde, at der ikke forligger arbejdsudlejeforhold for perioden til og med 31.12.2009."

SKATs afgørelse

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at der er tale om et meget langvarigt arbejdsforhold, der er omfattet af reglerne om arbejdsudleje.

Der er i denne forbindelse bl.a. henset til, at:

Arbejdsforholdet er etableret senest i 2005, og det har aldrig været afbrudt.
[virksomhed1] har ikke registreret andre kunder i Danmark jævnfør RUT-registeret, hvilket taler for, at [virksomhed1] ikke udfører arbejdsopgaver for andre virksomheder i Danmark.
[person1] har ikke fremlagt dokumentation for indhentelse af tilbud fra andre virksomheder på de af [virksomhed1] udførte byggeopgaver gennem årene, hvilket tyder på, at kontrakterne ikke er indgået på vilkår, der er sædvanlige ved entreprise.
Det er SKATs opfattelse, at kontrakterne ikke kan anses for at være entreprisekontrakter i skattemæssig forstand, idet kontrakternes angivelse af arbejdsopgavernes art og omfang er så kortfattede, upræcise og umålbare, at der ikke kan indgås kontrakter herom. Når kontrakter er uklare, skal hvervgiver godtgøre, at der foreligger entreprise.
Ifølge den første kontrakt for perioden 1. januar 2010 til 25. april 2010 skal der udføres arbejde på adresse ”[x2]”. Jævnfør bogføringen er der udført arbejde på 3 forskellige staldejendomme. Denne upræcise angivelse af arbejdssteder i kontrakten synes at underbygge SKATs opfattelse af, at der ikke er tale om egentlige entreprisekontrakter, og at kontrakterne har karakter af at være ”pro forma” kontrakter.
[person1] oplyste ved mødet d. 16. marts 2012, at han fører løbende tilsyn med arbejdsstederne og udførelsen af arbejdet, idet indehaver af den polske virksomhed ikke konstant er til stede. Kontrakterne indeholder ikke nogen form for beskrivelse af ledelsesansvar og instruktionsbeføjelser, herunder navne på stedfortrædere for [person2]. Når arbejdsopgaverne er så generelt beskrevet, og der ikke er udfærdiget tegninger for byggeriet, må der nødvendigvis løbende gives instruktioner herom fra hvervgivers side, og derfor anses [person1] for at være reel daglig arbejdsleder for de polske håndværkere.
De håndskrevne kontrakter for 2010 og 2011 har ikke karakter af egentlige entreprisekontrakter. [virksomhed1] påtager sig ikke en entreprenørs normale risiko og ansvar ved udførelsen af arbejdsopgaverne. Det er ikke dokumenteret, at der har været udført garantiarbejder uden vederlag. Der er intet anført om arbejdets kvalitet i de to kontrakter eller konsekvenser af fejl og mangler. Der er ingen bestemmelser om dagbøder i kontrakten, uanset at forsinkelser må antages at kunne påføre [person3] tab i form af manglende mulighed for at udnytte staldene til produktion. Der er ingen krav om forsikring af de polske håndværkere ved arbejdsulykke, miljøkrav eller krav om forsikring mod skade på 3. mands ejendom.
SKAT forudsætter, at vederlaget er aftalt på grund af et skøn over arbejdstimer, idet der ikke foreligger dokumentation for andet. Vederlagets størrelse i den sidste kontrakt synes ikke at kunne afstemmes til den faktiske betaling, og vederlaget synes ikke afhængig af faktisk udført arbejde (delmål), men synes at være afstemt efter behovet for penge til betaling af lønninger til de polske håndværkere.
[person3] afholder alle udgifter til materialer og større redskaber/maskiner og har gennem flere år stillet bolig til rådighed for [virksomhed1] mod betaling af varme og strøm. Alle udgifter til, materialer m.v. hertil er bogført på konto 8155 25 [x1]. Den købte ydelser er derfor i altovervejende grad arbejdskraft.
Der udføres arbejde på de ejendomme, der ejes af klageren, hvorfor han [person3] anses for at have ansvaret for arbejdsstederne.

Arbejdsmarkedsbidrag og A-skat

Klageren er derfor indeholdelsespligtig af AM-bidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. l, og lønmodtagerskat i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, af løn m.v. til de indlejede medarbejdere.

Det er SKATs opfattelse, at klageren hæfter for manglende indeholdelse af skatter og bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 15, stk. 2.

Det er SKATs opfattelse, at klageren har udvist forsømmelighed derved, at man har beskæftiget medarbejdere på lønmodtagerlignende vilkår og haft instruktionsbeføjelsen over dem uden at sikre, at der blev indeholdt A-skat i henhold til reglerne, som er beskrevet i SKATs vejledninger.

Renter

Klageren har ikke indeholdt og indbetalt arbejdsmarkedsbidrag og A-skat vedrørende de arbejdsudlejede personer rettidigt. Klageren derfor pligt til at betale renter. Det fremgår af opkrævningslovens § 7, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der er tale om et entrepriseforhold, hvorfor

pligten til at indeholde A-skat m.m. påstås ophævet for indkomståret 2011.

Subsidiært er nedlagt påstand om, at SKAT ikke er berettiget til at ændre den tidligere trufne afgørelse, jf. forventningsprincippet.

Repræsentanten har anført, at klageren igennem mange år har foretaget nybyggeri og renovering primært af svinestalde i forbindelse med en løbende udbygning af svineproduktion. Entrepriserne er indtil 2005 udført af danske håndværkere og siden 2005 af det polske firma [virksomhed1].

De polske håndværkere opholder sig typisk i Danmark en uge ad gangen og bor dels i camping­ vogne på byggepladsen, dels i et faldefærdigt hus ved gården. Sidstnævnte er primært stillet til rådighed af sanitære grunde.

Det polske selskab medbringer alt håndværktøj, mindre maskiner samt stilladser, og der udarbejdes entreprisekontrakter i forbindelse med hvert byggeri.

Byggematerialerne indkøbes af interessentskabet, som det altid har været tilfældet ved tømmer­ handel i [by4]. Dette for at opnå de rigtige priser samt også af hensyn til generelle vanskeligheder for udenlandske håndværkere omkring opnåelse af kreditter i Danmark.

Virksomheden [virksomhed1] er registreret i Polen med bl.a. polsk momsnummer. [virksomhed1] er ejet af [person2].

I herværende forhold taler en samlet bedømmelse for, at der ikke er tale om arbejdsudleje, men om et entrepriseforhold. Det bemærkes, at landbrugsvirksomheden aldrig før samarbejdet med det polske firma har indgået entreprisekontrakter, idet samarbejdet mellem parterne altid har bygget på tillid ud fra en betragtning om, at der skulle udføres kvalitetsarbejde til den rigtige pris. Landbrugsvirksomheden har som tidligere nævnt altid stået for indkøb af byggematerialerne.

Følgende forhold talerfor, at der er tale om entreprisearbejde

Vederlaget for det udførte arbejde er, jævnfør den mellem parterne indgåede kontrakt, fastsat til et bestemt beløb (fast entreprisesum), som er uden sammenhæng med den aflønning, som finder sted til de polske håndværkere, idet deres aflønning overhovedet ikke kendes. Der henvises til SKM2011.86.BR, hvor arbejdsforholdet blev anset som entreprise, der var indgået aftale til en fast pris, og de litauiske arbejderes løn var uafhængig af betalingen.
Der sker ingen lønudbetaling til de polske håndværkere.
Entreprenøren har ansvaret for det udførte arbejde, således at fejl og mangler skal udbedres af entreprenøren. Det kan i den forbindelse nævnes, at der har været konstateret fejl i forbindelse med pudsearbejdet på en af de byggede stalde. Dette arbejde er efterfølgende udbedret af entreprenøren for dennes regning og risiko. Der henvises tilvedlagte billeder af de konstaterede mangler. I SKM2011.94.BR blev en polsk virksomheds arbejde med opførelse af sommerhuse m.v. for en dansk virksomhed anset for entreprise. Retten lagde bl.a. vægt på, at den polske virksomhed havde haft den overvejende risiko for arbejdets udførelse, og at der ikke var sket betaling af løn fra sagsøgeren til de polske arbejdere.
Entreprisesummen betales i rater til entreprenøren.
Entreprenøren bærer risikoen for arbejdets udførelse, hvad angår lønforbrug, sygdom m.m.
Entreprenøren bestemmer egenhændigt hvor mange medarbejdere, der skal på opgaven, og bestemmer selv disse medarbejderes kvalifikationer samt øvrige forhold omkring deres ansættelse, f.eks. opsigelse og ansættelse. Ved afgørelsen SKM2009.570.VLR ansås arbejdet for udført i entreprise bl.a. under hensyn til, at den litauiske virksomhed helt overvejende havde risikoen for arbejdets udførelse, og at de litauiske arbejdere var aflønnet med en fast månedsløn, der var uafhængig af betalingen efter kontrakten. Det blev desuden lagt vægt på, at hvervgiveren ikke havde indflydelse på, hvem og hvor mange der udførte arbejdet, og at planteskolen ikke havde ansvaret for den daglige ledelse.
Entreprenøren bestemmer medarbejdernes arbejdstider og ferier.
Entreprenøren leder og fordeler arbejdet og er således byggepladsleder. Entreprenøren har ligeledes ansvaret for, at byggeriet sker efter de udarbejdede tegninger. Byggepladsleder er [person2]. Der henvises til SKM2011.597.BR, hvor en østeuropæisk virksomheds arbejde for sagsøgeren var udført som entreprise. Det lægges til grund, at ejeren af den østeuropæiske virksomhed havde ledelsesretten og instruktionsbeføjelsen over de ansatte, og at prisen var fast.
Tegninger til byggeri af de enkelte stalde udarbejdes af sagkyndig arkitekt.
Hvervgiver er uddannet som landmand og har ingen byggeteknisk uddannelse. Hvervgiver har således ikke mulighed for en faglig og overordnet ledelse af byggearbejdet. Der henvises til SKM2010.188.LSR. Hvervgiver, der ikke havde professionel tilknytning til byggebranchen, indgik en entreprisekontrakt med et polsk firma om arbejde i forbindelse med opførelse af et parcelhus. Forholdet blev ikke anset for arbejdsudleje men for en entreprise, idet der blev lagt vægt på, at hvervgiver ikke besad de nødvendige faglige kvalifikationer til at instruere de polske arbejdere eller den overordnede ledelse af arbejdet, at der var aftalt en fast entreprisesum, som skulle udbetales i rater i forhold til byggeriet, og at klageren ikke selv udarbejdede arbejdstegninger m.v.
I entreprisekontrakterne er der en præcis beskrivelse af de enkelte arbejder, hvor hver enkelt opgave er nummereret. Endvidere er tidspunktet for arbejdets færdiggørelse fastlagt. Øvrige forhold omkring, hvem der bærer garantien på det udførte arbejde, bygger på mundtlige aftaler og gensidig tillid opbygget gennem mange års samarbejde.
Alt håndværktøj, mindre maskiner og stilladser, der anvendes til byggeriet, stilles til rådighed af entreprenøren. Af afgørelsen SKM2011.86.BR fremgår, at arbejdsforholdet blev betragtet som entreprisekontrakt bl.a. under hensyn til, at den litauiske virksomhed med­ bragte hovedparten af arbejdsredskaberne.
Entreprenøren sørger for sædvanlige forsikringer omkring byggearbejdet, herunder forsik- ring af mandskab.

Forventningsprincippet

Når skattemyndighederne kommer med en klar tilkendegivelse om et givent skattemæssigt for­ hold, kan der normalt sættes lid til, at dette udsagn vil være gældende fremover ved uændrede forhold.

For at der kan støttes ret på forventningsprincippet, skal følgende forhold være opfyldte:

Der skal foreligge en aktiv og positiv tilkendegivelse fra skattemyndighederne vedrørende det individuelle forhold.
Tilkendegivelsen skal have haft indflydelse på skatteyderens fremtidige handlinger.
Tilkendegivelsen fra SKAT skal være klar og uden forbehold.
Det må ikke være kendeligt for skatteyderen, at skattemyndigheden afgiver tilkendegivelsen på et urigtigt grundlag.
Der skal være tale om uændrede forhold fra tidspunktet for afgivelse af tilkendegivelsen til det tidspunkt, hvor tilkendegivelsen påberåbes.

SKAT har tidligere været på kontrolbesøg i virksomheden og har gennemgået/vurderet forhold mellem landbrugsvirksomheden og den polske entreprenør. Det fremgår således af SKATs kontrolrapport af 12. juli 2010, side 3.

SKAT vwrderer i dette konkrete tilfælde, at der ikke foreligger arbejdsudlejeforhold for perioden frem til 31. december 2009.

SKATs kontrolrapport er fremlagt.

Virksomheden har således handlet for de efterfølgende år i tillid til, at de på daværende tids­ punkt foreliggende forhold kunne fortsættes, uden at det ville give problemer ud fra en positiv og klar tilkendegivelse fra SKAT. Repræsentanten er således at den opfattelse, at samtlige 5 overstående punkter for opfyldelse af forventningsprincippet er til stede i herværende sag.

SKAT har derfor ikke mulighed for med tilbagevirkende kraft at ændre forhold, som har kørt på helt tilsvarende vilkår som indtil udgangen af 2009 vurderede. En ændring vil kun kunne gennemføres med fremtidig virkning fra og med det tidspunkt, hvor SKAT positivt har stillet nye krav. Dette vil sige for fremtidige entrepriser, hvor kontakten er indgået efter 27. februar 2012 (tidspunkt for fremsendelse af forslag fra SKAT).

Repræsentanten har fremlagt erklæring fra [person2], hvori den pågældende i et skema har besvaret en række spørgsmål om det arbejde, som er udført for den danske virksomhed. Han har bl.a. herved oplyst, at han eller hans stedfortræder havde instruktionsbeføjelsen, at [virksomhed1] havde den økonomiske risiko, at arbejdet skulle gøres om i tilfælde af fejl og at [virksomhed1] udførte arbejdsopgaver for [person3]/[virksomhed2] I/S i mere end 12 sammenhængende måneder i 2010 og 2011.

Repræsentanten har gjort gældende, at [person2] ([virksomhed1]) har haft fast driftssted i Danmark.

Repræsentanten har henvist til to afgørelser fra Landsskatteretten af 3. juni 2010.

SKATs udtalelse

SKAT har modtaget kopier af to kontrakter mellem sagens parter for 2009 (fremsendt pr. mail). De to håndskrevne kontrakter er meget kortfattede og har ikke karakter af egentlige entreprisekontrakter, idet der mangler udførlig beskrivelse af arbejdets art, omfang og garantier m.v. for fejl og mangler. SKAT er ikke bekendt med, at der eksisterer kontrakter for indkomstårene 2005 – 2008.

Kontrakten dateret den 26. april 2010 vedrører arbejde, der er udført i både 2010 og 2011. Det bemærkes, at der ikke udfærdiges nye kontrakter eller andre dokumenter, selv om [person3] sælger samtlige ejendomme til det nystiftede [virksomhed2] I/S i byggeperioden.

SKAT kan konstatere, at der er indsendt billeder af konstaterede mangler i forbindelse med pudsearbejde til Landsskatteretten. SKAT bemærker hertil, at SKAT ved flere lejligheder under sagsbehandlingen (møde den 16. marts 2012 og møde den 14. maj 2012) har efterspurgt dokumentation for udførte garantiarbejder, hvorfor SKAT er meget forundret over, at der nu fremkommer billeder ved indsendelse af klagen til Landsskatteretten.

Det er korrekt, at klageren løbende har overført beløb til [virksomhed1] i 2010, men der er intet aftalt i kontrakterne om, at raterne skal falde i takt med færdiggørelsen af arbejdet. SKAT antager, at overførslerne primært er foretaget løbende for at indehaveren af [virksomhed1] har været i stand til at betale medarbejderne.

Der er intet aftalt i kontrakterne om, at raterne skal falde i takt med færdiggørelsen af arbejdet. SKAT antager, at overførslerne primært er foretaget løbende for, at indehaveren af [virksomhed1] har været i stand til at betale medarbejderne.

SKAT afviser, at [person2] reelt har ledet og fordelt arbejdet. Der foreligger ingen dokumentation for, at han har været til stede, og som det fremgår af SKATs uimodsagte referat af mødet den 16. marts 2012 har [person1] oplyst, at han tilser arbejdsstederne.

[virksomhed5] omtaler i klagen s. 2 OECD’s modeloverenskomst. SKAT. SKAT skal bemærke, at OECD’s definition af arbejdsudleje er ændret i 2010. Der henvises til ordlyden i artikel 8.3 i kommentarer til modeloverenskomstens artikel 15. Følgende defineres som arbejdsudleje: ”Modtageren leverer tjenesteydelser til en anden person end arbejdsgiveren og denne person, direkte eller indirekte, fører tilsyn med, leder eller kontrollere den måde, hvorpå tjenesteydelserne udføres, og tjenesteydelserne udgør en integrerende del af den forretningsvirksomhed, som udøves af denne person.”

Det er SKATs opfattelse, at renovering og vedligehold af stalde til svineproduktion er en integreret del af [person3]s virksomhed, idet produktion af svin medfører væsentlig nedslidning af de ejendomme, hvor produktionen sker.

Det fremgår ikke af kontrakterne indgået i 2010, at arbejdet skal udføres jævnfør tegninger udarbejdet af en arkitekt. SKAT har modtaget en mail dateret d. 15. juni 2012 fra [person5] ([virksomhed5]), hvor det oplyses, at der ikke er udfærdiget tegninger til byggeprojekter udført af [virksomhed1] i 2010 og 2011. SKAT er derfor forundret over, at der er indsendt tegninger til Landsskatteretten. SKAT mener, at disse tegninger vedrører igangværende byggeprojekt i 2012, hvilket datoerne på tegningerne også indikerer. SKAT afviser derfor fortsat, at arbejdet er udført jævnfør tegninger.

SKAT afviser, at kontrakterne indeholder en præcis beskrivelse af de enkelte arbejder. Kontrakterne indeholder blot en opremsning af de forskellige typer af arbejdsopgaver, og der er ingen beskrivelse af omfanget eller tekniske krav.

Det fremgår ej heller af kontrakterne, at der er stillet krav om, at [virksomhed1] sørger for de forskellige forsikringer omkring byggearbejdet eller forsikring af egne medarbejdere. Der henvises til referat af møde afholdt den 16. marts 2012.

SKAT har indsendt korrektioner til mødereferat af mødet afholdt d. 14. maj 2012, men SKAT har ikke modtaget reaktion herpå (vedlagt).

Til spørgsmålet om forventningsprincippet skal SKAT bemærke, at SKATs medarbejdere tydelig tilkendegav i sagsfremstillingen af 12. juli 2010, at der alene blev taget stilling til spørgsmålet om arbejdsudleje frem til 31. december 2009.

SKATs sagsbehandling var ikke afsluttet på det tidspunkt, hvor kontrakterne indgået i 2010 blev underskrevet. Sagsfremstillingen er dateret den 12. juli 2010, og kontrakterne med [virksomhed1] er daterede henholdsvis 1. januar 2010 og 26. april 2010. Sagsfremstillingen kan derfor ikke have haft nogen indflydelse på [person3]s handlinger.

SKAT har i brev af 16. december 2011 tilkendegivet, at SKAT påtænkte at rejse krav om betaling af arbejdsudlejeskat.

Landsskatterettens afgørelse

Pligt til at betale indkomstskat omfatter bl.a. personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet (arbejdsudleje), jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, foretages ud fra en række forskellige forhold, her­ under blandt andet hvem der har det overordnede ansvar for og leder arbejdet, hvem der bærer risikoen, herunder den økonomiske risiko, for arbejdet, om arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, om vederlaget er beregnet efter medgået tid samt hvem der har stillet arbejdsredskaber og materiel til rådighed.

I den foreliggende sag omfatter kontrakterne af 1. januar 2010 og 26. april 2010, der tilsammen er gældende fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2011, en række punkter vedrørende reparation, konstruktion og renovering af ”[x2]” og ”[by3]”. Af kontrakterne fremgår, at det aftalte vederlag for udførelsen af arbejdet omhandler beløb på henholdsvis 276.930 kr. og 2.673.139 kr.

Ud fra en samlet konkret vurdering er der i det konkrete tilfælde tale om entreprise. Der er særlig henset til, at der af de to fremlagte kontrakter fremgår en fast pris og et start- og sluttidspunkt. Der foreligger ikke dokumentation for, at der er opgjort arbejdstimer vedrørende arbejdet. Hans og [person1] er landmænd og har ikke ekspertise i byggeri. Det anses herefter ikke for tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de har haft en instruktionsbeføjelse i forhold til de polske arbejdere.

Landsskatteretten giver herefter klageren medhold i, at de to kontrakter er entrepriseaftaler.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelser hermed, og SKATs forhøjelser af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag nedsættes til 0 kr.